Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvide den omfattede persongruppe i voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Astrid Carøe (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget. Så værsgo til ordføreren for 2 minutter.

Bare lige ganske kort: Jeg må ærligt indrømme, at jeg var rimelig meget i chok, da jeg talte med flere kvindekrisecentre, som fortalte, at der er en lang række kvinder, der henvender sig til centrene, som de ikke kan hjælpe, fordi kvinden, hvis de hjælper kvinden med at søge skilsmisse fra den voldelige mand, kan risikere at miste sin opholdstilladelse.

Derfor foreslår vi altså at udvide den her persongruppe i voldsbestemmelsen, som jo allerede findes, til flere grupper, sådan at det også tæller voldsudsatte i tilfælde, hvor voldsudøveren er kommet hertil for at arbejde og dermed har fået opholdstilladelse på den baggrund eller har fået asyl, fordi vedkommende er forfulgt i hjemlandet eller lignende – sådan at det ikke kun er en lille gruppe, men altså alle grupper, der er familiesammenført, der har mulighed for at beholde opholdstilladelsen, hvis man går fra en voldelig partner. Det er faktisk underligt, at det ikke er sket noget før, hvis I spørger mig. Jeg håber, at I kan være med til at støtte det.

Tak til ordføreren for begrundelsen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Og også tak til SF – Socialistisk Folkeparti, som der en overgang var mange der kaldte dem for – for at sætte et vigtigt emne på dagsordenen. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen inden udgangen af 2023 fremsætter et lovforslag, der udvider den såkaldte voldsbestemmelse i udlændingeloven; voldsbestemmelsen sikrer, at der ved vurderingen af, om en ægtefællesammenføringstilladelse skal inddrages, fordi samlivet er ophævet, tages særlige hensyn til, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast, og at det er det, der er årsag til samlivets ophør. Det taler med betydelig vægt for, at opholdstilladelsen kan bevares.

Konkret ønsker forslagsstillerne, at udlændinge med asyl på baggrund af konsekvensstatus samt medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende skal omfattes af bestemmelsen. Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at alt for mange mennesker forbliver i voldelige forhold alt for længe og måske igennem hele livet.

Regeringen er enig i, at det er uacceptabelt, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol. Nogle kvinder lever med omfattende vold og kontrol i årevis, indtil voldsspiralen brydes. Særlig kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund er overrepræsenteret på landets kvindekrisecentre, og derfor ønsker regeringen at styrke den forebyggende indsats, så vi kan blive bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte de udsatte kvinder. Det har vi forpligtet os på i regeringsgrundlaget, og som det også fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen igangsætte en national indsats imod partnervold og partnerdrab.

Det arbejde er vi godt i gang med, og i marts 2023 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget – herunder Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet – en aftale om at afsætte 136 mio. kr. til 14 initiativer, der skal sikre opsporing og forebyggelse af partnervold og partnerdrab. Initiativerne vil indgå i regeringens handlingsplan mod partnervold og -drab og vil, som vi forventer, blive offentliggjort inden sommerferien. Jeg forventer også, at handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab vil indeholde initiativer om udvidelse af voldsbestemmelsen.

Regeringen kan dog ikke på nuværende tidspunkt støtte beslutningsforslaget, da arbejdet med handlingsplanen, herunder den endelige fastlæggelse af eventuelle initiativer om udvidelse af voldtægtsbestemmelsen endnu ikke afsluttet. Men jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling af beslutningsforslaget her i Folketinget, og jeg står til rådighed for spørgsmål.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Tak til ministeren for den relativt positive tale. Det virker jo, som om vi er enige om problemet, men jeg kan godt undre mig lidt over, hvorfor regeringen ikke bare støtter det her forslag. Er det udelukkende, fordi der er et arbejde i gang? Altså, det er jo et relativt konkret forslag, som flere organisationer efterspørger, og som vil hjælpe de her typisk kvinder, som bliver presset til at blive i voldelige forhold. Hvorfor kan man ikke bare støtte SF's beslutningsforslag her?

Ministeren.

Det er jo sådan, at når man sidder og koordinerer i en regering, så ved man det nogle gange ikke; jeg kan ikke sige, præcis hvornår vi har besluttet handlingsplanen, og hvornår den relevante minister, som jeg antager er ligestillingsministeren, spillede ud med den. Jeg har selvfølgelig som udlændinge- og integrationsminister en lille andel i sådan en plan, men det er jo ikke mig, der koordinerer det samlede arbejde for at modvirke partnervold og partnerdrab. Og derfor ville det også være urimeligt, hvis jeg på vegne af regeringen fastlagde en tidsplan, som det her beslutningsforslag jo også indeholder, uanset at jeg synes, at intentionen her er helt rigtig.

Spørgeren.

Kunne man ikke, når andre partier i Folketinget fremsætter forslag, som man egentlig er enig i, sætte et lidt større arbejde i faktisk at involvere resten af regeringen og tage stilling til, om ikke det her er noget, man kan støtte op om? Altså, grunden til, at vi fremsætter det og ønsker det gennemført nu, er jo, at der er nogle konkrete mennesker, som bliver presset til at blive i voldelige forhold, fordi de risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de gør sig fri af typisk manden. Det er noget, der skal handles på hurtigt, og regeringen er, som jeg forstår det, enig med SF – og så støtter man det ikke? Det synes jeg bare er mærkværdigt.

Ministeren.

Nej, det er ikke mærkværdigt. Det handler om, at der er et arbejde i gang i et andet ministerium under regeringen, som tager det her meget alvorligt, og som selvfølgelig fuldstændig anerkender det problem, der er. Og jeg kan ikke pålægge dem at være færdige på et bestemt tidspunkt; men regeringen og Socialistisk Folkeparti er jo ikke uenige om, at det her er et vigtigt element i kampen mod partnervold.

