Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener.

Af Franciska Rosenkilde (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo til ordføreren.

Tak, formand. Jeg oplever en stor politisk enighed om, at klimakrisen er den største krise, vi står i som samfund. Det kan man f.eks. læse i den siddende regerings politiske grundlag. Jeg oplever også en stor politisk enighed om, at vi alle sammen skal spise grønnere; se bare de officielle kostråd, og jeg oplever også en stor politisk enighed om, at vi skal investere i plantebaserede fødevarer; se bare den seneste landbrugsaftale.

Samtidig har Karolines Køkken lavet en forbrugerundersøgelse, der viser, at hver tredje dansker gerne vil spise grønnere, men synes, at det er svært at finde på nye grønne retter. Burde vi så ikke på den baggrund kunne blive enige om, at vi fra politisk side bør give alle dem, som hver dag benytter kantiner og køkkener i de offentlige institutioner, en mulighed for nemt og bekvemt at få et velsmagende måltid lavet af grønne fødevarer?

Hver dag serveres der op mod 800.000 daglige måltider i vores offentlige institutioner og medarbejderkantiner. Ved at prioritere, at det altid skal være muligt at vælge sig et plantebaseret måltid i medarbejderkantinen, sikrer vi et stabilt marked for de dygtige og ambitiøse landmænd, som dyrker de grønne fødevarer. Med så mange daglige måltider kan vi endda understøtte efterspørgslen på grønne fødevarer massivt, og på den baggrund kan vi lade vores dygtige kokke og køkkenassistenter inspirere os med deres madfaglighed.

Formålet med beslutningsforslaget er selvfølgelig at sikre, at alle borgere kan vælge et mættende og nærende måltid i de offentlige køkkener, uanset om de er vegetarer, veganere, allergikere eller blot ønsker at spise grønnere. Rigtig mange danskere ønsker den valgmulighed, og jeg håber, at I, kære kollegaer, vil være med til at opfylde det ønske. Tak for ordet.

Selv tak. Nu er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Undskyld, vi tager lige ministeren først – ja, ja, det gør vi da. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo, og undskyld.

Det er helt i orden. Tak for ordet, formand. Og tak til forslagsstillerne for at rejse et vigtigt emne, nemlig hvordan vi kan sikre en grøn valgmulighed i offentlige køkkener. Det er en vigtig dagsorden, der bliver sat. Vi har også i regeringen store ambitioner, når det kommer til klimahandling, og her spiller fødevaresystemet selvfølgelig en central rolle. Derfor er det også godt, hvis vi kan få flere til at spise mere klimavenligt. Klimarådets rapport fra 2022 viser, at gennemsnitsdanskeren kan begrænse udledningen af CO2 fra sin egen kost med mellem 31 til 45 pct. ved at følge Fødevarestyrelsens kostråd.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at de offentlige køkkener og kantiner er vigtige, når vi skal give muligheden for, at danskerne kan omstille deres kost i en endnu mere klimavenlig retning. De offentlige kantiner, skoler og daginstitutioner serverer hver eneste dag omkring – i hvert fald ifølge mine oplysninger – 650.000 måltider, men det er i hvert fald et betydeligt antal. Vores offentlige køkkener har derfor hver eneste dag en stor kontakt til en masse danskere, og det er derfor også en særlig mulighed for at inspirere danskerne til at spise endnu mere planterigt. De offentlige køkkener er ikke bare vigtige i den grønne omstilling af danskernes kost. Det er også vigtigt, at vi i de offentlige køkkener og tilbyder en sund og nærende kost, der bidrager til danskernes generelle sundhed og trivsel.

Når det er sagt, afviser regeringen beslutningsforslaget. Det er regeringens opfattelse, at en overgang til mere plantebaseret kost i de offentlige køkkener er en opgave, som vi mener bedst bliver løst lokalt og tættest muligt på borgeren. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, mener regeringen, at vores lands styrke kommer nedefra fra en oplyst og engageret befolkning, fra et bredt folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund. Vi går ind for oplysning og vidensdeling; vi ønsker ikke at tvinge nogen. Ambitionen er, at vi vil inspirere og motivere samt yderligere også uddanne det i forvejen dygtige køkkenpersonale i de offentlige kantiner rundt om i landet. Det gør vi ved fortsat at udbrede viden om og kendskab til »De officielle kostråd – godt for sundhed og klima«.

Sidste år lancerede Fødevareministeriet også »Kostråd til måltider«, der netop er udviklet til at inspirere professionelle køkkener til at servere endnu mere sund og klimavenlig mad. Vi arbejder også hårdt på regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det er jo en handlingsplan, som omhandler hele værdikæden fra landbruger til forbruger; en handlingsplan, som er den første af sin slags, og som dermed udgør et stort skridt i retning af endnu mere planterig kost i professionelle såvel som private køkkener.

Jeg vil også nævne, at det glæder mig at se, at den grønne omstilling i de offentlige køkkener prioriteres bredt i Folketinget, og det ses bl.a. ved, at der udmøntes 2 mio. kr. i 2023 til det faglige udvalg for gastronomiuddannelsen, som hører under min gode kollega børne- og undervisningsministeren, med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling af kokkeuddannelsen til et mere grønt fokus. Vi tror på, at det er ved at inspirere og motivere og stille en masse god viden til rådighed, at vi bedst bidrager til en omstilling af danskernes madvaner og køkkenernes madudbud.

Derudover ved vi nu på baggrund af Fødevarestyrelsens rapport »Plantebaserede måltider i offentlige køkkener«, at vi står over for to tæt forbundne udfordringer, når det kommer til at sikre en grøn valgmulighed i offentlige køkkener. De køkkenprofessionelle står over for en udfordring, når det kommer til kompetencer i forhold til at tilbyde sunde og nærende vegetariske og særlig veganske retter. Det er kompetencer til at planlægge og tilberede velsmagende og sunde plantebaserede måltider, råvarevalg, menusammensætning, smag og konsistens. Og når det gælder syge eller ældre eller småtspisende og børn, er det også meget vigtigt, at vi kan tilbyde måltider, der lever op til den rette ernæringsmæssige kvalitet. Netop dette peger Fødevarestyrelsens rapport »Plantebaserede måltider i offentlige køkkener« på at vi helt konkret mangler mere viden om.

