Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 37:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2023. Tilbagetagelse 12.04.2023. Optaget af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. 12.04.2023).

Ordføreren får her nu 2 minutter til at begrunde forslaget. Værsgo.

Vi diskuterer i dag et afsindig vigtigt forslag, som kan få afgørende betydning for helt konkrete danskeres tryghed og sikkerhed i deres eget land, allerede fra den dag det måtte blive vedtaget, nemlig nærværende forslag om udvisning af kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom. Lad mig kort og helt upolemisk konstatere, at stemmer man ikke for det her forslag, stadfæster man med sin stemme, uanset hvilke hensyn man ellers lægger til grund, at danskernes tryghed og sikkerhed i eget land kommer i anden række.

Jeg glæder mig til debatten og ser frem til, hvad ordførerne fra de andre partier har at sige til den bemærkning. Tak for ordet.

Mange tak for det, og så er vi klar til at gå i gang med forhandlingen, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Så vi er på den tredje formand her blandt ordførerne. Det er jo dejligt, at vi holder ved. Dansk Folkeparti foreslår med beslutningsforslaget, at kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og de anfører, at beslutningsforslaget ikke forudsætter, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at forslaget forudsætter, at det ved lov besluttes, at Danmarks internationale forpligtigelser, herunder menneskerettighedskonventionen, skal fraviges i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er regeringens politik, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Det er derfor regeringens holdning, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, så vidt muligt skal udvises. Men jeg vil også gerne understrege, at det samtidig er vigtigt for regeringen, at vi i Danmark overholder vores internationale forpligtigelser, og at vi inden for den ramme arbejder benhårdt for at sikre, at myndighederne har de bedste forudsætninger for at udvise kriminelle udlændinge.

I Danmark er det som det helt klare udgangspunkt domstolene, der beslutter, om der skal ske udvisning af en udlænding i forbindelse med en straffesag, og det sker på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag. I den vurdering kommer vi altså ikke uden om konventionerne. Forslaget om at indføre en ubetinget regel om udvisning efter første dom er ikke noget, der kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale konventioner, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Det betyder ikke, at vi i regeringen sidder på hænderne. Udvisning af kriminelle udlændinge er noget, der ligger os meget på sinde, og det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for vores konventioner og internationale forpligtigelser. Vi mener også, at konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en verdensorden, hvor hvert enkelte individ og også mindre lande har rettigheder. Som et lille land har Danmark en selvstændig interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer, og regeringen vil derfor arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og dermed fastholde Danmarks medlemskab af internationale konventioner.

Men vi anerkender dog samtidig, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og ved fortolkningen af dem. Det gælder eksempelvis de begrænsninger og udfordringer, der er for udvisningen af kriminelle udlændinge. Derfor vil vi være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne opstiller. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre Danmarks engagement i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes. Som det fremgår videre af regeringsgrundlaget, vil regeringen igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtigelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg synes, det er vigtigt at understrege over for forslagsstillerne, at der, som reglerne er i dag, er vid adgang til udvisning. Helt grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis en kriminel udlænding efter udvisningsreglerne kan udvises af Danmark, skal der ske udvisning af Danmark, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ministeren siger i sin tale her, at han sådan set er enig med hensyn til udvisning af kriminelle udlændinge, og at han også bakker op om den dagsorden. Men vi har her et forslag til folketingsbeslutning fremsat af Dansk Folkeparti, som handler om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom, og det kunne regeringen gå ned og stemme for, når det kommer til afstemning her i Folketingssalen. Det vælger man ikke at gøre, og dermed bærer man altså, som jeg også indledningsvis sagde, et ansvar som lovgiver for, at borgere på daglig basis bliver udsat for forbrydelser som konsekvens af, at vi ikke udviser kriminelle udlændinge.

Så vil jeg sige til ministerens bemærkning om, at det allerede er skrevet ind i loven, at hvis der kan ske udvisning, så skal der ske udvisning, at udfordringen bare er, at det i rigtig mange tilfælde ikke sker. Det sker ikke. Jeg ved ikke, om det er af hensyn til internationale konventioner – det er det nok i mange tilfælde – men i rigtig mange tilfælde sker det bare ikke. Folk får i nogle tilfælde tre advarsler om udvisning eller idømmes betinget udvisning efter gentagne tilfælde af grov personfarlig kriminalitet. Det er da ikke en tilstand, vi kan forsvare i et land som Danmark.

Ministeren.

Jeg synes også, det er noget svineri, at udlændinge, der kommer til Danmark, tænker, at det er noget, man kan man gøre, og jeg synes da, at vi skal udvise så mange af dem, som vi kan. Men vi bliver bare nødt til holde fast i, at det jo ikke er os, der dømmer folk i det her land. Det er jo domstolene, og de skal også tage hensyn til også de internationale konventioner. Vi kan ikke pålægge dette lands dommere at udvise alle de mennesker, hvis de vurderer, at man ifølge de internationale konventioner ikke kan gøre det. Det er jo sådan, opdelingen af magten fungerer, og det er jo trods alt nok meget fornuftigt, at vi fortsætter med det, uanset at Dansk Folkeparti har været nede at fremsætte et beslutningsforslag her i salen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det kan vi faktisk godt, for det er som os som lovgivere, der tilrettelægger lovgivningen her i landet, og vi kan vedtage en lovgivning her i Folketingssalen, der slår fast, at udvisning er minimumsstraffen ved grov personfarlig kriminalitet, og at det skal ske konsekvent efter første dom, og så vil domstolene skulle agere efter det. Det er jo sådan, lovgivning fungerer: Vi tilrettelægger lovgivningen, og dommerne og domstolene dømmer efter den lovgivning.