Så er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jamen jeg synes også, det er meget ærgerligt, når regeringen faktisk lader til at være enig med SF i, at det er absurd, at vi ikke allerede nu beskytter de her kvinder, især når man tager i betragtning, at både Socialdemokratiet og Venstre jo tidligere virkelig har slået sig op på at bekæmpe social kontrol, som det her vel at mærke vil sikre at man kan bekæmpe.

Kan ministeren forestille sig noget som helst beslutningsforslag, der ville kunne gå igennem med den her flertalsregering, når et forslag som det her – det lader til, at regeringen faktisk er enig både med hinanden og med os som forslagsstillere – ikke går igennem? Hvad kan så gå igennem i den her flertalsregering?

Ministeren.

Så vidt jeg husker, gik der et forslag igennem for nylig, som handlede om noget med adgang til genetisk materiale i slægtsforskning – nu skal jeg passe på med at give forkerte oplysninger til Folketinget; jeg mener, det var det, der var temaet – og der er selvfølgelig mulighed for, at regeringen kan støtte beslutningsforslag.

Selv om beslutningsforslag jo også er en blandet landhandel og der er nogle beslutningsforslag, som jeg helt oprigtigt tror på er ment med en god intention og et ønske om at rejse en debat, mens nogle beslutningsforslag måske mere også rummer en bagtanke om at udstille nogle uenigheder eller drille regeringen her i Folketingssalen, så ændrer det ikke ved, at der selvfølgelig kan være nogle beslutningsforslag, der er så gode, at de bliver vedtaget.

Jeg synes, det her er et godt forslag, men jeg kan ikke pålægge mine kollegaer den tidsplan.

Spørgeren.

Så det er tidsplanen, der er problemet? Så kan det jo måske være, regeringen vil være med til at lave en beretning i udvalget, hvor vi kigger på, hvor hurtigt vi så kan få det til at ske. For jo længere tid der går, jo flere kvinder vil få at vide: Vi kan ikke hjælpe jer lige nu – I må blive hos jeres voldelige ægtemænd.

Det synes jeg er helt absurd. Og må jeg så ikke bare lige pointere, at det forslag, ministeren refererer til, vistnok var et borgerforslag. Men det er rigtigt, at det gik igennem, og det er rigtig godt; der var bred enighed.

Jeg synes også, ministeren har ret i, at der er mange forskellige slags beslutningsforslag i Folketingssalen, men lige det her er jo faktisk rimelig ligetil – det er en paragrafændring – og vi er meget villige til at kigge på, om vi måske så kan udvide tidsplanen en smule eller noget, hvis regeringen så kan være med.

Ja, altså, hvis det handler om en lovændring, som det jo så er, vil jeg sige, at selv hvis vi stemte for beslutningsforslaget, ville vi skulle over til den næste folketingssamling og have det på sådan rimelig tidligt – eller vi ville i hvert fald først kunne vedtage det der.

Så jeg er ikke sikker på, at det ændrer det store, men vi er selvfølgelig meget positive over for at lave en tekst, som alle folk kan se sig selv i.

Tak. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. For at undgå, at det bliver en gentagelse, vil jeg starte et lidt andet sted. I december 2020, da udlændingeministeren hed hr. Mattias Tesfaye, som jo også er socialdemokrat, svarede han mig skriftligt på et spørgsmål, som handler om netop det her, at reglerne er sådan, at man kan beholde sin opholdstilladelse, hvis man har været eller er voldsudsat. Og så er det, som SF foreslår her – stille og roligt og ret fornuftigt, synes jeg – at kvindekrisecentrene også skal have mulighed for at oplyse om det her og skal have mulighed for at beskytte de kvinder, som af frygt for at miste deres opholdstilladelse ikke går fra deres voldelige ægtemand. Jeg kan forstå alle mulige politiske argumenter, men om sådan nogle teknokratiske argumenter om, at det er tidsplanen, det handler om, må jeg sige: Helt ærligt, jeg tror godt, ministeren selv kan se det.

Ministeren.

Jeg tror ikke, der var et spørgsmål.

Nej, men så er der ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi tak til ministeren, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget her foreslår SF at udvide den persongruppe, der er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, så også udlændinge med asyl på baggrund af konsekvensstatus samt medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende omfattes af bestemmelsen. I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at ingen kvinder lever fastlåst i ægteskaber, hvor de udsættes for psykisk og fysisk vold. Det har vi nul tolerance over for. Vold i ægteskaber må aldrig finde sted, og kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd er jo både en grundlæggende del af Socialdemokratiets dna og en helt afgørende værdi i Danmark, som vi aldrig må gå på kompromis med.

Hvis man som kvinde befinder sig i et voldeligt ægteskab, skal man naturligvis kunne forlade det uden at frygte for konsekvenserne. Derfor er vi sådan set grundlæggende enige med forslagsstillerne i, at udlændinge med asyl på baggrund af konsekvensstatus samt medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende bør omfattes af den her bestemmelse i udlændingeloven. Det var vi jo også på vej med i den nu tidligere regering på baggrund af den tidligere socialdemokratiske regerings handlingsplan, som det her jo også var et element i.