Jeg ønsker ikke nu at pålægge de køkkenprofessionelle opgaver, som jeg ved de ikke har redskaberne til at løse. Vi skal også huske på, at der særligt i de mindre køkkener som eksempelvis på skoler og i institutioner kan være lavpraktiske kapacitetsudfordringer, hvis de små køkkener skal tilbyde minimum 2-3 forskellige retter, for så kan det give ressourceudfordringer og potentielt også udgøre en risiko for mere madspild, som jeg bestemt ikke interesseret i. Jeg ønsker, at vi finder en vej, hvor vi rent faktisk kan lykkes.

Det glæder mig derfor også at høre, at der meget snart vil blive udbudt amu-kurser til køkkenprofessionelle om plantebaseret kost. Jeg ser udviklingen af disse kurser som nyttige i forhold til at sikre et kompetenceløft hos de køkkenprofessionelle – vel at mærke uden tvang.

Jeg vil igen slutte med at takke initiativtagerne bag beslutningsforslaget, også for dermed at sætte fokus på diskussionen omkring, hvordan vi sikrer den grønne valgmulighed i de offentlige køkkener bedst muligt. Men som jeg har redegjort for, ser regeringen på nuværende tidspunkt ikke grundlag for, at vi skal tvinge denne beslutning ned over de køkkenprofessionelle, for vi mener, at sådanne tiltag skal sikres lokalt, og at vi skal sørge for, at de rigtige og rette kompetencer følger med et sådant krav, i så fald.

Vi arbejder hele tiden på at fremme den grønne omstilling, også i de offentlige køkkener. Næste skridt bliver derfor at sikre, at vi fortsat understøtter de køkkenprofessionelle med rådgivning og viden, så de kan fortsætte det gode arbejde med at tilbyde planterig kost i de offentlige køkkener. Som sagt afviser regeringen forslaget. Tak.

Nu kommer de korte bemærkninger, og allerførst er det fra fru Franciska Rosenkilde, Alternativet.

Tak for ministerens tale. Jeg er enig i rigtig, rigtig mange af de ting, der bliver sagt, og det er jo i sig selv et fantastisk fremskridt. Jeg har arbejdet for grøn mad, siden jeg startede min relativt korte politiske karriere, og der er allerede sket meget, når man hører ministeren tale. Det kan jeg kun glæde mig over, og jeg er sikker på, det også vil lykkes at få det indført i løbet af min politiske karriere.

Jeg vil dog lige sige, at jeg stadig kan høre, at der er rigtig mange myter i den her samtale, og jeg vil gerne for det første bede ministeren om at afklare, at en valgmulighed vel næppe er tvang. For det andet vil jeg høre: Mener ministeren, den grønne omstilling skal være rent individbåret? Jeg tænker, at vi jo politisk sætter retning for mange ting; det kan man også sagtens gøre i de grønne køkkener i forhold til at have en ambition om en grøn omstilling. Tak.

Ministeren.

Hvis du som den, der kan vælge – altså den, der modtager maden – får et valg ude i køkkenet, så er det rigtigt, at du der kan vælge mellem de muligheder, der så er. Men som jeg opfatter forslaget her, handler det om, at man skal tvinge køkkenerne til at levere den mulighed.

Det er der, vi kan se af den undersøgelse, som Fødevarestyrelsen har gennemført, at der simpelt hen mangler viden om det, og at der mangler kompetencer til at kunne levere det her, plus at der selvfølgelig – og det er så, kan man sige, den praktiske del af det – er de helt store institutionelle køkkener. Men der er altså også rigtig mange mindre institutioner, hvor der er få, der arbejder, måske en enkelt, og hvis man der skal til at levere forskellige tilbud, vil det både være fagligt svært, men også svært rent praktisk, kapacitetsmæssigt, økonomisk og i forhold til andre ting.

Så det er i det billede, at vi tænker, at det klart er bedst, at vi får uddannet og givet kompetencerne, men der, hvor man så har muligheden for det, også kapacitetsmæssigt, økonomisk m.v., kan man så vælge at gøre det, hvis man finder det rigtigt.

Spørgeren.

Vi har jo fået indført noget lignende i min tid som borgmester i Københavns Kommune, så man kan kigge der for at finde gode erfaringer. Det gælder også i forhold til myter omkring, at man ikke kan levere god og næringsfyldt mad, som er vegansk eller plantebaseret.

Men det vigtige her er jo – og det er jeg enig med ministeren i – at det er vigtigt også at skabe mere læring og uddannelse blandt køkkenpersonalet; det er en udvikling, vi kun kan skubbe på.

Jeg vil gerne høre ministerens bud på, om de offentlige kantiner kan ses som et marked for at drive de grønne fødevarer frem i Danmark.

Ministeren. Nej, ordføreren – jo, ministeren.

Det er ministeren, ja, det er rigtigt, og bagefter er det ordføreren. Nå, det er fint – vi skal nok finde ud af det alt sammen.

Det er et superfint spørgsmål. For det første er der det i forhold til myterne. Det er jeg enig i. Der er forskellige ting, og det er jo bl.a. den her vidensdeling, som også sådan en debat som den her kan være med til at løfte, og det er selvfølgelig rigtigt, at man også både gennem vegetarisk og vegansk madlavning – hvis man vel at mærke ved hvordan – kan lave de rigtige og også næringsfyldte og i øvrigt velsmagende måltider.

For det andet og som et hurtigt svar på det sidste, der bliver spurgt til, vil jeg sige: Selvfølgelig kan de offentlige køkkener med den store volumen, de repræsenterer, være med til at drive det her frem. Jeg ser bare, at det er noget, som de netop skal vælge og ville, og ikke noget, som vi kommer fra Christiansborg og tvinger igennem at de skal gøre.

Så er det hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. I sidste periode diskuterede vi jo også det her en del, og der endte vi med at lave en undersøgelse, som ministeren også refererer til, og som netop skulle kortlægge, hvad problemerne ville være i forhold til at indføre en plantebaseret valgmulighed, og hvad der så skulle sikres, for at vi kunne gøre det. Den daværende minister, hr. Rasmus Prehn, sagde sådan set, at vi lavede undersøgelsen med henblik på at sikre, at vi kan få et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener.

Er det stadig væk regeringens ambition at sikre det? For jeg kan godt blive lidt i tvivl, når ministeren taler meget om tvang og alt det her. Altså, er den intention ligesom væk?

Ministeren.

