Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 175:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt.

Af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og det er sådan, at vi starter direkte med miljøministeren, og at ordføreren for forslagsstillerne kommer på talerstolen til sidst. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo her at gøre med et forslag til folketingsbeslutning, som pålægger regeringen at udarbejde en plan for en gennemførelse af et forbud og en tilhørende udfasning af udsætning af fuglevildt, altså agerhøns, fasaner og gråænder, til jagt. Der står i forslaget også, at planen skal indeholde modeller med forskellige tidshorisonter for en udfasning og omkostningerne for de forskellige modeller, og at planen skal ligge klar inden udgangen af i år, og at den derefter skal drøftes med Folketingets partier. Baggrunden for forslaget er også, at Vildtforvaltningsrådet har set på spørgsmålet.

Så lad mig starte min tale med at sige, hvad der er baggrunden for, at Vildtforvaltningsrådet har set på spørgsmålet. Der skal man tilbage til Aarhus Universitets rapporter om udsætningen af fuglevildt i Danmark, som de har udarbejdet, og hvor tallene desværre viser, at der bliver udsat langt flere gråænder og flere fasaner, end hvad der registreres hos Miljøstyrelsen. Og her er der ikke bare tale om sådan nogle bittesmå uoverensstemmelser mellem det antal, der udsættes, og det, der registreres, men om nogle virkelig massive forskelle, og det mener jeg ikke man hverken kan forsvare eller acceptere. Rapporterne her fra universitetet viser, at det kun er ca. 17 pct. af de udsatte gråænder, og at det er 67 pct. af fasanerne, der bliver registreret efter reglerne, mens resten så ikke gør det.

Hvorfor er det vigtigt, at de bliver registreret? I Danmark har vi jo regler, der sikrer, at vi kun udsætter så mange fugle, som naturen kan bære, og baggrunden for, at både opdrættet og udsætningen af fugle skal registreres, er, at vores myndigheder skal kunne følge med i, om der er en overensstemmelse mellem naturens bæreevne og det antal fugle, der bliver sat ud, og det er ikke sådan, at der ikke er blevet gjort indsatser. Der har både fra Dansk Skovforening og Danmarks Jægerforbunds side inden for de seneste år været en indsats for at gøre deres medlemmer opmærksomme på reglerne på området, og Miljøstyrelsen har også vejledt om de regler, vi har, og som er gældende. Men man må jo sige, at kommunikationen, man så har prøvet, ikke har bragt os i mål. Så der må noget andet og noget mere til, og det er bl.a. i det lys, at Vildtforvaltningsrådet har indstillet, at udsætningen af gråænder udfases over en 5-årig periode, og at der generelt indføres mere kontrol med udsætningen af fuglevildtet, og vi har jo endnu ikke hørt motivationen fra forslagsstillerne, men jeg går også helt klart ud fra, at det er det, der er grunden til, at forslaget her er blevet fremsat.

Hvis vi kan være enige om, at det er helt uacceptabelt, at reglerne om fuglevildt ikke overholdes, og at det direkte kan risikere at belaste vores natur, at der kan risikeres at sættes flere fugle ud, end naturen kan bære, så må vi jo se på, hvad vi så skal gøre for at sikre, at vi ikke presser naturen og miljøet unødigt. Og det må vi fra regeringens side sige at vi er enige i, og derfor er det vores forslag, at vi gør det her med to skridt.

Det første skridt er at skrue op for indsatsen, og det vil vi gøre ved at skærpe kontrolindsatsen, således at vi sikrer, at reglerne overholdes langt mere, end det sker i dag, og Miljøministeriet er i dialog med Fødevareministeriet – der er jo sådan et delt resort på det her problemfelt – for netop at undersøge, hvordan en skærpet kontrolindsats kan udformes og tilrettelægges, og det vil jo selvfølgelig også koste nogle penge, når vi så skal finansiere den skærpede kontrolindsats. Så det er altså det første skridt, vi tager for at sikre, at man registrerer det, der skal registreres.

Men det kan også være nødvendigt at tage et skridt nummer to, altså at vi, hvis vi efter en bestemt periode med en skærpet kontrolindsats må konstatere – det kan være 3 år, det kan være 5 år, men det synes jeg vi skal drøfte med partierne – at reglerne fortsat ikke overholdes på et niveau, som på nogen måde er acceptabelt, så er rede til at tage det næste skridt, som jo så vil være en udfasning af udsætningen af gråænder.

I regeringen deler vi som nævnt forslagsstillernes intentioner om at sikre, at vi ikke presser naturen og miljøet unødigt. Vi vil altså afvise det her beslutningsforslag om en gennemførelse af et forbud og en tilhørende udfasning af udsætningen af alt fuglevildt til jagt, som det jo vil være, men vi har altså planen om en skærpet kontrolindsats som et første skridt, og dernæst vil vi altså være klar til at tage det næste skridt om en udfasning af udsætningen af gråænder, hvis der ikke er en tilstrækkelig tilfredsstillende effekt af den skærpede indsats. Og af det, jeg har sagt her, følger jo så også, at jeg vil invitere Folketingets partier til både en gennemgang af reglerne på området, og når vi er langt nok fremme med en skærpet kontrolindsats, så også til en drøftelse af, hvordan de fremtidige regler med den her kontrolindsats vil kunne se ud.

Tak til miljøministeren. Der er lige en række korte bemærkninger. Det er først hr. Carl Valentin fra SF som spørger. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det var en lidt sjov tale af ministeren, for der er mange fine argumenter for, hvorfor det her skal reguleres og kontrolleres bedre osv. Der er nogle problematikker med opgørelserne, hvor det er helt tydeligt, at man har et problem. Men man ender alligevel med den konklusion, at man ikke kan støtte forslaget, og det forstår jeg ikke rigtigt. Kunne ministeren ikke tænke sig lige at uddybe, hvorfor det er, at man f.eks. skal tillade, at der sættes fasaner ud i naturen til jagt, for det har jo nogle ret store konsekvenser. Der er både nogle dyreetiske problematikker ved, at nogle af de her dyr bliver skudt på måder, hvor de lider rigtig meget; der er naturkonsekvenserne, fordi de her dyr ikke hører hjemme i dansk natur; og der er også potentielle konsekvenser ved fugleinfluenza, som jo er et kæmpeproblem, et kæmpestort problem lige nu, som vi risikerer at forværre ved at tillade det her.

Vil ministeren ikke forklare, hvorfor det er, at han ikke vil støtte det her forslag fra Alternativet, og hvorfor han fortsat ønsker, at man skal kunne udsætte dyrene på den her måde?

Værsgo til miljøministeren.

Det her forslag er jo et forslag, som går langt videre end det, Vildtforvaltningsrådet har indstillet. Nu bliver der spurgt konkret om fasaner. Hvis man spørger fagkundskaben, så kan jeg citere feltornitolog Jan Tøttrup, som siger: Jeg er sikker på, at vores kulturlandskab har større potentiale for at understøtte bestande af større rovfugle som kongeørn, duehøg og stor hornugle og musvåge og rød glente med udsætninger end uden udsætninger.

