Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 8:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren:

Hvilke tanker gør regeringen sig om pædagogers fagpersonlige dannelse, etiske og kritiske bevidsthed samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og hvad er herunder regeringens visioner for formål, fag og værksteder i en ny pædagoguddannelse?

Af Lotte Rod (RV) og Katrine Robsøe (RV).

(Anmeldelse 23.03.2023. Fremme 28.03.2023).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 25. maj 2023.

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne rykker frem på de forreste rækker, og det er allerede sket.

Den første, der får ordet, er fru Lotte Rod, Radikale Venstre, som ordfører for forespørgerne med en begrundelse for forespørgslen. Værsgo.

Tak for det, formand. »Pædagoguddannelsens formål er så åndsforladt, at man får åndenød«. Sådan skrev underviser på pædagoguddannelsen Niels Jakob Pasgaard for nylig. Vores tidligere undervisningsminister Knud Heinesen fra Socialdemokratiet sagde engang, at folkeskolens formålsparagraf er at betragte som samfundets trosbekendelse. Her skriver vi jo noget om, at eleverne skal have fortrolighed med dansk kultur og kendskab til andre kulturer, og at der skal være åndsfrihed, ligeværd og demokrati, for det er værdier, vi håber, at børn vokser op med og tager med videre i livet – altid på vej mod nye mål, men altså også altid med rødderne solidt plantet i de her grundlæggende værdier.

Sådan burde det jo egentlig også være med pædagoguddannelsen. Pædagoguddannelsen og pædagoguddannelsens formål bør jo egentlig betragtes som vores trosbekendelse til vores fælles værdier for den pædagogik, vi gerne vil have i Danmark. Men som uddannelsen og uddannelsens formål er formuleret nu, er den fuldstændig renset for det.

Så jeg mener, det er på tide, at vi laver en ny pædagoguddannelse, og at det er på tide, at vi diskuterer med hinanden, hvad det egentlig er for nogle værdier og traditioner, vi synes dansk pædagogik skal bygge på. Jeg mener ikke, at vi kan nøjes med de her korte moduler, der er på uddannelsen i dag, og som styres af nogle meget snævre kompetencemål. Jeg vil gerne have fag, der giver de studerende kundskaber i at tænke og til at gøre pædagogik med.

Derfor vil jeg gerne have en ny pædagoguddannelse. Der er ikke rigtig sket noget, så som mit første skridt til at komme i gang med den diskussion har jeg indkaldt til den her forespørgselsdebat i dag.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Og jeg giver nu ordet til uddannelses- og forskningsministeren for en besvarelse på forespørgslen.

Tak for det. Og tak til De Radikale for at tage initiativ til den her forespørgselsdebat om et vigtigt emne. Jeg vil i besvarelsen fokusere på den del af spørgsmålet, der omhandler pædagoguddannelsen, og hvordan pædagoguddannelsen klæder de kommende pædagoger på til deres fremtidige arbejdsliv.

Jeg går ud fra, at alle her er enige om, at dygtige og motiverede pædagoger spiller en stor rolle for både børn, unge og udsatte. Og derfor skal vi have en pædagoguddannelse med en høj faglig kvalitet, som ruster de kommende pædagoger godt til deres arbejde i bl.a. vuggestuer, børnehaver, skoler og botilbud.

Der er gennemført en grundig evaluering af pædagoguddannelsen, som kan danne grundlag for det videre arbejde med uddannelsen. Evalueringen giver et billede af pædagoguddannelsens styrker og udfordringer. Den viser bl.a., at mange nyuddannede pædagoger ikke i dag er rustet godt nok til opgaverne i praksis, og at der er for stor afstand mellem undervisningen og praktikken på uddannelsen. Samtidig kan den nuværende struktur på uddannelsen med korte moduler risikere at udvande fagligheden og fordybelsen. Evalueringen viser dog også, at pædagoguddannelsen favner en stor og bred gruppe af studerende og får dem ud på arbejdsmarkedet med et forholdsvis lavt frafald og og forholdsvis lav ledighed, samt at studieintensiteten er relativt høj.

Jeg vil ikke for nuværende gå ned i, hvilket specifikt uddannelsesindhold der skal være på pædagoguddannelsen fremadrettet. Det vil vi skulle fastlægge med inddragelse af interessenter og parter. Som annonceret i regeringens udspil »Forberedt på fremtiden I« ønsker regeringen at styrke og reformere de erhvervs- og professionsrettede uddannelser som en del af regeringens samlede reformkurs på uddannelsesområdet. Det kan bl.a. handle om at se på, om de professions- og erhvervsrettede uddannelser kan opbygges mere fleksibelt, hvordan kvaliteten kan forbedres, og hvordan der kan skabes en endnu bedre praksiskobling.

Jeg ser arbejdet med en ny pædagoguddannelse som en central del af reformsporet for at styrke de professions- og erhvervsrettede uddannelser og forventer, at arbejdet vil komme til at køre parallelt med arbejdet med en reform af kandidatuddannelserne. Jeg ser frem til, at vi kan igangsætte arbejdet og samarbejdet om at reformere og styrke de professions- og erhvervsrettede uddannelser, herunder også pædagoguddannelsen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne. Og jeg giver ordet til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Vil regeringen indkalde til særskilte forhandlinger om en ny pædagoguddannelse, inden 2023 er slut?

Ministeren.

Det kan jeg simpelt hen ikke svare på i dag. Altså, det er jo velkendt, at vi har igangsat et reformspor på hele uddannelsesområdet. Det er også velkendt, at vi har præsenteret et konkret udspil til en reform af kandidatuddannelserne, og at det ligesom er det første spadestik til en serie af reformer.

Præcis hvornår vi indkalder til en reform af pædagoguddannelsen, kan jeg ikke stå her og sætte nogen dato på. Men jeg kan sige, at vi kommer til at indkalde, og at vi selvfølgelig deler ambitionen om, at der skal reageres på den evaluering, som ligger.

Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren og jeg har jo diskuteret det her med, hvornår de her forhandlinger skal være, et par gange, og jeg er glad for at høre, at ministeren nu i hvert fald vil love, at de kommer. Men jeg bliver alligevel nysgerrig: Hvis man ikke kan love, at de kommer inden 2023, hvad er det så på uddannelsesområdet, der er vigtigere at få gjort, før vi får lavet en ny pædagoguddannelse?

Ministeren.

Jeg bryder mig egentlig ikke om det der med at rangordne vigtigheden af ting. Altså, helt ærligt, jeg har ansvaret for hele uddannelses- og forskningsområdet. Regeringen har ansvaret for at lede hele landet, og det har vi i fællesskab med parlamentet. Alt er vigtigt, alting presser sig på.

Jeg vil gerne sige, at jeg synes, at en reform af pædagoguddannelsen er vigtig. Det synes jeg, og det er jo også derfor, at vi klart signalerer, at vi skal i gang med en reform af pædagoguddannelsen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren for nærværende. Så vi siger i første omgang tak til ministeren.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, som får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Da jeg for ikke så lang tid siden skulle aflevere min søn i børnehave, blev han rigtig ked af det om morgenen, og pædagogen, der var i garderoben, stoppede ligesom op med det, han var i gang med at lave, satte sig ned, kiggede min søn i øjnene og sagde:

Ved du hvad, jeg har lige set en af de andre store drenge, som plejer at komme løbende ind i børnehaven om morgenen, være så ked af det, at han ikke ville give slip på sin far, og det er lidt mærkeligt, det ved jeg godt, for der er kun et par uger tilbage af børnehaven, og lige om lidt skal vi sige farvel til alt det, vi kender, og ved du hvad, det er faktisk også svært for os voksne at skulle sige farvel til jer, og det må godt være svært.

Lige der kunne jeg mærke alt det her, som vi jo tit snakker med hinanden om, nemlig hvor vigtig en stærk tilknytning til voksne og hvor vigtige relationerne og trygheden er for børn, for lige der blev det jo virkeligt helt inde i knoglerne på mig, hvordan det er, når sådan et lille menneske føler, at pædagogen virkelig ser, hører og forstår, hvad det er, der sker.

Det med at være pædagog er jo at blive og ville noget selv og sammen med andre. Derfor kræver det også en særlig uddannelse og et særligt fokus på den fagprofessionelle dannelse og dømmekraft. Derfor er det vigtigt for mig, at vi har en pædagoguddannelse, som byder på mangfoldige indsigter og erfaringer med forskellige former for viden, bl.a. fra den pædagogiske praksis – selvfølgelig – men også fra teori og forskning og med undersøgende og udviklende praktiske, musisk-æstetiske og demokratiske processer. Pædagoguddannelsen skal altså både bygge på og byde på mangfoldige former for viden og kunnen, som sigter på det, jeg prøvede at beskrive før, altså de situationsfølsomme indsatser. Så skal der være en vilje til selvkritisk eftertanke. Der skal være en passende ydmyghed og selvindsigt i det bidrag, man giver til andres liv, trivsel, udvikling og dannelse. Derfor er jeg meget inspireret af de forskellige undervisere, der har slået sig sammen i Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme – og os, der vil noget med pædagoguddannelsen, synes, at det er fedt, at de kalder sig selv sådan. De har ligesom inspireret mig til at sige, at der er tre ting, vi politisk bør have blik for, når vi laver en ny pædagoguddannelse. Det ene er, at vi har brug for, at pædagoguddannelsen har et rammesættende formål, som afspejler et klart værdigrundlag, som kan være sådan en slags fagligt og etisk kompas for pædagoger. Så skal vi have en pædagoguddannelse, som har en overskuelig, meningsfuld og gennemgående fagrække. Altså, det er jo helt grotesk, at faget pædagogik er forsvundet ud af vores uddannelse. Og så skal vi have en pædagoguddannelse, som har frihed og forpligtelse til lokalt at tilpasse sig, for hvis vi tror på, at pædagoger skal være med til at fremme den demokratiske udvikling og dannelse, skal pædagoguddannelsen jo også selv afspejle et eksemplarisk demokratisk samspil mellem de studerende, underviserne og det lokale uddannelsessted.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi laver en ny pædagoguddannelse, som til dels bygger på, at pædagoguddannelsens formål skal være, at vi gerne vil uddanne pædagoger, som kan udøve, undersøge, udvikle og formidle pædagogisk praksis i alle de mange forskellige pædagogiske institutioner og sammenhænge, som vi har. Uddannelsen skal sigte mod, at de studerende udvikler sig til skabende, myndige og selvstændige pædagoger, der løbende danner en professionsidentitet, og som alene og i arbejdsfællesskaber kan tage vare på pædagogiske spørgsmål og værdier i mødet med mennesker og menneskelige fællesskaber. Uddannelsen skal jo også kunne sigte mod hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med fordybelsesmuligheder inden for forskellige arbejdsfunktioner og fagområder. Jeg er især optaget af de praktiske, musiske, kulturelle og æstetiske fag. Og så skal uddannelsen, som jo også er det, jeg spørger til i dag, bidrage til at fremme de studerendes fagpersonlige dannelse, etiske og kritiske bevidsthed samt interesse for og evne til aktivt at medvirke i et demokratisk samfund.

