Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 148:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre tilladelse til test af atomreaktorer og indføre klare regler på området.

Af Steffen W. Frølund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, som er til stede, at give en begrundelse? Det ønsker han. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi LA's forslag om at sikre tilladelse og klarhed omkring testreaktorer til forskning og uddannelse, herunder test af små modulære reaktorer. Danmarks lovgivning på området for atomkraft som energikilde er forældet og har ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Den danske lovgivning er altså uklar, mens behovet er klarhed. Bare fordi teknologien handler om kvantemekanisk partikelfysik, behøver det jo ikke at være Schrödingers regulering, hvor man ikke ved, om man er lovlig eller ulovlig, og det behøver ikke være Heisenbergs usikkerhedsprincip, som er statens tilgang over for udviklere af denne grønne teknologi.

Den usikre retsstilling er som følger. I tidligere svar til borgere har ministeriet skrevet, at forbuddet beror på omfanget af elforsyningsloven, og at det sandsynligvis også gjaldt elproduktion uden tilkobling. Senere svar har peget på, at det er op til klimaministerens subjektive vurdering, om en tilladelse kunne gives. Nu siger nyere svar, at det er beredskabskorpset, sundhedsministeren og måske endda statsministeren selv, som skal give tilladelse. Her er vi delvis tilbage i lovgivning fra 60'erne.

Kriterierne for en ansøgning, hvad de skal vurderes efter, hvad kravene til dem er, og hvor man skal søge, er der ikke nogen klarhed over. Det er i det hele taget noget rod uden klar retsstilling. To danske startups er stik imod alle odds kommet langt, men de udtaler selv om reguleringen, at de sådan set allerede er ved at flytte aktivitet ud af Danmark. De har efter årelange forsøg fundet det umuligt at komme videre. Så vi har et reguleringslandskab, som man kunne rydde op i og ensrette for det globale klimas skyld, altså aktivt hjælpe til ved at fjerne friktion og hindringer, eller man kan fastholde en form for obskurantisme for at komplicere alt unødigt, bare fordi man ikke kan lide en given grøn teknologi.

Det er valgene. LA synes, vi skal have det første, og vi bør hjælpe med klarhed. Som det er i dag, skader situationen klimaet, og vi bremser aktivt greentech i at komme fremad og kunne eksporteres. Det bør vi ændre. Tak.

Tak for det. Forhandingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for beslutningsforslaget – og tak for at være til stede. Det synes jeg er rigtig godt, også fordi det, vi skal diskutere i dag, er et beslutningsforslag, hvor ordføreren for forslagsstilleren er til stede, så tak for det, og fordi det er noget, der ligger i tråd med partiets politik og de aftaler, partiet er med, så det står der respekt om. Det var ikke helt tilfældet med det forrige forslag – nå. Vi står her igen, og vi skal diskutere atomkraft.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg bestemt anerkender atomkraftens rolle, og jeg ser selv perspektiver i den teknologiske udvikling på feltet. Når det er sagt, kan jeg også blive en lille smule bekymret for, om atomkraft er Liberal Alliances og nogle andre partiers eneste svar på energiomstillingen, det eneste svar på klimakrisen. Der skal gøres lidt mere end atomkraft, men det kan vi måske komme ind på i debatten i dag.

I maj 2023 svarede jeg på et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at nedsætte en kommission til at analysere atomkraft. I november 2023 blev der afholdt en offentlig høring om atomkraft, og i november 2023 svarede jeg på en forespørgsel stillet af Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om, hvad regeringen vil gøre for at sikre lige vilkår for nye atomkraftteknologier, og siden har jeg, som ordføreren for forslagsstillerne også nævner, svaret på en række spørgsmål om test af atomkraft.

Som tidligere sagt kan jeg godt forstå interessen for atomkraft. Den spiller en central rolle for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Europa og resten af verden. Atomkraft bidrager lige nu til cirka 26 pct. af produktionen af el i EU. El produceret fra atomkraft fra udlandet indgår derfor i det energimiks, som også indgår i den danske energiforsyning. Så atomkraft er her, og vi kan heller ikke undvære det på den korte bane, for svaret vil sandsynligvis så være øget afbrænding af fossil energi.

Der er også gang i udviklingen af nye atomkraftteknologier, og et par danske virksomheder er godt med. Det er spændende og prisværdigt, og det er supergodt, hvis udviklingen af nye atomkraftteknologier kan hjælpe Europa og verden med at nå vores globale klimaambitioner.

Regeringen er i udgangspunktet teknologipositiv. Jeg har absolut ingen ideologiske problemer med atomkraft og vil gerne hjælpe danske virksomheder med at udvikle teknologier og eksportere dem, og mit ministerium følger teknologiudviklingen nøje.

Som et eksempel på det har jeg for nylig beset et testanlæg i Sydkorea – man bør lige huske at understrege, at det Sydkorea, når man nævner Korea, ikke? – hvor jeg samtidig havde dialog med de koreanske myndigheder, og hvor en dansk virksomhed også deltog. Der drøftede vi mulighederne for at integrere nye teknologier i Koreas energisystem, og jeg konstaterede, at man, så vidt jeg er orienteret, heller ikke i Korea har anlæg baseret på små modulære reaktorer, endnu. Men de har nogle meget, meget avancerede testfaciliteter, og derfor er det helt naturligt, at de danske udviklere søger til de steder i verden, hvor testfaciliteterne findes og er veludviklede og har en standard, der gør, at de resultater, der kommer ud af testarbejdet, har global troværdighed.