Det vil altså sige, at der er eksempler på, også fra ornitologer, at kongeørn og andre af vores vigtige rovfugle trives og trives bedre i områder med udsætning af fasaner, også fordi der sker en række naturforbedringer i forbindelse med disse udsætninger.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg tror, at ministeren skal passe lidt på med at argumentere for, at det her er noget man gør for naturens skyld – altså, det er jo noget man gør fra jægernes skyld, og det er jo ikke nogen hemmelighed.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at ministeren forholdt sig lidt til de potentielle konsekvenser i forhold til spredning af zoonotiske sygdomme eller bare almindelig fugleinfluenza. H5N1-virussen spreder sig ganske betragteligt i de her år, og også til nye arter. Hvad tænker ministeren om risikoen for, at vi bidrager til spredningen af fugleinfluenza ved fortsat at tillade det her?

Værsgo til miljøministeren.

Der er ingen tvivl om, at der er en lang række problemstillinger forbundet med, at området i øjeblikket jo er uden den kontrol, der er beskrevet i reglerne, altså at man registrerer så få. Det kan have en lang række konsekvenser. Jeg synes, at det ville være uklogt af mig at stå og sådan male fanden på væggen her i forhold til fugleinfluenza, men alene bare for det helt kendte problem, kvælstof, så kan der nogle steder, hvor man udsætter for mange, også være kvælstofproblemer. Så bæreevnen for naturen kan man måle på mange, mange parametre. Der er en grund til, at vi har de regler, og dem skal man overholde.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Vi er jo inde i det der felt, hvor alle beslutningsforslag afvises, men det var lidt mærkeligt at høre, at ministeren ligesom lagde op til, at man kunne udfase ulovligheder over 5 år. Man kunne jo også vælge at gøre det lidt hurtigere. Jeg synes, at når ministeren så kommer ind på, at det er lige før, at vi kan redde vores rovfugle, ved at der er sådan nogle halvtamme, halvfede fugle, der sættes ud i naturen, så synes jeg ikke, at det er den rigtige vægtning. Det er meget muligt, at der er en rød glente derude, der er glad for at få en halvtam gråand at nakke, men det er jo ikke det, der skal være bærende for vores naturtilgang. Altså, når man oplever et problem og der åbenbart er noget her, der ikke er registreret korrekt, hvorfor er det, at det forløber sådan? Har ministeren svaret på, hvorfor man ikke overholder reglerne?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg synes, tallene er så markante, altså at underregistreringen er så markant. Man er helt nede. Normalt siger vi jo her i Folketinget, når vi har sådan en situation, at der er nogle enkelte brodne kar. Det er sådan en klassisk vending, vi har. Så spørger vi, om vi kan gøre noget ved det, og så prøver vi at gøre noget ved det, og vi siger, at der nok altid vil være nogle brodne kar, men vi prøver at minimere det. Det er jo noget helt andet, vi taler om her. Det er en fuldstændig mangel på overholdelse af reglerne, og det er vigtigt at overholde reglerne, for reglerne er til for at sikre, at udsætningen kun sker i et omfang, hvor naturens bæreevne de forskellige steder, hvor vi har udsætning, kan følge med og kan bære det. Derfor er det noget, jeg ser alvorligt på.

Jeg kan ikke komme med en forklaring på, hvorfor det sker. Jeg må bare konstatere, at det ikke kun er nogle enkelte brodne kar. Det er mere systemisk, og det er også større, når det er så store tal, vi har med at gøre. Det er jo derfor, jeg siger: Hvis ikke det skærpede kontroltryk, vi vil lægge på branchen, har en effekt, så vil vi også være klar til en udfasning, hvad angår gråænder.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Kunne ministeren forestille sig, at man ikke tager hensyn til naturens bæreevne, fordi der er noget økonomi omkring organiseret jagt, som for nogle er vigtigere end naturens bæreevne?

Værsgo til miljøministeren.

Jamen det her handler jo også om virksomheder, som har det her som en del af deres forretning, så det er der ingen som helst tvivl om for mig. Men det skal altså være sådan, og det skal det være på såvel miljøområdet som på alle andre områder, at man skal overholde reglerne, og man skal ikke have en virksomhed, som kun kan overleve, hvis man bryder reglerne. Vi kan konstatere, at der altså er nogle, der bryder reglerne her, og som ikke får registreret, som man skal, og så er det typiske svar, og det er også det, jeg kommer med her, at så skal vi øge kontroltrykket for at få minimeret de brud på reglerne, der er.

Tak. Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet som spørger. Værsgo.

Tak. Det kan godt ærgre mig lidt, at jeg ikke fik motiveret forslaget alligevel, for det blev lige noget af en forsimpling af, hvad der egentlig var motivationen bag forslaget. Der er selvfølgelig det her med alle mørketallene, men der er jo også nogle dyreetiske hensyn og nogle naturhensyn, som de andre ordførere også har været inde på.

Jeg hører ministeren sige, og det er rigtigt nok, at der er massive forskelle på, hvad der registreres, og hvad der så reelt bliver sat ud, og det har en rapport jo også vist. Og ministeren kommer så til den konklusion, at man vil lave mere kontrol i stedet for faktisk at følge den anbefaling, som kommer fra Vildtforvaltningsrådet, om, at man bare starter en udfasning af gråænder. Og det kan godt undre mig lidt, at man ikke bare følger den, for det vil jo også koste penge at lave mere kontrol. Egentlig ville jeg gerne høre ministeren, om det ikke bare ville spare statskassen allerbedst for penge, hvis man helt følger vores forslag og laver et forbud mod udsætning af fuglevildt.

Værsgo til miljøministeren.

Jeg vil ikke kunne sige, hvad den samfundsøkonomiske beregning ville være, hvis man sætter de to ting over for hinanden, i hvert fald ikke lige på stående fod. Jeg ved ikke, om der vil kunne laves sådan nogle beregninger, hvis der er interesse for det.

