Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en forsøgsordning med en Danmarksbillet til kollektiv transport.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.01.2024).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak. Vi står over for et nødvendigt sporskifte, altså sådan helt bogstaveligt. Vores transportsektor står for rundt regnet en tredjedel af CO2-udslippet og en voldsom del af støjen og trængslen. Vi har haft en del debatter om kollektiv transport, i takt med at klimadebatten er blevet mere påtrængende. Som jeg husker det, har ingen partiers ordførere ytret sig mod den kollektive transport, tværtimod har langt de fleste gjort sig til aktive talspersoner for en styrket kollektiv transport. Men der sker ikke rigtig noget.

Vi står lidt med en hønen eller ægget-diskussion, for efter coronanedgangen i passagermængden i den kollektive transport er et af hovedargumenterne: Jamen det kan jo ikke rigtig løbe rundt, når der ikke er flere passagerer, så vi er nødt til at hæve priserne. Det er så med det selvfølgelige resultat, at endnu flere smutter fra den kollektive transport.

Nu prøver vi som et forsøg at vende bøtten; vi beder regeringen om at lave et forsøg, der varer et år, og som gør transporten billigere for den enkelte ved simpelt hen at indføre en såkaldt danmarksbillet – det er et ord, vi har taget fra det tyske forsøg med at lave det samme – som gør den lange transport billig en gang for alle. Man får en billet, som dækker hele landet for en lang periode, og så har man mulighed for at transportere sig. Så vil der med det samme være nogle modargumenter, der hedder: Jamen vi skal jo ikke hive folk ned af cyklerne. Nej, det er fuldstændig rigtigt; det er ikke idéen. Derfor er det heller ikke vores forslag, at det kommer til at gælde den lokale transport i storbyerne.

Men vores forslag går på, at der skal ske noget dramatisk for at vende den udvikling, som ligner en naturlov, men som er en menneskeskabt lov. Det er sådan, at en tredjedel af Danmarks befolkning ikke selv har noget valg. Det gælder f.eks. alle dem under 18 år; de kan ikke bare vælge at tage en dyt og køre derhen, hvor de skal. De er fuldstændig afhængige af, at der findes en kollektiv transport. Det samme gælder mange ældre, som måske ikke føler sig helt trygge ved at køre på ukendte veje i de transportmidler, de engang har kunnet betjene. Så gælder det alle dem, der ikke har råd til en bil – det er også mange. Og så gælder det dem, der af klimamæssige grunde faktisk ikke ønsker at betjene sig af individuel transport. For alle er jo faktisk enige om, at selvfølgelig er den individuelle transport mere udledende både af CO2, men også i forhold til støj og trængsel og alle de ting, end den kollektive er. Så derfor er vi i en situation, hvor der skal ske et eller andet dramatisk for at vende tilbage til muligheden for at drive en kollektiv transport.

Der bliver også sagt: Jamen det er jo ikke rentabelt. Nej, det er ikke alle velfærdsgoder, der en til en er rentable i den enkelte situation, men den kollektive transport er altså et velfærdsgode, og derfor er det en del af vores velfærdssamfund, at man tilbyder en form for umiddelbar transport for alle befolkningsgrupper. Og det er det, vi lægger op til med det her forslag. Det er et forsøg, og vi er helt klar til at diskutere andre former end den, vi lige præcis har foreslået.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg byder velkommen til, er transportministeren.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Vi behandler, som fru Jette Gottlieb nævnte, B 106, der vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af en danmarksbillet til 399 kr. på forsøgsbasis af 1 års varighed. En danmarksbillet til 399 kr. kan helt sikkert lyde tillokkende, men jeg mener, vi skal passe på med at indføre flere hovsaløsninger i den kollektive transport. Jeg tror på, at vi skal et spadestik dybere for at løse de udfordringer, vi har i den kollektive transport, og for at sikre borgerne et attraktivt tilbud, der også er fremtidssikret. Det gælder også ændringerne af takststrukturen, som er det, Enhedslisten foreslår med beslutningsforslaget. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Regeringen har som bekendt til gengæld nedsat et ekspertudvalg, der har til opgave at finde løsninger på udfordringerne i den kollektive transport. Ekspertudvalget skal både komme med forslag til indretning af den kollektive transport til konkrete mobilitetsløsninger og skal komme med forslag til nye takststrukturer, og det arbejde bør vi naturligvis afvente. Enhedslisten fremhæver så selv Tyskland som forbillede, mens andre peger på andre lande. Jeg vil af samme grund opfordre til, at vi slår koldt vand i blodet, inden vi tager og lægger os fast på løsninger fra andre lande, som ikke nødvendigvis passer ind i den kollektive transport i Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke vil lade os inspirere af andre lande. Ekspertudvalget er netop også blevet bedt om at lade sig inspirere af internationale erfaringer.

Så kan der siges meget om trængsel, og der kan siges meget om klima. Fru Jette Gottlieb nævnte klima som et vigtigt argument for forslagsstilleren, og der kan jeg bare oplyse, at DTU jo har lavet klimaberegninger på, hvad effekten ville være, hvis man gjorde den kollektive transport fuldstændig gratis, og der var effekten en meget begrænset CO2-reduktion på 0,3 mio. t. Derfor ville danmarksbilletten, hvis det var af klimamæssige årsager, her og nu have en marginal effekt.

Men selv om regeringen ikke kan tilslutte sig forslaget, ser jeg med positivt sind på, at Enhedslisten ligesom jeg selv vil gøre noget for den kollektive transport. Det samler os ved et godt udgangspunkt, fordi vi deler det samme engagement i, at der skal løsninger til. Regeringen ser dog anderledes end Enhedslisten på tilgangen til problemet, og regeringen vil derfor opfordre til, at vi træder et skridt tilbage, undgår at lave hovsaløsninger og til gengæld laver grundige overvejelser, inden vi træffer de beslutninger, forhåbentlig på baggrund af et oplæg fra ekspertudvalget, som kan samle Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg kan sagtens forstå nedsættelsen af et ekspertudvalg, og jeg synes også, at det er godt at gøre det, men det må ikke være handlingslammende. Jeg kunne jo bare tillade mig at spørge: Undskyld, hvorfor kunne man så uden at vente på ekspertudvalget tillade sig at hæve priserne med gennemsnitligt 10 pct. ekstraordinært? Ja, det var, fordi priserne var steget. Men set i en transportlogisk sammenhæng giver det jo ingen mening. Der burde man så også have ventet, til ekspertudvalget havde udtalt sig, før man hævede priserne så drastisk.

Ministeren.