Alt er klar. Vi har virkelig diskuteret pædagoguddannelsen i mange år. Hele faget venter på at få en ny uddannelse, og derfor vil vi i Radikale Venstre gerne have, at vi kommer i gang med at lave sådan en ny uddannelse nu.

Tak for det. (Lotte Rod (RV): Skal jeg læse vedtagelsesteksten op også?). Ja selvfølgelig, gerne.

På vegne af SF, Enhedslisten, Alternativet og selvfølgelig også Radikale Venstre skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Pædagogik gør en afgørende forskel for mennesker.

Pædagoguddannelsen skal bygge på mangfoldige former for viden og kunnen, som sigter på situationsfølsomme indsatser med vilje til (selv)kritisk eftertanke og passende ydmyghed og selvindsigt i bidraget til andres liv, trivsel, udvikling og dannelse.

Det kræver udvikling af fagprofessionel dannelse og dømmekraft. Uddannelsen bør byde på mangfoldige indsigter og erfaringer med tilegnelse af, udvikling og refleksion over forskellige former for viden, bl.a. fra pædagogisk praksis, teori og forskning, og med undersøgende og udviklende praktiske, musisk-æstetiske og demokratiske processer.

Pædagoguddannelsen skal have et formål, som afspejler et klart værdigrundlag som fagligt og etisk kompas – en overskuelig, meningsfuld og gennemgående fagrække samt frihed og forpligtelse til lokal tilpasning i demokratisk samspil med studerende, undervisere og aftagere.

Pædagoguddannelsen skal sikre stærke socialpædagogiske kompetencer i en tid med stigende antal unge med udfordringer.

Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om ny pædagoguddannelse inden udgangen af 2023.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Tak for det. Så kom der lige et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil blot kvittere for en fin og en meget dyb ordførertale. Jeg synes, ordføreren kommer ind på mange spændende perspektiver. Men jeg kender også ordføreren godt nok til at vide, at det her er noget, som ordføreren har arbejdet meget med igennem flere år. Radikale var jo grundlag for den tidligere regering, og derfor kan det godt undre, hvorfor man ikke brugte mere energi, da man havde chancen, på at få skubbet det her igennem. Hvorfor skulle man vente så lang tid på at rejse den her forespørgsel og lægge så dybt et fokus?

Ordføreren.

Det gjorde vi også. Vi har taget det med til tidligere finanslovsforhandlinger. Det lykkedes os jo med den tidligere, socialdemokratiske regering at få penge og lave forhandlingen om læreruddannelsen, og nu mangler vi at gøre det samme med pædagoguddannelsen. Og det er derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at det ikke bare får lov til at ende i en syltekrukke, men at vi nu også får lavet en ny pædagoguddannelse.

Hr. Peter Juel-Jensen for et opfølgende spørgsmål.

Tak for det svar. Så går jeg da ud fra, at Radikale Venstre går helhjertet ind i hele den reformpakke, som den her regering har lagt frem, netop også for at sikre, at vi kommer godt ud på den anden side af nogle forhandlinger om en pædagoguddannelse, der kan være med til at gøre gode pædagoger endnu bedre.

Ordføreren.

Jeg synes, regeringen er ved at lave et utrolig stort svigt af de mange unge, som vælger at tage en kandidatuddannelse på universitetet, og jeg kan ikke se, at de to ting skal have noget som helst med hinanden at gøre.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Vi går nu videre i ordførerrækken, og jeg giver ordet til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Pædagogerne spiller en vigtig rolle i det danske samfund, og derfor er debatten om pædagoguddannelsens fremtid jo også afgørende og vigtig for velfærdssamfundets fremtid.

De fleste af os har nok en minde om en pædagog, som på den ene eller den anden måde har gjort en forskel i vores tilværelse. Jeg har selv gode minder med pædagoger fra min barndom, men faktisk er det de minder, jeg har fået med pædagoger, efter jeg blev voksen og selv fik børn, som sidder stærkest i min krop. Det er de minder, jeg har fra episoder, hvor man har skullet aflevere de små, og de absolut ikke har haft lyst til at blive afleveret og har været utrolig kede af det, og så har det betydet alverden, at der var en voksen, som kunne skabe ro, tryghed, tillid og omsorg, og som kunne ændre situationen og stemningen i rummet og sørge for, at det ikke blev så dårlig en start på dagen, som det først så ud til at blive. Man kunne selv tage videre på arbejde, fordi der var en voksen, der havde en faglighed, og som samtidig kunne vise omsorg og empati og sikre en god start for de små.

Pædagoger gør naturligvis også alt mulig andet, og de er centrale omsorgspersoner for de børn, unge og udsatte, som de har ansvaret for. Det kræver en høj faglighed, og derfor skal pædagoguddannelsen have en høj kvalitet. Uddannelsen skal også ruste fremtidens pædagoger godt til det arbejde og de udfordringer, de kommer til at møde i deres arbejdsliv. Den evaluering, der er blevet gennemført af pædagoguddannelsen, bør naturligvis være omdrejningspunktet for en fortsat udvikling af uddannelsen. Regeringen har i forbindelse med udspillet »Forberedt på fremtiden l« bebudet et ønske om at styrke og reformere de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, og her er pædagoguddannelsen også allerede tænkt ind. Det bakker vi selvfølgelig op om i Socialdemokratiet.

På vegne af Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget anerkender, at dygtige og motiverede pædagoger med styr på den pædagogiske faglighed spiller en stor rolle for børn, unge og udsatte, og at det derfor er vigtigt, at pædagoguddannelsen har tilstrækkelig høj kvalitet og ruster de kommende pædagoger godt til deres fremtidige arbejde.

Folketinget lægger vægt på, at pædagoguddannelsen skal være tilgængelig og understøtte rekruttering i alle dele af landet.

Folketinget konstaterer, at der er lavet en grundig evaluering af pædagoguddannelsen, der viser uddannelsens styrker og svagheder, og som kan danne grundlag for det videre arbejde med at forbedre pædagoguddannelsen.

Folketinget ser frem til, at pædagoguddannelsen inkluderes i det kommende reformarbejde med at styrke de professionsrettede uddannelser, som regeringen har lagt op til parallelt med arbejdet med en reform af universitetsuddannelserne.

(Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre, værsgo.

Dengang fru Ane Halsboe-Jørgensen var uddannelses- og forskningsminister, var vi helt fremme sammen. Vi lavede det store forskningsprogram med forskning i børn. Vi satte evalueringen af pædagoguddannelsen i gang. Og så er der bare ikke rigtig sket mere. Altså, hvad er der sket i Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jamen det spørgsmål kan man jo stille lige så meget den anden vej. Altså, fru Lotte Rods parti var parlamentarisk grundlag for den regering, der sad indtil for relativt få måneder siden, og hvis det var den allermest afgørende prioritet, at der skulle handles på det her, så kunne man jo dels have ladet være med at vælte den regering, dels kunne man have krævet, at der skulle ske noget hurtigt. Men når det er sagt, er der jo ikke nogen uenighed om, at der skal ske noget med pædagoguddannelsen, og at der skal følges op på den evaluering, der er lavet. Vi har jo også hørt ministeren sige, at man holder fast i det, som der lægges op til i regeringens udspil om at reformere og udvikle både de professionsrettede og erhvervsrettede uddannelser, og det glæder vi os til at forfølge. Men det er klart, at det skal foregå på en seriøs og saglig måde, hvor man også inddrager de interessenter og parter, som har viden om uddannelsen og har berøring med uddannelsen i det daglige.

Fru Lotte Rod.

Men mener Socialdemokratiet, at der skal følges op på evalueringen og altså sættes et arbejde i gang med en ny pædagoguddannelse i år?

Ordføreren.

Socialdemokratiet mener, at der skal følges op på evalueringen og sættes et arbejde i gang med at udvikle pædagoguddannelsen, fuldstændig som ministeren redegjorde for tidligere.

Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak skal du have. Nu sad jeg ikke i Folketinget før valget, og jeg ved også, at ordføreren ikke var ordfører på det her område før valget, men mit indtryk fra de folk, der var ordførere på det område, er, at man var ret meget på vej til at begynde de her forhandlinger, og at det faktisk var Socialdemokratiets plan, at de skulle starte i efteråret 2022. Og det er rigtigt, at så kom der et valg.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren i forhold til det valg, hvor langt ud i fremtiden det skal udskyde den proces, som det var mit klare indtryk at man fra socialdemokratisk side havde planer om skulle starte i oktober 2022. Hvor mange år skal den skydes ud i fremtiden nu, fordi der har været et valg?

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke nogen hemmelighed, at forespørgerne bag dagens forespørgselsdebat krævede, at der skulle afholdes et folketingsvalg, og derfor var der selvfølgelig nogle processer, som blev forandret, i lyset af at der kom en ny regering og et nyt regeringsgrundlag, og at der var alle mulige andre ting, der også skulle klares, og som jo dermed ændrede tidsplanen i dansk politik. Det er jo ikke så underligt, når man nu f.eks. også havde ret langstrakte regeringsforhandlinger.

Men omvendt er der ikke nogen grund til at tegne et billede af, at det her er noget, der kommer til at trække ud i evigheder, for ministeren redegjorde jo også i sit indlæg for, at det er planen, at der skal sættes et arbejde i gang med at følge op på evalueringen af pædagoguddannelsen.

Fru Sofie Lippert.

Så ordføreren vil godt love mig, at det arbejde ikke kommer i gang så sent, at evalueringen i virkeligheden er forældet? For den er jo fra 2021, og det lyder til, at arbejdet i hvert fald ikke starter før 2024. Og måske betyder 3 år ikke en forældelse, men ret meget mere skal der vel ikke til, før der vil blive brug for en ny evaluering.

Ordføreren.