Men min anbefaling vil være: Lad os gøre det, der er det rigtige, og lad os gøre det, der er det rigtige for naturen. Og der er det vores holdning, at vi skal have det mørketal nedbragt væsentligt. Vi skal have registreret, når man udsætter fuglevildt. Det sker jo ikke i dag, og derfor skal der være mere kontrol. Det er helt korrekt, at det dermed ikke en til en er det, som Vildtforvaltningsrådet har indstillet. Men det forslag, vi har her i dag, er jo heller ikke en til en det, som Vildtforvaltningsrådet har indstillet. For der går man også videre og har noget med fasaner og andet. Derfor er det jo sådan set ret fint, at politikere mødes og drøfter det. Vi har indstillinger fra kloge eksperter og parter, og så drøfter vi, hvordan vi så kan gå videre for at få løst nogle af de her problemer.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er da også glad for, at man i det mindste vil prøve at gøre noget ved at få belyst de her mørketal. Et andet mørketal er, at når nu man har skudt alle de her fugle, skal man jo gøre et eller andet ved dem, og der går historier om, at man graver en masse ned på marker og alt muligt andet. Og jeg har spurgt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, om man har tal på, hvad der egentlig bliver af alle de her millioner af fugle, man nedlægger, og det har man ikke. Vil miljøministeren være med til at få oplyst de her tal på, hvad der egentlig sker med alle de her døde fugle, herunder fasaner?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg vil tilkendegive, at når vi drøfter det med partierne, er det et emne, vi kan tage op og drøfte med dem også. Jeg tror nok, ressortet, ministeransvaret så vil ligge ovre hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, så det er nok der, man skal tage emnet op. Men vi vil forene kræfterne i det her arbejde alligevel, så det er helt oplagt, at vi drøfter det. Helt grundlæggende er det jo sådan, at dyr, der nedlægges ved jagt, altså skal spises. Så det er det helt grundlæggende princip.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går over til ordførerrækken. Først er det fru Anne Paulin som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet for beslutningsforslaget, som vi drøfter nu her i salen, og som vil pålægge regeringen at udarbejde en plan for gennemførelse af en gradvis udfasning af fuglevildt til jagt. Der er jo grund til at kigge lidt kritisk på det her område, eller der er faktisk grund til at kigge meget kritisk på området, for som miljøministeren også var inde på, er der jo desværre en meget stor forskel på de registreringer, som foretages på det her område, og på det antal fugle, som reelt sættes ud. Det er meget kritisabelt, især når vi kigger på gråænderne, hvor det jo er helt tydeligt, at lovgivningen tilsidesættes i meget høj grad.

I Socialdemokratiet bakker vi op om den her linje fra regeringen, der handler om, at vi skal have gjort noget for at øge kontrollen med det her område og få bragt de her mørketal ned og helst få dem elimineret, og om, at vi i sidste ende kan komme dertil, hvor vi også må bakke op om at forbyde udsætningen af gråænder. Så vi afviser det her beslutningsforslag, men bakker i den grad op om, at vi kommer til at kigge på kontrollen på det her område, så vi sikrer, at lovgivningen overholdes.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er i overensstemmelse med god vildtforvaltning og dyrevelfærd, at man producerer de her fugle med det ene formål at sætte dem ud i naturen og så skyde dem igen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, det er helt afgørende, at det foregår med respekt for naturen, og at der derfor kun sættes det antal ud, som naturen kan holde til, og det, der jo så desværre er tilfældet, er, at det ikke foregår efter de regler. Der er jo en gammel jagtkultur i Danmark. Også det her med udsætning af fasaner osv. er noget, man har gjort i rigtig, rigtig mange år. Det er jo også en kultur at gå på jagt, og jeg synes ikke nødvendigvis, at skydning af fasaner, som er sat ud i naturen, er værre end den måde, som rigtig meget af vores landbrug fungerer på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Den sidste del er jeg egentlig meget enig i, men det tror jeg heller ikke at ordføreren er i tvivl om. Der er jo rigtig mange af de her fugle, der så også bliver skamskudt. Det vil sige, at de ikke bliver skudt ordentligt, og at de så ligger og lider og dør alt for langsomt. Vil ordførerens parti gøre noget for at belyse det igen? Det er sådan en ting, vi ikke har særlig præcise tal på; vi har bare nogle skøn. Men er det i orden, at en masse fugle bliver skamskudt og ligger og lider? Og vil man belyse, hvor mange det drejer sig om, og hvad vi kan gøre ved det problem?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo altid godt at have så meget viden som muligt, så jeg kan da opfordre ordføreren til at stille spørgsmål om det. Det er jo lidt en præmis for det at gå på jagt, at det kan være, at man ikke rammer, og at det desværre kan ske, at dyr ikke bliver ramt tilstrækkeligt til, at det tager livet af dem på en ordentlig måde. Så det er jo en præmis, som ligger i jagten, men jeg ved også, at jægerne har nogle jagtetiske kodeks, som mange af dem også går rigtig meget op i at følge, og at hovedparten går på jagt med ret stor respekt for naturen og det bytte, som de skyder.

Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet og går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det. Også i Venstre afviser vi beslutningsforslaget her fra Alternativet. Generelt har vi den holdning i Venstre, at det er godt, at man kan gå på jagt, og at det også er godt, at der er nogle klare regler for, hvordan det skal håndteres. Det er også vores opfattelse, at langt de fleste jægere overholder de her regler, men der kan selvfølgelig også være brodne kar og nogle, der ikke gør det. Dem skal vi selvfølgelig efter.

I forhold til det konkrete her, der handler om udsættelse af ænder, fasaner osv., er det også vores opfattelse, at langt de fleste overholder reglerne. Det er der så nogle, der ikke gør, og så skal vi selvfølgelig have et skarpere fokus på det, så reglerne bliver overholdt. Det er også det, som ministeren har redegjort for, og det bakker vi fuldstændig op om og er fuldstændig enige i.

Så på det grundlag afviser vi også beslutningsforslaget fra Alternativet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre. Så kan vi gå videre i ordførerrækken. Her står der hr. Hans Kristian Skibby, men det passer ikke, for det er hr. Kristian Bøgsted som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Ja, vi har lavet et skifte. Vi beklager, at det ikke er blevet indberettet.

Fra Danmarksdemokraternes side kommer vi også til at afvise beslutningsforslaget her. Vi er sådan set enige i, at regler selvfølgelig skal overholdes, og vi indgår meget gerne i en snak om, hvordan det så er, vi følger op på det her og sørger for, at vi rent faktisk får registreret, hvor meget vildt der bliver udsat. Vi har ingen problemer med, at der er jagt på det her, så vi kommer til at afvise det, men som sagt indgår vi gerne i snakken om, hvordan det så er, vi følger op på det her. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Kristian Bøgsted, og vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak, og mange tak til Alternativet for det her fine forslag, som jeg kan meddele at Socialistisk Folkeparti støtter. Der er nemlig mange gode grunde til at forbyde udsætning af fuglevildt til jagt. For det første mener jeg ud fra et etisk perspektiv, at det er forkert at opdrætte og udsætte fugle med det ene formål at skyde dem for underholdningens skyld. Det er faktisk også i modstrid med jægernes egne jagtetiske regler, sådan som jeg læser dem. De siger bl.a., at »der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud«. Udsat vildt er ikke en del af naturens eget såkaldte overskud, og derfor har jagt på udsatte fugle ikke noget at gøre med regulering og forvaltning af bestandene.

For det andet giver det mening at stemme for det her forslag af hensyn til natur og biodiversitet. Jeg synes ikke, det er så klædeligt, når ministeren nærmest får sagt, at man gør det her for naturens skyld. Man gør det jo for jægernes skyld. Altså, fasaner er på listen over invasive arter, da de konkurrerer med hjemmehørende arter om allerede pressede bestande af insekter og padder. Vores natur er presset i forvejen, og det skal vi ikke bidrage til gennem udsætning af fugle.

