Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af landsdækkende folkemøder.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023. Omtrykt).

Der er som bekendt ingen minister på dette område. Det er Folketingets ansvar, og jeg vil derfor lytte opmærksomt til debatten om forslaget. Og jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Se, de fleste af os forbinder begrebet folkemøde med det udmærkede event, som indledtes i 2011 i Allinge på Bornholm, og som jo må siges siden at have vokset sig ganske stort. Det fylder stadig mere i politikernes kalendere og, tror jeg, også i interesseorganisationers kalendere, journalisters kalendere – jeg ved ikke, hvor meget det fylder i borgeres kalendere. Selvfølgelig er der mange borgere til Folkemødet på Bornholm, men der er nok flere som os, end der sådan er egentlige folk.

Det kan der være mange årsager til. En af årsagerne kunne være, at Allinge jo er et område, hvor det kan være lidt besværligt og dyrt at komme til. En anden kan være, at man efterhånden skal have en mindre opsparing med for overhovedet at kunne få sig et hotelværelse. Og derfor er tanken med det her forslag, at vi ikke gør noget ved Folkemødet på Bornholm, for det ligger sådan set godt og det har nu sin egen ret, sin egen tradition, men at vi overvejer, hvordan vi kan få den tradition til at brede sig til hele landet.

For begrebet folkemøde er ikke opfundet i 2011. Man kan måske sige, at det er genopfundet i 2011, men det knytter jo faktisk an til en skøn tradition, som er helt tilbage fra før grundlovens vedtagelse, i 1830'erne og 1840'erne, hvor der afvikledes folkemøder rundtomkring i hele landet, nok mest kendt omkring Silkeborg ved Himmelbjerget, men rundt i hele landet, hvor man netop mødtes, som folk er flest, og drøftede politiske spørgsmål.

Så tanken med forslaget her er, at vi blandt Folketingets partier uden regeringen – vi er endelig for os selv – får en lejlighed til at drøfte, hvordan folkemødetraditionen kan genoplives, ikke kun som et bornholmsk fænomen, men som et fænomen ud over hele Danmark, måske endda hele rigsfællesskabet. Tak, formand.

Tak for det. Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Tak for det, og det er igen, som altid, et meget spændende forslag fra Dansk Folkeparti og igen en god historie, som jeg nyder at læse hver eneste gang. Så tusind tak for det.

Forslagsstillerne mener, at folkemødet er gået af mode, at der skal sættes penge af til endnu flere folkemøder rundtom i landet, og at Folketinget skal afholde disse folkemøder, og foreslår hermed også at sætte 10 mio. kr. af om året i 3 år. Dette er, som det bliver begrundet, for at reetablere den danske tradition og demokratiet, og det er der jo nok ikke nogen herinde, der kan blive uenige i.

Jeg er enig i, at folkemøder kan noget. Jeg er enig i, at det kan være med til at styrke demokratiet, og det er jo også grunden til, at jeg også selv har deltaget i Folkemødet i en del år. Men at påstå, at vi ikke har folkemøder rundt i landet, og at de er ved at gå af mode, er lige frisk nok, for når jeg laver få klik på min computer, kan jeg faktisk tælle helt op til 16 folkemøder i Danmark.

Her vil jeg nævne nogle af dem, og det er dem, som jeg i hvert fald kan se et program for i 2023: Kulturmødet Mors, Naturmødet i Hirtshals, Skivemødet om Danmark i balance, Folkemøde Møn, Madens Folkemøde på Lolland, Folkemøde Randers, Ungdommens Folkemøde, Danmarks Maritime Folkemøde i Korsør, Energiens Folkemøde i Esbjerg og Folkemødet i Odsherred.

Så det er ikke – sådan som det lød her fra talerstolen for lidt siden – kun på Bornholm, der er et folkemøde; det er faktisk i det meste af landet. Deres styrke er, at de er lokalt forankret. De er ikke startet og styret centralt herfra, nej, der er nogle derude, der gerne vil det: Man vil et folkemøde, man har arrangeret det med lokale kræfter, man har fået det til at køre. Så det er, som navnet siger det, et møde for folket, et møde arrangeret af folket og ikke styret af politikere, præcis som jeg mener det skal være

Jeg har faktisk på Djursland selv forsøgt at arrangere et folkemøde, fordi jeg dengang mente og stadig væk mener, det er en god idé. Mit problem var bare, at det var jeg og så de mennesker, jeg havde samlet, faktisk nogle af de få, der gjorde. Det gjorde kommunerne ikke, det gjorde lokale virksomheder ikke, det var der stort set ikke ret mange, der gjorde. Og derfor skulle vi da ikke have et folkemøde på Djursland, når det kun var det lokale folketingsmedlem og andre, der syntes, det var interessant – selvfølgelig skulle vi ikke det; det skal være lokalt forankret, og det skal være noget, man ønsker ude lokalt.

Med de ord taler jeg jo ikke imod folkemøder bredt fordelt rundt i landet, faktisk tværtimod, for jeg mener, at det er vigtigt at have de folkemøder, hvis man derude kan se, at der er en idé i det. Jeg mener bare ikke, det er løsningen, at vi står for det herinde. Jeg mener, at det er løsningen, at man står for det derude og man styrker det derude og dermed også styrker det lokale demokrati.

Så synes jeg også, forslaget lægger op til, at vi skal styrke vores demokrati og vores demokrati skal styrkes så meget, at vi alle sammen er en del af samtalen, og det kan jeg jo ikke være uenig i, faktisk tværtimod. Det tror jeg ingen herinde er uenig i. Derfor har man jo også nedsat en forskningsgruppe om magtudredning, hvor man netop kigger på: Hvordan kan vi styrke demokratiet? Hvordan kan vi få endnu flere mennesker – unge mennesker, ældre mennesker, alle mennesker – med i en politisk samtale? Det er en forskningsgruppe, som alle partier herinde jo så har mulighed for at deltage i, i hvert fald for at følge den forskningsgruppe.

Vi har jo lige – eller vi er på vej til det nu i salen – ændret partistøttereglerne, som også et meget bredt udsnit af partier herinde har været med til, og som også frigør nogle penge til netop at udbrede demokratiet blandt danskerne: Hvordan får vi flere danskere til at deltage i demokratiet? Hvordan får vi flere ind i samtalen?

Jeg glæder mig utrolig meget til at følge de initiativer, jeg glæder mig utrolig meget til at deltage aktivt i dem, og hvem – og nu henvender jeg mig til ordførerne på området – ved: Det kan jo være, at der her er nogle løsninger i forhold til nogle folkemøder, nogle festivaler – hvad ved jeg – nogle åbne møder, vi som politikere skal ud at deltage i. Det tror jeg de fleste af os i forvejen deltager i, men det kan jo være, der kommer nogle forslag, som så er meget gode, og så er jeg da meget lyttende i forhold til det.

Vi – jeg, mit parti, sikkert alle herinde – deltager så meget, vi kan, i de folkemøder rundt i hele landet. Jeg ved, vi alle sammen mere eller mindre er ovre på Folkemødet på Bornholm. Jeg ved, at dem, der har noget med kultur at gøre, er på Kulturmødet Mors, og at dem med natur er på Naturmødet i Hirtshals. Mange valfarter rundt i hele landet for at deltage aktivt i dem. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi støtter op om alle de folkemøder, der er. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi støtter op om de folkemøder, der fremover også kommer. Det vil jeg i hvert fald gøre, for er man interesseret i at tage en god samtale derude, er det det, vi gør.

Men jeg mener ikke, det er os herinde, der skal arrangere dem. Det er et ønske, man skal gøre sig lokalt. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis man virkelig ønsker det lokalt, hvis man virkelig får masser af kræfter til at sætte sådan noget op, så er det også meget mere bæredygtigt, og så er det også meget mere interessant at komme til det. Så det er ikke sådan en afvisning af folkemødet, slet ikke. Jeg mener bare, det er bedre, hvis det bliver styret derudefra. Med de ord vil jeg sige, at vi ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er to, der har korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at hr. Leif Lahn Jensen siger rigtig mange positive ting. Og også tak for rosen for at få magtudredningen i gang. Det er 4 år siden, at Dansk Folkeparti fremsatte forslaget og det blev enstemmigt vedtaget. Og nu kommer det så endelig. Det er jo dejligt; bedre sent end aldrig, kan man sige.