Jamen jeg lover ikke noget, som jeg ikke egenhændigt kan sørge for kommer til at gå i opfyldelse. Og vi er 179 mennesker herinde, som kan ændre tingenes tilstand i dansk politik. Og i forhold til den aktuelle sag kan man jo sige, at det var forespørgerne, der udløste et valg og dermed ændrede den plan, der var lagt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Som relativt ny ordfører på området var evalueringen af pædagoguddannelsen noget af det første, jeg kastede mig over. Den viste, at der er styrker, og at der også er svagheder. Evalueringen giver dog et godt grundlag for, at vi i fremtiden får endnu bedre forhold at uddanne vores pædagoger under – endnu bedre forhold at uddanne vores pædagoger under. Kort sagt skal vi gøre gode pædagoger endnu bedre. Jeg glæder mig til at drøfte det videre med baggrund i evalueringen, både med de øvrige partier i Folketinget, men i den grad også med de interessenter, der er på området.

Så vil jeg gerne sige, at i min relativt korte tid som ordfører på det her område har jeg fundet ud af, at der er rigtig mange, der brænder rigtig meget for uddannelse. Så lad os nu ikke bruge dagen i dag på at snakke os væk fra hinanden. Vi har et godt grundlag at gå ud fra i den evaluering, der ligger, og der har været lavet et rigtig flot forarbejde, og det skal vi bruge til noget konstruktivt. Målet må være, at vi laver gode pædagoger endnu bedre og giver dem endnu bedre rammer, således at vi trygt kan aflevere vores børn i vores institutioner. Det kunne jeg, da jeg var småbørnsfar, og det håber jeg også de kommende generationer har en mulighed for. Men det kræver, at vi tør løfte den her opgave sammen, og der er et godt grundlag for at starte på. Tak.

Tak for det. Og der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Hvad betyder det her med, at regeringen siger, at man skal forhandle en pædagoguddannelse parallelt med kandidatuddannelserne? Altså, vil regeringen kun sætte penge af til en ny pædagoguddannelse, hvis man tager pengene fra universiteterne?

Ordføreren.

Det synes jeg ordføreren skulle have spurgt regeringen om. Jeg er ordfører fra Venstre. Vi er parlamentarisk grundlag for en regering – selvfølgelig er vi det – men jeg er ikke en del af regeringen. Jeg er en del af den lovgivende forsamling; jeg er en del af den forsamling, der kan være med til at sikre, at vi i fællesskab får lavet den bedste pædagoguddannelse.

Fru Lotte Rod.

Men hvad er Venstres holdning? Vil Venstre prioritere penge til pædagoguddannelsen, eller vil man kun prioritere penge, hvis de kommer fra, at man skærer ned på kandidatuddannelserne?

Ordføreren.

Jeg har været med i politik så længe, at jeg ved, at store, forkromede planer kun bliver til noget, hvis man kan betale for dem. Og det var vel også derfor, Radikale som støtteparti for den tidligere regering gik på grund; det var vel, fordi man ikke havde været gode nok til at sikre, at der var et grundlag for at sikre, at man havde en økonomisk mulighed for at forbedre uddannelserne til at blive pædagog.

Den chance forpassede man. Det gør vi ikke i Venstre. Vi sikrer, at der er et økonomisk grundlag. Vi sikrer også, at der bliver mulighed for at lave nogle endnu bedre pædagoguddannelser, end vi har i dag.

Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak skal du have, formand. Ordføreren siger, at vi skal gøre gode pædagoger bedre, men kun 23 pct. af personalelederne siger, at de nyuddannede er parate til det, der venter dem i praksis. Mener ordføreren, at de 23 pct., der mener, at de nyuddannede pædagoger er klar til det, der venter dem i praksis, er godt nok, og at vi bare skal forbedre det? Eller er det faktisk et problem, som vi bliver nødt til at finde en løsning på?

Ordføreren.

Hvis ordføreren havde hørt rigtig godt efter, havde hun også hørt, at jeg tog udgangspunkt i den evaluering, som er blevet lavet tilbage i 2021. Den sagde også, at der er rigtig meget, som vores pædagoger kan i dag, men at der også er nogle huller. Og det er jo det, som jeg lægger op til at vi i fællesskab får ændret på, således at vi får skabt nogle rammer, der gør, at vi får lukket de huller, der er, men også, at vi holder fast i noget af det, som vores pædagoger faktisk også kan i dag. Og jeg er jo lidt ked af, hvis udkommet af den her debat i dag bliver, at vores pædagoguddannelse i dag ikke er god nok og vores pædagoger i dag ikke er gode nok, for det ville være helt forkert. Vores pædagoger kan rigtig meget. Vi skal bare gøre gode pædagoger endnu bedre.

Fru Sofie Lippert.

Jeg er helt enig i, at rigtig mange pædagoger i Danmark er dygtige. Men det er netop den konkrete evaluering af pædagoguddannelsen fra 2021, hvori man i figur 1 siger, at kun 23 pct. af personalelederne vurderer, at de nyuddannede i høj grad er klar til det, der venter dem. Og jeg bliver derfor nødt til at spørge igen, om ikke det faktisk er et problem, og om vores pædagoguddannelse faktisk ikke er god nok, selv om vi selvfølgelig har gode pædagoger ude i daginstitutionerne.

Ordføreren.

Noget af det, som man kan tyde ud fra evalueringen, er jo selvfølgelig, at der nok skal være endnu mere fokus på vores praktik, både fra den uddannende institutions side, men også fra den enkelte børnehaves side. Der skal måske også nogle ekstra ressourcer ind plus en bredere og bedre uddannelse af de praktikvejledere, som møder de pædagogstuderende, når de kommer ud. Men jeg vil gerne sige, at målet med det her bliver, at vi gør gode pædagoger endnu bedre.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg vil bare sige noget ganske kort. Det er i forhold til det der med flere ressourcer, for i går fik jeg at vide af et medlem af Folketinget fra Socialdemokraterne, at de på Fyn havde nogle pædagogiske assistenter, og der var i det offentlige ikke sat ressourcer af til, at de kunne fuldføre deres uddannelse. Derefter valgte de så at stoppe deres uddannelse, hvorefter de så blev ansat til en meget bedre løn som vikarer.

Nu kan jeg godt høre, at både Socialdemokraterne og Venstre har haft travlt med at give Radikale Venstres skylden for, at der stort set ikke er sket noget, og det er superfint – fred være med det. Men regeringen har jo flertal, så hvornår sørger regeringen for, at kommunerne i hvert fald ikke bliver nødt til at spare i forhold til de pædagogiske assistenter, som vi har, fordi de ikke har ressourcerne? For det er jo tudetosset. Vi mangler pædagoger, og vi ved, at de her efterfølgende uddanner sig til det. Det her er bare et eksempel fra virkeligheden. Jeg spørger Venstre og ikke regeringen. Venstre er jo et godt liberalt parti, som selv har en holdning, så hvornår vil Venstre sikre, at der er finansiering, sådan at vi ikke bare smider pædagogiske assistenter på gaden?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke inde i, hvordan man allokerer ressourcerne i det geografiske område, hvor ordføreren har lyttet sig til de historier. Vi prøver her på at sikre, at vi får en pædagoguddannelse, som gør, at vores pædagoger er endnu bedre klædt på i fremtiden. Vi har ikke kommuneforhandlinger, men der er ingen tvivl om, at den her regering også kommer med flere initiativer for at sikre, at man ude på den enkelte institution både får større rådighed over egne midler, men også mulighed for at disponere på en god og en ordentlig måde. Hvis der er behov for, at der er nogle områder, som skal styrkes – og det viser evalueringen jo – ser vi selvfølgelig på det. Der vil jeg gerne nævne hele praktikområdet for de pædagogstuderende, herunder den måde, man bliver taget imod på i den enkelte børnehave af en praktikvejleder, der er ordentligt klædt på til at sikre praktikanten en god vejledning ude på arbejdspladsen. Det er nogle områder, som vi bør styrke, og det peger evalueringen jo også på.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu har jeg jo ikke været i Folketinget så længe, og når man får sådan et svar som det der, hvor det bliver sådan en gang rundesnak, så bliver jeg simpelt hen så træt i hovedet. Det, jeg siger, er, at der mangler finansiering til pædagogiske assistenter, og det er et kendt problem. Så er det jo ligegyldigt, om det er på Fyn eller det er i Nordjylland eller det er ovre i København. Venstre er en del af regeringen, og vi har fået smidt i hovedet mange gange, at regeringen har et flertal. Der mangler penge. Så spørger jeg bare Venstre: Hvornår skaffer regeringen dem, sådan at vi ikke skyder os selv i foden? Det er bare det, jeg spørger om. Hvornår holder vi op med at skyde os selv i foden og holder op med rundesnak og i stedet finder nogle penge til de mennesker, vi mangler penge til?

Ordføreren.

Det er ikke rundesnak. I øjeblikket pågår der nogle forhandlinger mellem KL og regeringen for at finde ud af, hvordan man allokerer midler til kommunerne fremover. Det skal jeg da ikke stå heroppe og komme med bud på. Det er meget, meget nemt for et parti, som absolut ikke tager ansvar, at komme med angreb på en regering, men det må være således, at det forhandlingssystem, vi har, og den respekt, vi har over for vores kommuner, kerer vi os om og passer på. Ordføreren kan godt sidde og grine, men ordførerens parti har jo ikke taget ansvar på noget som helst tidspunkt, heller ikke over for vores pædagoger eller vores pædagogassistenter.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for det, og først og fremmest tak til fru Lotte Rod for at dele sine tanker om pædagoguddannelsen. Det var meget inspirerende at høre på. Jeg tror allerede, det er blevet sagt flere gange heroppefra, at vi alle sammen er meget bevidste om, hvor altafgørende det er, at de pædagoger, vi har, har den rigtige uddannelse og de rigtige kompetencer. Som mange af jer har jeg også børn, der har været i vuggestue og i børnehave, så jeg ved også, hvilken altafgørende rolle de spiller i børnenes liv. Jeg har været så heldig, at de pædagoger, jeg har mødt, har været utrolig dygtige, og jeg har aldrig nogen sinde været utryg ved at sende mine børn af sted. Men betyder det, at uddannelsen ikke kan blive bedre? Nej, det betyder det naturligvis ikke. Den kan altid blive bedre. Det er jo netop også det, evalueringen fra 2021 viser: Den kan godt blive bedre. Og evalueringen har været med til ligesom at fremhæve nogle af de punkter, hvor den skal forbedres. Så det tror jeg vi alle sammen også er bevidste om.