Hvad angår Danmark, skal vi ikke glemme, at vi historisk har valgt at satse på vind og sol, der er vokset kraftigt for nylig. Vi er godt på vej til at have en helt grøn elproduktion i Danmark. I 2029 producerer vi mere grøn strøm, end vi forbruger. Vi er også godt på vej til at producere meget grøn gas, og i også 2029 vil vi producere mere grøn gas, end vi forbruger gas. Vi har altså allerede de løsninger, der skal til for at komme i mål med en stabil grøn omstilling. De spor er lagt, og udviklingen kører derudad.

Lad mig vende tilbage til beslutningsforslaget. Som jeg tidligere har svaret på, har flere ministerier ressort i forhold til atomkraft. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ressort på strålebeskyttelsesloven og atomanlægsloven, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ressort på elforsyningsloven, Forsvaret har ressort på beredskabsloven, og Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen udgør tilsammen Danmarks nukleare tilsynsmyndigheder. De skal inddrages ved behandling af ansøgning om bygning og drift af nukleare anlæg og udøve tilsyn med nukleare anlæg for at sikre og opretholde den nukleare sikkerhed.

I forhold til mit eget ressort er det elforsyningsloven, der kommer i spil, og det konkrete beslutningsforslag indeholder to dele. For det første at indføre tilladelse til test af atomreaktorer og for det andet at indføre klare regler på området

For så vidt angår det første punkt vil jeg sige, at der ikke eksisterer noget forbud mod forskning og test af atomkraft i Danmark. Det er allerede muligt med de rette tilladelser. Jeg nævnte myndighedsstriben man skal igennem. Men det er rigtigt nok, at der i elforsyningsloven er et forbud mod elproduktion fra atomkraft med ophæng i beslutningen fra 1985. Hvis et nukleart anlæg producerer el, er det forbudt ifølge elforsyningsloven. Det gælder, uanset om der er tale om produktion til det kollektive net, en direkte linje, altså mellem produktion og forbrug, eller det, som kaldes en intern elforbindelse, og uanset om der er tale om et anlæg i konventionel drift eller et testanlæg. Hvis et anlæg derimod ikke producerer el, er det ikke forbudt i henhold til elforsyningsloven.

Jeg vil også lige kommentere det andet punkt i dagens beslutningsforslag om at indføre klare regler på området. Jeg har i et tidligere ministersvar redegjort for ansvarsfordelingen mellem ministerierne på reguleringen af nukleare anlæg. Hvis man arbejder med atomkraft, er der naturligvis regulering, der skal overholdes, og myndighedsgodkendelser, der skal indhentes, og det er ikke unormalt, at man skal forbi flere myndigheder. Det gælder også andre komplekse byggerier eller håndtering af komplekst materiale.

Mit embedsværk har i forbindelse med beslutningsforslaget haft dialog med andre myndigheder og danske virksomheder om reguleringens betydning for udviklingen af atomkraftteknologier. Som jeg forstår det har ingen danske virksomheder ansøgt eller har planer om at ansøge danske myndigheder om tilladelse til etablering af atomkraft i Danmark. Som jeg hører det, vil de teste i andre lande. Jeg har på den baggrund svært ved at genkende forslagsstillernes beskrivelse af, at det er en stor udfordring for danske opstartsvirksomheder, at retsstillingen vedrørende test af atomreaktorer er udefineret og uklar, og på den baggrund vil regeringen stemme nej til beslutningsforslaget. Jeg vil dog gerne i imødekomme forslagssstillerne delvist alligevel.

For i forhold til de myndighedsgodkendelser, der skal indhentes, i fald man vil bygge et nukleart anlæg, har der ikke været en sådan ansøgning i Danmark i mange herrens år, så der er nok behov for at banke lidt rust af tydeligheden omkring reglerne, og derfor har jeg bedt mit ministerium om at koordinere et samlet notat, der kan redegøre nærmere for regulering på de forskellige ministerområder og ressortansvar. Det vil jeg selvfølgelig sende til Folketinget, og dermed bliver notatet offentliggjort, så virksomheder kan læse det. Jeg vil også instruere mit ministerium om at stå til rådighed for at gå i dialog med eventuelle virksomheder, som ønsker at blive klogere på regulering og de muligheder, der er for at teste i Danmark. For det er klart, at i forhold til en lovgivning, der ikke har været brugt i lang tid, kan der være usikkerhed på såvel myndighedssiden og virksomhedssiden, så lad os da prøve at skabe den klarhed over, hvordan eksisterende lovgivning skal forvaltes.

Som nævnt involverer det jo så et relativt bredt sæt af myndigheder, som skal involveres i det arbejde, men jeg vil gerne tilbyde at lægge mig i spidsen for det. For spørgerens intention er jo , som jeg hører det, at skabe klarhed, hvor der i dag opleves uklarhed, og lad os da prøve at arbejde med at gøre det. Så kan vi altid tage en politisk diskussion om den opnåede klarhed, altså om man vil ændre på noget, men klarhed må da være noget, vi kan stå sammen om.