Også tak for de gode ord i forhold til folkemøder. Jeg vil bare høre, om ikke hr. Leif Lahn Jensen er enig i, at det folkemøde, der er på Bornholm, og som vi alle sammen kender, efterhånden er blevet lidt crowded – undskyld, formand, jeg kan ikke lige komme på et dansk udtryk. Kvadratmeterpladsen er blevet lidt lille, og prisen til gengæld ganske høj. Er hr. Leif Lahn Jensen ikke enig i, at det nok kan have en lidt afskrækkende effekt på mange helt almindelige danskere, som ikke er så privilegerede at få løn for at arbejde med politik, og at det er en god ting, at vi folkemøder rundt i hele landet?

Ordføreren.

Jeg må være skyldig og sige, at jeg faktisk ikke anede, at det var Dansk Folkeparti, der stod for det med magtudredningen – det er sikkert min fejl. Så jeg vil da her fra talerstolen gerne rose Dansk Folkeparti for det. Jeg glæder mig til sammen med hr. Morten Messerschmidt og alle andre at kigge på det, for det bliver da super, super spændende. Så det vil jeg gerne gøre.

Jo, der er efterhånden en høj pris – og det hører jeg alle sige, og det kan partierne bekræfte. Det er efterhånden dyrt at tage med til Folkemødet på Bornholm. Jeg mener bare, at det er noget, fonden og bestyrelsen derovre må løse, og at det er noget bornholmerne må løse. De har en opgave her. Hvis det skal blive ved med at virke, skal det selvfølgelig også være tilgængeligt både prismæssigt og alt muligt andet. Det er meget godt i tråd med det, jeg sagde før. Det skal være lokalt forankret. Det skal være dem, der styrer det, og det skal også være dem, der skal løse de problemer, der er, for at det er bæredygtigt.

Men derfor er jeg også glad for – nu nævnte jeg, hvor der er masser af folkemøder – at det ikke kun er på Bornholm, der er folkemøde, men i hele landet. Så man har faktisk mulighed for at deltage, hvis man ikke lige har råd til at tage til Bornholm.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg for så vidt enig i, men jeg synes jo ikke, at den karakter, man f.eks. oplever på de andre folkemøder rundt i landet, måske helt er af den samme størrelse. Jeg kunne bare godt unde folk, der bor i Haderslev eller Skagen, også at have mulighed for at opleve den samme ånd, som vi oplever i Allinge. Det er derfor, det her forslag er stillet, for at vi måske kan tænke os frem til nogle forslag til, hvordan de folkemøder, der er rundt i landet, og som forhåbentlig vil blive ved med at være der, kan få en volumen, som har samme karakter, sådan at man, uanset hvor man bor – øst, vest, nord, syd – har mulighed for at opleve den her demokratiske samtale.

Ordføreren.

Så vil jeg da godt komme med en lille reklame her fra talerstolen, hvis man må det. Jeg vil sige til alle dem, der lytter, til alle danskerne derude, at jeg lige har nævnt, hvor der er folkemøder rundtom i landet – det kan man gå ind og læse på hjemmesiden bagefter. Så den måde, man gør dem større på, er at besøge det. Så kære alle danskere, besøg de her folkemøder. De er hammergode, de er rigtig gode. Besøg dem, og så bliver de store, og så bliver de stærke, og så er der flere, der besøger dem. Så det er bare en opfordring herfra.

Tak. Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Men Dansk Folkeparti har jo faktisk er en rigtig god pointe. Jeg har med stor misundelse siddet oppe i det mørke Nordjylland og kigget på, at der var folkemøde, hvor hele Socialdemokratiets folketingsgruppe var ovre og fejre demokratiet – meget langt væk fra os i Nordjylland. Der er ikke nogen tvivl om, når man ser det udefra – jeg har aldrig været der selv, det havde jeg desværre ikke råd til, og i år kan jeg ikke finde et sted at sove – er det en fejring af demokratiet, hvor alle pingerne fra det ene og det andet univers, som mingelerer med hinanden herinde, ligesom mødes.

Der er heller ingen tvivl om, at hvis man skal gøre det her folkeligt, er Bornholm ved at være for svær at komme til og for lille et sted. Så måske skulle man lave et i Jylland også, hvor man kunne pendle til. Alternativt kunne man gå hen i juli måned, hvor folk rent faktisk også har fri til det. For virkeligheden er jo, at alle regionerne kommer, at alle folketingspolitikerne kommer, at alle journalisterne kommer, og at alle mediefolkene og dem, der er gode til at komme på Facebook, kommer for at mingle med hinanden, og så glemmer vi lidt folket. Så er ordføreren uenig i, at det kunne være gavnligt måske at have to af slagsen?

Ordføreren.

Jamen nu får hr. Kim Edberg Andersen og hr. Morten Messerschmidt det til at lyde, som om der slet ikke er folkemøder i Jylland. Altså, jeg nævnte omkring seks, og så var der nogle, jeg ikke nævnte. Så der er en del folkemøder i Jylland.

Jeg anerkender da gerne, at når jeg går rundt på Bornholm, er der ikke mange af mine gode venner fra Djursland. Men der er også et i Randers, og så kan man da tage til Randers. Der er et i Hirtshals, og det er jo oppe i Nordjylland. Der er også et på Mors. Så man har da mulighed for at tage på det. Jeg ved så ikke, hvem pingerne er, og om hr. Kim Edberg Andersen selv mener, at han er en ping. Men hvis nu han så besøger de der folkemøder, er der da en ping deroppe, som de så kan snakke med.

Så vi skal da bare være dygtige til at tage rundt og mødes med dem, for der er folkemøder nok at tage til. Og jeg må sige, at hvis folk fra Jylland kommer til mig og spørger, om jeg har lyst til at hjælpe dem eller på en eller anden måde støtte dem i at lave et folkemøde – jeg har jo forsøgt at lave et folkemøde hjemme i min egen egn – vil jeg da gøre alt, hvad jeg kan, for jeg synes, at det er rigtig godt. Så der skal alle folketingsmedlemmer da bare bidrage med det, de nu kan og har tid til.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren kommer jo lige nøjagtig ind på det, der er problemstillingen. Det er, at folketingsmedlemmer ikke bidrager. Jeg var i Hirtshals, og jeg var også i Skive, og kulturmødet har jeg også været på. Det, der er meget sigende, er, at der på en god dag er en enkelt fra et parti. Og hvis der er en partilederdebat, som kommer i fjernsynet, kan man også være heldig at se en partileder. Og så er der ikke ret mange flere, hvorimod vi på Bornholm sørger for, at folketingspolitikerne kommer ud. Og idéen er jo at møde folk på folkemødet. Og det er bare det, jeg siger. Hvis vi nu lagde sammen indsats f.eks. på Djursland, kunne det jo blive interessant at se, om ikke jyderne også kunne få glæde af det.

Ordføreren.

Nu kigger jeg rundt, og der sidder et medlem fra næsten alle partierne. Så jeg vil da opfordre alle dem, der sidder herinde, til at tage fat i gruppen og sige: Kære venner, kom til Hirtshals, kom til Mors, kom til Randers, kom til Skive, kom til alle de steder, kom nu frisk, så jeg kan møde jer. Så alle dem, der sidder herinde, har en kæmpestor opgave. Tag fat i jeres gruppe og sørg for, at de møder op, og sørg for, at politikerne støtter op om de lokale folkemøder, der er. Det synes jeg da er rigtig godt. Så lad os gå videre med det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på afholdelse af folkemøder. I Venstre er vi store tilhængere af folkemøder. Det er møder, hvor der er godt fællesskab, hvor der er en dialog, og hvor der er fokus på samfundets udfordringer. Heldigvis kommer der også flere og flere af dem, og jeg er også enig med forslagsstillerne i, at det er en ganske gunstig udvikling.

