Tak for det. Jeg kan mærke, at når man kommer herop efter hr. Kim Edberg Andersen, kræver det ligesom, at den her talerstol skal køres op og ned et par gange – der er lidt forskel på vores højde. Det til side.
Klimafremskrivningen er et uhyre vigtigt dokument i vores fælles diskussioner om, hvordan vi tilrettelægger klimapolitikken, og der skal være troværdighed om den, og der skal stå troværdighed om, hvordan klimafremskrivningen er udarbejdet. Jeg har som udgangspunkt tillid til de danske embedsmænd og i særdeleshed også dem i de forskellige fagstyrelser ovre i ministeriet, som udarbejder klimafremskrivningen. Jeg har sådan set også forståelse for, at man har valgt at flytte koordineringen ind Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, fordi det er et stadig vigtigere dokument, og der er brug for input fra mange forskellige andre ministerier, f.eks. i Skatteministeriet og Transportministeriet, og fra forskellige styrelser, herunder Energistyrelsen.
Men så er der to ting, som må være fuldstændig krystalklare: Den ene er, at der selvfølgelig ikke må være politisk indblanding, og den anden er, at der skal være en høj grad af åbenhed og også en endnu højere grad af åbenhed, end der har været i de forgangne klimafremskrivninger. Den 3. maj modtog vi en redegørelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departementschef om opgaveoverflytning, og i den redegørelse fremgik det tydeligt, at det ikke var en politisk beslutning at flytte klimafremskrivningen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, men derimod en beslutning taget af embedsværket. At det var uden politisk indblanding, er det første kodeord. Det var der ikke, det må der ikke være, og det skal der heller ikke være.
Så er der det andet kodeord, og det er åbenhed. Det er afgørende for mig, at der er åbenhed både om beregninger i klimafremskrivningen, men også om de forudsætninger, der er lagt ind, og selvfølgelig om de modeller, som anvendes, for det har indflydelse på, hvordan tallet i sidste ende ser ud i klimafremskrivningen. Det har vi jo set flere gange. Et eksempel er det datagrundlag, der lå til grund for beregningen af antallet af lavbundsjorder, der lige er blevet ændret; et andet eksempel er dieselafgiften, hvor der har været kritik af den udregningsmodel i forhold til grænsehandel, man har i Skatteministeriet.
I dag sendes har været vigtigt for mig, at der kom en øget grad af gennemsigtighed, og derfor er et af de elementer, som jeg mener der skal til, og som jeg også har rejst over for klimaministeren, at netop der, hvor der er stor usikkerhed om resultatet af en given beregning, eller hvor der er en stor faglig diskussion om beregningsmetoden – forudsætninger i høring, og det gør den samlede klimafremskrivning også. Det vil sige, at man kan granske tal ude i de forskellige organisationer – det kunne f.eks. handle om, hvordan dieselafgifter påvirkes; det kunne også handle om, hvordan affaldssammensætningen afspejles i en given lov – skal det trækkes frem. De uenigheder skal på bordet, så der er gennemsigtighed.
Det andet element er et tiltag, jeg så kan høre at klimaministeren faktisk har taget til sig, og det er, at Klimarådet, som jo er den klimavagthund, som vi har nedsat i Folketinget til at følge med, skal være med undervejs i klimafremskrivningen, for det har netop det her element af uafhængighed, som også hr- Torsten Gejl og hr. Søren Egge Rasmussen efterspørger i beslutningsforslaget.
Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg ikke mener, at den rigtige løsning er at flytte klimafremskrivningen til et uafhængigt organ, men jeg håber også, at forslagsstillerne kan høre, at jeg deler intentionen om at sikre troværdighed, og at jeg deler intentionen om at passe utrolig meget på vores klimafremskrivning, fordi det er et vigtigt redskab. Men jeg har som sagt et andet forslag til en model for, hvordan den troværdighed skal sikres.