Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at give borgere mulighed for at tilbagebetale ikkeinddrivelsesparat gæld.

Af Dennis Flydtkjær (DD) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2023).

Jeg skal give ordet til Danmarksdemokraternes ordfører først. Værsgo.

Tak for det. Her i Folketinget har vi jo rigtig mange gange over mange år behandlet gældsområdet og de mange problemer, der har været på det. Jeg vil egentlig starte med at sige, at det her ikke er et forsøg på en gylden løsning, der løser alle udfordringerne. Forslaget handler om, at der er flere tusinde danskere, som oplever, at de ikke kan få lov til at betale deres gæld til det offentlige, fordi Gældsstyrelsen siger, at gælden ikke er inddrivelsesparat, altså at der ikke er lovhjemmel til det. Så det her er ment som en hjælp til dem, som faktisk gerne vil betale deres gæld og gerne vil have den ud af verden. Der er faktisk en del danskere, som har udfordringer med, at de ikke kan få lov til at tage et lån i huset – selv om de faktisk gerne vil betale, kan de ikke kan få lov. Nogle har faktisk betalt og så endda fået pengene sendt tilbage igen.

Der er jo nogle gode regler i dag, som er ment som en beskyttelse af borgerne, så man ikke må opkræve gæld, som der ikke er lovhjemmel til, og det er sådan set ganske fornuftigt, at der er den beskyttelse. Det er jo grundlæggende en god regel, som jeg også synes vi skal tilbage til på et tidspunkt, når systemet virker, men det gør det jo ikke i dag. Så den beskyttelse, vi har af borgerne, har jo vist sig at være en spændetrøje for mange, når de faktisk bare gerne vil af med deres gæld og videre med deres liv og kunne købe drømmehuset. Så det, der er forslaget her, er jo ikke den her løsning, der skal løse alt, men et forsøg på at løse det for de mennesker, som er bundet og ikke kan komme af med gælden, så de får lov til at frasige sig den her beskyttelse, hvis de faktisk bare gerne vil betale de 250 kr. eller 500 kr., eller hvad det nu kan være. Så det skal være op til den enkelte at vurdere: Jeg vil faktisk godt betale, selv om der kan være den rentebetaling, der er beregnet forkert, eller jeg godt ved, der har været et rykkergebyr, og det er helt okay, og det kan godt være, det er en forkert stiftelsesdato, men jeg anerkender, jeg har gjort det forkert. Jeg vil faktisk bare gerne betale og komme videre.

Så jeg håber, Folketinget vil tage en løsningsorienteret debat om, hvordan vi hjælper de her mange mennesker, som jo har en grundlæggende god beskyttelse, men hvor beskyttelsen så spænder ben for dem i de her sager, og om vi ikke skulle prøve at lempe de her regler, for at de så kan komme videre med deres huskøb eller bilkøb, eller hvad det kan være.

Tak for den motivering. Så er forhandlingen nu åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, også tak for forslaget fra Danmarksdemokraterne, som jo så ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der giver bedre mulighed for borgere til at betale deres gæld, uden at gælden er blevet vurderet inddrivelsesparat. Først og fremmest er jeg fuldstændig enig med forslagsstillerne og hr. Dennis Flydtkjær i, at det er utilfredsstillende, at nogle borgere oplever, at de ikke kan få deres gæld ud af verden. Det er ikke bare utilfredsstillende, det er også fuldstændig komplet uforståeligt, at man kan have gæld stående; man ved måske, hvad det er, men man kan ikke få lov til at betale det. Det giver jo ikke meget mening.

Selv om gældsinddrivelsen i dag kan siges at være genoprettet, er der altså stadig væk noget arv, som vi skal have gjort op med – en arv tilbage fra inddrivelsessystemet EFI – og problemer med, at gældsposternes oplysninger ikke uden videre kan lægges til grund for inddrivelse. Det betyder helt konkret, at der er en stor mængde gældsposter, som er det, der hedder ikkeinddrivelsesparate. Det betyder altså, at der er tvivl om, om gælden består, eller om størrelsen af gælden. Den tvivl kan f.eks. bestå i, om det er den samme gæld, som er sendt ind til inddrivelse to gange, eller om gælden rent faktisk er forældet.

Det siger sig selv, at Gældsstyrelsen ikke kan inddrive gæld, hvis der er tvivl om, om skyldneren rent faktisk skylder pengene. Det vil jo være ulovlig inddrivelse. Så det vil sige, at det kan man ikke fra statens side. Så kan jeg da også forstå, at forslagsstillerne er enige med mig i, at det grundlæggende er en god beskyttelse for borgerne, at Gældsstyrelsen ikke giver mulighed for at afdrage på gæld, hvis den er ikkeinddrivelsesparat. Det betyder så desværre, at der er nogle skyldnere, der oplever, at indbetalinger på gæld låses i en periode og herefter tilbagebetales, hvis Gældsstyrelsen ikke når at afklare, om gælden lovligt kan inddrives inden for en periode på 6 måneder. Det er altså helt konkret borgere, der indbetaler i en forventning om, at de så kan afdrage på den gæld, og som får de penge tilbage og stadig væk oplever, at der står nogle beløb, de ikke kan få lov til at betale og få ud af verden. Det er jo ganske uforståeligt for de fleste.

Reglerne på området afhjælper til en vis grad problemerne ved at give rentestop for gæld, hvis indbetalingen er af en vis størrelse og Gældsstyrelsen ikke kan nå at afklare fejlene inden for den nævnte periode på de 6 måneder. Samtidig er der i marts måned i år vedtaget et lovforslag, der indeholder regler om en bagatelgrænse for afskrivning af gæld på op til 200 kr. Disse nye regler, som jeg tror faktisk hele Folketinget stemte for, og tak for det, forventes at medføre, at ca. 245.000 skyldnere bliver gældfri. Derved afhjælpes en del af problemerne med borgernes forgæves forsøg på at betale gæld, som er ikkeinddrivelsesparat, men kun en del.

Gældsstyrelsen kan også i særlige situationer give borgerne mulighed for at indfri gæld, der ikke er inddrivelsesparat. Det er f.eks. muligt, hvis en borger på grund af den gæld ikke kan få et lån i banken. Der vil jeg også bare som en indskudt sætning her sige, at jeg selvfølgelig også har holdt møde med Finans Danmark og andre og sagt, at der er et problem med nogle borgere, der oplever, at en gæld, de har stående, og som de ikke kan afdrage, gør, at de ikke kan optage et lån. Det er selvfølgelig helt uholdbart, og det tror jeg alle er enige i, og det skal løses. I de tilfælde vil Gældsstyrelsen så på et senere tidspunkt vurdere gælden og returnere indbetalingen, hvis det skulle vise sig, at gælden ikke bestod.

