Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år.

Af Sólbjørg Jakobsen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Tak til Liberal Alliance for lejligheden til at diskutere, hvordan vi får det bedst mulige dagpengesystem i det her land, herunder hvordan vi rammer de rette balancer, så der er incitament til at tage et arbejde, mens det samtidig er trygt og attraktivt at forsikre sig kollektivt mod arbejdsløshed.

Jeg er af den klare tro og overbevisning, at det absolut bedste for mennesker er at have et arbejde. Det er i øvrigt også det absolut bedste for samfundet, at de mennesker, der kan, går på arbejde. Men jeg er også af den klare overbevisning, at vi samtidig har god gavn af at have et trygt og solidarisk sikkerhedsnet, der griber dem, der i en periode mister deres arbejde. Det her er en hjørnesten i vores arbejdsmarkedsmodel, i den danske model, og det mener jeg vi skal ranke ryggen over, men jeg mener også, vi skal værne om det.

For den hjørnesten er jo samtidig det, der sikrer vores fleksible arbejdsmarked, og alt det, der kommer som følge af at have et fleksibelt arbejdsmarked til gavn for både arbejdsgivere, arbejdstagere og resten af samfundet. Det er noget af det, der giver fleksibiliteten, forhandlingsvilligheden og det at turde tage ansvar, men det er også noget af det, der gør, at vi undgår en høj arbejdsløshed, som vi ser i andre europæiske lande.

Jeg mener, at en halvering af dagpengeperioden, som det her forslag lægger op til, vil være en markant forringelse af det system. Jeg har også en grundbekymring omkring, at hvis man vælger at gennemføre så markant en forringelse, vil der være rigtig mange almindelige lønmodtagere, der vil vælge ikke at forsikre sig. Min bekymring er, at i det øjeblik det skred sker, eroderer resten, og så har vi ikke længere et dagpengesystem, der er attraktivt nok til, at man forsikrer sig. Så har vi ikke længere det vigtige ben i vores flexicurity, og så har vi ikke længere det fleksible, stærke arbejdsmarked, som vi er så stolte af, og som gavner både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det vil med andre ord i mine øjne have store konsekvenser for hele vores arbejdsmarkedsmodel, hvis tilslutningen til dagpengesystemet forsvinder.

Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. Vi mener, det er afgørende, at der fortsat er tryghed, og at det er attraktivt at være en del af vores solidariske dagpengesystem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg vil bare høre, om ministeren ikke kan bekræfte, hvis vi kigger ud i Europa, at de lande, der har de bedste og mest trygge dagpengesystemer med højere ydelser og længere perioder, også er de lande, der har den højeste beskæftigelse, og at det jo på en eller anden måde lidt undergraver argumentet for det her forslag.

Ministeren.

Jamen jeg kan bekræfte, at det, at vi har det her fleksible system, som er helt afgørende for vores flexicuritymodel, er medvirkende til, at vi strukturelt ligger så stærkt, som vi gør, både på ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed og i det hele taget på de grundlæggende helt suveræne tal, vi ser i Danmark i øjeblikket, især sammenlignet med mange lignende lande.

Hr. Pelle Dragsted.

Forslagsstillerne bygger bl.a. det her forslag på den her idé om, at hvis man forkorter dagpengeperioden, vil der være en arbejdsudbudseffekt, at der så ligesom vil være en højere afgangseffekt, og det bygger på sådan nogle mikrostudier. Det er der, man først og fremmest hylder den her antagelse. Men en række økonomer peger på, at hvis man tager makrobrillerne på, kan det godt være, at der er en lidt hurtigere afgang, hvis man ser på den enkelte lønmodtager – der er i øvrigt stor diskussion om det – men at de andre negative konsekvenser, f.eks. for flexicuritysystemet og f.eks. for jobmatcheffekten, fordi man bliver så bange for at være ledig, at man bliver hængende i et job i stedet for at få et med en højere løn og en højere produktivitet, medfører, at det samlet set er en dårlig forretning for samfundet at forringe dagpengesystemet. Er beskæftigelsesministeren enig i, at man ikke snævert skal se på mikroeffekter?

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Når jeg er imod en halvering fra 2 til 1 år, er det jo ikke det samme, som at jeg omvendt ikke tror på, at det betyder noget, at der er et udløb af vores dagpengeperiode på et tidspunkt. Altså, selvfølgelig betyder det noget, om den er på 20 år, også ud fra de tal, som ordføreren lister op.

Jeg er af den klare overbevisning, at det er balancen, vi skal ramme, hvor vi underbygger, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og hvor folk faktisk synes, det er attraktivt at forsikre sig, for det bidrager lige præcis ind i de fleksible mekanismer, som ordføreren nævner, og jeg er af den klare overbevisning, at man med det her forslag får den balance til at tippe.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak til ministeren. Vi er fuldstændig enige i, at dagpengesystemet giver os en masse fordele, og derfor foreslår Liberal Alliance overhovedet heller ikke at afskaffe dagpengeperioden. Sidste gang vi halverede dagpengeperioden, gik den fra 4 til 2 år. Det understøttede Socialdemokratiet heller ikke, bl.a. fordi man så ikke ville være lige så risikovillig med f.eks. opsigelsesvarsel, og nu bruger man samme begrundelser.

Har Socialdemokratiet ændret mening? Tænker man, at det er fint med 2 år, eller mener Socialdemokratiet, at vi skal op på 4 år igen, som de mente, sidste gang vi halverede dagpengeperioden?

Ministeren.

Det er hverken Socialdemokratiets eller regeringens politik at fordoble dagpengeperioden.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Det er jeg glad for at høre. Sidste gang dagpengeperioden blev halveret, foreslog Liberal Alliance det uden at få opbakning, og 2 måneder senere var der et stort flertal for det.

Mener ministeren, at det vil medføre, at vi ikke længere vil acceptere et lige så langt opsigelsesvarsel i vores kontrakter, hvis vi halverer dagpengeperioden, og kan ministeren i bekræftende fald, altså hvis ministeren mener det, redegøre for, at det er det her år, det kommer til at gøre det? For vi har set siden 1985, at på intet tidspunkt har danskernes risikovillighed i ansættelseskontrakter ændret sig, på trods af dagpengeperioden.

Ministeren.

Altså, hvis ordføreren spørger til konkrete beregninger, er jeg så privilegeret som minister at råde over et helt hus af folk, der er eksperter i at sidde og regne på ting, og det gør vi selvfølgelig meget gerne, også under den videre behandling af det her forslag, hvis der er behov for det.

Jeg er af den klare politiske overbevisning, at det her vil være for markant et skridt, i forhold til hvad vores udgangspunkt er, og hvor godt jeg synes systemet fungerer i dag, og jeg mener, det er at gamble med flexicuritymodellen, som situationen er nu.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Nu starter vi på ordførerrækken, og jeg vil gerne have lov at byde velkommen til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Liberal Alliance – måske ikke for indholdet i forslaget, men for det at rejse en debat om vores dagpengesystem, om vores arbejdsmarked og om, hvordan vi sikrer et arbejdsmarked, hvor der både er mulighed for at hyre og fyre, hvor der er sikkerhed for lønmodtagere, hvor man, om man så må sige, tør at kaste sig ud i det, og hvor man også oplever, at folk, der måske er længere fra arbejdsmarkedet, får en chance.

Jeg synes på nogle måder, det er lidt bizart, at vi skal diskutere det i en situation med rekordhøj beskæftigelse. Aldrig har der været flere i beskæftigelse. Vi har ekstremt lav arbejdsløshed, vi har fået bugt med en stor del af langtidsledigheden, og vi har ikke en ungdomsarbejdsløshed, som på nogen måde ligner den, man ser i andre lande. Der er jo meget, der tyder på, at det, vi har herhjemme, til trods for at der faktisk er en sikkerhed, også stadig væk animerer til, at man tager et arbejde.

Vi har i øvrigt også en meget høj erhvervsfrekvens, altså vi har rigtig mange, der deltager på arbejdsmarkedet, også af begge køn og alle de her ting. Så grundlæggende set mener jeg, at vi skal være glade for at have en fleksibel og sikkerhedsbaseret arbejdsmarkedsmodel, hvor man har mulighed for både at hyre og at fyre. Det er godt for virksomhederne, at de i en snæver vending både kan tage unge, eventuelt langtidsledige, som er længere fra arbejdsmarkedet, eller andre ind, fordi de også ved, de kan komme af med dem igen. Omvendt ved lønmodtagerne, at der også er noget at falde tilbage på.

Apropos det er det jo rigtigt, at når man kigger i tallene, vil langt de fleste sådan set være kommet i arbejde inden for det første år af deres ledighed. Derfor kan man jo sige, at der vil være rigtig mange, for hvem det her ikke ville gøre en konkret forskel. Til gengæld ville det jo skabe en usikkerhed for alle sammen. Derfor er vores tilgang til det, og det er jo det, vi nu implementerer, at man i virkeligheden hellere skal belønne nogle af de kernetropper, der vender hurtigt i døren, og sikre, at man, når man bliver ramt af arbejdsløshed, altså også har 3 måneder, hvor man har styrket dagpengene. Det synes vi i virkeligheden er klogt, for for langt de fleste, vil det betyde, at man har styrket sin økonomiske sikkerhed, samtidig med at vi ikke skærer ned for dem, der er lidt længere om at finde et arbejde.

Så vil jeg gerne sige, at dagpenge jo er en forsikring mod arbejdsløshed; det er jo ikke en forsikring mod arbejde. Derfor er det klart, at der er en diskussion om ret, pligt og rådighed, og man skal jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det jo ikke et tag selv-bord, hvor man ligesom lader, som om man, når man modtager dagpenge, sidder og overvejer, om man har lyst til at tage et arbejde. Man skal jo gå i beskæftigelse. Vi har rådighedsregler, og det er jeg glad for, for ret og pligt er det, der er grundlæggende for vores arbejdsmarked.

Derfor kan man igen sige, at man kan forsikre sig imod en økonomisk vanskelig situation og mod at skulle gå fra hus og hjem, og man kan forsikre sig mod arbejdsløshed, men man kan jo ikke forsikre sig mod at tage et arbejde. Jeg tror også, det er det, man kan se i tallene, når man kan se, at vi faktisk både har en meget høj beskæftigelse, og at det jo i øvrigt aldrig er sådan, at man kommer fra et job og så får en højere dagpengesats end det, man fik, da man var i arbejde, fordi den jo af gode grunde ligger under den lønindkomst, man havde.

Så alt i alt siger vi fra Socialdemokratiets side nej til det her forslag. Vi mener ikke, det er tid til at forringe dagpengene. Vi glæder os til gengæld over, at der er så få arbejdsløse, som der er lige nu, og i øvrigt glæder vi os over, at vi har et arbejdsmarkedssystem, der er så velfungerende, som det er, og hvor der både er sikkerhed og mulighed for virksomhederne til at hyre og fyre.

Tak for det, og der er to korte bemærkninger. Først er det fra fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for talen. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at langt de fleste jo kommer i job inden for 1 år, og at det rammer de færreste. Det er da besynderligt at kigge tilbage i tallene og se, at i en tid, hvor vi får flere ledige stillinger, kan vi også have perioder, hvor antallet af dagpengemodtagere stiger. Lad mig citere fra Berlingske fra 2020, hvor en dagpengemodtager skriver:

»Ja, jeg er humanist. Og ja, jeg er arbejdsløs af den forkælede slags, der insisterer på, at det ikke giver mening at tage et hvilket som helst job. Så fik vi det slået fast ... Og nej, der er intet galt i at arbejde i Netto. Jeg - og mange andre - vælger så bare at holde fast i, at det i det mindste for en tid giver mening, at vi forsøger at bruge vores uddannelse til noget.«

Det er det, som vi oplever at mange af dem, som går ledige i lang tid, især når der er en masse ledige jobs, bruger som begrundelse for ikke at komme i job. Hvad mener ordføreren man kan gøre for at få disse mennesker ud i job og ikke bruge dagpenge som en sovepude?