For det tredje, som jeg også påpegede lidt tidligere i debatten, kan udsætning af fuglevildt efter min bedste overbevisning også bidrage til spredningen af sygdomme som fugleinfluenza og Newcastle disease. Vi står lige nu midt i et af historiens største udbrud af fugleinfluenza H5N1, og staten bruger hvert år mange millioner kroner på aflivning og erstatning relateret til kompensationer i forbindelse med fugleinfluenza. For nylig har man i seks stater i USA set eksempler på, at smitte med den her højpatogene fugleinfluenza nu også rammer køer, og et enkelt menneske er også blevet smittet. Grunden til, at det er lidt bekymrende, at det begynder at sprede sig til køer også, er jo, at køer sådan rent biologisk minder lidt mere om os mennesker, og derfor er der øget risiko for, at den her sygdom på et tidspunkt kan blive zoonotisk og sprede sig mere til mennesker. Det er jo meget bekymrende, især når dødeligheden er så høj, som den er. Jeg synes, at vi skal tage fugleinfluenza meget alvorligt, og hvis opdrætning og udsætning af fuglevildt øger risikoen for spredning af smitte, mener jeg sådan set, at det i sig selv er begrundelse nok til at få det stoppet.

Af de grunde støtter vi forslaget, og det er faktisk ikke en nyhed, langtfra. Vi var helt nede i arkiverne, hvor jeg fandt et forslag fra 2005, som SF har fremsat sammen med Enhedslisten i sin tid. Det var stort set enslydende med det, som Alternativet fremsætter her, og vores holdning har ikke ændret sig, siden mine kolleger dengang beskæftigede sig med sagen. Jagt af udsat fuglevildt er en mærkelig form for underholdning, der sker på bekostning af dyrene, naturen, biodiversiteten og muligvis også vores alle sammens sundhed. Derfor håber vi, at regeringen vil tage en lidt mere positiv tilgang til det her forslag. Vi støtter det i hvert fald. Tak.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance som spørger. Værsgo.

Det er jo en problemstilling, som rummer flere aspekter, men jeg vil tage fat i det, som hr. Carl Valentin nævner først, nemlig at der skulle være noget galt med at udsætte fasaner og andet fuglevildt for at skyde dem. Altså, man spiser dem jo også, og hvis det er sådan, at vi gerne vil spise f.eks. fasan her i Danmark, er alternativet til at udsætte dem og skyde dem jo at have fasanfarme. Er hr. Carl Valentin ikke enig i, at en fasan, der lever i naturen og så bliver skudt, oplever en større dyrevelfærd end en fasan, der opdrættes i en fasanfarm?

Værsgo til ordføreren.

Jo, det vil jeg sådan set være enig i, men det kommer også lidt an på, hvilken form for fasanfarm det er. Altså, nu har vi udviklet en produktion af kød fra fugle på en måde, som ikke er særlig gunstig, men der findes jo også økologiske produktionsformer, hvor dyrene kan have bedre vilkår. Og jeg synes, man skal huske, at det jo ikke er alle, der lige ved første skud oplever en hurtig og pludselig død. Vi kan faktisk se, at en relativt stor andel af de her fugle, når de bliver skudt, har en meget voldsom død, fordi man rammer dem på måder, hvorpå de ikke dør med det samme. Derfor synes jeg, der er en etisk problematik i det.

Jeg synes egentlig, det er en interessant debat, ordføreren rejser her, men når man lægger alle de her ting sammen, en potentielt meget voldsom død for de her dyr, påvirkningen på natur og biodiversitet og sundhedsaspektet, som jeg også nævnte, er det ikke en praksis, som vi kan forsvare.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jo ikke mere voldsomt for en fasan at dø ved et skud end at blive spist af en ræv eller en mår, eller hvad man kunne finde på kunne tage en fasan. Jeg synes nu alligevel, det er lidt underligt, at ordføreren sådan siger, at de bliver sat ud for at blive skudt – ja, og spist, og når den proces rummer større dyrevelfærd, end hvis de skulle gå selv som en økologisk kylling eller en frilandskylling, altså når der er større dyrevelfærd i det vilde liv, som fasanen lever, hvorfor er man så så kritisk over for det?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er, fordi der kan være nogle ret store lidelser forbundet med det, som jeg også sagde før. Derudover er det desværre heller ikke alle dyrene, der så bliver spist i de her tilfælde, og det synes jeg også man skal have med. Der er også nogle, der bare jager, fordi de synes, det er interessant.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil starte med at sige tak til Socialistisk Folkeparti for at støtte forslaget. Det overraskede mig egentlig, at man allerede i 2005 også fremsatte det her forslag, og der er jo ikke sket så frygtelig meget siden. Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren ligesom Alternativet mener, at det her faktisk også er i uoverensstemmelse med dyrevelfærdsloven, hvor der står, at man ikke må bruge levende dyr til øvelses- og kapskydninger.

Ordføreren.

Jeg har ikke lige hæftet mig ved den specifikke formulering i dyrevelfærdsloven, må jeg ærligt indrømme. Men med den måde, som ordføreren udlægger det på, vil jeg da umiddelbart sige, at det er rigtigt. Generelt er det mit indtryk, at der er mange meget fine ord i dyrevelfærdsloven, som på ingen måde bliver overholdt i dag, heller ikke i dansk landbrug. Jeg synes, man generelt har nogle meget kreative fortolkninger af, hvordan man kan tillade sig at behandle dyr inden for rammen af den lovgivning, der ellers er vedtaget. Så det ville ikke overraske mig, hvis det også var tilfældet her.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Et andet dyrevelfærdsmæssigt perspektiv, som jeg ved ordføreren og jeg deler, er det her med, at fasankyllinger de første 4 uger af deres liv faktisk lever under forhold, som turbokyllinger også gør, som vi nu er blevet enige om at udfase. Så vil ordføreren sammen med Alternativet og formentlig også Enhedslisten, vil jeg gå ud fra, arbejde for, at vi så, når nu regeringen ikke er med på et forbud, får nogle ordentlige forhold for de her fasaner, f.eks., der opdrættes?

Værsgo til ordføreren.

Ja, bestemt, og jeg synes faktisk også, at det her er en relevant debat at tage op i det fødevare- og veterinærforlig, som vi er ved at indgå og debatterer for tiden. For hvis der også er et sygdomsaspekt af det her, hvad jeg brugte noget tid på i min tale, så synes jeg også godt, det kunne høre hjemme der. Så vi vil meget gerne arbejde for at implementere det her forslag eller noget, der kan nærme sig lidt eller forbedre dyrenes vilkår, som ordføreren foreslår.

Tak. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, som spørger. Værsgo.