Men jeg mener ikke, at det er nogen statslig opgave. Det er efter vores opfattelse rigtig godt, at det er folket, der tager initiativ til afholdelse af folkemøderne, at det er noget, der populært sagt gror ude omkring i Danmark, at det er de frivillige organisationer og foreninger, der tager initiativ til afholdelse af folkemøder. Mest kendt er jo nok folkemødet på Bornholm, som vi var inde på lige før, men der er også, som hr. Leif Lahn Jensen redegjorde for, en række andre steder, hvor der så småt – både små og store mellem hinanden – er ved at vokse nye folkemøder op. Det er, som det blev nævnt, Naturmødet i Hirtshals, Skivemødet, Folkemøde Møn, Ungdommens Folkemøde i København, Klimafolkemødet i Middelfart og Madens Folkemøde på Lolland og Energiens Folkemøde i Esbjerg. Jeg er overbevist om, at en række af de her folkemøder også med årene vil vokse sig stadig større.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i Klimafolkemødet i Middelfart. Det startede ganske småt og er nu blevet en ret stor attraktion, aktivitet, og det samme med folkemødet på Bornholm. De første år jeg deltog derovre, var der ikke ret mange deltagere, og det har også vokset sig til at blive en succes. Vi tror i Venstre, at det er bedst, at det er groet op lokalt, at det er lokale ildsjæle og ikke Folketinget, der styrer, hvor der skal være folkemøder, og understøtter dem økonomisk. Det er folket, det er foreningerne langt bedre til. Derfor må vi afvise beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er en enkelt, der har korte bemærkninger. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Nu er det jo ikke sådan, at folkemøder klarer sig fuldstændig på civilorganisationernes nåde. Der er jo en del offentlige kroner i dem. Og jeg ved også, at hr. Lars Christian Lilleholts partifælle Bertel Haarder ved enhver given lejlighed tager æren for at have stået fadder til folkemødet. Så en eller anden indvirkning har der jo været.

Jeg anerkender fuldt ud de andre folkemøder, og jeg har også deltaget i flere af dem, både de jyske, og jeg tror såmænd også på Fyn, men må jo nok også sige, at de jo ikke har helt samme karakter som det folkemøde, der er i Allinge. Og jeg synes ikke, man skal gøre noget ved Allingemødet, men jeg synes, vi skal gøre noget ved, at også folk, der bor i det nordjyske eller i Sønderjylland eller andre steder i Danmark, som er langt fra Bornholm – og det er en ret dyr affære at komme til Allinge – har mulighed for at opleve det samme. Det var der, vi håbede, at den her debat og det her forslag kunne gøre, at også partier som Venstre, der jo har en, må man sige, relativt stolt tradition i det folkelige, kunne komme med nogle idéer til, hvordan vi så kan sikre, at den ånd og den gejst, der er i Allinge, også kommer til det jyske og også kommer til det fynske.

Ordføreren.

Det ser vi da meget gerne at den gør. Jeg synes faktisk, den er godt på vej med den række af folkemøder, der er, og med det lokale engagement, der er. Vi synes helt grundlæggende ikke, at det er en statslig opgave at etablere folkemøder rundtomkring i Danmark. Der tror vi grundlæggende, at borgerne er langt, langt bedre til at tage de initiativer, ligesom jeg jo også kunne se i bemærkningerne til det her beslutningsforslag, at der bliver henvist til folkemøderne tilbage i 1800-tallet og før den tid, hvor der var den folkelige vækkelse. Da var det jo også folk lokalt og regionalt rundtomkring i Danmark, der tog initiativerne, og det voksede op af folket og ikke ud af Folketinget.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det behøver jo ikke at være et modsætningsforhold. Det kunne jo også være, at vi her i Folketinget satte os sammen og sagde: Okay, de næste 3 år vil vi gerne prioritere f.eks. Kulturmødet Mors, og hvad skal vi sige, Folkemøde Møn – bare for at tage nogle, der geografisk ligger langt fra hinanden – og så give dem fuld opmærksomhed og lave en alliance med medierne og de andre ligesom den, der gør, at Allingemødet bliver stort, så man får den samme ånd. Det er sådan set et forsøg på ikke at sige, at det, der er i dag, ikke duer, men at sige: Er der noget af det, der er i dag rundtomkring i landet, der kan blive lige så stort og godt, sådan at folk, der bor i det jyske, ikke behøver at tage helt til Allinge for at opleve det?

Ordføreren.

Det kunne jeg da godt være tiltrukket af et stykke ad vejen, hvis der var opbakning i Folketinget til, at vi skulle slutte op omkring en række af de folkemøder, der er. Og det gør vi i øvrigt i forvejen. Jeg synes, at det, man oplever ude lokalt, ikke mindst omkring de folkemøder, der har været i det her år både på Skivemødet og også Madens Folkemøde og Klimafolkemødet i Middelfart, er, at der er stor opbakning også fra Folketingets partier til at bakke op bag de møder.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget omkring flere folkemøder plus et par ekstra detaljer omkring lokal medbestemmelse osv. Der er ingen tvivl om, at Folkemødet på Bornholm er en rigtig god ting, og at folkemøder generelt er rigtig positivt.

Jeg har selv deltaget to gange i Folkemødet på Bornholm – ikke som folketingspolitiker, jeg er jo foreløbig ret nyvalgt, men som borgmester – og jeg må sige, at det har været nogle positive oplevelser hver gang. Det er både, når man sidder og ser på debatterne, følger debatterne rundtom, men det er også alle de uformelle møder, som er undervejs til et folkemøde. Det kan f.eks. være, når man står i kø ved kaffevognen eller man står i toiletkøen eller man måske ligefrem står i kø ved fadølshanen for at komme til der. Alle de uformelle møder og alle de mennesker, man møder undervejs, er rigtig positivt, og det er meget berigende, vil jeg gerne sige. Der er heller ingen tvivl om, at vi i Moderaterne gerne så, at der kom flere lignende folkemøder som det på Bornholm, og hvis man på nogen måder kunne være positiv over for det, tænker jeg egentlig, at det vil være ganske udmærket, men ikke på den måde, som det er fremsat i forslaget her.

Det er et fantastisk koncept, og det beviser det årlige besøgstal på Bornholm også. Der kommer ca. 50.000 gæster til Bornholm og gæster Folkemødet, og det kan altså ikke alle sammen være pinger. Så mange pinger tror jeg simpelt hen ikke vi har i Danmark. Så mon ikke også en enkelt repræsentant fra folket eller måske ligefrem nogle tusinder repræsentanter fra folket eller måske ligefrem nogle titusinder repræsentanter fra folket møder op på Bornholm? Men jeg ved også godt, at der – og det har jeg så også ved selvsyn konstateret to gange – er rigtig mange officielle deltagere, og der er rigtig mange, der ikke selv betaler deres tur derover, fordi de ligesom er på arbejde derovre, og det må man jo så arbejde med på Folkemødet på Bornholm.

Men ellers er det jo heller ikke sådan, at der ikke findes folkemøder andre steder – det har også været nævnt i de tidligere ordføreres taler – der er Skivemødet, Naturmødet i Nordjylland og Klimafolkemødet i Middelfart, hvor jeg i øvrigt også selv engang har deltaget. Og det, jeg ser som den vigtigste forudsætning for et rigtig godt folkemøde, er, at man bider mærke i den første del af ordet folkemøde, altså at det er folket – og det kan måske i virkeligheden også oversættes lidt til »lokalområdet«, »den lokale kommune«, »den lokale organisation« og »de lokale foreninger« – som skal drive folkemøder. Så bliver det rigtig godt, så vokser det op nedefra, og så tror jeg også på, at det kan få liv. Det er det, vi ser rundtomkring. Jeg var sidste år også selv inviteret med til det, og jeg nåede det ikke, men jeg skal i år til et lille lokalt folkemøde i byen Jels, hvor man har fokus på fødevarer. Der er man simpelt hen gået sammen lokalt med landboforeninger og med handlende osv. for også at etablere et folkemøde der. Så er det ikke sådan, at der ikke sker noget på folkemødeområdet.