Ordføreren.

Men jeg mener ikke, man skal bruge dagpenge som en sovepude, og som jeg sagde, er det at få dagpenge ikke en forsikring mod at få et arbejde. Man kan i øvrigt også godt slå fast nu, at der ikke er gode og dårlige jobs; det er selvfølgelig klart, at der er mere eller mindre optimale match, men det er jo ikke sådan, at man, om man så må sige, ikke skal tage et arbejde, når der er arbejde at få.

En af grundene til, at vi også har en ændret dimittendsats efter de første 3 måneder, er jo, at vi skal sikre, at nyuddannede ikke ender med at starte deres arbejdsliv i en langtidsledighed, for det gør det endnu sværere at komme ind på arbejdsmarkedet.

Så der er hele tiden balancer i det her, men jeg vil gerne slå fast, at det jo ikke er sådan, at dagpengesystemet skal bruges til at sige nej tak til at bidrage. Det er i øvrigt heller ikke det, jeg oplever der sker.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Lad mig prøve fra en anden vinkel så. Jeg tror, alle ved, man ikke laver sådan et forslag for sjov. Der er brug for reformer i Danmark. Det hører jeg ikke kun Liberal Alliance sige; det hører jeg også ordførerens parti sige. Der er nogle forslag – ikke af denne ambitiøse karakter – i regeringsgrundlaget, bl.a. at tilbagerulle seniorpensionen og at indføre Arnepluspensionen. Er det noget, vi kan forvente at se snart, eller hvad er tidsplanen i forhold til det?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at vi har brug for at styrke dansk økonomi. Det vil også være ordføreren bekendt, at vi havde en meget lang diskussion omkring store bededag og det, at vi alle sammen skulle bidrage noget mere.

Det mener jeg faktisk, fordi vi der beder alle lønmodtagere om at løfte en større opgave, er mere solidarisk end det, som vi diskuterer i dag, hvor Liberal Alliance mener, at det alene er de arbejdsløse, der skal bære opgaven. Dermed bliver den så meget større, og det rammer så meget hårdere, fordi det er en mindre gruppe.

Så går vi videre med de korte bemærkninger. Hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for de, om jeg så må sige, pæne ord om vores dagpengesystem. En af de ting, vi jo ser med dagpengesystemet, er, at i mange år er dagpengedækningen blevet massivt udhulet. Nu har man så lavet de her højere ydelser i 3 måneder, og det kan jo være udmærket i perioder, hvor flertallet af ledige ikke går ledige længere end 3 måneder. Men vi ved jo godt alle sammen, at konjunkturerne svinger, og vi så efter finanskrisen, at 200.000 mistede deres job, ikke fordi de var dovne, men fordi der ikke var arbejde til dem, og at den krise varede 3-4 år, måske endda 5 år, før man begyndte at være tilbage på et beskæftigelsesniveau, der lignede det før. Så har Socialdemokratiet et ønske om at forbedre dagpengesystemet yderligere, altså sådan at lønmodtagerne ikke skal fattiggøres, fordi der f.eks. er nogle banker, der udløser en finanskrise, der gør dem arbejdsløse?

Ordføreren.

Først vil jeg ganske kort omkring finanskrisen sige, at jeg tror, jeg er enig med ordføreren i, at det også er et eksempel på, at der er forskellige måder at håndtere kriser på. Vi har for nylig vist, at der er en måde at gå til det på, hvor man hjælper hinanden bedre igennem krisen end det, man så under finanskrisen, hvor det i meget høj grad var nogle af dem, der var mest udsat og yderst på arbejdsmarkedet eller andre steder i samfundet, som betalte prisen for finanskrisen. Så for det første vil jeg sige, at man kan håndtere kriser forskelligt.

For det andet vil jeg i forhold til det med dækningsgraden sige, at jeg sådan set er enig i, at vi har haft en kollektiv udfordring med, at det gradvis er blevet ringere, og det er baggrunden for, at man har lavet den her udvidelse, altså hævet dagpengene de første 3 måneder af ledigheden, for det, man kunne kalde kernetropperne, altså folk, der bliver fyret midt i arbejdslivet eller et stykke inde i arbejdslivet eller et eller andet, fordi vi har brug for, at det også er attraktivt for dem, der egentlig har en relativt sikker beskæftigelse og også har relativt nemt ved at komme i arbejde igen, at være en del af det kollektive, solidariske dagpengesystem. Så ja, det er en balance, og det er vigtigt at sikre, at man også nogle gange forbedrer og udbygger dagpengesystemet, og det er det her et eksempel på, og det mener jeg bestemt der var brug for.

Hr. Pelle Dragsted for sin anden korte bemærkning.

Det synes jeg lyder rigtig godt, altså hvis Socialdemokratiet har planer om, at vi kan kigge på dagpengesystemet igen, for det er der brug for. Der er en trussel mod flexicurity, og den er stor, og det forslag, som vi behandler i dag, vil være et virkelig hårdt anslag mod den her model. Så det er godt at høre, at Socialdemokraterne ikke bare stemmer nej til det her, men også er parat til at trække i den modsatte retning.

Ordføreren.

Det er jo det, vi viser helt konkret over de næste par måneder med en, om man så må sige, udbygning og en hævning af dækningsgraden for nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, jeg taler om her, altså de første 3 måneder. Men jeg er også enig i, at det hele tiden er en balance. Man skal jo både sige nej, og så skal man kigge på, hvad det er for et system, vi har, og der er Liberal Alliances forslag i dag i hvert fald helt sikkert noget, som vi må afvise, fordi det vil gå hårdt ud over den tryghed, vi er nødt til at have i vores system.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg havde egentlig tænkt mig ikke at ville spørge om noget, og så svarede ordføreren slet overhovedet ikke på Liberal Alliances spørgsmål. Så jeg spørger lige helt rent: Vil regeringen stadig væk tilbagerulle seniorpensionen og lave Arnepensionen om til en Arnepluspension?

Ordføreren.

Altså, der er jo ikke nogen ny politik. Der er jo ikke meldt noget nyt ud i forhold til det, der står i regeringsgrundlaget. Det er ikke det, vi diskuterer i dag.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Bare lige en gang til for prins Knud, for jeg har egentlig behov for at vide hvornår. Når vi nu snakker reformer og problemstillinger, var det i forhold til reformer. Det her med at tilbagerulle seniorpensionen er jo en af regeringens reformer. Lad os da endelig få at vide, hvornår det så kommer. Hvornår fjerner I seniorpensionen og laver en Arnepluspension? For det er jo det, I vil. Vi har jo allerede fundet mange penge til tingene, som skulle finansiere Arnepluspensionen. Nu bliver vi det så skudt i skoene, når der kommer nogen med nogle andre former for reformer. Så hvornår kommer regeringen med et forslag om at tilbagerulle seniorpensionen?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at vi har argumenteret for, at vi skulle finde penge til tilbagetrækningsordninger, Arnepluspensionen eller noget som helst andet, i det, vi har diskuteret. Vi har diskuteret, hvordan vi kunne bruge det til at styrke primært vores sikkerheds- og forsvarsinvesteringer, men jo også til at håndtere de ubalancer, der er i velfærdssamfundet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning mere her på falderebet. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Nu bliver jeg da helt nysgerrig, for jeg synes jo ikke, at mine kollegaer fik noget særlig klart svar på det her. Jeg vil egentlig bare høre ganske kort, om ordføreren ikke lige kan opridse, hvor Socialdemokratiet og regeringen står på det her spørgsmål med Arnepluspensionen og tilbagetrækning. Det kunne man jo gøre i sådan et svar.

Dansk Folkeparti er jo med i de aftaler, så vi går selvfølgelig op i, hvad der foregår i regeringen, og hvilke tanker man har om det. Så jeg synes jo egentlig, at mine kollegaer fortjener et svar, og det synes jeg også at vi gør.

Ordføreren.

Svaret har jeg givet. Der er ikke nogen ny politik i forhold til det, der står i regeringsgrundlaget.

Peter Kofod.

Man mener fuldstændig det samme som det, man blev enige om? Der er ikke nogen forandring overhovedet?

Ordføreren.

Der er ikke nogen ny politik i forhold til det, der står i regeringsgrundlaget.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel og byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til beskæftigelsesministeren og den socialdemokratiske ordfører for deres indlæg. I dag behandler vi et beslutningsforslag om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år.

I Venstre deler vi Liberal Alliances ambition om at hæve arbejdsudbuddet, og netop derfor er vi glade for, at der i regeringsgrundlaget ligger en række ambitiøse arbejdsudbudsreformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner ved bl.a. at få flere til at gå fra deltid til fuldtid. Med de initiativer, som Venstre har været med til at gennemføre indtil nu, er arbejdsudbuddet øget med 15.000 fuldtidspersoner i 2030. Det skyldes bl.a., at vi har gjort det lettere for virksomheder at tiltrække international arbejdskraft, afskaffelsen af store bededag og afskaffelsen af modregning af folkepensionisters arbejdsindtægt. Til sammenligning har de to foregående regeringer kun øget arbejdsudbuddet med omkring 5.000 fuldtidspersoner.

Når vi så ikke i dag kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det flere ting. For os i Venstre er det afgørende, at der er ro og tryghed omkring det danske dagpengesystem. Hvis vi, sådan som Liberal Alliance ønsker det, halverer dagpengeperioden, risikerer vi, at opbakningen til dagpengesystemet skrider, fordi færre danskere fremover vil se det som værende attraktivt at melde sig ind i en a-kasse. Omkring 2 millioner danskere er i dag medlem af en a-kasse, og det skaber ro på arbejdsmarkedet og er med til at fremtidssikre den danske model, som vi kender den. Og så er det jo heldigvis sådan, at rigtig mange dagpengemodtagere allerede i dag kommer i arbejde, før der er gået 1 år. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser jo, at omkring 38 pct. af de dagpengemodtagere, som påbegyndte et ledighedsforløb i 2019, havde et forløb med en varighed på under 3 måneder.

Jeg vil gerne slutte af med at takke Liberal Alliance for at tage debatten og fremsætte beslutningsforslaget. Vi mangler hænder både i det private og i det offentlige, og det er afgørende, at vi med langsigtede økonomiske reformer får hævet arbejdsudbuddet, men vi er ikke enige i, at måden at gøre det på er at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. Derfor vil Venstre stemme imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak til Venstre og Venstres ordfører for at tage godt imod initiativet. Det er altid noget, at det ikke bliver bakket op, for det tager vi ikke så tungt. Det gjorde Venstre heller ikke, sidst det blev foreslået, og 2 måneder senere fulgte de efter. Vi kan håbe, det samme sker.

Der bliver sagt, at regeringen og Venstre deler ambitionen om at øge arbejdsudbuddet. Ordførerens tidligere kollega sagde i 2010, dengang vi sidste gang behandlede noget lignende:

»Regningen bliver gjort op, regningen bliver betalt. Vi kan koncentrere os om vækst og beskæftigelse og fremgang i det danske samfund, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen ...«.

Hvor er ambitionerne for reformregeringen, som har sin eksistensberettigelse i at skulle lave reformer til at øge arbejdsudbuddet? Indtil videre har vi set en helligdag afskaffet, og så vil man rulle nogle tilbagetrækningsreformer tilbage. Kommer det stadig til at ske? Holder regeringsgrundlaget stadig i forhold til reformerne?

Ordføreren.