Der er egentlig mere tale om en kommentar. Nu har ordføreren og Alternativets ordfører talt om anskudt vildt, og det er selvfølgelig forfærdeligt, når vildt bliver anskudt. Men jeg har også behov for at fortælle, at hos de jægere, der går på jagt, er der altid hunde med, og hundene opsamler alt anskudt vildt, og hvis fuglene ikke er døde, når de bliver opsamlet, så sørger hundene i hvert fald for, at de er det, når de kommer tilbage med vildtet, og det gælder så både på vand og på land. Det var bare lige for at være opklarende. Vi har ikke talt om de her hunde; det var bare vigtigt for mig ligesom at fortælle, at hvis uheldet er ude, har vi hundene.

Værsgo til ordføreren.

Man kunne jo også undgå den lidelse, ved så at undlade at udsætte dem og skyde dem, og det er det, vi foreslår. Det er jo fint, at man tager initiativer for at mindske den lidelse, der forårsages, når et dyr bliver anskudt, men man kunne jo også bare lade være, og det er det, der er vores forslag.

Tak. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren for talen. Mit spørgsmål handler om den her risiko for fugleinfluenza og zoonoser og andre ubehageligheder. Jeg tænker lidt på det i forhold til sådan store flokke af skarver og råger og kragefugle og andre vilde fugle, og på, om det er noget, som gør ordføreren nervøs.

Ordføreren.

Det er jo sygdommen, der gør mig nervøs, og det er rigtigt nok, at den godt potentielt kan sprede sig hos skarver osv. Jeg vil dog sige, at i forhold til den tilgang, som jeg lidt hører mellem linjerne fra ordføreren her, og som er, at vi nu skal ud og skyde dyrene i naturen for ligesom at begrænse udbruddet af fugleinfluenza, har vi nok en lidt anden tilgang som udgangspunkt, i SF. Vi er mere bekymrede for, at intensivt dyreopdræt, som man har det i dag, bidrager til risikoen for fremtidige epidemier, og der er meget, vi kan gøre for at begrænse H5N1. Men jeg synes da egentlig, at det i forhold til håndtering af epidemier sagtens kan være relevant at se på, hvilken rolle en stor bestand af skarver og sådan f.eks. har. Vi vil meget gerne blive klogere på det her, og vi har også stillet spørgsmål til ministeren for at blive klogere på hele spredningen af fugleinfluenza.

Værsgo til spørgeren.

Det var nemlig lige nøjagtig derfor, jeg blev lidt nysgerrig, altså det der med, om man skulle til at regulere i vildtfuglebestanden i forhold til at undgå risikoen for, at fugleinfluenza kunne sprede sig yderligere, og det fik jeg sådan set svar på, så tak for det.

Værsgo.

Selv tak.

Vi siger tak til hr. Carl Valentin fra SF, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Med det her beslutningsforslag ønsker man helt at forbyde udsætning af fuglevildt, som så senere bliver jaget og spist. Det drejer sig især om gråænder og fasaner her i Danmark. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan vi ikke, fordi vi ikke synes, at argumenterne for beslutningsforslaget er holdbare. Der er et dyrevelfærdsargument, og der er et naturargument, og lad mig tage dyrevelfærdsargumentet først.

Det er blevet sagt mange gange, at der skulle være noget dyrevelfærdmæssigt meget betænkeligt ved at opdrætte fasaner og gråænder levende i naturen for så at skyde dem for at spise dem. Man taler ikke om det sidste, men blot om, at de sættes ud, for at man kan skyde dem. Jeg tilføjer så: og spise dem. For det er jo det, der sker for langt de fleste af de fugle, som skydes, og dyrevelfærden for de fugle, som har levet vildt i naturen, indtil de bliver skudt, er betragtelig højere end for deres artsfæller aller andre fugle, som lever i fangenskab, før de bliver slået ihjel og spist.

En fasan, som lever vildt, lever altså et bedre fasanliv, end en kylling, som lever på en kyllingefarm. Så med mindre man ligesom har en plan for at få danskerne til at spise mindre fjerkræ, er enhver fasan, der lever vildt og bliver skudt og derefter spist, noget, der jo erstatter, at man alternativt ville have spist en kylling, som havde levet på en kyllingefarm, og det synes jeg er fuldt positivt. Jeg synes også, det er svært at argumentere for, at livet i naturen for en fasan, der så ender med at dø ved hagl, skulle være meget værre end det at dø af sygdom eller alderdom eller ved at blive taget af en ræv eller en duehøg ude i naturen. Så jeg synes ikke, at dyrevelfærdsargumentet holder.

Så er der naturargumentet, og der må man bare starte med at konstatere i denne debat som i så mange andre debatter, at vi ikke har meget natur i Danmark. Vi har meget kulturlandskab, vi har meget landbrugsland, og vi har meget produktionsskov osv., men vi har ikke meget natur. Når vi på et tidspunkt begynder at få etableret naturnationalparker og gerne meget mere natur end det, der er i de første 15 naturnationalparker, så vil vi have natur i Danmark, og vi vil kunne begynde at bekymre os om, om udsat fuglevildt drager ind i disse naturlandskaber og der forårsager en anden artssammensætning, end naturen ville have.

Det, vi ser i dag, er tværtimod, at der er tale om nogle landbrugslandskaber og kulturlandskaber, hvor ejerne gør dem mere naturlige, end de ellers ville have været, for at skabe gode levesteder for udsat fuglevildt. De laver og vedligeholder søer, de laver læhegn, de laver skov osv. for at gøre det til et mere egnet landskab i forhold til at have fasaner og gå på jagt efter fasaner. Så man må gå ud fra, at det, at der er en mulighed for at kunne udsætte fuglevildt og gå på jagt efter fuglevildt i Danmark, vil føre til, at man som ejer af jord derude etablerer mere naturlignende landskaber, end man ellers ville have gjort, hvis man bare skulle opretholde det som rent produktionsjord. Så jeg tror, at det hverken for dyrevelfærdens skyld eller for naturens skyld er en god idé at forbyde udsættelse af fuglevildt. Men jeg synes, at det er rigtig godt, at ministeren på området vil holde øje med sagen og øge kontrollen for at se, om udsætterne af fuglevildt overholder de regler, som er på området.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance og går videre i ordførerrækken. Det er nu fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Puha, det er en svær tale at komme efter. Jeg har nærmest helt gåsehud. Den perspektivering, der var fra Liberal Alliances ordfører, var spot on og taler ind i den opfattelse, jeg selv har omkring de her ting. Men nu er det jo min tur; jeg kommer ikke uden om det. Jeg bliver nødt til at sige et par ord. Først vil jeg gerne anerkende nogle af problematikkerne. Selvfølgelig er det ikke i orden, at jægerne ikke sørger for at få indberettet de tal, de skal, til Miljøstyrelsen. Det skal bestemt blive bedre. De udfordringer anerkender vi, og vi anerkender, at der er behov for en skærpet kontrol på det her område. De få skal ikke ødelægge det for de mange.