Det ændrer jo desværre ikke ved, at der er nogle borgere, der stadig oplever, at Gældsstyrelsen ikke kan nå at afklare gælden inden for de 6 måneder og derfor returnerer borgerens indbetaling. Det vil jeg naturligvis meget gerne finde en løsning på. Skatteforvaltningen har også lavet en langsigtet plan for opkrævning og inddrivelse, hvor der indgår tiltag, der skal håndtere den gæld, som er ikkeinddrivelsesparat. Samtidig vil regeringen sammen med partierne bag aftalen fra juni sidste år om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige se på helt konkrete løsninger, der håndterer det problem, som det her beslutningsforslag handler om, nemlig borgernes forgæves forsøg på at betale gæld, som er ikkeinddrivelsesparat.

Som jeg har sagt, er jeg altså helt enig med Danmarksdemokraterne i, at der skal findes en løsning på de her problemer. Jeg er også altid glad for at modtage gode, konstruktive forslag til, hvordan vi løser de problemer. Der skal selvfølgelig være tid til, at vi også har en proces med den aftalekreds, der er, og det er vi faktisk i gang med. Det her kan jo ikke bestå ikketesten. Altså, der er jo ikke nogen, der kan være uenige i, at vi skal løse det her problem. Og der er en aftalekreds, som tager ansvar for, at vi også finder en løsning på det her. Jeg kan også sige her, at vi jo faktisk allerede har haft møder om det og dermed er på vej til at finde ud af, hvordan vi løser det her.

Derfor kan vi jo ikke som regering støtte en proces, hvor regeringen så ensidigt fremsætter et forslag på inddrivelsesområdet – hvis vi altså sagde ja til det her beslutningsforslag – uden at vi sådan set har enighed i aftalekredsen. Det ville være en mærkelig måde at forhandle på. Så derfor er det ikke af ond vilje, men bare for at sige, at jeg helt deler intentionen. Det er helt ubegribeligt for borgere, der står i den situation, at forstå, hvorfor der er gæld, man måske ved hvad er, men ikke kan få lov at betale. Omvendt tror jeg også, de fleste forstår det, når de får forklaringen om, hvorfor det også ville være meget, meget svært at forestille sig, at staten kunne tage imod penge eller indkræve en gæld, man var usikker på var helt korrekt. Det kan jo være små udsving, men stadig væk retssikkerhedsmæssigt et problem. Det vil sige, at vi står i den situation, at der er et gammelt it-system, som har efterladt os med et problem her. Det skal vi løse, og vi skal også gerne løse det relativt hurtigt. Det er jeg klar til. Det sidder jeg og snakker med aftalekredsen om, og det synes jeg også er den rigtige måde at gøre det på.

Den gode fortælling her er jo, at meget går bedre også på gældsområdet. Det nye system, vi har bygget op til gældsinddrivelse, inddriver år for år flere og flere penge. Og bunken, som jo er tårnhøj – vi er altså oppe over 150 mia. kr. i offentlig gæld – eller kurven knækker vi jo nu med den aftale, der er lavet. Én ting var bagatelgrænsen, som jeg nævnte her, men vi halverer jo sådan set også renten fra de 8 pct. til de 4 pct., og vi er ved at lave en langsigtet plan for, hvordan vi ikke bare knækker kurven, for det er vi jo sådan set i gang med at gøre, men faktisk også får ryddet op i de bunker.

Jeg har tidligere sagt, og det vil jeg også gentage her, at vi skal være færdige inden 2030. Jeg håber da, vi er færdige i god tid inden, for der er lang tid til 2030. Men det er en fælles opgave, og derfor vil jeg også bare igen slutte af med at kvittere for – også til Danmarksdemokraterne – at man faktisk tager ansvar, og at hele Folketinget stemte for, også dem, der ikke er en del af aftalekredsen. Det tror jeg er meget, meget værdsat. Og med alle de ord og tilkendegivelser vil jeg sige tak for beslutningsforslaget, og af de årsager, jeg forklarede, kan vi ikke umiddelbart støtte det.

Tak til skatteministeren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak til skatteministeren for en god tale, som både rundede de udfordringer, der er, og også de muligheder, der allerede er i dag, men det er selvfølgelig ikke nok med dem. Jeg synes faktisk – i hvert fald sådan som jeg kan lytte mig til det – at man er meget imødekommende over for den her problemstilling. Så oprigtigt tak for det.

Jeg vil egentlig bare spørge, om man ikke kan komme til at være en del af de drøftelser, for vi har jo den udfordring i Danmarksdemokraterne, at vi er et så nyt parti, at vi slet ikke var der, da man lavede den her aftalekreds. Det er jo ikke en forligskreds, der er. Jeg har fuld respekt for, at man gerne vil drøfte det med sin aftalekreds for at være loyal over for dem. Det er jo reel politik på Christiansborg. Det er jo sådan, man gør det. Men vi har jo oprigtig talt ikke haft en chance for at komme med. Så jeg vil egentlig bare høre – for vi har jo en naturlig interesse i det, og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget – om det er muligt at komme med, om ikke andet så bare til drøftelserne af det her specifikke emne. Så er jeg med på, at der kan være alle mulige andre ting i en aftalekreds, man ikke kan være en del af, men når nu vi har interessen for det her emne, vil jeg høre, om vi kan være med om bordet bare om den her del.

Værsgo til skatteministeren.

Jamen jeg har faktisk gjort det på ejendomsområdet – som jo fylder utrolig meget for os alle sammen, og hvor der også er bred opbakning i Folketinget, også fra dem, der ikke er med; der er så en forligskreds – at jeg har taget alt det materiale, forligskredsen får, og givet det til alle de partier, der ikke er en del af forligskredsen. Jeg har også ad flere omgange haft mulighed for at præsentere det bredt i Folketinget, så alle partier kan få indsigt i, hvor vi er. Jeg har endda også været så lemfældig at give pressen adgang til det, så man kan se mange af de historier, der er, fordi det fylder og er så vigtigt. Her har vi en relativt ny aftalekreds, og jeg har ingen intentioner om at lukke nogen ude. Det havde jeg heller ikke i forhandlingerne, da vi lavede aftalekredsen. Så det spørgsmål må vi selvfølgelig tage op i aftalekredsen.

Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det svar, og det er også helt fair, at man er nødt til at spørge de andre aftalepartier, om man vil have andre partier med. Det er jo også helt normal kutyme. Så tak for, at man i hvert fald vil overveje det.

Kan ministeren bekræfte, at det her er en af mulighederne, man så trods alt kigger på? Jeg er med på, at der også kan være andre. Og der kan være gode embedsfolk i Gældsstyrelsen, som har nogle andre løsninger. Men er den her konkrete mulighed en af dem, man kigger på, altså hvor man kan frasige sig den her ret? Om ikke andet kunne man i hvert fald lave sådan et vindue, ikke permanent, men måske 1 år f.eks., hvor man kunne få lov til at betale sin gæld, hvis man gerne vil af med den. Så er det her en af mulighederne, man opererer med?

Værsgo til skatteministeren.

Vi har faktisk et katalog af muligheder, der samlet set gerne skulle løse det her problem. Det at frasige sig gælden er ikke en af dem. Vi har overvejet det, men det giver nogle andre problemstillinger, i forhold til at hvis du har noget gæld til det offentlige, skal det være lovligt at indkræve den. Men kan man frasige sig den? Kan man sige: Hvis det er en gæld på 4.000 kr., så betaler jeg 4.500 kr., og så er det ude af verden? Det kan vi heller ikke. Det ville simpelt hen ikke være rigtigt, heller ikke juridisk, at staten på den måde kunne sige: Så er vi det kvit. For hvis du så ikke skyldte de penge, så har vi sådan set fået 4.500 kr., vi ikke var berettiget til som stat. Nu taler jeg meget som stat. Det er jo lidt mærkeligt at stå her som politiker og på den måde tale som stat. Der er jo noget helt grundlæggende retssikkerhedsmæssigt på spil her. Men det at løse det her vil jeg i hvert fald gerne give håndslag på at jeg arbejder meget intensivt på.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Når man stiller sig herop på talerstolen, er der somme tider sager, der er sjovere at forklare og diskutere end den, vi har lige her, synes jeg. Forslagsstillerne er kommet med en meget konkret problemstilling, og jeg synes, at den dialog, vi lige har haft mellem skatteministeren og ordføreren for forslagsstillerne, jo præcis viser, at der nok ikke er så langt imellem os.

Så jeg har en ordførertale her, og jeg kunne godt holde en fin ordførertale og egentlig gentage mange af de argumenter, som skatteministeren er kommet med. Det tror jeg egentlig at jeg vil undlade og i stedet for erkende, at der er de udfordringer her. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at man ikke betale sin gæld. Jeg tror, at mange har det godt med at kunne lægge sig til at sove om aftenen og vide, at de har betalt deres gæld. Så derfor kan jeg godt forstå, at der er mange, der undrer sig over det her og synes, at det er ulogisk, at man ikke kan.

Men vi må bare erkende, at der er nogle ting i vores opkrævningssystem, som skal rettes til. Der arbejdes meget seriøst på det, og dialogen, vi lige har været vidne til, viser jo, at der fuldt fokus på det, og der er, som jeg hørte det, ikke de store uenigheder om det. Men det ændrer jo ikke ved, at det er vigtigt for en opposition at påpege det, når der er nogle problemstillinger som det her. Det er jo en vigtig del af opgaven i et demokrati.

Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, men vi lytter meget til, hvad der er blevet sagt. For det er en konkret problemstilling. Begrundelsen for ikke at støtte det er primært, at det skal indgå i forligsparternes dialog, når vi kommer videre. Jeg hørte, at der er et bredt flertal, også fra forslagsstillernes side, for at medvirke positivt i det, ligesom det er sket med tidligere forslag om det her. Så Socialdemokratiet støtter det ikke, men glæder sig til, at vi får ordnet de her problemer.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Også tak til Socialdemokratiet. Jeg ved godt, at det er det samme parti som ministerens, men det er trods alt to forskellige ting i den sammenhæng. Ministeren taler jo bredt for regeringen. Men tak for, trods alt, at være villig til at kigge på det. Jeg vil egentlig også bare høre Socialdemokratiet, om de som et af partierne i aftalekredsen vil være indstillet på, at man fra Danmarksdemokraternes side kan få lov til at være med til i hvert fald bare at kigge på den her konkrete problemstilling om ikke andet.

Så vil jeg også bare nævne, at der jo er 320 medarbejdere, der sidder i Gældsstyrelsen og kun rydder op i gamle gældsposter. Hvis vi kunne få nogle af de her poster væk – jeg er med på, at det ikke er alle – ved at folk bare får lov til at betale deres ting, kunne det være, at vi kunne frigøre nogle af de medarbejdere til faktisk at lave noget andet skattekontrol eller bare noget andet offentlig service. Det kunne måske også være et meget godt argument. Ud over at hjælpe borgerne med at komme af med deres gæld kunne man måske også hjælpe Gældsstyrelsen, ved at de 320 medarbejdere kunne lave noget andet.

Værsgo til ordføreren.

Vi ser meget positivt på dialogen sammen med de øvrige parter i aftalen. Så det er vi meget positive over for. Med hensyn til de 320 medarbejdere vil jeg sige: Jeg kan ikke vurdere, om man lige kan omstille dem fra at lave det ene til det andet. Men hvis det kan lade sig gøre, håber jeg faktisk på, at skattesystemet er så effektivt, at det er noget, man gør som en naturlig del af den daglige drift.

Jeg håber, at skatteministeren har hørt det, og så kan han jo vurdere, om man kan ændre i arbejdsgangene og på den måde få udnyttet de mange gode folk, der er i skattevæsenet. Dem skal vi også rose en gang imellem.

Tak til hr. Per Husted, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse en vigtig debat (Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Danmarksdemokraterne). Undskyld, Danmarksdemokraterne. Der er så mange partier, at det er svært at holde styr på. Under alle omstændigheder tak for at rejse debatten, for det er en, og jeg vil godt tage ordet skandale i min mund. Det er helt urimeligt, at borgere ikke kan komme ud af et angiveligt gældsforhold, de har til staten. Der kan være tale om rykkergebyrer f.eks., altså en registreringsafgift, der er blevet betalt, men måske ikke er betalt til tiden, så der er kommet et rykkergebyr og løbet renter på osv. Skattemyndighederne kan ikke fortælle, hvor mange renter der er løbet på, og ved ikke, om gælden måske er blevet betalt rettidigt, og derfor skulle rykkergebyret ikke have været opkrævet. Man kan kort sagt ikke fortælle borgeren, hvor meget der præcis skyldes, og derfor er gælden det, man kalder ikkeinddrivelsesparat. Det har så betydet indtil for nylig, at der løber renter på – endda ret store renter, det, vi kalder procesrenter – hvilket er helt urimeligt, når borgeren simpelt hen ikke kan få lov til at betale sin gæld.