Så kom der jo som bekendt et folketingsvalg, inden vi nåede videre med det. Og som udlændinge- og integrationsministeren også var inde på i sin tale, er det jo så også med i den her regerings planer, at der skal iværksættes en national indsats mod partnervold og partnerdrab. Og her er det vores helt klare forventning, at den handlingsplan også vil indeholde det tiltag, som foreslås her. Så på trods af enigheden kan vi ikke sådan her og nu støtte beslutningsforslaget, da regeringen stadig væk arbejder med handlingsplanen og stadig væk arbejder på at forberede de enkelte initiativer. Men herfra vil jeg også bare sige: Lad os endelig i udvalgsbehandlingen se på, om ikke vi kan finde ud af at blive enige om, at det her er noget, vi gerne vil arbejde videre med. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er med på, at det her er en lovændring, og at der selvfølgelig skal laves et forarbejde og alt muligt andet, og derfor er jeg glad for, at Socialdemokratiet måske vil være med til en udvalgsberetning. Men det er jo sådan rimelig ligetil. Jeg har også været med til at lave den handlingsplan, som ordføreren refererer til, og deri er der også nogle ting, der er lidt mindre ligetil, og derfor løber den jo også over en årrække.

Grunden til, at jeg er lidt utålmodig med det her forslag, er jo, at ja, det er rimelig ligetil, og jo før vi gør det, jo flere kvinder kan vi hjælpe – og også mænd, for den sags skyld. Og derfor er jeg lidt interesseret i at høre, hvornår Socialdemokratiet så forestiller sig, at vi skal have den her lovændring, hvis ikke det skal være i 2023.

Ordføreren.

Der var rigtig mange gode tiltag på vej, da et flertal i Folketinget besluttede, at der skulle udskrives et folketingsvalg i sidste periode. Det er klart, at det forsinker gode tiltag, som var på vej, heriblandt det her. Det skal jeg da være den første til at begræde, om end jeg ikke rigtig synes, jeg kan tage ansvaret for det. Det er jo nok nogle andre, som vist i øvrigt heller ikke er til stede i salen, der burde få det spørgsmål.

Hvor hurtigt kan vi gøre det? Jamen for min skyld, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi får omfattet de her kvinder af bestemmelsen og giver dem den tryghed. Omvendt har vi jo også løbende en diskussion med hinanden herinde om, om hastigheden i lovgivningsarbejdet er for hurtig, og om vi for hurtigt får brudt ting ned i processer, og at der ikke er en ordentlig kvalitet i lovarbejdet og sådan noget. Det er jo også nogle gange, når det bliver svært, at vi så er nødt til at holde fast i at sige: Vi kan ikke gøre alting på den samme dag, selv om vi gerne ville.

Spørgeren.

Nej, det kan vi ikke. Jeg er meget enig i, at det nogle gange går meget hurtigt herinde, men nu er der jo ikke tale om en stor omkalfatring af vores samfund, den danske model eller noget som helst andet, men en lille ændring i en voldsparagraf, vi gerne vil udvide. Og derfor burde det være rimelig ligetil.

Så hurtigt som muligt, siger man. Handlingsplanen løber over ca. 4 år, så vidt jeg husker, ikke? Så forestiller ordføreren sig, at det er et af de første initiativer, man vil gå i gang med, eller kan det godt vente til slutningen, altså til handlingsplanen er ved at løbe ud?

Ordføreren.

Det kan det ikke, hvis det står til mig, for så synes jeg da, at det er noget af det første, man skal tage hul på. Men det ligger jo under en minister for et helt andet område end det, som jeg er ordfører for, og derfor er det nok der, man skal rette spørgsmålet hen. Men jeg håber da, det bliver, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Den voldsbestemmelse i udlændingeloven, vi taler om her, skal sikre, at der i vurderingen af, om en ægtefællesammenføringstilladelse skal inddrages – hvis den skal inddrages – skal tages særlige hensyn til, om den pågældende udlænding har været udsat for overgreb eller lignende.

Sagt med andre ord skal det ikke være sådan, at en – nu siger jeg det, som det oftest er – kvinde bliver i et forhold længere, fordi hun frygter, at hvis hun går ud af et voldeligt forhold, har det konsekvenser for hendes tilværelse her i Danmark. Det er det, der er baggrunden for bestemmelsen, og som jeg læser forslaget, ønsker man den personkreds, der er omfattet af det, udvidet. Det virker i hvert fald sympatisk. Der er mange kvinder uden selvstændigt opholdsgrundlag, der fastholdes på den her måde. Det er efter min mening afgørende, at vi gør op med den onde spiral, hvor kvinder lever i årevis med vold og kontrol uden at kunne se en vej ud. Derfor er det også godt, at regeringen er i gang med arbejdet med en handlingsplan imod partnervold. Det her bliver selvfølgelig et element i den pågældende handlingsplan.

Jeg kan gøre mit indlæg kort, for ellers kommer jeg jo i vidt omfang bare til at repetere, hvad den tidligere taler har sagt, og sige, at jeg forventer, at det her kommer til at fremgå på en eller anden måde i handlingsplanen. For at forebygge eventuelle spørgsmål kan jeg sige, at jeg ikke vil stå her og nu og tage nærmere stilling til, hvordan den plan i øvrigt skal se ud i detaljer. Men qua det, at det kommer til at fremgå af planen, og qua det, at jeg ikke ønsker at foruddiskontere arbejdet for dem, der har med det at gøre, kommer vi ikke til allerede nu at lægge os fast på en ændring som den beskrevne. Men når det er sagt, skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg, i hvert fald på den måde, den er beskrevet, finder den meget sympatisk.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for, at der på sin vis er opbakning til forslaget eller i hvert fald intentionen bag. Jeg kan jo ikke lægge skjul på, at jeg er en lille smule frustreret over, at det skal handle om, at man pludselig ikke kan svare på spørgsmålet, fordi det ligger ovre i Ligestillingsministeriet.