Jeg har lyttet med interesse til debatten indtil nu, og jeg bliver en lille smule ærgerlig, for jeg bor selv på landet, har gjort det i mange år, kender rigtig mange jægere, og jeg ved, at etikken og moralen er alfa og omega for dem. Jeg går selv med på jagt en gang om året, hvor jeg går med hundene og nyder naturen. Den måde, jeg selv kender jagt på, er, at når man kommer til en jagt, bliver der udstukket nogle regler, både for dyrene og for naturen. Alle de jægere, jeg kender, der går på jagt for at nyde naturen og hygge, skyder kun det, de selv tager med hjem og spiser. Det er, ligesom ordføreren sagde her: Man skyder dem, og man spiser dem.

Så er der jo selvfølgelig også konsortier, altså jagtkonsortier, på godserne, og ordføreren før fortalte jo klart, hvad der ligger til grund for det, hvordan man plejer naturen, og hvad man gør de her steder. Man sætter fugle ud, og ja, i konsortierne bliver der også skudt fugle. De fugle, der ikke bliver taget med hjem, bliver opkøbt af vildtslagtere. Det er derfor, vi kan få fasanpølser i alle mulige afskygninger i specialbutikker.

Jeg er enig i, at vi skal søge at finde ud af at finde de brodne kar. Man skal selvfølgelig have en klækkelig bøde, hvis man ikke kan finde ud af det, og ja, så tænker Moderaterne også, at så skal de måske ikke have jagttegn længere. Men jeg bliver også frygtelig ked af den miskreditering, der er af en stor del af befolkningen, der nyder naturen, går på jagt og skyder en fasan, som de går hjem og tilbereder. Derfor kan vi fra Moderaternes side ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er lige en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Da ministeren var på talerstolen, hørte jeg ham egentlig sige, at det her ikke bare handler om brodne kar. Der er tale om så stor en underregistrering af, hvor meget der egentlig bliver sat ud, at der er tale om mere end bare de her brodne kar, vi normalt nævner så meget her fra talerstolen, og som ordføreren også nævner her fra talerstolen. Så hvor sikker er ordføreren i sin sag, når ordføreren siger, at alt det fuglevildt, der bliver sat ud, bliver spist?

Værsgo til ordføreren.

Det mener jeg ikke jeg har sagt, for det kan jeg jo aldrig nogen sinde stå her og hævde, lige såvel som Alternativets ordfører heller ikke kan hævde, at der bliver gravet fugle ned, uden at have set det. Men ved det, jeg kender til, bliver det taget med hjem og spist eller opkøbt af vildtslagtere. Det er det eneste, jeg kan stå på mål for. Og så vil jeg gerne stå på mål for, at alle, om det er få eller flere, selvfølgelig skal have en straf, der batter, hvis man ikke kan finde ud af at leve op til de regler, der er der i forvejen; det står jeg også gerne fuldstændig på mål for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Et andet argument fra ordføreren var, at der er rigtig mange, der nyder at gå ud i naturen, og at så skyder man f.eks. lige en fasan, hvis den kommer forbi. Det kan jeg jo egentlig godt sætte mig ind i. Jeg nyder også selv naturen rigtig meget. Det er dejligt at komme ud i naturen. Men kan ordføreren ikke komme på andre måder, man kan nyde naturen på uden f.eks. at skulle skyde dyr?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan komme på masser – masser – af ting; jeg kan stå her i flere timer og tale om, hvad man kan. Der er nogen, der ynder at gå på jagt. Det gør de ud fra etiske og moralske principper. De kan godt lide at gå ud i naturen sammen med venner, skyde et dyr og tage dem med hjem og tilberede dem. Det har jeg fuldstændig respekt for. Jeg har ikke et behov for heroppe at stå og fortælle om, hvad folk skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Det må simpelt hen være op til det enkelte individ selv.

Tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for at bringe emnet om udsættelse af fuglevildt op til debat. Jeg synes dog, at forslagsstillerne svinger sig lidt højt op, når man påstår, og jeg citerer fra motivationen for forslaget:

»De dyr, der udsættes, har ingen naturfremmende funktion, men udsættes alene for at agere levende skydeskiver for jægere. Det er et stort dyreværnsproblem og etisk problem, at vi fanger, avler og udsætter dyr som underholdningsobjekter for nogle få jægere.«

Altså, sandheden er jo den, at der i det her land i hvert fald er omkring 175.000 jægere, som har erhvervet jagttegn, og som vedligeholder det, og som jo gør en kæmpe indsats i forhold til at sikre fuglevildtet gode levesteder. Dertil kommer også en række lodsejere med forskellige naturtyper som selvfølgelig marker og enge, moser, søer, skove, små biotoper m.v., for hvem jagt er en god indtægtskilde til opretholdelse af netop gode levesteder for vildtet.

Det handler om naturpleje i form af plantning og såning af planter til vildtet og også fodring, når det er nødvendigt. Det handler også om at sikre biodiversitet som levende hegn, stenbunker, etablering af redekasser for rovfugle og andre aktiviteter. Udsatte fugle ender jo ofte som bytte for bl.a. rovfugle som kongeørn, duehøg og andre rovfugle, som heldigvis ses oftere og oftere i den danske natur. Når forslagsstillerne også påstår, at fuglevildtet udsættes alene for at agere levende skydeskive for jægere, så er jeg jo nødt til at rette det og sige, at den form for skydning altså foregår på en bane, hvor man skyder efter lerduer.

Vi Konservative er selvfølgelig ikke immune over for at se på de regler, der er på området, og derfor ser vi også positivt på de initiativer, som ministeren foreslår. Vi kommer på den baggrund ikke til at stemme for Alternativets forslag, men indgår gerne i fremtidige drøftelser, som forhåbentlig kan foregå blandt en bred kreds af Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Enhedslisten støtter det her forslag om et forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt. Og tak til hr. Carl Valentin for at gøre opmærksom på, at SF og Enhedslisten tilbage i 2005 fremsatte et lignende forslag. Hvis jeg skal glæde mig over noget, fremgår det af tal fra dengang, at der var det antal, man satte ud, endnu større, end det er nu. Så der er trods alt et eller andet, der går i den rigtige retning; det er nok noget med markedsforholdene eller den slags. Dengang var der langt flere gråænder, der blev udsat, og også langt flere agerhøns. Måske har jægerne fundet ud af, at de ikke kan skyde de små fugle, og at de derfor ikke vil sætte dem ud. Jeg ved ikke, om det er det, der gør det.

Men jeg synes, at man også skal se på det her forslag ud fra en miljøvinkel. Vi har rigtig mange søer i Danmark, som har det rigtig skidt, på grund af at der er for mange næringsstoffer deri, og det hjælper helt sikkert ikke, hvis man har en masse ænder, som man sætter ud, og hvis man har nogle ænder, som man fodrer, og som flyver rundt og skider i de vandhuller. Det er noget, der er miljømæssigt negativt.

