Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af spilafhængighed.

Af Carl Valentin (SF) og Sigurd Agersnap (SF).

(Fremsættelse 01.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for den mulighed for lige at sige noget ultrakort om, hvorfor vi fremsætter det her forslag. Det gør vi jo i SF, fordi der er massive problemer med mennesker, der lider af spilafhængighed. Vi kan se af de seneste tal på området, at 10,9 pct. af den danske befolkning nu lider af spilproblemer i varierende grad. Det synes jeg er meget, meget alvorligt, og man kan se, at den udvikling er steget her de senere år, og særlig siden liberaliseringen af spilmarkedet.

Samtidig er reklametrykket enormt stort. Man kan nærmest ikke være nogen steder uden at blive udsat for spilreklamer på sin mobiltelefon eller på billboards eller før den fodboldkamp, man gerne vil følge med i. Og det synes jeg ikke spiller særlig godt sammen.

Jeg synes, det er vigtigt, vi får reguleret den her industri, og det syntes den tidligere socialdemokratiske regering jo også. De fremlagde i hvert fald ni forskellige konkrete initiativer til, hvordan man kunne regulere spilmarkedet og bekæmpe spilafhængighed, men der er ikke sket meget siden valget. Man har ikke engang valgt at skrive noget ind i regeringsgrundlaget om det, og derfor stiller vi nu fra SF's side de ni konkrete forslag, som den tidligere regering stillede, og håber meget, at Socialdemokratiet vil bakke op om det, som de sagde før valget. Jeg glæder mig til debatten. Tak.

Tak for begrundelsen. Forhandlingen er dermed åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det. Det var jo ikke blot den tidligere regering, der kom med udspillet, det var også med mig som skatteminister. Og det var jeg faktisk virkelig glad for, for jeg synes, det var et kanongodt udspil, og derfor også tak til SF for en anledning til at tage en runde mere på det i dag med det her beslutningsforslag, som jeg synes er helt fair and square i forhold til at sige: Hvor er vi så henne på det? Og jeg ved, at det er noget, ordføreren og jeg absolut deler en fælles stor interesse for. Derfor er det altid godt at gøre, og det er jo ikke sådan, at udfordringen er blevet mindre.

Til grund for det her ligger, at vi over en årrække har set en fordobling af danskere, der lider af spilafhængighed, en bekymrende tendens, hvor børn og unge bliver rullet ind i et spilunivers i gamingindustrien, hvor man jo ikke kan spille »Counter-Strike« eller »FIFA«, eller hvad man nu spiller, uden at man også ved siden af skal købe forskellige skins og lootbokse og alt muligt andet eller have rigtige penge op af lommen. Den bekymrende udvikling er faktisk også i forhold til kvinder, som sidder om aftenen og spiller sådan lidt kasino og sådan noget på nettet, og der er et bombardement af reklamer og et reklametryk, som folk, når man snakker med folk, der enten er ludomaner eller pårørende, eller med organisationer, der arbejder med det, siger selvfølgelig har en stor indvirkning på det her problem. Og der er jo hele tiden talrige eksempler på, hvordan det her foregår og udvikler sig, og teknologien går stærkt.

Det er en bekymring, og derfor fremsatte jeg som skatteminister sidst på sommeren ni konkrete forslag i udspillet »Spil med måde«, som vi vurderede var en del af det, der skulle til for at dæmme op for udviklingen af pengespilsproblemer. Udspillet dengang fokuserede på tre områder, som jeg også har beskrevet lidt her, altså inden for hjælp til behandling af spilafhængighed. Og der har ordføreren og jeg faktisk allerede rykket i fællesskab, for vi har i en anden aftalekreds omkring gældsinddrivelse faktisk reserveret 3 gange 10 mio. kr. til det her område og vi har netop offentliggjort det her den anden dag – lidt i fællesskab tror jeg godt man kan tillade sig at sige – og tak til hr. Carl Valentin for det også, for det er vigtigt, at der er ressourcer til både forebyggelse, mere viden og mere behandling.

Den anden del af forslaget fra dengang handler også om et stop for den meget, meget aggressive markedsføringskultur, som vi alle sammen møder, når vi enten ser nogle sportskampe eller i øvrigt bare færdes lidt rundtomkring, og så i øvrigt, som jeg også var inde på, en større beskyttelse af børn og unge, for det er en meget, meget bekymrende tendens.

Det, vi kunne se af tallene fra undersøgelsen, var, at den fordobling, der er sket, betyder, at cirka en halv million danskere – en halv million danskere! – har udfordringer med spilafhængighed. De fleste har det heldigvis i mildt eller mildere omfang, men bekymringen er jo, når der er sket en fordobling over 5 år – det er jo helt voldsomt – at hvis ikke vi gør noget, er der en stor del af dem, der vil ende med en meget, meget svær afhængighedsgrad, og det er klart, det er alvorligt.

Derfor gjorde jeg det – vi har jo en forligskreds på det her – at jeg havde en drøftelse med forligskredsen, da vi så præsenterede forslagene. På det tidspunkt var folketingsvalget de facto udskrevet der hen over sommeren, og appetitten på ligesom at gå ind i det lokale og blive helt konkrete var nok sådan, at man ventede til efter et valg, og det er jo fair nok. Sådan er politik også. Og det betyder, at vi har haft et valg, og vi har også brugt lidt tid på at finde ud af, hvad for en regering vi skulle have, og det betyder selvfølgelig også, at der er gået lidt tid, og jeg synes, det er fair nok, at utålmodigheden er stor.

Det bringer os så frem til nu, hvor vi skal i gang med de drøftelser. Jeg tror sågar, jeg i anledning af det her – ikke i anledning af det her, jeg havde faktisk planlagt det inden, men fred nu være med det – har indkaldt til den første temadrøftelse, og hvis ikke invitationen er landet endnu, skal den nok komme, men vi skal selvfølgelig i gang med et grundlæggende arbejde på det her område.

Det er også vigtigt at huske på, at det spilmarked, vi har i Danmark, lidt groft sagt er delt op i to. Den ene del er et monopol på hele lotteridelen, og så har vi et reguleret spilmarked på hele bettingmarkedet. Og før 2012 var det et ureguleret marked. Da lavede vi en licensordning for at få flyttet flere fra det uregulerede marked ind på et reguleret marked. Det har sådan set virket. Der er færre, der spiller på et ureguleret marked, og folk spiller så på et reguleret marked, hvor det bygger på tilladelser til udbyderne af spil, og dermed er der også nogle krav og regler, som de her udbydere skal leve op til.

Har vi så et velfungerende marked, der betyder, at det fungerer for dem, der bliver udsat for spil? Nej, det har vi efter mit bedste vidende ikke. Vi har også beskyttelsesmekanismer, vi har et register, man kan melde sig ind i, hvis man gerne vil blive fri for at blive bombarderet. Fungerer det? Ja, meget af det fungerer faktisk godt, skal jeg huske at sige, men der er også ting, der ikke fungerer. Betyder det, at alle de licensbaserede spiludbydere i virkeligheden honorerer både de regler, der er, men også det kodeks, som branchen selv har – for oven i de regler, vi har, har branchen jo faktisk selv fastsat nogle kodekser for, hvordan det er, vi bør agere på det her marked? Ja, nogle af dem gør, men der er også en del, der ikke gør.

Men det fører os tilbage til forligskredsen, som SF også er en del af. Og vi har en arbejdsmetode her i Folketinget, hvor vi arbejder os frem i forligskredse på de områder, hvor vi har det, og hvor man, når man så har en forligskreds, også skal være enige i forligskredsen. Det fører mig så frem til det her beslutningsforslag, som jeg jo naturligvis synes er sympatisk, fordi jeg selv har stået fadder til de ni forslag, men de ni forslag kan jo heller ikke stå alene.

De ni forslag var udtryk for, at jeg på det tidspunkt havde et noget længere katalog med forslag, vil jeg gerne afsløre her, som jeg også tænker vi kommer til at drøfte med forligskredsen, og der kan også være andre ting. Og det betyder, at vi selvfølgelig skal ind i den forligskreds og forhandle og ikke alene bare kan sige: Ja, det er fint; vi vedtager det her beslutningsforslag. Man har forhåbentlig også efterhånden, tror jeg, kunnet mærke, at et nej til det her beslutningsforslag jo ikke er et nej til eller en forkastelse af det udspil, der kom, men tværtimod en invitation til, at vi sætter os sammen og arbejder i dybden med de her sager. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en enkelt kommentar, og det er fra hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Med så positiv en tale skulle man da næsten tro, at Socialdemokratiet kunne trykke på den grønne knap her om ikke så forfærdelig længe. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre noget. Her for et halvt års tid siden mente Socialdemokratiet jo, der skulle være forbud mod spilreklamer fra f.eks. 15 minutter før en fodboldkamp og indtil 15 minutter efter. Man mente også, at man skulle forbyde reklamer for bonusser, og man ville undersøge, om der skulle indføres forbud mod reklamer i udvalgte tidsrum, særlig med fokus på at beskytte børn og unge. Er det stadig væk Socialdemokratiets politik?

Ministeren.

Ja, Socialdemokratiet har ikke ændret politik. Vi sidder nu i en ny regeringskonstellation, og det er også fuldstændig fair and square at sige, at før var jeg minister i en etpartiregering, og jeg kunne lægge det her frem, og vi kunne forhandle om det, men nu er vi en trepartiregering.

Det er ikke, fordi jeg møder modstand nogen steder, vil jeg bare sige, men selv hvis Socialdemokratiet og Moderaterne og Venstre var enige, mens resten af forligskredsen var uenige, ville vi jo stadig væk ikke kunne nå frem til et resultat. Derfor handler det her ikke alene om regeringen, det handler også om den forligskreds, som vi skal have enighed i. Og den kommer vi til at arbejde i her og nu.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at det stadig væk er Socialdemokratiets politik, og jeg er også meget glad for, at man siger det så klart. Det synes jeg er stærkt. Men det vil vel så også sige, at hvis vi ikke lykkes med at få den politik igennem, skyldes det modstand fra andre, som sidder med ved det bord – modstand fra partier i regeringen. Er det sådan, at Socialdemokratiet har oplevet, at Moderaterne og Venstre har modarbejdet nogle af de tiltag, som man har lagt frem her i de drøftelser, man har haft internt i regeringen?

Ministeren.