Jamen priserne blev jo hævet på grund af lov om takststrukturer, som Enhedslisten altid har bakket op om. Så det var det, der lå til grund for det. Det var ikke noget ekstraordinært, det var bare den lov, der er for takster. Til gengæld gik regeringen ind og kompenserede med både kontantsum, men også en lånepulje, som skulle afbøde konsekvenserne af de ekstraordinært høje prisstigninger, der var på grund af høj inflation og løn- og prisfremskrivninger. Så det er rigtigt, at det var ekstraordinært højt i år, men det er jo noget, som bliver vedtaget ved lov, og det er netop også noget af det, som ekspertudvalget kan gå ind og kigge på. Så det er bare endnu et eksempel på, at det er meget bredt, hvad vi har af udfordringer. Nogle steder kan det være prisen, der skal være en begrænsning, takstsammensætningen, mens der andre steder slet ikke er kollektiv transport, og derfor er det vigtigt, at vi får taget fat om nældens rod i det her spørgsmål.

Fru Jette Gottlieb for sin anden korte bemærkning.

Det er lige flot nok at sige, at det er en del af aftalen, at den skulle stige så meget. Det var det jo ikke. Det var ekstraordinært. I den lov har man et loft over, hvor meget den stiger, og det plejer at ligge på 3½ pct. Så det var lige flot nok. Men ellers vil jeg sige, det er rigtigt, at vi snakker om regularitet, at vi snakker om hyppighed, at vi snakker om overholdelse af køreplaner; vi snakker om al kvalitet i forbindelse med den kollektive transport. Det her forslag er lige et forsøg på at komme ind og få et mål på, hvor meget man kan få ud af at lave det. Vi går ikke ind og siger, at vi vil have kollektiv transport gratis, vi foreslår, at man afprøver sådan en billet i en kort periode, så man har noget materiale.

Ministeren.

Jeg ved ikke lige, om vi skal bruge tid på at diskutere, hvordan vores takster bliver fastsat. De er blevet fastsat, fuldstændig ligesom de er blevet fastsat alle de tidligere år, og der har ikke været nogen fast takststigning. Så loven angiver, hvor meget man maks. kan hæve priserne i trafikselskaberne ud fra bestemte forudsætninger inden for løn- og prisfremskrivning og inflation.

I forhold til erfaringer skal vi netop høste erfaringerne fra Tyskland. Nogle peger imod Tyskland og synes, det er en god idé, men det har også givet os nogle udfordringer, og det skal vi også holde os for øje. Andre peger mod Skåne. Men lad os nu høre, hvad ekspertpanelet kommer frem til af anbefalinger, inden vi træffer en beslutning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi tager nu fat på rækken af ordførere, og den første, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for at rejse debatten om den kollektive transport. Socialdemokratiet mener, at den kan og også skal blive bedre, end den er i dag, og derfor har vi også som noget af det første i den her valgperiode nedsat en ekspertgruppe til at undersøge og komme med forslag til, hvad vi kan gøre for at styrke den kollektive transport, herunder at se på takststrukturen for den kollektive transport. Vi forventer at få ekspertudvalgets forslag senere på året, og så kan vi jo starte de politiske forhandlinger derefter.

Enhedslisten vil med forslaget indføre en 1-årig forsøgsordning med en såkaldt danmarksbillet til kollektiv transport, som skal give adgang til alle kollektive busser og tog, undtagen bybusser, metroer og letbaner, i Danmark, og det skal være for 399 kr. pr. måned. Enhedslisten mener, at ordningen vil gavne klimaet og mindske trængslen i trafikken. Det er det, forslaget indeholder.

Hvad indeholder forslaget så ikke? Jamen forslaget indeholder ikke flere kollektive afgange eller flere kollektive ruter, og dermed er der ikke mere kollektiv transport rundtomkring i landet. Så har vi også noget i Danmark, som der er rigtig mange danskere der nyder godt af, nemlig det, der er et såkaldt offpeakinstrument, og som mange danskere elsker, og det er det, der også hedder orangebilletter, og det må også formodes at forsvinde med det her forslag, fordi det her er en generel tænkning. Så det er også det, vi skal huske at have med, nemlig at der også er noget, der forsvinder med det her, og noget, der ikke er med i Enhedslistens forslag.

Spørgsmålet er så, om Enhedslistens forhåbninger om en klimaeffekt og mindre trængsel holder. Desværre – Enhedslistens forslag leverer ikke på formålet. Der vil ikke være den forventede klimagevinst, og trængslen vil ikke falde væsentligt. Som ministeren også henviste til, lavede DTU i 2019 en beregning af den samfundsøkonomiske konsekvens ved at gøre den kollektive transport helt gratis, og det, der blev konkluderet, var, at den samlede transport med bil kun reduceres i meget begrænset omfang, og at det kun vil indebære en CO2-besparelse på de her 0,3 mio. t årligt. Og set i lyset af at Enhedslisten vil afsætte 2,9 mia. kr. til finansiering af forslaget, vil det altså kun levere en CO2-besparelse på de her 0,3 mio. t, og det vil så være til en pris på ca. 10.000 kr. pr. sparet ton.

Med danmarksbilletten bliver det dog ikke helt gratis at rejse med kollektiv transport, så den forventede, i forvejen marginale klimamæssige effekt vil være endnu mindre, hvorfor prisen pr. sparet ton også vil være endnu højere. Således vurderes klimaeffekten af danmarksbilletten at være marginal til en høj pris. Og som sagt viser DTU's beregninger, at reduktionen af biltrafikken vil være meget begrænset, og derfor vurderes trængselseffekten af danmarksbilletten ligeledes at være begrænset.

Forslaget vil endvidere medføre en uforholdsmæssigt høj økonomisk byrde i form af billetindtægtstab for trafikselskaberne, og forslaget vil føre til flere fritidsrejser på populære rejsetidspunkter og dermed trængsel i den kollektive transport, da prisinstrumenter som f.eks. orangebilletten, som jeg har nævnt, vil forsvinde. Endelig vil forslaget kollidere med ekspertudvalgets igangværende arbejde, hvor anbefalinger om en ny takststruktur bl.a. er et af de output, som vi har bedt ekspertudvalget om at komme med.

Så tror jeg også, at vi skal se på, at den tyske model jo ikke er blevet evalueret endnu. Den er jo relativt ny – den er fra maj 2023 – og allerede nu begynder vi også netop at høre om det her med meget trængsel, og at der f.eks. nogle steder er så meget trængsel på de populære tidspunkter, at man ikke kan få cyklen med, og det er jo sådan nogle negative effekter, vi gerne skulle undgå, og derfor handler det også om, at vi får lavet de tiltag, vi kan, på en god og velovervejet måde.