Grunden til, at jeg er her i dag, er, at jeg er ligestillingsordfører, selv om det her vel at mærke er lovgivning på udlændingeområdet. Det er derfor, vi står her i dag, og derfor må man jo som udlændingeordfører kunne have en vurdering af det. Hvis det var op til ordførerens parti og ordføreren, hvor længe forestiller man sig så at der skal gå, eller hvor hurtigt tænker man at man kan blive enige i regeringen om, hvordan den her lovændring skal se ud? Det er en relativt ukompliceret ændring, som vil kunne fikses relativt hurtigt, hvis viljen var til det.

Ordføreren.

Det taler til spørgerens ære, at man i den grad går op i det her og ønsker, at der skal ske noget i salen allerede nu. Jeg må samtidig sige, at jeg kommer til at repetere, hvad jeg sagde før, og det er, at når vi er i gang med at lave en samlet plan, er det altså ikke sådan, uanset hvilket ministerium det pågældende emne ligger i, at vi så udstykker det og får forskellige meninger under særskilte debatter. Det skal indgå i den samlede plan om partnervold og partnerdrab.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Nu har jeg efterhånden i min korte tid her i Folketinget behandlet en del beslutningsforslag, og det her er nok et af de markant bedre beslutningsforslag – sagt med al respekt.

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for at have fremsat det her beslutningsforslag, som har fokus på et utrolig vigtigt emne. Vold, fysisk såvel som psykisk, hører ingen steder hjemme i Danmark og slet ikke i eget hjem, hvor man skal føle sig tryg. Derfor er det vigtigt, at vi giver de kvinder, mænd og børn, der er udsat for vold i eget hjem, de bedste forudsætninger for at sige stop og tage affære. Derfor er vi i Moderaterne også meget opmærksomme på de mennesker, der har nogle sværere grundvilkår end andre for at sige fra over for et voldeligt forhold.

Det gælder bl.a. særlig indvandrerkvinder, der ikke er her på et selvstændigt opholdsgrundlag og derfor ikke kun kan risikere deres ægteskab, men faktisk også deres hverdagsliv i Danmark. Derfor skal vi hjælpe ved at holde hånden under dem og sikre, at de ikke blot bliver sendt tilbage til deres land, fordi de har været modige nok til at sige fra. Derfor er jeg også glad for, at vi allerede har bestemmelser i udlændingeloven, der sikrer dette, og jeg er glad for, at vi i regeringen vil igangsætte en national indsats mod partnervold og partnerdrab, hvor netop en udvidelse af voldsbestemmelsen i udlændingeloven skal følge med.

Det glæder os derfor, at vi vil arbejde med det i forbindelse med den nationale indsats mod partnervold, som er blevet nævnt flere gange af både S og V, og vi kan derfor på nuværende tidspunkt – og læg mærke til: på nuværende tidspunkt – ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand, tak for ordet. Forslaget skal sikre en udvidelse af den omfattede persongruppe i udlændingelovens § 19, stk. 7, så også udlændinge med asyl på baggrund af konsekvensstatus og medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende omfattes af bestemmelsen.

I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at man skal tilbage til sit hjemland, hvis man ikke længere har behov for beskyttelse. Det er egentlig kernen i vores hjemsendelsespolitik. Vi mener grundlæggende ikke, at vi skal udvide bestemmelserne i udlændingeloven og gøre det nemmere for indvandrerkvinder at blive i Danmark. Det er grundlæggende problematisk, at man ikke vil inddrage kvinders opholdstilladelse, når de i princippet kommer til Danmark på baggrund af familiesammenføring og derfor ikke har behov for beskyttelse, som andre asylansøgere, der kommer til Danmark, har.

Det er grundlæggende problematisk, hvis man baserer en opholdstilladelse på, om man er gift eller ej. Det er klart, at man selvfølgelig skal hjælpe de kvinder, der er udsat for vold af deres ægtemænd, men man kan ikke lade være med at inddrage opholdstilladelse på baggrund af det, som bestemmelsen i lovgivningen i dag giver mulighed for. Det er ikke helt den rigtige løsning, og man kan sige, at hvis der var en forligskreds, som diskuterer de her ting, var det måske oplagt, at forslagsstillerne havde taget det op i den sammenhæng. Det er jo ikke så længe siden, den kreds har diskuteret ting.

Så man må sige, at grundlæggende er vi skeptiske over for det her forslag, for hvis man har et reelt beskyttelsesbehov, kan man jo søge asyl og så lade sig skille fra ægtefællen, og på den baggrund afhænger ens opholdstilladelse jo egentlig ikke af, hvem man er gift med. Så hvis der er et reelt beskyttelsesbehov, er mulighederne så at blive asylsøger og forhåbentlig, set fra borgerens side, på den baggrund blive i Danmark. Ellers skal man tilbage til sit hjemland. Så grundlæggende mener Danmarksdemokraterne ikke, at udvidelsen af persongruppen, som der lægges op til her, er løsningen på det her problem, og vi mener også grundlæggende, at bestemmelsen i udlændingeloven er et problem, for de flygtninge, der kommer til Danmark, skal i vores optik kun være her, hvis de har et konkret behov for beskyttelse. De skal ikke være her, hvis ikke de har et beskyttelsesbehov.

Så på den her baggrund stemmer Danmarksdemokraterne, som det ser ud nu, imod forslaget her. Som sagt synes vi, at det kunne være rimeligt, at den aftalekreds diskuterer tingene. Jeg skal også hilse fra den konservative ordfører, der ikke har mulighed for at være her nu, og sige, at man heller ikke der støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

På en måde er det lidt sjovt, at der er så mange sager om flygtninge, integration og udlændinge, også bare i salen i dag, og at ordføreren så siger, at det her beslutningsforslag kunne man godt lige have gemt til en aftalekreds – er det, fordi man er imod, eller hvad? Nå, pyt med det. Det er jo ikke sådan, at der i aftalekredsen er et forlig, og jeg synes, det går for langsomt, og så har man jo ret til at fremsætte et beslutningsforslag.