Tak igen til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at vi har et åbent sind, når det kommer til at håndtere klimaudfordringen. Jeg håber, forslagsstillerne vil bringe samme energi ind i klimadebatten, som de her bringer ind i atomkraftdebatten, for håndteringen er klimaudfordringerne kan ikke koges ned til, om man er for eller imod en bestemt teknologi. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Det var i hvert fald, som jeg læser det, en delvis imødekommelse af det, som Liberal Alliance er inde på her. Men ministeren starter faktisk lidt med at skyde Liberal Alliance og andre partier i skoene, at det eneste, de ligesom kom med, var atomkraft, men vil ministeren ikke bare bekræfte, at atomkraft allerede, som det er i dag, kommer ud af kontakterne i Danmark? Og vil ministeren så ikke også måske indrømme, at det, bare fordi man vil indføre teknologi, som allerede er godkendt i EU til at være en grøn teknologi, er en smule dobbeltmoralsk, at vi gerne vil have strømmen som en del af en klimaløsning, men alligevel er efter dem, som påpeger klare problemstillinger på området, som er de her klare regler. Ministeren siger i hvert fald nu, som jeg hører ham, at han i hvert fald er villig til at lave en klarhed på området, og at vi så altid kan diskutere, om det skal udmønte sig i regler. Men vil ministeren ikke godt indrømme, at det, der måske er problemet i debatten, er, at der er det her meget skarpe standpunkt til at starte med, og at man, hvis man nævner atomkraft, som udgangspunkt er imod alt andet, og det er ikke sådan, jeg kender Liberal Alliance. Liberal Alliance har tværtimod bare bragt det på bane som endnu et skridt på vejen til en renere elforsyning.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte det, jeg sagde i min tale, nemlig at atomkraft er en del af det europæiske energimiks, og det bliver det ved med at være et stykke tid fremadrettet. Det, der i mit hoved er problemet, er, at vi diskuterer en type atomkraft, mikroreaktorer, som mig bekendt ikke findes kommercielt til elproduktion i den vestlige verden, og det vil sige, det er en teknologi, som ikke findes, og alligevel skal vi gang på gang diskutere det, som om det er løsningen. Og mens vi diskuterer det, kan jeg da frygte, at vi ikke får samlet kræfterne om det, der ligger lige for, det, vi skal stå sammen om at sikre, nemlig at vi får et grønt elsystem relativt hurtigt, altså sol og vind. Så det var ikke for at starte en ideologisk debat om for eller imod atomkraft, for det kan man have hver sin mening om, men jeg vil blot lige fremføre, at der ikke findes sådan nogle anlæg lige nu, vi har ikke kommerciel erfaring med dem, vi ved ikke, om det er billigere end det alternativ, der er der nu, for indtil videre findes de ikke. Og i den situation synes jeg, vi skal samle kræfterne om det, vi er gode til, nemlig at sørge for, at vi bygger et grønt energisystem baseret på vedvarende energi.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men ministeren laver alligevel en underliggende præmis med, at vi ikke skal diskutere noget, hvor teknologien ikke er på plads endnu, hvis det gælder atomkraft, men vi ved jo alle sammen, at hvis ikke solen skinner og vinden ikke blæser, er der altså bare dage, hvor det er et fatamorgana, at el og vind kan bære det hele, for der er vi jo heller ikke i mål endnu. Og der er jeg sikker på, at ministeren og regeringspartierne med stor glæde vil give tilladelse til og tilskud til energiløsninger osv., i lagringen af det her, og er det ikke en lille smule dobbeltmoralsk? Er det ikke bare, fordi man, lige så snart man kalder det atomkraft, ikke kan lide det, for det der med, at teknologien ikke er der, er jo ikke noget, der hindrer os i at bruge energi og tid på det andre steder.

Ministeren.

Nej, vi har en sammenhængende energipolitisk strategi, der tager udgangspunkt i det, Danmark er god til, og de geografiske forudsætninger, vi har fået, nemlig at være et sted på planeten, hvor der er lavvandet, og hvor det blæser, og vi kommer til at være i en del af verden, hvor der er adgang til meget, meget store mængder grøn strøm fra vedvarende energi, og så går energistrategien ud på at få det maksimeret, altså så meget, som nu markedet kan bære det. Og så skal vi sørge for at bygge et elsystem, som kan håndtere det, og så skal vi selvfølgelig udnytte den styrke til bl.a. at producere grøn brint, som er en måde både at balancere og kunne skabe læring. Så nej, vi bygger sammenhængende på de ressourcer, vi har, og det er sol og vind. Atomkraft er rigtig, rigtig godt i andre landes energisystemer, det skal de bare gøre, men at det kommer til at passe ind i det danske energisystem, har alligevel lange udsigter.

Hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har to ting, og jeg vælger at starte med den positive først. Jeg vil da gerne kvittere for ministerens imødekommenhed over for at være medvirkende til at skabe klarhed. Det, der jo grundlæggende er formålet med beslutningsforslaget, at der kan komme klarhed over den uklarhed, som udviklere møder, som er medvirkende årsag til, at de søger udenlands. Så kan man jo tage bestik af situationen og se, om der er noget, der skal laves om på den bagkant. Det kunne der være, og det kunne også være, at der ikke er det. Det var den positive.