Nej, det har jeg ikke oplevet, og det er jo heller ikke nødvendigvis rigtigt. Det var også det, jeg forsøgte at tegne et billede af, også til dem, der måske lige nu sidder og kigger på det her lidt udefra. Vi har en forligskreds med en række partier. Så selv hvis regeringen var enige og SF var uenige og sagde, at det på ingen måde kommer til at ske, så kunne man selvfølgelig gå ud af det forlig, men så ville der jo først kunne ske noget efter et nyt valg. Så det der billede, der lidt tegnes her, er måske heller ikke helt sandfærdigt, i forhold til hvordan vi i virkeligheden forhandler med hinanden her i Folketinget.

Så er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Vi har jo fremsat ni forslag, som ministeren tidligere selv har fremsat, så vi havde nok også regnet med en positiv tale, og det har vi i den grad også fået. Så det er vi glade for.

Men jeg vil sige, at tid jo også er en faktor i det her. Altså, det er et eksplosivt problem. Vi ser det i de spil, der rammer børn og unge; der er flere og flere gamblingelementer i de ellers tilforladelige spil. Man kender det fra lootbokse. Man ser det også, hvis man køber spil på iPad. Der er flere og flere gamblingelementer, der sniger sig ind.

Samtidig ser vi jo og har klar evidens for nu, at det store reklametryk har en påvirkning på, hvor mange der gambler, og vi ser jo andre lande, hvor man indfører forbud. Vi kan se, at Premier League har indført et forbud mod reklamer på trøjerne. Så hvad er tidshorisonten for de her drøftelser i forligskredsen? Kan ministeren sige noget om det?

Ministeren.

Ja. Det er, at vi går i gang nu. Og jeg er sådan set enig i, at hvis man siger, at reklamer ingenting betyder, så er det lidt underligt, at man bruger så mange penge på reklamer.

Spørgeren.

Den betragtning er jeg også helt enig i, og vi ved det jo så også fra forskningen, som ret tydeligt viser, at der er en effekt.

Mit andet spørgsmål er så: Hvilken rækkevidde kan sådan et forbud mod reklamer have? Det ved jeg ikke om ministeren har gjort sig overvejelser om. Men når vi snakker om f.eks. fodbold, har man jo spurgt Divisionsforeningen, og de siger, at pilen peger på politikerne, for de kommer ikke selv til at tage initiativer til at forbyde spilreklamer på trøjerne. Er det noget, ministeren mener vi også vil kunne regulere, og er det noget, ministeren vil kigge på?

Ministeren.

Uanset om jeg mener det eller ej, kommer vi til at forholde os til en lang række af forslag, når vi starter i forligskredsen. Mon ikke også der er nogen, der vil lægge det forslag på bordet?

Nu har jeg givet udtryk for, at Socialdemokratiet selvfølgelig mener det samme. Men vi er også en del af en regering; vi skal forme en regeringsholdning. Det skal dog ikke afholde os fra at kigge på alle de forslag, der kommer ind, og det er vi selvfølgelig helt åbne over for i den proces. Jeg tror endda også, jeg sagde, at jeg egentlig syntes, at det, man havde gjort i Premier League, var meget sympatisk.

Dermed siger vi tak til skatteministeren. Første ordfører er fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg starter et lidt andet sted end der, hvor jeg tror I regner med at jeg vil starte. Jeg vil nemlig starte med at fortælle jer, at jeg blev gift her i september måned. Og jeg kan godt forstå, hvis I nu sidder og tænker: Det er da dejligt for dig, Fie, men hvad har det egentlig med noget at gøre? Og jeg lover, at der kommer en pointe lidt senere. Jeg blev nemlig gift med Mikkel, som jeg har været kæreste med i mange år, og som er rigtig mange fantastiske ting, og så er han også gamer. Således har spil som »World of Warcraft«, »FIFA« og »League of Legends« været en utrolig stor del af mit liv de sidste 9 år, og jeg må blankt erkende, at jeg ikke altid har kunnet være den der engagerede kæreste, der stillede uddybende spørgsmål om den nyeste quest eller champion eller det nyeste raid. Derfor tror jeg også, uden at vide det helt, at Mikkel mildest talt var lidt overrasket, da jeg en dag kom hjem og spurgte: De der lootbokse – hvad er det egentlig, de går ud på?

Grunden til, at jeg spurgte ham, var, at jeg var blevet gjort opmærksom på, at de her lootbokse eksisterede og som en slags virtuel lykkepose var fagre nye verden for mig, men at de, hvad der var vigtigere, indeholder de her gamblingelementer, som kan føre ikke bare til et stort forbrug hos børn og unge, men også ned ad vejen til spilafhængighed og til stiftelse af gæld og have andre anderledes alvorlige konsekvenser.

Det er vigtigt, at vi formår at beskytte vores børn og unge ordentligt, når de spiller spil. Det gælder i forhold til lootbokse, ligesom det gælder hele markedsføringsdelen rettet mod børn og unge – når unge menneskers store idoler bruges som reklame for forskellige produkter, eller hvis unge mennesker eksponeres for pengespil på nogle af de kanaler, som bare er en stor del af børns og unge menneskers hverdag. Det ligger mig og Socialdemokratiet meget på sinde, at vi får løst problemet, når over 24.000 børn og unge har problemer og 2.600 børn og unge har alvorlige problemer med pengespil. Det hverken kan eller skal vi sidde overhørig.

Udspillet her, »Spil med måde«, som SF med forslaget her lægger op til at behandle, berører også andre vigtige elementer, når det handler om pengespilsproblemer. Det handler både om hjælp til behandling af spilafhængighed og et opgør med den her meget aggressive markedsføringskultur. For sandheden er også den, at for mange mennesker generelt har spilproblemer, og som ministeren også sagde, skal vi selvfølgelig være dybt bekymrede, når vi ser en fordobling af antallet af personer med spilproblemer. Det skal vi tage hamrende alvorligt.

Udspillet er oprindelig fremsat af en socialdemokratisk minister i en socialdemokratisk regering, så det kommer næppe som nogen overraskelse, at vi i Socialdemokratiet synes, det er nogle meget vigtige problematikker, som i den grad kalder på politisk handling. Derfor er jeg også oprigtigt glad for, at man mener – sådan som jeg læser forslagsstillernes intention med beslutningsforslaget – at det er et virkelig vigtigt emne, som vi i Folketinget skal tage hamrende seriøst, og som vi skal handle på.

Socialdemokratiet er ligesom SF en del af forliget på spilområdet, og vi er bestemt også optaget af, at vi får sat ind i forhold til beskyttelsen af unge og i forhold til stigningen i antallet af personer med spilproblemer og generelt får sikret en stærk forebyggelse af spilafhængighed. Vi mener, at det bør ske gennem en drøftelse i forligskredsen, hvor vi sammen får mulighed for at udfolde og drøfte emnet, også for at udgrave, om vi er kommet hele vejen rundt. Af den grund kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, men vi ser rigtig meget frem til de videre drøftelser.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg kan lidt mærke, at strategien her er, at man krammer det ihjel, og det er også fair nok. Jeg synes, det er godt, at man bakker op om den politik, man også selv kom med før valget.

Jeg hører fru Fie Hækkerup bruge ord som, at det er »et virkelig vigtigt emne«, og det er »hamrende seriøst«, og det er meget vigtigt, at vi handler på det. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiets ordfører, hvorfor man ikke har skrevet et ord om det her ind i regeringsgrundlaget. Det er jo noget, som vi har arbejdet med i mange år. Altså, første gang, vi blev indkaldt af Socialdemokratiet til forhandlinger om det her, var i 2020 – i juni dengang. Og alligevel har man ikke fået reguleret spilindustrien endnu ud over at lave et spilkort og nogle småting. Hvorfor har man ikke skrevet noget ind i regeringsgrundlaget om det her, når man mener, det er så vigtigt?

Ordføreren.

Altså, »krammer det ihjel« – i virkeligheden handler det om, at vi også mener, det her er helt vildt vigtigt. Når vi oplever, at 500.000 mennesker har en eller anden form for problemer med spil, skal vi tage det helt vildt seriøst. I må gerne være af den opfattelse, at vi krammer det ihjel, men i virkeligheden er det mest af alt et udtryk for, at vi virkelig gerne vil have de her drøftelser og vi også godt kan se, at der er ret seriøse problemer på det her område.

Derfor mener vi også, at området bør behandles med den seriøsitet, som den her skræmmende udvikling kalder på. Og det gør vi i vores optik ikke ved at haste det igennem, men ved at være grundige og få drøftet det her ordentligt og få alle forslag på bordet. Der kan jo være flere gode forslag derude end dem, der står i det her udspil, og jeg synes, vi skal have dem alle sammen lagt frem, så vi kommer hele vejen rundt.

Spørgeren.

Hvorfor har man ikke nævnt i regeringsgrundlaget, at man vil regulere det her område?

Ordføreren.

Jeg har ikke været med til at skrive regeringsgrundlaget. Jeg ved ikke, om jeg afslører nogen hemmeligheder nu. Det har jeg ikke. Men ikke desto mindre kan jeg sige, at det er vigtigt for Socialdemokratiet. Det er noget, vi virkelig går op i, og som fylder. Det kan man jo også mærke. Altså, jeg kan i hvert fald mærke, at det fylder udadtil. Som ordførerens kollega også var inde på, sker der nu ting i Premier League og sådan noget. Altså, det fylder, og det er vigtigt.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg stod lige her i pausen tidligere på dagen og talte med en af kollegerne om den her lidt mærkelige tradition, der er for, at regeringer af princip altid stemmer nej til alle beslutningsforslag. Fuldstændig ligegyldigt om det er noget, man egentlig selv går ind for, eller hvor godt det egentlig er, stemmer man altid nej til det. Det er jo derfor, vi har den her nejregering, som siger nej til alt, der kommer fra oppositionen, mens vi har den her meget konstruktive opposition, som stemmer ja til det meste af det, der kommer fra regeringen.

Så talte vi om, at man jo altid kan finde en eller anden undskyldning for at stemme imod et beslutningsforslag, selv om det er noget, man en til en selv har fremsat tidligere, og en af klassikerne er det her med, at der er nogle forhandlinger i gang, så derfor kan man ikke lige stemme for det, som vi ellers selv går ind for, og som vi havde lovet vælgerne. Det er så præcis det kort, der bliver spillet her i dag.

Synes fru Fie Hækkerup ikke, at det ville være ret fint, hvis regeringen prøvede måske bare én gang at stemme for et beslutningsforslag, som kom fra et oppositionsparti?

Ordføreren.