Der er jo flere gode ting at sige om den nuværende pædagoguddannelse, bl.a. at næsten alle gennemfører den, og det er jo dejligt. Pædagogerne får arbejde bagefter. Det er jo også dejligt. Men der er store udfordringer, også i forhold til samspillet mellem det, der foregår på uddannelsen, og det, de bliver mødt med bagefter. Der var fru Sofie Lippert også inde på, at det kun var 23 pct. af lederne, der syntes, at de var godt nok klædt på, og det er selvfølgelig en udfordring. Men jeg vil selvfølgelig også anfægte det. Jeg tror ikke nødvendigvis, man vil være 100 pct. klædt på til at varetage jobbet, før man faktisk kommer i gang med det. Men selvfølgelig kan det gøres bedre.

I Moderaterne har vi selvfølgelig øje for, at det er vigtigt, at pædagogerne er rustet til de opgaver, der venter dem derude. Så jeg ser da også personligt meget frem til, at vi skal videre med de her drøftelser om, hvordan vi faktisk får skabt en endnu bedre pædagoguddannelse end i dag.

Tak for det. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Er det Moderaterne, der har stoppet arbejdet med den nye pædagoguddannelse?

Ordføreren.

Det kan jeg jo så svare ganske kort på: Nej, det er bestemt ikke Moderaterne, der har stoppet arbejdet. Og den der antagelse om, at det er stoppet, er heller ikke rigtig. Der er jo netop en plan om, at der skal gøres noget ved de her uddannelser. Der er ligesom linet op til, at man skal gøre noget ved pædagoguddannelsen, og det håber jeg også fremgik klart af det, ministeren tidligere sagde.

Fru Lotte Rod.

Så må Moderaterne gerne uddybe, hvad det præcis er, Moderaterne gerne vil lave om i pædagoguddannelsen. For jeg har kun hørt ministeren fremlægge det, som regeringen allerede har spillet ud med, og det er jo bare et generelt uddannelsesudspil. Det handler jo ikke om at lave en ny pædagoguddannelse.

Så ønsker Moderaterne i år at lave en ny pædagoguddannelse med et nyt formål, med nye fag, med nye beskrivelser af indholdet i pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

Nu synes jeg, det ville være meget uprofessionelt af mig at stå her og fortælle, hvad der skulle være i en ny pædagoguddannelse, for det har jeg bestemt ikke kompetencer til. Jeg er kun ordfører på området, og jeg har jo ikke den specialistviden, der skal til for at lave en ny uddannelse. Det synes jeg ligesom vi skal lade eksperterne om – netop at beslutte, hvad indholdet i en ny uddannelse skal være. Altså, jeg synes ikke, det er mig, der som sådan skal definere, hvad der skal være i den. Men jeg vil meget gerne være med i drøftelserne af det. Og jeg vil heller ikke sige, at formålet med en ny pædagoguddannelse skal være noget helt andet, end det er i dag, for jeg anerkender heller ikke, at de pædagoger, vi har i dag, er utrolig dårlige – jeg synes faktisk, de er dygtige, men de kan selvfølgelig godt blive bedre.

Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak. Jeg vil bare kvittere for en god ordførertale, men også for et godt samarbejde. Jeg er meget enig med Moderaterne i, at hvis man vil ud og lave gode ting endnu bedre, kan man risikere, at det kommer til at koste lidt ekstra. Jeg vil gerne anerkende det mod og den vilje og det engagement, som ordføreren og ordførerens parti har vist og lagt i både at skaffe de nødvendige ressourcer, men også i forhold til at turde tænke ud af boksen, således at vi får et endnu bedre uddannelsessystem i Danmark. Det var ikke et spørgsmål, det var mere en kommentar.

Ønsker ordføreren at svare på de pæne ord? Ja, værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for de pæne kommentarer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil selvfølgelig også gerne sige tusind tak til Radikale Venstre for at indkalde til den her meget, meget vigtige forespørgselsdebat. Det her emne ligger vores hjerte meget nær i SF, og jeg har også allerede brugt meget tid herinde på ligesom Radikale Venstre at forsøge at presse på for det her. For da jeg startede i Folketinget, gjorde jeg ligesom ordføreren for Venstre, hr. Peter Juel-Jensen, det, at jeg skyndte mig at læse evalueringen af pædagoguddannelsen, for hvis der er noget, der er fuldstændig afgørende for os i SF, er det, at vores børn og unge og andre, der har brug for en pædagog, får et udbud af højest mulige kvalitet. Derfor var jeg også glad, da jeg talte med den tidligere uddannelsesordfører for SF og hørte, at der faktisk havde været optakt til forhandlinger inden valget. Jeg var glad for at høre, at man var langt. Jeg var glad for at høre, at organisationerne havde næsten færdige bud på, hvad det var for en reform, de drømte om, og at organisationerne langt hen ad vejen faktisk var enige om, hvad der var brug for. For vi kender jo alle sammen det, at forskellige parter kan mene, at det er noget meget forskelligt, der er brug for på vores uddannelsesområde.

Evalueringen kalder på nogle meget tydelige og meget klare ændringer, for dygtige pædagoger har fuldstændig afgørende betydning for menneskers liv. De har afgørende betydning i daginstitutioner, og de har afgørende betydning i alle de situationer, hvor vi møder pædagoger. Vi ved, at de første leveår er fuldstændig afgørende for alt fra trivsel, til hvad det er for nogle muligheder, man får i livet. Vi ved også, at selv om vi har sikret minimumsnormeringer, hvilket jeg som SF'er selvfølgelig jubler over, er det faktum, at der er voksne nok, ikke nok. Der skal også være pædagogisk faglighed nok. Og når vi står i en rekrutteringskrise, er det også vigtigt for mig, at vi nogle gange fokuserer på, hvordan vi tiltrækker folk til de fag, vi har brug for dem i, og ikke bare skubber dem væk fra de andre fag. Det tror jeg grundlæggende vi bl.a. gør ved at sikre en attraktiv uddannelse. Jeg tror ikke, det er tilstrækkeligt, og jeg tror ikke, det er det, der løser hele rekrutteringskrisen, men jeg tror faktisk på, at man har lyst til at tage en uddannelse af høj kvalitet.

De venner, jeg har, der læser på pædagoguddannelsen, rapporterer ligesom evalueringen ikke om en uddannelse af høj kvalitet. Derfor har SF læst evalueringen grundigt. Vi har fundet fem punkter, som vi synes er fuldstændig afgørende, netop med afsæt i dem, der ved noget, og ikke bare egen mavefornemmelse – bare rolig. Vi synes for det første, at der skal være flere undervisningstimer og mere feedback. Den holdning ved jeg at regeringen deler på universitetsområdet, så forhåbentlig er det også noget, vi kan blive enige om for pædagoguddannelsen. Vi mener for det andet, at der skal være en styrket praktik. Det må endelig ikke forveksles med mere praktik. Det handler derimod om, at der skal være krav om uddannede praktikvejledere og bedre samarbejde mellem uddannelsessteder og de institutioner, der har praktikanter. Så skal vi for det tredje have mere sammenhæng og kontinuitet. Vi forstod i reformen af læreruddannelsen, at modulopbygningen er skidt for indlæringen. Det er den også på pædagoguddannelsen, og derfor skal den afskaffes, hellere i går end i morgen. For det fjerde skal de kreative fag tilbage. Og sidst, men ikke mindst, mener jeg, at det er fuldstændig afgørende, at vi får grundfagligheden tilbage i både almen pædagogik og specialpædagogik, for som fru Lotte Rod nævnte, er det da meget absurd, at man helt har fjernet faget pædagogik fra pædagoguddannelsen.

Så vi i SF er klar til at starte forhandlingerne om en ny pædagoguddannelse, hellere i går end i morgen, og vi er klar til at finde gode løsninger med afsæt i den fremragende evaluering, der blev lavet i 2021 – fremragende, fordi den klart belyser problemerne, ikke fordi den siger, at pædagoguddannelsen er fremragende. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre, værsgo.

Det er nyt for mig i dag, at regeringen ikke vil lave en særskilt forhandling om pædagoguddannelsen, og at det, som de ligesom har foreslået, skal kobles sammen og køre parallelt, som regeringen skriver i sin tekst, med kandidatuddannelserne. Hvad siger SF til det?

Ordføreren.

Jeg mener klart, at der skal være særskilte forhandlinger om pædagoguddannelsen, hvor alle parter, der måtte være interesseret i at bidrage til en bedre pædagoguddannelse, får mulighed for at være en del af det. Det ville jeg klart foretrække.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et bredt og godt forlig om pædagoguddannelsen, så vi sikrer noget tryghed omkring en bedre uddannelse end den, vi har i dag.

Fru Lotte Rod.

Kan SF acceptere regeringens præmis om, at man skal tage pengene fra kandidatuddannelserne?

Ordføreren.

Jeg ser allerhelst, at vi finder de her penge lang tid før 2030, og derfor synes jeg, det er en dårlig idé at lade det vente på kandidatreformen. Vi kan ikke vente med en ny pædagoguddannelse til 2030, og mig bekendt vil en reform af kandidatuddannelserne først give et provenu i 2030.

Så jeg mener slet ikke, det er muligt at insistere på, at pengene skal komme derfra. For det her problem er langt mere akut end noget, vi kan vente 7 år på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Først tak til Radikale Venstre for at sætte denne debat i gang her i Folketingssalen. Jeg tror langt fra, at Radikale Venstre er ene om gerne at ville noget med pædagoguddannelsen. Vi har jo alle sammen i hver vores parti, og det har vi også i Danmarksdemokraterne, læst den her »Evaluering af pædagoguddannelsen« med stor interesse, fordi vi godt kunne se og høre på forskellige aktører, at der var noget at komme efter. Det viser evalueringen sådan set også. Som flere ordførere også har været inde på, viser den jo bl.a., at der er omkring 23 pct. af arbejdsgiverne, som tænker, at dimittenderne egentlig er klædt godt nok på til at komme ud i praksis som nyuddannede. Det er klart, at det er sådan noget, som man skal tage alvorligt. For de nyuddannede selv er det kun 37 pct., som føler sig klar til mødet med arbejdspladsen. Det er klart, at det er noget, man er nødt til at se alvorligt på.