Kan ordføreren godt sætte sig ind i, hvilket dilemma det er for en kvinde, der er udsat for vold af sin ægtemand, at komme på krisecenter og så få at vide: Hvis vi hjælper dig med at indlede en skilsmisse, bliver du sendt hjem til det land, som du og din mand er kommet hertil fra; du risikerer måske ovenikøbet at blive sendt hjem, mens dine børn bliver i Danmark hos den voldelige ægtefælle, og du risikerer måske at blive sendt hjem til et land, hvor skilsmisse er meget lidt velset, og din familie kan slå hånden af dig, fordi du er gået fra den voldelige ægtefælle? Kan ordføreren godt sætte sig ind i, at man i så fald ikke går fra sin ægtefælle, altså at man selvfølgelig så bliver i det voldelige forhold, fordi det simpelt hen har for store konsekvenser at gå?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg da fuldstændig sætte mig ind i, og det er meget menneskeligt at tænke sådan på det, som SF også gør med det her forslag. Det ændrer bare ikke ved, at man jo har mulighed for så at søge asyl i den situation og måske også har mulighed for at få det, hvis det – som spørgeren er inde på – er ens situation. Men grundlæggende er det sådan, at man da bestemt kan have sympati for et forslag som det her. Vi skal bare lige huske på, at vi altid skal undgå at åbne en ladeport, i forhold til at andre i samme situation så ligesom får appetit på at søge asyl og komme til Danmark eller ved familiesammenføring kommer til Danmark på den her måde. For vi skal bare være klar over, at en familiesammenføring jo ikke handler om, at man har behov for beskyttelse. Det er noget helt andet, man har søgt ind på dér på baggrund af sin ansøgning.

Spørgeren.

Ja, det kan også være, fordi ens ægtefælle har fået job i Danmark. Vi vil jo gerne have folk til at komme hertil og arbejde – det vil Danmarksdemokraterne jo også gerne – og levere arbejdskraft, som vi mangler, i hvert fald så vidt jeg har forstået. Det her forslag er et helt konkret forslag til, hvordan vi kan hjælpe kvinder, der er udsat for social kontrol, med at komme væk fra den sociale kontrol og komme væk fra den fysiske og psykiske vold, som jeg ellers tit hører Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige osv. tale meget om. Men hvis man ikke vil hjælpe kvinderne på den her måde, hvordan vil man så hjælpe de kvinder, der bliver udsat for social kontrol i dag, og som man ikke hjælper ordentligt i dag?

Ordføreren.

Nu er der jo den der kreds af partier, der netop har diskuteret de her ting og også fundet nogle penge til at gøre forskellige ting. Og det var måske oplagt, at man der tog diskussionen om, hvordan man kan gøre det her rent praktisk. Men det, der er udfordringen med det her forslag, er ligesom, at man springer det over og siger: Her har vi en model. Og det er vi bare ikke parate til at købe ind på, fordi vi er bange for, at det kan få nogle afledte konsekvenser, som vi slet ikke kan overskue. Som sagt har man muligheden for at søge asyl, hvis det er det, men vi skal altså passe på, at vi ikke på en hel masse forskellige områder kommer til at lempe vores udlændingelov, så det kan blive for attraktivt at søge ind.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, formand. Det værste fængsel i verden er et hjem uden fred. Det er en ting, jeg egentlig tror ret meget på. Det kan selvfølgelig være, fordi jeg som småbørnsforælder lever i et hjem uden fred, at jeg tænker den slags, men det er det nu ikke.

Uretfærdighed har mange ansigter. Det kan f.eks. være, når man står over for et urimeligt dilemma, man ikke selv har ansvar for at være endt i. Hvis man kommer til Danmark og ens opholdstilladelse er afhængig af en partner, så kan man ende i et sådant ubehageligt dilemma – det har forslagsstillerne fuldstændig ret i – særlig hvis man kommer fra en kultur, der er patriarkalsk, der begår æresdrab, og som udøver vold familiemedlemmer og klanmedlemmer imellem og med lignende negative konsekvenser over for dem, der stikker ud.

Hvis skilsmissen så forårsages af f.eks. partnervold og misbrug, vil disse mennesker, hvis de er fanget i et sådant forhold, være fanget imellem en sten og et hårdt sted – for at tage et engelsk udtryk og oversætte det til dansk. Og det er naturligvis ikke acceptabelt, at disse kvinder og deres børn udsættes for det dilemma.

Det skal der selvsagt gøres noget mod, således at de netop kan få gjort sig fri af deres undertrykkelse. Fastholdelse i et voldeligt forhold på grund af frygt for at miste sin opholdstilladelse er uholdbart. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Først og fremmest tak til SF for at fremsætte det her ekstremt vigtige beslutningsforslag. Det er en problematik, vi også har arbejdet med i Enhedslisten i mange år. Noget, som undrer mig som både ligestillingsordfører og udlændingeordfører, er, at det virker, som om systemerne ikke rigtig taler sammen, for som jeg var inde på tidligere i mit spørgsmål til ministeren, har vi jo før fra den tidligere udlændingeminister fået positivt svar om, at voldsudsatte kvinder uden opholdstilladelser faktisk er omfattet af de her regler, sådan at man ikke mister sin opholdstilladelse, hvis man er voldsudsat.

