Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 190:

Forslag til folketingsbeslutning om gebyr på genansøgninger til dansk statsborgerskab.

Af Kristian Bøgsted (DD) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er hr. Kristian Bøgsted som ordfører for forslagsstillerne for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet, formand. Vi har før haft snakken om gebyrer på ansøgninger og genansøgninger om at få dansk statsborgerskab. Når vi fremsætter det her beslutningsforslag, er det netop, fordi vi mener, at det er helt rimeligt og helt på sin plads. Har man ikke fået sit statsborgerskab efter den første ansøgning, og man har behov for at genansøge for anden, tredje, fjerde eller hvor mange gange, der måtte være behov for, så er det på sin plads, at man betaler et gebyr allerede fra anden gang for rent faktisk at være med at hjælpe med at dække en del af de omkostninger, der nu er forbundet med det her.

Sådan er det for alle os andre på mange andre områder. Hvis vi er til en prøve og ikke består første gang, så er der et gebyr, vi skal betale allerede anden gang. Det mener vi er på sin plads, også når det gælder dansk statsborgerskab – faktisk måske endda især netop for at få det danske pas, da det i min optik er noget større end f.eks. at gå op til en prøve om kørekort. Så jeg ser frem til debatten og forhandlingen om det, og jeg synes, det vil være helt på sin plads, at vi fik det her indført så hurtigt som overhovedet muligt. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, og som jeg byder velkommen, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Forslagsstillerne ønsker med det her forslag, at der indføres et gebyr for genansøgning i naturalisationssager. Der foreslås også, at genansøgningsgebyret skal svare til det gebyr, der betales for at ansøge første gang.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det ikke skal være muligt at få behandlet utallige ansøgninger om statsborgerskab omkostningsfrit. Det nytter ikke noget, at man bare kan søge igen og igen uden at skulle betale et gebyr. Jeg synes også samtidig, at det er vigtigt at finde en balance, så vi rammer de ansøgere, der helt ukritisk genansøger og dermed risikerer og også forøger sagsbunkerne til ulempe for de øvrige ansøgere.

Derfor mener regeringen, at den første genansøgning skal være gebyrfri. Det kan ske, at der er nogle ting, som har forhindret en ansøger i at blive dansk statsborger – det kan være fejl, som er blevet lavet. Regeringen mener også, at gebyrerne skal ændres på en måde, der betyder, at der er et lavere gebyr for unge, der er født eller opvokset i Danmark, end for andre ansøgere. Og det er også vigtigt for regeringen, at den nærmere model for ændringer i gebyret fastlægges sammen med aftaleparterne bag indfødsretsaftalen i 2021, og det er måske det mest centrale.

For jeg er sådan set enig i mange af de ting, som hr. Kristian Bøgsted siger. Det skal selvfølgelig være sådan, at man ikke kommer med den femte, sjette eller syvende ansøgning, hvis der ikke er noget, der er forandret, og der skal selvfølgelig også være en balance imellem, hvad den samlede sagsbehandling koster, og hvad det er for en gebyrpolitik, man har. Altså, jeg synes, det er rimeligt nok, at en del af udgiften ligger hos staten, men det er også fair nok at sige, at en stor del af udgiften ligger hos dem, der ansøger. Vi ligger i Danmark relativt højt sammenlignet med de fleste lande – altså, vi har et højt gebyr sammenlignet med mange af de lande, vi normalt sammenligner os med – men jeg synes generelt, at gebyret godt kan hæves lidt, både samlet set, og især når det drejer sig om genansøgninger.

Så jeg vil tage det med til vores aftalekreds og tage diskussionen i dybden dér, men jeg er sådan set enig i meget af den intention, der ligger bag det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo høre på ministeren, at så langt er vi heller ikke fra hinanden på det punkt. Men jeg kunne godt tænke mig at få uddybet lidt fra ministerens side. Hvorfor er det, at man fra regeringens side mener, at anden gang skal være en gratis omgang? Jeg er med på, at det er træls, hvis man står og har søgt, og at man er dumpet, fordi man har været nervøs, eller der er sket noget. Men sådan er det jo også – bare for at sammenligne med kørekortet – hvis man har været nervøs og er dumpet. Det er træls, men der er et gebyr allerede anden gang. Så hvorfor er det, regeringen mener, at anden gang skal være gratis?

Ministeren.

Jamen det, som oprindelig var vores udgangspunkt, var, at man har et relativt højt gebyr for den første gang og så ikke et gebyr anden gang og så et lavere gebyr tredje, fjerde og femte gang, sådan at man ligesom har to forsøg, hvis man kan sige det sådan, med den første betaling. Det synes jeg er fair nok. Altså, vi har jo i Danmark meget komplicerede regler for at få statsborgerskab, og det synes jeg er godt, fordi det er det, der gør, at vi kan kontrollere, om folk overholder det beskæftigelseskrav, der er, og de krav, der er i forhold til kriminalitet, så vi sørger for, at det ikke er banditter, vi lukker ind og giver statsborgerskab til, for vi kan jo ikke smide dem ud igen, hvis de først har fået det.

Men fordi der er så mange regler, er det også bare tit, at der er nogen, da snubler over et eller andet. Man siger jo, at det er menneskeligt at fejle, og jeg synes også, der skal være en vis margin til, at man kan lave en fejl, uden at man skal betale den fulde pris igen.

Hr. Kristian Bøgsted.

Det kan jeg så høre at vi ikke er helt enige om, men det er selvfølgelig fair nok. Men jeg kan så også høre på ministeren, at ministeren vil tage det tilbage til aftalekredsen og snakke nærmere om, hvordan det her skal fungere. Det er jo snart længe siden, vi hørte noget om det første gang, synes jeg. Men betyder det, at ministeren måske er ved at åbne en lille smule op for det forlig, der ligger om det, og eventuelt så i den forbindelse vil tage andre partier med ind til en samtale og en forhandling om, hvad der så eventuelt skal ske? Altså, vil ministeren udvide forligskredsen og komme med en tidshorisont for det?

Ministeren.