Ministeren.

Nej, så længe Danmark er tilsluttet de internationale konventioner, fungerer vores samfund jo efter det. Jeg har sådan set respekt for den ærlighed, bl.a. ordførerens parti giver udtryk for, når man siger, at vi må træde ud af konventionerne, hvis ikke vi kan få den politik, vi gerne vil have. Det synes jeg er en ærlig måde at gå til det på. Men det ændrer jo ikke ved, at det her beslutningsforslag ville kræve det, vi i Socialdemokratiet og regeringen ikke er interesseret i, nemlig at træde ud af de internationale konventioner. Vi mener, der er meget store fordele for et lille land i at have den verdensorden, så dermed er det også givet, at vi ikke er interesseret i at stemme for det her.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet er vi helt enige med Dansk Folkeparti i, at udlændinge, der er kommet til Danmark og begår kriminalitet, som udgangspunkt ikke har noget at gøre her i landet og derfor bør udvises. Det er også vores klare udgangspunkt, at Danmark skal overholde vores internationale forpligtelser.

Vi tror på en regelbaseret international orden. Det er til gavn for mennesker såvel som for stater, og det er i den grad i både danskernes og Danmarks interesse, at vi bakker op om et internationalt retssamfund. Og da beslutningsforslaget her ikke kan gennemføres inden for rammerne af de internationale konventioner, kan vi derfor heller ikke bakke op om det.

Men som det fremgår af regeringsgrundlaget, har vi jo også i regeringspartierne en klar intention om at udfordre fortolkningerne af de internationale konventioner. De er jo heldigvis ikke – og det er måske det, der nogle gange lidt mangler i diskussionen om konventionerne – kommet ned fra oven som stentavler. De er lavet af mennesker, de fortolkes af mennesker, og derfor er der selvfølgelig også et rum at arbejde i. Og det er jo en udfordring, når konventionerne i nogle tilfælde spænder ben for eksempelvis udvisning af kriminelle udlændinge.

Det hører også med i diskussionen her, at der er alt for mange indvandrere og flygtninge, som ikke bare er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, men også er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, ligesom de jo på mange andre parametre klarer sig dårligere end resten af befolkningen. Derfor har vi også i Socialdemokratiet og i regeringen et generelt fokus på at nedbringe antallet af personer, der kommer til Danmark, ligesom det har været vigtigt for os, og jo også var det i den tidligere regering, at arbejde aktivt for at hjemsende flere både udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, men jo naturligvis også særligt udlændinge, der har begået kriminalitet.

Det er jo også derfor – og det var den diskussion, vi havde før – at vi arbejder på at etablere et modtagecenter uden for Europa, ligesom vi jo hele tiden har opmærksomheden på, hvordan vi får endnu flere uden lovligt ophold til at vende hjem til deres oprindelsesland igen.

Men som sagt kan vi ikke bakke op om forslaget, da det strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ordføreren nævner, at det også er i danskernes interesse at fastholde de internationale konventioner. Derfor vil jeg egentlig bare spørge ordføreren, om han tror, at en ung 17-årig pige, der er blevet voldtaget, eller en ung dreng, der på en station får sparket alle sine tænder ud af en gruppe udlændinge, som er kommet her til landet, føler, at de internationale konventioner virkelig værner om dem. Er det virkelig i deres interesse at fastholde de internationale konventioner, som betyder, at de personer, der har overfaldet eller voldtaget dem, siden hen ikke kan udvises?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min tale, er jeg meget optaget af, hvordan vi kan lykkes med at udvise endnu flere kriminelle udlændinge, end vi kan i dag. Det synes jeg er helt afgørende, for der er jo desværre nogle grupper, som har en adfærd, som vi ikke kan tolerere, og som ikke hører hjemme i Danmark. De skal udvises, og de må vende hjem til det land, de kommer fra, når de ikke vil følge landets love.

Når det så er sagt, så er det i det store billede jo i danskernes interesse at leve i en verden, hvor der er en international retsorden, hvor lande og stater laver aftaler med hinanden om, hvordan verden skal fungere. Det har vi da en kæmpe interesse i. Særlig som en lille stat på det store verdenskort har vi da en kæmpe interesse i at være en del af et internationalt retssamfund, hvor det ikke bare er den stærkeste, der alene bestemmer.

Hr. Mikkel Bjørn.

Udfordringen er jo, at de her konventioner er formuleret så abstrakt, at der sidder en aktivistisk domstol og hele tiden udvider sin fortolkningsramme på de områder. Det vil sige, at der løbende er tilfælde, hvor udlændinge eksempelvis ikke kan udvises, fordi det er skrevet ind i konventionerne, at man har ret til et familieliv, hvilket betyder, at f.eks. en voldtægtsmand ikke kan udvises fra Danmark, fordi han har ret til et familieliv med den datter, han eventuelt måtte have voldtaget. Det er jo en fuldstændig forrykt praksis, som er konsekvensen af, at man bl.a. fra Socialdemokratiets side slår ring om de her konventioner.