Den negative er, at det her jo kun handler om atomkraft i den forstand, at det er én grøn teknologi. Hvis vi havde en diskussion om et eller andet på geotermi eller ccs, som sad fast og ikke kunne komme videre og ikke kunne eksporteres til udlandet, så ville vi jo aldrig have den her type debat. Så jeg er da helt sikker på, at ministeren ligesom jeg ville lægge sig i selen for at fjerne så mange sten, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Så hele den her diskussion om, hvorvidt det er grønt, og om den danske energiforsyning og alt muligt andet, er jo et helt sidespring til den diskussion, der bør være, og det er: Kan vi fremme verdens klimafremdrift via danske teknologier, eller kan vi ikke? Det er det formålet her.

Ministeren.

Jeg takker for de venlige ord om at skabe klarhed, så det samarbejde skal vi selvfølgelig bare fortsætte, og jeg vil selvfølgelig også sørge for at inddrage Liberal Alliance i det og høre, om der er input til det.

Der er ét sted, hvor jeg måske synes at spørgeren trækker den lidt langt, og det er, at det konkluderes relativt håndfast, at grunden til, at de her selskaber f.eks. vælger at teste deres teknologi i udlandet, er manglende klarhed i Danmark. Det tror jeg er en lidt frisk konklusion at komme med. Dem, jeg har snakket med, bl.a. i Korea, søger udviklingssamarbejde med nogle af de vidensmiljøer, som er de globalt stærkeste, hvor myndighederne har erfaring med at teste og godkende, og hvor kompetencerne er til stede. Det er sådan, de beskrev det for mig som en af de væsentligste årsager til, at det pågældende selskab så havde søgt at indgå et testsamarbejde i Sydkorea, for der har man et fantastisk ressourcestærkt testmiljø, en institution, kompetente myndigheder, og derfor tror jeg, det er en lidt frisk tolkning at sige, at grunden til, at virksomheder, der agerer globalt, vælger at flytte deres test et sted hen globalt, kun hænger sammen med regler.

Hr. Steffen W. Frølund.

Jeg vil sådan set gerne anerkende, at der sikkert både er en push and pull, hvis man må bruge sådan et udtryk i Folketingssalen. Der er givetvis noget med, at der er nogle steder, hvor interessen graviterer hen, hvor der allerede er nogle klynger, ligesom man kender det fra alle mulige andre teknologier; det medgiver jeg med hundrede procents sikkerhed.

Men vi har citater fra atomkrafthøringen, der blev afholdt her i Folketinget, hvor de to unavngivne virksomheder begge direkte siger, at den danske lovgivning er en medvirkende årsag til, at de er flyttet ud. De siger sågar, at det er en medvirkende årsag til, at de allerede er i gang med at flytte aktivitet ud. Så det er ikke alene det ene eller det andet. Det vil jeg gerne medgive, men begge dele findes.

Ministeren.

Ja, og så tror jeg retfærdigvis, at man skal sige til det med at håndtere nukleare anlæg af den type, det handler om her, at noget af testen sker, hvor det ikke er nukleare anlæg. Materialeforskningen – hvad sker der med salt under meget, meget høje temperaturer, tryk osv. – og den type forskning kan man sagtens lave i Danmark. Det er først, når det nukleare træder ind, og der skal man ikke bare have regler; der skal man også have kompetente myndigheder. Der vil jeg nok sige, at der vil det altså kræve en opbygning i Danmark at have en kompetent atomkraftmyndighed i forhold til at kunne håndtere sådan nogle projekter. Så der er jo bare at sige, at der er meget mere end regler, der skal på plads, for at jeg kan tro på, at det bedste testmiljø i verden vil være i Danmark og ikke andre steder.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg lyttede til debatten og var lidt spændt på, hvad det egentlig var, vi skulle diskutere med det her beslutningsforslag, fordi vi så hører fra forslagsstillerne, at det skulle handle om, om man ikke kan lide en bestemt teknologi, eller i virkeligheden, om man vil fremme den teknologi, der her er tale om. Det er ikke helt sådan, jeg læser beslutningsforslaget. Der handler det jo om klarhed omkring nogle regler. Det har ministeren jo så været oppe at kvittere for og sige, at det er vi sådan set altid interesseret i, om det så er det her område eller et andet; lad os få klarhed over de regler, der er. Hvis man så vil lave om på de regler, er det selvfølgelig et andet beslutningsforslag, og jeg tænker, at man måske kunne have fundet ud af det via en dialog, som også kunne kommer, før man står her i Folketingssalen.