Mig bekendt stemte vi for et forleden dag i salen, men det kan da godt være, at det lige skal faktatjekkes. Nu siger du, at forhandlingerne skal i gang, og ja, det starter jo op nu med, at forligskredsen bliver indkaldt til drøftelser.

Man kan godt spørge, hvorfor vi siger nej og sådan noget, men det synes jeg i virkeligheden ikke vi gør, men jeg synes, det her kræver, at vi behandler det med den alvor, som området har behov for. Når der er en halv million danskere, der i en eller anden grad har spilproblemer, når der er over 24.000 børn og unge, som har spilproblemer, bliver vi simpelt hen nødt til at tage det seriøst, og så bliver vi nødt til at drøfte det i bund. Og det kunne jo også godt være, at Det Konservative Folkeparti havde nogle forslag, de ville smide i puljen, og så skal de da være hjertelig velkomne.

Spørgeren.

Det er jo ikke svært at forestille sig. Men skylder Socialdemokratiet så ikke en undskyldning til alle de danskere, som er ramt af spilafhængighed? For man har tilsyneladende ikke taget det her alvorligt tidligere.

Da man selv en til en fremsatte det samme tidligere som Socialdemokratiets politik, var det åbenbart ikke seriøst, for nu kræver det, at vi tager det seriøst, og derfor skal vi gøre noget andet. Så er der en undskyldning på vej fra Socialdemokratiets side til alle de mennesker, som er ramt af spilafhængighed?

Ordføreren.

Da den socialdemokratiske regering fremlagde det sidst, var det jo også, med henblik på at det skulle drøftes i forligskredsen. Jeg tror sådan set heller ikke, at det dengang var tanken, at man bare skulle tromle det igennem uden at lytte til de andre partier.

Jeg ved godt, at der er mange meninger om sådan noget, men det er sådan set mit indtryk, at den socialdemokratiske regering ligesom den nuværende regering gerne vil lytte til de inputs, der kommer. Det kunne jo også være, at Socialistisk Folkeparti havde nogle egne forslag, de ville spille ind med. Det ville da også være dejligt.

Der kom en i sidste øjeblik. Hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg tænkte næsten, at det var en opfordring til at sige, at vi selvfølgelig har mange flere forslag i SF, men vi synes, at det her er en bund, og vi synes jo faktisk, det er et ret gennemarbejdet forslag, der kom fra ministeriet dengang, og derfor kunne man også ret hurtigt sætte dem i gang og så snakke om alle de andre ting, vi kan gøre ud over det i spilbranchen. Det at gennemføre de her ni initiativer er jo bestemt ikke noget, der vil begrænse os i at tage andre initiativer.

Så vil jeg også sige, at jeg jo er glad for, at man gerne vil tage det alvorligt, og at man gør det i Socialdemokratiet, og jeg synes jo også, at der er et vist værdifællesskab på den her sag. Men vi blev også inviteret i går til, at nu skulle man starte nogle drøftelser, så jeg synes også, at der skal være en prioritering af, hvornår man får rykket det her ind i regeringsdiskussionerne, for det er helt afgørende for at få gennemført noget.

Ordføreren.

Ja, man kunne godt bare køre derudad med de her forslag, men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi gør et grundigt stykke arbejde i første omgang, altså at vi prøver at komme hele vejen rundt og får kvalificeret det her så meget som overhovedet muligt, får alle inputtene med, får drøftet det her ordentligt.

I virkeligheden synes jeg også det handler om, at vi skal sørge for at have den her dialog med hinanden, at vi skal sørge for at få alle de forslag på bordet, som kan være med til at kvalificere det her. Fordi det er så vigtigt, fordi det er rigtige menneskers rigtige liv, det går ud over, og hvor man slås med nogle seriøse afhængighedsproblemer, kræver det en vis seriøsitet, og nogle gange er det, at det er nemt og hurtigt, bare ikke nødvendigvis det samme, som at det bliver klogt.

Spørgeren.

Jeg synes faktisk, det er ret seriøse forslag, som ligger her, og det er jo nogle, som Skatteministeriet tidligere har fremsat. Så det er bestemt ikke for at gøre noget hurtigt eller noget dumt, men det er jo, fordi det her er et eksplosivt problem. Det vokser, hver eneste dag der ikke sker noget, og det her er jo forslag, som ikke vil begrænse, at man kan tage yderligere initiativer.

Så jeg vil bare opfordre til, at vi kommer i gang, og at vi ikke har dialogen for dialogens skyld, men for at have noget reel handling, og det her er jo et gennemarbejdet forslag, der kunne betyde noget handling her og nu.

Ordføreren.

Så vil jeg også gerne korrigere mig selv, hvis jeg fik det til at lyde, som om jeg ikke mente, at det var gode forslag. Selvfølgelig mener jeg det – det er jo socialdemokratisk politik fremlagt af en socialdemokratisk minister i en socialdemokratisk regering, så selvfølgelig synes jeg, det er gode forslag. Ja, vi skal i gang. Det er jeg helt enig i, og det gør vi nu, og det er jeg sikker på bliver rigtig godt.

Det blev det sidste ord. Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Ja, man kender jo godt den der følelse af, at man lægger 50 kr. på et bestemt resultat, det kunne være 50 kr. på, at FCK vinder næste mesterskab, det femtende, eller om de danske håndboldkvinder henter metal hjem igen, eller om dronningen siger »søens folk« i nytårstalen. Tiden derefter, hvor man så har lagt pengene, er der lidt spænding på. Det er nervepirrende: Har man spået rigtigt, eller er det umuligt at spå om? Så kommer udløsningen så til sidst, om det er glæde eller skuffelse, eller hvad det er. Den her lille fortælling kunne være et eksempel på, hvordan det er at spille på forskellige resultater, men det er det ikke, for virkeligheden er slet ikke altid sådan.

Vi lever faktisk i en tid, hvor pengespilsproblemer bliver mere og mere almindelige og får et større og større omfang. Det er et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved, og det er så heldigvis også et problem, som regeringen har fået øjnene op for. Det vil jeg faktisk gerne takke Socialistisk Folkeparti for. Så kunne man sige, at med det, som skatteministeren tidligere har sagt, kunne I jo f.eks. sige, at I nu faktisk har fået det ud af det, som I ville – I har fået sat fokus på det, I har fået sat en forhandling i gang. I kunne trække det her beslutningsforslag, og så går vi i forhandlingsrummet og arbejder videre.

Det kunne være en god måde, for så spildte vi mindst mulig tid på det og kom direkte ned i forhandlingsrummet og kunne arbejde videre med det. Det ville jeg synes ville være en god løsning på det. Der bliver indkaldt til et møde lynhurtigt, og så forhandler vi derfra. Det er da bestemt en mulighed, og det er også en måde ikke at forsinke alle med unødige møder på.

Så formålet med B 47 er agtværdigt, og det er bestemt noget, som vi godt kan støtte formålet bag. Det er ikke alt, der ligger i de der ni forslag, som vi synes er fedt, så det er ikke bare sådan, at man lige kan lægge det ned på bordet og så sige: De ni forslag – det er det, vi gør! For der er mange andre ting, som også skal til drøftelse, og det vil vi gerne gøre i en sammenhæng, og vi vil gerne tage nogle lange og dybe forhandlinger om lige præcis de ting.

Så ja, desværre kan vi så sige, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, men jeg vil godt opfordre til, at man trækker det og så lægger forhandlingerne over til skatteministeren, og så går vi lynhurtigt i gang med det, der ligger der. Tak.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Mit spørgsmål vil sådan lidt ekstraordinært komme fra en anden. Jeg stiller det nemlig på vegne af Marcus Mossalski. Han er, som han selv siger, en ludoman, som ikke spiller længere, og han spørger: Hvorfor har man i Venstres folketingsgruppe stadig væk modstand mod regulering af markedsføring, når det nu er bevist fra flere undersøgelser, at spilreklamer skubber til, at flere børn og unge bliver ludomaner, ligesom jeg selv blev det, og hvorfor lytter man ikke mere til Folketingets formand, hr. Søren Gade, som længe har kunnet se, at Danmark har brug for et totalforbud?

Ordføreren.

Jamen altså, den diskussion vil vi faktisk gerne tage i kredsen af forhandlere – dem, der bliver indkaldt – og jeg synes faktisk, det ville være urigtigt af mig at stå her og tage én del ud, for som I kan høre, er der rigtig mange dele, som skal ind på bordet samtidig, og så skal vi finde ud af, hvordan man sammensætter den bedste pakke ud fra det.

Jeg vil også sige, at jeres beslutningsforslag her jo gjorde, at vi i dag på et gruppemøde fik en snak om det igen, så I har sådan set tjent jeres formål med det, og vi var enige om, at vi da skal tale mere omkring de her ting. Der er 25.000 unge, der har et problem, og rigtig mange tusinde voksne, der har et problem. Det er da vigtigt, at vi får kigget på det.

Spørgeren.

Jeg synes, det er et lidt svagt svar til et menneske, der var tæt på at få ødelagt sit liv af spilafhængighed, at man ikke synes, at man skal debattere det her, men at man debatterer det i kredsen. Altså, Folketingssalen er her jo også, for at vi kan have åbne debatter. Det er vel fair nok at diskutere det her. Man behøver vel ikke at reservere de diskussioner til forligskredsen.

Selvfølgelig er det der, vi skal komme frem til nogle klare resultater, men det kunne da være rart at høre fra Venstre, hvorfor det er, man har haft så massiv en modstand mod den her regulering tidligere, til trods for at markante profiler som hr. Søren Gade f.eks. har argumenteret klart for et forbud mod de her spilreklamer.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det var et meget åbent svar; altså, det synes jeg faktisk det var. Jeg prøvede ikke at give dig en sang fra de varme lande eller sige noget om, at vi ikke var for eller imod et eller andet. Jeg sagde jo netop, at vi ville drøfte det, og at vi ville tage det seriøst op, og jeg tror også, det vil være bedst for din kontakt, ludomanen – nu kan jeg ikke lige huske navnet – og mange andre i sidste ende, at vi gør det ordentligt, i stedet for at jeg står her og finder på et svar.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Det er rigtigt at sige, at vi opnår en del af det, der var formålet, ved at I drøfter det i Venstres gruppe, men vi kommer jo ikke i mål af det. Altså, det, vi kommer i mål ved, er jo, at vi får lavet noget konkret handling, og det er det, der er selve formålet med også at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er jo ikke bare, at vi får drøftet det igen. Jeg hører så også svarene fra hr. Kim Valentin som, at Venstre overvejer mange af de her ting og er i bevægelse på nogle af spørgsmålene, og det er jeg glad for.