Ordføreren.

Det sidste er ikke rigtigt, men det første er jeg helt enig i. Jeg synes også, vi har en europæisk menneskerettighedsdomstol, som til tider går for langt i forhold til fortolkningen af konventionerne, og som har en helt anden aktivistisk tilgang til at være domstol, end man har i den danske domstolstradition. Det er jo også noget af det, der ligger i at udfordre konventionerne, altså at se på, hvordan de anvendes, og hvordan de fortolkes. Det er derfor, regeringen vil udpege en ambassadør med den særlige opgave, for jeg er sådan set enig i, at det der er en udfordring. Men det ændrer ikke på, at når vi gør regnebrættet op, har Danmark og danskerne en interesse i at være en del af en international retsorden.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er lidt uklart for mig, hvad det egentlig er, Socialdemokratiet gerne vil. Vi hører ordføreren sige, at man ikke bakker op om det her forslag, fordi det gør man ikke. Man er sådan set enig i noget af det, og man er også enig i, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er for aktivistisk, og så vil man også gerne udfordre konventionerne. Men det er jo præcis det, det her forslag gør. Altså, jeg er glad for, at Socialdemokratiet og regeringen ikke støtter det her forslag – det skal jeg da ikke lægge skjul på – men jeg forstår bare ikke, hvad det er, Socialdemokratiet gerne vil. Vil man have konventionerne, eller vil man ikke have konventionerne? Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at høre svaret, men jeg spørger alligevel.

Ordføreren.

Jeg skal prøve at se, om jeg kan skære det ud i pap. Vi vil gerne udvise flere kriminelle udlændinge, også flere, end vi gør i dag. Der er nogle, som ikke kan udvises på grund af konventionerne, men når vi gør det regnestykke op, så kan vi konstatere, at vi vinder mere på, at der er internationale konventioner og et internationalt retssamfund, end vi gør på den enkelte dom.

Men som jeg også sagde, er de internationale konventioner jo ikke kommet ned oppefra på stentavler. De kan jo udfordres, de kan fortolkes på andre måder, end de bliver i dag, og fortolkningen har jo også løbende ændret sig, og vi vil gerne udfordre den. Men det betyder ikke, at vi udfordrer Danmarks tilslutning til konventionerne. Selvfølgelig skal Danmark være tilsluttet de internationale konventioner, som vi er i dag, og i øvrigt bakke op om et internationalt retssamfund. Men i det ligger jo også, at de stater, der har indgået aftaler med hinanden, også skal have en diskussion om, hvad de aftaler så betyder i dag.

Fru Rosa Lund.

Jeg er selvfølgelig særlig glad for, at den socialdemokratiske ordfører understreger, at man ikke er på vej ud af konventionerne, men så forstår jeg stadig væk bare ikke, hvad det så er, Socialdemokratiet gerne vil. For den vigtigste grund til, at vi ikke kan udvise folk i dag, er jo, at man ikke har tilbagesendelsesaftale med det land, man gerne vil udvise dem til. Skal jeg så forstå det sådan, at Socialdemokratiet mener, at man skal begynde at lave aftaler med Assad og med Taleban om at sende folk tilbage? Er det det, det betyder?

Ordføreren.

Det er nok lige at trække den for langt at konkludere det. Men hvis vi bare skal blive helt konkrete, vil jeg sige: Der er i dag udlændinge, som bliver dømt for kriminalitet i Danmark, og som ikke kan udvises på grund af retten til familieliv. Det er jo en fortolkning af konventionen. Jeg synes sådan set, det ville være rigtig fint, hvis vi gik i dialog med de andre lande, vi har lavet den internationale aftale med, om at se på, hvad det så er, det betyder i dag. Altså, betyder det, at man kan blive ved med at begå kriminalitet helt åbenlyst og ikke acceptere de regler og værdier, som gælder i Danmark, uden at man kan udvises, fordi ens børn har ret til at have deres far i Danmark, når det helt åbenlyst ikke drejer sig om en deltagende borger, som måske i øvrigt ikke har særlige relationer til sin familie? Den diskussion skal vi da kunne have både her, men også med ligesindede lande rundtomkring i verden. Det betyder jo ikke, at vi skal til at forhandle med Assad eller andre.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti, at kriminelle udlændinge konsekvent skal udvises efter deres første dom. Det er vi i Venstre ikke enige med forslagsstillerne i, for vi kan i Danmark på den ene side ikke acceptere det, når kriminelle udlændinge udøver vold og bandekriminalitet og vanvidskørsel, men på den anden side kan vi heller ikke acceptere, at man bryder med de internationale konventioner, vi er en del af. Selvfølgelig skal det have konsekvenser, når man begår grov kriminalitet i Danmark, og selvfølgelig skal de konsekvenser være så vidtgående, at når vi kan udvise, så skal vi udvise.

Jeg er også nødt til at være ærlig og sige, at den her debat jo ikke handler så meget om den kriminalitet, der bliver begået. Den handler om det forhold, vi har til de konventioner, vi er en del af. I forbindelse med udvisning af kriminelle udlændinge skal vi gå lige til kanten af konventionerne for at sikre, at vi udviser så mange kriminelle udlændinge som muligt, og det giver os en række udfordringer. Vi har den udfordring, at man har en domstol, som har ændret sin måde at dømme på i mange af de her tilfælde.