Så fra Socialdemokratiets side vil vi sige, at det kun er godt med klarhed omkring de regler, der er. Det var også det, som ministeren sagde. Der er ikke noget forbud mod forskning og test af atomkraft; der er ikke noget forbud mod at støtte de her teknologier med nogle af de forskningsmidler, og det har vi jo også diskuteret her i Folketingssalen før. Derfor bliver noget af det, der står tilbage, jo den diskussion om, hvad det så er, vi gerne vil i Danmark. Og der står Socialdemokratiet der, hvor vi hele tiden har stået, nemlig hvor vi siger: Lad os gøre det, der er hurtigst og billigst, og som vi er verdensmestre i, og det er at lave energi på sol og vind, og det er jo sådan set det, som vi så bruger alle vores kræfter på – ikke fordi det handler om den ene teknologi frem for den anden, men fordi det handler om at gøre det, der er bedst for klimaet hurtigst muligt, og det er sådan set det, vi har gjort igennem årtier i Danmark, og det er jo også det, som rigtig mange lande kigger til os for, ikke lige på den her front omkring atomkraft, men lige præcis i forhold til det, som vi er nogle af de allerbedste til.

Ordføreren for forslagsstillerne og jeg selv var ude at kigge på havvindmøller i går, og det er jo et meget godt eksempel på, at der, hvor vi så er førende, har vi en kæmpe mulighed for at gøre noget godt, og det gælder også i mange andre lande. Og vi synes også i Socialdemokratiet, at den teknologi, man arbejder med i de her virksomheder, er enormt spændende og har et kæmpe potentiale i vækstøkonomier i nogle af de lande, der har atomkraft. Så det er bare lige for at tage det frem som svesken på disken her.

Derfor kan man sige, at Socialdemokratiet ikke støtter beslutningsforslaget her, men klarhed om regler er vi altid for.

Der er ingen korte bemærkninger – dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det, og tak til Liberal Alliance for at fremsætte beslutningsforslaget. Vi behandler et beslutningsforslag nu, som har til formål at tillade test af atomreaktorer i Danmark til forskning og uddannelse. Det ligger mig først og fremmest på sinde at sige, at der jo i dag ikke er et egentligt forbud mod forskning og test, men i stedet et forbud mod elproduktion med atomkraft. Det kan man jo mene meget om, og det har vi også diskuteret her i salen tidligere, og det har sin baggrund i gamle beslutninger, som blev truffet for snart 40 år siden. Derfor vil jeg også hilse en klarlæggelse af den eksisterende regulering velkommen. Det er jeg sådan set sikker på vil være godt for den fremtidige debat.

I Venstre ser vi i høj grad positivt på ny teknologi, og vi er også åbne over for de mange teknologier, der skal få os i mål med den grønne omstilling. Atomkraft er allerede en vigtig del af den europæiske energiforsyning, og moderne atomkraft ser også ud til at have et stort potentiale, særlig de steder i verden, hvor energiressourcerne fra vind-, sol- og vandkraft ikke slår til.

I Danmark har vi satset på vedvarende energi. Vores energisystem, vores regulering og vores erfaring med sikkerhedsstandarder er alt sammen indrettet med en helt anden energiproduktion for øje. Aktuelt kan vi også reducere vores udledninger hurtigere og billigere med energi fra sol og vind end fra atomkraft, så selv om vi er positive over for dele af det, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Hvis vi tager konklusionen først, kan jeg sige, at Danmarksdemokraterne kommer til at bakke op om forslaget fra Liberal Alliance, og det gør vi ud fra tesen om, at vi jo i Danmarksdemokraterne ikke går ind for den type atomkraftværker, som vi har i dag, altså de traditionelle atomkraftværker. Vi tror ikke, at den type reaktorer har en plads i dagens samfund. Men det, jeg hører Liberal Alliance komme med et forslag om nu, er dybest set i forhold til det med, at vi har nogle virksomheder, som har været fremme og sige, at det her er begrænsende. Og vi ved jo faktisk ikke, om den her nye type reaktorer kunne være et supervåben i forhold til at få en grøn omstilling, så vi føler nok også, at det er en lille smule bagstræberisk bare at skyde det ned.

Men vi forstår godt problematikken, så derfor anerkender vi også det, som vi hører ministeren sige, nemlig at vi skal have kigget på reglerne; hvis der er uklarhed, så lad os få kigget på dem. Og så lever vi med, at når vi så har fået den redegørelse fra ministeren, kigger vi på det til den tid og siger: Er der så noget lovgivning, der kan ændres? For i Danmarksdemokraterne er der ingen tvivl om, at vi ikke tror, at den nuværende teknologi får en plads i det danske samfund. Men vi anerkender også, at vi danskere alle sammen lige nu kan risikere at tænde en 60-wattspære derhjemme, der er i stand til at lyse, fordi der er et atomkraftværk, der kører, men bare uden for de danske grænser.

Klimaudfordringen er en global udfordring, og der skal vi holde op med at have de her hellige køer, og det her er blevet en hellig ko, som vi nu skal lade være med at skyde. Tænk engang, hvis folk, dengang Tvindmøllen blev sat op, havde forbudt vindmøller – så havde vi ikke haft den at klappe os selv på skulderen af nu. Det er forskning. Det kan være, at det bliver det nye sort inden for klimaenergi. Så virkeligheden er, at det her er et ret godt forslag fra Liberal Alliances side, som Danmarksdemokraterne naturligvis støtter.