Det er jo derfor, at vi fra regeringens side har nedsat ekspertudvalget til at finde langsigtede, holdbare løsninger for den kollektive transport. Og derfor har vi ikke brug for løsninger som den fra Enhedslisten, som umiddelbart lyder godt, men som ikke leverer på de udfordringer, danskerne oplever. Vi skal finde løsninger, som kan understøtte mobiliteten i hele landet og ikke kun der, hvor man i forvejen har masser af tog og busser.

Ud fra de her betragtninger vil Enhedslistens forslag om en danmarksbillet desværre ikke sende alle bilister over i den kollektive transport, og derfor falder trængslen ikke nævneværdigt, og klimaeffekten vil være meget lav til en høj pris. Pengene kan bruges et andet sted til at få en bedre klimaeffekt. Endelig giver Enhedslistens forslag ikke mere kollektiv mobilitet for de danskere, der har mistet den lokale busrute eller nogle afgange andre steder i landet. Derfor afventer Socialdemokraterne ekspertudvalgets anbefalinger med henblik på at skabe bedre mobilitetsmuligheder for borgere rundtomkring i landet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare spørge, om Socialdemokratiet har andre politiske tiltag til styrkelse af den kollektive transport ud over at vente på ekspertudvalget. Har Socialdemokratiet nogle foretrukne midler til at styrke den kollektive transport?

Ordføreren.

Ja, vi har jo bl.a. på den nuværende finanslov og de næste finanslove afsat 100 mio. kr. til den kollektive transport, og hvis vi kigger tilbage til før den her valgperiode, satte vi også et betragteligt beløb af til at hjælpe den kollektive transport, dengang prisstigningerne var meget høje. Så på den måde har vi løbende set på, hvad problemerne for trafikselskaberne og den kollektive transport er, og så har vi imødekommet det på årets finanslove.

Derudover mener jeg også, at det med den veludbyggede offentlige transport, vi har haft i Danmark, som nu desværre i nogle områder af landet skrumper, er vigtigt, at vi får analyseret det til bunds, og det er derfor, vi har sat ekspertudvalget til at komme med anbefalinger til os. Jeg er helt sikker på, at de gamle løsninger ikke længere duer. Vi skal ikke have tomme rutebiler til at køre rundt for skatteborgernes penge. Vi skal se på, hvordan vi kan finde nye måder at hjælpe folk, der har et mobilitetsbehov, med at komme frem til det, de skal. Og her er det særdeles vigtigt for os i Socialdemokratiet og regeringen, at de unge uddannelsessøgende skal kunne komme frem til deres uddannelsesinstitutioner

Fru Jette Gottlieb.

Det er jo et ædelt formål. Jeg synes, det er godt at sikre, at de uddannelsessøgende kan komme af sted. Det kommer der andre forslag om, og det ved Socialdemokratiet jo også godt. Der er det at sige om det, at det her jo ikke er det eneste forslag, Enhedslisten har fremsat, og derfor skal vi egentlig kun diskuterer det her i dag. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi siger, at prisen er en afgørende faktor for, om folk går ud og starter bilen, eller om de ikke gør – eller om de køber en bil.

Hr. Thomas Jensen.

Ja, prisen spiller en rolle – det er der slet ikke nogen tvivl om – men det gør komfort og regularitet også. Det er der mange forskellige forhold der gør.

Vi må også bare erkende, hvordan udviklingen har været de seneste år. Under corona bad vi folk om ikke at være tæt på hinanden i den kollektive transport, og folk, der havde et mobilitetsbehov, gik ud og købte en billig bil, og de folk har jo stadig væk bilen, og derfor vil det ikke være økonomisk fordelagtigt for dem at stå på bussen. På grund af den udvikling er der jo busser, der kører tomme rundt, og buslinjer, der er blevet nedlagt, og det skal vi prøve at se om vi kan få løst med de anbefalinger, som ekspertudvalget kommer med.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Det er jo et meget sympatisk forslag fra Enhedslisten, og jeg vil gerne takke for at rejse den her debat. Der er jo ingen tvivl om, at vi skal investere alt det, vi kan, og gøre vores kollektive trafik så attraktiv som overhovedet muligt af mange grunde. Men i Venstre vil vi gerne afvente anbefalingerne fra ekspertudvalget.

Jeg er enig med ordføreren for Enhedslisten i, at pris er en væsentlig faktor, men det er regularitet, komfort og service altså også. Og så handler det altså også om, at vi ikke blot skal have mere af det samme. Vi skal også sikre os, at vi bruger vores kollektive transport til at binde hele landet sammen. Derfor har vi brug for noget af det, som ekspertudvalget i Venstres øjne kan levere, og det er samtænkning, udvikling og sammenhæng. Forslaget her fra Enhedslisten fokuserer kun på prisen, og det vil så sige, at det kun fokuserer på der, hvor man allerede i dag har en veludbygget kollektiv trafik. Der er dele af landet, hvor den ikke er så veludbygget, og hvor den ikke er så samtænkt , som den burde være.

Så i Venstre vil vi gerne vente på, at vi har anbefalingerne fra ekspertudvalget, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jeg har straks noteret mig, at Venstre synes, at det er et sympatisk forslag, og det er jo rigtigt, at det koncentrerer sig om én ting, og det er ét forsøg på at skaffe os materiale til at muliggøre nogle langsigtede og overordnede helhedsbetragtninger. Det er jo det, jeg synes er vigtigt, nemlig at Folketinget får en mulighed for at træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag.

Jeg kan godt forstå, at man siger, at man nu har nedsat et ekspertudvalg, og at man så vil vente, til det er kommet med sine resultater, men udvalget har jo ikke nogen praktiske ting at bygge videre på, når det kommer med situdspil,så derfor er det en måde at sikre, at man har en eller anden form for praktisk grundlag for, hvad et sådant forslag ville betyde, på. Og der ville jeg spørge, om Venstre har nogle bedre forslag end det.

Ordføreren.

Jeg har en hel blok fuld. Men den vil jeg ikke dele ud offentligt endnu. Når man beder nogen om at tænke nogle tanker, synes jeg også, at man skal have det der armslængdeprincip og så lige vente at se, hvad de nu kommer med, inden man går ud og prioriterer nogle ting politisk eller sætter nogle ting før nogle andre, for så kan man være med til at kortslutte hele det store arbejde, som ekspertudvalget er sat i verden for. Men jeg synes, at det kommissorium, der ligger fra ekspertudvalget, imødegår mange af de udfordringer, som vi kan se i den kollektive trafik, og jeg glæder mig til at se, hvilke løsninger de kommer med, for jeg tror, at der kommer nogle rigtig spændende ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har fået lov at være vikar på transportområdet i dag, fordi vores ordfører Sofie Lippert ikke kunne være her. Først og fremmest vil vi i SF gerne sige tak til Enhedslisten for at fremsætte et forslag, der vil kunne få flere danskere til at tage den kollektive transport. For det er vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre den kollektive transport, både af hensynet til klimaet og til trængslen på vejen i myldretiden. Med de historisk høje prisstigninger fra januar er det vigtigt at kigge på alternative måder at sænke prisen på og få flere til at tage det offentlige på, for det skal ikke være billigere at tage bilen end at pendle til og fra arbejde i tog. Det mener vi i SF er uforsvarligt, både økonomisk og klimamæssigt.