Det mener jeg bestemt vil ske. Der er ikke noget, der er ændret i forhold til regeringsgrundlaget. Vi har så ikke den ambition, at en øgning af arbejdsudbuddet, altså at vi ønsker en højere beskæftigelse og dermed vækst i Danmark, skal ske ved at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. Det skaber ikke et trygt, fleksibelt og moderne dagpengesystem. Vi har været med i aftalen om dagpengesystemet på baggrund af Dagpengekommissionens forslag for år tilbage, og det står vi sådan set ved. Vi synes sådan set, at det dagpengesystem, vi har i dag, har de facetter, der skal til for at sikre, at vi også fremadrettet har den danske model, som vi i øvrigt er stolte af i Venstre.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Jeg er glad for, at ordføreren nævner de intentioner, der er i den kommission, der også blev lavet sidst. Jeg kan læse op fra, hvad der blev sagt om, at det er rigtigt, at dagpengesystemet fungerer godt:

»Det er velfungerende for langt de fleste, som blot kommer ind i dagpengesystemet en kortere periode for relativt hurtigt igen at finde et nyt tilsvarende job. Til gengæld understøtter dagpengesystemet ikke i tilstrækkelig grad, at ledige, som ikke hurtigt finder deres næste ønskejob, får tilskyndelse til at tage korterevarende job, eventuelt til lidt lavere løn end de havde håbet.«

Hvad mener ordføreren ikke at finde job hurtigt nok er?

Ordføreren.

Ordføreren refererer til Dagpengekommissionen, og det var jo også derfor, vi lavede en dagpengeaftale, der netop tager højde for og giver incitament til også at tage et korterevarende job i den periode, man er i dagpengesystemet. Det øger muligheden for og incitamentet til at tage et job af kortere varighed, og det var ikke sådan, situationen var tidligere. Så vi har sådan set taget højde for Dagpengekommissionens anbefalinger i den aftale, vi lavede om dagpengesystemet, og det er jeg stolt af og tilfreds med.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg vil blot bede ordføreren, som også er medlem af Finansudvalget, bekræfte, at hvis vi f.eks. spørger de økonomiske vismænd, er de ikke af den holdning, at der skal laves yderligere forringelser af det danske dagpengesystem. De advarer faktisk mod det og siger, at det ville kunne have negative konsekvenser for flexicuritymodellen.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne bekræfte. Jeg er ikke medlem af Finansudvalget, men jeg har været beskæftigelsesordfører i en lang årrække, og derfor er jeg sådan set optaget af, at dagpengesystemet fungerer godt, og at mange mennesker har et incitament til at tegne en forsikring, altså at melde sig ind i en a-kasse og forsikre sig mod ledighed. Men det skal jo også være på en sådan måde, at man, når man er ledig, har et incitament til at finde et job igen, og jeg synes sådan set, det fungerer rigtig godt på den måde, vi har skruet det sammen på.

Hr. Pelle Dragsted for sin anden korte bemærkning.

OECD er en af de organisationer, hvor økonomerne har kigget meget på beskæftigelsessystemerne, og i deres seneste rapporter peger de på, at beskæftigelsen faktisk er højere i lande, hvor arbejderne har en høj indkomstsikkerhed, altså en høj dækningsgrad ved arbejdsløshed.

Er det ikke lidt mærkeligt, at vi antager, at et dårligt dagpengesystem får flere i arbejde, når de lande i Europa, som har de højeste beskæftigelsesniveauer, faktisk er dem, der har den bedste sikring i forhold til mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed?

Ordføreren.

Jeg tror, at man skal være varsom med sådan at sammenligne de måder, vi har indrettet vores samfund på i de forskellige lande. OECD har jo også lavet analyser, der siger, at vi har en meget, meget dyr beskæftigelsesindsats. Så jeg har ingen tvivl om, at vi fortsat kan lave forbedringer. Det er sådan set også det, vi skal i gang med. Men det er samtidig vigtigt at sikre, at der er en tryghed omkring vores dagpengesystem, og det er jeg glad for at mange, mange partier her i Folketinget står ved.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen. Jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Jeg er helt med på liberalisme og frihed til nærmest alt, og derudover er man sin egen lykkes smed. Rammerne i samfundet skal være på en sådan måde, at man bedst kan udfolde sig, leve og både tage kloge og dumme valg, alt sammen uden at det skader andre, selvfølgelig. Liberal Alliance har jo samme grundholdning, men også en ultraliberal side, der nogle gange viser sig, og som her i hvert fald udfordrer min version af at være liberal. Moderaterne er vel i virkeligheden mest socialliberale, vil jeg tro, jeg er i hvert fald, og i Moderaterne lader vi ikke rigtig ideologier lede os. Vi holder af frihed, men under ansvar, selvfølgelig, men vi tager også ansvar for andre. Vi ønsker et samfund, hvor de, der kan, passer godt på dem, der ikke kan, og hvor dem, der har overskuddet, bruger lidt af det overskud, de har, på et fælles ansvar for hinanden.

Vi ønsker ikke de helt store opgør med de systemer, der sørger for, at folk har en grundlæggende tryghed indbygget i livet på dansk grund, det sikkerhedsnet, der måske netop gør, at man tør tage chancer, og at man aldrig sådan for alvor frygter i morgen. Dagpengesystemet er en vigtig grundsten i den danske model, og hvis vi halverer perioden, vil tilskyndelsen til at forsikre sig mod arbejdsløshed for mig at se smuldre. Jeg vil dog gøre alt, forhåbentlig også sammen med Liberal Alliance og de andre partier, for at sørge for, at vi får en højere vækst og endnu mindre arbejdsløshed, så folk måske aldrig rigtig når det loft på 2 år, men er i arbejde allerede kort efter. Sådan vil jeg faktisk hellere halvere perioden.

Beskæftigelsesindsatsen bruger jeg gerne lang tid på, og regeringen lægger jo også op til markante drøftelser om netop den. Der går nok ikke så længe. Jeg synes, vi skal bruge vores fælles kræfter netop der. Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Når man læser Liberal Alliances forslag her, kan det give et indtryk af, at dagpenge er sådan en slags almisser, at det er sådan noget, som dem, der er i arbejde, betaler til dem, der ikke er i arbejde. Men virkeligheden er jo, at dagpengesystemet er alt andet end almisser. Det er i meget høj grad finansieret af lønmodtagerne selv, og det er udtryk for en social kontrakt. Lønmodtagerne i Danmark accepterer, at arbejdsgiverne bare kan skille sig af med arbejdskraften, og så er det os andre, der hænger på den. Når der ikke længere er brug for dem, er det ud af vagten. I mange andre lande er det jo arbejdsgiverne selv, der betaler de sociale ydelser. Det gør man ikke her. Det accepterer vi som lønmodtagere, mod at vi har en rimelig tryghed, når vi så får den fyreseddel. Det er jo den kontrakt, som Liberal Alliance vil udfordre. Er det det, som hr. Jeppe Søe på sin liberale måde forsøger at udtrykke i sin ordførertale?

Ordføreren.

Jeg kaldte det jo en forsikring, og det gør jeg, fordi jeg ved, at det netop er noget, man selv er med til at betale.

Hr. Pelle Dragsted.

Der kom jo et svar fra finansministeren for et par år siden, der viste, at vi skulle helt op på en arbejdsløshed på omkring 6,7 pct., før det her reelt bliver en udgift for staten. Så det her er også et lidt mærkeligt forslag fra Liberal Alliance.

Ordføreren.

Det er aldrig mærkeligt at starte en debat om noget, man mener, og det gør Liberal Alliance. Derfor skal man da hilse debatten velkommen. Om man så er enig, er jo en anden sag. Det er jeg ikke.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Nu begyndte vi på det her finansieringsspørgsmål i forhold til dagpengesystemet, og det er jo superfint. Men jeg er jo ikke så klog, så vil ordføreren ikke lige forklare mig noget. Arbejdsmarkedsbidraget blev i sin tid indført for ligesom at kunne være med til at finansiere dagpengesystemet – er vi ikke enige om den del?

Ordføreren.

Jo, og [lydudfald].

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det var et kort svar. Men vi er jo så enige om, at så betaler vi 8 pct. i skat til noget – til hvad? For når nu der er fuld beskæftigelse og systemet er blevet et forsikringssystem, hvor vi alle sammen betaler selv, skal dem, der ikke er med i dagpengesystemet, naturligvis betale 8 pct. mindre i skat så. For vi er enige om, at det blev fremført ud fra den præmis, at så bruger vi bare pengene til noget andet nu. Der er vi i Nye Borgerlige med på at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, og det tror jeg faktisk godt vi vil skrive under på allerede i morgen.

Ordføreren.

Det ville ikke undre mig. Altså, vi har et samfund, hvor vi skal passe på hinanden; vi har et fællesskab. Jeg er ret sikker på, at mange af de penge, jeg betaler i skat, også går til andre. Måske er nogen af dem ovenikøbet gået til hr. Kim Edberg Andersen i en eller anden situation i livet. Det er sådan, det er i et fællesskab, og det er sådan, det er her i samfundet.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak. Det er nemlig fuldstændig rigtigt, og det fandt min 13-årige pige ud af, da hun betalte sit første am-bidrag til nogen, der aldrig nogen sinde har betalt for bl.a. at forsørge sig selv. Det var hun ikke særlig tilfreds med, og det forstår jeg godt. Men så forklarer vi hende jo også, at det gør vi gerne og med glæde til dem, der har behov for det, for selvfølgelig skal vi være der for hinanden.

Der bliver sagt her, og det skal ordføreren på talerstolen ikke have ansvaret for, at det betaler sig selv. Kan ordføreren måske forklare os, hvorfor der blev brugt over 11 mia. kr. fra statskassen sidste år, hvis det betaler sig selv?

Ordføreren.

Jeg går egentlig ikke op i, om det betaler sig selv. Jeg synes, det er en vigtig ordning at have, og skulle den koste noget, hvad den jo gør, går det ikke ud over min nattesøvn på nogen måde.

Fru Sólbjørg Jakobsen? Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det her forslag fra Liberal Alliance trækker Danmark i en helt forkert retning. Men det udmærker sig dog på ét punkt, nemlig ved at være det ringeste forslag, som vi igennem meget lang tid har behandlet her i Folketinget. Den ros skal det have, hvis det er en ros. Det er så ringe, at jeg ikke lige umiddelbart kan komme i tanker om et forslag, der er meget dårligere.

Det er jo rigtigt, at den er helt gal med dagpengene. Det er derfor, vi skal sætte dem op. Vi skal gøre det lettere at komme ind i en a-kasse, og vi skal gøre det sværere at blive smidt ud af den. Vi kan tage temperaturen på dagpengesystemet ved at se på de private lønforsikringer, som der bliver flere og flere af. Det er nemlig de sølle dagpenge, der betyder, at ekstraforsikringer er på et rekordhøjt niveau. Det er et præcist udtryk for, at dagpengene er alt for lave, når man køber så mange ekstra lønforsikringer. Men vi skal ikke privatisere trygheden, men hjælpe hinanden i et solidarisk forsikringssystem gennem a-kasserne.

På grund af den lave ledighed tjener staten i øjeblikket ovenikøbet penge på de over 2 millioner mennesker, som er medlem af a-kasserne. De betaler nemlig mere, end der udbetales til de ledige. Konsekvenserne af de lave dagpenge er store, både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet. Op med dagpengene! Vi har ikke råd til at lade være.

Nu løfter vi jo heldigvis dagpengene her i foråret for de første 3 måneder, hvis den ledige i øvrigt opfylder en række særlige krav om tilknytning til arbejdsmarkedet. Det her nye beskæftigelsestillæg vil så være den første forbedring af dagpengene i årtier, men til gengæld bliver der samtidig skåret i satserne til dimittenderne.