Derfor står der også i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at kigge på den måde, konventionerne fungerer på, og se på, om vi kan ændre konventionerne indefra. Et godt eksempel er det med retten til familieliv, der i dag bliver brugt på en facon, så vi i Danmark ikke kan udvise mange af dem, vi synes har brudt reglerne så voldsomt, at de ikke bør være i Danmark længere. Vi er selvfølgelig med på, at der er en kæmpe forskel på, om man er i gang med at udvise nogen til eksempelvis Talebanstyret eller til Marokko. Det er to meget forskellige problemstillinger.

Men vi har en aktivistisk domstol, og vi bliver nødt til at kigge på det spor, der handler om at ændre konventionerne indefra, og også være parat til at tage flere prøvesager, hvor man går til grænsen af konventionerne og ser på, om man kan ændre den præcedens, der er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dermed går dette beslutningsforslag altså længere, end hvad kan rummes i det, der er Danmarks internationale forpligtelser, og hvad de kan trækkes til, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Vi er et lille land. Vi oplever lige nu i Europa, hvad det betyder, hvis man giver slip på alle de bindinger, der tøjler den magt, som er samlet hos meget få og meget stærke nationer. Jeg kan ikke se, at vi på noget sigt har en interesse i at sige farvel til konventionerne, men vi kan kæmpe for at ændre dem, sådan at vi kan genvinde mere autonomi på det område. Det ønsker vi i Venstre, og så langt vil jeg gerne komme forslagsstillerne i møde, men det ændrer ikke på, at Venstre og regeringen fortsat ønsker at overholde de her konventioner, samtidig med at vi ønsker, at flest mulige kriminelle udlændinge bliver udvist fra Danmark.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at man i lighed med Socialdemokratiets ordfører ikke ønsker at tage et opgør med konventionerne, på trods af at de jo gang på gang slår ring om dybt kriminelle mennesker. Men det, jeg er lidt nysgerrig efter at høre ordføreren om, er, at han i lighed med Socialdemokratiets ordfører problematiserer den aktivistiske fortolkningstilgang, der er fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side.

Ville ordføreren være tilhænger af, at vi sagde: Fint, så lader vi være med at melde os ud af konventionerne, vi bevarer alle konventionerne, men vi lader det være op til den danske Højesteret eller til danske lovgivere at fortolke de konventioner, så der ikke sidder en aktivistisk Menneskerettighedsdomstol og skal fortælle os, at retten til familieliv betyder, at Levakovic må blive her i landet på trods af gentagen kriminalitet, ja, ikke bare ham, men hele hans familie?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at den bedste måde, man kan lave konventionseftersyn på, er, hvis man sammen med en række lande, gerne anført af et meget større land end Danmark, også med større tyngde end Danmark, problematiserer den praksis, som konventionerne har ført til, og som ofte er anderledes end det, der var det oprindelige grundlag for konventionerne. Mange af konventionerne synes jeg er kendetegnet ved, at når man læser dem, sidder man tit og undrer sig over, hvordan man er nået frem til den praksis, der findes i dag. Så tit handler det også om, at vi internt i den kreds af lande, som tager konventionerne alvorligt, og hvor vi derfor også bliver taget alvorligt, når vi rejser en problemstilling omkring domstolspraksis på området, siger, at vi ønsker at vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt for det, der var grundlaget for, at vi indgik i de her konventioner og lavede dem i sin tid.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Men det var ikke helt et svar på mit spørgsmål. Det, jeg spørger om, er: Kan Venstre bakke op om, at det skal være danske lovgivere, der skal fortolke de internationale konventioner, og ikke en aktivistisk Europæisk Menneskerettighedsdomstol ?

Ordføreren.

Vi skal overholde de internationale konventioner, og vi skal ændre dem indefra.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona.

Tak for ordet. DF har med dette beslutningsforslag ligesom det foregående fremsat et beslutningsforslag, der kræver, at vi i Danmark fraviger vores internationale forpligtelser. Det støtter vi i Moderaterne ikke op om. Vi har et internationalt ansvar, og det står vi ved, for det er vigtigt for Danmark, at vi indgår i en stærk international retsorden. Dertil skal dog tilføjes, at vi i Moderaterne er enige med forslagsstillerne i, at det skal have konsekvenser, når udlændinge bryder vores lovgivning. Vi kan og skal ikke acceptere, at kriminelle udlændinge gør sig skyldige i forskellige former for alvorlig kriminalitet, som ofte har store konsekvenser for tilfældige ordentlige og lovlydige borgere i samfundet.

Vi går ind for en stram udlændingepolitik. Det gælder også på dette område. Derfor støtter vi også op om, at udlændinge udvises i videst muligt omfang, på betingelse af at vi overholder internationale forpligtelser. Dem vil vi ikke gå på kompromis med. Derfor støtter Moderaterne ikke op om beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Beslutningsforslaget her, som er fremsat af Nye Borgerlige og så senere optaget af DF, tager udgangspunkt i problemet med kriminelle udlændinge, der trods flere domme fortsat ikke bliver udvist. Jeg tror, at vi er mange i salen, der kan nikke genkendende til, at vi har integrationsproblemer; statistisk set er der en høj procent af ikkevestlige indvandrere, som begår kriminalitet. Jeg tror, at der, hvor der kommer grus i maskineriet, er måden, vi tilgår det spørgsmål på.