Overordnet set er tanken om en danmarksbillet god. Den sikrer, at dem, der har kørt i tog en gang i en måned oftere også vil vælge toget anden, tredje og fjerde gang, og den er gennemskuelig og giver nemt et overblik over ens transportudgifter. Men om 399 kr. er den rigtige pris, er vi er i tvivl om, især når det forventede finansieringsbehov for forslaget bliver så højt, som det gør. Ønsket om at øge tilslutningen til den kollektive transport gennem prissænkninger er dog i den grad noget, vi deler.

Vi i SF har selv foreslået en udvidelse af ungdomskortet, der gør det muligt, at alle unge under 26 år kan slippe billigere, når de skal med bussen. Generelt er vi åbne for at se på forskellige tiltag, som kan få prisen på den kollektive transport ned. Her har vi særlig fokus på grupper i samfundet, som rammes hårdt af de høje priser, f.eks. studerende, pensionister og lavindkomstgrupper, som i høj grad er afhængige af den offentlige transport. At anvende 2,9 mia. kr. fra råderummet på en 1-årig forsøgsordning, vi ikke kender effekten af, synes vi dog er for voldsomt. Det er penge, der ikke kan anvendes til initiativer, der kan forbedre velfærden, eller grønne tiltag, og det er penge, som potentielt kunne give langt større effekter for klimaet og den kollektive transport ved at blive brugt anderledes.

I SF er vi glade for forslaget, som Enhedslisten er kommet med, fordi det kan lede til spændende diskussioner om, hvordan vi kan få flere til at vælge den kollektive transport til. Men på grund af den manglende finansiering og det høje beløb kan SF dog desværre ikke stemme for forslaget, hvis det skulle komme til afstemning. Vi håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan se på mindre drastiske modeller, som vil være billigere og mere tilgængelige at gennemføre. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak for det til formanden. Og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Jeg kan dog starte med at røbe, at Liberal Alliance ikke kan støtte forslaget. Jeg vil prøve at komme med lidt argumenter for, hvorfor vi ikke kan det. Det er nogle argumenter, som ikke er blevet nævnt i dag, og det vil jeg så gøre nu.

Vi tænker, at man skal se lidt mere nuanceret på det her problem. Specielt er jeg utrolig bange for, at folk på de mellemlange og korte strækninger vil konvertere til kollektiv transport, hvor de i dag cykler eller går. Jeg har jo godt læst, at metroer, letbaner osv. ikke er en del af det her, men der er altså også mange, der med det her vil kunne tage regionaltog til en billigere pris og så lade cyklen stå fremadrettet. Så jeg tror, vi skal blive mere nuancerede, når vi skal lave sådan en billet som det her.

Samtidig har jeg det også sådan, at hvis vi skal bruge så mange penge på den kollektive transport, bliver vi også nødt til at se på og kigge ind i privatbilismen. Jeg tror, privatbilismen kommer til at løse en stor del af de problematikker, vi har i dag, specielt ude i landdistrikterne. Det er sådan, at jeg heller ikke tror på, som jeg tror Socialdemokratiet nævnte før, at vi får alle de her blå busser tilbage, som vi havde for 30 år siden.

Der er simpelt hen for meget rigdom i Danmark, og der er for mange, der har en bil, til at det nogen sinde vil kunne betale sig at få den kollektive transport, som vi kendte for nogle årtier siden. Derfor er det meget vigtigt for Liberal Alliance, at finder vi penge til den kollektive transport, så vil vi også skulle kigge ind i privatbilismen, bl.a. sådan noget som at sænke bundfradraget på samkørsel. Det tænker vi måske kunne være en god idé.

Finansieringen er vi heller ikke så vilde med. Det er jo sådan, at i regeringens 2030-plan skal restråderummet gå til at forbedre velfærden, når nu der er givet nogle af pengene til skattelettelser. Resten skal gå til at forbedre velfærden i Danmark, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Enhedslisten, hvor det er, man kan tage ca. 3 mia. kr. fra, altså hvilke velfærdsområder det er, man kan tage dem fra, uden at det får konsekvenser.

Så vil jeg også sige, at det efter min opfattelse ikke kun er priser, der afholder folk fra at tage den kollektive transport i Danmark. Jeg får langt flere henvendelser fra folk, der er trætte af, at punktligheden ikke er til stede i den offentlige transport. Det, at man ikke kan stole på at kunne tage et DSB-tog, hvis man skal til et vigtigt møde, tror jeg sådan set er langt mere vigtigt at få arbejdet med, altså punktlighed frem for kun at få sænket priserne. Det er noget, vi i Liberal Alliance har været utrolig optagede af, og vi tror sådan set på, at det skal ske via flere udbud i den kollektive transport, herunder DSB. Vi tror på, at vi skal til at konkurrere om bedre punktlighed og ikke kun bedre priser.

Det var så nogle af mine argumenter for, at vi ikke kan støtte jeres forslag, men tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil lige spørge, om Liberal Alliance er opmærksom på, at i de sidste 15 år er priserne på den kollektive transport steget med ca. 40 pct. og på de individuelle transportformer med ca. 20 pct. Det er ikke noget, der sker i et tomrum. Det er jo noget, der sker som følge af beslutninger, vi træffer herinde. Det betyder, at vi i de sidste 15 år har medvirket aktivt til at fremme bilismen og svække den kollektive transport. Er ordføreren opmærksom på den faktor?

Ordføreren.

Ja, det er jeg meget, og det er også det, jeg siger. I dag er det jo næsten hvermandseje at have en bil. Specielt hvis du bor lidt uden for de større byer, er det simpelt hen en nødvendighed. Det er også derfor, vi synes, det er utrolig vigtigt, at vi får lavet nogle gode grunde til, at man arbejder med noget samkørsel.

Jeg tror bl.a. på det her med et højt bundfradrag for at tage naboen med ind til den nærmeste storby og tjene en skilling på det eller simpelt hen køre en form for taxakørsel ude på landet. Det tror jeg er vejen frem, og jeg tror i hvert fald, at det er en del af løsningen på det her og ikke kun at have lave priser på kollektiv transport, for som sagt tror jeg ikke på, at vi kan få kollektiv transport ud i hver flække i Danmark.