Utryghed gennem lave dagpengesatser undergraver vores fantastiske og sofistikerede model for arbejdsmarkedet – det, vi kalder den danske model, og som er ved at blive kvalt af politikere og økonomer, der tænker uansvarligt og kortsigtet. 70 pct. af medlemmerne af a-kasserne får halveret indkomsten i tilfælde af arbejdsløshed, og en ledig får i dag 4.000 kr. mindre om måneden end for 20 år siden, og samtidig er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningen gjort sværere og skatteværdien af fradraget forringet. Det rammer hårdt i den enkelte familie.

Men der står også samtidig store samfundsinteresser på spil. Medlemskab af en a-kasse er en forsikringspolice til tryghed, men hvorfor købe en forsikring med en sølle dækning? Hvis folk ender med at droppe a-kasserne, kaster det dramatiske rystelser af sig til hele arbejdsmarkedet og dermed resten af samfundet. Vi leger med ilden i øjeblikket og risikerer at brænde vores produktive model for både arbejdsmarkedet og samfundet af. For det er trygheden, der er fundamentet for fleksibiliteten.

Så vil jeg fortælle en historie fra det virkelige liv. Det handler om en nærig bonde, der ville spare på udgifterne til hesten og begyndte at skære ned på foderet. Det gik egentlig meget godt et stykke tid, fordi hesten var stor og stærk og stadig arbejdede godt nok. Det var en stærk hest, og bonden sparede penge ved at spare på foderet. Nærigheden tog dog over, og til sidst stoppede han helt med at fodre dyret, men forventede, at hesten knoklede videre. En dag døde hesten.

Vores system for dagpenge og a-kasser er ved at være lidt i samme situation. Også arbejdsgiverne må se med frygt på udviklingen, for uden et trygt dagpengesystem vil arbejdsmarkedet fryse til. Udviklingen vil gå mod længere opsigelsesvarsler og modvillighed over for forandringer, herunder jobskifte blandt almindelige lønmodtagere. Lønmodtagerne i Danmark er i dag super fleksible, og Danmark er et af de bedste lande at drive virksomhed i. Et trygt dagpengesystem er en vigtig ingrediens i den olie, der hver dag smører alle led og tandhjul på vores omstillingsparate arbejdsmarked. Denne effektive, fleksible og dynamiske kultur bygger på tryghed for almindelige mennesker, og der spiller et trygt og ordentligt dagpengesystem en vigtig rolle.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er overrasket over, at ordføreren bruger så kraftige vendinger om vores beslutningsforslag. Der går lidt inflation i det, i forhold til hvordan retorikken også var med eksempelvis store bededag, som også var det værste, vi havde set i mands minde. Men lad den ligge.

Jeg synes, det er sjovt, at ordføreren nævner, at vi kvæler hesten ved at skære ned på dagpengeperioden. Vi skærer ned på dagpengeperioden, og så letter vi skatten for alt arbejde. Dem på dagpenge er midlertidigt på dagpenge, og så kommer de tilbage i beskæftigelse. Det vil sige, at vi letter skatten for alle – vi gør noget for alle. Hvad med at kigge på det høje skatte- og afgiftstryk, der er på borgeren derude? Dem ser jeg mere som en hest, vi kvæler. Kan ordføreren ikke også se, at de hårdtarbejdende mennesker derude også er heste, man ikke bare kan kvæle med flere skatter og afgifter for at give gode vilkår til de ledige?

Ordføreren.

Det var noget af en blandet ret, hvis der overhovedet var noget spørgsmål i det. Jeg fangede det i hvert fald ikke. Jeg vil bare bekræfte, at skattepolitik er noget andet, og jeg ved ikke, om det er det, vi skal diskutere. Det, jeg insisterer på at diskutere, er Liberal Alliances forslag om at forringe vores dagpengesystem. Hvis man gør det, skal man ikke tro, at man bare kan isolere det til at ramme nogle lønmodtagere. Det, det gør, er, at det rykker ved fundamentet for det fleksible, omstillingsparate og dynamiske arbejdsmarked, vi har i både det private og det offentlige, nemlig det arbejdsmarked, som er gåsen, der lægger guldæggene til velfærdssamfundet.

Man kan ikke gå ind og tage dele ud af sådan en motor som f.eks. at forringe dagpengesystemet og så regne med, at motoren kører videre, for det gør den ikke. Et trygt dagpengesystem er en af de centrale dele af motoren på det fleksible arbejdsmarked, så det er helt hen i vejret at tro, at man kan gå ind her og dramatisk forringe det, uden at det kaster en masse andre konsekvenser af sig. Vi har allerede set nogle af konsekvenserne, ved at de private lønforsikringer vokser, og på det her tidspunkt vil det føre til, at folk melder sig ud af a-kasserne. Dermed fjerner man en vigtig del af fundamentet for arbejdsmarkedet. Det er vist ikke gået helt op for Liberal Alliance, hvor alvorligt det er.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Jeg er helt enig i, at vi skal bevare dagpengesystemet, og derfor har vi ikke foreslået at afskaffe det, men at halvere det til 1 år.

Lad mig holde det til et lidt mere simpelt spørgsmål den her gang. Ordføreren nævner, at det vil kræve længere opsigelsesvarsel, altså ansættelsesvilkår, på baggrund af det her. Det sagde man, da man forkortede det fra uendeligt til 7 år. Man sagde det igen fra 7 til 5 år, igen fra 5 til 4 år og igen fra 4 til 2 år. Det er noget af det mest stabile statistik, du har kunnet trække siden 1985. Hvorfor tror man det lige pludselig er det her, der kommer til at vælte det hele?

Ordføreren.

Jeg har også hørt ordføreren sige det tidligere, men man har jo netop øget opsigelsesvarslerne. Der bliver henvist til noget, der ville ske, men det er jo sket. Man har rent faktisk øget opsigelsesvarslerne. Hvis ikke man tror på, at det er det, der sker i Danmark, er det jo noget med, hvornår man kommer til et punkt, hvor det hele kan være lige meget, hvis man forringer dagpengene så meget, at de falder i dækningsgrad i forhold til lønningerne. I dag er det 70 pct., der får det halveret, og man kan jo ikke fortsætte. Vi kan jo bare se ud i verden og se på andre lande, der ikke har det, eksempelvis Frankrig, hvor der er et meget fastfrosset arbejdsmarked.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Først fangede ordføreren mig med den her rigtige historie om noget med dyrevelfærd, og jeg er jo dyrevelfærdsordfører, så jeg vil rigtig gerne vide, hvem det var, der sultede sin hest ihjel, for det skal vi da selvfølgelig have kigget på. Da det var en historie fra det virkelige liv og ikke bare noget, ordføreren fandt på, tager vi lige den.

Så vil jeg egentlig gerne have ordføreren til lige at forklare mig det her med forsikringsdelen. Man forsikrer sig i forhold til flexicurity. Altså, jeg køber fuldstændig ind på, at flexicurity er en vigtig model, men problemstillingen er vel ikke årrækken – det er måske det, ordføreren blander det sammen med – men det, at det med udbetalingen er sådan, at man betaler en forsikringspræmie og så får udbetalt et større beløb, men stadig væk i de 2 år. Det var bare lige for at klarlægge, at det ikke er helt det samme; det var lidt pærer og bananer fra ordføreren.

Ordføreren.

Altså, hør nu her, vores dagpengesystem består af flere forskellige dele. Den består også af nogle særlige dimittendsatser, hvor jeg også mener, at man i dag kommer til at lege med ilden, fordi man ved at have så forringede dimittendsatser risikerer at klemme den pipeline til, som tilfører medlemmer til a-kasserne. Det er også en del af dagpengesystemet. En anden del af dagpengesystemet er jo den periode, hvor man kan være dækket. Nu laver vi et særligt system her pr. 1. januar, hvor man så hæver dagpengene i de første 3 måneder, hvis man har en særlig arbejdsmarkedstilknytning. Det er jo også en del af dagpengesystemet, og så er den periode, hvor man er sikret, en anden del.

Altså, dagpengesystemet består af flere forskellige enkeltelementer, og de hænger sammen i en samlet police, kan man kalde det, som på et tidspunkt kan blive så ringe, at folk ikke vælger at købe den police. Og en halvering af perioden vil da betyde noget for, om man synes, at det står mål med det, man betaler for det. Så det er den der sammensætning af flere forskellige enkeltdele, der giver det samlede dagpengesystem.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det var nu, fordi ordføreren var sådan meget konsekvent, i forhold til at det med en halvering fra 2 til 1 år fik det til at dø. Men hvis vi nu siger, at arbejdsmarkedsbidraget i forvejen overfinansierer det her system voldsomt – det gør det jo lige nu; vi fik at vide før, at alt over 6 pct. var en overskudsforretning – kunne man så ikke sådan rent hypotetisk sige, at hvis man nu brugte de her 8 pct., altså hævede beløbet og så sænkede perioden, så er det ikke perioden, der er problemet, men pakken, sådan som ordføreren står og siger, altså at det ligesom er den samlede pakke? Så man kan sige, at der må være nogle forskellige greb, man kan tage, så det ikke er alfa og omega i forbindelse med hvert eneste greb.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg ikke afvise at man kan. Man kan skrue dagpengesystemet sammen på forskellige måder, så hvis man halverer dagpengeperioden til 1 år, men til gengæld f.eks. hæver dagpengene med 5.000-10.000 kr. om måneden, så vil de to ting garanteret opveje hinanden i forhold til tilskyndelsen til at melde sig ind. Det er jo den samlede vurdering, lønmodtagerne laver, og det gælder også de selvstændige, i forhold til at melde sig ind i a-kasserne. Her ser man bare isoleret på at halvere det, og det ville være gift for systemet. Derfor vil jeg bare gentage, at det her er et af de ringeste forslag, jeg har set i den her Folketingssal i lang tid.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Med forslaget foreslås det at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. Med halveringen af dagpengeperioden vil dagpengemodtagere stadig have 1 år til at finde et job. Ifølge forslagsstillerne er 1 år rigeligt med tid til at finde sig et job, særlig i en tid, hvor der er masser af ledige jobs.

I Danmarksdemokraterne anerkender vi behovet for arbejdsudbudsreformer, dog er det også vigtigt at slå fast, at dagpengeperioden på 2 år er et godt sikkerhedsnet for rigtig mange borgere og heldigvis noget, som mange aldrig får brug for.

Jeg kan frygte, at forslaget vil skabe en stor grad af usikkerhed blandt ledige og folk med løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Munch. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Folk i salen er yderst forvirrede, fordi jeg benytter mig af muligheden for selv at bestemme, om jeg vil på i starten, i midten eller i slutningen. Jeg sagde, at jeg nøjes med to gange, og i min nye tid har jeg det fint med at have lidt rutine og vide, at jeg er på efter Danmarksdemokraterne. Det håber jeg at man kan leve med.

Vi har brug for reformer i Danmark for at skabe mere velstand. Der er måske forskellige måder, man har lyst til at gøre det på. Man kan kalde det her det værste forslag, Folketingssalen har set, fordi det ikke er ens eget, eller man kan prøve at se det fra hinandens perspektiver. Jeg plejer at foretrække det sidste, men sådan er vi forskellige.

Desværre har vi endnu ikke set meget til reformer fra regeringens side – vi kan håbe, det kommer – andet end at afskaffe store bededag, selvfølgelig. Det har man klaret. Bevares, man vil også afskaffe seniorpensionen – det står i min tale, men det blev jeg usikker på i dag – og så vil man skære 3 mia. kr. på jobcentrene. Det glæder jeg mig også til at se noget konkret på, og jeg håber, vi snart kommer i gang, for vi er alle sammen enige om, at der mangler reformer for at sikre det danske samfunds fremtid.