Det, jeg gerne vil sætte fokus på, er det her problem med reklametrykket. Altså, vi ved fra forskningen, at det har en stor effekt på mennesker og især unge og udsatte, i forhold til at de spiller mere, men vi ved jo også, at det er en meget, meget stor konsekvens for rigtig mange mennesker, der tidligere har haft problemer med ludomani, og som f.eks. elsker fodbold, at nu kan de ikke se en fodboldkamp uden at blive mindet om den sorte periode i deres liv. Så hvad mener Venstre om det her med et forbud mod spilreklamer?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er en gentagelse af spørgsmålet fra før, det første spørgsmål fra hr. Carl Valentin. Jeg synes ikke, det er urigtigt af mig at sige, at det her er en diskussion, som vi gerne vil tage op i en sammenhæng og drøfte med alle de partier, der er villige til at drøfte det. Og det er noget, som vi vil drøfte i vores gruppe også; selvfølgelig vil vi det.

Men man kan ikke tage én ting ud og spørge, hvad vi vil gøre med det, uden at tale om alle de andre ting, og det kan jeg jo ikke stå her i Folketingssalen og sige. Det skal vi sætte os ned bagefter og snakke om, og det er derfor, jeg siger, at det mest rigtige sådan set ville være, at I trak det her forslag og så lod skatteministeren arbejde på det, som skatteministeren har sagt han vil arbejde med.

Spørgeren.

Nu er det ikke engang en uge siden, jeg var med til anden omgang af, at SF fremsatte et forslag om en ret til en erhvervskonto til behandling her i Folketingssalen, og jeg tror også, ordføreren var med. Det var jo netop, efter at SF havde trukket et beslutningsforslag, var stillet i udsigt, at der skete noget, og der så faktisk ikke er sket noget. Så det er jo ikke altid, den proces bare sådan lige fungerer.

Nu hører jeg, at man ikke kan få at vide, hvad Venstre mener om det med spil, og det er fair nok, men kan ordføreren så ikke udbrede sig lidt om nogle af de andre elementer, Venstre synes er relevante at kigge på?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg siger jo ikke, det er relevant ikke at kigge på nogen som helst af de her ni forslag. Der er bare mange andre ting, der også skal på bordet. Når vi vil lave en bred og dybdegående drøftelse af det her, skal vi jo ikke bare tage de ni forslag, der var med i det, der kom i september måned. Vi skal tage alt ind fra alle partier, der har lyst til at være med i den drøftelse.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest gerne anerkende SF's fremsættelse af beslutningsforslaget. Det er et vigtigt område, og vi skal finde løsninger på de stigende udfordringer med spilafhængighed i befolkningen. Det er dog en anden regering i dag, end da udspillet blev fremsat. Derfor vil regeringen inden længe indkalde forligskredsen, som forslagsstilleren desuden er en del af, til et nyt spilforløb. Her er det Moderaternes forhåbning, at både nye og gamle tiltag kan blive tilvejebragt, og at vi kan lande en bred politisk aftale.

Jeg glæder mig personligt til, at vi i forligskredsen kommer dybere ned i problematikkerne omkring spil, og hvordan vi sammen kan finde holdbare løsninger. Moderaterne bakker derfor ikke op om den proces, som dette beslutningsforslag pålægger regeringen at indlede, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget. Men igen tak til SF for at bringe det her op til debat.

Der er en kommentar fra først hr. Carl Valentin.

Tak for det. Jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle spørge Moderaterne om, inden den her debat, for hvis jeg skal være ærlig, ved jeg faktisk ikke rigtig, hvad Moderaterne mener om det her spørgsmål. Men man er jo også et relativt nyt parti, og så er det klart, at man måske ikke lige har en politik på alle områder. Men derfor vil jeg også gerne benytte muligheden for så at stille det spørgsmål, som jeg tænker at alle ordførere på en eller anden måde drømmer om at få på den her talerstol, nemlig: Hvad er Moderaternes mærkesager på det her område? Hvad er det, Moderaterne vil gå ind i det her forhandlingslokale og kæmpe for, at vi gør for at bekæmpe spilafhængighed?

Ordføreren.

Tak. Det er rigtigt, at vi er et nyt parti, og vi har jo ikke dannet holdninger til alt muligt endnu. Men vi havde faktisk det her oppe at vende på et gruppemøde i sidste uge, og det er derfor, jeg er rigtig glad for, at vi også tager det op i salen her, så vi netop kan få diskuteret nogle af de her ting.

Jeg vil også være ærlig og sige, at nu har jeg jo selv en knægt på 8 år, som også er begyndt at spille »Fortnite« – og spiller en del »Fortnite« – og der er jo de her skins og alt muligt andet. Og det er jeg selvfølgelig blevet mere obs på, for at være helt ærlig, det er jeg.

Så min mærkesag og Moderaternes mærkesag inde i forhandlingslokalet vil helt sikkert være børn og unge og så den spilafhængighed. Altså, hvordan harmonerer de to ting, og hvordan kan vi gøre noget for især de børn og unge, der lider af det her? Nu hørte vi lige før, at der var omkring 3.000 børn og unge, der lider af det her. Så det er i hvert fald en af de mærkesager, vi vil gå ind med.

Spørgeren.

Tak for det. Det synes jeg var et godt svar, især fordi det også er noget af det, der optager SF allermest, altså vores børn og unge. Kunne man forestille sig i Moderaterne, at man gik ind og lavede konkret lovgivning, som sikrer, at reklamer for spilbranchens produkter ikke rammer børn? Det kan man jo gøre ved at begrænse, hvilke tidsrum man reklamerer i, og man kan begrænse, hvilke aldersgrupper man målretter mod på Facebook, så man ikke kan målrette mod unge osv. Er det noget, som Moderaterne kan se sig selv i?

Værsgo.

Ja, måske. Som jeg også sagde i min tale, tror jeg også, vi vil gå sådan meget åbensindede ind i de her forhandlingslokaler, og der er ikke sådan noget i vejen på baggrund af det. Altså, nu vil jeg selvfølgelig gerne også lige diskutere det med min folketingsgruppe, men som udgangspunkt er vi sådan set åbne over for de forslag, der nu måtte være.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Nu er Moderaterne jo selvfølgelig et nyt parti. Jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti diskuterer vi forslagene med vores folketingsgruppe, inden vi så møder op til førstebehandlingen. Og det vil jeg da umiddelbart anbefale at Moderaterne måske også begynder at gøre, sådan at man som ordfører over for de øvrige ordførere kan præsentere, hvad partiets holdning er.

Jeg må ærligt indrømme, at det er meget, meget skuffende. Og det kan jo være ligegyldigt, hvad jeg mener, men med de mange unge mennesker især, som er spilafhængige derude, og med de mange i øvrigt også ældre, som har en dybt tragisk skæbne på grund af spil, tror jeg bare at man havde forventet mere af et parti, som ikke bare har lovet nybrud i dansk politik, men også har valgt at påtage sig et regeringsansvar.

Det er ikke, fordi jeg på den måde skal tale solen sort, men jeg synes simpelt hen, det er for pauvert, at man ikke kommer med noget som helst alternativ til det i øvrigt fremragende forslag, som SF har fremsat, om et så aktuelt problem. Det er skuffende. Så måske skulle vi afbryde forhandlingen, så Moderaterne kunne få lov til at afholde et gruppemøde og så vende tilbage og holde en ny første ordførertale.

Ordføreren.

Det kunne vi nok godt gøre, men det tænker jeg ikke at vi gør. Nej, men det var også det, jeg sagde før: Jeg går sådan set åbensindet ind i de her forhandlingslokaler, og derfor har vi jo ikke lagt os fast på noget som helst. Ja, det er rigtigt, at vi er et nyt parti, og der er nogle områder, som ikke er diskuteret til bunds. Det håber jeg da at man har respekt for i den kommende tid, for det er vi sådan set klar over. Men som jeg også sagde før, vil børn og unge være et af de emner, vi vil gå ind med.

Spørgeren.

Nej, jeg har ikke nogen som helst respekt for, at man som politiker ikke passer sit arbejde. Det må jeg bare sige. Når man er valgt til Folketinget, påtager man sig et ansvar for de mennesker, der bor i Danmark. Og der er ganske mange, som har store problemer med spilafhængighed. Derfor kan jeg slet ikke forstå det svære i så enkelt et spørgsmål: Ønsker man at forbyde spilreklamer rettet mod børn og mindreårige? Det må man da kunne svare ja eller nej til. Er man på industriens side, eller er man på børnenes side?

Mit parti og jeg er ikke i tvivl, vi er på børnenes side: Vi vil have et forbud. Der må jeg sige, at jeg måske havde forventet mere af et parti, der ikke bare sidder i regering, men også har en tidligere statsminister som formand.

Ordføreren.

Jamen jeg kan godt gentage det igen, for tredje gang: Vi går ind til de her forhandlinger, hvor vi kigger på de problemer, som f.eks. børn og unge har – de små 3.000, som vi lige har snakket om.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Lige de sidste bemærkninger der føler jeg mig altså også meget provokeret af. Det duer simpelt hen ikke, at man skal have respekt for, at et parti, der sidder i regering, faktisk ikke lige har taget stilling til det hele. Altså, det duer simpelt hen ikke. Jeg er meget overrasket over, at en politiker, der er valgt til Folketinget og nyder den begunstigelse, som jeg synes det er, og den store ære at være valgt, står og siger til Folketinget, at vi må have respekt for, at man egentlig ikke rigtig har fundet ud af, hvad man mener – samtidig med at man er med i et regeringsparti. Det tror jeg ikke skal gentages fra ordførerens side.

Jeg hørte også, da jeg sad på kontoret, at det samme egentlig lidt var gældende i forhold til forrige forslag. Er det sådan, man ønsker at køre hele vejen igennem? Det må jeg bare sige: Den går ikke.

Ordføreren.

Det er helt fint, at jeg får den kommentar. Det tager jeg til mig, selvfølgelig. Men det her er også et vigtigt område for os. Det har jeg også sagt. Det er også derfor, jeg siger til SF, at jeg synes, det er rigtig fint, at de fremsætter det her forslag, og der er jo rigtig mange ting i det her forslag, omkring reklamer, børn og unge, spilafhængighed osv. Det er også derfor, jeg siger, at jeg går åbensindet ind til de her forhandlinger og ser, hvad der er af muligheder, og hvad vi egentlig kan gøre.