Så er der i det fremsatte forslag her også et forslag om lokale folkeafstemninger, og det er jo en mulighed, der allerede eksisterer i dag. Det er sådan, at man i kommunerne kan lave vejledende lokale folkeafstemninger, og så må politikerne jo selv beslutte, om de synes, de vil lytte efter det, eller de ikke vil lytte efter det. Men jeg tror ikke, der er ret mange politikere, der ikke vælger at lytte efter det. Man har f.eks. også i Tønder Kommune besluttet at lave vejledende folkeafstemninger om vindmølle- og solcelleprojekter. Så det lever også derude.

Det sidste, som ligger i forslaget, er omkring muligheden for, at borgere kan stille beslutningsforslag. Det kan de jo reelt ikke i dag. I dag kan man stille borgerforslag. Men så har vi jo her i Folketinget den praksis, at hele Folketinget støtter op om borgerforslag, når de har fået de 50.000 stemmer, og at vi så den vej rundt får fremsat et beslutningsforslag på vegne af borgerne, og det fungerer ganske udmærket i min verden. Det er slet ikke alle forslag, der bliver besluttet i den sidste ende, men det sker dog alligevel med jævne mellemrum, at der er nogle borgerforslag – eller i virkeligheden beslutningsforslag – som bliver vedtaget.

Med baggrund i de forskellige betragtninger kan Moderaterne ikke støtte op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Problemet er jo – det er i hvert fald, hvad jeg og mit parti oplever – at der er rigtig mange, der føler, at det er svært og dyrt og også lidt utilgængeligt at skulle komme til Allinge, når man i virkeligheden gerne vil opleve den fest, men jo også den dialog og den demokratiske samtale, som Folkemødet i Allinge er, og som vi i Dansk Folkeparti derfor under flere danskere at tage del i. Med al respekt for de mange folkemøder, der er rundtomkring i landet, tror jeg, man må sige, at de ikke helt har den samme karakter. Mediernes tilstedeværelse og politikernes tilstedeværelse er der bare en anden.

Det er jo derfor, at vi i Dansk Folkeparti har rejst det her forslag i dag for at høre, om det også er noget, som andre partier oplever og de hører fra folk, altså at man godt kunne tænke sig at få flere møder af den størrelse og den volumen, som Folkemødet på Bornholm har, og hvad vi så i givet fald kunne gøre, for at det sker. Der må jeg indrømme, at det var lidt svært for mig sådan at dechifrere, hvad det egentlig var, hr. Henrik Frandsen sagde, altså om man anerkender, at Allingemødet og dets succes er utilgængeligt, og at vi derfor skal have flere af det, eller om man bare synes, det er fint, som det er.

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at det i min verden ville være fantastisk, hvis vi havde to-tre-fire-fem forskellige møder af Allingemødets størrelse rundtomkring i Danmark. Jeg tror bare ikke, det er den rette tilgang, at Folketinget beslutter, at vi nu holder fem folkemøder af Allingemødets størrelse i Danmark. Det tænker jeg simpelt hen ikke bliver en succes. Folkemøder skal jo vokse op nedefra, og det er i lokalområdet, det er i den lokale kommune, det er i de lokale foreninger og virksomheder osv., hvor man i fællesskab skal gå sammen om et emne, der passer til det lokalområde. De små lokale folkemøder, vi i dag ser rundtomkring, og også de noget større – Klimafolkemødet i Nordjylland er faktisk ret stort, når man er deroppe – er netop vokset ud af et eller andet lokalt engagement.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo så lidt paradoksalt, for jeg tror i hvert fald, der er nogle, der har den opfattelse, at Folkemødet på Bornholm er skabt ovenfra, nemlig af den daværende kulturminister Bertel Haarder. Men det skal ikke skille os ad.

Det, jeg sådan set sigter efter, er, hvordan nogle af de folkemøder, der er rundtomkring i landet, kan få den samme karakter, som Allingemødet har, sådan at de borgere, der finder, at der er langt til Allinge, eller som ikke har lyst til at betale rigtig mange penge for overnatninger, og hvad det nu måtte være, så har et alternativ, der er tættere på.

Sådan tænker vi jo i alle mulige andre kulturelle sammenhænge. Vi har f.eks. Det Kongelige Teater liggende i København, men de gør jo meget for at komme ud i landet og for at vise, hvad der er, sådan at man ikke behøver at tage til København for at se »Sylfiden«. Kunne vi ikke gøre det samme med Folkemødet?

Ordføreren.

Jo, det ville jo være rigtig fint, hvis et eller fem af de øvrige folkemøder voksede sig lige så store som Allingemødet. Det ville jeg synes var fantastisk. Jeg ser det bare ikke som en folketingsopgave. Det er ikke os i Folketinget, der skal initiere den udvikling, men det skal man simpelt hen gøre lokalt. Og det kan godt være, at initiativet kom fra en, der på det tidspunkt sad i Folketinget, men det var jo aldrig blevet til noget, hvis ikke man lokalt på Bornholm havde grebet bolden og udviklet det, og hvis det kan lade sig gøre andre steder, vil det være helt perfekt.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Der er to ting, jeg gerne vil have svar på fra Moderaterne. Mener Moderaterne, at det er blevet for dyrt for almindelige danskere at tage til Folkemødet? Jeg har bare set et tal for, hvad det ville koste, hvis vi skulle have to folketingsmedlemmer og så lidt folk med derover, altså hvad det koster for en folketingsgruppe, og prøv at forestille dig at være en almindelig familie, der skal til Folkemødet på Bornholm. Det er altså et fåtal, der har råd til det, og det er selvfølgelig på grund af succesen, og det er superfint, og alt er optaget, og de lokale er selvfølgelig ikke dummere, end af de også godt ved, at man skal sælge skindet, når bjørnen er skudt. Og det gør de godt.

Så mener ordføreren, at det er for dyrt, altså at det måske simpelt hen er blevet for dyrt for almindelige danskere at kunne deltage i et folkemøde, og at det derfor primært bliver dem, som får regningerne betalt, som kommer derover?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gå så langt som til at sige, at det er dyrt at komme til Folkemødet. Det er rigtig dyrt, hvis man f.eks. skal have overnatning derovre. Jeg skal selv betale for overnatning, når jeg nu deltager i Folkemødet her om ca. 3 uger. Jeg ved godt, det er dyrt. Jeg tror bare ikke, det er vores opgave her i Folketinget at blande os i prissætningen af overnatninger, af spisemuligheder, og hvad der ellers skal til for at drive et folkemøde. Det tænker jeg er noget, man selv må klare på folkemødet.

Hvorvidt det vil blive billigere eller dyrere andre steder, ved jeg ikke. Det afhænger nok af succesen, tænker jeg. For det er jo succesen, der gør, at man på Bornholm har fået en rigtig lukrativ forretning ud af det her, og der tænker jeg da måske også, at man skal spekulere lidt over, hvor man lægger sig prismæssigt, hvis man stadig væk vil bevare begrebet folkemøde.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er rigtigt, og det er da rart at høre, at Moderaterne selv skal betale for overnatningen. Virkeligheden ude i Region Nordjylland er, at vi f.eks. kan komme to gange med på folkemødet og få tingene betalt, og jeg er næsten sikker på – men det er selvfølgelig en påstand – at Moderaternes ordfører, da han var borgmester, ikke selv betalte for overnatningen, hvis han overnattede der. Men virkeligheden er jo, som Dansk Folkeparti også påpeger, at finansieringen kommer et eller andet sted fra, og det lyder jo godt, når tingene skal vokse op nedefra. Men jeg kan jo fortælle, at mange af de der ting, som ligger i de forskellige regioner, bliver finansieret af penge fra regionerne, indtil de får egne ben at gå på. Så det er lidt hul musik.