SF var blandt nogle af de første partier i Folketinget, der tog initiativ til stramninger i slipstrømmen af Institut for Menneskerettigheders rapport om, at de danske domstole afsagde færre udvisningsdomme over kriminelle, end de kunne. Det gjorde vi, fordi vi grundlæggende mener, at det i en tid, hvor så mange har akut behov for genbosættelse i Danmark, kun er fair, at pladsen ikke går til folk, der vender fællesskabet ryggen. Men det skal selvfølgelig ske inden for rammerne af de minimumsrettigheder, som vi har besluttet at alle mennesker skal nyde godt af, uanset hvem de er, og uanset hvilke fejl de har begået.

Nye Borgerliges og DF's forslag her indbefatter, at vi smider noget af det allermest dyrebare retsgrundlag, som vi har, på gulvet, nemlig menneskerettighederne. Ganske vist skriver man så i bemærkningerne, kunne jeg læse, noget i retning af: Bare rolig, vi melder os ikke ud af dem, vi tilsidesætter dem bare i det her tilfælde. Men med den tilgang til lovgrundlaget kan det jo undre, at man overhovedet har valgt at deltage i politik på retsstatens præmisser; selvfølgelig kan vi ikke bare tilsidesætte internationale forpligtelser, som vi selv har skrevet under på, fordi de ikke lige passer os i det her øjeblik.

Der er nok ikke nogen, der vil blive overrasket over, at jeg ikke er enig med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti her. De partier ser utvivlsomt menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os, og der synes jeg, de tager gruelig fejl. Menneskerettighederne sætter os fri fra alskens overgreb fra både regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsbarre for, hvad vi kan blive udsat for ifølge loven.

Med den polemik overstået er SF sådan set åbne over for muligheden for at undersøge, om vi kan udvise flere, end tilfældet er i dag, efter de har begået grov kriminalitet. Vi tænker bare at gøre det inden for rammerne af de love, som Danmark har skrevet under på at overholde. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Peter Skaarup.

Tak for ordet. Lad mig starte med at understrege, at Danmarksdemokraterne deler forslagsstillernes ønske om og holdning til, at kriminelle udlændinge selvfølgelig ikke skal være i Danmark. Når man kommer til Danmark, skal det stå fuldstændig klart, at man skal bidrage til samfundet. Det kan være i form af at arbejde eller at uddanne sig med henblik på at arbejde, men man skal ikke ligge samfundet til last, og man skal bestemt ikke lave kriminalitet.

Derfor er det også fuldstændig grotesk, når udlændinge, der kommer til Danmark eller bor i Danmark, begår kriminalitet. Det kan ikke være rigtigt, at det er den måde, man ligesom siger tak for sit ophold på, altså at man laver kriminalitet i det land, der giver en husly. Så det skal vi selvfølgelig ikke tolerere under nogen omstændigheder. Vi mener helt overordnet set, at der skal sættes hårdt og konsekvent ind over for kriminelle udlændinge.

I dag er det sådan, at konventionerne, som vi har været inde på under debatten, i høj grad spænder ben for, at man kan gøre det rigtige i forhold til kriminelle udlændinge, eksempelvis bandemedlemmer, der på grund af konventionerne får lov til at blive hængende, selv om de faktisk ikke burde være her. Derfor er det klart, at der skal ske noget, og derfor er vi også tilhængere af det forslag, der er kommet fra Dansk Folkeparti her og tidligere fra Nye Borgerlige.

For som sagt skal kriminelle udlændinge selvfølgelig ikke have lov til at blive i Danmark, og vi vil være med til at gå til det yderste i forhold til konventionerne for at sikre, at kriminelle udlændinge bliver udvist. Vi mener ikke, man skal have ret til at opholde sig i Danmark, hvis man er dømt for alvorlig kriminalitet, så på den baggrund er vi positive over for forslaget, og vi vil meget gerne være med til at ændre og udfordre konventionerne, så det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Måske kunne ordføreren bare lige nikke, hvis jeg forstod det korrekt, for jeg er lidt nysgerrig efter at høre, om Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for det her forslag, eller om de kommer til at stemme imod. Kommer I til at stemme for?

Så er det ordføreren.

Som sagt er vi positive over for forslaget, fordi vi mener, det er nødvendigt, at der sker noget fra dansk side i forhold til at få udvist flere kriminelle udlændinge. Men det er også klart, som flere ordførere har været inde på, at der er nogle forhold omkring de internationale konventioner, som skal afklares. Så det skal holde sig inden for de internationale konventioner for at kunne gennemføres, og for at det er realistisk. Og det er vi nødt til at spørge mere ind til under udvalgsbehandlingen – altså hvordan regeringen helt præcis svarer på det.