Spørgeren.

Jamen der er den mulighed, at man kan støtte det. Når man synes, det både er et fint og et godt forslag og et forsvar for de unge mennesker, som vi skal beskytte mod det her forfærdelige, de kan komme ud i, så er den jo i virkeligheden ikke længere. Så skal man da bare støtte det – et fint og et godt forslag, og jeg ved ikke hvad.

Men prøv nu at høre: Det, som Moderaterne jo er fanget lidt af – og det har jeg altid syntes har været så pinligt, de år jeg har siddet her – er, at man ikke vil gøre noget, når det er fra et andet parti end fra ens eget. Så står man der og væver, og på et eller andet tidspunkt kommer regeringen selv med det og prøver at tage æren for det. Det har jeg aldrig syntes var fair.

Ordføreren.

Det er ikke sådan, jeg ser det. Jeg kan da godt se, at i næste uge har Dansk Folkeparti også fremsat en del beslutningsforslag. Nogle af dem er sådan set også ret gode efter min mening. Men lige det her område – det vil jeg også bare erkende, og det har jeg også sagt flere gange her – er et nyt område for os. Det er også et nyt område for mig personligt. Men jeg anerkender, at det er i forhold til børn og unge, at vi vil kunne gøre en indsats.

Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. Tak for det. Næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er en meget vigtig dagsorden, og det er også noget, der har fyldt meget i den seneste folketingssamling.

Hvis man kigger på tallene – det er også noget af det, der bliver præciseret i bl.a. motivationen for beslutningsforslaget – ser der ud til at være en fordobling af antallet af borgere i Danmark, der har en grad af pengespilsproblemer, og hvis man kigger på de yngste årgange, er det faktisk forfærdeligt, havde jeg nær sagt. Det er jo en stigende tendens, og vi kan se, at ifølge tallene er der omkring 2.600 børn og unge, der har alvorlige problemer med de her spil – med at sortere i det og sikre sig, at man ikke kommer i gældsfælder og i mærkelige sammenhænge kommer til at betale for noget, man måske ikke skulle have betalt for.

Så der skal gøres noget ved det, og jeg synes også, at det er helt på sin plads, at vi tager diskussionen her i Folketinget i dag. Vi har i Danmarksdemokraterne ikke nogen autopilot til at støtte en forhenværende regerings initiativer. Så derfor synes vi egentlig, at det, der bør ske, er, at vi jo kan lægge pres på ved at få det med i en beretning. Det vil vi meget gerne være med til sammen med forslagsstillerne og alle mulige andre. For vi vil altså have nogle forhandlinger om det her.

Der er ikke nogen af de ni punkter, som vi er afvisende over for. Det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm. Der er ingen af de ni punkter, vi er afvisende over for. Men vi vil insistere på, at det bliver nogle forhandlinger, som skatteministeren indkalder til, og hvor partierne får lov til at komme med deres input og give deres besyv med osv. Og så kommer der en aftale. Det må meget gerne tage udgangspunkt i »Spil med måde« fra den forrige regering. Det har vi ikke nogen problemer med. Men det er den måde, det skal gøres på efter vores opfattelse.

Så samlet set har vi ingen autopilot. Vi synes altså, den rigtige rækkefølge at gøre det i er, at partierne bliver indkaldt til nogle forhandlinger, og så synes jeg, vi skal tage den derfra. Det må være den rigtige rækkefølge. Tak.

Vi siger tak. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Tak for en relativt positiv modtagelse af forslaget her. Jeg er glad for, at der er flere borgerlige partier i dag, som faktisk taler relativt pænt om det her. Det synes jeg i hvert fald vidner om en udvikling i debatten i en rigtig retning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker om, at antallet af spilreklamer på tv er steget med 165 pct. siden 2012, hvor spilmarkedet blev liberaliseret. Det betyder, at der nu er 1.147 reklamer fordelt på forskellige platforme i Danmark hver evig eneste dag. Synes man, at det er en god udvikling, og er det noget, man er klar til at regulere?

Det er faktisk noget, vi er klar til at regulere på. Vi er også bevidste om, at det også foregår på de såkaldt regulerede platforme – dem, der baserer sig på danske platforme. Men vi har selvfølgelig også en anden udfordring i forhold til de grænseoverskridende platforme, bl.a. på Cypern og Malta og andre steder, hvor man måske har en lidt anden mulighed for at komme ud til sine kunder. Så det er ikke noget, vi er afskrækket af. Det vil vi faktisk meget gerne være med til at se på.

Jeg anerkender også de tal, som hr. Carl Valentin kommer ind på. Der er jo en kæmpe diskrepans mellem, hvor mange penge der er til rådighed til spilreklamer, onlinebetting og alt muligt andet, og hvor meget vi har at kunne tilbyde dem, der prøver på at begrænse det og oplyse om ROFUS og alle de her andre steder, hvor man kan blive registreret osv. Så det er en opgave i sig selv, men det skal vi selvfølgelig have med ind i den – gerne – beretning, som jeg håber vi kan blive enige om, for at lægge et pres på regeringen for at få nogle reelle forhandlinger.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, jeg har mere at tilføje. Tak.

Så er den næste hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gøre det kort. Vi kigger selvfølgelig også gerne på en beretning. Og tak for den gode modtagelse.

Hvad med det her i forhold til integrering af gamblingelementer i eksisterende spil? Altså, når man snakker om spil til børn og unge, hvor man får lootbokse eller andre gamblingelementer ind, er det så noget, Danmarksdemokraterne har nogen overvejelser om hvordan vi kan regulere, og er man indstillet på at kigge på det?

Ordføreren.

Nu har jeg jo tre teenagedrenge derhjemme, men ordet lootboks er ikke lige et af de ord, jeg sådan er faldet over i min tilgang til at supervisere deres it-systemer. Det er efterhånden blevet sådan derhjemme, at det er dem, der superviserer deres far i stedet for. Så det er noget, jeg skal have lidt introduktion til. Når man er 54 år gammel, er det ikke altid, man lige følger med i den slags.

Men jeg ser lidt en pendant til de forhandlinger, vi havde for nogle år siden i forhold til kviklån osv., hvor vi så godt nok ikke kom så heldigt fra start i den første runde, men hvor vi trods alt fik nogle af tingene bedre på plads, da vi lavede den opklarende del af det, så det også kom til at virke i virkeligheden. Der ser jeg lidt af en pendant i forhold til en ny aftale om at få taget livtag med den spilletendens, der er, og som er alt for stigende. Der er mange sunde måder at bedrive spil på, men det er jo tydeligt for enhver, at der også er en masse steder, hvor det er på et usundt grundlag.

Ønskes ordet? Nej, det gør det ikke. Så er den næste hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Det er simpelt hen bare, fordi det i det, tror jeg, rigtig, rigtig gode svar, som hr. Hans Kristian Skibby gav til SF, var helt umuligt for mig at høre, om man endte med at stemme ja eller nej til det her forslag. Altså, man bakkede op om mange ting osv., og det er fint, men hvis det kommer til andenbehandlingen, er det så den røde, gule eller grønne knap, der lyser fra hr. Hans Kristian Skibbys side?

Ordføreren.

Ja, forventningens glæde er jo den største af alle. Sådan kan man jo sige det. Jeg ser gerne, at vi får en beretning, som gør, at der bliver indkaldt til nogle forhandlinger med skatteministeren. Det er den bedste måde at gøre det på, og jeg synes egentlig også, at hvis man kigger på tilgangen til den del af det, så er det rigtigt at gøre det i den rækkefølge.

Så er jeg udmærket klar over, at der kan være andre taktiske årsager til at vælge en anden vej i forhold til det. Jeg synes bare, det vigtigste er at komme i mål, og vi kommer ikke i mål ved at lave en copy-paste af en tidligere socialdemokratisk regerings nipunktsplan. Det kan være, at det her ender med en nipunktsplan, og det kan også være, at det ender med en 11-punktsplan. Det må tiden jo vise, og derfor vil vi altså insistere på, at det bliver nogle forhandlinger, hvor partierne bliver involveret, og hvor vi ikke bare copy-paster fra en tidligere regering.

Spørgeren.

Altså, når man beder om en beretning i stedet for bare at sige, at man godt kan støtte det her forslag, så er det jo, fordi man ikke har lyst til at stå inde for det. Det tror jeg vi alle sammen kender her. Det har jeg prøvet mange gange.

Så hvad er det præcis i det her, synes jeg, udmærkede forslag, som Danmarksdemokraterne ikke kan støtte? Jeg kan jo sige, at der, da en del af Danmarksdemokraternes medlemmer var medlemmer af mit parti, ikke var noget problem i at støtte det her. Så hvad er det for nogle områder, hvor der skulle være et problem i dag?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg har prøvet at forklare det, også sådan at hr. Morten Messerschmidt kan forstå det. Vi går ikke ind for at copy-paste en tidligere socialdemokratisk regerings udspil. Vi mener, at det giver god mening, at man tager tingene i en politisk forhandling, hvor det er partierne selv, der kommer med input til det.

Jeg synes faktisk netop også, jeg rimelig klart har beskrevet, at der ikke er nogen af de ti forslag, der kom fra den tidligere regering, som vi er angstprovokeret af, overhovedet. Men derfor vil vi alligevel bare gerne beholde vores egen lille partimæssige suverænitet og så indgå i nogle forhandlinger om det. Det synes jeg er den måde, man kommer længst på.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Altså, det er børn, der risikerer at blive ludomaner, vi taler om. Og som hr. Morten Messerschmidt netop sagde, var der engang, hvor hr. Hans Kristian Skibbys nuværende partimedlemmer godt kunne stemme for det her forslag, men sådan har det jo været med mange forslag.

Så bemærkede jeg, at det kun kunne være af taktiske årsager, hvis man stemte for eller imod. Altså, det er da netop taktiske årsager, hvis man forsøger at lave en beretning. Det er da ren taktik at forsøge at skjule sig under radaren, og hvis man siger nej eller ja, har man da meldt klart ud.

Ordføreren.

Ja, det kan man jo sige, hvis det er den grammofonplade, man ønsker at spille her i Folketinget i dag. Jeg er ikke medlem af Dansk Folkeparti, det har jeg sådan set ikke været i et pænt stykke tid efterhånden, og det er der selvfølgelig nogle årsager til, som jeg ikke skal trætte Folketingets medlemmer med.