Ordføreren.

Nej, hvis der nu blev lyttet ordentligt efter, da jeg havde min ordførertale, så sagde jeg faktisk, at det er et lokalt initiativ, som også skal understøttes af f.eks. den lokale kommune, af lokale virksomheder, af lokale organisationer og foreninger osv. Det er det, der kan få det til at vokse, og forestillingen om, at der bare vokser et folkemøde op sådan helt af sig selv, tror jeg ikke på. Men jeg er stadig væk ikke tilhænger af, at vi fra Folketingets side skal komme og sætte en finger på landkortet og sige, at her skal der være et folkemøde. Det skal vokse op lokalt derudefra.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Debatten i dag handler jo om noget af det vigtigste i vores samfund, nemlig vores demokrati, og derfor er det altid værd at tage en debat om. Vi bør som samfund stræbe efter, at vores folkestyre til enhver tid er spillevende, oplyst og frit og giver alle muligheder for at deltage engageret, fordomsfrit og på lige fod. Nu er det jo ikke nogen selvfølgelighed, at demokratiet fungerer sådan, og derfor skal vi altid være parat til at tænke nyt og søge nye veje for at sikre, at vi til stadighed har et vitalt demokrati, som alle borgere kan se sig selv i. Det synes vi i hvert fald i SF.

Det bringer mig så frem til forslaget her. For det er, synes vi, nødvendigt at styrke den demokratiske deltagelse, og i den sammenhæng synes jeg faktisk, at det er et interessant forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Med inspiration fra Almedalsugen i Sverige har vi fra 2011 og frem haft folkemøder i Allinge på Bornholm, og det har vist sig at være en rigtig stor succes. Folkemødet udgør vel i dag en lille demokratisk bastion, og sådan skal det jo også være fremover. Selv om der også er et enormt antal interesseorganisationer, hvilket jo i folkemunde har givet det tilnavnet Djøfstortion, så er der fortsat brug for et folkemøde på Bornholm.

Kan det så udbredes til resten af landet? Ja, jeg synes, tanken lyder spændende. Folkemødet har jo givet Allinge en plads i mange danskeres bevidsthed, og det har også givet et løft, tror jeg, til Allinge og til Bornholm i det hele taget. Så vi synes egentlig, at potentialet i det her forslag skal undersøges nærmere: Kan det bære, uden at vi samtidig svækker folkemødet på Bornholm? Det spørgsmål synes vi i hvert fald er lidt vigtigt. Og hvor stort er potentialet egentlig for andre byer og egne? Hvis vi, måske i mindre skala, skal gentage den store succes, Folkemødet på Bornholm har været, kan det jo give rigtig god mening.

Så er der jo, som det også været nævnt her, et hav af andre små og store folkemøder. Der er Naturmødet, Ungdommens Folkemøde, Kulturmødet Mors og Klimafolkemødet og sikkert en masse andre, som jeg ikke har fået nævnt her, og som vi måske også skal forholde os til undervejs. Så vi ser for os, at vi i hvert fald som minimum – jeg lytter mig til, at der ikke er flertal for forslaget – måske på en eller anden måde kunne lande en beretning og få undersøgt potentialet nærmere.

Vi synes, at der i den seneste tid har været en række udfordringer for demokratiet. Senest har vi jo set det med rigsretssagen, flere langvarige kommissionsundersøgelser, udredninger af FE, minksagen osv., hvilket kalder på mere demokrati og flere løsninger. Vi synes i SF, at diskussionen om åbenhed og offentlighed er noget af det mest centrale, som vi kan debattere lige nu. Jeg tror, vi har brug for at blive lidt klogere på den schweiziske model, men vi kan godt lide tanken om, at borgere bliver inddraget mere og får en mere direkte adgang til at stille forslag. Så lad os endelig sætte os sammen efterfølgende og se, hvor det kan bære hen, eventuelt med en beretning. Vi er i hvert fald klar.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at det, SF's ordfører her siger, er meget positivt. Idéen her er jo ikke på nogen måde at genere Folkemødet på Bornholm. Det synes vi alle sammen, tror jeg, er både sjovt og givende og demokratisk berigende. Spørgsmålet er, hvordan vi kan få mere af det. Der er jeg glad for, at SF's ordfører i modsætning til de tidligere ordfører ikke bare fejer det her af banen. Der sker jo en masse derude, men det har, må man sige, ikke samme schwung, hvis man kan bruge det udtryk, som Folkemødet på Bornholm. Kunne vi gøre noget ved f.eks. at allokere tid i Folketingets kalender eller andet, sådan at et helt Folketing, eller halvdelen eller en større andel af Folketinget, havde mulighed for at prioritere nogle af de her møder? Så kunne det være, at det ville lokke medierne med. Man kan se, at der kun er kommet en ned for at høre den her debat, så hvor galt vil det ikke gå fremadrettet? Altså, kunne vi gøre noget for at give de her møder noget opmærksomhed, så de fik samme størrelse som Folkemødet på Bornholm, og så folk ikke skulle rejse så langt? Det er det, der er idéen.

Ordføreren.

Jeg synes absolut, at det her forslag har noget for sig, og måske skulle få undersøgt potentialet. Måske kan vi finde nogle nicher, som ikke allerede er besat, og måske skal det være en kopi af – hvad kan man sige – det originale folkemøde. Vi er i hvert fald meget åbne, og vi kan godt lide tanken, og jeg tror, hr. Morten Messerschmidt har fuldstændig ret i, at det nok er noget, der skal prioriteres i Folketingets kalender, for at det i givet fald kan blive en succes. Så det er vi sådan set helt med på.

Så glemte jeg at sige, at Enhedslisten er på linje med SF her. Det er også lidt vigtigt at få med.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu står vi jo lige foran Folketingets formelle pause, og at møderne her i salen slutter, men når vi nu samles igen til september, skulle SF og Dansk Folkeparti så ikke i fællesskab afholde en høring, hvor vi inviterer nogle af dem – måske ikke alle – der arrangerer de fine folkemøder, der er rundtomkring i landet, for at høre dem, hvad vi kan gøre for at give det samme styrke og muskelkraft som Folkemødet på Bornholm? Kunne vi lave sådan et fælles arrangement og så invitere både presse, interessenter og dem, der arrangerer det derude, herind, for at vi alle sammen kan blive klogere?

Ordføreren.

Det synes vi umiddelbart lyder som en rigtig god idé. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer videre med den her dagsorden og får belyst potentialet, så det bidrager vi gerne til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til forslagsstillerne for at rejse en debat om noget centralt, som vi har i Danmark, nemlig en god dialog om politiske emner og mange andre emner, som foregår i forbindelse med folkemøder.

Forslaget går ud på, at Folketinget skal gennemføre landsdækkende folkemøder, hvor borgerne får lejlighed til at bidrage til den politiske debat. Som det rigtigt fremgår af bemærkningerne til det her forslag, går traditionen med folkemøder langt tilbage, men i nyere tid er det mest kendte jo det, der foregår i Allinge på Bornholm, og som blev afholdt første gang i 2011. Siden har folkemøderne heldigvis bredt sig rundtomkring i Danmark. Nu er der Kulturmødet Mors, der er Naturmødet i Hirtshals, der er et Skivemødet, der er Folkemøde Møn, der er Madens Folkemøde, der er Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, og der er flere, som andre har været inde på. Flere har været inde på alle de her gode møder, som vi bliver inviteret til, og det er rigtig spændende. Det er godt, at der er grøde i det område. Men det er klart, at Folkemødet på Bornholm er det største folkemøde, og det arrangeres af Foreningen Folkemødet.

Vi synes i Danmarksdemokraterne, at det er godt med en bred vifte af folkemøder, hvor man kan komme til stede høre om forskellige emner. Nogle af dem handler selvfølgelig om politik – det er klart – men det kan også være andre emner, der vedkommer folk. Et folkemøde behøver bestemt ikke omhandle politik alene. Det kan handle om mange andre ting, og det er nogle af de folkemøder, jeg lige har nævnt, gode eksempler på, for her er formålet ikke specielt at informere om elle debattere politik.