Liberal Alliance er et reformparti. Vi ved, at velstanden ikke skabes af politikerne, men derimod af de danskere, der går på arbejde, investerer og/eller starter egen virksomhed. Reformerne laver vi ikke for at redde velfærdsstaten, men fordi vi mener, at der er noget vigtigere på spil. Vi tager nemlig penge direkte op af lommerne på vores børn og børnebørn, når vi nægter at reformere Danmark, og går glip af velstand i fremtiden. I vores optik skal vi starte en reformbølge ved at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. Det vil øge arbejdsudbuddet med 22.300 personer og give staten et provenu efter tilbageløb og adfærd på 6,7 mia. kr., hvis vi bruger Finansministeriet selv til at lave beregninger på det, og tak til ministeren for at åbne op til det store hus for at få lavet nogle grundige beregninger.

Provenuet vil vi bruge på at finansiere et fradrag i arbejdsmarkedsbidraget, og jeg var glad for at høre fra hr. Kim Edberg Andersen, at Nye Borgerlige også er med på det. Det vil give lønmodtagere en skattelettelse på 2.400 kr. årligt. Pengene vil den enkelte borger kunne beholde selv og bruge på sin familie, og det gælder altså arbejdende folk, som kan risikere at blive ledige og så kommer tilbage på arbejdsmarkedet og er lønmodtagere. Vi snakker om de samme mennesker her.

Jeg vil gerne understrege, at Liberal Alliance selvfølgelig har stor sympati for borgere, der mister deres job og er nødsaget til at gå på dagpenge for ikke at gå fra hus og hjem. Som sagt foreslår vi ikke at afskaffe dagpengene. Desværre har tal vist, at mange dagpengemodtagere pludselig kommer i beskæftigelse, når dagpengeperioden udløber og der derfor er udsigt til at stå uden dagpengeydelse. En høj månedlig ydelse er således medvirkende til, at dagpengemodtagere ikke, i hvert fald ikke dem alle sammen, udviser et incitament til at gøre deres allerbedste for at komme i beskæftigelse. Det er problematisk for de virksomheder, der i øjeblikket mangler arbejdskraft, men også for den enkelte. Det giver nemlig meget personlig værdi at gå på arbejde hver dag, se sine kollegaer og gøre nytte for sig selv og for andre.

Som nævnt foreslår vi at halvere dagpengeperioden. Vi ønsker ikke at afskaffe dagpengene. Det er en god løsning for vores arbejdsmarked, og det giver god fleksibilitet. Forslaget betyder også, at dagpengemodtagere stadig vil have et helt år til at finde sig et nyt job. 1 år er altså lang tid og heldigvis også rigeligt til de fleste i dag. I Liberal Alliance er vi klar til reformer. Vi skal videre for vores børn og for vores børnebørns skyld. Tak for ordet.

Tak for det. Der er indtil videre tre indtegnet for korte bemærkninger. Først er det hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for muligheden for at debattere vores dagpengesystem. Du kan godt, vi tror på dig, lad os nu tale danskerne op. Det var fantastiske paroler dengang for et halvt års tid siden, da Liberal Alliance var ved at være klar til at gå i valgkamp. Det var faktisk så gode paroler, at det var lige før, det overbeviste mig. Heldigvis lykkedes det ikke, og et eksempel på, hvorfor det var heldigvis, ser vi jo i dag. Altså, den tillid til danskerne varede desværre ikke længere, end til første gang vi skulle diskutere danskernes tryghed. Jeg tror helt grundlæggende på, at danske lønmodtagere gerne vil være en del af et arbejdsfællesskab og vil møde ind hver dag til nogle kollegaer, til et smil og hyggelige samtaler og selvfølgelig også til et arbejde. Derfor skal mit spørgsmål bare fuldstændig kort være: Hvornår mistede Liberal Alliance den tillid til danskerne?

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet. Ordføreren ville måske vide, hvis overbevisningen om at stemme på Liberal Alliance havde været lidt større dengang, at før man satte sit kryds ved sidste valg, var det en del af vores politik at halvere dagpengeperioden. Så det var den samme tro, vi havde dengang, og som vi stadig har i dag, og de vælgere, der stemte på os, vidste faktisk, at det her forslag var en del af vores politik. Så jeg synes, det er spøjst, at ordføreren nævner det her, når ordføreren har været med i et parti, der har gennemført et forslag, som vælgerne ikke havde en jordisk chance for at vide at regeringen ville gennemføre.

Hr. Thomas Skriver Jensen.

Tak. Det forslag har jo ikke så meget med i dag at gøre. Jeg får lyst til at spørge en lille smule mere ind til det her med tillid. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Nu ved jeg, at ordføreren er superglad for tal og statistikker. Statistikkerne viser jo faktisk, at langt de fleste danskere ret hurtigt er i arbejde igen, efter de mister deres job. Derfor vil jeg bare spørge igen: Hvorfor skal vi presse trygheden i dagpengesystemet ned i stedet for at have tillid til, at danskerne godt kunne tænke sig at være en del af et arbejdsfællesskab og bidrage til arbejdsmarkedet og dermed vores samfund?

Ordføreren.

Jamen det har vi tillid til, og vi kan også se, at langt de fleste jo kommer i job inden for 1 år. Men som sagt er der brug for ændringer i den måde, vi indretter velfærdssamfundet på. Det her er et af de forslag, der kan give allerstørst økonomisk og strukturel beskæftigelseseffekt overhovedet. Så det er et godt forslag, især fordi det jo kun rammer dem, som er ledige i over 1 år, og selv når man rammer den varighedsbegrænsning, har vi også et ekstra sikkerhedsnet, der står klar, hvis man står uden noget.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for at anerkende, at dem, der skaber værdierne i samfundet, er de lønmodtagere, der går på arbejde. Problemet er jo bare, at det her beslutningsforslag rammer dem med en mukkert lige i forhovedet, for det er jo altså de mennesker, som vi ved står forrest og får en fyreseddel, når en økonomisk krise rammer.

Så siger ordføreren, at 1 år er meget. Kan ordføreren huske, hvor længe arbejdsløsheden forblev høj efter finanskrisen? Det var ikke 1 år, det var ikke 2 år, det var ikke 3 år, og det var ikke 4 år. Det var 5 år, der gik, før vi overhovedet begyndte at nærme os noget, der bare lignede den beskæftigelse, vi havde inden. I den periode var der omkring 60.000 mennesker, som med den daværende dagpengeperiode røg ud på røv og albuer, undskyld, som røg ud på bagdel og albuer af dagpengesystemet. Mange af dem havde ingen forsørgelse.

Hvor mange ville være røget ud på ingen forsørgelse? Hvor mange flere af de her hårdtarbejdende lønmodtagere, som har betalt deres skat og deres dagpengebidrag, og som ordføreren anerkender skaber værdierne i samfundet, skulle have været straffet for den krise, hvis det stod til Liberal Alliance?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen herinde, der ønsker at straffe nogen, der står i en svær situation. Det tror jeg virkelig ikke, og det tror jeg også ordføreren ved at selv Liberal Alliance ikke er interesseret i.

Men står man i en periode, f.eks. perioden, som ordføreren henviser til, hvor det er svært, hvor der er mange, der mister jobs, og hvor der måske er nogle, der må gå ned i tid, er det altså ikke kun de ledige, der sidder stramt i det. Det er det ikke. Det kan også være folk i beskæftigelse, studerende eller elever; det kan være alle mulige.

At man skaber et skattesystem, som tilgodeser alle danskere, ser jeg både komme de ledige og også dem i arbejde til gode.

Spørgeren.

Altså, vi bliver nødt til at holde de her diskussioner adskilt. Det ville være rigtig fint at have et højere personfradrag. Jeg tror i øvrigt, det er beskæftigelsesfradraget, LA vil skrue på, men lad nu det ligge – det hjælper jo ikke de arbejdsløse, pensionisterne og andre så meget. Men lad os bare sige, at vi gerne vil have lavere skat. Det synes jeg er udmærket.

Det kunne vi f.eks. gøre ved at øge beskatningen på arbejdsfri indkomster; hvis vi holder så meget af at arbejde, hvorfor skal man så kunne tjene så mange arbejdsfri gevinster på boliggevinster eller på andre gevinster? Det kan vi sagtens diskutere. Det ændrer ikke ved, at nogle af de mennesker, når krisen rammer, vil blive ramt af arbejdsløshed og vil blive sendt ud i en meget ulykkelig økonomisk situation med det forslag, som Liberal Alliance fremsætter. Det kan godt være, man ikke kalder det en straf, men sådan er det for dem, der bliver ramt.

Tak. Ordføreren.

Vi stiller samfundet rigere ved at spare på offentlige udgifter, vi stiller samfundet rigere ved at øge beskæftigelsen, og det er da besynderligt, at man bliver ved med at snakke, som om vi afskaffer dagpengene.

Der er stadig et helt år. Det er langt mere, end hvad de fleste bruger, og det, man jo siger i forhold til hele vores dagpengeperiode, er, at det er en midlertidig erstatning for lønindkomst ved ufrivilligt tab af lønindkomst. Det er jo ikke en livsvarig forsørgelse, og det er det jo heller ikke længere. Nu er det kun 2 år, og altså, vi anbefaler, at det kommer ned til 1 år, ikke at afskaffedagpengene.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Det er spin og fup og fiduser, når fru Sólbjørg Jakobsen påstår, at vi alle sammen bliver rigere og vi får et bedre samfund ved at forringe trygheden for ganske almindelige lønmodtagere. Reform, reform, reform, siger fru Sólbjørg Jakobsen. Ja, det er rigtigt, men reformerne skal gå ud på at forbedre trygheden ved at forbedre eksempelvis dagpengene, sådan at vi fastholder, at vi har det fleksible og dynamiske arbejdsmarked – det, der er fundamentet for overhovedet at have den danske model, vi har skabt.

Det, man gør med det her forslag, er at gå ind at pille ved nogle af de centrale dele af det liv, som almindelige lønmodtagere lever, og det, som har givet os en høj grad af fleksibilitet, som bygger på tryghed, og som også gør Danmark til et af verdens bedste lande at drive virksomhed i.

Hvordan kan man nå frem til gennem spin og fup og fiduser, at netop ved at ødelægge de dele og ved at gøre livet for almindelige mennesker fattigere og mere utrygt, skulle man blive mere velhavende?

Det her forslag vil være at hive dele ud af en motor og tro på, at den kører videre – det gør den ikke. Det her vil skabe et mere fastfrosset arbejdsmarked til ulempe for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Ordføreren.

Spørgsmålet er, hvordan man med spin og fiduser gør det her. Jeg gør det ud fra mine egne overbevisninger. Jeg går ud fra, hvad det er, jeg politisk tror på. Derfor kommer jeg ikke til at svare på, hvordan jeg kan gøre det her med spin og fiduser, for det er en fuldstændig disrespektfuld måde at tage imod et forslag på, der faktisk bliver båret, ikke af spin og fiduser, men af, at vi tror på, at det her er den rigtige vej at gå. Vi tror, at det er den ansvarlige vej at gå.

Det er ikke at straffe lønmodtagere. Det er jo lønmodtagere, som det her forslag kommer til gode. Det betyder, at bliver de ledige, kan de være ledige 1 år på dagpenge i stedet for 2 år, men det er jo lønmodtagere, der vinder på det her.

Spørgeren.

Altså, fru Sólbjørg Jakobsen må simpelt hen finde sig i at blive sagt imod – det må man, når man står her i Folketingssalen. Det kan ikke nytte noget, at man står og spiller fornærmet over, at man får nogle andre holdninger præsenteret. Det er hele fidusen i at være i Folketinget. Find dig i det, lev med det.