Men jeg vil sige, at vi ikke har gjort det her af taktiske årsager. Vi synes faktisk, det er fremmende, at vi får den her debat i Folketinget, og jeg synes egentlig også, jeg hørte fra forslagsstillerne, at man var ganske tilfreds med den tilgang, som Danmarksdemokraterne har til forslaget. Vi siger bare, at vi ikke er et parti, der copy-paster fra en tidligere rent socialdemokratisk regerings spiludspil, hvis man kan kalde det det. Vi vil gerne være med i nogle forhandlinger, og vi vil gerne have et forlig omkring det her ligesom det, vi tidligere havde om kviklån, og som jo i øvrigt stadig væk eksisterer.

Spørgeren.

Jo, men hr. Hans Kristian Skibby må da godt fortælle, hvad det var for nogle årsager. Det ville da være interessant. Det er der nogle stykker der har undret sig lidt over ovre hos os, men sådan er det. Nu kom hr. Hans Kristian Skibby selv ind på det.

Men det var ikke engang ros, og det har tidligere været ros. Så må man jo bare spørge: Hvad er der sket lige siden? Altså, det er de her taktiske årsager. Er man afhængig af noget her eller hvad? Det er jo besynderligt, at man ikke bare kan sige ja. Det er da den fair måde at gøre det på; det synes jeg er i orden, når man er folketingspolitiker, i stedet for alt det der mærkelige med, at man skjuler sig, og at man ikke rigtig kan finde ud af det, og at nu skal vi lige skrive en beretning. Hvor er det bare oversmart og ikke særlig pænt.

Ordføreren.

Jeg tager det som et partsindlæg – jeg har egentlig ikke så mange kommentarer til det.

Jeg synes, at fru Pia Kjærsgaard ser spøgelser ved højlys dag, noget, som jeg ikke rigtig selv kan genkende i det. Og jeg vil da anbefale spørgeren at gå ind og kigge på den dialog, der har været her i Folketinget, og høre min ordførertale en ekstra gang. Jeg synes faktisk, at jeg sagde det ganske klart, altså at vi vil være med, og at vi vil forhandle. Vi afviste ikke nogen af punkterne, men vi copy-paster ikke andre partiers, tidligere regeringers udspil på spilområdet. Vi vil selv være en del af det, og vi vil selv tage ansvar for det. Og det er altså den rigtige rækkefølge at gøre det i. Sådan er det i hvert fald i Danmarksdemokraterne.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Jeg vil sådan set gerne som skatteordfører for Socialdemokratiet kvittere ordføreren for Danmarksdemokraterne for, at man er så villig til at byde sig til i forhold til forhandlinger.

Det der med at copy-paste kan man jo diskutere – nogle gange er det klogt at copy-paste noget, som er fornuftigt, hvilket de punkter er. Men jeg hæftede mig også ved, at ordføreren i et svar til Dansk Folkeparti nævnede antallet 11 punkter, som er sådan lidt flyvsk i forhold til de punkter, og jeg går ud fra, når Danmarksdemokraterne gerne vil invitere sig selv til både forlig og debat og forhandlinger osv., at man også kan svare på, hvad der er meget vigtigt for Danmarksdemokraterne. Hvad står I selv på i egen ret?

Det synes jeg at jeg er blevet sådan lidt uklar på i forhold til debatten. Så måske kunne ordføreren løfte sløret bare lidt for det.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald løfte sløret så meget, at jeg kan sige, at jeg håber, der bliver indkaldt til nogle drøftelser på baggrund af det her politiske pres, og så skal vi nok komme med en lang liste af ting, som vi gerne vil have med i en kommende spilaftale.

Der er ikke nogen af de punkter, som den forrige regering kom med – altså den rent socialdemokratiske regering – som er afskrækkende, og der er ikke nogen af dem, som vi afviser på forhånd. Men vi har måske nogle andre ting, vi kan få ind i aftalen, og det er selvfølgelig der, hvor forhandlingens kunst kan være ganske stor.

Spørgeren.

Jo, men nogle gange kan jeg godt finde på at holde en fest eller to med nogle af mine venner, og når vi sådan snakker om, at vi skal holde en fest, snakker vi jo også om, hvad vi kunne tænke os at spise, hvad vi kunne tænke os at drikke, og hvilken musik vi skal høre. Det er jo ikke sådan, at man inviterer sig selv med til en fest, og at det første, man siger, når man kommer ind ad døren, er: Hvad skal vi have at drikke og spise?

Så jeg synes jo, at det et eller andet sted er helt naturligt at kunne være lidt nysgerrig på: Hvad står Danmarksdemokraterne egentlig på i egen ret? Nu får jeg at vide, at man har en lang liste, men kan ordføreren så nævne bare ét af punkterne på den lange liste, I vil komme med?

Ordføreren.

Altså, den liste får hr. Anders Kronborg ikke i dag. Jeg håber, vi får nogle forhandlinger om det, og så vil der komme lige så mange forslag, som der skal til. Og så vil jeg sige til det der med at bestille musik til en fest osv.: Det er jo ikke normalt, at man bestiller musikken eller køber gaven til værten, inden man er inviteret. Sådan er det i hvert fald ikke i Jylland, hvor jeg kommer fra.

Dermed er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Jeg nærer meget stor sympati for beslutningsforslaget her og forslagsstillernes formodede motiver, både i forhold til den del, der går på at drille regeringen med deres egne tidligere beslutninger, men naturligvis også og mestendels i forhold til motivet om at beskytte ludomaner og mindske tilgangen til ludomani. Vi er åbne over for gennemført og balanceret regulering på det her område, f.eks. på måder, hvor man også tilgodeser de mennesker, som godt kan finde ud af at spille sundt og modereret, men også beskytter børn og gør noget ved alle de andre problemer, som bliver nævnt her. Så balancer er det rigtige perspektiv for os.

Vi synes dog også, at det rigtige forum for at tage de her ting er i et forhandlingslokale, og vi vil rigtig gerne dukke konstruktivt op til de her forhandlinger og prøve at påvirke tingene i en retning, som vi synes er god, og være lydhør over for andres ønsker. Vi stemmer derfor som udgangspunkt nej til beslutningsforslaget, men dukker meget gerne op og lytter til mange af de gode forslag, der ligger i det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Tak. Og den næste ordfører i rækken er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg tager det som en forudsigelse af den kommende storhed for Dansk Folkeparti, at jeg er så langt fremme i talerrækken. Og jeg kan så med den optimistiske tilgang til sagen også helhjertet tilslutte mig det forslag, som SF fremsætter.

Det handler nemlig ikke om strategi og drillerier og alt det, der er blevet sagt. Det handler om noget helt andet. Når man har stået i en spillehal og set små børn trække deres forældre i jakkeskøderne eller kjolen for, om de ikke godt må få noget mad, men forældrene siger nej, for jeg vinder nu, så ved man, hvad det her handler om. Der er en grund til, at vi i min familie ikke længere har spillehaller på Dyrehavsbakken, og det er præcis, fordi vi moralsk ikke kan stå inde for det.

Det er en god forretning, det må man sige, det er det. For det at ride på andre folks afhængighed er desværre bare en god forretning. Det gælder for alkoholindustrien, det gælder for cigaret- og tobaksindustrien, og det gælder for spilindustrien. Og i den situation er det bare vores opgave som lovgivere at være det moralske korrektiv, der siger, at der er en grænse for, hvad vi vil finde os i. Og nu handler det ikke om forældre, der ikke kan finde ud af at prioritere deres børn i forhold til at give dem mad, pleje og omsorg osv., for det er jo slet ikke berørt. Det, vi taler om her, er, at børnene ikke må blive som deres forældre. Og der må jeg bare sige, at det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man kan finde et argument for at stemme nej til det her forslag.

Det her handler om, at markedet i udgangspunktet selvfølgelig er godt, men hvis markedet bare får lov til at regere sig selv, bliver det råt og kynisk og på menneskers bekostning, og det er præcis det, vi ser i forhold til de sager med folk, der af årsager, som jeg ikke forstår – jeg er hverken psykiater eller læge, men jeg kan dog konstatere det – ikke kan styre spilafhængigheden. Og derfor er der brug for, ligesom vi har regler på motorvejene for, hvor meget man må køre, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af at styre speederen, at få nogle spilleregler, som er ordentlige, når det kommer til spil.

Det her handler ikke om, at erhvervslivet ikke skal have lov til at drive en ordentlig virksomhed osv. De har masser af muligheder, masser af muligheder, især med internettet og EU og det indre marked osv. Tro mig, det er en guldrandet forretning. Det her handler grundlæggende om, at vi som politikere, som samfund, som stat skal være den voksne, som sætter nogle rammer, som sætter nogle grænser og siger, at der er en grænse for, hvad man som virksomhed må tjene penge på. Og nej, vi vil ikke have, at man markedsfører spil over for børn, ligesom vi ikke vil have, at man markedsfører alkohol og tobak over for børn. Det er lige skadeligt, bare for forskellige dele af organismen, og derfor er det her et godt forslag, og derfor støtter vi det i Dansk Folkeparti.

Så vil jeg overhovedet ikke nævne, at en del af regeringen også støttede det indtil for nylig. For det ville sådan set være at devaluere de stærke argumenter, der ligger i SF's forslag. Det er bare godt i sig selv. Så tak for at fremsætte det.

Der er et par bemærkninger. Den første er fra hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for det, og tak for en aldeles fremragende tale. Jeg synes, ordføreren på fremragende vis viser, hvor alvorligt det her problem er, og hvor store konsekvenser det har for rigtig mange mennesker derude, og hvorfor man også er nødt til at behandle det som et misbrug, som vi gør på alle andre områder, hvor vi går ind med tydelig regulering. Og også tak til Dansk Folkeparti for virkelig at have forberedt sig på debatten og være klar.

Derfor vil jeg gerne høre, hvad I har af yderligere forslag. For nu kan vi jo høre, at der bliver åbnet op for diverse forhandlinger. Det her er jo for os i SF et minimum. Har I nogen yderligere tanker i Dansk Folkeparti om, hvad vi kunne tage af initiativer?

Ordføreren.

Ja, et konkret initiativ kunne være, at man ændrer på bestyrelsessammensætningen i Danske Spil, sådan at de organisationer, som bekæmper misbrug, får en større repræsentation. Det er en konkret ting, som vi meget gerne, hvis SF åbner for en forhandling om det her, vil bære med ind til bordet.

Den næste er hr. Carl Valentin.