Nu er det jo trods alt to forskellige regeringer, vi taler om, sagt med al respekt. Men det er klart, at den rapport, der er kommet, den undersøgelse, jo også giver viden og dermed også viden om, hvad der skal til, for at vi kan komme tættere på det, som hr. Carl Valentin og fru Franciska Rosenkilde talte om før, altså at der er udfordringer i forhold til viden blandt de køkkenprofessionelle, og at der også kan være udfordringer, i forhold til hvordan man håndterer det her på en fagligt rigtig måde.

Så er mit tillæg, at jeg i hvert fald kan være bekymret for, at der kan være små eller mellemstore institutioner, som kan have svært ved at håndtere det, hvis de skal levere et konventionelt, måske et økologisk, et vegetarisk og et vegansk tilbud. I den kombination kan der være kapacitetsudfordringer og vidensudfordringer, og det er det, jeg gerne vil løfte ud, sådan at man rent faktisk kan levere den opgave, altså sådan at man har muligheden for det og har redskaberne til det, og så vi ikke kommer og tvinger noget igennem, som rent faktisk ikke kan lade sig gøre.

Spørgeren.

Man behøver ikke at levere noget, der både er et vegetarisk tilbud, et vegansk tilbud og et økologisk tilbud. Altså, hvis man laver et økologisk-vegansk tilbud, så har man jo til alle de grupper.

Jeg er med på, at det er en anden regering nu, men jeg synes alligevel, det er ærgerligt, hvis der sker tilbageskridt her. For jeg synes i virkeligheden, det er baseline, eller at det sådan er bundlinjen, hvis jeg skal sige det på dansk, og det skal vi jo herinde, at man har muligheden for at vælge det, altså at man bare kan vælge et plantebaseret måltid. Det er der stadig væk masser af steder, man ikke kan. Er det ikke vigtigt for regeringen at sikre?

Ministeren.

Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at hvis man i den pågældende kantine i den pågældende institution – det kan være en skole; det kan være andre steder – mener, det er det rigtige at levere det, så har man også muligheden for at gøre det. Hvis vi kommer med tvang og siger, at I skal gøre de, men der så ikke er økonomi, kapacitet eller viden blandt køkkenets

personale til det, så synes jeg, det er den forkerte vej at gå. Jeg vil hellere have, at det gror nedefra og op, forstået på den måde, at man netop leverer de redskaber, leverer den viden, leverer den mulighed. Så er der steder, hvor det kan lade sig gøre, og det er typisk steder, der har lidt større kapacitet, og så vil der også være steder, hvor man siger: Det er simpelt hen for svært for os; vi har ikke muligheden; vi har ikke økonomien; vi kan ikke levere forskellige valgmuligheder. Og så må det være op til den lokale bestyrelse eller det lokale ejerskab at vurdere, hvad der passer og er muligt for netop dem.

Dermed tak til ministeren. Første ordfører i ordførerrækken er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det skal lige siges, at jeg er standin for ordfører på området, Ida Auken, for hun var forhindret i dag.

I dag behandler vi jo beslutningsforslag B 76 fra Alternativet, og det handler om en grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener inden udgangen af 2024.

I Socialdemokratiet er vi meget optaget af plantebaserede fødevarer og af, at der bliver spist mere grønt i de offentlige køkkener rundtomkring i landet. Vi ser nemlig et stort potentiale i at omstille både vores kost og vores landbrug i en mere plantebaseret retning. Det er der flere grunde til. De plantebaserede fødevarer er løsningen på mange ting – klima, sundhed og mangel på plads til naturen. Lad mig først tage sundheden.

Det er Københavns Universitet, der har regnet på de nye kostråd, som den socialdemokratiske regering indførte i sidste periode. Vi vil som samfund kunne hente mellem 6 og 20 mia. kr. årligt i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis kostrådene bliver fulgt. Det indebærer især, at vi spiser flere grøntsager og bælgfrugter.

De plantebaserede fødevarer optager også langt mindre plads. Lægger vi bare 10 pct. af det danske areal om fra en produktion af dyrefoder til produktion af plantebaserede fødevarer, vil vi her i Danmark kunne lave mad til 3 millioner flere mennesker, og det er vel at mærke mad med et langt lavere klimaaftryk. Så når vi dyrker og spiser flere plantebaserede fødevarer, optager produktionen mindre land, og der kan blive plads til natur, skovrejsning, energiproduktion og alle de andre vigtige ting, vi gerne vil have på de danske arealer.

Derfor giver det også sig selv, at plantebaserede fødevarer er gode for klimaet, og der kommer langt mere mad ud af hver hektar jord, når det bliver brugt til at lave plantebaserede fødevarer, og der er ingen dyr involveret, som f.eks. udleder metan fra maven eller ammoniak fra gylle.

Udviklingen i retning af et mere plantebaseret fødevareerhverv er heldigvis i gang, og det er en udvikling, vi kommer til at understøtte yderligere med den handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som vi kommer med senere i år. Her vil de offentlige køkkener også blive adresseret.

Når vi alligevel ikke kan støtte dagens beslutningsforslag, skyldes det flere ting. For det første er vi i gang med en større afbureaukratiseringsøvelse, der handler om at give kommuner og regioner mere frihed og flere muligheder for at tilrettelægge deres arbejde. Derfor mener vi ikke, at tiden lige nu er til at pålægge flere krav fra statens side.

Vi vil til gengæld gerne understøtte de kommuner og regioner, der ligesom os og forslagsstillerne ønsker at speede omstillingen op. F.eks. har Socialdemokratiet været med til at sikre, at Furesø Kommune som den første i landet tog kød med i kommunens klimaregnskab, ud over at maden i Furesø Kommunes køkkener er blevet sundere og mere klimavenlig. Det har da også haft en positiv effekt, at det er blevet billigere at indkøbe, og derfor er der også blevet råd til at omlægge til økologi. I Aarhus Kommune har vi sørget for, at maden bliver grønnere og sundere.

Den anden grund til, at vi ikke kan støtte dagens beslutningsforslag, er, at der simpelt hen mangler de rette kompetencer rundtom i landets offentlige køkkener til at sikre, at man kan lave sund, spændende og næringsrig grøn mad. Derfor har vi i årets finanslov afsat 2 mio. kr. til at sikre, at flere får plantebaseret mad på skoleskemaet på vores gastronomiske erhvervsuddannelser. Når kokkene og køkkenpersonalet opdager, hvor sjovt og spændende det er at lave grøn mad, så tager de det med ud på deres arbejdspladser.