Det er vigtigt at sige, at rent teknisk kan vi ikke lave en forligskreds, fordi det jo er grundlovens regler, vi administrerer. Men vi har en aftalekreds, som jeg respekterer meget, og som sidder og kigger på de her ting og på, hvad vi kan gøre efterfølgende. Og der sidder både partier – og det er nok de fleste – som gerne vil have måske lidt strammere regler, men der sidder også nogle, som siger, om vi ikke også kan kigge på, at der er nogle ting, der måske kan gøres mere fleksible. Og der vil vi da også tage diskussionen, om det kunne være en mulighed at få flere med, hvis der var flere, der havde lyst til det.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak, og tak til ministeren for svaret. Der hersker jo ikke nogen tvivl om, at vi synes, at gebyret er fuldstændig håbløst lavt. Det dækker jo nærmest ikke engang halvdelen af omkostningerne ved at behandle en statsborgerskabsansøgning. Vi så da gerne i Dansk Folkeparti, at gebyret var langt højere, for selvfølgelig skal det være det samme gebyr og gerne højere endnu, hver gang man ansøger.

Ministeren står og taler om der, hvor man ansøger tredje, fjerde og femte gang. Det burde man i min optik slet ikke kunne. Så er vi heller ikke vildere efter, at folk bliver statsborgere. Vi har givet alt for mange statsborgerskaber i forvejen. Kan ministeren ikke sætte nogle flere ord på, hvorfor man mener, at det bare skal være en gratis omgang at blive ved at ansøge om dansk statsborgerskab, selv om man bliver afvist, f.eks. på grund af en karensperiode eller andet?

Ministeren.

Jeg mener heller ikke, det skal være en gratis omgang. Jeg mener, at man skal betale et gebyr, i modsætning til hvordan det er i dag. Så vil jeg sige, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at der er meget stor uenighed mellem der, hvor regeringen står og Dansk Folkeparti står. Det udspil, som Dansk Folkeparti har lavet, og som jeg for så vidt ud fra dets egne præmisser synes er gennemarbejdet, vil jo totalt forandre den måde, vi opfatter statsborgerskab på, altså hvis man kun kan få de her ca. 250, som tror jeg tallet er. Jeg mener, at forslaget er, at man kun kan have 250 om året. Det ville jo gøre, at den amerikanske far nede i min søns fodboldklub, som har tre børn og har boet her i 14 år, og som nu søger om dansk statsborgerskab, skal vente 25-30 år på at få det statsborgerskab, og det synes jeg jo heller ikke er fair. Der er vi nok bare forskellige steder i den her diskussion, men jeg er enig i, at man ikke bare skal kunne søge og søge uden at betale.

Fru Mette Thiesen.

Dansk Folkepartis forslag handler jo grundlæggende om netop det med, om man kan behandle det ordentligt og med respekt for det, der også ligger i grundloven. Det handler altså ikke om, at der er nogen, der har en ret til at få dansk statsborgerskab. Man kan leve dejligt i Danmark hele sit liv uden at blive dansk statsborger. Og så giver det jo også danskerne og os herinde tid til at få ryddet gevaldigt op i alle dem, der har fået det, som ikke burde have det, og som burde få frataget det igen. Jeg ved godt, at ministeren nu siger, at ministeren står langt fra Dansk Folkeparti, men synes ministeren ikke, det er fair nok, at man som minimum skal betale en ekstra gang, når man genansøger, og hver eneste gang man genansøger?

Ministeren.

Det forslag, vi havde, var, at man havde en større betaling første gang, hvor der så var mulighed for at søge en ekstra gang, hvis man lavede en fejl i den ansøgning, og at man så efterfølgende betalte et gebyr. Men det er klart, at det jo ikke er umuligt lovgivningsmæssigt at lave et gebyr, der svarer til den omkostning, der er. Det eneste sted, jeg ved man har det, er i Storbritannien. Jeg tror ikke, der er andre steder – jeg er i hvert fald ikke bekendt med det – hvor man opkræver det fulde gebyr. De fleste steder er det jo meget, meget lavere, end det er i Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for beslutningsforslaget her. I Socialdemokratiet mener vi, som fru Mette Thiesen også sluttede sit spørgsmål til ministeren af med at sige, at statsborgerskab er et privilegie, det er et privilegie at ansøge om statsborgerskab, og det er et privilegie at få det. Der er mange mennesker, som aldrig får statsborgerskab, som lever helt fine liv i Danmark. Det at få statsborgerskab er en gave.

Derfor skal der stå meget stor respekt om det. Det skal være svært at få statsborgerskab, og vi synes principielt heller ikke, at man er i en situation, hvor vi har et dansk samfund, der stiller alt til rådighed for mennesker, uagtet hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet om de statsborgere eller ej, skal kunne blive ved med at genansøge om statsborgerskab uden på en eller anden måde at bidrage til den administration, der også er forbundet med at blive ved med at sende ansøgninger om statsborgerskab, som så bliver afvist.

Derfor er vi sådan set åbne over for, som ministeren også har været inde på, at kigge på det her. Det har vi annonceret tidligere i en pressemeddelelse. Vi er nok ikke enige i den model, beslutningsforslaget her lægger op til, men synes, at det er vigtigt, at mennesker, som bliver ved med at sende de samme statsborgerskabsansøgninger, også bidrager til den administration, der følger med.

Så som det her beslutningsforslag ligger nu, kan Socialdemokratiet afvise det, men vi synes, det er en vigtig diskussion, og vi indgår gerne i konstruktive drøftelser om at lande det et andet sted på et tidspunkt.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Vil hr. Frederik Vad ikke godt fortælle mig, hvorfor man i Socialdemokratiet mener, at det, når man søger om at få et dansk pas, noget af det fineste, man faktisk kan få her i landet, ikke er på sin plads, at man skal hjælpe med at dække omkostningerne, allerede første gang man genansøger?

Ordføreren.

Jeg skal måske lige starte med at sige, at det her beslutningsforslag og det næste tager jeg på vegne af hr. Anders Kronborg, som er indfødsretsordfører, men jeg vil alligevel gerne svare på spørgsmålet. Vi synes, at det giver mening, og at det er rimeligt sådan rent principielt, at hvis man f.eks. har begået en harmløs fejl første gang og derfor ansøger om statsborgerskab, fordi man har fået afvist den første, eller at den ikke kan behandles, kan man få behandlet den ansøgning uden at skulle betale for det. Der er mange af de statsborgerskabssager, som går om, hvor der er nogle harmløse fejl, der gør, at de ansøgninger ikke var korrekte i første omgang, og det synes vi egentlig man skal have mulighed for at kunne rette til, uden at man skal have pengepungen op af lommen. Men i forhold til dem, der bliver ved med at behandle systemet på den måde, at de bare bliver ved med at sende de samme ansøgninger igen og igen, synes vi egentlig, det er rimeligt, at man kigger på, om der skal betaling til.

