Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål AI

Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Cheminova pumper miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er forurenet: Miljøministeriet har i årevis undladt at gribe ind”, DR.dk, den 28. april 2024, besvare følgende: - Har ministeren haft kendskab til, at Cheminova og en række andre virksomheder i årevis har haft tilladelse til at udlede giftige kemikalier i danske havområder, hvor grænserne for, hvor meget forurening der må være i miljøet, for længst er overskredet, og har ministeren været orienteret om, at man i Miljøministeriet i stedet for at gribe ind over for virksomhederne har arbejdet for, at de kunne fortsætte deres giftige udledninger til vores havmiljø? - Vil ”havets minister” redegøre for, hvorfor han ikke har grebet ind over for de giftige udledninger, på trods af at man i Miljøministeriet har vidst, at grænseværdierne er overskredet, og at de fortsatte udledninger til havmiljøet fører til en forringelse af tilstanden i strid med EU-lovgivningen? - Vil ministeren sikre den nødvendige praksisændring i Miljøministeriet, således at Danmark til fulde lever op til EU-lovgivningen og vandrammedirektivet; stoppe virksomheders udledninger af miljøfremmede stoffer til vandområder, der allerede har overskredet grænseværdier for forurening; og på denne baggrund tage initiativ til, at alle virksomheder og renseanlæg får revideret miljøgodkendelse og udledningstilladelser, således at disse bringes i overensstemmelse med EU-retten?
Dato: 30-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: vand- og havmiljø
Afholdelse af samrådet: Miljø- og Fødevareudvalget 28-05-2024 kl. 13:30
Dokumentdato: 30-04-2024
Modtaget: 30-04-2024
Omdelt: 30-04-2024

Samrådsspm. om Cheminovas udledninger af miljøfremmede stoffer til vandområder

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version
Titel
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger 07.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 791: Spm. om oversendelse af de dokumenter til udvalget, som DR har fået aktindsigt i angående de nye retningslinjer om udledning af spildevand 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 792: Spm. om Cheminovas henvendelse til miljømyndighederne, om at virksomheden havde brug for [en] større opblandingszone 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 793: Spm. om bekræfte af, at hensynet til, at Cheminova kunne få fornyet sin tilladelse ikke har haft en indflydelse på udarbejdelse af de nye retningslinjer, hvor den tilladte blandingszone blev udvidet fra 100 m til 350 m 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 794: Spm. om der var et hensyn til Cheminova i, at man fastholdt den nye blandingszone på 350 m og acceptkriteriet for forhøjede udledninger på 5 pct. i den nye vejledning fra marts 2024 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 795: Spm. om, hvem har instrueret miljømyndighederne i at udarbejde nye retningslinjer, som ikke er i overensstemmelse med lovens intention, nemlig at beskytte miljøet 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 796: Spm. om, hvem der har godkendt, at der blev taget en vis procesrisiko, altså en risiko for, at det vil blive erklæret ulovligt, hvis det bliver indbragt for EU-Domstolen eller for Miljø- og Fødevareklagenævnet i Danmark, i udarbejdelsen af de nye retningslinjer 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 797: Spm., om ministeren var bekendt med, at der blev taget en vis procesrisiko, altså en risiko for, at det vil blive erklæret ulovligt, hvis det bliver indbragt for EU-Domstolen eller for Miljø- og Fødevareklagenævnet i Danmark, i udarbejdelsen af de nye retningslinjer 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 798: Spm., om det er ministerens ansvar, når han godkender en vejledning, at den lever op til EU-retten 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 799: Spm. om bekræftelse af, at EU-Kommissionen på henvendelsen fra ministeriet om tilgangen i vejledningen, der blev offentliggjort i marts 2024, svarede, at man ikke kan bruge den fremgangsmåde, som Miljøministeriet har valgt 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 800: Spm. om, hvem der har ønsket, at afgørelserne skulle kunne træffes således, at Cheminova fik tilladelse til at forsætte sine giftige udledninger til havmiljøet 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 801: Spm. om, hvem der har ønsket, at afgørelserne skulle kunne træffes således, at Cheminova fik tilladelse til at forsætte sine giftige udledninger til havmiljøet 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 802: Spm., om ministeren selv har godkendt de nyeste retningslinjer for udledning af miljøfarlige stoffer fra marts 2024 08.05.2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 803: Spm., om ministeren blev orienteret om, at de nye regler for blandingszoner og acceptkriterier for forhøjede udledninger i virkeligheden gav virksomheder mulighed for op til 1.000 gange større udledninger af de mest problematiske stoffer til vandområder 08.05.2024