Det er der ingen kommentarer til. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Der er truffet mange politiske beslutninger i en bred kreds af Folketingets partier for at sikre både grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Vi er heldigvis nået en meget lang vej med den udvikling, men der er selvfølgelig stadig væk brug for at accelerere udbygningen af vedvarende energi, styrke vores elnet og understøtte energilagring og energibesparelser. Og selvfølgelig skal vi også fremadrettet handle energi med vores nabolande. Det er jo en del af, at Danmark både kan få mere ud af vores investeringer bl.a. i havvind- og landvindmøller og solceller, men jo selvfølgelig også noget, der underbygger forsyningssikkerheden.

Det konkrete forslag, der er lagt frem her fra LA, kan vi ikke støtte. Vi er ikke interesseret i at ændre reglerne for atomkraftværker i Danmark. Den debat, der har været om at klarlægge reglerne, tænker jeg at alle selvfølgelig har en interesse i – regelrod er der ingen, der er glade for – men konkret f.eks. at ændre på tilladelser til elproduktion bakker SF ikke op om.

Ordføreren for Liberal Alliance har jo ad flere omgange stillet forslag om atomkraft og kernekraft i dansk energisammenhæng, og vi har jo et problem, der sådan har banket meget på i et stykke tid, for man havde jo faktisk nogle testreaktorer ude ved Risø, som over tid og tilbage i 2001 blev lukket ned. Det er stadig ikke lykkedes os at finde et sted, hvor det atomaffald skal placeres endeligt. Jeg glæder mig, til LA bringer et forslag på bordet her om, hvilken kommune der skal have det slutdepot for det atomaffald. Jeg synes, det kunne være fint i tråd med den opmærksomhed, man har på området her, for det er jo et helt konkret problem, vi slås med og ikke er lykkedes med at løse endnu.

Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke kan beslutte B-forslaget.

Dermed tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for forslaget om at indføre tilladelse til test af atomreaktorer og klare regler på området. Jeg vikarierer ved dette forslag for Moderaternes ordfører på området, hr. Henrik Frandsen.

I Moderaterne er vi ikke modstandere af atomkraft. Lad mig starte med at slå det fast. Vi mener, der er brug for, vi har en nuanceret diskussion af, hvordan vi sikrer en forsyningssikker grøn omstilling i Danmark, Europa og resten af verden, og der er ingen tvivl om, at atomkraft spiller en vigtig rolle i Europa og globalt. Men når man så at sige skal starte fra nul, som vi ville skulle det i Danmark, er atomkraft en dyr form for grøn energi. Traditionelle atomkraftværker er dyrere at opføre end vind- og solenergianlæg, og der findes ingen eller meget få eksempler i Vesten på, at det modsatte skulle være tilfældet. Problemet er ikke kun, at det er dyrere, men også at det tager længere tid. Danske forskere peger på, at det realistisk set vil tage over 20 år at opføre. Som bekendt tager det ofte langt under halvdelen af den tid at opsætte vindmøller og solenergianlæg. I Danmark opnår vi nu en mere omkostningseffektiv grøn omstilling ved at holde os til el fra sol og vind, som er billigere, og vi har nogle helt særlige ressourcer til rådighed bl.a. på havet, som vi også er i fuld gang med at udnytte.

Vi mener dog også, at vi skal være åbne og omfavne de nye teknologier inden for atomkraft, som kan være på vej. Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics er to danske virksomheder, som arbejder på at tage teknologien et smartere sted hen, og som er med helt forrest i feltet. Men mig bekendt er teknologierne fortsat under markedsmodning. Det er dog kun godt, at vi har virksomheder her i landet, der er med i front, hvad angår forskning og test af teknologien. Det kan åbne op for, at endnu flere lande integrerer grøn energi i deres energisystemer som f.eks. i Sverige, hvor traditionel kernekraft findes og bruges med succes, og hvor de har ekspertisen. Det er kun godt, for det gavner vores fælles energisystemer på tværs af grænserne i EU. Energien fra de svenske værker er godt for Danmark, fordi det øger vores forsyningssikkerhed – og så endda med en grøn energikilde. Atomkraft spiller altså en vigtig rolle globalt, og kan man finde flere og smartere måder at anvende det på, vil det være en stor gevinst for den globale klimakamp.

Lad mig slutte, hvor jeg startede: I Moderaterne er vi ikke modstandere af atomkraft. Vi er teknologipositive, særlig i den grønne omstilling, som kræver, at vi nytænker eller gentænker måden, vi gør mange ting på. Skulle det ske, at atomkraftteknologien udvikler sig og den kan konkurrere økonomisk med solenergi og vindkraft, har Moderaterne ingen interesse i at stå i vejen for den. Men lige nu kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at sol- og vindenergi er det, vi fortsat skal lægge vores kræfter i. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Det er bare, at når jeg hører Moderaterne, lyder det jo rigtig godt, indtil de, sådan som jeg tolker det, så siger, at 8 dage om ugen er det fint nok; der må vi bare leve, uden at køleskabet virker. For det blæser ikke hele tiden og solen skinner ikke hele tiden, men det lever Moderaterne fint med, og hvis der nu er nogle andre, der ligesom gider at lave den teknologiske udvikling, så vil Moderaterne gerne tillade, at vi importerer det, kunne jeg forstå.

For det er jo det, Moderaternes ordfører står og siger: Vi er ikke imod teknologi. Vi må bare ikke forske i det herhjemme, vi må ikke gøre det herhjemme, det skal ikke komme herhjemmefra, men hvis det kommer og det virker, tager vi det ind.