Hr. Kristian Bøgsted.

Jeg skal selvfølgelig beklage over for hr. Frederik Vad. Jeg havde ikke lige tænkt nærmere over det. Men tak for svaret i hvert fald.

Vil hr. Frederik Vad svare på, hvad han mener er en rimelig tidshorisont for, at man så fra regeringens side rent faktisk får arbejdet sig nærmere ind i det her og får behandlet noget der? For jeg synes ikke, jeg fik noget svar fra ministeren på netop det spørgsmål. Hvad mener hr. Frederik Vad en tidshorisont skal være?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det, der tit er på det her område og også på udlændingeområdet generelt, er, at oppositionen stiller mange processpørgsmål. Altså, regeringen har meldt ud, at man gerne vil gøre noget ved forskellige problemstillinger, i pressemeddelelser, offentlige udmeldinger eller i regeringsgrundlaget, og så er det, man angriber fra oppositionens side, processen: Hvornår har det været i regeringsudvalg, og hvornår skal det fremsættes i salen?

Jeg har ikke kendskab til regeringens interne processer, men Socialdemokratiet vil gerne bakke op om, at vi får landet det her på en fornuftig måde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag om gebyr på genansøgninger til dansk statsborgerskab. En ansøger kan, som reglerne er nu, efter afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab genansøge alle de gange, vedkommende ønsker det, uden at det koster ekstra. Det mener vi i Venstre at man skal ændre. For man skal ikke kunne få behandlet utallige ansøgninger om statsborgerskab omkostningsfrit. Ligesom man også må betale et gebyr, hvis man har dumpet sin teori- og køreprøve og man bagefter går op til en ny prøve, så skal det også gælde, når man genansøger til noget så helt særligt, som et dansk statsborgerskab er.

I Venstre støtter vi derfor, at der opkræves et gebyr for at genansøge om dansk statsborgerskab. For det er ikke omkostningsfrit at behandle ansøgningerne, og genansøgningerne er ikke noget særsyn i systemet. Som forslagsstillerne også nævner i bemærkningerne til beslutningsforslaget, var der i 2022 350 genansøgninger om dansk statsborgerskab, hvor ansøgeren genansøgte for anden gang eller mere. Det belaster selvsagt systemet. Det er dyrt at administrere, og det skaber nogle meget lange sagsbehandlingstider.

Derfor mener vi i Venstre, at det er fornuftigt, at folk, der genansøger om statsborgerskab efter at have fået afslag, selv er med til at betale, hvad der er rimeligt, i forhold til en genvurdering af ansøgningen. Det sagde vi også i 2022, hvor vi behandlede et lignende beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti, og det mener vi stadig. Derfor er vi også enige med udlændinge- og integrationsministeren, når han har sagt, at der skal indføres et gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab, ligesom vi også mener, at det er i orden, at ansøgere kan få behandlet den første genansøgning uden at skulle betale for en fuld genansøgning. For det kan meget vel være mindre ting, myndighederne ønsker en nødvendig dokumentation for, og der skal være en rimelighed mellem det, der efterspørges, og det, der opkræves. Derfor kan vi støtte op om den model, ministeren har lagt op til, og som så skal drøftes i kredsen af partier bag indfødsretsaftalen. For det skal selvfølgelig tilsikres, at ansøgere ikke bare genansøger uforberedt og uovervejet og belaster systemet med udsigtsløse ansøgninger.

Vi er derfor enige med forslagsstillerne i, at der skal være et gebyr for genansøgninger til et dansk statsborgerskab, men vi mener, at det først skal gælde fra den anden genansøgning. Venstre kan dermed ikke bakke op om beslutningsforslaget i den form, det for nærværende foreligger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu er ordføreren for Venstre også inde på det der med, at der skal være en gratis omgang ved den første genansøgning, fordi rimeligheden i det skal være på plads. Men så kunne man jo være lidt fræk og vende den om og spørge, om det så ikke også, hvis du havde dumpet din teoriprøve eller køreprøve i forhold til at få dit kørekort på grund af en eller anden lille ting, altså at du overså en højre vigepligt eller noget andet, burde være inden for rimelighedens grænser, at det den første gang, du skal tage køreprøven om, skal være gratis. For det kan man jo lidt sammenligne det med.

Altså, det er jo også et spørgsmål om at få dækket nogle af de udgifter, som staten rent faktisk har i forhold til at gøre det her og også få kortet ned på sagsbehandlingstiderne. Mener ordføreren ikke, at det ville være på sin plads, og at det rent faktisk ville hjælpe allerede den første gang, i stedet for at man siger, at det er små ting, der er inden for rimelighedens grænser? For det kan vi så overføre til mange andre ting.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og nu tænker jeg faktisk ikke, at ordføreren mener, at det er en lille ting at overse sin vigepligt. Det tænker jeg kan være ret alvorligt, men her er vi jo altså, som ministeren også har stået og forklaret før, inde ved en kompleks dagsorden og med en kompleks ansøgningsproces, i forhold til hvad for en dokumentation der skal med.

Så jeg synes også, der skal være et eller andet forhold imellem, hvad det er, vi kræver, og hvad der skal være af betaling. Og det, vi jo også skal huske på, er, at det her er noget, der er underlagt staten, og som det er os der har ansvaret for, og at det jo derfor ikke er noget, der sådan er konkurrenceudsat, og hvor man kan konkurrere om, hvad priserne for at få lavet den her sagsbehandling er.

Så derfor er det vel også nødvendigt og rimeligt nok, at man finder et eller andet balanceret niveau for det. Men grundlæggende vil jeg så også bare sige, at vi er enige med forslagsstillerne, og at jeg da synes, det er godt, at vi har en debat, hvor der bliver skubbet på i forhold til den her dagsorden. Så det synes jeg er positivt.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Men så tillader jeg mig at forsøge at skubbe lidt mere på. Mener ordføreren måske, at det ville være på sin plads, hvis man i hvert fald allerede i indeværende år, altså i 2024, fik sat gang i at få taget den samtale i aftalekredsen om, hvad der skal ske, og hvordan vi gør det her, for at få noget på plads, sådan at det ikke bliver ved med at løbe i mange flere år, hvor vi har de her udgifter og uden at få dækket noget af det? Ordføreren nævner jo også selv, at der tilbage i 2022 også blev snakket om det. Så ville det ikke være på sin plads?