Vi hylder den brede, folkelige debat, og der er al mulig grund til rose alle arrangørerne af de folkemøder, der foregår rundtomkring i landet. Mange af dem er meget kreative og rummer virkelig gode debatter og virkelig gode aktiviteter af forskellig art. Så det er godt for folkestyret, at vi supplerer det, der foregår i Folketinget, i medierne, på de sociale medier osv., med de her folkemøder, hvor man direkte møder politikere, organisationer og frivillige organisationer, hvoraf rigtig mange er aktive i den forbindelse.

Så er der det med Bornholm. Qua beliggenheden kan Bornholm, som forslagsstillerne også er inde på, være vanskeligt tilgængelig for almindelige borgere, og så er spørgsmålet, om virkeligheden ikke er den, at så længe der uanset det er politisk interesse i og ønske om at deltage i Folkemødet på Bornholm, så vil der nok blive afholdt folkemøder på Bornholm, og det er bare fint og godt for bornholmerne og dem, der har lyst til at tage derover.

I Danmarksdemokraterne støtter vi forslagsstillernes tanker om, at der skal afholdes folkemøder mange steder i Danmark, og det mener vi faktisk også i høj grad foregår i dag. Så er det klart, at man kan diskutere økonomien omkring det, men der er mange gode folkemødeaktiviteter rundtomkring i Danmark. Men det er så også vigtigt, at der er et lokalt drive til at lave sådan nogle aktiviteter, og der kan man måske godt være nervøs for med den ordlyd, forslaget har, at vi ligesom propper et eller andet setup og en eller anden aktivitet ned i halsen på nogen, så det i virkeligheden mere sættes i gang på grund af det økonomiske tilskud, end at der egentlig er et engagement og et drive for at afholde sådan et folkemøde. Derfor har vi hos os i Danmarksdemokraterne lidt svært ved at se for os, at vi skal give 10 mio. kr. ud og sige, at nu får man en masse penge, så nu skal der laves en masse folkemøder, når der nu er en hel masse folkemøder i forvejen. Det vil formentlig også af nogle af disse folkemøder godt kunne blive betragtet som en smule konkurrenceforvridende, hvis statskassen begynder at kaste penge efter nye folkemøder.

Så debatten er god og fin, men lige den model, man har valgt her, tror vi ikke er den rigtige.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Vi synes rigtig godt om idéen om folkemøder – også folkemøder, der kan være lettere tilgængelige end lige nøjagtig det på Bornholm. For flere danskere, der kan komme til et folkemøde, er en positiv ting. For folkemøderne er jo debat, det er brugen af vores ytringsfrihed, og det er vores evne til at se hinanden i øjnene og forhåbentlig med gode sind udveksle idéer, og det er der intet skidt at sige om.

Men det er også sådan, at vi må sige, at det at begynde at kaste en masse skattekroner efter flere forskellige folkemøder rundtomkring kan have nogle forvrængende effekter. Det kan også have nogle dårlige effekter. Derfor er vi også nødt til at sige, at ambitionsniveauet i det her forslag måske er for højt. Vi ved, hvor meget det kræver at stable et enkelt folkemøde på benene. Og det at skulle holde mange folkemøder rundtom i hele landet er meget stort og tidskrævende, i hvert fald hvis vi skal gøre det i samme skala som Folkemødet på Bornholm.

Jeg kan også forestille mig, hvor trætte alle vi folketingspolitikere vil blive, hvis vi flere uger i streg skal stæse imellem det ene folkemøde og det andet folkemøde, som der også bliver lagt op til. Jeg ved, hvor træt jeg kan være efter at have været ude på Roskilde Festival i 14 dage, hvor jeg hjælper med at sætte scener op, men også nyder det gode samvær. Det er jo sådan en slags folkemøde for unge mennesker, som godt kan lide musik, mens folkemødet er et møde for os lidt ældre, der godt kan lide politik. Og jeg må sige det på den måde, at det kan også blive udmattende.

Men der er også flere mindre folkemøder rundtom i landet. Der er Skivemødet, som er nævnt. Der er også flere andre, som er blevet nævnt. Jeg skal lade være med at gå hele listen igennem, for det tror jeg efterhånden er sunket ind. Men vi kunne godt være åbne for at lave et mere officielt endagsfolkemøde i Vestdanmark. Men selv om tanken om mange folkemøder rundtom i landet for at øge tilgængeligheden er et sympatisk forslag, der kommer her fra Dansk Folkeparti, er ambitionen for stor, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er da lidt morsomt. Jeg forstod hele hr. Alex Vanopslaghs kampagnevirksomhed som et stort udtryk for, at man skulle stole på sig selv og drømme store tanker. Derfor er det jo lidt sjovt, at Liberal Alliances hovedargument for at stemme det her forslag ned, er, at Dansk Folkeparti simpelt hen drømmer for store tanker. Vi stoler for meget på selv. Vi har det bare sådan: Vi kan godt. Vi har streget ikke'et, og nu gør vi det, som hr. Alex Vanopslagh siger, og så kommer hr. Steffen Larsen og siger, at det er for meget. Nu bliver jeg fuldstændig forvirret.

Nå, men der var dog alligevel et eller andet i det, som hr. Steffen Larsen sagde, der var et lyspunkt, nemlig at man kunne lave et endagsfolkemøde i Vestdanmark. Idéen var jo, at hvis man netop delte det lidt op, kunne det være, vi ikke alle sammen behøvede at valfarte til Allinge de 4 dage, men så kunne nogle måske sige: Så hviler man ud eller tager på Roskildefestivalen eller gør sig klar til så at dække Vestdanmark af. Idéen er jo ikke, at der skal holdes møder bare for at holde møder, men at møderne skal være der, hvor folk er, så de ikke skal bruge en halv formue på at komme dertil. Så vil hr. Steffen Larsen ikke uddybe det med endagsmødet i Vestdanmark? For det tror jeg måske godt vi kan lave noget ud af.

Ordføreren.

Det er jo, som jeg også nævner i min ordførertale, fordi det er positivt, at folk kan mødes, og at vi kan have de her gode debatter, og at vi kan vise folkestyret fra sine bedste sider til folket, og det tror jeg på vi også kan i det tilfældet, at vi holder noget i Vestdanmark af en eller art, hvor end det så skal ligge, eller hvor end det skal gøres. Der er jo masser af gode pladser i Jylland, kan jeg afsløre, og det kunne jo være interessant at holde noget derovre også. Så det ville være en åbenlyst god idé at gøre den slags.

Værsgo til spørgeren for andet spørgsmål.

Tak. Når vi rejser det her forslag i dag, er det jo ikke, fordi vi ikke har øje for alle de, hvis jeg må tillade mig at bruge det udtryk, mindre folkemøder, der er rundtomkring i landet, men det er, fordi vi godt kunne tænke os, at nogle af dem måske fik samme størrelse, volumen, således at man, netop hvis man bor i Ribe eller Hirtshals, kan opleve det samme, som de, der bor i Østdanmark eller på Bornholm, har mulighed for. Vi blev enige om eller i hvert fald skitserede en mulighed for, at vi senere på året vil afholde en høring herinde mellem i hvert fald SF og Dansk Folkeparti om, hvordan det her kunne tage form. Når nu hr. Steffen Larsen rent faktisk har nogle konkrete idéer, kunne man så forestille sig, at han og Liberal Alliance ville være med til at arrangere sådan en høring?

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg i hvert fald ikke afvisende over for. Det kunne sagtens være.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag om at gennemføre landsdækkende folkemøder. Det er jo et sympatisk forslag, som muligvis vil gøre, at flere forskellige borgere har mulighed for at deltage i folkemøder. Det er positivt, hvis borgerne kan tage mere del i den demokratiske proces.