Så fra Venstres side er vi et hundrede procent enige i, at problemet er stort, og at problemet skal løses. Men den løsningsmodel, der lægges op til, er ikke den rigtige, og lad mig kort forklare hvorfor. Altså, det ville jo betyde, at borger A måske vælger at betale nogle penge for at komme ud af sin gæld, og borger B vælger at sidde på hænderne og undlader at foretage sig noget. Senere finder man så ud af, at borger A faktisk slet ikke skulle have betalt pengene – gælden var forældet – og så vil borger A jo med ret stor sandsynlighed sige: Hov, det er ikke i orden, jeg vil gerne have mine penge tilbage.

Det kunne også være, at man var i en situation, hvor vi på et senere tidspunkt måtte erkende, at vi ikke kunne komme i bund med de her bunker, og at vi derfor blev nødt til at eftergive gæld. Så ville man altså have nogle borgere, der frivilligt havde betalt deres gæld, og andre borgere i samme situation, som ville få eftergivet deres gæld. Det ville heller ikke være rimeligt med den forskelsbehandling. Så derfor er problemet reelt, og problemet skal løses, men den løsning, der peges på i beslutningsforslaget, er ikke den rigtige.

Det, vi i stedet for skal gøre, er bl.a. at kigge på den her bagatelgrænse. Altså, Venstre har været ude at sige, at bagatelgrænsen skal være langt højere end de 200 kr., som vi allerede er blevet enige om. Vi skal have en bagatelgrænse, som er højere, for så får vi virkelig ryddet ud i rigtig, rigtig mange gældsposter. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at vi er i den situation, at der er så meget gæld, som jo altså samlet set beløber sig til et stort beløb; men når vi er en situation, hvor det koster flere penge at inddrive gælden end beløbet på gælden, så er det jo at smide gode penge efter dårlige, og det skal vi simpelt hen ikke gøre. Derfor skal vi have revet plastret af og få eftergivet rigtig meget af den her gæld, sådan at skattemyndighederne kan koncentrere kræfterne om de gældsposter, der er af en vis størrelse, så vi kan få ryddet op og forhåbentlig ikke kommer i den her situation igen.

Så tak til Danmarksdemokraterne for at rejse en vigtig debat. Vi tager det meget alvorligt fra Venstres side – det gør vi i hele regeringen – at vi får løst problemet, men altså ikke med den løsningsmodel, som der peges på i beslutningsforslaget.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen og specielt ordene om, at man tager problemstillingen seriøst. Det er jo fair, at man ikke synes, at det her er den rigtige model. Men jeg vil bare med hensyn til det konkrete eksempel, hr. Jan E. Jørgensen kom med, nævne, at det er borgerens eget valg. Som Berlingske beskrev i en artikel, var der en person, der konkret havde 242 kr. i gæld og havde problemer med at låne både til hus og bil på grund af det. Jeg tror egentlig godt selv, at borgeren kan træffe et valg på et oplyst grundlag og sige: Det kan godt være, at jeg om 5 eller 8 år finder ud af, at jeg slet ikke skulle have betalt de 242 kr., men nu er det i hvert fald ude af verden.

Men det er jo så borgerens valg, og det, det går ud på, er, at man selv får mulighed for at vurdere, om man vil frasige sig den her beskyttelse, som er grundlæggende god – det er jeg enig i. Det er klart, at hvis man skylder 200.000 kr. og er i tvivl om, om renteberegningen har været rigtig, så afskriver man ikke den her ret. Det vil typisk dreje sig om folk, der skylder små beløb, og jeg synes, det er svært at se, hvorfor det er en dårlig idé i forhold til bare at afskrive hele paletten. Det sidste tror jeg da kan krænke folks retsfølelse, fordi man så slipper for at betale. Her betaler folk, vel vidende at det godt kan være, at de ikke skulle have betalt, men det er deres valg.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er slet ikke rimeligt at sætte borgeren i den situation. Altså, den her gæld på 242 kr. skal efter Venstres opfattelse helt stryges. Den skal annulleres, den skal afskrives. Det er det ene.

Det andet er, at borgeren jo heller ikke skal stå i en situation, hvor vedkommende ikke kan låne penge i sin bank på grund af så lille et beløb. Derfor er der også, som skatteministeren redegjorde for i sin tale, muligheder for, at man så kan få behandlet sagen, at man kan få et papir fra Gældsstyrelsen, som man kan aflevere i banken, og hvor der står, at gælden er af en begrænset størrelse, og at borgeren gerne vil betale den, men ikke kan, fordi gælden ikke er inddrivelsesparat. Der er det aftalt med Finans Danmark, at så kan man altså låne penge til bil, båd og hus, og hvad det nu måtte være, på trods af den her lille gæld. Så den del af problemet er sådan set allerede løst. Men vi skal ikke stille borgerne i den situation, at de betaler for at få fred, hvis det er et beløb, de måske i virkeligheden slet ikke skylder.

Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Hvor høj skal bagatelgrænsen så være ifølge Venstre? Er det 1.000 kr., eller er det 10.000 kr.? Og bliver der så ikke alligevel samme forskelsbehandling? For hvis grænsen nu er 10.000 kr. og der er en, der skylder 10.001 kr., så skal vedkommende betale sin gæld, men den, der har en gæld, der ligger lige under grænsen, skal så ikke betale. Altså, det giver jo også nogle udfordringer, vil jeg bare sige. Jeg er med på, at der er nogle dilemmaer i det her, og det er ikke rimeligt over for borgerne, men jeg kan bare ikke se, hvorfor det her er en dårlig løsning på det. Det kan godt være, at man skal kigge på bagatelgrænsen på 200 kr., men man åbner vel bare døren for nogle andre udfordringer, hvis man går den vej, som Venstre siger.

Værsgo til ordføreren.