Vi er derfor slet ikke i tvivl om, at retningen går mod flere grønne valgmuligheder i landets køkkener, både offentlige og private, og vi skubber hele tiden på udviklingen med midler, inspiration, kostråd og uddannelse. Socialdemokratiet støtter intentionen i forslaget, men kan ikke støtte det konkrete forslag.

Der er en kort kommentar fra fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Tak for det. Og tak, fordi ordføreren anerkender det store potentiale, der er i maden, som forandring i den grønne omstilling. Jeg er glad for, at ordføreren sympatiserer med forslaget, men er selvfølgelig ked af, at I ikke kan støtte det, for det er jo en måde at gå fra ord til handling på.

Lad os blive ved folkesundheden. Der er indført nogle rigtig ambitiøse kostråd. Faktisk spiser danskerne to en halv gange mere kød om ugen, end de kostråd anbefaler. Ser ordføreren de offentlige køkkener som en mulig måde at lave en strukturel forandring på, hvor vi faktisk styrker danskernes folkesundhed ved at give dem langt grønnere og mere sunde måltider?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, på lang sigt kunne man sagtens forestille sig, at offentlige køkkener kunne være en del af en omstilling. Men man skal også tænke på, at det er vigtigt, at man får befolkningen med. Det er vigtigt, at man får en større opbakning, ved at vi jo skal overbevise danskerne om, at det er vigtigt at spise flere plantebaserede fødevarer. Det betyder jo også, at man bliver nødt til at gøre det, som vi gør nu, nemlig have den løbende offentlige debat, kunne diskutere det offentligt og forhåbentlig få danskerne til selv at ville være med til at omstille deres kost.

Spørgeren.

Tak. Nu har vi bare ikke så lang tid, når det kommer til klimaforandringerne, så derfor skal der jo ske noget handling. Den siddende regering har jo nævnt, at de skulle være den mest klimahandlende regering, der nogen sinde er set. Så når ordføreren siger »på lang sigt«, bliver jeg en lille smule bekymret. Lad nu det ligge.

Så taler vi om, at vi skal have danskerne med. Alle de forbrugerundersøgelser, der bliver lavet, viser faktisk, at over halvdelen af danskerne rigtig gerne vil leve grønnere, end de gør. Men de synes bare, det er svært, for det er svært at ændre vaner. Er det så ikke dér en oplagt politisk opgave at gøre det lettere for danskerne at træffe de bæredygtige valg?

Ordføreren.

Nu vil jeg lige korrekse, kan man sige – på en pæn måde selvfølgelig – ordføreren for at sige eller i hvert fald antyde, at vi gerne vil se klimaforandringerne på lang sigt. Det vil vi sådan set ikke. Nu taler vi jo konkret om plantebaserede fødevarer i den her debat, og der bliver ikke rørt ved den klimamålsætning om 70-procentsreduktion af CO2 i 2030.

Dermed tak til ordføreren. Og så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Det er superfint med flere plantebaserede fødevarer, i takt med at borgerne og brugerne selv tilvælger det. Vi kan jo i øvrigt også glæde os over, at der er god gang i udviklingen på området.

Også på de offentlige institutioner og i de offentlige køkkener er der dygtige ledere og medarbejdere, som løbende informeres og efteruddannes, så de på bedst mulig måde og selvfølgelig, efter vores opfattelse, i overensstemmelse med brugernes ønsker kan sammensætte varierede kostplaner. De vil derfor naturligvis også indarbejde de ønsker, som deres brugere har, på en fornuftig måde. Det er jeg overhovedet ikke et øjeblik i tvivl om.

Det er også min klare erfaring fra det kommunalpolitiske m.v., at det ønsker man et langt stykke ad vejen selv at styre; man ønsker egentlig ikke diktater af den slags her fra Folketingets side. Vi skal sikre den lokale selvbestemmelse, og på det grundlag afviser Venstre derfor forslaget fra Alternativet.

Tak. Der er ikke flere kommentarer til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. I Moderaterne er vi enige med forslagsstillerne i, at grønne måltider bør fylde meget mere i offentlige køkkener. Det er klogt at spise mere plantebaseret, og vi ser også, at flere og flere danskere vælger en plantebaseret kost til af hensyn til både klima og sundhed. Vi ved, at langt de fleste grønne fødevarer har et lavere klimaaftryk end animalske produkter. Vi ved også, at grønne måltider er godt for folkesundheden og kan mindske risikoen for en række sygdomme. Alt i alt er plantebaserede måltider en god ting.

Som det er i dag, er det en decentral og lokal beslutning, hvorvidt der skal være et grønt alternativ, ligesom det også er en lokal beslutning, om maden skal være økologisk, eller om der f.eks. skal tages kulturelle og religiøse hensyn i forhold til måltider. Mange kommuner og regioner har allerede taget mange grønne initiativer og serverer allerede nu plantebaserede måltider som et alternativ til kødet.

I Moderaterne mener vi, at vi skal holde fast i det lokale selvstyre. Vi tror på, at kommunerne sagtens kan tage disse initiativer selv. Vi ser jo faktisk, at mange allerede gør det og har ret høje ambitioner omkring det. Derfor synes jeg også, det vil være ærgerligt, hvis vi her i Folketinget skulle gå ind og pille ved noget, som allerede er ved at ske organisk i kommunerne. Moderaterne er langt hen ad vejen enige i, at plantebaserede måltider skal fylde langt mere. Vi mener dog ikke, at det er vores opgave at sikre det. På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kommentar fra fru Franciska Rosenkilde, Alternativet.

Tak til ordføreren for talen og for anerkendelsen af, at plantebaserede fødevarer har et potentiale både i forhold til klimagasreduktion og også folkesundheden. Jeg går ud fra, at det også for Moderaterne er to virkelig vigtige politiske sager, altså klimakrisen og folkesundheden.

Når man nu anerkender grønne måltider som en vigtig del af det her, hvordan kan det så være, at man ikke hos Moderaterne ønsker at bruge det til en strukturel forandring, så vi får mere klimahandling og bedre folkesundhed?

Ordføreren.

Det er, fordi jeg mener, at den måde, det her vinder indpas og sætter sig allerallerbedst fast på, er, ved at det gror nedefra, altså at initiativet til at spise mere grønt kommer nedefra.