Så synes jeg lidt, at man kan se konturerne af, at der må være to slags jagt: Der er jagt på vilde dyr, og så er der noget jagt, som jeg kan se at man kan købe sig til, på en herregård. Jeg fandt et sted, hvor man kan købe sådan en fasanjagt til 800 kr. for en dag inklusive måltid. Jeg kan også se, at man kan købe de her fasaner, altså næsten flyvefærdige fasaner, til 60 kr. stykket. Og jeg synes ikke rigtig, at det er noget, der supplerer vores natur. Jeg ville godt kunne forstå det, hvis det var sådan, at agerhønsene i Danmark ligesom kunne reddes, hvis man satte nogle agerhøns ud – så kunne man godt acceptere det. Men man gør jo det her, fordi man ønsker at skyde flere dyr.

Jeg synes ikke rigtig, at det er rigtig jagt, og jeg noterer mig også, at et stort flertal i Vildtforvaltningsrådet her sidste år har anbefalet, at man skulle stoppe udsætningen af gråænder til jagt og samtidig skrue op for kontrollen af industrien omkring skydefugle. Jeg kan forstå, at ministeren også er lidt modtagelig over for, at der skal strammes op. Man kan jo både stramme op ved at skærpe reglerne, eller ved at statsapparatet fører mere kontrol, og jeg synes egentlig, at man skulle vælge også at stramme op på reglerne og ikke bare øge kontrollen.

Så Enhedslisten støtter det her forslag. Vi synes, at det ville være et plus for naturen og for dyrevelfærden, hvis det var sådan, at det blev forbudt. Man skal også tænke på, at der jo et eller andet sted skal være nogle avlsdyr i form af fasaner, agerhøns og gråænder til at lægge en masse æg, der så kan blive udruget, og hvor ungerne kan blive opfostret. Vi har jo haft lidt minkdebat i Folketingssalen, hvor vi har haft debatter om, om det nu er et vildt dyr, som ikke har det godt i et bur. Her har vi faktisk nogle arter, som holdes på et lille areal, og som bruges som avlsdyr.

Er det rimeligt? Er det noget, der sådan set er etisk i orden? Jeg synes det ikke. Jeg betragter gråænder, agerhøns og fasaner som vilde dyr – fasanen er godt nok ikke en, der er hjemmehørende her – og hvorfor skal man have dem til noget fugleopdræt, som bare skal bruges til, at man kan skyde fugle ude til en eller anden lidt opstyltet jagt. Altså, jeg synes, at jægerne er med til at underminere et eller andet ved vores jagtetik, ved at man har så mange skydefugle, som man sætter ud.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. Det er nu hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg er teknisk set ikke ordfører, men da jeg nu er den eneste aktive jæger i den radikale folketingsgruppe, har jeg fået lov til at gå på talerstolen, og fru Katrine Robsøe kunne ikke være her. Lad mig sige, at jeg har været på rigtig mange gode jagter med mine venner, også i konsortier, hvor der bliver udsat fasaner, men det er ikke det at skyde de mange fasaner, der gør det til en god jagt. Det er at være sammen med gode venner i naturen og i gode omgivelser, og frokosten tæller også med. På nogle måder kan jeg godt have sympati for forslaget, men jeg synes, det går for vidt. Jeg tager altid fasaner eller ænder med hjem fra jagterne, og jeg vil sige, at jeg da nyder at spise dem, mere end jeg nyder måske at spise en kylling, som har stået i en tætpakket stald, er vokset færdig på 52 dage, har brækket benene undervejs og måske har lidt af adskillige skavanker, hvor der også har været en større dødelighed i besætningen. Der nyder jeg da faktisk at spise de fasaner mere. De har et eller andet sted haft et godt liv, og i takt med at vi har stillet større krav til jægerne, og det skal vi, om, at de skal kunne ramme, får nogle af dem også en god død. Derfor vil jeg ikke helt afvise, at udsætning af fasaner kan finde sted.

Jeg vil også pege på, som andre ordførere har gjort det, at de jægere, som er med her, gør et kæmpe stykke arbejde for biodiversitet, for anlæggelse af småbiotoper og for at sikre, at der bliver lavet naturpleje, og det er noget af det, der bidrager rigtig positivt til biodiversiteten og naturen i Danmark. Til gengæld synes jeg også, jeg har været på jagter, hvor der er for mange fasaner, og jeg har været på jagter, hvor jeg synes der har været for mange ænder. Derfor vil jeg og vi meget tale for, at vi gør noget for at få antallet ned. Jeg synes, vi skal skærpe kravene. For ænderne er det jo gjort, men vi skal også for fasanerne have antallet af udsætninger ned og gerne betydeligt ned. Jeg synes også, vi skal skærpe kontrollen, for jeg vil også erkende, at jeg ser konsortier, hvor jeg ved der bliver udsat flere, end de har tilladelse til, og det synes jeg ikke er i orden. Jeg synes, at vi skal skærpe kontrollen ved at sikre, at jægerne, konsortierne og herregårdene – alle, der sætter ud – overholder reglerne.

Så vi taler for færre udsætninger og stærkere kontrol, men at lukke helt ned for det er vi ikke tilhængere af, og derfor kan vi ikke stemme for forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Vi har tidligere set hr. Peter Kofod til stede som ordfører. Det er ikke sådan, at han er her et sted? Nej, så springer vi Dansk Folkeparti over og giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Mange tak. Jeg vil starte min tale med det her citat:

Måden, hvorpå vi ser verden, former den måde, vi behandler den på. Hvis et bjerg er en guddom og ikke en bunke malm; hvis en flod er en af landets årer og ikke blot en kilde til vand; hvis en skov er en hellig lund og ikke bare tømmer; hvis andre arter er vores biologiske slægtninge og ikke ressourcer; eller hvis planeten er vores dyrebare hjem og ikke en ekstern ressource, så ville vi behandle hvert enkelt med større respekt. Udfordringen er at se verden fra et anderledes perspektiv.

Det er jo ikke mine ord. De kommer fra den canadiske zoolog David Suzuki, men de taler ind i en fundamental og grundlæggende omstilling af vores samfund, som i disse dage diskuteres vidt og bredt. Hvilken vej skal vi gå for at passe på os selv og den verden, vi er en uadskillelig del af? Spørgsmålet om udsætning af fuglevildt til jagt er ikke en undtagelse i den her debat. Hvert år opdrættes mere end en million fasaner i Danmark. Disse fugle, som er listet som en invasiv art i vores land, forstyrrer skrøbelige insekter og udgør en trussel mod vores indsats for at bevare biodiversiteten. De er derudover også genstand for en vedvarende debat omkring vores behandling og respekt for den natur, som vi i disse år kæmper så hårdt for at bevare og beskytte. Fasanerne avles, opfedes og introduceres kunstigt i vores allerede sparsomme vilde natur, ikke for at berige vores biodiversitet, men udelukkende for at være levende skydeskiver.