Jamen en bagatelgrænse løser heller ikke alle problemer, det gør den ikke. Hvor høj den skal være, skal vi jo have afklaret i forhandlingerne. Vi har fra Venstres side sagt, at vi gerne ser, at den bliver høj. 10.000 kr. er i overkanten, men den må gerne være over 1.000 kr. Det tager lang tid at få gennemgået de her sager, og der er desværre rigtig, rigtig mange af dem. Jeg så en beregning, der viste, at det ville kræve 11.000 medarbejdere, der ikke skulle arbejde med andet i et år, før man kunne komme nogenlunde ned i bunkerne. Så vi er simpelt hen nødt til at få ryddet op i rigtig, rigtig mange af de her gældsposter, og der er den enkleste løsning at indføre en bagatelgrænse, og så får man ryddet rigtig meget til side, og så kan medarbejderne koncentrere sig om de sager, hvor det rent faktisk giver mening, hvor der er nogle penge at komme efter, og så få de sager løst hurtigst muligt.

Så er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til, jeg havde nær sagt Socialdemokraterne for talen. Jeg vil spørge Venstre om det forhold, at der er nogle borgere, der mener, at de ikke kan få et lån i banken, fordi der åbenbart er noget ikkeinddrivelsesparat gæld. Det er jo reelt penge, som det ikke er afgjort at man skylder. Hvad mener Venstre om det? Jeg må indrømme, at jeg nok tænker, at det er oplysninger, som banker overhovedet ikke skal have adgang til. Så længe der ikke er nogen gældspost, bør det jo ikke indgå i en vurdering af boliglån og andet.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg lige husker det – men nu bliver jeg lidt i tvivl – er det sådan, at når man vil låne penge, så giver man selv banken mulighed for at tjekke, hvad man har af gæld. Når banken så henvender sig i Gældsstyrelsen, vil den få at vide, at man har en gældspost. Men hvis den gældspost består i ikkeinddrivelsesparat gæld, medfører det ikke, at man ikke kan låne penge. Det er aftalt med Finans Danmark. Enten kan man, om jeg så må sige, springe køen over og få behandlet gældsposten, eller også kan man få dokumentation fra Gældsstyrelsen på, at gælden er ikkeinddrivelsesparat, og derfor kommer det ikke til at betyde noget, i forhold til om man kan låne penge eller ej. Og jeg skal endnu en gang beklage, at jeg tog fejl af ordføreren for forslagsstillernes tidligere parti og hans nuværende parti – det skal jeg bestræbe mig på ikke at gøre igen. Så tak for den morsomme og lidt kække bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Så kan jeg give ordet til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Jamen det er næsten også svært at følge med i det tempo, der bliver oprettet nye partier i. Nå, men det er ligegyldigt. Jeg glæder mig til lige at få afklaret, hvad status egentlig er, for jeg vil sige, at det nok vil være vores opfattelse, at selv om man selv giver et tilsagn, bør Gældsstyrelsen ikke udlevere oplysninger om gæld, som reelt ikke er der, fordi det ikke er afgjort, at man skylder penge. Vi ved jo godt, at magtforholdet er sådan, at når en bank kommer og spørger, om de må se et eller andet, før de kan give et lån, så er man nødt til at sige ja. Der mener jeg måske bare, at der skal være en bremse på det, så de ikke får de data, selv om man giver adgang til det.

Værsgo til ordføreren.

Det må vi tage i drøftelserne. Jeg ved ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre på den måde at sondre mellem gæld, der er inddrivelsesparat, og gæld, der ikke er inddrivelsesparat, når man trækker de oplysninger fra Gældsstyrelsen. Det kan muligvis lade sig gøre. Det tør jeg ikke love her fra talerstolen, men lad os drøfte det i forhandlingerne.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Danmarksdemokraterne at hjælpe de mange danskere, der er endt i en uhensigtsmæssig situation, hvor de ganske enkelt ikke kan få lov til at afdrage på deres gæld til det offentlige. Det er problematisk, for det skal naturligvis ikke være sådan, at det skal have konsekvenser for folk, hvis de gerne vil afdrage på deres gæld til det offentlige. Men grunden til, at gælden ikke er inddrivelsesparat, er ikke ubetydelig. Det er for at sikre, at det har retskraft, så folk ikke indbetaler penge, de ikke skal. Det siger sig selv, at Gældsstyrelsen ikke kan inddrive gæld, hvis der er tvivl om, om skyldneren rent faktisk skylder penge.

Men jeg anerkender, at der er et problem og en udfordring, som skal løses. Derfor vil vi i Moderaterne forholde os til de kommende initiativer i aftalekredsen, og vi vil derfor være opmærksomme på, om initiativerne har den ønskede effekt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Gældsstyrelsen har oplyst, at det i gennemsnit tager 90 minutter at gennemgå, om sådan en sag er gyldig eller forældet eller helt skal bortfalde. Der er ifølge de sidste tal, jeg har fået, omkring 14 millioner fejlbehæftede poster. Det vil sige, at det vil tage 21 millioner timer at gennemgå dem alle sammen. Omregnet til personer svarer det til, at man skal bruge 11.000 fuldtidsansatte i et år. Der er ca. 320 mennesker, der sidder med opgaven i dag. Det betyder, at det vil tage 34 år at komme til bunds i det her, og i øvrigt kommer der løbende nye sager til. Det er ikke sådan, at der er en fast bunke, som man er igennem efter 34 år.

Hvis man nu som den person, der optrådte i Berlingske, skylder 242 kr., hvor lang tid skal man så vente på, at man kan få lov til at betale sin gæld? Det er jo der, det her forslag kommer ind i billedet. Skal man ikke have lov til at sige: Jeg vil ikke vente 34 år; der kan godt være fejl i renteberegningen, men jeg anerkender, at jeg har fået et rykkergebyr, som jeg ikke har betalt, og jeg vil faktisk gerne have det ud af verden? Med den sagsbehandlingstid, der er lige nu, kan det tage op til 34 år, inden folk får at vide, om de skylder pengene eller ej. Er det rimeligt?

Værsgo til ordføreren.

Nej, selvfølgelig er det ikke rimeligt. Det her bærer jo præg af at være et levn fra det gamle inddrivelsessystem EFI. Det skal vi sådan set være obs på, og det synes jeg faktisk også vi har drøftet i aftalekredsen. For det er ikke rimeligt, at folk lige pludselig ikke kan låne penge. Det er ikke rimeligt, at man står i en situation, hvor man faktisk rigtig gerne vil betale, men ikke kan.