Tak for det, og også herfra tak for en rigtig god tale. Jeg synes, det lyder som et spændende forslag, ordføreren præsenterer her over for hr. Sigurd Agersnap. Vi har også haft meget dialog, skal jeg sige, med sådan nogle som f.eks. Center for Ludomani op til den debat her. Og så vil jeg også bare sige tak for at kræve, at man også får et totalforbud mod de her reklamer – noget, som DF har været ude med tidligere. Mig bekendt er Dansk Folkeparti det eneste borgerlige parti, som har sagt det så klart og meldt det ud. Så tak for det.

Jeg glæder mig til samarbejdet fremover og hører jo også fra regeringen, at man gerne vil åbne forligskredsen op og have alle partier med, så jeg tænker, at vi kan samarbejde på tværs af blokkene.

Ordføreren.

Det vil vi meget gerne, og generelt tror jeg, at vi har brug for en revision af politikken på alle de områder, hvor vi ser misbrug. Altså, én ting er ludomani, men der er jo eksempelvis, hvis jeg med ordførerens tilladelse må brede det lidt ud, i forhold til den måde, vi behandler alkoholisme på over for ludomani, også nogle skævheder. Altså, alkoholisme i Danmark bliver jo behandlet enormt dårligt, hvor man meget ofte bare spiser folk af med en antabuskur, og hvor de burde have en egentlig minnesotabehandling, som man jo tilbyder meget ofte i forhold til ludomani.

Så vi kunne i virkeligheden godt tænke os, idet vi generelt løfter reglerne for at bekæmpe ludomani, at vi så også kigger på de andre misbrugsområder og ser, om der er nogen af de ting, vi på det ene område, f.eks. spilafhængighed, kan lade os inspirere af, som så også kunne gøre sig gældende på andre områder. Så tak for at åbne den.

Så er det fru Fie Hækkerup.

Tak. Jeg vil bare høre, om hr. Morten Messerschmidt anerkender værdien i at få samlet partierne og få endnu flere forslag på bordet, så vi sikrer, at vi kommer hele vejen rundt i den her proces og får gjort det klogt og får gjort det grundigt.

Ordføreren.

Ja, jo flere forslag, man kan få på bordet, des bedre, bestemt. Jeg vil også gerne kvittere for fru Fie Hækkerups udmærkede tale. Den var noget mere velforberedt end ordførerne fra de andre regeringspartiers.

Der er ikke yderligere spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg tager det også som et tegn på Dansk Folkepartis kommende storhed, at de er så langt fremme i skoene, og at jeg ikke var det. Men det gik lidt hurtigt.

Jeg vil naturligvis også gerne lige redegøre for vores holdning til beslutningsforslaget, og den er, at vi stemmer imod. Der er elementer i det, som vi er tilhængere af. Bl.a. vil vi gerne arbejde med en indskrænkning af reklamer for spil, for vi har grundlæggende lidt svært ved at se det gavnlige for samfundet i, at der er en masse mennesker, der bruger rigtig mange penge på udenlandske spilfirmaer og kommer ud i ulykkelige situationer. Så det er sådan lidt svært at se det store formål med det som samfund. Så den diskussion vil vi gerne have.

Der er også nogle elementer, som virker lidt som projektmageri i vores øjne – lidt beskæftigelsesterapi til nogle djøf'ere og nogle arbejdsgrupper og sådan lidt – og det er vi måske lidt mere kritiske over for. Endelig vil jeg sige, at vi mangler finansiering af forslaget. Vi kører rimelig stram disciplin hos os, så vi ikke stemmer for ting, der ikke er finansierede. Det punkt kunne måske godt have været lidt bedre i beslutningsforslaget.

Jeg stillede et par spørgsmål før til Socialdemokratiet, og jeg synes jo, det er sjovt, altså det her med, at man får et beslutningsforslag, som en til en er Socialdemokratiets egen politik, og så stemmer de imod. Men vi kommer altså også til at stemme imod, men det er af nogle lidt andre årsager.

Der er nogle spørgere. Først er det hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg kan jo lige opklare, at SF har sørget for at fremsætte forslaget, præcis som den gamle regering gjorde, og derfor ville vi ikke tilføje en eller anden finansiering, for så kunne man jo sige, at man var imod finansieringen, og at man derfor ikke kunne støtte. Så det er årsagen til, det er, som det ligger.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Rasmus Jarlov, for ordføreren er jo meget positiv over for det her med at regulere reklamerne, og det synes jeg virkelig er godt: Er der andre ting, som Konservative kommer til at tage med til bordet i de kommende forhandlinger i forhold til regulering af spilindustrien?

Ordføreren.

Jeg tror, der er så mange idéer i spil, at jeg ikke tror, vi kan komme med noget nyt, som andre partier og regeringen ikke selv allerede kunne finde på. Vi forholder os til noget af det, og jeg tror også, at vi kommer til at være lidt tilbageholdende i forhold til visse andre partier med, hvor meget regulering vi generelt ønsker at lægge ned over en umiddelbart fri industri.

Jeg har det selv sådan, at en ting er, hvad man reklamerer for, og hvad man ansporer til, noget andet er at gå ind og lave forbud over for voksne mennesker, med hensyn til hvilke aktiviteter de må foretage sig. Der er jeg nok lidt mere imod. Vi er meget imod det, når politikere opfører sig som forældre over for voksne frie borgere i det danske samfund, og derfor er vi ikke så meget tilhængere af sådan en masse tiltag, som direkte forbyder noget og begrænser voksne mennesker i frie handlinger. Men derfor kunne man alligevel godt snakke f.eks. om reklamer. Vi har jo også reklameforbud på andre områder – f.eks. delvis forbud mod politiske reklamer og forbud mod reklamer for rygning og alt muligt andet, ikke?

Spørgeren.

Det er jo heller ikke, fordi der er blevet fremlagt en hel masse forslag, som forbyder en masse voksne mennesker forskellige aktiviteter, i hvert fald ikke på det her område. Nogle af de forslag, der har været oppe i debatten, har mere været nogle, som forbyder industrien at gøre nogle forskellige ting, f.eks. at lave store bonusser, som lokker folk til. Altså, det her med, at man kan se, at man får 1.000 kr. at spille for, hvis man registrerer sig nu, ved vi er noget af det, som trækker folk ind og overbeviser dem om at spille. Så er sådan nogle typer regulering måske noget, som Konservative kunne se sig selv i?

Ordføreren.

Ja, måske, men vi skal også passe på, det ikke bliver for bureaukratisk. Vi har store udfordringer med, at vi overregulerer alting. De gode løsninger er simple og ubureaukratiske, men samtidig virkningsfulde. Så jeg kan godt være lidt bange for noget af det.

Og når jeg siger det her med at forbyde voksne mennesker at gøre nogle bestemte handlinger, tænker jeg bl.a. på det, vi tidligere har drøftet, om, at man skal igennem en lang procedure, før man får lov til at indgå et væddemål. Det synes jeg grundlæggende er lidt underligt. Borgerne har jo ikke stemt på os, for at vi skal være deres forældre.

Så er det fru Fie Hækkerup.

Tak. Hr. Rasmus Jarlov lægger her vægt på, at man i Konservative er positive over for den her del med regulering af reklamer, og jeg vil egentlig derfor bare høre hr. Rasmus Jarlov, om han vil løfte sløret for, hvilke dele af udspillet her man ikke bryder sig om i Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Der er dele, vi synes er gode; der er dele, vi synes er dårlige; og så er der dele, vi gerne vil drøfte, og hvor vi ligger midtimellem. Der er også nogle ting, jeg ikke nævnte i min ordførertale, og det er jo så de ting, vi kan snakke om. Jeg vil godt lige se udfoldet i flere detaljer, hvordan de tiltag skal virke.

Spørgeren.

Så vil jeg bare høre, om ordføreren kan løfte sløret for, hvilke af de konkrete forslag som I ikke synes er gode.

Ordføreren.

Det er især de sidste punkter i beslutningsforslaget, som virker, som om det har lidt for meget karakter af projektmageri, i hvert fald efter min umiddelbare læsning af det; men Socialdemokratiet kender det jo selvfølgelig bedst, eftersom det er jeres politik, som I nu stemmer imod.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Ordføreren gør meget ud af at sige, at vi ikke skal være forældre i forhold til spil generelt. Jeg synes jo faktisk, at når man sådan anskuer hele spilbranchen og -historien, har det netop vist sig, at det kan betale sig at være forældre, altså at man også er nødt til at tage et ansvar. De helt grelle historier går tilbage til brunkulslejerne, hvor der jo nærmest var en industri, i forhold til at det var organiseret at spille på sekseren. Og der har vi jo herinde i dette Ting gjort nogle ting ulovlige og taget ansvar, i forhold til at man faktisk kan spille sig fra hus og hjem og spille sin månedsløn op. Jeg synes jo, at hr. Morten Messerschmidts forklaring, før hr. Rasmus Jarlov kom på talerstolen, var rammende, altså i forhold til børn, der river i deres forældre og spørger, om de ikke skal hjem, men får at vide: Nej, vi skal blive og tage chancen.

Så vil hr. Rasmus Jarlov slet ikke anerkende, at vi faktisk også har et ansvar som samfund for måske at være lidt forældre i forhold til at komme ludomani til livs?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er en ret vild indstilling, at man vitterlig som medlem af Folketinget kan stå og sige, at man synes, det er okay, vi opfører os, som om vi er forældre over for borgerne. Altså, enhver, der bruger bare 2 minutter på at lytte til en folketingsdebat, vil jo indse, at vi ikke er klogere end borgerne, der sidder udeomkring, og ikke har mere indsigt i de ting, vi forsøger at sidde og regulere i detaljer, end borgerne ude i samfundet har.

Så vi skal bestemt holde os fra at være så arrogante at tro, at vi er klogere end og har rettigheder i forhold til borgerne. De har ikke stemt på os for at få et nyt sæt forældre; de har stemt på os, for at vi skal gøre deres liv nemmere, og så de kan leve på den måde, som de selv ønsker at leve. Og det er vi hverken dygtige nok til eller med nogen autoritet i forhold til at skulle ind at diktere.

Spørgeren.

Men hvis det er den indstilling, hr. Rasmus Jarlov udviser fra landets fornemste talerstol, er det jo lige før, at man får fornemmelsen af, at hr. Rasmus Jarlov bare ønsker fri leg på rouletten. Altså, der er jo regulering i dag, og nu snakker vi om at tage yderligere tiltag for faktisk at bekæmpe et misbrug.