Kvindekrisecentrene tolker ikke reglerne sådan – eller er det måske Ligestillingsministeriet, der ikke tolker reglerne sådan? Kvindekrisecentrene har i hvert fald ikke den her information og rådgiver ikke ud fra den. Det er jo et kæmpestort problem, fordi det efterlader voldsudsatte kvinder i en meget dilemmafyldt situation, hvor de enten skal være sammen med deres voldelige ægtemand eller skal miste deres opholdsgrundlag i Danmark. Det er jo virkelig et dilemma, der er til at tage og føle på, må man sige, og derfor undrer det mig også, at regeringen ikke bare selv sørger for, at Udlændingeministeriet og Ligestillingsministeriet taler sammen. Altså, jeg forstår godt, at det er en flertalsregering, og at udlændingeministeren og ligestillingsministeren kommer fra hver sit parti, men det må da kunne lade sig gøre, at man lige gør en indsats og taler sammen, så man kan løse det her meget store problem, som disse kvinder er ramt af, særlig hvis det er omfattet af loven.

Det, jeg ikke kan forstå, er, hvordan Enhedslisten kan have fået ét svar og SF har fået nogle andre svar. Så måske er det, der skal komme ud af den her debat, at vi kan løse det her meget nemt, nemlig ved at udlændingeministeren og ligestillingsministeren lige taler sammen, og så får vi en afklaring på, om den her gruppe er omfattet af reglerne eller ej. Jeg ved godt, at det lyder supertørt og juraagtigt, men det er da virkelig afgørende, om man er omfattet eller ej. Det undrer mig bare, at vi får så forskellige svar og tolker de svar, vi får, så forskelligt.

Så jeg vil i hvert fald sige, at Enhedslisten kan støtte beslutningsforslaget fra SF, men vi kommer også til at stille nogle nye spørgsmål til udlændingeministeren på baggrund af den her debat, ikke for at være polemiske eller for at udstille flertalsregeringen – selv om det selvfølgelig også lidt er en sport, vi har herinde – men for faktisk at finde ud af, om de her kvinder er omfattet af reglerne eller ej.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er jo et utrolig dilemmafyldt område, som SF peger på, og som jo helt grundlæggende, når vi taler om udlændingelovens indretning, kan koges ned til: Hvad er udlændingeloven sat i verden for – for den enkelte udlænding eller for Danmark? Og selv om det altid er en svær afvejning i sager, der handler om vold og ægteskabers opløsning, også når der er børn involveret, så er det nu engang sådan, at vi mener, at der altid må tages udgangspunkt i, hvad der er til gavn for Danmark. Og at et ægteskab af den ene eller anden årsag går i opløsning, kan ikke ændre på, at man så skal følge de konsekvenser, som ligger i udlændingeloven.

Jeg har fuld forståelse og også sympati for de argumenter, som ordføreren for SF har fremdraget, og kan sagtens se, at de er rigtige, men man kan modsat også sige, at det her ville skabe et vanvittigt incitament til, hvis man står til udvisning, så at foregøgle, at man er udsat for nogle bestemte ting. Vi mener, at udgangspunktet må være, at udlændingeloven er der for at sikre, at de, der kommer til Danmark, er en så begrænset gruppe, at de kan indgå uproblematisk i det danske samfund, og at det er folk, der i udgangspunktet gavner Danmark, og at det ikke er det omvendte, der er tale om.

Derfor har vi sådan set stor sympati med hensyn til problemstillingen, og jeg tror ikke, man kan finde nogen mennesker, der ikke har veneration for de folk, der i oprigtighed befinder sig i den her ulykkelige situation. Alle, der har haft med partnervold at gøre, vil have forståelse for det. Der er bare nogle politiske problemer, som der ikke findes nogen god løsning på, og det er sådan et, vi står over for her, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Det er fair nok, hvis ordføreren synes, at der ikke er nogen gode løsninger på det her område. Det er enormt svært faktisk også at tale om vold i nære relationer helt generelt. Det kan jeg absolut nikke genkendende til. Ikke desto mindre synes ordføreren så ikke, at vi ikke bare kan lade stå til? Når vi hører fra eksperter på området, at der er kvinder, der lever i voldelige relationer i dag, og som undlader at forlade deres ægtefælle og måske har den værste ulykke i vente og har risiko for at blive udsat for endnu mere vold, hvad skal vi så gøre for at hjælpe de her kvinder, hvis ikke vi skal sige: Selvfølgelig kan du få lov at blive i Danmark, hvis du er udsat for vold og går fra din ægtefælle?

Ordføreren.

Det er et anliggende, der ligger mig enormt meget på sinde – altså, min egen søster blev myrdet af sin kæreste efter et voldeligt forhold – og der kan vi gøre rigtig meget mere. Bl.a. kan vi i de sammenhænge, hvor den unge kvinde ofte vil ses, f.eks. i børnehaven, når hun afleverer børnene, eller på biblioteket, hvis det er der, hun kommer, sørge for, at personalet er bedre klædt på til at gå ind i den ofte meget vanskelige samtale, det er, hvis man har mistanke om, at en kvinde, som det typisk er, er udsat for partnervold. Man ser måske, at der er hyppige blå mærker, man ser måske en adfærd, der bærer præg af det, og der kan vi sørge for, at personalet bliver bedre klædt på til at tage den samtale.

Så er der jo de økonomiske forhold, i relation til at der skal være bedre ressourcer til krisecentre. Jeg er personligt rigtig glad for, at vi i den finanslov, som vi har lavet med regeringen, hvor SF jo også er med, lykkedes med at få øget puljen til og ligestillet partnere, både mænd og kvinder, i relation til partnervold.

Spørgeren.