Tak, og værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Det andet regeringsparti, Venstre, sagde jo, at man gerne ville hæve bagatelgrænsen, og at det kunne være en af løsningerne. Men hvis man fortsatte med at sætte den op og barberede 10 år af sagsbehandlingstiden, ville det så være rimeligt, at man skulle vente 24 år? Jeg synes jo, at 10 år eller 8 år sådan rent retssikkerhedsmæssigt stadig væk er helt urimelig lang tid for mennesker at skulle sidde og vente på at få lov til at betale den gæld, som de måske har eller måske ikke har. Så kunne det ikke være en mulighed, at man sagde det her til borgerne. Det er jo deres eget valg at betale de her penge; de vil bare have gælden ud af verden og ikke vente 34 år eller med en højere bagatelgrænse måske 20 år. Så kunne det her ikke godt være en del af løsningen om ikke hele løsningen?

Værsgo til ordføreren.

Jo, det kunne det sådan set godt, og jeg tror også, at hr. Jan E. Jørgensen faktisk sagde, at det der med at hæve bagatelgrænsen jo ikke løser alle problemer. Det kan jeg høre på Danmarksdemokraterne at I sådan set også er enige i, og det er vi sådan set også, så derfor er det jo vigtigt, at vi i aftalekredsen finder nogle initiativer og løsninger, som gør, at folk ikke skal vente 10, 20, 30, 40 år på at få inddrevet deres gæld.

Tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Så skal vi videre i talerrækken, og det er hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med at takke hr. Dennis Flydtkjær og Danmarksdemokraterne for et rigtig godt beslutningsforslag; det er relevant, det er veltimet, det er velargumenteret, og det er et af dem, man også gerne selv ville have fremsat.

Når 145.000 danskere har forsøgt at betale deres gæld til det offentlige, men har fået pengene ført tilbage til deres konto – ofte tilmed uden en forklaring – men stadig væk står som skyldnere, har vi et meget stort forklaringsproblem. Det er tæt på helt umuligt at forstå. Man har gæld til det offentlige, som man gerne vil afvikle, men det kan man ikke få lov til. Til gengæld kan man stadig væk i mange tilfælde få lov til at have en gæld, der står og bliver tilskrevet renter; den vokser, men man kan ikke afvikle den. Det er helt urimeligt, og det er ikke noget, der er acceptabelt inden for vores samlede skattesystem.

Det er folk med ikkebetalte togbøder, med en afgift til biblioteket, eller det er folk, som skylder småbeløb i skat. I langt de fleste tilfælde er det her jo ikke store gældsposter, som det også har været oppe i debatten. Størstedelen af de 145.000 danskere – langt størstedelen – har forsøgt at indbetale mindre end 1.000 kr. Det er småskyldnere.

Så kan man så sige: Skidt pyt – det drejer sig kun om 1.000 kr., og man kan betale gælden på et tidspunkt, når den er inddrivelsesparat. Men det har jo konsekvenser i mellemtiden. Ikke nok med, at der bliver tilskrevet renter, det har også konsekvenser, hvis man skal have et lån i banken, som det også har været oppe i debatten. Helt simpelt sagt er det uacceptabelt, og det mener vi i SF – ligesom alle andre, jeg har hørt i debatten – at det er. Det er jo også noget, Folketingets Ombudsmand har italesat ret direkte, altså at det er en lidt speciel retsstilling for borgerne og der er problemer med kommunikationen.

Så det er afgørende for os, at vi får rettet op på det, så vi sikrer, at langt færre borgere står med gæld, som de ikke kan få lov at afdrage, og at det sker langt hurtigere, og derfor er vi også sympatisk indstillet over for Danmarksdemokraternes forslag. Hr. Dennis Flydtkjær sagde før, at der samlet lå 14 millioner fejlramte gældsposter. Det seneste tal, jeg har kunnet læse, er 15 millioner fejlramte gældsposter, og det viser jo, i hvert fald hvis det er udtryk for udvikling, at vi ikke bevæger os den rigtige vej, men den forkerte vej.

Vi synes som sagt, at det her er et sympatisk forslag. Det er også et forslag, som bevæger sig ind i den juridiske diskussion af, hvad der reelt kan lade sig gøre, hvor meget man vil kunne frasige sig den retskraft, der ellers skulle være på gældsposten, og hvad man kan give lovhjemmel til. Om det er muligt juridisk, er uklart for mig, men det er sympatisk, og vi vil gerne afklare det i den videre proces, ligesom vi – som de andre partier, der tidligere har været på talerstolen – er indstillet på at kigge på andre løsninger. Tak for ordet.

Tak for den tale til hr. Sigurd Agersnap fra SF. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre i talerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det snyder lidt med talerrækken, når forslagsstillerne er fra Danmarksdemokraterne og jeg altid sidder og venter på, at det er Danmarksdemokraterne, der skal sige noget før mig. Så jeg beklager, at det tog en lille løbetur herop.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær og Danmarksdemokraterne for forslaget, og tak til ministeren for tilkendegivelsen af at dele bekymringerne her. I Liberal Alliance synes vi også, det er helt urimeligt for de klemte borgere, og arbejder også aktivt i den her aftalekreds for at afhjælpe problemerne, så godt vi kan. Vi værdsætter de mange gode kræfters arbejde for at gøre gælden inddrivelsesparat, som vi ved pågår, og vi værdsætter også de politiske tiltag såsom rentesænkningen og bagatelgrænserne, som mindsker gældsbunken alt i alt. Og som ministeren er inde på, kan vi se ind i, at den samlede statsgæld via misligholdt gæld her falder på sigt.

Vi synes, at forslaget er superfint. Hvis folk selv vedkender sig gælden, kunne man jo sige, at de så også vedkender sig, at den er inddrivelsesparat, og det synes jeg egentlig er et sundt nok princip, som vi ser andre steder. Jeg vedkender mig også, at jeg ikke er nok inde i de juridiske detaljer til at sige, om der er nogen andre stopklodser, der kunne gøre det, men så længe de ikke er kendte, vil Liberal Alliance stille sig positivt over for forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance og går videre i talerrækken til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Der er vel to steder, hvor det er helt sikkert, at man kan afsløre hemmeligheder, uden at det kommer ud i en bredere kreds, og det ene er i en ph.d.-afhandling, og det andet er i Folketingssalen sådan en sen eftermiddag her i en sag, som ikke bliver dækket af medierne. Derfor vil jeg komme med den afsløring, at jeg er en skyldner. Jeg skylder penge til det offentlige.