Hør her, jeg kan forstå på det hele, at forslaget går ud på, at man skal have et større arbejdsudbud – det er det, som det her skulle bringe med sig. Man bliver nødt til at forsure almindelige menneskers liv, så man kan få flere ind på arbejdsmarkedet. Hvad er så fru Sólbjørg Jakobsens forklaring på, at uden nogen reformer, som man kalder det, som forringer almindelige menneskers liv, har vi inden for de sidste 2 år fået 200.000 mennesker mere ind på arbejdsmarkedet uden den her slags forslag?

Ordføreren.

Det er, fordi vi har haft en god vækst i samfundet. Det er da utroligt, at man tror, at det kun er, fordi man giver bedre vilkår til systemets instanser, at man kan få vækst og øget beskæftigelse. Det kan man altså også få, ved at vi har et fremragende erhvervsliv derude, der løfter det og får skabt nogle arbejdspladser. Det er altså ikke kun ved at forbedre ledighedsperioden, at man kan give bedre vilkår for lønmodtagere. Det kan man også gøre ved at give bedre vilkår for lønmodtagere i job.

Så siger vi tak til ordføreren. Er der en kort bemærkning mere? Ja, der er lige kommet en mere. Det beklager jeg. Værsgo til hr. Hans Andersen.

Tak, og jeg beklager, at jeg lige fik markeret lidt sent, men jeg havde egentlig bare lyst til at spørge ordføreren om et par ting. Hvor mange mennesker forventer ordføreren vil falde for, hvad skal man sige, den nye grænse, som Liberal Alliance lægger op til, altså 1 år? Hvor mange forventer ordføreren vil falde ud af det dagpengesystem, som Liberal Alliance her fremsætter forslag om?

Det andet, jeg vil spørge om, er: Har Liberal Alliance nogen vurdering af, hvad beskæftigelseskravet skal være for at komme ind i sådan et dagpengesystem a la Liberal Alliances? Hvis den forsikringsperiode, vi taler om nu, skal gå fra 2 til 1 år, hvad skal beskæftigelseskravet så være?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi ikke har lagt op til at ændre beskæftigelseskravet. I forhold til hvor mange der falder ud, var det også en udfordring, sidste gang både Liberal Alliance og Venstre var med til at halvere dagpengeperioden. Det er en krystalkugle, man kigger ind i, med hensyn til hvad der kommer til at ske. Det kan man lave mange forskellige beregninger af. Det, vi kan se, er, at det stadig væk, for hver gang man sænker dagpengeperioden, er en stor del, der kommer i job, lige før de falder for tidsgrænsen. Det, vi så også kan se, er, at for dem, som så rammer muren, for at sige det sådan, har en tredjedel inden for de 3 første måneder fået job, og de resterende er så afhængige af enten en ægtefælle eller et system. Men det har jeg ikke præcise beregninger af, og det håber jeg også vi kan få nogle svar på i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Det vil sige, at Liberal Alliance fremsætter et forslag om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år uden at have nogen idé om, for hvor mange mennesker det i givet fald ville betyde, at de ville ryge ud af dagpengesystemet? Det er rimelig markant at fremsætte sådan et forslag uden at vide, for hvor mange det her i givet fald vil betyde, at de vil ryge ud af dagpengesystemet og dermed skal have en anden ydelse. Hvilken ydelse havde Liberal Alliance i givet fald forestillet sig at de mennesker, som ville ryge ud, skulle have?

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke meget anderledes end tilbage i 2010. Dengang kunne man godt slynge et tal ud, som så også viste sig at være forkert. I forhold til hvad man falder tilbage på, er det det samme som for alle andre borgere. Hvis du har ret til en ydelse, har du ret til den ydelse, du har ret til. Det kan være, du har ret til kontanthjælp, og det kan være, du har ret til en ressourceforløbsydelse. Der vil du være underlagt de samme betingelser som alle andre borgere i Danmark. Det er da klart, at det er umuligt at sige noget præcist, men vi kan tage udgangspunkt i de statistikker, der også er brugt i beregningerne.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Liberal Alliance fremsætter forslag om at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år. I en tid, hvor regeringen længe har talt om arbejdsmarkedsreformer, men hvor der ikke sket så meget endnu, så er det jo forfriskende, at vi nu får et forslag på bordet. For vi har brug for reformerne, og vi har brug for arbejdsudbuddet. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Så til en start skal der lyde en stor tak til Liberal Alliance for at rejse diskussionen. Der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det giver god mening at diskutere det nu, hvor arbejdsløsheden er lav, og hvor vi har rigtig mange i arbejde.

Dagpengeperioden er blevet revideret masser af gange, og vi har kunnet læse og forstå, at fra at have været helt oppe på 16 år i det forrige årtusind, er den gået ned til 7 år, derefter 5 år, så 4 år, og i 2010 gik vi så fra 4 til 2 år. Spørgsmålet er naturligvis: Hvad er den nedre grænse? Hvor er den rigtige balance? Derfor mener vi også, det kunne være sundt at se på en kvantificering af, hvor det rigtige snit ligger, så vi kunne tage beslutningen på et lidt mere faktabaseret grundlag.

En stor fordel ved det danske arbejdsmarked er, som flere andre også været inde på, at det er nemt at ansætte, og at det er nemt at bringe et samarbejde til ophør, hvis det ikke længere giver mening, i hvert fald i forhold til mange andre lande. Det giver den fleksibilitet, som gør, at vores arbejdsmarked hurtigt kan omstille sig. Det skulle vi nødig miste. Det skal samtidig modsvares af en ordning, hvor der så er ro på, hvis man står uden for arbejdsstyrken og er jobsøgende. Men spørgsmålet er naturligvis: Hvor balancerer det henne, og hvor lang tid skal den periode være?

Vi håber derfor, at vi kan bruge det her forslag som et springbræt til en diskussion af, hvilke modeller man måske kunne kigge på. Altså, skal vi have en overgangsmodel, skal vi have en trappemodel, skal vi have en konjunkturbestemt model uden at give køb på, at der skal være ro på, hvilket vi mener er essentielt, eller skal man sætte perioden ned til 1 år, hvilket er en markant beslutning? Vi ser frem til at bearbejde det her og diskutere det mere, og det gælder både hovedforslaget og de potentielle modeller, der kan komme ind under det, og som helt naturligt vil springe ud af diskussionen, herunder hvad arbejdsudbuddet og finansieringen i den forbindelse vil være. Det glæder vi os til. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det. Det her forslag er ærlig talt langt ude for at sige det på dansk. Det er et frontalt angreb på de mennesker, de lønmodtagere, der med deres arbejde hver eneste dag skaber værdierne i det her samfund og bl.a. betaler for de bløde puder, som ordføreren for forslagsstillerne selv sidder og hygger sig i lige nu. Det er et angreb på deres tryghed, på deres frihed og på deres rettigheder.

I forslaget synes jeg der ligger en ubehagelig mistænkeliggørelse af mennesker, der rammes af arbejdsløshed. Når man læser bemærkningerne, er de gennemsyret af en idé om, at når folk er på dagpenge, er det, fordi de er dovne eller ikke gider arbejde. Det synes jeg er en mangel på respekt for danske lønmodtagere, og det gør mig ærlig talt lidt fortørnet. For mennesker vælger ikke selv at blive arbejdsløse. Det er et vilkår i en kapitalistisk økonomi, at der er perioder med højkonjunktur, og at der er perioder med lavkonjunktur, hvor arbejdsgiverne ikke har brug for al arbejdskraften og derfor sender en betydelig del af befolkningen ud i arbejdsløshed.

Da finanskrisen ramte, mistede 200.000 arbejdet, og under corona fik 40.000 en fyreseddel i løbet af ganske få måneder. Der er intet som helst retfærdigt i, at mennesker, der fuldstændig uforskyldt bliver ramt af arbejdsløshed på grund af økonomiens tilbagevendende nedture, skal tvinges ud i en økonomisk deroute. Og konsekvenserne af det her forslag er, at titusinder af danskere, der rammes af arbejdsløshed, vil falde ud af dagpengesystemet og miste hele deres indkomstgrundlag, næste gang en krise rammer.

Ordføreren har flere gange sagt, at jamen der er jo stadig væk 1 år: Der vil jo stadig væk være dagpenge 1 år. Det kan måske lyde af meget, men en normal lavkonjunktur varer altså 3-5 år. Det er 3-5 år, hvor der er langt, langt flere arbejdsløse, end der er ledige job.

Under finanskrisen var der som sagt 60.000, der røg ud af dagpengesystemet. Med Liberal Alliances forslag vil det tal, næste gang krisen rammer, være endnu højere. Endnu flere af de mennesker, som skaber velstanden i det her samfund, vil falde ud på ingen forsørgelse, selv om de i hele deres liv har arbejdet og betalt skat og a-kasse. 97 pct. af dem, der har dagpenge, kan ikke engang modtage kontanthjælp, hvis de ryger ud, fordi de f.eks. har en ægtefælle, der er i arbejde, eller har en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende. De vil få 0 kr. i indtægt efter at have bidraget måske hele deres liv med dagpengekontingent og med skat. Det er dem, som kommer til at betale prisen.

Der er en anden ting, som Liberal Alliance ser helt bort fra. Dagpenge er ikke en almisse. Den er et hovedelement i en social samfundskontrakt. Det er den ene af de to grundpiller i den højt besungne danske flexicuritymodel. Et værdigt og ordentligt dagpengesystem er for at sige det enkelt den betaling, som lønmodtagerne får for at acceptere, at danske arbejdsgivere kan hyre og fyre efter forgodtbefindende. I de fleste andre lande er lønmodtagere jo langt bedre beskyttet mod pludselig at stå på gaden uden arbejde. Der er lange opsigelsesvarsler, som giver tid til at finde nyt arbejde, og arbejdsgiverne medfinansierer mange steder arbejdsløshedsunderstøttelsen. Den slags er arbejdsgiverne i Danmark lykkeligt fri for. De kan fyre, som de vil, og bagefter overlade regningen for dagpengene til lønmodtagerne selv, som betaler via deres dagpengekontingent og til os alle sammen via skatten.

Det burde arbejdsgiverne i grunden udvise en dyb, dyb taknemlighed for. Men i stedet for har arbejdsgivernes organisationer desværre i årevis arbejdet for at undergrave dagpengesystemet, desværre med succes. Med hjælp fra både højreorienterede og socialdemokratiske regeringer er dagpengeperioden forkortet, og det er gjort sværere at genoptjene retten til dagpenge. Sidst, men ikke mindst, er dagpengedækningen blevet massivt udhulet, så en gennemsnitlig lønmodtager nu mister over halvdelen af sin indtægt, når hun får en fyreseddel.

Det er faktisk tid til det modsatte af det her forslag. Det er på tide, at lønmodtagerne og deres organisationer siger stop og minder både politikere og arbejdsgivere om, at flexicurity er en kontrakt med to parter: at hvis arbejdsgiverne skal have frihed til at fyre, skal lønmodtagerne have værdighed og ordentlige vilkår, når vi rammes af arbejdsløshed, og at det er noget for noget og ikke en badebillet til arbejdsgiverne.

Derfor er det her forslag et skridt i den fuldstændig forkerte retning. Det er skadeligt for lønmodtagerne, det er skadeligt for økonomien, og det er skadeligt for vores samfund.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det er jo altid dejligt her efter kl. 22 at få lov til at diskutere lidt dagpenge. Så tak til Liberal Alliance for at have fremsat forslaget.