Jeg oplever selv – nu sidder jeg jo selv i en kommunalbestyrelse og kender flere rundtomkring – at man er meget optaget af det, og at man er meget nysgerrig. Jeg glæder mig virkelig meget til, at vi får de her penge ud at arbejde, som skal sørge for, at vi bliver dygtigere til at lave grøn mad, så det faktisk også smager godt, når man smager det første gang derude. Men vi mener bare ikke, at man skal lovgive om det.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå det. Jeg er med på det her med, at det skal komme nedefra. Det er der mange forskellige folkebevægelser og udviklinger i samfundet der gør. Men det udelukker jo ikke, at man også kan sætte en politisk retning, i forhold til hvad det er for en vision, man har for samfundet. Så kan det ikke være et både-og i stedet for et enten-eller?

Ordføreren.

Jeg mener, at når vi har den her debat, som vi faktisk har i dag, og taler om det, så motiverer det også folk til at spise mere grønt. Jeg ved ikke, om ordføreren kan huske, dengang man herinde i Folketinget talte om det der med en kødfri dag. Det var aldrig noget, man lovgav om, men det er der jo faktisk ret mange der har i dag.

Så det med, at vi har debatten og vi har samtalen, tror jeg også gør folk opmærksom på, at det kunne være en god, ny og spændende vej at gå, og jeg mener ikke, at det bør være nødvendigt at lovgive om det.

Tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det her er et forslag, jeg er meget stor tilhænger af, og som vi er store tilhængere af i SF. Jeg har lavet masser af kampagner på det. Jeg gik til valg på det, ikke bare den her gang, men også da jeg første gang stillede op i 2019 og blev valgt. Så det er noget, jeg har lagt meget energi i, og jeg synes, det er enormt vigtigt, og derfor støtter vi det selvfølgelig.

Det er vigtigt, fordi vi skal reducere vores kødindtag ganske dramatisk, hvis vi skal tackle klimakrisen og biodiversitetskrisen, og at sikre folk muligheden for at tilvælge et plantebaseret måltid mad er altså et minimum, hvis man gerne vil gøre det. Det er ikke noget med at tvinge noget ned over folk eller tage deres kød fra dem, eller hvad folk kunne finde på at sige. Det er sådan set bare at give folk muligheden for at vælge plantebaseret, hvis de ønsker det.

Vi har jo diskuteret det en hel del herinde. Bl.a. gjorde vi det i forbindelse med en forespørgselsdebat, jeg indkaldte til, og der blev det så besluttet, at man skulle undersøge muligheden for at lave et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener, og det er derfor, vi har fået den rapport, som der også er blevet refereret til her fra talerstolen. Den rapport skulle laves netop med henblik på, at man kunne sikre, at der var et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der så er sådan lidt halvnye toner fra den halvnye regering, som Socialdemokratiet stadig væk er med i, men som jo også har fået nogle andre med. For jeg mener stadig væk, at det er vigtigt, at vi får det her indført, og jeg synes, at vi skal bruge rapporten på den måde, at når vi kan se, at der mangler efteruddannelse af køkkenpersonale, og vi kan se, at der mangler viden derude, så sørger vi for efteruddannelse af køkkenpersonale, og så sørger vi for mere viden derude, så vi kan få et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener. Vi skal jo ikke bruge rapporten til at sige: Se, der er problemer derude, så derfor kan vi ikke indføre det. Det er en fuldstændig forkert tilgang til det, sådan som jeg ser det.

Moderaternes ordfører påpegede lige her, inden jeg gik på, at det er vigtigt, at lysten til at spise mindre kød kommer nedefra, og at beslutningen om det kommer nedefra. Der må jeg jo så bare henvise til den undersøgelse, der blev lavet for nylig, der viste, at 58 pct. af danskerne ønsker at spise mindre kød. De vil gerne spise mindre kød, men nogle gange står man jo i en situation, hvor man ikke får lov til at spise mindre kød. F.eks. lavede Dansk Vegetarisk Forening en gennemgang af borgere, de har talt med, og som har været klemt i systemet. Her blev der f.eks. nævnt en ældre kvinde, som har levet vegetarisk i 35 år. Da hun kom på plejehjem, blev hun med hendes ord presset til at spise dyr igen, og det gjorde hun, fordi de ikke var vant til at håndtere vegetarer og der ikke var et tilbud til sådan nogle som hende. Det er bare ikke i orden! Det er et enormt personligt valg, hvordan man spiser, og jeg synes, det er vigtigt, at man har friheden til at spise plantebaseret, hvis det er det, man gerne vil.

Det er altså også vigtigt, når vi taler om frihed, hvad der er nogle der gør fra den talerstol her, og jeg er med på, at kommunernes frihed til at indrette det, som de vil, er et parameter. Altså, det er også noget, vi har tænkt over i SF, for vi er også meget for det decentrale Danmark og de lokale beslutninger. Men i det her tilfælde synes vi, at den enkeltes frihed til at vælge at spise plantebaseret, hvis man gerne vil det, trumfer den ret, de kunne mene at have derude, til kun at servere kødretter. Vi synes, det er vigtigt, at man kan vælge plantebaseret, hvis man ønsker det, og det er altså et andet frihedsperspektiv på den her diskussion, som jeg også synes man burde kunne se, hvis man er liberal.

Jeg vil også minde om den meget store sundhedsgevinst, vi ved der vil være ved det her forslag. Når Socialdemokratiets ordfører f.eks. taler om, at der vil være noget bureaukrati ved det, og at vi helst skal af med den slags og sådan noget, så kan det da godt være, at det bliver en lille smule mere bureaukratisk, hvis man skal sørge for, at der også er en plantebaseret valgmulighed. Det kan godt være, det koster en lillebitte smule penge, men den økonomiske gevinst, vi kan få ved at folk spiser mere efter kostrådene og spiser mindre rødt kød og spiser sundere, tror jeg langt overstiger de små udfordringer, der vil være ved det her.

Vi skal altså også huske, hvad det betyder for vores børn. Vi ved, at 80 pct. af danske børnefamilier får mindre end halvdelen – mindre end halvdelen! – af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt. Det ville altså være godt at sikre, at der er bedre mulighed for, at de også kan få det derude i de danske institutioner.

Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget, men at de ikke kunne være her. Socialistisk Folkeparti stemmer selvfølgelig for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Allerførst vil jeg da i hvert fald lige nævne over for hr. Carl Valentin fra SF, at når jeg ikke er herinde i Folketinget, er jeg bl.a. formand for Udvalget for Social Omsorg i Hedensted Kommune, hvor vi driver en række plejehjem, og vi propper altså ikke kød ned i halsen på dem, der bor på vores plejehjem. Det er muligt, at ordføreren har læst eller hørt et eller andet eller har en synsning om eller en fornemmelse for et eller andet, men man propper altså ikke kød ned i halsen på folk, der bor på de danske plejehjem. Det synes jeg ordføreren måske sådan ligesom skal tage med. Hvis der skulle findes et andet eksempel, er det selvfølgelig et for meget, men jeg synes, det er en forkert præmis at bruge det som en eller anden form for intellektuelt argument her i Folketinget i forhold til det her beslutningsforslag. Det vil jeg gerne anholde.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at man går for vidt med det her beslutningsforslag. Vi er helt med på, at plantebaseret kost er sundt og nærende, at vi skal spise varieret, og at det også er godt at have kødfrie dage osv., men vi går også ind for den personlige frihed. Det er noget, den enkelte selv skal bestemme. Man skal selv bestemme, hvad man putter i sin mund. Hvis man går ind og lovgiver om den måde, man skal sammensætte tilbuddene på i alle de offentlige køkkener, både på sygehuse, på plejehjem, i børnehaver og på rådhuse osv., så er det jo lovgivning, vi er ude i. Der vil jeg da gerne rose Alternativet for at have fundet et sted, hvor EU ikke har fundet på en tåbelig lovgivning, for det har man faktisk ikke på det her område – men det kunne vi så selv råde bod på, hvis det her blev til virkelighed.

Vi kan i hvert fald ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg tror måske også, det ville have undret ordførerne, hvis vi kunne. Vi har ikke behov for Karnovlovgivningsbøger i køkkenerne i Danmark, hverken hos køkkenchefer, kokke, økonomaer, kantineledere eller andre. Vi har sådan set behov for, at de har nogle kogebøger. Vi har behov for, at de får en god uddannelse de steder, hvor de kommer fra, og vi har behov for, at de spørger brugerne af deres køkkener, f.eks. som de gør her i Folketinget. En gang om året kommer der sådan en lille undersøgelse på intranettet, og så kan man svare på, hvordan man synes det går med forplejningen i kantinen. Det gør man rigtig, rigtig mange steder, også i offentlige køkkener. Man spørger, om der er noget, som brugerne mangler, om der er noget, de synes skal optimeres, eller om der er noget, man skal gå væk fra. Det synes vi giver god mening, og det mener vi faktisk også at der er styr på. Det er noget, som alle de her berørte professionelle, der arbejder med at levere maden i de offentlige kantiner og køkkener, har udmærket styr på. Det er ikke noget, som vi skal til at lave endnu flere love og paragraffer om her i Folketinget, så det er ikke noget, som vi kommer til at støtte.

Vi synes, der er andre ting, som giver endnu mere mening. Vi har ikke noget imod, at der er fokus på plantebaseret kost. Vi synes, det er fint, at man både forsker i det og udvikler det. Vi får også nye arbejdspladser i Danmark i den forarbejdende fødevareindustri, hvor man producerer flere og flere plantebaserede produkter. Det er rigtig godt, og det hilser vi velkommen. Men det betyder bare ikke, at vi kan støtte den her type af rigid lovgivning. Og så er det jo også sådan, som nogle var inde på tidligere, at nogle af vores køkkener er så små, at hvis man giver dem et lovdirektiv om, hvad de som minimum skal have på programmet i forhold til plantebaserede alternativer, så vil man jo måske ikke være i stand til at levere de ting, som efterspørges, og det øger altså risikoen for madspild, og det øger også risikoen for driftsomkostninger, man ikke behøver at have i de enkelte små offentlige køkkener. Så også af den årsag mener vi, at det er helt, helt på månen, for at sige det ligeud, at begive sig ud i den her form for dannelse af folk, der udmærket kan danne sig selv. Sådan er det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes, det er svært at finde et sted at starte, for det er jo ikke noget med, at man skal sikre dannelse af folk eller presse dem til noget. Det handler sådan set bare om muligheden for at kunne vælge frit.

Så er de der eksempler, jeg nævnte tidligere, bl.a. med hende kvinden, der har været vegetar i 35 år, og det er altså ikke noget, jeg har trukket ud af den blå luft. Det er konkrete beretninger fra menneskers møder med systemet, og jeg har tænkt mig at oversende nogle af de her eksempler til ordføreren efter vores samtale her, for det er altså nogle, der bliver klemt i systemet.

Det er jo rigtigt nok, at der ikke bliver presset kød ned i halsen på en. Det er jeg med på, men hvis man er på et plejehjem og man ikke får muligheden for at tilvælge et nærende måltid mad uden kød, så er det jo svært, hvad man så skal gøre, for man kan ikke bare spise tilbehøret; man kan ikke bare leve af kartofler og icebergsalat. Man bliver nødt til at blive præsenteret for noget ordentligt, og det er den rettighed, vi sådan set bare gerne vil give vores borgere, også de ældre medborgere, som jeg egentlig havde håbet Danmarksdemokraterne også ville kæmpe for i den her sag.

Ordføreren.

Det kan jeg så love ordføreren vi bestemt også gør. Men det ændrer ikke på, at i den ordførertale, som ordføreren holdt, var der altså ting, der hvilede på en aldeles ufuldstændig præmis i forhold til de partsindlæg, man kom med, om, at folk blev tvunget til at spise kød på danske plejehjem. Jeg synes, ordføreren bare er nødt til at tage i sig igen, at det var en overdrivelse. Det synes jeg ikke man skal være ked af som ordfører at indrømme, for det var altså sådan, det blev sagt. Men vi har heldigvis et referat herinde, så det kan vi alle sammen more os over i de kommende dage. Sådan er det.

Spørgeren.

Jeg tror, jeg brugte vendingen, at man blev presset til det, og det gør man jo, hvis ikke man får muligheden for at vælge noget ordentligt. Som ældre medborger står man jo i en særlig situation, når man er på et plejehjem; man er meget afhængig af andre mennesker, og hvis man ikke kan tilvælge at spise vegetarisk, som man har gjort en stor del af ens liv, så bliver man jo presset til at spise kød. Det er heldigvis ikke tilfældet alle steder overhovedet, men det er tilfældet nogle steder, og jeg synes faktisk, det er vigtigt, at man har retten til selv at vælge, hvad man gerne vil spise.