Indtil da skal vi så leve med al den teknologi, der ikke er opfundet, for Moderaterne bliver bare nødt til at indrømme, at sol og vind ikke kommer til at kunne levere en stabil grundydelse i vores elsystem. Det vil jeg i hvert fald gerne høre argumentet for hvordan skulle kunne lade sig gøre. Så vil Moderaterne ikke godt bare indrømme, at det er superdobbeltmoralsk og ret opportunt at sige noget og alligevel ikke helt sige noget som helst?

Ordføreren.

Vi er i Europa og i EU del af et fællesskab, og hvert land har sine unikke fordele. Der er nogle lande, der igennem årtier har opbygget ekspertise inden for atomkraft og er rigtig dygtige til det. Det har vi ikke gjort i Danmark, og som ministeren også rigtigt siger, skal vi have kompetente myndigheder for at kunne arbejde videre på det område, og nu kommer der også en klarering omkring reglerne på området.

Når vi kigger ind i det unikke fordele, som Danmark har, så er det jo på vindområdet, hvor vi har opbygget en ekspertise igennem årtier. Vi er i gang med energiøer, og vi har et stort potentiale, også erhvervsmæssigt. Det er klart, at hvert land skal bruge sine unikke kompetencer og byde ind med dem, og det gør Danmark selvfølgelig også.

Spørgeren.

Men det passer jo bare ikke på alle områder. For man kan sige, at vi er førende på landbrugsområdet, og det vil Moderaterne rigtig gerne have kvalt. Vi er også førende på fiskeriområdet, og der har jeg også hørt, at Moderaterne synes, at det også er fantastisk at kvæle det. Så det er jo heller ikke helt sandt. Og så er der de der energiøer – der er ikke smidt meget sand ud i Nordsøen endnu i forhold til den der superenergiø, vi vil lave derude.

Så vil Moderaterne ikke bare gerne en gang svare mig på: Mener Moderaternes ordfører, at det er dobbeltmoralsk, at vi synes, at det er fint at bruge atomkraftel i Danmark, og så samtidig ikke mene, at vi så skal kunne forske i det og lave atomkraftel i Danmark?

Ordføreren.

Nej, i Moderaterne mener vi, at hvert land skal bruge sine særlige kompetencer til at bidrage, også til elforsyningen i Europa. Og der bidrager Danmark så med havvind og vind i almindelighed, hvor vi har særlige fordele, og andre lande bidrager så med de energikilder, som er særlige og fordelagtige for deres lande. Der er der nogle lande, der har en fordel på atomkraftområdet, og som bidrager med det, og det synes vi er en god idé.

Der er ikke yderligere kommentarer. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Som ordførerne ved, har a-kraft været lukket land i Danmark siden 1985. Meget er imidlertid sket inden for forskning og udvikling af kernekraft siden da, og der er faktisk sket det mirakel, at på trods af vores lukkethed her i landet har vi fået nogle interessante virksomheder, som med støtte fra investorer faktisk forsker i og udvikler innovative teknologier og løsninger inden for moderne kernekraft. Lovgivningen forbyder bare helt generelt etablering og drift af kernekraftværker, og det giver juridiske barrierer for test og udvikling af nye nukleare teknologier selv til forskningsformål. Der mangler klarhed i loven om, hvad der præcis er tilladt i forbindelse med test og udvikling af nukleare teknologier, og det skaber usikkerhed for virksomhederne og deres investorer. Samtidig er ansvar og kompetence for kernekraft fordelt på flere ministerier, hvilket gør det næsten umuligt at få godkendt nye projekter og teknologier inden for området. Jeg vil tilføje: typisk dansk!

Hvis vi nu kunne få ændret rammerne og få gjort det nemmere at få lov til at teste små atomreaktorer, kunne vi fremme udviklingen af nye og mere effektive teknologier, hvilket kan bidrage til landets eksport og vækst, og herudover kunne vi udvikle ny viden og følgevirksomhed. Og det er inden for grøn energi, som vi jo gerne vil markere os på. Omvendt vil en fortsat uklar og gammel lovgivningsmæssig ramme presse de her virksomheder ud af landet, og det kan føre til tab af viden, kapital og arbejdspladser og ikke mindst skatteindtægter. For virksomhederne her kommer ikke til at holde op med det, de laver, bare fordi vi ikke vil have det på vores matrikel. Her synes jeg jo, det er positivt, at ministeren tilkendegiver, at han i hvert fald gerne vil, som han kalder det, banke rust af, så der kan komme lidt mere klarhed, og så må vi jo se, hvad det giver. Så skal vi heller ikke glemme, at moderne kernekraft på et eller andet tidspunkt kan komme til at spille en rolle også i Danmarks energimiks ved at tilbyde en stabil og lavemissionsenergikilde, som kan supplere den vedvarende energi, som vi ellers har fokus på.