Noget, jeg har bemærket, er også, at der er flere, der siger, at det her handler om grundfagligheden. Det handler om, hvordan vi sikrer, at der er den rette faglighed i basisuddannelsen – hvis man kan kalde den det – som professionsbacheloruddannelsen er, på de her 3½ år. Jeg har også bemærket, at bl.a. Danske Professionshøjskoler, som også er en aktør i det her, f.eks. har foreslået, at man sådan set styrker professionsbacheloruddannelsen på de her 3½ år ved at sørge for, at man ikke nødvendigvis specialiserer sig allerede på de 3½ år, som er fundamentet som professionsbacheloruddannelse.

Det er sådan nogle ting, vi skal kigge ind i. Og vi skal være lydhøre over for i det næste stykke tid: Hvad er det for nogle forskellige aktører? Hvad er det, de har på hjerte? Og hvordan er det, de ser, at vi bedst muligt sikrer, at fagligheden er i orden, og at selve fundamentet for det hus, som professionsbacheloren pædagoguddannelsen er, er i orden? Der vil vi i hvert fald i Danmarksdemokraterne være meget åbne og lytte til, hvad det er, der bliver sagt rundtomkring, både fra de forskellige partier, men også fra de forskellige aktører, også i forhold til de studerende. Noget, jeg har bemærket at f.eks. Radikale Venstre og fru Lotte Rod, som jo er ledende ordfører her i salen i dag på den her forespørgsel, også siger, er, at det bl.a. handler om etisk og kritisk refleksion som en del af pædagoguddannelsen, man bør kigge på. Det er et synspunkt, som vi deler i Danmarksdemokraterne. Det er noget af det, der er rigtig, rigtig vigtigt.

Så vi glæder os i Danmarksdemokraterne til det kommende arbejde med at forbedre pædagoguddannelsen. Det er vi alle optaget af. Så kan man selvfølgelig have nogle særlige synspunkter omkring, hvordan det så skal ske. Men en dialog med hinanden og en dialog med de forskellige aktører er rigtig vigtig, sådan at vi får ramt plet første gang.

Så er der også nogle, der er optaget af, om vi kan komme i gang allerede i 2023. Altså, jeg har ikke noget imod, at man kommer hurtigt i gang, men jeg er også optaget af, at det bliver gjort ordentligt, og at man involverer alle parter, i forhold til at sikre at fagligheden netop kan løftes på pædagoguddannelsen. Vi er i Danmarksdemokraterne overordnet set meget optaget af tidssvarende uddannelse med høj faglig kvalitet, og vi må jo bare indrømme, at professionshøjskolerne virkelig har behov for, at vi sætter særligt fokus på dem, men det har erhvervsuddannelserne, altså erhvervsskolerne, også. Og jeg tror, vi alle sammen sidder med en lille smule utålmodighed i forhold til at komme i gang, fordi vi alle sammen er ildsjæle, der brænder for at sikre nogle gode uddannelser af høj faglig kvalitet. Så vi vil alle sammen gerne i gang hurtigst muligt. Men vi har også en stor udfordring i forhold til rekruttering til de her forskellige i uddannelser. Der er vi i hvert fald også meget opmærksomme på i Danmarksdemokraterne, at hvis flere skal motiveres til at tage disse uddannelser, skal kvaliteten selvfølgelig også være i orden.

Vi har også bemærket i Danmarksdemokraterne, at der arbejder omkring 11.000 pædagoger uden for faget i dag – 11.000 pædagoger arbejder uden for faget i dag! Det er godt nok mange. Sådan nogle ting skal vi være nysgerrige på. Hvordan kan det være? Og hvordan kan vi sikre, at de får lyst til at træde ind i erhvervet igen, nu hvor det er, at vi faktisk også har en kæmpe mangel på deres faglighed, både i dagtilbud, men også på botilbud for mennesker med psykiske lidelser osv., i forhold til hvad det er, de arbejder med?

Så vi ser meget frem til det kommende arbejde med at sikre en god pædagoguddannelse. Det er vi klar til.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi to har jo efterhånden en lang historie, især omkring forberedende grunduddannelse, som jeg ved ordføreren har været meget optaget af. Nogle af de unge, som jo ender med at få det svært, kunne vi jo have gjort en større forskel for, hvis der havde været flere pædagoger, og hvis de havde været endnu dygtigere. Derfor undrer det mig lidt, at Danmarksdemokraterne er gået med i regeringens vedtagelsestekst, for når jeg læser den, læser jeg den, som om man ikke vil lave en ny pædagoguddannelse, men kun kigger på det samlede i det generelle uddannelsesudspil, der er kommet. Men det kan være, Danmarksdemokraterne læser det på en anden måde. Så vil ordføreren ikke bruge lejligheden til at sige, hvad Danmarksdemokraterne gerne vil have, der sker. Hvad er det, der skal gå i gang med pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

Jeg kan høre, at fru Lotte Rod og jeg læser den vedtagelsestekst på forskellig måde, for det, jeg læser, er helt klart, at vi selvfølgelig skal have en særskilt forhandling også omkring pædagoguddannelsen. Det er der behov for. Men det er klart, at der er også et reformarbejde i gang i forhold til at se på hele uddannelsessystemet, både i forhold til kandidatuddannelsen, men også i forhold til at frigøre midler til erhvervsskolerne og gøre dem bedre. Så det kommer jo til at være et arbejde, som vi ser meget frem til, og som vi også håber, at Radikale Venstre vil tage aktivt del i.

Fru Lotte Rod.

Men det har jo intet med hinanden at gøre. Hvorfor skal vi ikke bare have regeringen til at indkalde til forhandlinger specifikt om at lave en ny pædagoguddannelse, præcis på samme måde som vi lige har gjort med læreruddannelsen?

Ordføreren.

Jeg synes, det giver god mening at se tingene i et hele, og når det er, at vi også taler om pædagoguddannelsen, så er vi også nødt til at sige, at det handler om rigtig mange forskellige ting, som vi skal ind at kigge på, og det er vi i Danmarksdemokraterne meget villige til. Og jeg mener bestemt, at det godt kan lade sig gøre, også med det sigte, at vi også arbejder mere overordnet med tingene ved at se uddannelsessystemet i det store perspektiv.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige forstå noget. Jeg er sådan set helt enig i, at vi bør blive bedre til at se uddannelsessystemet som et samlet hele og ikke tænke så siloagtigt, men mener ordføreren, at det er nødvendigt at lave en kandidatuddannelsesreform for at forbedre pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, at det er der, man kan frigive nogle midler til, at man kan investere i professionsbacheloruddannelserne og erhvervsskolerne. Når det så er sagt, må jeg indrømme, at hvis midlerne først frigives langt henne i 2028 og 2029, tænker jeg, at vi får brug for at finde nogle flere midler tidligere. Men hvem ved, det kan være, regeringen kommer med et udspil. Dansk økonomi ser jo tilsyneladende lidt bedre ud end forventet.

Fru Sofie Lippert.

Der ligger jo faktisk nogle midler i den aftale, der kom efter »Danmark kan mere I«, som vi endte med ikke lige at få brugt inden valget. Så der ligger jo faktisk nogle penge, vi kunne bruge på en pædagoguddannelse.

Nu ved jeg, at det selvfølgelig er svært for ordføreren at svare vedrørende aftaler fra før det her valg og sådan noget, men kunne det ikke være nogle af de midler, vi brugte på en pædagoguddannelse? Det er midler, som er sat af til uddannelse, og som endda er sat af til velfærdsuddannelser. Kunne vi få dem brugt på pædagoguddannelsen, så vi kan komme lidt hurtigere i gang og faktisk sikre gode nyuddannede pædagoger?

Ordføreren.

Det tænker jeg er bedre vi tager i en dialog i den kreds af partier, som skal forhandle om pædagoguddannelsen.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet, og tak til ordføreren fra Radikale Venstre for at sætte gang i den her debat i forhold til pædagoguddannelsen. For pædagoger udfører hver eneste dag et meget vigtigt stykke arbejde med vores børn, vores unge og vores udsatte borgere, og jeg tænker derfor ikke, at der er nogen af de tilstedeværende ordførere, der er uenig i, at vi skal have en pædagoguddannelse, der uddanner dygtige pædagoger til vores samfund.

Uddannelses- og Forskningsministeriet foretog i 2021 en evaluering af pædagoguddannelsen. Det er en evaluering, hvor resultatet er bekymrende, for de studerende bliver simpelt hen ikke klædt godt nok på til den virkelighed, der møder dem, efter de har afsluttet deres uddannelse.

I Liberal Alliance mener vi, at der er behov for en mere praksisnær pædagoguddannelse. Vi synes derfor, at Reformkommissionens anbefaling om et udviklingsarbejde for, hvordan vi kan styrke vores pædagoguddannelse, er et fornuftigt forslag. Men det er helt centralt, at dem, der har den fornødne viden og de fornødne kompetencer, inddrages i processen. Det er derfor vigtigt, at udviklingsarbejde sker i tæt samarbejde med professionshøjskolerne, med de studerende og med arbejdsmarkedet, og at vi sammen kan udarbejde konkrete ændringsforslag til en ny og bedre pædagoguddannelse.

Men når det så er sagt, er det også afgørende, at pædagoguddannelsen og andre professionsbacheloruddannelser for den sags skyld for bliver professionsrettede uddannelser. En professionsbacheloruddannelse er ikke en universitetsuddannelse, og vi skal derfor ikke akademisere dem.

Der er ingen tvivl om, at det er afgørende, at vi udvikler en bedre pædagoguddannelse, men vi må ikke glemme de andre udfordringer, vi har på det pædagogiske område. For vi står i en situation, hvor vi mangler uddannede pædagoger på arbejdsmarkedet, og ikke nok med det, så er optagelsestallene på pædagoguddannelsen i frit fald. Men en ny pædagoguddannelse får ikke nødvendigvis flere til at vælge at søge ind på pædagoguddannelsen, og det får ikke nødvendigvis flere til at ville arbejde inden for det pædagogiske område.

Samtidig må vi ikke glemme, hvor meget bureaukratiet også spænder ben for, at pædagogerne kan bruge de kompetencer, som de har tilegnet sig under deres uddannelse. For vi skal ikke uddanne pædagoger til at sidde bag et skrivebord. I Liberal Alliance synes vi, det er på tide, at vi gør op med unødvendigt bureaukrati og papirnusseri, så pædagogerne fremover kan bruge deres tid på vores børn, vores unge og vores udsatte borgere. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Mener Liberal Alliance, at pædagoguddannelsen er lige så vigtig som læreruddannelsen?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at man på den måde kan stille de to uddannelser op mod hinanden. Pædagoger er vigtige for vores samfund, men det er folkeskolelærere også.

Fru Lotte Rod.