Ordføreren.

Jeg tager det stadig væk som en holdningstilkendegivelse, at der skulle være nogle ældre medborgere på plejehjem i Danmark, der er blevet presset til at spise kød på den ene eller anden måde. Det er altså ikke noget, som jeg i mine 54 år her på planeten har hørt om, og jeg tror ikke på, at det er noget, som ordføreren kan finde ret meget evidens for, hvis man begynder at spørge ude ved de danske plejehjem. Det er jeg nødt til at sige. Jeg har 25 års erfaring fra kommunalpolitik, og det ligger altså meget fjernt fra virkeligheden. Det er jeg nødt til at sige.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Jeg er vikar for vores ordfører på området. Det er Liberal Alliances ønske, at udviklingen i, hvad danskerne spiser, skal ske med størst mulig respekt for danskernes frihed til netop selv at bestemme, hvad de spiser. Derfor mener vi heller ikke, at staten skal blande sig i, hvad der serveres i kantinerne rundtom i Danmark, heller ikke selv om der er tale om offentlige køkkener.

Hvis efterspørgslen på et plantebaseret måltid er til stede, er jeg sikker på, at det vil blive serveret, og at man i de enkelte kantiner kan tale sig til rette omkring, hvad der skal serveres af måltider. Alternativets forslag er således helt unødvendig administration og bureaukrati, hvad vi i Liberal Alliance ikke er tilhængere af, og vi kan derfor heller ikke støtte forslaget.

Der er en kommentar fra hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

I og med at ordføreren er vikar, skal jeg nok lade være med at stille et meget sådan teknisk spørgsmål på fødevareområdet. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren lige reflektere lidt over, at han går op på talerstolen og siger, at danskernes frihed til selv at vælge, hvad de spiser, er vigtigt for Liberal Alliance, og at Liberal Alliance derfor ikke støtter, at man skal kunne vælge et tilbud om plantebaseret mad i de offentlige køkkener.

Altså, det synes jeg bare er lidt paradoksalt, for det her forslag handler jo netop om at sørge for, at mennesker derude faktisk har valget. Det handler ikke om at sige, at hvis du gerne vil spise hakkebøf, så må du ikke det længere. Det må du fortsat gerne. Er det ikke lidt paradoksalt at gå op og tale for borgerens frihed og så stemme imod, at folk skal kunne vælge et plantebaseret måltid, hvis de selv ønsker det?

Ordføreren.

Jamen jeg nævner jo mellem de to ting, du nævner her, også, at jeg er sikker på, at man kan tale sig til rette ude i de enkelte kantiner. Jeg er sådan set ikke bekendt med, at det er et stort problem. Jeg har aldrig selv fået en henvendelse om det – jeg har også været kommunalpolitiker i rigtig mange år – fra folk, der ikke kan få det, de gerne vil have at spise. Det kan da godt være, at nogle gerne vil have plantebaseret mad, men der er også nogle, der spiser nogle helt andre ting; det kan være, at man er på den her stenalderkost, hvor man kun spiser grøntsager og kød. Jeg har egentlig ikke hørt, at folk ikke kan få imødekommet deres ønsker rundtomkring i kantinerne, uanset om det er på et plejehjem eller i en offentlig kantine.

Spørgeren.

Det er helt fair, at man ikke har oplevet det. Jeg kan så oplyse, at det faktisk er et ret stort problem for de danske vegetarer og veganere, men også for fleksitarer og unge mennesker, som bare gerne vil spise mere plantebaseret. Og så tænker jeg også på de 58 pct. af danskerne, som ønsker at spise mindre kød, men som måske ikke altid lige vælger det. Så jeg håber, at Liberal Alliance vil tage det perspektiv med videre i arbejdet, for der er nogle mennesker lige nu, der bliver klemt i systemet, og der er nogle folk, der ikke har mulighed for at vælge frit, hvad de gerne vil spise.

Ordføreren.

Ja, og det er så der, hvor vi er af den holdning, at problemerne bliver løst ude i de enkelte kantiner og ikke bliver løst ved, at vi laver noget lovgivning herinde.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Jeg ved godt, hvad I tænker. I tænker: Har Per Larsen taget lidt på på det sidste, og har han fået farvet hår? Og der kan jeg så afsløre, at jeg også er vikar her til aften, da Per Larsen lige nu sidder i et tog på en fem en halv times togtur hjem til Nordjylland for at kunne nå at spise den sidste varme hvede og sætte lys i sit vindue og nyde den sidste store bededag i morgen.

Tusind tak til Alternativet for endnu en gang at fremsætte forslaget om grøn mad i offentlige køkkener. Vi Konservative kommer ikke til at støtte forslaget alene af den grund, at vi går ind for en decentral beslutningsproces i forhold til den slags ting. Det er helt sikkert, at jeg, hvis jeg gik ind og støttede det her forslag, ville få store problemer med masser af byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer rundtomkring, fordi de gerne selv vil have lov til at tilrettelægge tingene i den hverdag, som de nu lever i, og i de situationer, som de kan tage vare på. Jeg fornemmer også, at vi går i retning af, at det bliver et både-og i forhold til det mad, vi skal spise – enten kød- eller plantebaseret – eller, som jeg selv gør, begge dele.

Jeg kan til de mange seere, der med garanti er på Folketingets tv-kanal her til aften, oplyse, at Snapstinget i dag har fiskelasagne florentine med bagte tomater, kål og gremolata, hvilket jeg så ikke ved hvad er, og derudover har de også stegt broccoli med mandel, chili og hvidløg. Man kan altså spise sig mæt i flere forskellige ting. Det tror jeg egentlig dækker fint for de fleste, for så har man jo en valgmulighed stort set i det samme måltid og kan kombinere, som man vil.

Hvis nu det er sådan, at man går ind og laver lovgivning om, hvad der skal tilbydes i køkkenerne rundtomkring, så kan det jo både blive ganske vanskeligt og til tider også kompliceret. Vi ved, at der er retter med kød, og at der er mulighed for at lave det rent veganske; der er mulighed for at lave det vegetariske; der er nogle, der vil have halal; der er nogle, der gerne være fri for gris; og der er nogle, nok specielt i den ældre generation, som kategorisk nægter at spise salat; og ja, der er økologi hele vejen rundt. Så det kan jo altså gå hen og blive ganske vanskeligt og kompliceret, hvis det er sådan, at vi begynder at presse noget ned over kommunerne og regionerne, og hvor der ellers er offentlige køkkener.