Men altså, grundlæggende har vi den opfattelse, at forslagsstillerne har fat i den lange ende her og har fat i noget af det rigtige, og at vi er nødt til at stramme skruen over for kriminelle udlændinge, ikke mindst bandemedlemmer, som laver rigtig meget grov kriminalitet i Danmark.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det lyder jo godt, men konsekvensen af det, ordføreren siger, er, at man kommer til at stemme imod det her forslag, som handler om udvisning af kriminelle udlændinge. Og det må jeg sige skuffer mig dybt, for jeg troede, at Danmarksdemokraterne – i hvert fald i forhold til hvad de hævder udadtil – var et parti, der gik op i danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land. Men nu er der altså et meget konkret og simpelt forslag om udvisning af kriminelle udlændinge ved første dom, og det kommer Danmarksdemokraterne til at stemme imod, når det kommer til afstemning i Folketingssalen.

Ordføreren.

Altså, det synes jeg ikke jeg sagde i min tale, tværtimod talte jeg varmt for forslaget. Så det virker lidt, som om spørgeren ikke helt følger med i, hvad der bliver sagt her.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen.

Udlændinge, der begår kriminalitet, skal så vidt muligt udvises. Det er også Liberal Alliances holdning. Men det er jo således, at anklagemyndigheden i forvejen forsøger at opnå udvisning i forhold til kriminelle udlændinge i så høj grad som overhovedet muligt. Hvis de kan rejse påstanden om udvisning, skal de forsøge at gøre det i retten. Det er også således, at vi mener, at der skal være proportionalitet i vores strafferetlige system og domstolssystem, og derfor mener vi også, at det må være op til vores retsvæsen at sørge for at få de her udvisninger klaret inden for de rammer, som ligger nu.

Vi kan altså ikke støtte det her forslag. Vi støtter intentionen, men reglerne er altså så hårde, som de kan blive inden for konventionerne og inden for de systemer, som vi ser på nu. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg ærgrer mig over, at Liberal Alliance ikke støtter det her forslag. For det er jo fuldstændig rigtigt, at mulighederne inden for rammerne af konventionerne er mere eller mindre opbrugte. Men vi ser bare gang på gang sager, hvor kriminelle udlændinge begår meget, meget grove overfald, voldtægter, røverier og andet ude i det danske samfund, og de ikke bliver udvist, netop på grund af de internationale konventioner. Der havde jeg da håbet, at Liberal Alliance – hvad skal man sige – så Danmark som en nationalstat, hvor det først og fremmest handlede om danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land og ikke internationale konventionshensyn.

Ordføreren.

Vi må jo sige, at det, vi står over for, netop er den her kombination af forskellige ting. Jeg har stor sympati over for regeringens forslag om at forsøge at gøre noget ved det ved at få ændret konventionerne og måske også få rykket på, hvordan de kan forstås og tolkes. Men som det er nu, står vi altså på ryggen af det arbejde. Det er den ene ting.

Den anden ting er jo, at vi også kan kigge på, hvordan det faktisk går med de her udvisningssager. For flere bliver trods alt også udvist, og nu er det jo ikke i så lang tid, reglerne har været således, at man skal søge at opnå udvisning alle de steder, hvor man kan forsøge at opnå det. Der ser jeg jo faktisk frem til at se, hvad resultatet af det er, som tiden går.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg kan i hvert fald konstatere på min indbakke, hvor borgere jævnligt skriver til mig om nye sager, hvori der falder dom på ugentlig basis, at der igen og igen er kriminelle udlændinge, som begår yderst grov personfarlig kriminalitet, og som ikke bliver udvist. Nogle har sågar fået tre advarsler om udvisning og to betingede udvisningsdomme. Altså, det er jo at foregøgle danskerne en udvisningspraksis, som grundlæggende ikke er til stede.

Ordføreren.

Jamen et forslag til ordføreren kunne jo være, at vi, i forbindelse med at Retsudvalget er på vej ud at kigge på forskellige retssager, så kunne tage ud og kigge på en reel og konkret udvisningssag en dag. Hvis hr. Mikkel Bjørn vil tage mig i hånden og gå med ud i den skønne danske natur og kigge på en udvisningssag ved en dansk domstol, så kan vi tage en snak om, hvordan man eventuelt kunne gøre det.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. I Det Konservative Folkeparti går vi ind for at leve op til de konventioner, som vi har forpligtet os til. Vi vil meget gerne bidrage til at sikre flere udvisninger. For kriminelle udlændinge er ikke velkomne i Danmark, men vi anerkender, at det skal ske inden for rammerne af konventionerne, og derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Som forslagsstillerne i Dansk Folkeparti er så venlige at gøre opmærksom på i det her beslutningsforslag, er det sådan her – og nu læser jeg op af bemærkningerne i forslaget:

»Beslutningsforslaget forudsætter ikke, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Beslutningsforslaget forudsætter, at det ved lov besluttes at fravige Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.«

Da selv Dansk Folkeparti er enige i, at en gennemførsel af et sådant lovforslag vil være direkte i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det jo ikke noget, som jeg behøver at bruge mere taletid på her i dag. Jeg vil dog sige til Dansk Folkeparti, at jeg sætter pris på, at man i sidste uge fremsatte et mere ærligt beslutningsforslag om, at vi helt skulle ud af konventionerne. Måske er det 14 dage siden, måske var det i sidste uge. Det kan jeg ikke helt huske, men det synes jeg er mere ærligt end at fremsætte sådan nogle forslag her, som man godt ved ikke rigtig kan lade sig gøre. Men lad nu det ligge.