Fru Jette Gottlieb.

Så var der spørgsmålet om finansieringen. Jeg synes, det var mere logisk, om man overflyttede den finansiering, der kunne komme fra de øvrige transportformer, til den kollektive transport. Eksempelvis ville det være yderst logisk, hvis noget af provenuet fra den flyafgift, som vi har været med til at indføre, indgik til at fremme anden kollektiv transport, og det foreslog vi jo også, men det kunne ikke lade sig gøre. Det skulle i stedet bruges til en ældrecheck. Så derfor er finansieringsdiskussion jo meget bredere og meget mere vidtgående end det, vi kan nå at gøre her.

Hr. Jens Meilvang.

Det er nemlig rigtigt, og grunden til, at vi så ikke var med til at indføre en flyafgift, var, at vi syntes, at de penge, man indkrævede i en flyafgift, skulle gå til grøn omstilling inden for flytransport, hvilket jo egentlig oprindelig var idéen med en flyafgift. Så blev det lige pludselig sådan, at man også skulle bruge nogle penge til en ældrecheck; det var vi jo så ikke med til.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne. Med B 106 ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal sikre en 1-årig forsøgsperiode, hvor vi skal indføre en danmarksbillet. I Tyskland har man indført en sådan billet, og det er herfra, forslagsstillerne har hentet inspiration.

Sidste år besøgte Transportudvalget Tyskland, og der fik vi mulighed for at diskutere tysklandsbilletten med det tyske transportudvalg. Her kunne vi konstatere, at tysklandsbilletten er en kæmpesucces, men desværre underfinansieret. Forslagsstillerne er også indstillet på, at danmarksbilletten er underfinansieret, og der foreslås, at der skal findes 2,9 mia. kr. i råderummet. Et af argumenterne fra forslagsstillerne er, at det skal formindske trængslen på de danske veje. ADAC, som vel er Tysklands svar på FDM, har påvist, at der efter indførsel af tysklandsbilletten ikke er blevet mindre trængsel på de tyske motorveje, tværtimod er tendensen, at trængslen vil stige fremover på trods af tysklandsbilletten. Det forestiller jeg mig også vil ske i Danmark, selv om vi får indført en danmarksbillet.

I Moderaterne tror vi på, at det, der får folk til at tage toget, er bedre kvalitet, regelmæssige afgange, kortere rejsetid og øget punktlighed. Så selv om danmarksbilletten er en sympatisk tanke, kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Vi er i Danmarksdemokraterne enige i, at der er behov for at gøre den kollektive transport mere attraktiv og prisvenlig, ikke mindst i landdistrikterne. Desværre ser vi i dag, hvordan lokale busruter bliver nedlagt fra en kant af. Den udvikling skal vendes, hvilket vi ikke ser ske med dette forslag.

Fra vores side kan vi frygte, at en danmarksbillet bliver offer for egen succes. Hvis det pludselig bliver ekstremt billigt at tage den kollektive transport generelt, vil der komme et massivt tryk på det eksisterende togmateriel, som slet ikke vil kunne klare det øgede antal passagerer. Og vi forudser, at det vil blive forværret på de tidspunkter, hvor der i dag er mest trængsel. Det vil selvfølgelig betyde en billigere pris for dem, der i dag bruger kollektiv transport, men også en ringere oplevelse for togpassagererne, som vægter den gode komfort højt. Desuden skal vi heller ikke være blinde for, at forslaget også vil medføre et tab i billetindtægter for DSB. Fra vores side er vi større tilhængere af, at der bliver tilbudt målrettede billige billetter, som spreder togpassagererne ud over hele døgnet. Det gør DSB allerede i dag med orangebilletterne, hvilket skaber mere trafik på de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet.

Vi mener ikke, at forslaget er den rette løsning i forhold til at sikre en bedre kollektiv transport i landdistrikterne. Det hjælper ikke at sætte en lav pris på en tur, der ikke køres. Derimod er der behov for en national mobilitetsplan, som skal understøtte transporten i landdistrikterne. Og vi går jo alle og venter på ekspertudvalgets resultater. Endelig er vi også skeptiske over for den anviste finansiering, som vi synes er meget ukonkret.

Med dette sagt kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg sad dernede på min stol og tænkte: Er det nu, jeg skal gå op og bruge den der klassiske sætning med, at meget er sagt på nuværende tidspunkt? For det er det jo i virkeligheden.

Jeg tror, jeg vil holde mig til at sige, at vi jo har en ekspertgruppe, som kommer med forslag til efteråret, så vidt jeg husker. Det synes jeg vi skal vente på. Jeg synes sådan set, at forslaget er sympatisk, og jeg kan egentlig godt lide tanken om, at man siger, at man betaler én pris. I forhold til hvad det her skal koste, synes jeg måske, jeg har hørt mange priser igennem nogle år som transportordfører. Den sidste, jeg husker, var 1,2 mia. kr., men det var så også noget med, at man skulle betale en anden pris, hvis man skulle over Storebælt, end hvis man ikke skulle over Storebælt. Der er ikke nogen, der har nævnt for mig, hvordan man, hvis det her er så god en idé, så modregner det i forhold til de her bilister, som holder i kø for 26 mia. kr. om året. Jeg har ikke lige hørt, hvor meget man så tænker at man kan trække fra de 2,9 mia. kr., som I arbejder med.

Så jeg synes sådan set, at vi skal vente med at lave forsøgsordninger, til vi har ekspertgruppens vurderinger. Men tanken omkring en forsøgsordning synes jeg sådan set ikke er forkert, det er bare en lille smule præmaturt, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Det er ikke så tit, at man får skældud for at være på forkant med en situation. Men det, jeg kunne tænke mig at spørge den konservative ordfører om, er, om han har et mere konkret forslag til, hvordan man kunne gøre det bedre. Jeg har udtrykkeligt sagt, at det ikke behøver at være lige præcis den her måde at gribe det an på, men at det vigtige er, at man har en sammenhængende billet, der dækker uden dikkedarer. Der vil jeg så høre, om De Konservative har en måde, vi kunne gøre forslaget bedre på.

Ordføreren.

Der tænker jeg igen på, at vi skal kigge på, hvad eksperterne vurderer og kommer med. Dog synes jeg, at det, jeg hører fra forbrugerne, i virkeligheden ikke så meget er pris, der er spørgsmålet; det er tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed. Derfor er offentlig transport i København rigtig, rigtig godt, men når jeg skal ud af døren på Kaptajn Bertelsensvej i Vejle og vil ind til byen, går der måske, hvis jeg er heldig, en bus i timen mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Resten af tiden kan jeg ingenting, og derfor – er jeg nødt til at sige – bruger jeg det jo ikke.