Jeg har bare det simple spørgsmål til sidst: Hvis man har den indstilling, at vi ikke skal være forældre, så må det jo omvendt også betyde, at der bare skal være fri leg på rouletten.

Ordføreren.

Jeg føler mig hensat til Absurdistan over vitterlig at skulle stå og have en debat herinde med en folketingskollega om, hvorvidt vi skal være forældre over for borgerne, eller om vi skal udvise den respekt, at vi betragter dem som voksne mennesker og har en tilbageholdenhed, med hensyn til hvilken autoritet vi antager over for den måde, borgerne selv ønsker at leve deres liv på.

Jeg synes, at lidt mere ydmyghed i forhold til egne kompetencer og den autoritet, som man er blevet tildelt som folketingsmedlem, ville være godt; det ville gøre meget godt for vores samfund, hvis vi ikke overvurderede, at vi kan gøre gode ting ved at detailregulere borgerne i alle detaljer.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak. Jeg troede, Nye Borgerlige også skulle på. Det var derfor, at jeg ikke stod klar.

Klokken 17.35 i går tikkede der en mail ind i min indboks med overskriften: Invitation til temamøde om spilafhængighed. Sikke en timing, sikke en tilfældighed dagen inden behandlingen af SF’s forslag her. Og således kunne jeg så stryge hele opsangen i min tale her til regeringen om, at den ikke har indkaldt til forhandlinger om det her endnu. Men uagtet at vi endelig er indkaldt, er det altså pinligt for regeringen, så tavs den har været om det spørgsmål her. Der er ikke et ord om det i regeringsgrundlaget, til trods for at Socialdemokratiet lagde masser af politik frem om det før valget. Det synes jeg tyder på, at det ikke har haft en høj prioritet i regeringen. Men det burde det have.

For af de nyeste tal kan man se, at det nu er hver 10. voksne dansker, der i en eller anden grad kæmper med en problematisk spilleadfærd. I 2016 var det cirka hver 20. Det betyder, at de fleste efterhånden kender nogen, der har spilproblemer, og hvis man ikke lige kan komme i tanke om, hvem i ens omgangskreds det mon er, så er det nok ikke, fordi de ikke er der. Det skyldes snarere, at folk skammer sig over det, holder det hemmeligt, hvis de er afhængige af spil. Det ser vi ofte med mennesker, der lider af ludomani.

De mennesker er typisk os mænd, og vi mænd har det jo med at gemme på vores problemer, undgå at bede om hjælp. For det har samfundet fortalt os at vi skal. Vi skal ikke vise følelser eller vise svaghed. Vi skal være stærke og klare os selv. I værste fald betyder det, at menneskers økonomi bliver ødelagt, familier bliver splittet ad, ja, i de allerværste tilfælde begår folk selvmord. Så alvorligt kan ludomani blive, og udviklingen, vi ser i de her år, skriger på handling. Særlig når vi ved, at der er en generation, særlig af unge knægte, som er på vej ind i voksenlivet, og som allerede nu viser tegn på spilafhængighed.

Der er mange ting, vi kan gøre for at komme de her problemer til livs. En af dem er at sætte en stopper for den fuldstændig vanvittige mængde af spilreklamer, vi dagligt udsættes for. Hvis ikke man selv har lagt mærke til, at vi bliver bombarderet med de her reklamer for pengespil, så taler tallene til gengæld deres tydelige sprog. Antallet af spilreklamer på tv er steget med 165 pct. siden 2012, hvor spilmarkedet blev liberaliseret. Det betyder, at der nu dagligt er 1.147 annoncer, tv-reklamer og radiospots for spilbranchens produkter. Det er stukket fuldstændig af.

Højrefløjsdebattører og spilbranchens lobbyister har imidlertid hevet det samme kort frem, hver eneste gang reklamer for pengespil har været debatteret over de seneste år, nemlig at vi ikke ved med sikkerhed, om spilreklamer nu også påvirker os så meget. Jeg er faktisk oprigtig glad for, at det argument ikke har været brugt i debatten i dag, for det argument er for længst blevet tilbagevist, bl.a. i et omfattende metastudie udgivet i det britiske peerreviewede tidsskrift »Public Health«, hvor man bl.a. beskriver, hvordan den eksisterende litteratur konsekvent understøtter eksistensen af en årsagssammenhæng imellem eksponering for reklamer og spilprodukter og mere positive holdninger til spil, større intentioner om at spille og øget spilleaktivitet, både på individ- og på befolkningsniveau – og ikke nok med det, for reklamerne påvirker særlig børn, unge og folk, der i forvejen har en problematisk spilleadfærd. Man kunne jo også spørge sig selv, om grunden til, at spilindustrien reklamerer så massivt, nok ikke også er, at det faktisk virker.

I forslaget, som vi behandler i dag, begrænses reklamernes omfang, og det vil være godt, særlig i forhold til at begrænse reklamerne ved sportsbegivenheder og over for børn og unge. Men SF er sådan set klar til at gå videre end det. Vi vil sidestille reklamerne med reklamer for tobak.

Man må godt lige være lidt stille bagved. Vi prøver at lytte til de ord, der kommer fra talerstolen. Tusind tak. Værsgo at fortsætte.

Tak for det, formand. Det, jeg var ved at sige, var, at vi vil sidestille de her spilreklamer med reklamer for tobak. Men er det ikke vidtgående ligefrem at forbyde de her reklamer? Nej, det mener jeg faktisk ikke det er. I min bog vil det altid være vigtigere at beskytte borgerne end at beskytte spilindustrien, og reklamerne vil nok ikke blive savnet. Faktisk svarer 77 pct. af danskerne i en meningsmåling, der er lavet for Jyllands-Posten sidste år, at de helt vil forbyde de her spilreklamer. Så jeg synes egentlig bare, at vi politikere skulle give befolkningen den regulering, som de beder om.

Jeg må da også hellere minde om, hvor meget det rykker internationalt lige nu. I sidste uge besluttede Premier League at forbyde reklamerne på det måske mest attraktive sted, man overhovedet kan få placeret de her reklamer, nemlig på forsiden af spillernes fodboldtrøjer. Belgien har for nylig vedtaget en omfattende lovgivning, der forbyder spilreklamer helt, på alle platforme, alle steder, på stadion, hele molevitten.

SF har en hel række af forslag til det her område, og nogle har sådan joket lidt med i dag, at vi bare har fremlagt Socialdemokratiets politik. Faktisk er jeg ret overbevist om, at Socialdemokratiets oprindelige udspil også tog ret meget udgangspunkt i SF's oprindelige udspil, som vi nemlig allerede lavede i sommeren 2020. Så det er måske derfor, der er nogle af tingene, der minder om hinanden. Men jeg vil gerne fremhæve noget af det, som vi har foreslået.

Ud over det med reklamerne foreslår vi, at der indføres et nyt og strammere loft over spilbonusser, som kan blive tilbudt nye kunder. Det bliver nemlig brugt til at lokke folk til. Vi foreslår konkret, at loftet bliver på 100 kr., så bonusserne ikke har den store betydning.

Vi foreslår også, at der bliver lavet forbud mod at markedsføre spil og de såkaldte vip-programmer til grupper på under 1.000 personer, så eksempelvis direkte og personlige henvendelser på mail, sms og andre kanaler ikke kan lade sig gøre. Og så skal vi have et opgør med de her lootbokse, som også har været debatteret i dag, og gamblingelementer i gaming, der kan være med til at give børn spilproblemer, lang tid før det overhovedet er lovligt for dem at spille på traditionel vis.

Så er der hele behandlingsdelen, som også er enormt vigtig. Her løfter vi allerede nogle ting sammen med regeringen – og tak for det – som vi lige fremlagde her forleden dag. Men behandlingsdelen halter altså stadig væk, og det kan vi ikke være bekendt. SF vil derfor styrke Center for Ludomanis økonomiske udgangspunkt gennem en pulje, der skal gælde for 5 år ad gangen, og som skal reguleres efter, hvor stort behovet er, så alle, der har problemer, kan få hjælp.

Som jeg sagde før, kom flere af de forslag, jeg lige har præsenteret nu, faktisk i et udspil, som vi kom med i juni 2020. En lidt tragikomisk historie i den forbindelse er, at grunden til, at vi lagde det udspil frem, faktisk var, at den daværende socialdemokratiske regering havde indkaldt os til forhandlinger om det her. Men så blev det udskudt, og det blev udskudt, og det blev udskudt, og nu er vi her, og vi er trætte af at vente. Derfor har vi fremsat det her forslag, hvor vi giver Socialdemokratiet muligheden for at stemme for den politik, som de selv har fremlagt.

Til sidst vil jeg gerne sige en lille smule om den debat, der har været i dag. For jeg synes faktisk, den har været opløftende, selv om vi bestemt ikke er enige om det hele. Det har den, fordi jeg oplever, at alle partier, der har været på talerstolen i dag, klart anerkender, at vi har et stort problem her. Jeg oplever heller ikke samme modvilje fra den borgerlige blok mod at regulere de her spilreklamer. Faktisk er der enkelte partier, der virkelig taler aktivt for det. Særlig Dansk Folkeparti er meget aktive i den debat her, og det glæder mig. Jeg synes, det er positivt at se, hvordan en masse borgerlige partier faktisk også kan prioritere borgerne og ikke altid bare tænker på industrien og på markedet. Det vil jeg gerne kvittere for.

I samme omgang, hvor jeg nu var i gang med at rose de borgerlige, vil jeg altså også udtrykke min ærgrelse over, at hverken Enhedslisten eller Alternativet møder op til sådan en debat her. Jeg synes som socialist, at det er enormt vigtigt at kæmpe for nogle af de borgere, der har det allermest svært i vores samfund, og nogle af dem er altså dem i underklassen, som bliver ramt af spilafhængighed. Så jeg håber, at Enhedslisten og Alternativet, som vi faktisk gerne vil have med ind i spilforligskredsen og nu vil give mulighed for også at komme med, har tænkt sig at kæmpe sammen med os på den her dagsorden. For det er meget, meget vigtigt for os. Jeg kan så til gengæld sige, at Alternativet har meddelt mig, at de støtter forslaget her. Jeg skulle hilse og sige det, så det er i det mindste positivt.

Tak for debatten her. Jeg glæder mig meget til forhandlingerne. Jeg synes, det er enormt vigtigt, og jeg synes, vi skylder de mennesker, der lider af spilafhængighed, at handle seriøst på det her. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)