Jeg skylder 13 kr., og hele sidste år, i 2022, er jeg hver måned blev tilskrevet 4 øre i rente. Det er gæld, jeg har i min virksomhed, og jeg er ikke helt sikker på, hvor den stammer fra, men jeg tror nok, at den stammer fra, at jeg på et tidspunkt i 2022, fik et brev fra myndighederne om, at de mente, at jeg skyldte nogle forskellige ting i min virksomhed, som lå 5-6 år tilbage, men de havde ikke lige haft mulighed for at kigge på det i mellemtiden, så nu sendte de det her brev, og jeg sagde: Okay, det betaler jeg så. Jeg tror, det bl.a. var nogle rykkergebyrer for nogle regninger, som de sagde at jeg havde betalt for sent, og som jeg ikke havde været opmærksom på var betalt for sent, og så var der påløbet et rykkergebyr, som jeg åbenbart ikke havde fået betalt. Så ringede jeg ind til Gældsstyrelsen og spurgte ind til den her gæld, og så fik jeg at vide, at jeg skulle betale om fredagen. Det ender så med, at jeg først får betalt mandag eller tirsdag. Derfor påløb der 13 kr. i rente i mellemtiden, inden jeg fik betalt.

De her 12 renteposteringer i 2022 skal jeg jo så i princippet lave bilag på hver måned. Det skal indgå i mit årsregnskab, og min revisor skal kigge på dem, og således kan vi få en masse sjov ud af det. Det er simpelt hen for småligt et system, vi har, og det er et utroligt spild, ikke bare af myndighedernes ressourcer, men også af privatpersoners og virksomheders og bogholderes og revisorers tid, at vi sidder og opererer med gældsposter af det beløb. Det skal bare afskrives, og jeg er glad for at høre, at vi alle sammen er enige om, at vi skal have bagatelgrænsen op, og at det også skal eksekveres noget hurtigere. Altså, sådan noget med, at man skylder 13 kr. i renter, bør ikke engang behandles. Det skal bare afrundes, og så skal det være ude af verden.

Der var også en sag med en kioskejer, som kom frem i JydskeVestkysten her for en uge eller to siden, og han skyldte 89 kr. De havde gennemgået hans regnskab meget, meget minutiøst. Han var blevet udtaget til kontrol, og så havde de fundet ud af, at der var et enkelt sted, hvor han havde betalt 89 kr. for lidt i moms, tror jeg det var. Det havde de så givet ham en bøde på 10.000 kr. for, og de havde kørt retssag imod manden.

Altså, mængden af ressourcer, man bruger på det der, er fuldstændig gakket, og det er vi altså nødt til at gøre noget ved. Vi kan jo ikke på den ene side sidde hele tiden konstant og beklage os over, at der er for få ressourcer i skatteforvaltningen, og så på den anden side køre den slags sager og bruge tid på at sidde og føre renter med 4 øre hver måned og sådan noget. Det hænger ikke sammen. Noget af det nemmeste og hurtigste og bedste, vi kan gøre, er at få indført en bagatelgrænse og sørge for, at sådan nogle småbeløb kommer ud af verden med det samme. Så det mener vi nok er hovedløsningen på det her bjerg af gældsposter, som vi aldrig nogen siden kommer igennem, og som er så meget spild af alles tid.

Derudover må vi nok tilslutte os de indvendinger, som har været fra bl.a. skatteministeren, om, er der er nogle retssikkerhedsmæssige udfordringer i, at man lader folk betale gæld, som egentlig ikke er konstateret som gæld. Hvis det er rigtigt, hvad der står i beslutningsforslaget, at der er borgere, der sidder og ikke kan få lån i banker, fordi bankerne får oplysninger om, at de skylder småbeløb i ikkeinddrivelsesparat gæld, så vil jeg tillade mig at bringe det forslag på banen, at bankerne ikke får adgang til den slags oplysninger, fordi det ikke er gæld, før det er konstateret, at man skylder pengene, og derfor bør Gældsstyrelsen ikke oplyse banker om, at der findes sådan nogle poster, før den er inddrivelsesparat. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre en holdning fra regeringen og fra skatteforvaltningen til, om ikke det kunne være en vej frem, så det ikke skal være sådan, at skattegæld på 241 kr. gør, at man ikke kan få et lån, sådan som der står i beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for talen og for erkendelsen af, at man er en skyldner. Det er ikke så tit, man hører det fra talerstolen.

Jeg synes faktisk, det er et godt forslag, Det Konservative Folkeparti er kommet med i dag, og som vi om ikke andet bør kigge mere på, altså at man i hvert fald kan stoppe med at give oplysningerne videre, hvis man ikke er klar over, om det er en gældspost, folk har, eller ej. Det synes jeg da i hvert fald var en del af en løsning, man godt kunne kigge videre på. Så tak for det forslag.

Jeg vil høre, om hr. Rasmus Jarlov er klar over, at der faktisk hele tiden kommer nye gældsposter til. Altså, hvis man bare fortsætter med det, der er i dag, uden en højere bagatelgrænse, så går der jo, som jeg sagde, op imod 34 år, men posterne kommer jo løbende ind hele tiden. Er det ikke lidt ulogisk? Altså, hvis man har en vandskade derhjemme, så begynder man jo ikke med at udskifte gulvtæppet og stå og skovle vand ud og sætte et nyt køkken op; så starter man jo med at slukke for vandet. Det gør vi jo ikke her; her bygger vi et nyt it-system og ansætter 320 mand til at skovle vand ud eller finde fejlbehæftede poster, men vi har aldrig fået slukket for vandet.

Så skulle vi ikke også som en del af den her øvelse prøve at få stoppet tilgangen af fejlbehæftede poster? For ellers kommer vi jo aldrig videre. Så bliver sagsbehandlingen jo bare længere og længere, og flere og flere mennesker kommer i klemme på en ganske urimelig måde.

Værsgo til ordføreren.

Jo, det er jeg klar over, bl.a. fordi jeg jo selv er skyld i, at der er en gældspost mere, i og med at jeg skylder de her 13 kr. Så jo, selvfølgelig opstår der hele tiden nye poster, især når regler og skyldige beløb bliver behandlet med den ekstreme nidkærhed, som skattevæsenet er blevet pålagt at behandle dem med. Det er vel at mærke ikke skattevæsenets skyld; det er jo, fordi de skal gøre det, altså fordi Gældsstyrelsen skal behandle tingene på den måde, som de gør.