Fru Jette Gottlieb.

Men selve den måde at tænke en billetstruktur på er det noget, der kan vinde genklang hos De Konservative?

Ordføreren.

Jamen, det kan sagtens vinde genklang, den grønne omstilling kan også godt vinde genklang. Jeg synes bare, at vi skal gøre det ordentligt og rigtigt, for det er jo hele jeres tanke om at holde bybusser og metroer og letbaner ude. Handler det om, at man ikke vil udstille de store byer i forhold til de mindre byer, eller handler det om, at man har magten og har en stor del af befolkningen med i borgerrepræsentationen i København og derfor vil skade Metroselskabet. Jeg synes, at man skal gøre det her ordentligt, og at det skal gøres på et oplyst grundlag. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget kommer jo med en høj pris: 2,9 mia. kr. for en 1-årig forsøgsperiode. Det er jo penge, der foreslås taget fra det økonomiske råderum – penge, der kunne have været gået til sundhedsvæsenet, ældreplejen eller forbedring af infrastrukturen i de mindre områder rundtomkring i Danmark. Vi skal jo så selvfølgelig spørge os selv, om det er den mest ansvarlige anvendelse af vores fælles ressourcer. Vi anerkender helt klart i Dansk Folkeparti, at prisstigningerne på offentlig transport er et problem, der skal adresseres, men det er nok ikke på den her måde, som Enhedslisten her foreslår.

De fleste døgn danskere bruger jo den offentlige transport til at bringe sig til og fra arbejde, til en aftale ved lægen eller til at hente børn i institution eller alt mulig andet, og danskerne er jo først og fremmest optaget af, at deres lokale offentlige transportløsning fungerer og til en pris, der er til at betale. Det, Enhedslisten foreslår, er jo noget andet. Det er jo et forslag henvendt til den fritidsrejsende, altså en betydelig mindre målgruppe.

Så set fra Dansk Folkepartis side er det bedre at se på, hvordan vi kan optimere og effektivisere den eksisterende kollektive transport, før vi begynder at indføre nye, dyre ordninger. Vi skal investere i bedre tilgængelighed og hyppigere afgange i hele landet, og så skal vi sikre, at priserne på den offentlige transport er fair og tilgængelige for alle, uden at det går ud over statens økonomi. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Det afslutter ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg vil prøve at opsummere det, jeg kunne høre vi var enige om. En tredjedel af befolkningen har ikke noget valg. De er afhængige af den kollektive trafik. Det var den ene ting. Den anden ting er, at der er sket en voldsom stigning i forskellen mellem en pris for en individuel transport og en kollektiv transport, gennem de sidste 15 år. Det er vi også enige om. Vi er også enige om, kan jeg høre – for jeg synes rigtig mange har brugt udtrykket et sympatisk forslag, og det kan jeg godt lide – at det er vigtig at styrke den kollektive transport. Ministeren udtrykte det meget klart, altså at det var det, der lå hans hjerte nærmest. Det var jeg glad for at høre. Det vil sige, at vi står med en fælles målsætning, der handler om, at vi skal styrke den kollektiv trafik af sociale grunde, af trafikale grunde og af klimamæssige grunde. Nu går jeg lidt ud over det, jeg sagde i min opsummering, altså ud over det, der er sagt i ord, så det kan være, der er nogen, der føler sig taget til indtægt, men ikke desto mindre er det min klare opfattelse, at det faktisk er noget, vi er enige om. Det betyder, at vi er nødt til at vende den udvikling, som jeg før kaldte hønen og ægget, hvor stigende priser fører til færre passagerer, hvilket fører til stigende priser, der så fører til færre passagerer. I hvert fald hvis man har den logik, at det skal være rentabelt på egne præmisser. Den logik deler jeg ikke. Jeg mener, at den kollektive transport er en social foranstaltning. Det er en del af vores velfærdssamfund. Det betyder, at det selvfølgelig er mere rentabelt at køre med den lokale transport i et storbyområde, end det er ude på landet, og ja, det er klart. Der ingen her, der taler om de store blå busser, der uafladeligt skal køre rundt i hele landet. Det er der ingen, der taler om. Vi taler om at tilpasse en stor sammenhængende struktur, som er rentabel i den ene ende, men ikke i den anden ende, og de må så bidrage, og derfor skal vi heller ikke dele det op i forskellige strukturer.

Det kan ikke nytte noget, at vi f.eks. udliciterer S-togene i København, fordi det er dem, der giver overskud, mens vi lader de andre sejle deres egen sø. Det er ikke det, der er meningen. Meningen er, at vi opfatter vores skinnebårne trafik som et skelet, som hele vores kollektive trafik hænger på. Så har vi nogle muskler, som er busserne, og så har vi ude i de fintmaskede nerver nogle andre muligheder i form af mindre enheder, der kan køre på mindre muligheder end dem, vi snakker om ellers. Der taler jeg f.eks. om tilkaldebusser, tilkaldebiler eller noget tilsvarende, som det er vigtigt at have, hvis man skal sige, at der er en sammenhængende kollektiv transport.

Når alt det er sagt, er det her bare et lille delforslag. Vi har flere andre forslag, og det ved alle, men det her er et lille delforslag, der tager højde for, at vi var i gang med at vende en udvikling, og at vi var i gang med at vende om på det med hønen og ægget, så vi kunne sikre, at der kom et stort passagergrundlag som et fundament for, at man derefter kunne sikre, at den kollektive trafik ikke bare også blev billigere, men også blev mere regulær, mere sammenhængende, mere udviklet og mere komfortabel. Der må gerne på sigt være mulighed for en mere komfortabel infrastruktur, der kunne investeres i, hvis man kunne opnå den situation. Det er forholdsvis vigtigt at lave en sådan indsats for at vende en udvikling.

Jeg har ikke hørt en eneste ordfører komme med alternative forslag til, hvordan man vender den udvikling, som er blevet defineret som en økonomisk naturlov, altså at det selvfølgelig går dårligere og dårligere for den kollektive trafik. Det er ikke en naturlov. Det er en lovmæssighed i samfundet, som vi er medvirkende til at sætte betingelserne for, og derfor er vi nødt til at gøre noget dramatisk, hvis vi skal nå at ændre det totale koks og fallit for den kollektive transport.