Men når jeg spørger, er det jo, fordi vi lige præcis har lavet sådan en proces for læreruddannelsen, som jeg ønsker mig for pædagoguddannelsen. Altså, vi havde kloge folk til at sidde og kigge på det – en udviklingsgruppe, som kom med rigtig gode anbefalinger. Og så havde vi nogle gode politiske forhandlinger, og har nu lavet en læreruddannelse, som er meget bedre end den gamle. Altså, skal vi ikke gøre præcis det samme for pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

Altså, jeg er meget enig i – som jeg egentlig også stod heroppe og sagde i min tale – at det er et meget fornuftigt forslag at indkalde til forhandlinger, men med de parter, der ligesom har kompetencerne til i et tæt samarbejde at kunne udvikle en ny og meget bedre pædagoguddannelse.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil allerførst kvittere for diskussionen. Sikke mange kloge ting, der allerede er sagt, og jeg kan allerede mærke, at vi kan blive enige om en hel masse. Jeg er selv uddannet pædagog for 25 år siden, og det er godt nok længe siden, men det var en fantastisk uddannelse dengang, den havde høj faglig kvalitet, og jeg tror faktisk, at man skulle have et snit på 8 for at komme ind. Der er meget, der har ændret sig siden. Nok om det.

Evalueringen af pædagoguddannelsen i 2021, som mange har været inde på, pegede bl.a. på, at de nyuddannede pædagoger ikke er parat til at arbejde i praksis, hvilket for mig gav anledning til en kæmpe undren, da størstedelen af underviserne kommer fra praksis. Ligeledes pegede evalueringen på det faglige aspekt, som nogle påstår ikke er nutidigt og ikke er sammenligneligt på tværs af uddannelser. Det gav også undren. Man skal sammen i sektoren på professionshøjskolerne, professionsskolerne, lærerne, de studerende og arbejdsmarkedet, svarende til at man gentænke og udviklet læreruddannelsen, sætte sig sammen og finde ud af, hvad nutidens pædagoger skal kunne. Og det er rigtig vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at tidlig opsporing bliver et af de allervigtigste elementer. Med tidlig opsporing tænker jeg både sproglig, social og motorisk udvikling, for alt for mange børn er alt for dårlige, både sprogligt og motorisk i forhold til social udvikling, altså leg og socialisering. Det kan tidligt opdages, om børnene har udviklingsforstyrrelser som f.eks. autisme, så for mig handler det om viden, hvad en normal udvikling af, hvad hele den pædagogiske indsigt er, og hvordan man får uddannet pædagoger til at observere og handle på, når børn ikke følger den helt almindelige udvikling, men som heldigvis de fleste børn gør. Hvis vi får uddannet og optimeret på pædagoguddannelsen, får vi uddannet pædagoger til at udvikle til veludvikling i stedet for fejludvikling og mistrivsel.

Jeg har udtalt mig i meget skarpe vendinger om Reformkommissionens anbefaling om at nedlægge 10. klasse og efterskoler, hvilket Det Konservative Folkeparti, hvis nogen skulle være i tvivl, er stærkt imod. Men jeg vil også benytte lejligheden til at anerkende kommissionens anbefalinger om netop tidlig opsporing og at styrke pædagoguddannelsen. Det er også rigtig vigtigt for mig, at der pågår et udviklingsarbejde, som sikrer, at nutidens pædagoger uddannes til nutidens udfordringer med fokus på, hvad det egentlig er, den moderne pædagog skal kunne, både teoretisk og fagligt. Jeg ser også problematikken i dag handle om et tidsperspektiv, og det er ikke hemmeligt, at jeg også synes, at vi bør kigge på et tidsperspektiv, og jeg ser rigtig meget frem til forhandlingerne om den kommende pædagoguddannelse, men jeg tænker, at tingene hænger sammen i et større perspektiv.

Så med den her lidt lange tale tænker jeg afslutningsvis at tilkendegive, at jeg tænker, at regeringen er på rette spor i forhold til at tænke helhedsperspektiv og en samlet uddannelsesreform. Så tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan regne mig tilbage til, at ordføreren må have gået på 1992-uddannelsen, som måske også har været en af de bedste pædagoguddannelser, vi har haft. Så kunne ordføreren ikke sætte lidt flere ord på, hvad der for De Konservative er vigtigt at få med i en ny pædagoguddannelse?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg har nævnt meget af det. Jeg tænker, at man præcis skal kunne observere, om børn er på vej i ud i en fejludvikling, sådan at vi kan rette op tidligt, og sådan at vi kan forebygge i det her samfund. Det er noget af det, jeg tænker en pædagog skal kunne, og det er også noget af det, Reformkommissionen peger på, og som jeg gerne vil anerkende dem for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I Danmark har vi en tendens til at tro, at en pædagog kan erstatte mor og far, men det kan pædagogen ikke, og pædagogen skal heller ikke erstatte mor og far. Så jeg vil egentlig anbefale, at vi sænker ambitionerne og anerkender, at pædagogen altid vil være en erstatning for mor og far. Hvis vi har det på plads, kan vi jo tale om, hvor dygtigt alternativet så skal være. Og der må vi bare indrømme, at det står skidt til med pædagoguddannelsen, og det viser evalueringen. De af os, der har fulgt området i mange år, er ikke overrasket, det er også det, vi har hørt, og det er velsagtens også en af årsagerne til, at det er svært at rekruttere personale. Så tak for, at vi kan diskutere det i dag.

Hvad skal vi så gøre i stedet? Jeg er ikke sikker på, at De Radikales metode, nemlig at justere på det nuværende er det rigtige. De gange, Radikale Venstre har haft ansvar for at justere og ændre, er det gået galt. Jeg erindrer om, det var en radikal undervisningsminister, der stod i spidsen for den modulopbyggede læreruddannelse fra 2012, som vi 10 år senere har ændret. Så hvad skal vi så i stedet gøre? Det store problem med den nuværende pædagoguddannelse er jo, at den er ekstremt teoretisk, og det siger evalueringen jo også lidt indirekte, nemlig at der er for stor forskel på praksis, det vil sige det, de møder, når de er i praktik ude på daginstitutionen, og det, de så lærer på pædagoguddannelsen. Og jeg har aldrig forstået, at man skal læse franske teoretikere på en pædagoguddannelse; det giver ingen mening. Den her akademisering af et meget praktisk fag er simpelt hen gået amok, og det er jo bare et symptom på det, der er gået amok i Danmark.

Så hvad skal vi stadig gøre? Vi kunne f.eks. ændre pædagoguddannelsen fra at være en teoretisk-akademisk uddannelse til at være en erhvervsuddannelse. Sophie på 16 år kan komme i lære i en daginstitution i et kortere tidsrum, hvorefter hun så går i skole, og så kommer hun tilbage igen, ligesom vi kender det fra erhvervsuddannelserne, som er vekselvirkningsuddannelser. Hvad vil det bevirke? Jeg tror selv på, at det vil være mere attraktivt for unge mennesker at søge denne uddannelse, for så skal de ikke igennem de her franske teoretikere, så vil de komme ud i daginstitutionen og have med børn at gøre, som er det, der gør, at mennesker gerne vil arbejde i denne branche. De vil med det samme komme derud, og de vil få personale og fagpersoner til at vejlede dem, samtidig med at de så får en anvendt teoretisk undervisning, som vi kender det fra erhvervsuddannelserne. Det vil være et nybrud. Jeg er ikke sikker på, at man er rede til at gå den vej i Folketinget, fordi det ofte er justeringer, vi foretager os, men det ville for mig at se være ekstremt virkningsfuldt og også øge attraktiviteten for unge mennesker til at tage en pædagoguddannelse, og så ville vi på sigt også løse problemerne med at tiltrække arbejdskraft.

Et andet problem med pædagoguddannelsen er, at der næsten ingen musikundervisning er længere, og musik er et fantastisk redskab for en pædagog. Det er ikke bare til at berolige, skabe fællesskab, men også til at integrere børn af anden etnisk baggrund. Jeg så engang en far med sin 3-årige datter i en bus, og hun sad og sang »Rapanden Rasmus« i vilden sky, og faderen sad og smilede og var lidt forlegen, men hun var så glad, og det var tydeligt, at han ikke forstod alle ordene, men barnet lærte gennem musik, fordi der har været en pædagog, der kunne spille og synge. Så vi skal have opgraderet musikken, gerne i samarbejde med musikskoler eller konservatorier. Det vil være så nyttigt. Jeg har forsøgt at slå et slag for det i årevis, men det sker ikke. Det er to redskaber, det er to ting, som vi kan gøre noget ved, som også vil gøre den her uddannelse mere attraktiv. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Erhvervsuddannelsen findes allerede – det er uddannelsen til pædagogisk assistent. Men ud over det er jeg meget enig i alt det, ordføreren siger om musik. Jeg mener, der skal meget mere musik ind i uddannelsen – det havde man i øvrigt også i i 1992-uddannelsen. Det er den ene ting.

Den anden ting handler om fagene. Der er meget, der plejer at skille hr. Alex Ahrendtsen mig, men der er også noget, der samler os, og det er holdningen om, at fagene skal fylde noget mere. Jeg synes jo, det er helt forkert, at pædagoguddannelsen i dag ikke har fag. F.eks. burde faget pædagogik jo fylde en stor del af hele pædagoguddannelsen.

Er Dansk Folkeparti ikke enig i, at vi skal have fagene og jo især pædagogik og f.eks. musik tilbage i pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

Ja, jeg tror jo meget på anvendt pædagogik og dermed også pædagogisk træning, som er knyttet tæt op til praksis, og det er netop problemet med den nuværende uddannelse, at den er så teoretisk og så akademisk, at den ikke har nogen forbindelse med praksis. Og den der uddannelse til pædagogisk assistent er jo ikke en pædagoguddannelse.