Ordføreren.

For Venstres vedkommende ser vi jo gerne, at vi kommer videre med det her, og jeg hører jo også, at ministeren siger, at der er et arbejde i gang. Og jeg håber jo også, at vi kan få indkaldt forligskredsen så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, i forhold til de undersøgelser, som ministeriet er i gang med.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Anna Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Der er ikke nogen tvivl om, at kravene for at opnå dansk statsborgerskab skal være klare og restriktive for at sikre, at dem, der opnår et statsborgerskab, er fuldt forpligtet over for og integreret i det danske samfund, og processen for at nå dertil skal sikre, at borgeren på en række parametre lever op til det ansvar, der kommer med et statsborgerskab. Men lad os ikke glemme, at vores nuværende regler for erhvervelse af dansk statsborgerskab allerede er blandt de mest restriktive i den vestlige verden. De regler, vi har, tydeliggør og efterlever, at statsborgerskab ikke er en ret, men et privilegie, der tildeles dem, som har bevist deres forpligtelse over for og tilknytning til Danmark. Det er en anerkendelse af både den enkeltes indsats og det ansvar, som følger med det at være en del af vores samfund. Vi bør derfor også nøje balancere nødvendigheden for at sikre, at vores system ikke misbruges over for nødvendigheden af at sikre, at man behandler ansøgere retfærdigt og respektfuld.

Gebyret er, som ministeren har sagt, allerede meget højt. Jeg mener, det ligger på 4.000 kroner, og det er jo helt åbenlyst rigtigt, at gentagne ansøgninger fra dem, som forsøger at omgå systemet, er meget problematiske, men vi må samtidig også erkende, at der kan være legitime årsager til, at en ansøger har behov for flere forsøg. Det kan bl.a. være for at rette fejl, som det er sagt tidligere, i den oprindelige ansøgning eller for at indsende yderligere dokumentation. Det er vigtigt, at vi anerkender, at ikke alle genansøgninger skyldes mangel på seriøsitet eller forståelse eller forsøg på at omgå vores regler for den sags skyld. Nogle gange er det tværtimod bare et tegn på ansøgerens beslutsomhed og engagement i processen, og i de tilfælde er det såmænd et udtryk for et ønske om at gøre tingene rigtigt.

Skal vi straffe den vedholdenhed og vilje til at overkomme bureaukratiske udfordringer ved at pålægge ansøgerne økonomiske sanktioner? Det mener jeg ikke nødvendigvis vi skal, heller ikke selv om de måske med rette ville ramme nogle andre, som ikke fortjener den velvilje. Derfor mener vi i SF, som ministeren lægger op til, at anden ansøgning, såfremt det er for at rette fejl eller indsende yderligere dokumentation, skal være gebyrfri. Vi mener også jævnfør statsborgerskabskonventionen, som tilsiger, at børn af unge, der er født og opvokset i Danmark, skal have lempeligere vilkår for at opnå statsborgerskab, at man bør have et lavere gebyrer for dem. Men jeg synes godt, man kunne overveje at diskutere højere gebyrer eller gebyrer i en eller anden udstrækning for ansøgninger tredje gang eller fjerde gang, afhængig af hvor lang tid der er gået og hvilken karakter de har, altså om det drejer sig om blot at indsende det samme igen, som er utilstrækkeligt, eller om der i virkeligheden slet ikke er rettet noget. Det synes jeg er en interessant diskussion.

SF er selvfølgelig ikke en del af den aftalekreds, som omtales, men vi anerkender problematikken, om end vi mener, at når der er tale om småfejl, der skal rettes eller om unge, som er født og opvokset her, skal der ikke være gebyr på en ny ansøgning eller en genansøgning. SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare høre, om SF så mener, at vi burde overføre den der gratis omgang ved første genansøgning til alle mulige andre områder, hvor det bare er spørgsmål om en lille fejl, der lige skal rettes til, fordi man har sat et kryds forkert, som lige skal rettes. Skal det så også være gratis på alle mulige andre områder i det danske samfund?

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren bliver nødt til at være specifik. Hvilke andre områder menes der?

Hr. Kristian Bøgsted.

Det kunne være alle mulige andre områder, hvor der skal tages en prøve. Det kunne være teoriprøven til kørekort. Hvis man har været nervøs og er kommet til at sætte sit kryds i det forkerte felt, selv om man godt vidste, at det skulle sættes i et andet felt, skal det så være en gratis omgang?

Ordføreren.

Jeg tror, det ved en teoriprøve til et kørekort er svært at påvise, at det første, man lavede, var en fejl, men hvis man kan fremsende dokumentation for – og det er jo det, man gør, når man genansøger lige efter – at man faktisk har oplyst noget, der var forkert, manglet noget dokumentation eller på anden vis lavet en fejl i sin ansøgning, synes jeg ikke, der behøver være et gebyr.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Eliasabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak til hr. Kristian Bøgsted for at fremsætte et yderst relevant beslutningsforslag på indfødsretsområdet. Det er et forslag, der handler om at indføre et gebyr for genansøgninger om dansk indfødsret.

I Liberal Alliance deler vi intentionen med forslaget, for vi mener ligesom forslagsstilleren, at det ikke skal være gratis at søge om dansk indfødsret, heller ikke, selv om det er en genansøgning. For selv om en ansøgning er blevet behandlet en gang tidligere, skal den fortsat sagsbehandles; nye oplysninger skal vurderes, og der skal udarbejdes en afgørelse. Der er så at sige fortsat et omfattende administrativt arbejde i forhold til at sagsbehandle genansøgninger.

I Liberal Alliance mener vi, at gebyret for en ansøgning om dansk indfødsret i højere grad, end det er tilfældet i dag, skal stemme overens med de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen af ansøgningen. Dette gælder både førstegangsansøgninger, men i lige så høj grad genansøgninger. Vi er derfor positive over for både at hæve det nuværende gebyr for ansøgninger om dansk indfødsret samt pålægge et gebyr for genansøgninger.