Det er alt sammen virkelig fine tiltag, ordføreren kommer med, og som jeg er meget enig i. Problemet er bare, at når det her fagpersonale opdager, at der er en kvinde, der er udsat for vold, og bliver bedre til at spotte de blå mærker, eller at kvindens adfærd ændrer sig, så kan de ikke rådgive vedkommende til at forlade manden, fordi hun så risikerer at blive smidt ud af landet og måske skulle forlade sine børn og måske skulle tilbage til et land, hvor skilsmisse absolut ikke er velset, og hvor familien måske har slået hånden af hende. Det har jo altså nogle virkelig store konsekvenser, som vel at mærke for de her kvinder betyder i dag, at de bliver i de her voldelige forhold.

Ordføreren.

Ja, og der er ikke nogen god løsning på det, for det er klart, at hvis man har opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til sin ægtefælle, så er det sådan, det er, og derfor skal man selvfølgelig heller ikke have lovligt ophold i Danmark, hvis man ikke længere er sammen med sin ægtefælle. At der så kan være nogle omstændigheder, som man virkelig har forståelse for, der gør, at vedkommende ikke har lyst til at være sammen med sin ægtefælle, ændrer sådan set ikke på, at udlændingeloven fundamentalt er indrettet efter at sikre Danmark og ikke sikre alverdens udlændinge. Så det er det, der er vores udgangspunkt, og det er også derfor, at vi sagtens kan forstå motivationen bag forslaget her. Vi mener bare ikke, at det er den rigtige løsning.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Jeg bliver provokeret, når regeringen afviser at stemme for det her forslag på baggrund af en eller anden tidsplan, og på baggrund af at det går for hurtigt. Men det provokerer mig godt nok noget mere med den argumentation, som Dansk Folkeparti lægger for dagen her: Man taler om, at man skal veje individets interesser mod Danmarks interesser, og beslutter sig så for, at det er Danmarks interesser, der er vigtigst her.

Det betyder jo reelt, at det, som Dansk Folkeparti siger, er, at vi desværre må leve med, at kvinder må blive i voldelige forhold, fordi det simpelt hen er så dårligt for Danmark, hvis de får ophold – at det er værre, end at de her mennesker skal blive i voldelige forhold eller risikere at blive sendt tilbage til en kultur, hvor de kan blive straffet meget hårdt for den her skilsmisse.

Jeg synes, det er en meget voldsom tilgang til det her spørgsmål, og det ærgrer mig virkelig, at Dansk Folkeparti ikke prioriterer social kontrol højere her, men at det vigtigste tydeligvis er at få udlændinge ud af Danmark.

Ordføreren.

De to ting er jo ret snævert forbundet. Altså, jo flere udlændinge med muslimsk observans vi kan få ud af Danmark, des mindre social kontrol vil der være i Danmark.

Spørgeren.

Men vi må da være enige om, at måden, man skal forlade landet på, ikke skal være, ved at man får frataget sin opholdstilladelse, fordi man lader sig skille fra sin voldelige ægtemand og der så er et samfund, der ikke vil hjælpe en. Det er da en grotesk tilgang til det her – uanset hvad man mener om, hvor mange muslimer der skal være i Danmark og sådan noget. Det kan vi da sagtens diskutere. Men det her går ud over virkelige mennesker, der lever i voldelige forhold. Jeg synes, det er en vanvittig prioritering, Dansk Folkeparti vælger her.

Ordføreren.

Ja, og man kan sige, at hvis ikke udlændingesituationen var så katastrofal, bl.a. på grund af socialisterne, så havde vi også været i en helt anden situation.

Men det handler om den grundlæggende tilgang til, hvad lovgivers opdrag er. Og i vores optik handler det om at sikre Danmark. Det er det, udlændingeloven handler om. Så kan vi lave alle mulige socialpolitiske tiltag osv. Hvis en voldsramt kvinde ikke kan tage hjem til sit hjemland, kan vi måske hjælpe hende med så at bo hos en anden del af familien i det pågældende hjemland. Det kan Hjemrejsestyrelsen måske håndtere. Men det ændrer ikke på udgangspunktet – at udlændingeloven handler om at beskytte Danmark. Jeg anerkender, at det er et begreb, som er totalt fremmed for SF, men det er det, der er Dansk Folkepartis udgangspunkt.

Dermed tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forestil dig, at du er en pakistansk kvinde. Din mand har fået et godt it-job i Danmark, han flytter hertil, og du flytter selvfølgelig med, men du får opholdstilladelse på baggrund af hans arbejdstilladelse og hans mulighed for familiesammenføring. De starter et liv sammen i Danmark og får et barn sammen, men manden begynder at vise en anden side af sig selv. Han bliver ubehagelig, kontrollerende, og han begynder efter noget tid også at blive voldelig. Volden bliver grovere og grovere, og der er tale om både fysisk vold, men også psykisk vold. Den psykiske vold indebærer bl.a., at han afholder kvinden fra at deltage i danskundervisning eller tage del i arbejdsmarkedet. Det gør det nærmest umuligt for hende at opnå en selvstændig tilknytning til Danmark.

Hun beslutter sig for at opsøge et kvindekrisecenter. Her kan de tydeligt sætte sig ind i situationen og vil gerne hjælpe, men kan alligevel ikke anbefale, at man starter en skilsmisseproces. Hvorfor ikke? Fordi man, hvis man vælger at forlade sin mand, vil miste sin opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at man vil være tvunget til at rejse tilbage til Pakistan, måske uden sit barn, som man i så fald må efterlade hos den voldelige mand. Og i Pakistan risikerer man måske ovenikøbet at blive mødt af en familie og et samfund, som måske slår hånden af en, fordi man kommer fraskilt hjem. Du står helt uden muligheder – fastlåst sammen med en voldelig mand uden mulighed for at få hjælp til at komme fri af volden.