Når vi som land har tiltrådt konventionen, har vi jo gjort det, fordi vi er enige i, at menneskerettigheder gælder for alle, også for dem, vi ikke kan lide. Og det er netop essensen af rettigheder, altså at de gælder for os alle sammen. Det er ikke noget, man kan vælge til eller fra efter forgodtbefindende, og derfor kan det jo undre, at et demokratisk parti vælger at fremsætte et forslag, vel vidende at det kan være i strid med helt grundlæggende rettigheder.

Menneskerettighederne er ikke et eller andet tilfældigt projekt, som handler om at gøre livet surt eller besværligt for os herinde på Christiansborg. Det kunne man jo ellers godt komme til at tro, når man sådan har lyttet til debatten. Menneskerettighederne er en absolut minimumsgrænse for, hvordan man fra statens side kan tillade sig at behandle mennesker i vores samfund.

Det er altså et minimum og ikke et maksimum. Jeg har sagt det mange gange før, også fra den her talerstol: Det handler ikke om at gå til kanten af konventionerne; det handler om at stå på skuldrene af konventionerne.

Man kan spørge lidt polemisk, om det næste fra Dansk Folkeparti bliver, at vi skal ændre grundloven, da den jo giver mulighed for at få dansk statsborgerskab, eller om vi bare helt skal fjerne muligheden fra andre mennesker for at få dansk statsborgerskab. Det forslag kan man jo også bare fremsætte, og så kan man beslutte at fravige grundloven der.

Jeg skal da også bare lige for en sikkerheds skyld understrege heroppefra, at det ikke var ment som en inspiration, men mere som en tanke. For jeg tænker, at det forslag kunne man da lige så godt fremsætte i Dansk Folkeparti. Nu har man jo for nylig lagt et forslag frem om, at vi bare skal træde ud af konventionerne. Det mener vi ikke i Enhedslisten.

Jeg synes bare, at det er så afgørende at huske det her med, at rettigheder gælder for os alle sammen, også for dem, vi ikke kan lide. Og det tænker jeg også at man er enig i i Dansk Folkeparti, fordi man jo i alle mulige andre sammenhænge også slår sig op på, at folk skal have ret til alle mulige ting, og noget af det er fæstet i dansk lov, noget af det er i menneskerettighedskonventionen, og noget af det er i grundloven.

Men menneskerettighedskonventionen er jo også noget, vi har besluttet herinde i Folketinget at vi gerne vil bakke op om, og derfor mener jeg ikke, at man kan fremsætte det her beslutningsforslag. Det er selvfølgelig den demokratiske ret, man har i Dansk Folkeparti, men Enhedslisten kan i hvert fald ikke støtte det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg synes da, det er meget yndigt at høre fru Rosa Lund forsvare de grundlæggende rettigheder for kriminelle, voldtægtsforbrydere, serieforbrydere, overfaldsmænd osv. Jeg må bare sige, at i Dansk Folkeparti er vi mere optaget af de grundlæggende rettigheder for danskere, eksempelvis i forhold til tryghed i deres eget land. Det er retten til at gå på gaden uden at frygte at blive overfaldet, retten for piger til at gå sent hjem om aftenen uden frygten for at blive voldtaget. Det er sådan set de rettigheder, vi er mest optaget af, altså retten for danskere til at være trygge og sikre i deres eget land. Det er de rettigheder, som ordførerens parti er på kant med, når hun forsvarer internationale konventioner, der slår ring om kriminelle gang på gang.

Ordføreren.

Yndigt ligefrem? Den var ny. Jeg vil bare minde hr. Mikkel Bjørn om – og det kan være, at det her kommer som en kæmpe overraskelse – at danskere også begår kriminalitet, desværre. Det ville da være skønt, hvis vi boede i et land, hvor folk, der var født her, aldrig begik kriminalitet, aldrig begik voldtægt eller aldrig begik mord. Men hr. Mikkel Bjørn ved lige såvel som jeg, at det ikke er tilfældet. Derfor er mit ærinde på den her talerstol ikke at forsvare nogen som helst kriminelle. Det er at forsvare grundlæggende rettigheder, som gælder for mig, og som gælder for ordføreren selv.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er da fuldstændig rigtigt, at der også er danskere, der begår kriminalitet. Men jeg vil da anbefale ordføreren at kigge lidt ned i statistikkerne, hvor vi kan se en uproportionelt meget, meget stor overrepræsentation for visse grupper, særlig folk fra Mellemøsten og Nordafrika. Det kunne da være interessant at høre ordføreren kommentere på det.

Ordføreren.