Som jeg læser forslaget, ønsker forslagsstillerne at pålægge et gebyr på genansøgninger på 4.000 kr. med den begrundelse, at det skal følge gebyret for førstegangsansøgninger. Denne del var en lille smule uklar i bemærkningerne til forslaget, men jeg kan måske nå at få det afklaret senere i debatten. Det er for os i Liberal Alliance ikke en forudsætning, at de to gebyrer nødvendigvis skal være ens, men mere, at gebyrerne afspejler de omkostninger, der er ved sagsbehandlingen. Vi synes derfor, det kunne være relevant at se på, hvad de reelle omkostninger for genansøgninger er, inden man fastsætter et specifikt gebyr. Derudover finder vi det rigtigst, at en ændring af gebyrerne på ansøgninger om dansk indfødsret fastsættes i aftalekredsen for indfødsretsaftalen, og af den årsag kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Det er jo tydeligt høre, at vi i Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne heller ikke er så langt fra hinanden. Så jeg vil egentlig bare stilfærdigt høre, om ordføreren som en del af aftalekredsen kunne have interesse i at skubbe lidt på over for ministeren, i forhold til at der skal ske noget, for at sætte gang i den samtale i aftalekredsen.

Ordføreren.

Som jeg egentlig syntes ministeren tidligere sagde her fra talerstolen, er det drøftelser, vi er i gang med i aftalekredsen. Og det er naturligvis nogle, vi i Liberal Alliance følger op på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at søger man om en forvaltningsakt, hvor det kræver ressourcer, når en offentlig forvaltningsmyndighed skal træffe beslutninger, så skal man naturligvis også betale et gebyr, der står mål med den administration, det kræver at træffe den afgørelse. Sådan er det f.eks., når man søger om dansk statsborgerskab. Her er der administrative og økonomiske byrder, så det kræver selvfølgelig, at der er en omkostning ved det, og den betaler man også for. Men omvendt skal det ikke være sådan, at man skal overbebyrde centraladministrationen, hvad enten det omhandler ansøgninger, statsborgerskab eller andet.

Lige så klart kan jeg faktisk sige om B 190, at det ikke er noget, vi har en intention om at stemme for, da der foreligger nogle ret store uklarheder. F.eks. skriver forslagsstillerne, at staten går glip af mange indtægter, der kan dække de store omkostninger, der er forbundet med ansøgninger om statsborgerskab. Ved første øjekast synes jeg, det er en ret nobel tanke, men jeg kan forstå på ministeriet, at det er forbundet med ret store vanskeligheder at opgøre netop disse typer omkostninger. Er der tale om årsværk? Er der tale om direkte økonomiske implikationer, som man kan pege på?

Desuden står det uklart, og jeg forstår igen på ministeriet, at det ikke er noget, man har tal på. Derfor er det overraskende for mig, at forslagsstillerne har de her tal. Tillad mig at udtrykke mig omvendt. For ministeren har tidligere udtalt, også i dag, at regeringen vil indføre et nyt gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab. I Moderaterne er vi også af den opfattelse, som jeg indledningsvis skitserede, at man selvfølgelig skal betale for de omkostninger, man er grund til, og som forekommer, f.eks. ved at man gang på gang søger om statsborgerskab.

Vi vil rigtig gerne være åbne over for at kigge på det, hvis man kan komme med et forslag, som omhandler, at gebyrer direkte – som i direkte – kan afspejle de omkostninger, der er forbundet med ansøgninger; så vil vi i Moderaterne i hvert fald gerne være med til at kigge på det.

Når det så er sagt, vil vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige se, om der er ønske om korte bemærkninger. Det er der. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare høre hr. Mohammad Rona til, at vi hører, at der har været et lignende forslag i 2022, og at det har været diskuteret før. Og for et års tid siden hørte vi også ministeren sige, at der var noget på vej.

Mener hr. Mohammad Rona ikke, at det måske var ved at være på tide, at der så også skete noget, altså at vi fik speedet processen lidt op i aftalekredsen, der sidder og snakker om det her – så vi rent faktisk begynder at få dækket nogle af de her udgifter, der er forbundet med genansøgninger?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald først og fremmest sige, at man fra 2019 har sat gebyret op fra 1.200 kr. til 4.000 kr., så der er jo sket noget. Og det er jo selvfølgelig, før Folketinget og vi overhovedet havde vores parti.

Til spørgsmålet om, om man skal speede processen op, vil jeg sige, at det ved jeg ikke om man skal. Altså, det er jo et processpørgsmål, og det synes jeg er lidt svært at svare på i forhold til hvordan og hvorledes, altså om det går hurtigt nok eller ej. Men det er jo selvfølgelig noget, aftalekredsen sidder og arbejder med, og det vil også være fint, hvis ordføreren vil være med i den aftalekreds.

Spørgeren.

Hvad vi kan blive enige om, afhænger jo af, om man bliver indbudt til nogle forhandlinger.

Men jeg vil egentlig høre: Mener man også fra Moderaternes side, at den første genansøgning skal være en gratis omgang, til at rette op på, hvis man har lavet en fejl eller man har været nervøs? Hvordan ser Moderaterne på det – alt efter hvordan man så får skruet det sammen med gebyrerne?

Ordføreren.

Nu ligger der ikke en endelig model for, hvordan den her gebyrsammensætning skal se ud i fremtiden, og det synes jeg også ministeren var sådan ret klar om. Men jeg mener også – lidt ligesom stort set alle andre partier – at det er fint, hvis den første gang er gebyrfri, netop også hvis det er, fordi man har begået en lille fejl.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Den her er jo nem. For vi i Det Konservative Folkeparti glæder os over at se, at Danmarksdemokraterne har taget vores forslag om at indføre et gebyr for genansøgning af statsborgerskab til sig. Det foreslog vi tilbage i marts 2022 for at gøre op med de voksende omkostninger, som vi ser til genansøgninger. Vi mener ikke, at det skal være på statens regning, når udlændinge gang på gang får afslag på deres statsborgerskabsansøgninger – hold da fast et lixtal, der er for ordet statsborgerskabsansøgninger – ofte grundet en helt åbenlys manglende overholdelse af de gældende regler. Det koster staten dyrt, og derfor må det også være for ens egen regning, hvis man ønsker at genansøge.