Så er der omkostningerne til det. Der synes jeg, at det kan blive en lille smule kompliceret. Jo flere ting, man gerne vil have, jo dyrere kan det jo godt gå hen og blive. Og det tager også flere ressourcer i køkkenerne, hvis det er sådan, at man mere eller mindre skal have a la carte. Der er også en noget større risiko for øget madspild, jo mere fragmenterede menuerne bliver, og hvor skal pengene så komme fra?

Jeg, eller Per Larsen – nu er det jo Per Larsens tale – kan da huske, at der i sin tid, da man begyndte at indføre økologi i kommunale og regionale køkkener, var en merpris, der skulle findes i budgettet på en måde, som gjorde, at man nogle steder rent faktisk var nødt til at skære ned i antallet af personale.

Så det korte svar er, at vi ikke kommer til at støtte det her forslag, og det er ikke, fordi vi ikke støtter intentionen, at alle skal have mulighed for at få et godt og sundt og nærende måltid mad, men det må man altså selv finde ud af derude lokalt, hvor det foregår, og hvor de forskellige behov og de forskellige spisemønstre er. Det har vi tillid til at man kan klare rundtomkring lokalt, uden at vi herinde i Folketinget behøver at lovgive om det. Endelig tror jeg faktisk, at virkeligheden allerede har indfriet Alternativets ønsker, for der bliver jo rent faktisk allerede serveret grønne måltider i de offentlige køkkener. Mange tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til Alternativet for at rejse debatten. Det er godt, vi får fokus på og en samtale om, at vi skal have flere grønne valgmuligheder og mere plantebaseret kost. Det vil være rigtig godt for klimaet, godt for miljøet, godt for sundheden og godt for de mange landmænd, som gerne vil producere nye spændende bælgfrugter og grønne fødevarer.

Men vi har i Radikale Venstre tillid til vores offentligt ansatte, til kokke og køkkenprofessionelle, til skolebestyrelser og ældreråd, til regionsråd, kommunalbestyrelser og til hele vores lokale og decentrale demokrati. De skal ikke tvinges af et Folketing eller en regering til at servere frikadeller. De skal heller ikke tvinges til at undlade at bruge halalslagtet kød, og derfor vil vi heller ikke her fra Folketinget tvinge dem til at sikre en grøn valgmulighed. Vi skal heller ikke have kommuner til at lave kontrolskemaer eller sende styrelser og andre ud for at kontrollere, om det grønne måltid så er stort nok eller godt nok og sanktionere dem, som ikke vil. Vi vil gerne frisætte den offentlige sektor.

Men det betyder ikke, at vi ikke skal hjælpe dem på vej; det skal vi. Vi skal lave kostråd; vi skal uddanne; vi skal efteruddanne, og vi skal inspirere kokke til at lave plantebaseret kost; vi skal nudge dem til at gøre det. Vi skal stille krav om lavere klimapåvirkning i hele den offentlige sektor, også i de offentlige køkkener, og det vil alt sammen føre os den rigtige vej mod flere grønne og plantebaserede fødevarer.

Men vi har tillid til, at dialogen mellem kokke og brugere og borgere vil sikre øget fokus på klima, planter og grønne valgmuligheder, for der er jo, som det også står i forslaget, og som vi har hørt fra talerstolen, rigtig mange, der gerne vil det her, og der sker meget i offentlige køkkener med lokalt engagement. Langt, langt de fleste har gode og grønne alternativer, så det sprudler med idéer og initiativer til klimavenlig og plantebaseret kost derude.

Der er også mange kommuner, der gør, hvad de kan for at presse på. Der er fagforeninger, der er råd, og der er styrelser, der gør en masse. Fødevarestyrelsen, Rådet for sund mad og FOA har jo taget initiativ til, at vi slår et stort slag for bælgfrugterne på FN's dag for bælgfrugter. Det fører os alt sammen i den rigtige retning.

Derfor synes vi, man skal kunne vælge et grønt alternativ i offentlige køkkener, men vi synes ikke, at regeringen eller Folketinget skal blande sig i det. Derfor stemmer vi ikke for, men vi støtter målet, så vi stemmer heller ikke imod. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Til slut er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Tak for en god debat, og selvfølgelig især tak til SF og Enhedslisten for at støtte forslaget. Alligevel også en tak til jer alle sammen for en bred opbakning til, at mad har et kæmpe potentiale og er vigtig både i klimakampen og for folkesundheden.

Det kan så alligevel undre en, at der så ikke er opbakning til at støtte sådan et forslag. Jeg kan forstå, at mange ikke synes, det er noget, man skal lovgive om. Og det er jo interessant, for jeg tænker, at de fleste vil være enige med mig i, at både klimakrisen og folkesundheden er to af de måske vigtigste udfordringer, vi står over for, og er noget af det, som vi lovgiver om på alle mulige andre områder. Så lige her, hvor mad faktisk kan løse flere problemer, end det skaber, og når det oven i købet er noget, borgerne efterspørger, er det mig et kæmpe mysterium, at der ikke er politisk jubel over sådan et forslag her. Man bliver pludselig bange for rent faktisk at komme med løsninger, som borgerne efterspørger, og som også kan løse mange af de udfordringer, vi står over for som samfund.

De offentlige køkkener er jo netop et sted, hvor vi politisk kan ændre strukturelt på tingene, og hvor vi ikke er inde i folkets frie valg, men er i de statslige, regionale, kommunale institutioner, hvor vi faktisk kan sænke vores CO2-udledninger og også kan have en mere forebyggende sundhedspolitik.

Vi ved, at langt de fleste danskere spiser for meget kød, og at de spiser for lidt grøntsager, og det ser vi i livsstilssygdomme, som primært er det, som danskerne dør af. Det koster samfundet milliarder. Hvis man derimod i langt højere grad sætter ind, mens vi er børn og unge voksne, så kan vi skabe en bedre og sundere livsstil, og det gør også, at vores folkesundhed vil blive langt bedre, så tak for alligevel at anerkende det. Jeg må sige, at flere af partierne har rykket sig længere de sidste par år, end jeg har set længe, så det giver mig håb for fremtiden, og jeg vil bare sige tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.