Det er vores ærinde med at fremsætte det her forslag. Jeg kan godt høre, hvordan det vil gå med det, når det skal til anden behandling; det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg håber alligevel, at vi i udvalgsbehandlingen kan få nogle mere nuancerede diskussioner af, hvad man ellers kan gøre. For jeg synes heller ikke, det er helt tilfredsstillende, at alle siger, at nu må vi bare vente på ekspertudvalget. Der er jo ingen, der siger, at det ekspertudvalg kommer med noget, som er rettidig omhu, for vi kan ikke vide, om der faktisk kommer noget til efteråret. Hvis jeg kunne få en garanti for, at der gør det, så er jeg helt med på, at vi godt kan skubbe en diskussion lidt, men vi kan jo ikke vide det. Det er noget, regeringen ved, og det får vi ikke umiddelbart at vide. Men det kan være, at ministeren vil gå op og sige, at det kommer den 17. september. Hvis det er tilfældet, vil jeg blive meget begejstret.

Tak. Nu er det sådan, at ministeren har trykket sig ind, og det betyder, at ministeren får 3 minutter, og når ministeren har haft 3 minutter, får fru Jette Gottlieb 3 minutter. Så bliver der også mulighed for at stille andre spørgsmål til ministeren, og når der så er svaret, går fru Jette Gottlieb på talerstolen igen, og så går vi tilbage til rækken af yderligere spørgsmål til fru Jette Gottlieb. Så vi siger foreløbig tak til fru Jette Gottlieb, og vi giver nu ordet til transportministeren.

Tak for det. Jeg trykkede mig ind, fordi Jette Gottlieb startede sin tale med at konkludere, hvad vi var enige om – og så kunne jeg høre, at nogle ting var vi ikke nødvendigvis enige om. Jeg kan ikke alle tal på rygraden om, hvor mange der har bil osv., men det, som jeg i hvert fald hæftede mig ved, var de satser, som ordføreren fremhæver i forhold til prisstigninger. Man henviser til en undersøgelse fra 2008, formoder jeg, om kollektiv transport i forhold til individuel transport. Der vil jeg bare pointere, at hvis vi kigger på drift af individuel transport, altså f.eks. bilisme, så er det steget mere end taksterne, altså priserne for at køre med tog og bus, så det er simpelt hen ikke korrekt.

Så er det jo rigtigt, at hvis man regner indkøb af en bil med i prisen, hvilket der også er lavet statistikker på, så er det steget mindre, og det er jo det her evige dilemma, hvor vi skal sikre en grøn omstilling af både privatbilismen og den kollektive transport såvel som for tungvognsbranchen osv. Der har vi nogle særlige ordninger for nulemissionsbiler, som gør, at regnestykket kan komme til at se lidt anderledes ud. Men i forhold til selve spørgsmålet om drift af individuel befordring versus kollektiv transport er drift af individuel transport siden 2008 blevet dyrere i forhold til kollektiv transport. Det er blot for lige at præcisere, at jeg ikke var helt enig med ordføreren, men ellers mange tak for en god debat hernede.

Så beder jeg fru Jette Gottlieb komme på talerstolen. Og transportministeren bedes holde sig klar.

Jo, og mit ærinde er præcis, at netop fordi man er i den situation, at man har bilen parkeret i garagen og derfor har en meget umiddelbar opfattelse af, at det kun er driften, man betaler for, når man tager sin bil, gør det det til det lette valg. Og det er det, jeg prøver at gøre op med ved at sige: Ja, men ligesom man har en bil i garagen, har man sit togkort i lommen, og så er det en forholdsvis enkel ting at vælge sin nemme vej med toget. Det er grunden til, at vi har lavet lige præcis den her form som et af de mange tiltag, vi prøver at komme med i forhold til at styrke den kollektive trafik. Det synes vi er vigtigt, for vi er også klar over, at nemhed er en af de faktorer, som er allersværest at konkurrere med, når man træffer beslutninger.

Så vil jeg sige, at når vi laver de samfundsøkonomiske beregninger, er der mange ting, vi ikke tager højde for. F.eks. bliver alle de sekunder, som bilister holder i kø i i en trængselskø, lagt sammen og gjort til et samfundsmæssigt spild af ressourcer, men der er aldrig nogen, der inddrager, at forældre er nødt til at køre deres børn i skole, fordi der ikke er alternative muligheder, hvorfor forældre er nødt til at afsætte tid til at køre deres børn til sport og andre ting, fordi cykelvejene ikke er sikre nok og sådan nogle ting. Det indgår ikke i de samfundsøkonomiske beregninger, og det er på tide, at vi begynder at regne den slags med, for så begynder regnestykket at se noget anderledes ud. Men umiddelbart svarer det at have en bil i garagen til at have et togkort i lommen, og det er det, vi prøver at etablere.

Transportministeren.

Det er ikke for at fortsætte en debat. Jeg forstår ordførerens intention, og jeg deler ordførerens intention om, at vi skal kigge på det her område. Vi har nedsat et ekspertpanel, der skal kvalificere det. Jeg er ikke sikker på, at Tysklandsmodellen er den eneste og rigtigste løsning, og det er også derfor, at halvdelen af befolkningen jo peger mod Skåne, mens den anden halvdel peger mod Tyskland. Lad os se, om ikke ekspertpanelet kan komme frem til en god model for Danmark, for der er udfordringer og ulemper og fordele ved alle modeller. Men grunden til, at jeg følte mig kaldet til at tage ordet, var altså bare for at præcisere, at drift af bil, altså det at køre i bilen og vedligeholde den osv., er steget mere end at køre med kollektiv transport siden 2008.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Det er også der, hvor jeg lidt betvivler den måde, man regner på. Så det må vi jo se på, og det er sådan noget, vi kan se på i udvalgsarbejdet, og det ser jeg frem til, og det kan også udløses af nogle spørgsmål. Vi har tidligere stillet nogle, som vi kan henvise til. Det, som jeg er nysgerrig på nu, er, om ministeren, når nu al vægten lægges på vores ekspertudvalg, kan komme med en dato for, hvornår det fremlægger sine resultater.

Tak for det. Nu er det sådan, at ministeren har haft ordet, og at der så også skal være mulighed for at komme med korte bemærkninger fra resten af salen. Derfor vil jeg bede ministeren om at komme herop, og hvis der er nogen, der har spørgsmål til ministeren, så kan man nu trykke sig ind. Er der fra hr. Thomas Jensen et spørgsmål til ministeren? Det er der ikke. Der er ingen spørgsmål til transportministeren, og så kan vi tillade os at sige tak til ministeren. For det er sådan, at ministeren, når ministeren trykker sig ind, får ordet, og at der så bliver en ordveksling mellem ministeren og ordføreren, men at de spørgere, der havde spørgsmål til fru Jette Gottlieb, stadig væk kan stille dem. Så jeg beder fru Jette Gottlieb om at indtage talerstolen igen, for der er korte bemærkninger til fru Jette Gottlieb. Der er foreløbig to med korte bemærkninger, først hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren, og det er en spændende debat. Jeg har jo hele tiden forstået Enhedslistens ærinde med den regn af beslutningsforslag, som man har fremsat, sådan, at man ønskede at fremme mobiliteten, altså ikke at bortdømme bilen, men at fremme, at vi skal være mere mobile i fremtiden.

