Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 355

I den seneste tid har det været meget debatteret, om prisloftet på overskudsvarme i fjernvarmesektoren skal fjernes eller ændres. Det blev oprindeligt aftalt i »Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme«, den 28. marts 2019, at »Prisregulering af overskudsvarme skal opfylde tre hensyn. Der skal være et rimeligt økonomisk incitament for virksomheden til at udnytte overskudsvarmen. Det skal samtidig understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig varme. Endelig er det en forudsætning for de lempede overskudsvarmeafgifter, at prisreguleringen fungerer som et værn mod falsk overskudsvarme.« Vil ministeren redegøre for de tre hensyn, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvordan regeringen vil videreføre de tre hensyn, hvis prisloftet på overskudsvarme fjernes? Ministeren bedes forholde sig individuelt til hver af de tre hensyn.
Dato: 11-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: energipolitik og energieffektivitet
Dokumentdato: 11-04-2024
Modtaget: 11-04-2024
Omdelt: 11-04-2024

Spm. om videreførelse af de tre hensyn ift. prisregulering af overskudsvarme, hvis prisloftet på overskudsvarme fjernes

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version