Vi har set tidligere i år, hvordan flere hundrede ansøgere får afslag for helt åbenlyst ikke at overholde reglerne. Flere har domme for kriminel adfærd eller har ikke bestået indfødsretsprøven, hvilket selvsagt er en forudsætning for at kunne blive dansk statsborger. Det er et mønster, som vi skal have brudt, så de, der ansøger, er kvalificerede personer med reelle chancer for at komme igennem ansøgningsprocessen.

Det er et privilegie at få tildelt statsborgerskab i Danmark, og det skal vi værne om. Ved at indføre et gebyr sikrer vi, at de, der genansøger, har et incitament til og et engagement i at blive en del af fællesskabet. Samtidig vil det givetvis have mere positive indvirkninger på sagsbehandlingstiden. Så vi bakker derfor helt åbenlyst op om det, vi vil tillade os at kalde vores forslag, som nu er genfremsat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil gøre det meget kort og egentlig bare sige tak for støtten og opbakningen til forslaget til De Konservative.

Velbekomme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Indtil for få år siden kostede det et gebyr på 1.000 kr. at søge om dansk statsborgerskab. I mellemtiden er prisen i takt med de jævnlige stramninger på statsborgerskabsområdet steget til 4.000 kr. Det er mange penge; det er alt for mange penge. Nu har Danmarksdemokraterne så fremsat et forslag om, at man igen skal betale gebyret, hvis man har fået afslag og søger igen. Regeringen har tidligere været inde på lignende tanker. I en pressemeddelelse bebudede udlændinge- og integrationsministeren i marts 2023, at regeringen ville indføre et gebyr på tredje-, fjerde- og femtegangsansøgninger, men dog friholde andengangsansøgninger. Regeringens lovforslag på området har heldigvis ladet vente på sig.

At pålægge ansøgerne yderligere gebyrer er den helt forkerte vej at gå. Allerede i 2022 kunne Danmarks Statistik fortælle, at hele 10 pct. af den voksne befolkning i Danmark lever her i landet uden dansk statsborgerskab. De fleste af dem kommer formentlig til at bo her resten af deres liv, og det liv bliver et liv uden dansk statsborgerskab for de fleste af dem, hvis ikke vi laver reglerne om. Danmark hænger ikke sammen som land, så længe vi holder en stor del af befolkningen ude af det demokratiske fællesskab. Gebyret er en mindre del af et stort problem, der bl.a. handler om høje krav til opholdstid, danskkundskaber, beskæftigelse, selvforsørgelse og meningsløs paratviden om Olsen-banden, slaget ved Dybbøl og Valdemar Sejr.

I Enhedslisten mener vi, at flere fastboende her i Danmark skal have mulighed for at blive danske statsborgere. Det håber jeg ikke er nogen hemmelighed. Det kommer nok heller ikke bag på forslagsstillerne, at Enhedslisten ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Nej, det kommer ikke så meget bag på mig, men jeg vil høre: Mener Enhedslisten slet ikke, at det vil være rimeligt, at der er en eller anden form for maks.-grænse for, hvor mange gange man kan sende en genansøgning om statsborgerskab uden at skulle være med til at betale nogle af omkostningerne?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg bestemt ikke. Formålet er vel, at vi gerne vil have, at de mennesker, der bor her i landet – det er i hvert fald formålet for Enhedslisten – er danske statsborgere, så de kan deltage i demokratiet og være en del af samfundet på lige fod med alle os andre. Derfor, hvis man får afslag første gang, fordi der var et eller andet svar i indfødsretsprøven, man ikke kunne svare på, men man så har læst op på det og bestået prøven igen, synes vi, det er urimeligt, at man bliver pålagt et ekstra gebyr.

Spørgeren.

Så er vi for mig at se igen bare tilbage ved f.eks. teoriprøven. Jeg svarede forkert på et spørgsmål i min teoriprøve, og jeg dumpede. Jeg er nødt til at tage den på ny, og jeg har læst op på det, men jeg skal betale allerede anden gang. Jeg kan ikke forstå, at man ikke vil være med til at sige, at på et eller andet tidspunkt skal man være med til at betale for omkostningerne ved sådan nogle genansøgninger der.

Ordføreren.

Vi mener i Enhedslisten ikke, at det er en demokratisk ret at have et kørekort, hvis det er den teoriprøve, der bliver henvist til her. Derfor synes jeg ikke, man kan sammenligne det med et dansk statsborgerskab, som netop handler om dine demokratiske rettigheder.

Tak. Den næste spørger er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Når jeg hører ordførerens tale, oplever jeg det, som om målet for alle, der er i Danmark, er, at de skal være danske statsborgere. Jeg har selv en mor, der har boet her i landet i over 50 år uden at have søgt eller ønsket dansk statsborgerskab. Skal jeg forstå det sådan, at hun ikke er velkommen til at blive ved med at være i Danmark, og at hun dermed er en andenrangsborger set med Enhedslistens øjne?

Ordføreren.

Hun er i hvert fald andenrangsborger set med demokratiets øjne, eftersom hun ikke har det rødbedefarvede pas, som vi andre har, og eftersom hun ikke kan stemme ved folketingsvalg. Det er jo ikke noget, Enhedslisten har fundet på, tværtimod.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg er helt misundelig over den tale, som fru Rosa Lund holdt. Den kunne jeg godt tænke mig at have holdt, for det var jo en god anledning til at en rejse en mere generel debat om statsborgerskab og reglerne for det. For vi er fuldstændig på linje med Enhedslisten: Vi mener også, at de er alt for stramme i dag, hvilket vi også var inde på under behandlingen af det sidste beslutningsforslag, som handlede om permanent ophold. Det mener vi, fordi det jo desværre fastholder nogle mennesker som andenrangsborgere i det land, som de er født og opvokset i, og som de opfatter som deres hjemland, og som jeg egentlig ikke synes vi kan tillade os at opfatte som noget andet, eftersom de aldrig haft hjemme i et andet land.