Kan ordføreren forestille sig, at bilen kan indgå som et led i at skaffe mere mobilitet, f.eks. ved samkørsel? Der er jo gode apps, der motiverer folk til at køre sammen. Vi mangler bare at belønne det, at man sidder flere i den samme bil, og det vil være noget, som kan bruges uden for landdistrikterne. For det er jo ikke alle steder, vi kan have de store, tunge dieselbusser tøffende rundt. Det er ikke alle byer, der har skinner lige ind i centrum. Kan Enhedslistens ordfører se, at bilen kan være en del af løsningen på at sikre, at vi får en bedre mobilitet, og at vi dermed binder landet bedre sammen?

Fru Jette Gottlieb.

Ja, det har vi aldrig afvist. Det er da selvfølgelig rigtigt, at samkørsel kan løse en hel masse ting i yderområderne, men det er jo ikke den tunge tæller i forhold til passagerertallene for al kollektiv transport. Men selvfølgelig skal den mulighed være der, for det, vi ønsker at fremme, er mobilitet over hele landet og for alle befolkningsgrupper. Så ja, det kan selvfølgelig godt indgå.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Kommer vi til at se et beslutningsforslag fra Enhedslisten, hvor man gerne vil præmiere de bilister, som stiller deres bil til rådighed for andre og tager naboen med eller naboens dreng med til gymnasiet?

Ordføreren.

Det afhænger fuldstændig af de betingelser, der bliver opstillet for det. For der er mange muligheder, og jeg er ikke interesseret i at genindføre en Uberløsning.

Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I Socialdemokratiet – og det hører jeg i øvrigt også fra mange partier her – nærer vi et ønske om, at vi får sikret, at vi har en god kollektiv transport her i Danmark. Fru Jette Gottlieb lægger op til, at vi får en lidt mere nuanceret debat omkring det. Det ønsker jeg da meget velkomment. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få nuanceret det her postulat om, at en tredjedel af befolkningen ikke har andet valg end at køre med kollektiv transport. Hvor har fru Jette Gottlieb det tal fra? Og hvordan tæller cyklister med, og hvordan tæller knallertkørere med? Er alle mulige forskellige transportformer trukket fra? Eller hvordan ser det ud, når man gør det her tal op til en tredjedel af befolkningen?

Ordføreren.

Når vi gør det op til en tredjedel af befolkningen, er det jo for det første et aldersspørgsmål. Dem under 18 år kan ikke tage en bil, men det betyder jo ikke, at de ikke kan cykle; det betyder ikke, at de ikke kan køre på knallert. Jeg så meget gerne, at alle skoler lå i knallertafstand fra enhver adresse osv. osv. Det er ikke problemet. Når jeg så siger, at det udgør en tredjedel, er det jo, fordi en del ældre faktisk ikke kan bruge cyklen, fordi de ikke er i stand til at cykle, eller fordi de føler, at det er utrygt eller sådan noget. Så er der dem, der ikke har råd til en bil, og så er der dem, der af klimamæssige grunde ikke ønsker at køre i individuel transport. Hvis man regner alle dem sammen, bliver det cirka en tredjedel.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Når man ser på, hvem der ikke har en bil til rådighed, er det ofte også folk i store byer, fordi der netop er en veludviklet kollektiv transport. Der kan man sige, at vi har den kollektive transport til at fungere rigtig godt i dag. Derfor er det også vigtigt, at vi, når vi kommer længere frem, også får rigtig meget fokus på netop de grupper, som fru Jette Gottlieb også nævner: ældre og unge uddannelsessøgende. Vi skal sørge for, at der er gode løsninger, så de kan komme til større byer og komme ud og møde deres netværk.

Så er fru Jette Gottlieb ikke opsat på, at når vi får ekspertudvalgets anbefalinger, lægger vi os i selen for at sørge for, at vi får et helt sammenhængende Danmark, også når det gælder den kollektive transport?

Ordføreren.

Præcis. Det er jeg rigtig glad for at vi er enige om. Det er også derfor, jeg tror, at der på sigt er mulighed for at få en løsning. Men jeg ville være enormt glad, hvis det var muligt at få en dato for, hvornår det her ekspertudvalg udkommer med sine forslag til løsninger. Jeg vil igen stille ministeren spørgsmål om, om han er i stand til at svare på det, vil svare på det eller kan svare på det. Det vil jeg se frem til.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Nu var ordføreren så sød ikke at stille mig nogen spørgsmål, fordi jeg var vikar, men jeg blev alligevel smule i tvivl om, om ordføreren havde hørt min tale, for ordføreren gav i sin tale udtryk for, at alle de andre partier bare ville vente på ekspertudvalget og godt kunne lide intentionerne, men ikke rigtig ville gøre noget og ikke havde andre forslag. Men det var jo sådan set ikke det, jeg sagde.

Jeg sagde, at jeg syntes, at vi skulle kigge på, om vi kunne finde modeller, der er lidt billigere end de knap 3 mia. kr. for en forsøgsordning, eller om vi kunne gøre noget, for at netop de her grupper i Danmark, som ikke har råd til at betale de priser, der er i dag, kan få det billigere. Derfor tror jeg godt, jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren ikke også synes, at det er mange penge at bruge 3 mia. kr. på en forsøgsordning et enkelt år, og om ikke man kunne finde nogle løsninger, som stadig gjorde det billigere, men som måske ikke var som omkostningstunge i forhold til råderummet.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vi godt kan finde billigere løsninger. Man kunne f.eks. gøre danmarksbilletten en smule dyrere. Så ville forbruget af tilskudsmidler jo blive tilsvarende mindre. Jeg er også helt vidende om, at SF har et forslag om et ungdomskort og sådan nogle ting, som jeg regner med at vi i fællesskab kan få fremmet. Så der er masser af andre muligheder. Det her er et forsøg på at få gang i et forsøg for at bryde en ond cirkel, og det er det, der har været vores drivkraft bag at fremsætte det her forslag.

Fru Astrid Carøe.

Ikke desto mindre synes vi i SF, at det er en dyr forsøgsordning, selv om vi faktisk synes, at idéen er rigtig god, og at det er en god idé at lade sig inspirere af Tyskland. Så vil jeg bare opfordre til at fortsætte udvalgsarbejdet med vores sædvanlige ordfører, for jeg er jo bare vikar, for at finde nogle løsninger, begge partier kan se sig selv i. Men tak for debatten.

Ordføreren.

Det kommer helt sikkert til at ske, og det glæder jeg mig også til.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.