Så den der smålighed og nidkærhed skal vi væk fra, så der ikke kommer så mange nye poster, og så kan vi selvfølgelig bagefter kigge på, hvordan vi kommer af med posterne. Men det er jo en helt rigtig analyse, at det vigtigste må være at sørge for, at der ikke er en konstant tilgang af nye småbeløb, som der er usikkerhed om.

Tak. Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Min pointe var sådan set ikke det, at der kommer nye poster til, for det gør der jo løbende, hele tiden. Det handler om de her poster, som man ikke ved om er inddrivelsesparate, altså om de er lovlige; det er dem, der bliver ved med at komme nye ind af. For der vil jo hele tiden i samfundet være nogle, der ikke betaler deres daginstitution, skat eller rykkergebyr; det kan vi ikke undgå, tror jeg ikke. Det kan vi selvfølgelig prøve at tage andre initiativer for at nedbringe, men det, der er det primære, er alle dem, som er potentielt fejlbehæftede, for der bliver der ved med at strømme nye poster til.

Mit billede på det er, at det jo svarer til, at man ikke får slukket for vandet, når der er en vandskade, altså når der bliver ved med at fosse nye poster ind i systemet, hvilket gør, at det ikke kommer til at virke. Altså, systemet bliver jo aldrig bedre end de data, der er inde i det, og hvis vi ikke får lukket ned for, at der kommer nye fejlbehæftede poster ind, så bliver det område jo aldrig godt.

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er jo også åbenlyst rigtigt. Jeg ved ikke lige, hvordan man gør det, for det bliver svært at undgå, at der kan være noget tvivl om nogle gældsposter. Altså, jeg har jo haft mange historier med penge, jeg skylder. Bl.a. fik jeg på et tidspunkt tilsendt en gældspost, fordi en genbrugsstation mente, at jeg skyldte nogle penge for at være kørt derind med papegøjeplader på. Den post stod så pludselig på min gældsliste, indtil jeg gjorde indsigelse mod det, og så fik jeg den slettet. Der havde jeg jo ret, og der ville det være ærgerligt, hvis man bare sådan med det samme sagde: De penge skylder du. Så der er jo nødt til at være en proces for at finde ud af, om man skylder penge eller ej.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov. Jeg kan ikke se fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, og jeg kan heller ikke se fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Så kan jeg give ordet til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for at have fremsat det her beslutningsforslag. Helt generelt har vi i Dansk Folkeparti, ligesom jeg tror, det er tilfældet i alle andre partier, en dyb bekymring over vores skattevæsens forfatning og de, det vil jeg gerne sige, skandalesager, der har kørt om skatteforvaltningen i efterhånden rigtig, rigtig mange år, og som er til dyb frustration for alle. Jeg tror også, det er noget af det, der er med til at minimere danskernes tillid til hele vores system og måden, det fungerer på, fordi skandalerne jo mildest talt er væltet ud de seneste mange år. Jeg synes, det, som Danmarksdemokraterne lægger op til her, er helt fint. Jeg tror, vi kommer til at snakke med Danmarksdemokraterne om, hvordan man praktisk vil kunne gøre det, i udvalget, inden det her går til afstemning, men jeg er meget, meget positiv over for det. Så det regner vi med at støtte. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger, og så kan vi gå videre. Noah Sturis fra Alternativet har meldt afbud, og jeg kan ikke se fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, og derfor kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak. Først tak til Folketingets partier, der er mødt op til debatten i dag. Jeg synes, det har været en god og konstruktiv og løsningsorienteret debat, hvor alle sådan set er med på problemstillingen, at det selvfølgelig ikke er rimeligt, at folk kan komme til at vente i rigtig mange år for at få afklaret, om de skylder penge eller ej, og heller ikke kan få lov til at komme af med dem, hvis de trods alt gerne vil betale dem. Så jeg synes, det har været positivt. Også tak til skatteministeren for, at man faktisk ser positivt på den her problemstilling. Jeg er sådan set med på, at det her kan være en del af løsningen, men også, at der kan være andre løsninger – om det så er en bagatelgrænse eller det gode forslag fra hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, som jeg også synes man bør kigge på.

Jeg tror, man bliver nødt til at kigge bredt på det, for som jeg også nævnte i et af mine spørgsmål, har Gældsstyrelsen oplyst, at det i gennemsnit tager ca. 90 minutter for dem at behandle en sag, og hvis der er omkring 14 millioner fejlbehæftede poster, vil det tage 21 millioner timer eller 11.000 fuldtidsansatte i et helt år at komme til bunds i de her bunker. Og som jeg nævnte, vil der med ca. 320 ansatte, der sidder og kigger på det her, gå 34 år, inden man kommer til bunds. Når vi så samtidig ved, at der hele tiden og løbende kommer nye fejlbehæftede poster ind, hvor man ikke ved, om der er dobbeltposteringer af dem, forkerte renteberegninger eller en stiftelsesdato, der er forkert, har vi bare en uendelig problemstilling, som vi simpelt hen ikke kan være bekendt at byde borgerne. Som det også er blevet nævnt af en ordfører, er det også noget, Ombudsmanden har været ret kritisk over for, og han har sagt, at det simpelt hen ikke er rimeligt over for borgerne, at man ikke kan få lov til at komme af med sin gæld, hvis man står og skal videre med sit liv. F.eks. kan man bliver forhindret i eller opleve problemer med at kunne låne til et hus, købe en bil eller andre sager.

Så det synes jeg er vigtigt vi som Folketing får rettet op på, og jeg håber også meget på og vil appellere til, at den aftalekreds, der er der, tænker lidt bredere og måske inviterer Folketingets partier bredt ind. For det er trods alt ikke en forligskreds, det er en aftalekreds, og den kan man jo godt bygge ovenpå, for det lyder til, at der er en ret bred enighed i Folketinget om at kigge på de her problemstillinger. Så det er bare en opfordring til, at vi andre partier kan få lov til at komme med.

Meget lavpraktisk har mit parti jo det problem, at vi ikke fandtes på det tidspunkt, man lavede aftalen, så derfor havde vi heller ikke mulighed for at tilslutte os på det tidspunkt. Så jeg vil håbe på, at der er velvillighed til, at vi kigger bredt på det i Folketinget. Men tak for en god og løsningsorienteret debat.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)