Det her forslag, som handler om økonomi, kan jo på den måde også godt ses som et ud af mange forsøg på at gøre det vanskeligt at opnå dansk statsborgerskab, et forsøg på at afholde folk fra at få dansk statsborgerskab, og derfor er vi ikke tilhængere af det. Der er jo er den store principielle debat man kan tage, men hvis vi skulle tage den på et lidt mere konkret, pragmatisk niveau, så vil jeg sige, at det jo allerede er ret dyrt at ansøge om statsborgerskab. En køreprøve, som både indeholder teori og praksis, koster lidt over 1.000 kr., men her betaler man 4.000 kr., så jeg synes måske, det er o.k., at man siger, at når man nu har betalt de 4.000 kr., så koster det ikke noget at genansøge. Ellers kunne man jo forfølge et princip, der handlede om, at det var lidt billigere at søge første gang, og så kunne det være, det kostede mere den anden gang. Jeg vil da ikke være afvisende over for, at vi kunne støtte det. Men når nu prisen for at søge første gang er så høj, synes vi heller ikke ud fra et helt lavpraktisk, pragmatisk og konkret perspektiv, at der er noget som helst i vejen med, er det så er gratis anden gang.

Spørgeren.

Først kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor fru Zenia Stampe ville tage både teoriprøve og køreprøve for 1.000 kr. Det er godt nok billigt; det koster ti gange så meget mange andre steder. Men lad den ligge.

Skal jeg forstå det sådan, at hvis nu man justerede på gebyret for første ansøgning – første gang man søger – altså justerede den ned, så ville Radikale være åbne over for at kigge på, at der også lå et gebyr på genansøgningerne?

Ordføreren.

Det vil jeg da bestemt være åben over for. Jeg synes da måske, at det ville være en bedre model, at det måske kostede 1.000 kr. første gang, 1.000 kr. anden gang, 1.000 kr. tredje gang, 1.000 kr. fjerde gang. Så kan man faktisk ansøge hele fire gange for samme pris, som det koster i dag. Så det vil jeg da bestemt være åben over for.

Jeg vil til gengæld advare Danmarksdemokraterne, for jeg er helt sikker på, at Dansk Folkeparti vil anklage Danmarksdemokraterne for at være slappere, hvis man gik ind for sådan en alternativ prismodel. Men vi vil da være åbne over for at kigge på det.

Spørgeren.

Jeg kan så også godt høre, at de prismodeller, Radikale smider på bordet, absolut ikke er nogle, vi går ind for. Men det er da altid rart at vide, at der er en eller anden form for åbning, i forhold til at man måske kunne forhandle noget på plads, hvis nu Radikale lige ville være med til at sætte gebyrerne op.

Ordføreren.

Ja, men det ville jo så være på betingelse af, at det blev billigere at søge første gang. Vi er altid klar til forhandlinger og er pragmatiske, men jo generelt også tilhængere af, at det bliver nemmere at få statsborgerskab for mennesker, der er født og opvokset i Danmark og aldrig har haft hjemme noget andet sted.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er alt for lidt at betale 4.000 kr. for at ansøge om et dansk statsborgerskab. Vi ved, at de reelle omkostninger er godt og vel det dobbelte cirka; det er lidt svært at estimere helt præcist. Men som minimum skal man da selv betale for de omkostninger, som der er ved at behandle den her ansøgning. Der er jeg sådan set fuldstændig enig med ordføreren for Liberal Alliance, og jeg tænker også, at vi i udvalgsbehandlingen stiller et ændringsforslag, også i forhold til det her forslag. For selvfølgelig skal man betale, også når man genansøger, men det skal selvfølgelig være den samme pris og de samlede omkostninger, gerne højere og gerne højere igen, hver gang man ansøger. Så kommer der et eller andet naturligt stop for det. For min skyld kunne man sådan set sætte prisen mange gange op, sådan at man virkelig indsnævrer det, men det er jo ikke det, vi drøfter i dag.

Det er alt for nemt at få dansk statsborgerskab. Der er også alt for mange, der har fået det igennem tiderne, og som man hellere burde koncentrere sig om at tage statsborgerskabet fra. For rigtig, rigtig mange af dem, som er blevet tildelt statsborgerskab, ligger Danmark til last. Det giver jo altså ikke nogen mening, at man skal betale for at gå op, hver gang man går op til en køreprøve eksempelvis, og at man så ikke skal betale, hver gang man går op for at få det danske statsborgerskab. Det er jo sådan helt håbløst, når man hører Enhedslisten og Radikale Venstre tale om, at det nærmest skulle være en ret at få dansk statsborgerskab, og at det er enormt synd for de mennesker, som ikke har det. Nej, det er det ikke. Der er kommet for mange hertil, og det skal vi i den grad have ryddet op i.

Så det er en debat, hvor jeg tror flankerne er tegnet fuldstændig op, og det er nok ikke rigtig overraskende. Vi støtter selvfølgelig forslaget, men altså, det her er jo mikromyskridt i den rigtige retning. Selvfølgelig burde det være langt, langt højere beløb, og det tror jeg sådan set heller ikke nogen er i tvivl om. I Dansk Folkeparti har vi jo også tidligere stillet forslag om, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal betale et gebyr for at være her, frem for at det er et engangsbeløb.

Så vi vil gerne gå langt længere, men støtter selvfølgelig det her forslag og kommer nok også til at stille nogle ændringsforslag, som jeg håber at Liberal Alliance måske også kunne se positivt på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Det er måske ikke så meget et spørgsmål, men mere en tak for støtten til Dansk Folkeparti. Vi er absolut heller ikke afvisende over for, at gebyret skal være endnu højere, men vi skulle jo starte et sted, hvor vi havde håbet man kunne få regeringen med, i og med regeringen selv har snakket om det her. Men vi vil også gerne kigge på endnu højere gebyrer. Tak for støtten.

Ordføreren.

Det lyder godt. Så går jeg i gang med at skrue et beløb sammen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Det kommer nok ikke bag på nogen, at Alternativet ikke støtter forslaget her. I forvejen er gebyret, første gang man ansøger, så højt, at jeg ved, at det faktisk afholder rigtig mange fra at søge om statsborgerskab, og det anser jeg og Alternativet for værende et problem. En ud af ti borgere i Danmark har ikke statsborgerskab, og det synes vi er et stort problem. Det har Enhedslisten også redegjort meget fint for.