Jeg tror, at vi, hvis vi skal vende udviklingen, bliver nødt til at gøre pædagoguddannelsen til en erhvervsuddannelse. Det vil være mere attraktivt, det vil være lettere for folk at tage den uddannelse, i stedet for at de skal på gymnasiet for at kunne tage en pædagoguddannelse. Det er fuldstændig absurd. Vi skal vende det om. Vi har endda foreslået, at man kunne tage en eux gennem en erhvervsskole som en del af sin pædagogiske uddannelse. Jeg tror, det er den vej, vi skal til at gå. Og der er lande, der har stor succes med det – vi kan bare læne os op af deres erfaringer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er jo altid positivt, når man fra Folketingets partier hører en interesse for at uddanne pædagoger. Jeg må også sige, at som højrefløjspolitiker bliver jeg jo rimelig presset og lang i ansigtet, når jeg ser, at det er den personfaglige ting, vi skal fokusere på. Vi skal simpelt hen fokusere på aktiv deltagelse demokratisk. Så tænker jeg jo: Ja, så er de venstreorienterede i gang igen. Nu skal vi indoktrineres med de røde faner. Det er det, jeg læser. Det er bare, så I ved det. Når I skriver sådan noget her, bliver jeg helt bekymret for, om nu de små poder skal ud og rende med fanerne og synge »Når jeg ser et rødt flag smælde«. Og det skal vi væk fra, for pædagoger er faktisk rigtig vigtige. Så jeg køber faktisk rigtig meget ind på præmissen. Jeg ved, den kommer fra et godt sted. Men jeg er ikke sikker på, at det her er løsningen.

Jeg køber faktisk ind på den her præmis, som også kommer fra Dansk Folkeparti, med, at der er sket et skred i de uddannelser, vi har. Vi uddanner en masse akademikere, og så sender vi dem ud på arbejdsmarkedet som sygeplejersker eller pædagoger, og så duer de faktisk ikke, hverken som sygeplejersker eller som pædagoger. De har læst en masse bøger, men de har ikke rigtig fundet ud af, at det involverer mennesker. Der er jeg faktisk enig med hr. Alex Ahrendtsen. Jeg tror, at vi skal gøre det til en erhvervsuddannelse at blive pædagog. Og så bliver jeg nødt til som håndværker at sige, at vi faktisk også godt kan læse bøger og teori som håndværkere. Så det kan faktisk godt lade sig gøre at have godt teoretisk indhold, men starte ud med noget, som er så simpelt for os håndværkere. Det er den her faglige stolthed. Altså, lad os få stoltheden af at arbejde med børn og evnen til at arbejde med børn i fokus.

Jeg er helt tryg ved, at ministeren kommer frem til en god løsning. Jeg er faktisk helt tryg ved ministeren. Det er de nordjyske rødder, som gør, at vi får et bånd med det samme, og at jeg ved, at der kommer en ordentlig løsning. Det er jeg sikker på. Jeg er også sikker på, at ministeren ikke af ondskab kommer ud og lukker alle kandidatuddannelser, fordi vi skal have råd til pædagogerne. Jeg tror ikke, det er det, der er tanken. Men pengene skal jo være der et eller andet sted, og vi kan jo ikke bare blive ved med at poste penge i det. Så der er også noget med, at vi skal tænke over, at det hele skal finansieres, for det skal ikke først ske i 2030; det er jeg fuldstændig enig med ordføreren fra Radikale i. Der må godt ske noget inden.

Jeg er så heller ikke så bekymret for, hvis det bliver i 2025 og 2026, at vi så taber en hel generation af børn på gulvet, på grund af at vi ikke får det gjort, for de bliver jo uddannet nu. Jeg har selv boet i plejefamilie ved en fantastisk uddannet pædagog, som lige nøjagtig står for alt det, jeg håber at vi kan få ind i den her uddannelse. Selvfølgelig skal fagligheden være i top, men i sidste ende gælder det om at kunne agere sammen med børn og gøre vores børn til gode samfundsborgere. Det er ikke så meget, om vi gør pædagogerne aktivt demokratisk deltagende, for det er jeg ligeglad med. Hvem de stemmer på, eller hvem de har lyst til at stemme på, skal de holde fra vores børn; det skal familien nok fortælle dem. Det, de skal være i stand til, er selvfølgelig at gøre vores børn interesserede – interesserede i at være en deltager i et demokratisk samfund.

Så hvis man holdt op med at skrive det på den der måde og så bare skrev fagligheden og ikke tingen med den personlige udvikling, havde jeg nok have været mere tryg ved det. Lige nu er Nye Borgerlige fuldstændig tryg ved vedtagelsesteksten fra regeringen, og den kommer vi også til at tilslutte os.

Selv om Venstres ordfører før stod og smældede med, at vi aldrig nogen sinde tager ansvar i Nye Borgerlige, så gør vi det jo. Vi er jo faktisk med i rigtig mange aftaler. Vi var faktisk også gerne kommet til flere samtaler om f.eks. finansloven, men vi blev faktisk ikke indbudt. Så der gik noget galt. Men der er også mange, der er smuttet for os. Det kan være, at det kom i en forkert indbakke. Vi blev i hvert fald ikke indbudt, og så er det jo svært at tage ansvar. Vi har stemt for finansloven, skal det så siges. Til forskel for Venstre bliver jeg bare nødt til at sige, at det jo ikke er ansvar at kaste det, man siger og mener, på møddingen, fordi man får en ministerbil. Det er ikke ansvar.

Ansvar er at levere. Der ønsker jeg også, at ministeren tager det her seriøst. Det er selvfølgelig en meget lokal ting med de pædagogiske assistenter, som der ikke er råd til at få videre i systemet. Det skal vi have fundet nogle penge til, så vi får det løst. Så mange penge kan det ikke handle om. Fordelen ved dem er, at de viser, at de har interesse for børn. De har en erhvervsfaglig tilgang til det, og så læser de videre til pædagoger, når de går videre. Det giver god mening. Nogle gange skal vi også bare ordne de lavpraktiske ting.

Jeg har stor respekt for det, og jeg ved virkelig, at det kommer fra det rigtige sted fra fru Lotte Rod. Jeg er også sikker på, at hun er meget mere fagligt kompetent i det her. Så jeg kommer også til at lytte til fru Lotte Rod fremadrettet. Men der er jo selvfølgelig, som fru Lotte Rod også skal vide, den der bekymring om, at det bliver meget venstreorienteret for mig, når man skriver sådan der. Og så bliver jeg sådan lidt trist i stedet for at være positivt indstillet over for det fremadrettet. Men vi støtter vedtagelsesteksten i Nye Borgerlige.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak. Det her bliver jo en spændende debat. Nye Borgerlige vil lytte til De Radikale. Den havde jeg ikke lige set komme. Men jeg vil faktisk gerne teste ordføreren lidt. For ordføreren var lidt efter mig med hensyn til finansieringen af de pædagogiske assistenter, og jeg er jo fuldt på linje med ordføreren i, at de pædagogiske assistenter er meget brugbare, og at de har en stor effekt ude i vores pasningstilbud, og at de har mange gode kompetencer. Ordføreren sagde så, at den måde, jeg svarede på, var sådan noget a la Christiansborg og noget politisk hejs osv.

Nu har jeg siddet og kigget lidt og prøvet på at finde ud af, hvor mange penge Nye Borgerlige i deres finanslovsudspil har allokeret til pædagogiske assistenter, og der kan jeg ikke finde en eneste krone. Kan ordføreren så ikke fra landets fornemste talerstol fortælle os alle sammen, hvor mange penge man i sit finanslovsudspil har allokeret til pædagogiske assistenter, når man nu var så voldsomt efter mig?

Ordføreren.

Men nu er virkeligheden jo, at vi i Nye Borgerlige vel sådan på en god dag lige nu er 2½ medlemmer, og det er rigtig flot for et regeringsbærende parti at sige, at Nye Borgerlige ikke kommer med nogen indspil, når det, der skete, var, at vi kom til en første forhandling om finansloven og sagde, at vi nok skal prøve at hjælpe med at finde penge både til det ene og det andet, at vi rigtig gerne vil være med i en finanslov, og man så ikke blev indbudt. Så der er ikke noget finanslovsudspil, for jeg tænkte, at jeg nok får en indbydelse, og jeg så kan bruge energien på det, men det mente regeringen jo tydeligvis ikke at vi skulle.

Så det er igen sådan lidt flot fra Venstre, men man kan jo sige, at virkeligheden rammer Venstre til næste valg ifølge meningsmålingerne. Så prøver I at komme ned på et sted, hvor man ikke laver finanslovsforslag, fordi man ikke har finansieringen til det. Men jeg vil sige, at der vist ikke er nogen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige både går ind for familie og for pædagoger, og nu har jeg ikke været inde at kigge på jeres hjemmeside, men jeg ved, at der på vores ligger en fuldt finansieret plan, og der kan Venstres ordfører bare gå ind og se, at der er masser af penge. Men det kræver jo selvfølgelig, at der er lidt med noget offentligt bal på slottet i EU og noget, vi skal give køb på. For det er der, vi finder vores finansiering.

Tak. Ordføreren har trykket sig ind for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kan forstå, at man, på trods af, at man skosede Venstre for ikke at have allokeret penge til pædagogiske assistenter, så heller ikke selv har prioriteret det i sit finanslovsudspil, fordi man faktisk slet ikke har noget. Så alt det der med Christiansborghejs osv., det der med, at man siger, hvad man mener, og man mener, hvad man siger, gælder så alle andre, men det skal bare ikke gælde Nye Borgerlige. Den tager jeg med herfra, samt at Nye Borgerlige vil rette sig ind efter Radikale Venstre. Tusind tak.

Ordføreren.

Nej, det, Venstres ordfører kan tage med herfra, er, at jeg mener nøjagtig, hvad jeg siger, når jeg får sådan en gang rundesnak fra et medlem, som er ordfører fra et af regeringspartierne, og det står jeg ved. Men det har vi jo hørt på rigtig, rigtig mange områder. Sjovt nok har Venstre haft rigtig, rigtig travlt med at cykle baglæns på alt det, de har sagt og gjort tidligere, og det døjer vi ikke med i Nye Borgerlige. For vi siger nemlig det, vi tænker, og gør det, vi siger, og nej, selvfølgelig har vi ikke mandskab til at lave et finanslovsudspil. Men ved du hvad, det gjorde vi, allerede dengang vi var fire mandater sidst. Så hvis Venstre bare kunne komme med sådan en helt lavpraktisk fornuftig forklaring på, hvordan man kan sige noget så konsekvent, at man ikke vil i regering, og man så køber det for et par lædersæder i en bil bagefter, så vil jeg være glad, og det burde man kunne med så stor en organisation bag ved sig.

Tak, og jeg vil minde ordføreren om, at man ikke anvender direkte tiltale.

Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen, som jo på en måde måske var den mest interessante af mange af de taler, der har været, fordi ordføreren sætter nogle ord på, hvad man ser som værdier for vores pædagogik. Altså, ordføreren må lige uddybe, hvad det var, der var specielt venstrefløjsagtigt, altså om det var det der med det demokratiske. For det, jeg lægger i den fagpersonlige dannelse, den etiske og kritiske bevidsthed, er jo lige præcis det, ordføreren faktisk sætter ord på, nemlig pædagogens ansvarlighed over for f.eks. det barn, man har ansvaret for, og så kritikken og refleksionen over, hvorfor man lykkedes med det her, eller hvad man skal prøve at gøre anderledes næste gang for at kunne gøre det endnu bedre for barnet. Det er jo præcis det, jeg synes er det vigtigste, altså den etiske, pædagogiske forpligtelse eller fordring, man har over for det barn, man er over for. Og i dag har vi en pædagoguddannelse, som er fuldstændig blottet for det i sine formål.

Så det er jo lige præcis det, jeg gerne vil have skrevet ind. Så skal vi ikke gøre det?

Ordføreren.

Jo, lad os endelig gøre det, og jeg kan også godt forklare, hvorfor det er sådan, at jeg som en helt almindelig håndværker siger det med den fagpersonlige dannelse over for en faglig dannelse. Og når man siger »fagpersonlig«, og man vil uddanne pædagogen til være en, som har interesse for og evnen til aktivt at medvirke i et demokratisk samfund, så tænker jeg, at okay, man skal være aktivt medvirkende. Men rigtig, rigtig mange af dem, som søger ind på pædagoguddannelsen, er i forvejen venstreorienterede. Hvad er det, man skal være aktivt medvirkende til? Det er der, min bekymring er. Skal man være aktivt medvirkende til at påvirke poderne, eller skal man bare være aktivt medvirkende til at gøre poderne interesserede i selv at være aktivt deltagende? Så det er, når ordføreren siger, at det er en fagpersonlig dannelse, jeg bliver bekymret. Havde det nu været en faglig dannelse, havde jeg jo nok været knap så bekymret.

Ordføreren for sin anden korte bemærkning.

I den kvalitetsundersøgelse, vi lige har fået af vores vuggestuer, er et af de tal, som gør rigtig ondt på mig, at det – mener jeg så det er – er to tredjedele af alle børn, som ikke får hjælp til at komme ind i legen. Det vil sige, at det er helt små børn, som oplever, at de andre leger med hinanden, og at de gerne vil være med, og at de simpelt hen ikke ved, hvordan de skal gøre. Det er jo nogle af de børn, som senere hen ender med at have det rigtig svært i skolen og føler sig udenfor, og som måske faktisk ender med at få det rigtig skidt og rigtig svært resten af deres liv. Derfor synes jeg, der er en forpligtelse til, at vores pædagoger skal hjælpe alle børn til at føle, at de er en vigtig del af fællesskabet, at de har noget at bidrage med.

Ordføreren.

Jamen fællesskabet i en børnehave er jo ikke nødvendigvis noget, hvor de behøver at være demokratisk involveret, altså politisk. For jeg læser også »demokratisk« som en politisk involvering, og det er jo måske dybest set der, hvor vi snakker forbi hinanden. Jeg mener stadig væk, at det, hvis man lavede det her om til at være knap så akademisk højtravende, som det er blevet til over et årti, og meget mere fagligt bundet i noget erhvervsuddannelse, hvor det handler om lysten til og de menneskelige egenskaber til at have med børn at gøre, så falder de fleste pædagoger meget naturligt at se ud over flokken, og så kan der selvfølgelig også være noget med normeringerne. Det køber jeg også fuldstændig ind på. Men at man sørger for, at børn inddrager hinanden, er jo den voksnes ansvar, uanset om man har en akademisk eller for min skyld også meget gerne en erhvervsmæssig uddannelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til alle deltagende ordførere for, synes jeg, en virkelig god debat. Også tak til Radikale Venstre for at have tage initiativ til at diskutere det her. Jeg synes på alle måder, det har været en opløftende debat, og hvis der er noget, der binder os sammen, er det jo et engagement i at få en god pædagoguddannelse. Jeg synes nærmest, engagementet driver ned ad væggene herinde: Der har været passionerede tale for sådan mere åndelighed, kritisk tænkning, mere musik og balance mellem teori og praksis i uddannelsen. Og hvis man skal omsætte det sidste til et slogan, lyder det, som om der er et ønske om mere praktik og lidt mindre Bourdieus. Tak til Nye Borgerliges ordfører for tilliden til, at det hele med mine egne ydmyge nordjyske rødder nok skal gå. Tak for det. Jeg bilder mig nu ikke ind, at de der rødder ligesom gør arbejdet af sig selv; der skal også noget handling på bordet.

Når vi diskuterer alle mulige ting, har vi jo sondringer imellem kvalitet og kvantitet, som om de er hinandens modsætninger, og det er de selvfølgelig også nogle gange. Jeg tror, at når det kommer til pædagoguddannelsen, er begge dele faktisk værd at tale om. Begge dele er på spil, og der er sådan set også en sammenhæng mellem de to ting.

Noget, vi ikke har diskuteret så meget i dag, er den rekrutteringskrise, som vi har på mange velfærdsuddannelser, herunder også på pædagoguddannelsen. I den anledning vil jeg bare flage, at jeg er glad for, at det lykkedes for ikke så længe siden at lave en justering af den udflytningsaftale, som blev indgået i sidste folketingssamling, så der nu alligevel ikke skal lukkes pladser i de fire store byer på de store velfærdsuddannelser. Det var der opbakning til i hele aftalekredsen, og det vil jeg gerne kvittere for. Det er et skridt på vejen, tror jeg, til at imødegå den rekrutteringskrise, der er, også til pædagoguddannelsen.

Så er jeg meget enig i det, som SF's ordfører, fru Sofie Lippert, sagde, nemlig at det her med rekrutteringskrise og kvalitet jo selvfølgelig også hænger sammen, men at højere kvalitet ikke løser rekrutteringskrise alene, men at en højere kvalitet i uddannelsen selvfølgelig kan være et skridt på vejen.

Så er der blevet spurgt til regeringens handlinger, og der blev også spurgt sådan meget detaljeret til, hvem det er, der har sat tingene ikke bare på pause, men trykket på stopknappen, må man forstå. Var det Socialdemokratiet? Var det Venstre, Danmarks Liberale Parti? Eller var det Moderaterne? Der tror jeg, jeg kan glæde fru Lotte Rod med, at der ikke er nogen, der har trykket på stopknappen; der er ikke nogen, der siger, at ting skal stoppe, og at nu vil vi ikke mere. Tværtimod synes jeg, regeringen længe har sagt, at vi anerkender, at der skal handles på baggrund af den evaluering af pædagoguddannelsen, der ligger. Så der er ikke trykket på nogen stopknap her.

Når vi så tager fat og så trykker på startknappen sådan for alvor, tror jeg – det er bare lige en refleksion fra min side – det er meget, meget vigtigt, at det, når vi gør det, så sker det med inddragelse af de parter, som faktisk kender sektoren og arbejder med den til daglig, og af respekt for deres faglighed. Det ved jeg, for jeg har lyttet mig til det, men jeg var desværre ikke selv en del af det, nemlig at man, da man udviklede den nye læreruddannelse, som træder i kraft til sommer, havde en rigtig, rigtig god og inddragende proces, som hele sektoren var rigtig glade for. Det tror jeg vi skal forsøge at eftergøre, når vi skal i gang med at kigge på en ny pædagoguddannelse.

Et af de elementer, som er bærende for den nye læreruddannelse, er jo respekten for kompetencefordelingen mellem os som politikere og så dem, der er faglige. Der er jo i virkeligheden i den nye læreruddannelse lagt meget stor vægt på, at der også skal være lokale friheder og faglige friheder til at gøre det, man er god til. Og i virkeligheden er det jo også et signal herfra om, at vi politikere jo ikke er pædagoger; det er ikke os, mener jeg, der skal fastlægge de pædagogiske metoder, og slet ikke her i Folketingssalen. Det tror jeg vi skal overlade til dem, som har forstand på det. Nu har jeg lyttet mig til, at vi har en pædagog i ordførerkredsen, og det er jo dejligt også på den måde at have en faglig ekspertise at drage nytte af, men jeg er som minister meget optaget af en ordentlig inddragelse af den berørte sektor, og at vi ikke går for langt i vores detailregulering fra politisk side, men faktisk insisterer på respekt for den faglighed, der bor også uden for Slotsholmen. Det tror jeg skal være mine bemærkninger for nu.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Ministeren siger, at hun synes, at det har været en dejlig debat. Jeg synes også, det er dejligt at diskutere pædagoguddannelsen, men jeg spurgte jo faktisk specifikt til, hvilke tanker regeringen gør sig om pædagogers fagpersonlige dannelse og etiske og kritiske bevidsthed og om formål og fag på pædagoguddannelsen. Det eneste, regeringen i dag har svaret med, er, at det har man ikke nogen holdning til endnu, og at det kun bliver en del af det generelle uddannelsesudspil. Derfor har jeg lyst til at spørge: Hvornår kan vi så forvente at regeringen nedsætter en udviklingsgruppe, som tager stilling til fag og formål i pædagoguddannelsen?

Ministeren.

Jamen det gør vi, når vi er klar til det. Altså, jeg kan ikke komme det nærmere end det. Herfra synes jeg at der kommer en meget tydelig tilkendegivelse af, at det skal vi i gang. Det næste, der skal ske, er jo så, at der sættes en dato på det. Det er vi ikke klar til endnu, men det skal vi nok blive. Vi har igangsat – og det ved ordføreren – et meget ambitiøst reformprogram af hele uddannelsessektoren. Vi er, som det er alle bekendt, startet med at kigge på en reform af kandidatuddannelserne på universitetet, men altså med en fuldstændig klar tilkendegivelse af, at vi skal hele vejen rundt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg kan jo godt høre, at det her kommer til at tage flere år, inden der så kan være en ny pædagoguddannelse. Derfor har jeg lyst til at følge op med: Vil ministeren så i det mindste sikre, at det midlertidige løft, vi har lavet, af pædagoguddannelsen kommer til at fortsætte ind i næste år?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig med på, at der er et midlertidigt løft, som udløber med udgangen af det her år. Det vil jo være noget, der i så fald skal adresseres i en finanslovsforhandling. Det kan vi ikke stå og tage her i en forespørgselsdebat om kritisk tænkning og en ny pædagoguddannelse.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 25. maj 2023.

Det næste punkt på dagsordenen er spørgetiden, men som meddelt på ugeplanen starter spørgetiden først kl. 13.00. Mødet genoptages således kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:26).