Vi ved godt, at der hos mange ligger en angst for kernekraft, og jeg har jo selv været ung i 80'erne og skrevet skoleprojekter om emnet. Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at vi er et andet sted i dag, og de nye teknologier er langt mindre risikable og langt mere fleksible, end dengang far var dreng, og vi skal altså følge med og gribe udviklingen. Min eneste kritik af det her forslag er, at LA ikke har spurgt, om vi ville være med. Vi har jo trods alt tidligere arbejdet sammen om interessen for kernekraft, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at række hånden ud i forhold til mere samarbejde.

Med de ord vil jeg bare konkludere, at Det Konservative Folkeparti naturligvis støtter beslutningsforslaget.

Hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for den positive modtagelse og tilkendegivelse, og jeg vil notere mig muligheden for at samarbejde noget mere.

Ordføreren.

Det siger jeg tak for.

Jeg formoder ikke, at der er en opfølgning på det spørgsmål. Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag, som endnu en gang giver anledning til en god debat om atomkraft. I Radikale Venstre er vi ikke imod atomkraft, og det tror jeg også jeg har sagt før ved tidligere lejligheder, når vi har diskuteret atomkraft her i Folketingssalen. Faktisk anskuer vi det som en uundgåelig del at løsningen på klimakrisen, men vi har også tidligere sagt, og det står vi fortsat ved, at det ikke er en del af løsningen i en dansk kontekst. Vi er dygtige på sol og vind, og der skal vi fortsat lægge vores energi – haha.

Men der, hvor det jo har en betydning, er i forhold til virksomheder, der udvikler nye energiformer og nye metoder inden for a-kraft. Det er ikke for at decabonisere i Danmark eller nødvendigvis Europa, men f.eks. Sydøstasien. Og det, som jeg også tidligere har sagt, er, at vi gerne vil have, at de virksomheder skal have mulighed for forskning, udvikling, uddannelse, også her i Danmark, selv om det ikke nødvendigvis er her, man i sidste ende har brug for a-kraften. Men det, jeg hæfter mig ved, som ministeren nævnte i sin tale, er, at han vil gå tilbage i systemet og så at sige med hans egne ord banke rust af, og jeg synes, vi skal afvente og se det arbejde. Kan det føre de her klare regler med sig, synes jeg jo ikke, at vi skal vedtage nye love eller nye beslutningsforslag, hvis arbejdet er gjort med, at man i systemet i de forskellige ministerier, særlig Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, bliver opmærksom på, at der er en lovgivning, som man også kan gøre brug af på en god måde. Så det arbejde, som ministeren nævnte han ville sætte sig i spidsen for, vil jeg rigtig gerne se resultatet af. Men det skal også bare klart og tydeligt siges, at vi i Radikale Venstre ikke er imod atomkraft og ikke er imod forskning og udvikling, heller ikke i Danmark, men der skal bare været nogle klare rammer og retningslinjer for det. Hvad med sikkerheden og affaldet? Alle de ting skal selvfølgelig også afklares. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg ser ikke Dansk Folkeparti i salen, og dermed går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg overrumples i dag af lidt for hurtige spring heroppe, kan jeg mærke. Der er folk, der ikke dukker op, som jeg havde regnet med dukkede op.

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for indlæggene og de mange positive tilkendegivelser. Jeg læser jo lokalet på den måde, at der er en klar opbakning til, at hvis Danmark kan eksportere grønne teknologier, skal vi da fremme det så vidt muligt. Jeg læser også, at havde der været et blåt flertal, det er der desværre ikke, havde der været et ja tak til dette grønne forslag. Jeg hører også nævnt, at der skal være mere samarbejde af den slags, og det vil jeg da gerne også forsøge at efterstræbe fremtid. Så noterer jeg mig, at det primære argument for at ville bevare lovjunglen er, at det ikke er ulovligt, hvis bare det godkendes. Kan man finde vej igennem den uklare labyrint, er der et mål et sted. Men det er jo netop humlen. Beslutningsforslaget beder om klarhed, så testreaktorer netop kan ansøge og netop kan opnå godkendelse, hvilket ikke har været muligt for dem hidtil. Derfor glæder det mig, at regeringen støtter den klarhed, og det arbejde vil jeg se frem til, og hvis jeg på nogen måde kan bidrage til det, vil jeg meget gerne det.

Det er nemlig ikke en moralsk forsvarlig position aktivt at forsinke andre landes grønne omstilling ved at hindre danske teknologiske løsninger i at kunne udvikle sig, og det er det slet ikke, når Danmark lige har skrevet under på COP28 under stor fanfare, hvor atomkraft aftales at skulle accelereres internationalt. Det har vi faktisk mulighed for at bidrage til. Men uklarhed og gamle lovregimer har fået flere udviklere til at flytte aktivitet ud af landet og blive bremset undervejs, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Det her lovforslag handler ikke om atomkraft i den danske energiforsyning, det handler ikke om analyser af vores energisystems optimale teknologimiks, det handler ikke engang om strøm til danskerne. Den samtale bør Danmark også have, og det stiller LA jævnligt også forslag om, men det er ikke det her forslag i dag. Det her handler om, at mange andre lande hungrer efter stabil grøn strøm, og det er klogeligt, tør jeg sige, men det bliver desværre bremset af dansk fiktion. Så lad os da mindske den, så meget vi kan.

Jeg takker for debatten til alle mine kolleger og ser frem til regeringens arbejde for at skabe klarhed.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der dermed ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.