Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 747

I Kommissionens besvarelse af et spørgsmål fra Europa-Parlamentet angives det (jf. MOF alm. del – bilag 193) at ”I henhold til direktiv 98/58/EF skal dyr, der ikke holdes i bygninger, om nødvendigt og muligt beskyttes mod rovdyr. Ansvaret for at gennemføre dette krav ligger hos medlemsstaterne, som er bedst i stand til at afgøre, hvad der er de mest effektive midler til at beskytte dyr mod rovdyr”. Vil ministeren redegøre for, hvad påbud om beskyttelse mod rovdyr kan bestå i, herunder om samtlige disse mulige tiltag, der kan reducere risikoen for ulveangreb, skal være specifikt nævnt i lovgivningen, før de kan tages i anvendelse? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange påbud der måtte være givet til husdyrholdere med henblik på at beskytte deres husdyr bedst muligt mod ulveangreb?
Dato: 24-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: dyr og dyrevelfærd
Dokumentdato: 24-04-2024
Modtaget: 24-04-2024
Omdelt: 24-04-2024

Spm. om, hvad påbud om beskyttelse mod rovdyr kan bestå i, herunder om samtlige disse mulige tiltag, der kan reducere risikoen for ulveangreb

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version