Vi medgiver også, at det kan være problematisk for nogle, at det mest kendte folkemøde i Danmark er placeret på Bornholm. Det kan jo potentielt udelukke nogen fra at kunne deltage. Dog mener vi ikke, at løsningen på at få flere borgere til at deltage i demokratiet og den politiske debat er, at Folketinget skal facilitetere og bidrage til finansieringen af flere folkemøder. Det står foreninger, organisationer, kommuner og andre frit for at arrangere diverse folkemøder og politiske debatter.

Til gengæld har vi jo en række temafolkemøder landet over, som giver danskerne mulighed for at deltage i forskellige folkelige arrangementer, alt efter hvad der interesserer dem – altså møder om kultur eller mad, Ungdommens Folkemøde, Folkemøde i Ribe, Naturmødet i Hirtshals osv. Der foregår heldigvis en hel masse aktiviteter rundtomkring i landet, og det kan jeg da kun opfordre folk til at deltage i, hvis det er muligt. De mange kulturelle møder rundtom i landet er til stor gavn og glæde for masser af danskere.

Men på den her baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi kan gå videre i talerrækken. Da hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten ikke er til stede, kan jeg sige værsgo til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. »Hvad jeg saae kunde jeg maaskee sige Dig; men hvorledes jeg saae det? Neppe! - Enkelthederne kunde jeg fremstille Dig een efter en anden, men Heelheden - alt paa eengang? - dertil - om "Du endog har Øre, har Tungen ikke Ord." - Min Pen er ingen Pensel. Rejs! rejs selv til Himmelbjerget, og see!«

Jeg synes, det er skønt, at Dansk Folkeparti har været tilbage at finde Steen Steensen Blicher og historien og den meget vigtige del af vores danske historie, hvor vi jo mødtes og skabte vores demokrati i fællesskab. Derfor kan jeg også godt lide idéen om folkemøder.

Jeg har selv deltaget på nogle af de lokale folkemøder. Bl.a. Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum synes jeg er et virkelig godt sted, både fordi man er sammen om det faglige program, men også på grund af alt det, der sker i pauserne, som de andre ordførere også har været inde på, hvor man kommer hinanden ved på en anden måde, end når den politiske debat er mere formel, som den jo er her i Folketinget.

Min partileder, hr. Martin Lidegaard, og vores miljøordfører, fru Zenia Stampe, har lige været til Naturmødet, og jeg synes, ligesom andre ordførere har været inde på, at det virkelig kan noget, at vi igen er ved at skabe sådan en bevægelse af folkemøder rundtomkring. Jeg deler sådan set også det, der er Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidts kritik af Folkemødet på Bornholm. Jeg deltager selv kun én dag og flyver frem og tilbage den samme dag, fordi det er så besværligt og dyrt at finde et sted at sove. Og jeg synes, at det bør give os stof til eftertanke, i forhold til hvordan vi skaber kulturen omkring et folkemøde, som faktisk også er for folket.

Så kunne jeg høre på hr. Morten Messerschmidt, at han var ved at finde ud af, om vi skulle arrangere en høring herinde. Og det kunne være næste skridt til at gå videre med idéen. Jeg tror, at for mig og os i Radikale Venstre er det vigtigt, at det også kommer til at være noget, der har ophæng i Præsidiet, altså sådan at det er Folketinget som sådan, der kommer til at stå bag det. For nogle år siden, dengang det var fru Pia Kjærsgaard, der var formand for Folketinget, var jeg selv med i nogle ret gode diskussioner om, hvordan vi kunne åbne folketingsarbejdet mere op.

Jeg kan huske, at et af de forslag, som jeg selv var lidt optaget af på det tidspunkt, var, om man simpelt hen skulle flytte nogle af vores udvalgsmøder til at ligge rundtomkring i landet og dermed på f.eks. skoleområdet rent faktisk have nogle møder, der handlede om skolen, ude på nogle lokale skoler. Det kunne være i Nordjylland eller andre steder, som hr. Morten Messerschmidt efterspurgte. For der er jo noget mærkeligt i, at hver gang vi i dag åbner det, hedder det: Rejs ind til os, kom til foretræde i København på Christiansborg. En gang imellem ville det også være godt, at vi måske ikke bare tog på udvalgstur, men rent faktisk havde nogle af diskussionerne rundtomkring i landet.

Så i virkeligheden synes jeg, at det her peger ind i flere ting, vi har brug for at diskutere med hinanden. Jeg synes, at det som sagt er meget vigtigt, at Folketingets Præsidium kommer ind over det, sådan at det ikke bliver sådan, som andre ordførere har sagt. Skrækscenariet ville jo være, at man fra Folketingets side laver et eller andet, som der i øvrigt ikke er så mange, der kommer til. Jeg tror mere på idéen om, at det skal vokse nedefra, og måske kunne man faktisk have den model, som hr. Morten Messerschmidt selv lige sagde i et af spørgsmålene til en af mine ordførerkollegaer. Måske kunne det være noget med faktisk at prioritere nogle af de folkemøder, der eksisterer, ligesom man jo også lidt har gjort ved at lave partilederdebatten på Naturmødet. På den måde kunne man jo faktisk godt i fællesskab alle partier stå bag, at det er noget, som vi vil kaste kræfter i. For jeg synes, at det er vigtigt, at vi netop får den folkelige debat.

Så lad os endelig diskutere videre, og lad se, om ikke vi kan lave en fælles tekst og så arbejde videre med det også i Præsidiet.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for en, synes jeg, meget indsigtsfuld og fin tale fra fru Lotte Rod. Og tak for at citere Blicher – det er der alt for lidt af fra den her talerstol. Det er blot, i forhold til hvor det skal forankres. Nu har vi jo hørt alle regeringspartierne afvise det her forslag. De synes mere eller mindre, at tingene er gode, som de er, og at hvis der skal ske noget nyt, så skal det i hvert fald ikke komme herfra. Og eftersom Præsidiet er styret af regeringspartierne, er det måske ikke det rigtige sted. Jeg tror, at vi skal have en bredere forankring og en bredere dialog, for at bruge det ord, for at få det her til at leve videre. Men jeg synes, at fru Lotte Rod kommer med nogle gode betragtninger, og det vil jeg glæde mig til at arbejde videre med, og jeg noterer mig i hvert fald, at vi deler ønsket om, at man, uanset hvor man bor i Danmark, skal have mulighed for at opleve den ånd og den debat og det folkestyre, som man har i Allinge i dag. Så tak for det.

Ordføreren til besvarelse.

Jeg står bare og tænker på, om ikke hr. Morten Messerschmidt i virkeligheden netop giver argumentet for, hvorfor det også er vigtigt, at det kommer til at ske i Præsidiet. For hvis regeringen ligesom tænker, at det er vi ikke en del af og det kommer vi ikke til, så bliver det jo svært at løfte sådan et folkemøde op på niveau med det, som vi har i Allinge. Så måske skal vi bare gøre begge dele på en gang. Måske skal Folketingets partier presse på for at gøre alt, hvad vi kan, samtidig med at det er nødt til at være noget, der også forpligter regeringspartierne i Præsidiet.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Og da jeg ikke kan se fru Sascha Faxe fra Alternativet, kan vi gå videre til hr. Kim Edberg Andersen, fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. I Nye Borgerlige synes vi, at det er et godt forslag. Man kan sige om det med igen at bruge 10 mio. kr. af statens penge, at det kunne man måske gøre på en anden måde. Men jeg er ikke engang sikker på, at det med de 10 mio. kr. er problemstillingen. Problemstillingen handler om, at der skal være nogle folketingsmedlemmer på et folkemøde. For når der er folketingsmedlemmer på et folkemøde, som måske går ud og får en enkelt Pepsi Light og spiller som dj om aftenen, så kommer medierne også, og så bliver det selvforstærkende. For når medierne kommer, så kommer der også et fjernsynskamera, og hvis der kommer et fjernsynskamera, kommer vi fra Folketinget i hvert fald med sikkerhed. Og når vi får gjort det til en succes, kommer man også fra regionerne; så lejer dem fra regionerne en båd. For tænk nu, hvis der var en fra Folketinget, der hørte om det, man havde et problem med i regionerne. Og så bliver det selvforstærkende igen. Og så forsvinder folket, for de har ikke længere råd til at leje et hus eller få et hotelværelse i Allinge under Folkemødet. Så dyrt er det blevet.