Så vi kan bestemt ikke stemme for også at sætte gebyret op, anden gang man ansøger. Der kan være mange gode grunde til, at man er nødt til at genansøge. Det kan være, at vi herinde i Folketinget har lavet reglerne om, efter første gang man ansøgte. Der er meget lange sagsbehandlingstider på indfødsretsområdet. Vi ser nogle, for hvem det tager mere end to år at få behandlet deres ansøgning. Der er mange, der er kommet i klemme, hvor de faktisk levede op til reglerne, dengang de for nogle år tilbage indgav en ansøgning, men da det endelig blev deres tur i bunken, havde man lavet reglerne om herhjemme. Og de har jo så været nødt til at kigge på, hvordan de nu kunne leve op til reglerne, og så genansøge igen.

Det synes jeg ikke at man skal betale et gebyr for. Det kan også være, at man kortvarigt har mistet sit job; det kan være, at man er blevet syg, eller at man har arbejdet på et slagteri, hvor man lige pludselig er blevet fyret og det har taget noget tid at finde en ny ansættelse, og så lever man ikke op til reglerne. Der kan være mange gode grunde. Der kan også være sket fejl i sagsbehandlingen, og man kan selv have lavet en lille fejl i sit ansøgningsskema. Så vi synes, det er helt fornuftigt, at man ikke skal betale, anden gang man ansøger om statsborgerskab.

Så har forslagsstillerne også nogle økonomiske argumenter, og der vil jeg måske lige frækt sige tilbage: Vi kunne jo også spare rigtig mange penge på ikke at have så stramme regler for statsborgerskab. Det er utrolig tidstungt med så mange sagsbehandlere, der skal sidde og kigge alle de krav og regler, der er for at få statsborgerskab, igennem. Så hvis man er interesseret i at spare nogle penge i forbindelse med indfødsret, kunne man jo lempe på nogle af reglerne og kravene, så vi ikke skulle bruge så mange sagsbehandlere på det.

Alternativet stemmer imod; det har jeg vist sagt.

Tak til ordføreren for talen. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Nej, det er ikke nogen overraskelse, at Alternativet stemmer imod her. Og jeg kan garantere Alternativet for, at i Danmarksdemokraterne kommer vi ikke til at synes, at det er en god idé at skære ned på reglerne for at få endnu flere endnu hurtigere igennem systemet og tildele dem det fineste, man kan få her i landet, det danske pas, for at spare nogle penge.

Tværtimod mener vi, at den rigtige vej at gå er at sige: Vil man have det danske pas, må man også betale nogle af omkostningerne for at få det pas.

Ordføreren.

Tak for den oplysning. Så blev jeg lidt klogere på Danmarksdemokraternes indfødsretspolitik.

Den næste, der får ordet, er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er egentlig bare foranlediget af ordførerens bemærkning om, at man kunne spare nogle penge ved at lempe på reglerne. Jeg har et bedre forslag: Man kunne bare spare en masse penge, omkring 30 mia. kr. årligt, på at smide en masse mennesker ud, som ikke bidrager økonomisk til Danmark, tværtimod. Så det er bare en idé, jeg vil give videre til Alternativet.

Ordføreren.

Det tænker jeg ikke umiddelbart at Alternativet er interesseret i at støtte op om.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak. Og tak for talen, selv om Liberal Alliance og Alternativet nok ikke er særlig enige på det her område, hvilket ordføreren også godt er klar over. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at spørge om det her med, at ordføreren nævner, at gebyret er højt, hvilket gør, at der er nogle, der ikke søger. Jeg kunne godt tænke mig høre, om ordføreren mener, at det er rimeligt, at andre mennesker skal betale for, at der er nogle, der gerne vil have et statsborgerskab.

Ordføreren.

Hvad angår det, at gebyret er højt, så kan det jo godt være, at 4.000 kr. for nogle af os herinde, der får en rimelig løn, ikke lyder som så meget, men det kan jo være rigtig meget for nogle, der ikke tjener så meget, og jeg ved, at det afholder en del fra overhovedet at søge om statsborgerskab.

Synes jeg, det er rimeligt, at vi andre betaler for det? Ja, det synes jeg egentlig at det er. Det at opnå statsborgerskab er også et vigtigt led i integrationen, fordi folk kan føle sig som en fuldgyldig del af det danske samfund. Jeg tror faktisk, at vi har rigtig meget at hente – og det viser forskningen også – ved at få folk til at føle sig velkomne og inkluderet i samfundet, fordi de derfor også vil investere sig selv mere i samfundet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo ikke et krav for nogen, der lever her i landet, at man nødvendigvis skal have dansk statsborgerskab. Mener Alternativet virkelig, at andre mennesker skal betale for, at der nogen, der ønsker at blive dansk statsborger? Derudover kunne man, når det gælder de lavere indkomster, jo eventuelt forestille sig, at man kunne spare op, hvis man virkelig gerne ville have et dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg kan jo tale for mig selv, og jeg betaler jo også ind til den fælles statskasse via min skat, og jeg har i hvert fald lyst til at bidrage til den del og til, at min nabo eller andre i min omgangskreds kan opnå dansk statsborgerskab. Jeg tror, det vil komme bag på rigtig mange af os, hvor mange der egentlig er i vores omgangskreds, der ikke har dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er ærgerligt, at det en ud af ti, der ikke har det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, der får ordet.

Tak for det. Debatten er jo nok endt ud i, hvad jeg lidt havde regnet med og forventet, nemlig at der ikke var flertal for forslaget. Det synes jeg selvfølgelig er drønærgerligt. Jeg mener helt oprigtigt, at det ville være på sin plads, at vi fik det her gennemført og fik indført, at der allerede ved første genansøgning var et gebyr. Men det var der ikke et flertal for i dag.

Så derfor vil jeg egentlig bare rette mig mod aftalekredsen og sige: Jeg håber, at I får sat jer sammen så hurtigt som overhovedet muligt og får kigget nærmere på det her gebyr og får fundet en løsning, der gør, at vi rent faktisk får dækket nogle af de omkostninger, der ligger til den danske stat ved det her. For i min og Danmarksdemokraternes optik er det helt på sin plads. Det er ikke en rettighed, at man skal have et dansk pas. Og hvis man vil have det og først har levet op til reglerne, så skal man selvfølgelig også betale en del af omkostningerne, som minimum.

Så tak for debatten, og tak til dem, der har støttet op om det. Og jeg ser frem til forhåbentlig meget hurtigt at se et resultat fra ministeren og aftalekredsen. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)