Det er et paradoks, at vi med den anden hånd laver lovgivning for natur og dyrevelfærd og samtidig med den anden hånd tillader en praksis, der på alle måder står i kontrast til det, vi politisk siger, og det, vi arbejder for. Vi stræber efter at beskytte vores miljø, men vi tillader samtidig en praksis, der skader dette arbejde. Vi stræber efter at være verdensmestre i dyrevelfærd, men samtidig tillader vi, at fuglene opdrættes, opfedes og udsættes, så de kan være underholdningsobjekter, der skal skydes på. At vi fortsat tillader den her praksis, skaber en dyb inkonsistens i vores miljøbeskyttelsespolitik og i den grad også i vores dyrevelfærdspolitik, og jeg mener, at tiden er moden til, at vi konfronterer denne modsætning med åbne øjne.

Fasanerne, gråænderne og agerhønsene opdrættes under betingelser, der næppe kan kaldes naturlige. Gennem avl, opfedning og forberedelse til jagt er de designet til at blive lette mål. De observeres som forvirrede og nærmest tamme i deres møde med mennesket, lige indtil de skydes. I alt for mange tilfælde mister de ikke livet hurtigt og smertefrit nok. Fasanhunnerne lægger mellem 8 og 15 æg, hvorefter æggene klækkes, og kyllingerne vokser de første 4 uger under forhold, der minder om dem for hurtigtvoksende kyllinger, hvor der er 17 kyllinger pr. m2.

Vores dyrevelfærdslovgivning er klar: Det er forbudt at anvende levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydning, og alligevel er mere end en million fasaner og andet fuglevildt udsat for, hvad der essentielt er en øvelse i kapskydning i en kæmpe skala. Vildtforvaltningsrådet har allerede anbefalet et stop for udsætning af gråænder på grund af deres betydelige miljøpåvirkning, og det er altafgørende, at vi følger den her vejledning, og at vi også udvider den til også at omfatte fasaner og andet fuglevildt. I stedet bør vi fokusere vores ressourcer på at skabe og vedligeholde robuste økosystemer, hvor arter kan trives naturligt uden menneskelig indblanding, og jeg opfordrer Folketingets partier til at tage et progressivt, men tiltrængt skridt i retning mod et samfund i respektfuld balance med naturen og dyrene og forbyde udsætningen af fuglevildt til jagt. Det er vores ansvar at værne om og respektere naturen og de arter, vi deler den med.

Så vil jeg afslutningsvis selvfølgelig takke de to partier, som har tilkendegivet, at de støtter forslaget, og anerkende, at ministeren og regeringen i hvert fald vil kigge på det her område og lave nogle tiltag, så vi kan få belyst nogle af alle de her mørketal, der er på området, og få en bedre registrering, som forhåbentlig kan føre til noget bedre dyrevelfærd og nogle forbedringer i forhold til miljøet og biodiversiteten. Så tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi fik jo tidligere etableret, at det fjerkræ, som folk spiser, kommer fra fasaner, der har levet vildt det meste af deres liv, og at de har levet et dyrevelfærdsmæssigt bedre liv end andet fjerkræ, som vi spiser i Danmark. Så nu vil jeg gerne tale om det med naturen med Alternativets ordfører.

Vi er også enige om, at det at have en originalt asiatisk fugl til opdræt i Danmark og udsætning i et stort antal ikke i sig selv gør naturen bedre, men vil Alternativets ordfører dog alligevel medgive, at de indsatser, som jordejerne gør for at gøre landskaberne egnede til, at der kan gå fasaner til jagt, giver landskaberne en større naturværdi, end hvis man ikke kunne bruge landskaberne til udsætning af fasaner til jagt?

Ordføreren.

Jeg vil lige starte med at sige noget til det første, og så skal jeg nok komme ind på det næste. Jeg mener ikke, at vi har etableret, at de fasaner som sådan har det bedre. De avles jo, så opfedes de, og så sættes de ud. Så de er i fangenskab; de er i bur. Når de er helt små, lever de under samme forhold, som turbokyllinger gør. Så er det rigtigt, at de bliver sendt ud, og så kan det være, at de i en time lever et godt liv. Det kan også være, at de i nogle dage eller i nogle måneder lever et godt liv, men det er jo ikke dem alle sammen.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg jo ikke synes, at vi skal overlade biodiversitetskampen og miljøkampen til nogle godsejere, så de kan skabe nogle gode skove eller naturområder for biodiversiteten. Det er jo noget, vi heldigvis arbejder på. Vi skal have naturnationalparker og alt muligt andet. Det er jo der, vi skal sætte ind; det er ikke i forhold til små godsejerejendomme.

Spørgeren.

Nej, jeg er da enig i, at størstedelen af indsatsen for rigtig natur i Danmark skal foregå på Naturstyrelsens arealer, men vi tager da også små ting med. Alternativet taler f.eks. meget om biodiversitet midt i landets hovedstad, og det bidrager da heller ikke meget, men noget bidrager det. Det her bidrager nok betydelig mere, altså det, at jordejerne gør deres landskaber egnede til, at der kan være fasaner til jagt. Er Alternativets ordfører ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg synes, at de skulle bruge områderne på noget andet, som de måske også kunne tjene penge på. Det kunne jo være, at de kunne tilbyde nogle andre naturoplevelser, som ikke handlede om at skyde dyr.

Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil bare starte med at sige, at jeg godt nok synes, at man taler ned til faktisk samtlige jægere i det her land, når man siger, at det her kun foregår som øvelser og kapskydning. Det synes jeg er en mærkelig indstilling at have til det. Nå, den lader vi ligge.

Så kommer vi til spørgsmålet: Vil ordføreren ikke forklare mig, om jeg har læst rapporten forkert eller ej, når jeg læser, at i forhold til udsætning af fasaner er påvirkningen af økosystemfunktionen lav? Har jeg læst det forkert, eller hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Jeg er ikke lige helt inde i den passage, men at den er lav, er vel heller ikke godt nok, hvis det er en påvirkning. Vi kunne jo helt undgå det ved bare at forbyde det.

Spørgeren.

Det er bare det, at man står og snakker så meget om, hvor stor en indvirkning det har på biodiversiteten og det ene og det andet. Jeg fornægter ikke, at det selvfølgelig har en påvirkning, overhovedet ikke, men som jeg læser det, står der, at det er en lav påvirkning af økosystemerne. Så synes jeg godt nok, at man svinger sig op på den høje hest ved at stå og sige, at det er, som om det er ved at ødelægge hele naturen derude, at vi har fasanerne.

Ordføreren.

Så høj en hest synes jeg heller ikke at vi svinger os op på. Vi har jo også andre argumenter end det miljømæssige, bl.a. det dyreetiske. SF's ordfører var jo også inde på noget i forhold til zoonoser, som jeg også synes er et rigtig godt argument.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.