Den her konkrete historie er ikke ægte, men det kunne den sagtens være. Rigtig mange krisecentre fortæller lignende historier om kvinder, der opsøger hjælp, ønsker at bryde med volden, men hvor krisecenteret nogle gange sender dem retur til en voldelig mand, fordi alternativet i at miste opholdstilladelsen er værre.

Heldigvis findes der i dag en særlig voldsbestemmelse i udlændingeloven, der netop har til formål at sikre, at ingen kvinder eller mænd er tvunget til at forblive hos en voldelig partner af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Helt konkret udløses voldsbestemmelsen, hvis udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet fra en dansk partner, og hvis den voldsudsatte samtidig kan bevise, at samlivet er ophørt på grund af volden. Det var en rigtig god paragraf, man fik skrevet ind der; det var en god ændring, og derfor troede rigtig mange også, at det her problem var løst. Det var også det, vi hørte tidligere fra Enhedslistens ordfører.

Men desværre gælder den her bestemmelse ikke for alle grupper. De personer, der er blevet familiesammenført med en anden udlænding, som er i Danmark på baggrund af et arbejde, studie eller praktik, er ikke beskyttet af den her særlige voldsbestemmelse. Det samme gælder for personer, som har fået tildelt asyl, på baggrund af at deres partner eksempelvis er forfulgt i hjemlandet. Her kan partneren risikere at miste sin asylstatus, hvis hun eller han lader sig skille fra den forfulgte part – også selv om det er på grund af vold i hjemmet.

Det går ikke. Det går simpelt hen ikke, at en familiesammenført kvinde til en dansk mand er beskyttet af bestemmelsen, mens den pakistanske kvinde, som er gift med en pakistansk mand, ikke er beskyttet. Og derfor havde jeg virkelig håbet, at et flertal af Folketingets partier ville bakke op om det her forslag i dag. Jeg synes ærlig talt, det er på tide, at vi sætter ind. Det skylder vi alle de kvinder, som lever i utryghed, og ikke mindst alle de børn, som er fanget i utrygge hjem. Vi skal have brudt med den her vold, også i de her familier – også når det gælder kvinder, der er familiesammenført i Danmark på baggrund af asyl eller arbejde.

Så hører vi fra Danmarksdemokraterne, at der er risiko for, at man åbner en ladeport. Det synes jeg ærlig talt er absurd. Der er tale om ganske få kvinder og måske også nogle mænd, der i Danmark er udsat for vold af deres partner og ikke kan få hjælp, og så er man bange for, at der er tale om at åbne en ladeport! Altså, den bestemmelse, der er tale om, er allerede rimelig lukket. Der er tale om, at det kun er, hvis man kan bevise, at samlivet ophører på grund af vold, og bevise, at der er vold i hjemmet. Altså, hvis I spørger mig, er den her paragraf faktisk en lille smule for stram, men det kan vi altid diskutere. Men at det skulle være en ladeport, synes jeg er helt absurd og bare et eksempel på, at når det kommer til stykket, så vil man ikke hjælpe kvinder, der er udsat for social kontrol. Så er ens formål med den debat kun at gøre livet mere surt for de udlændinge, der lever i Danmark, og ikke reelt at hjælpe.

Helt ærligt, jeg synes bare, det er med at komme i gang. Jeg synes, at der er tale om skør lovgivning, som nogle partier – Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – ikke vil ændre, fordi de gerne vil være så stramme som muligt og have så få udlændinge i Danmark som muligt. Det er fair nok, men at Moderaterne, som har sagt, at det er slut med skør udlændingelovgivning, og at det er slut med at være stram bare for at være stram, ikke bakker op om det her, synes jeg er ærgerligt. Og jeg hører, at regeringen, regeringspartierne, siger, at de venter, og at de skal samarbejde med Ligestillingsministeriet, men helt ærligt, der er jo ikke mere, vi behøver at vente på. Vi skal bare til at komme i gang.

Jeg får nærmest det indtryk, at man bruger handlingsplanen, som vi har lavet ovre i Ligestillingsministeriet, som undskyldning for ikke at stemme for det her beslutningsforslag. Så skulle vi da bare have ladet være med at skrive det i den handlingsplan, hvis det betyder, at det bliver forsinket endnu mere. Jeg synes simpelt hen, at det er fuldstændig absurd, og jeg må ærligt indrømme, som jeg også sagde til ministeren, at man får det indtryk, at når der er en flertalsregering, så kan de fuldstændig lade være med at stemme for beslutningsforslag og bare afvise dem alle sammen, uanset hvor gode de synes de er. Moderaterne siger jo selv, at det her er et godt beslutningsforslag. Lad os da tage at komme i gang. Selvfølgelig kan vi nå at lave den her lovændring inden slutningen af 2023.

Alt i alt synes jeg, det er virkelig ærgerligt, at vi ikke kan stemme det her beslutningsforslag igennem. Jeg er glad for, at intentionen bag beslutningsforslaget er der flertal for. Jeg er helt med på at lave en eller anden form for beretning i udvalget, men det skal gå hurtigt; det skal ikke være, som Socialdemokratiets ordfører sagde, så hurtigt som muligt. Den formulering er søreme ikke skarp nok. Så lad os se, om vi kan finde en formulering af, hvor hurtigt vi kan gøre det her, hvis man ikke mener, man kan gøre det i 2023, og det forstår jeg faktisk ikke at man ikke synes man kan.

Jeg ærgrer mig over, at der ikke er et flertal. Jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Alternativet og sige, at de bakker op om det, men det gør desværre ikke, at der er flertal; men de bakker også op om det.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)