Vi i Radikale Venstre vil naturligvis også gerne være med til at diskutere, hvordan vi har et robust og stærkt, men også fleksibelt dagpengesystem, der rent faktisk er tidssvarende og griber en rigtigt, når man kommer til at stå uden et arbejde, men vi ser måske ikke lige helt for os, at en halvering af dagpengeperioden er den rigtige løsning her. Jeg vil gerne kvittere for, at man faktisk kommer med forslag til reformer og kommer med idéer til, hvordan vi kan finde provenu til nogle andre ting, man gerne vil, men også få arbejdsudbud – det ved vi at vi har brug for. Vi ser måske mere, at det skal findes andre steder. Det er i hvert fald også, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi har en balance i vores system. Det er jo nogle gange bare også en politisk afvejning, hvor den balance ligger, i forhold til hvor mange år vi skal have den her periode på for at have fleksibiliteten i vores arbejdsmarked og sikkerheden og trygheden for vores lønmodtagere, men også rent faktisk have incitamentet til at finde et arbejde af økonomiske årsager.

Derfor er vi fra Radikale Venstres side ikke for forslaget, men tak for debatten.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til Liberal Alliance for, at vi kan diskutere det her nu. Det er jo meget relevant med en debat om, hvordan vi får flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Forslagsstillerne foreslår at halvere dagpengeperioden fra 2 til 1 år, og at provenuet ved at gøre det skal bruges til et fradrag i arbejdsmarkedsbidraget på 48.000 kr. om året.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er den rigtige vej at gå at skære i dagpengeperioden. Nogle vil givetvis komme hurtigere i job, men for andre vil det bare betyde, at man falder hurtigere ud af dagpengesystemet. Der er i forslaget desværre ikke noget bud på, hvor mange ekstra personer der årligt vil falde ud af dagpengesystemet, ved at man halverer dagpengeperioden, men det vil nok være en del. Det er i hvert fald vores frygt.

I Dansk Folkeparti vil vi ikke være med til at forringe vilkårene for danskere, der er blevet arbejdsløse, og som ikke bare sådan lige kan finde et nyt job, og det er jo tilfældet for nogle i dag. Vi har på det seneste kunnet læse historier om seniorer, der har svært ved at finde et nyt arbejde, hvis de mister jobbet i en sen alder. De søger mange jobs, men de kommer ikke til samtale. De vil altså ikke komme hurtigere i job af, at man skærer i dagpengeperioden, for der skal noget andet til, nemlig et opgør med den aldersdiskrimination, der finder sted. I Dansk Folkeparti vil vi ikke være med til at forringe vilkårene for eksempelvis seniorer, der bliver ledige.

Men der er også et andet problem med forslaget. I Danmark er vi jo stolte af og bryster os faktisk af den danske model. Et særligt kendetegn ved den er den særlige kombination af fleksibilitet og sikkerhed. Der er fleksibilitet for arbejdsgiverne i forhold til at kunne hyre og fyre arbejdskraft, og der er sikkerhed for arbejdstagerne i forhold til et socialt sikkerhedsnet, der kan gribe dem, hvis de bliver ledige. Med det her beslutningsforslag er man inde at pille ved den del, der handler om sikkerheden for arbejdstagerne. Man kunne jo frygte, at det ville blive mødt med krav fra arbejdstagerne og mindre fleksibilitet for arbejdsgiverne, som ellers nyder godt af, at man kan afskedige forholdsvis enkelt i nedgangstider og siden ansætte igen. Det tror jeg sådan set ikke er hensigten med forslaget, men det kan jo blive konsekvensen, og det er altså uhensigtsmæssigt.

Så i Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så har vi den sidste ordfører, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Man skal altid huske at slutte med det bedste, og det gør vi jo så her kl. 22.15. I Nye Borgerlige er vi både for og imod, for som et parti, der faktisk køber ind på Liberal Alliances analyse af, at vi er i en situation, hvor det, hvis man skal ændre på dagpengesystemet, altså hvor lang tid man kan få dagpenge, så er nu. Der er fuld beskæftigelse. Der er rigtig mange jobs, som ikke bliver taget derude. Vi har historier om mennesker, der føler, at de er lige lidt for højt uddannet til at tage helt almindelige jobs, i vores jobcentre, og vi har en regering – nu og før – som bagefter står med røde ører og fugtige øjne og fortæller, at det kommer fuldstændig bag på dem, at der er nogle mennesker, der har fundet ud af at udnytte et dagpengesystem, som nok er blevet lige lovlig gavmildt i en tid med fuld beskæftigelse.

Men der er også nogle blinde vinkler i Liberal Alliances forslag, som vi bliver nødt til at forholde os til. For vi er jo ikke jordens hurtigste flok mennesker herinde i Folketinget til at ændre en lov, hvis der sker noget, og hvis vi ændrer en lov nu, på grund af at der er fuld beskæftigelse, så man kun har 1 års dagpenge, kan jeg godt være bekymret for, om vi kan nå at ændre den tilbage, når den nuværende regerings politik kommer ud og vi får lidt arbejdsløshed og lidt lavkonjunktur, som jo nok er enden på det. Så kommer den almindelige dansker til at få ørerne i maskinen, fordi vi nok er knap så hurtige til at gøre vilkårene bedre igen.

Vi har stor forståelse for Liberal Alliances forslag. Jeg ville nok personligt have foretrukket et konjunkturafhængigt dagpengesystem, hvor man, når vi ramte en situation som nu, godt kunne komme ned på 1 år – det er jeg faktisk enig i – og hvor man så på de tidspunkter, når man har længere arbejdsløshed, måske skulle op og have 3 år. For det vil give mening i forhold til dem, som vi alle sammen har besunget herinde i dag: dem, der har brug for at kunne gå på dagpenge. Den her flexicuritymodel er ret beset grunden til, at vi har en strukturel økonomi lige nu, der ser godt ud. Der køber jeg jo ind på regeringens argumenter. Dagpengesystemet og vores flexicuritymodel har nogle problemstillinger i forhold til kompensationsgraden. Det er der ikke så mange der snakker om i dag. Det var, fordi det ikke var sådan et forslag, der kom.

Jeg køber ind på Konservatives mange gode bemærkninger om, hvordan man kan kigge på og snakke om dagpengesystemet. Det køber jeg ind på. I Nye Borgerlige har vi kæmpe sympati for det her. Vi kommer nok til at stemme gult, for vi synes, at det er et ikkefærdigbearbejdet forslag om noget så indgribende som at ændre på, hvor længe man kan få dagpenge i Danmark. Men vi er slet ikke i tvivl om, at hvis Liberal Alliance lidt senere fremsætter et forslag som det her, som måske tager højde for det, kunne vi faktisk også godt finde på at stemme for det. Så vi stemmer gult lige nu, for vi kan godt lide idéen, men synes måske, den ikke er helt færdigbearbejdet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted.

Jeg startede med at blive så glad, for jeg opfatter jo Nye Borgerlige som et parti, der ligger langt, langt til højre, og alligevel hørte jeg nogle positive toner om vores dagpengesystem, som jo er en kæmpe fordel for danske arbejdsgivere, fordi de sådan set jo har friheden til bare at skille sig af med arbejdskraft – have glæde af den, når de kan bruge den, og så ud af døren, når de ikke har brug for den længere – og så er det sådan set os andre, dvs. lønmodtagerne, der gennem vores dagpengekontingent og skattebetaling selv finansierer det her. Men så hører jeg til sidst, at man vil stemme gult. Er det ikke sådan lidt nonchalant? Altså, har man respekt for, at danske lønmodtagere, der betaler deres skat, og som arbejder hårdt, også skal have tryghed, når der er en krise, der rammer, som under finanskrisen, hvor 200.000 eller 250.000 mistede deres arbejde, eller er man sådan lidt i tvivl? Det er måske lidt okay, og derfor stemmer man gult; det er måske lidt okay, hvis de alligevel ryger ud af dagpengesystemet og ud på ingen forsørgelse, selv om de har knoklet og betalt deres skat hele livet.

Værsgo.

Nu skal hr. Pelle Dragsted lade være med at blive ideologisk over for mig, for det sagde jeg jo faktisk at jeg har kæmpe respekt for, og derfor stemmer jeg gult. Jeg har også ret stor respekt for de skatteborgere, der i årevis nu har betalt 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag til et system, som burde være selvfinansierende, for ellers glemmer vi jo at give pengene tilbage. Derfor stemmer jeg gult.

Jeg mener faktisk, at vi skal have et dagpengesystem, der holder på folk, lige nøjagtig længe nok til at de kan komme på benene igen. Men det bekymrer mig, hr. Pelle Dragsted, når jeg kan læse historier om folk, der synes, at de altså er for fine til at have et job, at de skal have et eller andet, hvor de kan realisere sig selv, og at de så kan udnytte at kunne gå på dagpenge i en længere periode. Den type mennesker, bliver jeg nødt til at sige, synes jeg personligt at vi bare skal have fundet, og så skal de have en dagpengeperiode, som lige nøjagtig går til, dagen efter de har sagt de her ting.

Det, der er problemet, hr. Pelle Dragsted, er, at vi skal sørge for at have et godt system, men at vi også skal sørge for, at vi har et system, der er rimeligt over for de mennesker, der rent faktisk tager de her jobs uden behov for at realisere sig selv, fordi de er gode, borgerlige mennesker, der sætter en ære i at forsørge sig selv i stedet for at ligge andre til last.

Spørgeren.

Jeg tror, mange lønmodtagere gerne vil have sig frabedt at blive kaldt gode, borgerlige mennesker, men lad det ligge. Selvfølgelig skal man tage et arbejde, når man er på dagpenge. Det er jo sådan, reglerne er. Sådan er det også i dag. Siger man nej til anvist arbejde, har man fra dagen efter ikke ret til dagpenge og heldigvis da for det.

Men det, der er problemet her, er jo, at vi har lange perioder, hvor der er færre jobs, end der er mennesker, der gerne vil arbejde. Det er derfor, vi har et dagpengesystem. De perioder er længere end 1 år. Så hvordan kan det overhovedet være inde på lystavlen hos Nye Borgerlige at ville straffe de der hårdtarbejdende danskere, som ordføreren selv taler om er dem, der skal betale prisen, når en økonomisk krise rammer?

Ordføreren.

Der skal vi så igen gå tilbage til det der trafiklys, hvor jeg sagde, at vi stemmer gult, for jeg sagde, at der var rigtig mange gode takter i det her. Vi bliver også nødt til at sige, hr. Pelle Dragsted, at der jo er tæt på at være lige så mange ledige jobs, som der er folk, der mangler jobs. Det er jo forholdene i jernindustrien lige nu.

Vi er på et tidspunkt og i en situation nu, hvor vi om nogen sinde skal diskutere at indføre en trappemodel eller indføre en konjunkturbestemt model, hvor vi ret beset har nogle mennesker, f.eks. ikkevestlige indvandrere, som vi alle sammen i blå blok har sagt at vi ikke kan forstå kan få lov til at rende rundt til evig tid uden at skulle bidrage. Så får vi en eller anden sang fra venstrefløjen om, at lige om lidt skal de til at bidrage i 37 timer. Så hør nu her, det her er fair nok, men det er ikke færdigbearbejdet.

Tak. Hr. Thomas Skriver Jensen.

Tak for det. Jeg føler mig nødsaget til at tage ordet, og det er, fordi mit socialdemokratiske hjerte simpelt hen lige hopper en gang, når en borgerlig ordfører begynder at tale om kompensationsgrad. Så det er et rent og skært forståelsesspørgsmål herfra: Mener Nye Borgerlige, der er behov for at styrke kompensationsgraden i dagpengesystemet, og hvor meget af lønnen skal dagpengesystemet i så fald dække?