Så for ikke at kvæle succesen skal vi udbrede succesen, og der har Dansk Folkeparti fuldstændig ret. Vi skal udbrede det. Der skal være folkemøder mange steder. Og jeg køber ikke ind på den der med, at vi har mange folkemøder. Vi har nogle enkelte, hvor det enten handler om noget natur eller noget klima eller noget kultur, og hvor ordførerne for de enkelte partier tropper troskyldigt op og er der i 2-3 timer og er med i en debat, hvor man håber på at der kommer en journalist eller et tv-kamera, hvis man er rigtig heldig, og så tager man derfra igen. Det er ikke et folkemøde. Det er en promovering af ens eget ordførerskab, og det er ikke folket, man snakker med. Man er der for medierne og ikke for folket.

Jeg har ikke selv været på Folkemødet. Jeg er blevet for fattig oppe i Nordjylland, efter at I har indført momsen, så jeg har ikke haft råd til at tage på Folkemødet. Jeg ville gerne på Folkemødet og kommer det også på et tidspunkt, men ikke i år, for jeg har ikke kunnet finde et sted at sove. Så i år blev det ikke, men næste år kan jeg måske nå det, hvis jeg er tidligt nok ude til at finde en af de få overnatningspladser, der er. Så kommer jeg også på Folkemødet. Havde vi nu holdt det i Nordjylland, havde vi jo nok kunnet finde en traktor et eller andet sted, der kunne transportere os lidt længere væk derfra, sådan at vi også havde mulighed for at komme på et folkemøde. Bornholms succes, som det er, bliver jo også hæmmet af sin geografi nu, fordi der ikke er plads til flere prominente folk på Folkemødet. Så derfor skal vi passe på, at vi ikke lader succesen kvæle sig selv.

Virkeligheden er, at det er en kæmpesucces, og det er meget, meget velfortjent, at Bornholm har et folkemøde. Det var også en meget overset region forinden. Det må vi se i øjnene. Hvor ofte kom politikerne på Bornholm inden Folkemødet? Men de kommer heller ikke ret tit på Djursland, så jeg vil da gerne støtte op om, sammen med Socialdemokraterne, at vi gør det på Djursland. Lad os da gøre det på Djursland. Jeg er sikker på, at vi kan få hr. Lars Boje Mathiesen til også at møde op. Som udgangspunkt vil jeg godt love, at 33 pct. af Nye Borgerliges folketingsgruppe kommer – det kan jeg nemt gøre, for det er mig. Så hvis de andre partier byder ind med at gøre det samme, kan det være, at vi kan spare de 10 mio. kr. og rent faktisk have nok folketingspolitikere med, til at nogle af os er interessante nok, til at der også kommer folk. Og så kører succesen derudad.

I Nye Borgerlige synes vi, at folkemøder, også på den måde, som det er tiltænkt på Bornholm, skal udbredes til hele landet. Så Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget. Vi har lige en anke mod det der med at bruge 10 mio. kr. på det. I Nordjylland ville vi sige, at vi bytter med naturalier, og det er så vores egen arbejdskraft, og så er vi jo kommet et stykke af vejen. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak for talen. Så er det hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Tak for nogle, synes jeg, meget fine betragtninger og for at ville bakke forslaget op. Jeg har også et tilbud til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg har lige konfereret med min gruppeformand her, og vi er i den gode situation, at vi vil være i stand til at tilbyde hr. Kim Edberg Andersen vederlagsfri overnatning i Allinge under Folkemødet, såfremt han skulle have lyst til at deltage og berige os med den samme joviale stil, som man beriger folkestyret med her i Folketingssalen. Han behøver ikke svare her og nu. Der kan være et diskretionshensyn. Men nu ved han i hvert fald, at tilbuddet står.

Muligheden for besvarelse eksisterer også.

Jeg bliver nødt til at svare på engelsk: I plead the fifth. Er det ikke sådan, man siger? Men tusind tak for tilbuddet. Det kan være, at jeg tager Dansk Folkepartis gruppe op på det, såfremt jeg ikke kan finde overnatning og synes, at det er nødvendigt for mig at komme på Folkemødet.

Tak for talen. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Tak for, synes jeg, en god debat, som heller ikke har været helt så bundet, som de almindeligvis er. Det er måske meget godt nogle gange at have en diskussion, uden at der er en minister i salen, som bivåner i hvert fald nogle ordførere med et strengt blik om, hvad man nu må sige inden for visse rammer osv. Som jeg oplever det, er vi sådan set alle sammen enige om, at Folkemødet på Bornholm såvel som folkemøderne i resten af landet er godt. Det er godt for det umiddelbart kollegiale sammenhold, men det er også godt for engagementet, sådan at folk kan se opleve, hvordan demokratiet udfolder sig.

Det er jo præcis det, der er idéen med det her forslag, og derfor, vi skal have mere af det. Idéen er netop ikke at sige noget som helst dårligt om Folkemødet på Bornholm, for som hr. Kim Edberg Andersen siger, kan det være, at det, der i virkeligheden er tale om med de stigende priser, og at der er så mange mennesker på et lille sted osv., er, at man begynder at have så meget succes. Men netop derfor er der jo også grund til måske at udvide succesen til resten af landet. Der er langt, hvis man bor i Brønderslev eller Esbjerg eller på Fyn for den sags skyld, til Allinge og Bornholm, og det er rigtig dyrt. Det er nok også derfor, at hovedparten af dem, der deltager på folkemødet, sjældent betaler for deres overnatning og alt mulig andet selv. Og det taler jo netop for, at vi så tager styringen her på Christiansborg som Folketing og siger: Kan vi gøre noget for, at den succes, det er i Allinge, bliver udbredt til resten af landet, sådan at det bliver lettere og sådan set også billigere og mere tilgængeligt at deltage på folkemøder rundtomkring?

Som alle har været inde på, er der jo rigtig mange, der bobler derude, vokser nedefra, men kunne vi gøre noget for, at pressen måske havde den samme opmærksomhed på Skivemødet eller andre møder, som man har på Folkemødet? Kunne man lave et eller andet, så sol og vind blev delt lige, sådan at en tredjedel af os tog til Allinge, en tredjedel til det nordjyske og en tredjedel måske til Langeland, eller hvad ved jeg, sådan at selve folkemødeånden blev bredt ud over hele landet? Det var jo netop det, som var tanken for 200 år siden med møderne på Himmelbjerget og andre steder af landet, nemlig at det var alle danskere, der skulle kunne få lod og del i det.

Ihukommende den seneste debat om rigsfællesskabet ville det måske også give mening at afvikle et folkemøde både på Færøerne og i Grønland, hvem ved, hvor vi alle sammen kunne tale sammen om de fælles udfordringer, vi har.

Jeg håber i hvert fald ikke, og Dansk Folkeparti håber ikke, at debatten om, hvordan vi får folkemøderne bredt ud til alle danskere, til alle i kongeriget, stopper her. Vi synes, det er vigtigt, og jeg har egentlig heller ikke hørt nogen andre partier mene andet. Vi er så lidt uenige om, hvordan det skal faciliteres. Men jeg håber, at den her samtale kan køre videre og måske munde ud i en høring, som vi har talt om, til september, og så kan vi få inddraget nogle af dem, der er med til at skabe de lokale folkemøder i dag, og høre, hvad de tænker om, at vi i fællesskab kan gøre dem ligeså store, ligeså interessante, ligeså sjove og spændende som det, der foregår i Allinge. Så tak for debatten. Jeg synes, det har været halvanden time, der er brugt godt sammen. Tak, formand.

Tak til ordføreren, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Der er ikke yderligere spørgsmål.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.