Ordføreren.

Dengang jeg lærte om flexicurity, vidste jeg, at noget af det, der er interessant i det her, er kompensationsgraden, og der er slet ikke noget problem for mig i at sige, at kompensationsgraden betyder noget. Men man kan så også sige, at når vi har sagt, at det er en forsikringsmodel, kunne man jo også bede dem, der så betaler til en dagpengemodel, så betale det, det koster, for det er jo det, de gør nu, når de så går ud og selvforsikrer sig ved siden af. Så betaler de det, det koster, for at få den kompensation, de gerne vil have. Så kunne man jo hæve det, de betalte til deres dagpenge, så de rent faktisk betalte det hele, og så var det jo en forsikringsordning, men det er det ikke lige nu. Lige nu bliver den også betalt af alle dem, der ikke er med i dagpengesystemet.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg prøver igen: Så Nye Borgerliges ordfører mener, at der er et problem med kompensationsgraden i dagpengesystemet i dag, og at vi er nødt til at gå ind at styrke den. Når eksempelvis en elektriker har en kompensationsgrad på langt under 50 pct., mener Nye Borgerlige, at det er vi nødt til at gøre noget ved, for det kan vi simpelt hen ikke være bekendt over for danske lønmodtagere.

Ordføreren.

Nej, det mener Nye Borgerlige ikke, for Nye Borgerliges medlem nævner bare fakta for dig, nemlig at hvis man siger, hvad flexicurity går ud på, så er det dybest set, at man har råd til at hyre og fyre: vi har hørt forklaringerne heroppe i dag. Det, Nye Borgerlige siger, er, at det også er o.k. at betale for sine egne forsikringspolicer. Hvis man gerne vil kompenseres 100 pct., synes vi i Nye Borgerlige, at det er fint, at man har en privat forsikringsordning, som leverer det, som Socialdemokraterne så åbenbart har sovet lidt i timen med at få leveret, selv om de står og sælger varen som flexicurity.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak til alle for drøftelsen. Det er meget tydeligt, at vi ikke er enige, men jeg fornemmer i hvert fald, især fra nogle partiers side, en lydhørhed over for nødvendigheden af at styrke Danmarks økonomi, og jeg hører også, at der er mulighed for at kunne styrke økonomien og samtidig sørge for, at der ikke er danskere, der bliver kastet ud i afgrunden alligevel. Jeg synes også, det er værd at bemærke, at der er rigtig mange, som snakker om, at nu kommer vi til at miste alle de fordele, der er på arbejdsmarkedet, og de villigheder, der er til at træffe beslutninger med en vis risikovillighed. Man har sænket dagpengeperioden flere gange med mange partiers støtte her i salen – faktisk første gang af Socialdemokratiet selv – og man har aldrig set en mere stabil linje end efter det, men alligevel vurderer man, og det undrer mig, at det hele vil komme til at ramle fuldstændig, fordi perioden halveres ned til 1 år. Det er altså lidt utroligt, at man lige pludselig forventer, at det kommer til at vælte hele læsset, fordi vi kommer ned på 1 år.

Jeg håber virkelig for Danmarks bedste, at det her trods modstanden kommer til at være vejen frem, og at det bliver den nødvendige hårde beslutning, der bliver taget – ligesom sidste gang. For vi hører nu Socialdemokratiet og andre partier sige, at det ikke er, fordi de vil tilbage til 4 år, men dengang vi gik fra 4 til 2 år, var tonen praktisk talt den samme. Så jeg håber, at vi har fået sat skub i tingene i den rigtige retning og får truffet nogle hårde, men også vigtige beslutninger for vores alle sammens dejlige samfund. Tak for ordet.

Der er et par enkelte korte bemærkninger, og den første er fra hr. Pelle Dragsted.

Først vil jeg bare sige, at det her forslag ikke vil styrke den danske økonomi, men at det vil skade den. Det er derfor, at bl.a. overvismanden advarer mod at forringe dagpengesystemet yderligere.

Der har også været nogle andre oplysninger undervejs, bl.a. om omkostningerne ved dagpengesystemet. Hvis man læser det svar, som ordføreren henviste til, så står der jo f.eks., at man ikke fraregner de besparelser, man har på, at folk ikke er på kontanthjælp, og der ligger på den baggrund også en anden udregning, der viser, at dagpengesystemet er en kæmpe overskudsforretning for staten. Endelig er der meget, meget stor tvivl om, hvorvidt der overhovedet er den arbejdsudbudseffekt af det her, særlig hvis man kigger på den samlede effekt af det at ændre dagpengesystemet, for der kan ske så mange andre ting, som kan forringe arbejdsudbuddet, hvis man ikke kigger på det. Så det er bare for at sige det.

Men mit spørgsmål er egentlig bare meget et meget konkret spørgsmål, for jeg synes stadig, ordføreren skylder et svar på det. Når den næste finanskrise eller en anden krise rammer Danmark og arbejdsløsheden f.eks. stiger med 100.000 og ligger 100.000 over det nuværende niveau i f.eks. 3 eller 4 år, hvad vil der så ske med de lønmodtagere, som har knoklet hele deres liv, som har betalt deres skat, og som mister deres job? Hvad vil der ske med dem efter det ene år på dagpenge, og hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at beregningerne er meget svære. Det er på mange måder uforudsigeligt, og vi kun kan gøre vores allerbedste og kigge på tidligere erfaringer. Men vi tror i hvert fald, at det kommer til at øge beskæftigelsen markant, og det er der også mange beregninger der viser.

I forhold til hvad der skal ske for folk, der rammer 1 år, kan vi jo se, at de fleste heldigvis kommer i job inden for 1 år. Det her er en forsikringsordning, som giver den fleksibilitet til arbejdsmarkedet, som vi er rigtig glade for, og som ligger oven i det sikkerhedsnet, som vi har til dem, som ikke kan forsørge sig selv. Det er noget, man kan tilmelde sig for at stå med en større ydelse, end man ellers ville gøre, hvis man skulle falde tilbage, og som hr. Pelle Dragsted selv nævnte i sin tale, vil langt de fleste ikke være berettigede til det. Det vil ikke lige pludselig komme som et chok, altså at der nu er gået 1 år, men man vil have tiden til at vide, hvad man skal gøre, hvis man ikke når det. Det rammer mange folk i livet på mange forskellige måder. Det rammer også stadig dagpengemodtagere i dag.

Spørgeren.

Det, jeg synes ordføreren stadig mangler at svare på, er det her med, at økonomien jo har konjunkturer, og at der er lange perioder, hvor arbejdsgiverne ikke har brug for al arbejdskraften. Det er ligesom en del af den måde, økonomien fungerer på, og i de perioder kan den enkelte arbejdsløse søge lige så tosset, man vil, uden at der kommer flere job af det. For der er de job, der er, i de perioder, og det er jo de arbejdsløse, som Liberal Alliance vil ramme med det her forslag, fordi der efter 1 år ikke er et job. Det er klart, at det i perioder med en højkonjunktur er nemmere at få et job, men der er ikke altid en højkonjunktur.

Så kan ordføreren ikke se, at der for de mennesker kun vil være ét alternativ, og det er at blive kastet ud i kontanthjælp? Og omkring 97 pct. vil slet ikke kunne modtage kontanthjælp. De står uden en indkomst.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet igen. Det er besynderligt at tro, at der, hver gang man rammer et punkt, hvor det er sådan, at staten ikke mere kan understøtte det, så ikke er nogen chance på jorden. Det, som er godt ved at indføre det her forslag nu og ikke, når konjunkturerne er meget værre, er, at folk så kan forberede sig. Det kan man nu, for så ved man, at man, hvis man bliver arbejdsløs, har 1 år. Man kan tænke over, hvordan det så skal være, og man kan indrette sig. Folk kan faktisk godt selv. Det tror vi faktisk på, og det er måske der, den manglende tillid er i forhold til kommentaren fra Socialdemokratiet tidligere.

Så er den næste hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om det virkelig kan passe, at hun simpelt hen har lavet et forslag, som bare er ude på at banke det danske arbejdsmarked tilbage til noget, der ligner Uganda, og som nærmest sørger for, at alle mennesker må gå fra hus og hjem. For den idé kan man godt få, når man sidder og hører på venstrefløjen lige nu, altså at det her er det frygteligste, nogen har hørt. Der var faktisk en, der sagde, at det var det værste, han nogen sinde havde hørt, og han virkede som en erfaren folketingspolitiker.

Så vil ordføreren ikke lige bekræfte over for mig, at det her er noget, som er sket tidligere, altså ikke det med, at det går fra 2 år til 1 år, men at det er nogle ting, der er blevet sat ned før, og at vi faktisk har haft en ret velfungerende arbejdsmarkedsmodel alligevel?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for at påpege, at det nemlig præcis er sådan, forslaget er ment. Det er ikke ment sådan, at det skal banke nogen ned, men det er et forslag, som skal styrke Danmark. Det er et forslag, som giver øget beskæftigelse, og som sparer vores offentlige finanser for udgifter, og det er ikke en afskaffelse af dagpengene, men det er for at sige, at folk har 1 år – et helt år – til at finde et job i stedet for 2 år.

Spørgeren.

Mit næste spørgsmål går på, at vi i hvert fald er nogle partier ovre i blå blok, som har sagt, at der selvfølgelig er nogle problemstillinger, men som også er villige til at sige, at vi nu står i en situation, hvor vi kan snakke om, hvordan det her bliver indrettet på en fornuftig måde, også i fremtiden. Jeg ved da i hvert fald, at både Konservative og Nye Borgerlige fra talerstolen har ytret, at de var interesserede i at tale modeller – og det kunne lige nu også bare være på et løst grundlag – sådan at vi kunne finde den gode model til det, når vi forhåbentlig får væltet den her regering. Men hørte ordføreren det også, og er det noget, som Liberal Alliance kunne være interesseret i?

Ordføreren.

Det er klart langt vigtigere for Liberal Alliance, at vi får lavet nogle reformer, som kan styrke Danmark. Det er hundrede procent klart, og det vil også være meget vigtigere for Liberal Alliance, at vi kan finde en løsning, som vil kunne skabe et flertal, og som vi vil kunne få igennem, så vi kan gøre en reel forskel. Det vil være langt vigtigere end at holde fast i, at det skal være lige præcis sådan, som vi mener det. Så vi vil da være meget åbne for forslag, der vil kunne bidrage til en stærkere dansk økonomi.

Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. Tak for debatten, og det er bare lige en kort kommentar. For nu brugte Liberal Alliances ordfører her i afslutningen en del krudt på at sige noget om, hvad Socialdemokratiet har sagt og ment, og ja, det er rigtigt, at det for os handler om at skabe en balance, sådan at der både er en fleksibilitet og en sikkerhed på det danske arbejdsmarked, og det er også rigtigt, at vi tidligere har kæmpet imod forringelser af dagpengesystemet; det står vi gerne på mål for. Vi mener jo faktisk, at det, der er brug for lige nu, er en styrkelse, og det er den, vi lægger op til at lave fra den 1. maj, hvor vi faktisk hæver dagpengesatsen i de første 3 måneder. Det mener vi vil bidrage til at ramme den her balance, og ikke det, som Liberal Alliance ønsker, nemlig at halvere dagpengeperioden. Så det er baggrunden for, at vi afviser det, og ikke så meget andet, uanset hvad ordføreren måtte mene.

Ordføreren.

Det er taget til efterretning. Klokken er 22.30, og ordføreren skal som liberal ikke kloge sig på socialdemokratisk politik – jeg er helt enig.

Så fornemmer jeg, at der ikke er flere spørgsmål til ordføreren, og jeg siger tak til ordføreren. Tak til alle for en lang debat.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.