Det synes jeg bestemt også er vældig interessant, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten er meget, meget uenige i den integrationspolitik, der er blevet ført i det her land de sidste 30 år, hvor det jo er hr. Mikkel Bjørns eget parti, der har svinget taktstokken. Så jeg må bare sige, at man ikke kan lægge det over på venstrefløjen eller Enhedslisten, at integrationspolitikken har slået fejl. Det gør da også ondt at stå heroppe og indrømme, at vi ikke har haft den magt. Det ville jeg da ønske at vi havde. Men det har vi ikke haft.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg holdt jo et længere forsvar for menneskerettighederne i tidligere ordførertaler her i aften. Derfor vil jeg til denne blot sige, at Radikale Venstre støtter domstolenes uafhængighed. Vi går ind for internationale konventioner og menneskerettigheder. Vi ønsker endda at styrke menneskerettighederne i verden, og vi mener, at den kamp starter i Danmark. Derfor er vi imod beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det borger jo altid for, at det er et godt beslutningsforslag, man har fremsat, når Radikale Venstre er imod. Jeg vil egentlig bare sige, at ordføreren jo tidligere sagde det her med, at hvis Dansk Folkepartis politik bliver vedtaget, vil det i virkeligheden føre til flere flygtninge. Altså, nu står ordføreren for Radikale Venstre her og forsvarer kriminelle udlændinges rettigheder i Danmark. Jeg synes jo igen, at det vidner om, at Radikale Venstre generelt helt principielt i alle udlændingespørgsmål står for en linje, der forsvarer en meget lempelig position, som betyder, at langt flere mennesker får mulighed for at komme hertil, sågar kriminelle, overfaldsmænd, voldtægtsforbrydere og andre.

Ordføreren.

Jeg mindes ikke, at jeg i min ganske korte ordførertale forsvarede nogen som helst kriminelle voldtægtsforbrydere. Jeg anførte den stilfærdige pointe, at Radikale Venstre er stærke tilhængere af menneskerettighederne. Det er den grundlæggende, fundamentale og helt unikke idé om, at hvert eneste menneske har ret til et liv i frihed med lighed, værdighed og samme rettigheder. Det er den idé, som vi har bygget vores samfund på. Den står vi bag, og det beslutningsforslag her vil være i strid med de menneskerettigheder, som vi har fået etableret siden anden verdenskrigs rædsler. Af den grund er vi stærkt imod et sådant beslutningsforslag og ønsker at styrke vores kamp for menneskerettigheder i verden, og det starter lige her.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning? Da det ikke er tilfældet, siger vi tak til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt for Alternativet.

Tak. Vi skal ikke i Danmark forsømme vores internationale forpligtelser over for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på grund af frygt og skræmmebilleder. Faktum er, at 10,3 pct. af den danske befolkning ikke har dansk statsborgerskab. Kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene har dansk statsborgerskab. Det er helt urimeligt, at så stor en persongruppe, hvoraf mange er født og opvokset i Danmark, skal frygte at blive udvist af Danmark på grund af f.eks. et butikstyveri begået i teenageårene eller en fartbøde. Alternativet er imod forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til Alternativet for ordførertalen. Jeg bed bare mærke i, at Alternativet ser det som et problem, at en del udlændinge i Danmark ikke har dansk statsborgerskab. Men hvad kunne Alternativet tænke sig at gøre ved den sag? Er det rimeligste ikke, at hvis man ikke har dansk statsborgerskab og gerne vil have de rettigheder, der er forbundet med at være dansk statsborger, så søger man om at blive det og opfylder de krav, som det vil medføre?

Ordføreren.

Jo, det er jo sådan, det fungerer. Vi ønsker så i Alternativet at lempe – lidt meget, vil nogle sige – på de krav, der er, til at få dansk statsborgerskab og også permanent opholdstilladelse for dens sags skyld.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, og det er jo fair nok, at man kan have det politiske synspunkt, at man gerne vil lempe vilkårene for at få statsborgerskab. Men uanset at vilkårene blev lempet – jeg er ikke sikker på, der ville være flertal for det i Folketinget, men lad os så sige, at de blev lempet lidt – er det så ikke rigtigt, at man består kravene til, hvad det vil sige at være dansk statsborger? Altså, det er jo ikke en gavebod, vi taler om, hvor man bare skal have det foræret, uden at der er nogle krav til, hvordan man bliver statsborger.

Ordføreren.

Det er korrekt, at det ikke er en gavebod. Statsborgerskab er heller ikke noget, man skal trække i en automat ved grænsen, som mange politikere på den her side af salen tit plejer at sige, og det er heller ikke Alternativets politik. Der skal være nogle krav. Vi synes bare, de er for høje. Når jeg nævner statsborgerskab i den her tale, er det jo, fordi det er dem, der ikke har statsborgerskab, det her ville kunne gå ud over – altså at man kunne blive udvist.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

En sen forårsaften blev en ung dansk kvinde tævet, ydmyget og voldtaget af en 17-årig seriekriminel somalisk statsborger. Den somaliske voldtægtsmand blev dømt, men han blev ikke udvist. Han fik bare endnu en advarsel, den fjerde af slagsen, fordi det med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, måtte man forstå. Hverken første, anden, tredje eller fjerde gang blev han udvist for sin kriminalitet, og faktisk er det sådan, at ud af 3.820 udlændinge, der i 2019 modtog en dom til frihedsstraf, blev kun 140 udvist for bestandig, og kun 30 ud af de 140 er registreret som udrejst. Det er en hån mod ofrene. Hvordan kan det være kommet så vidt?

Hensynet til kriminelle udlændinge tilsidesætter fuldstændig hensynet til danskernes sikkerhed og frihed. Langt væk fra de danske ofre sidder der i Strasbourg 47 dommere, som har videreudviklet og fortolket menneskerettighedskonventionen efter forgodtbefindende. Det, der følger af loven i dag, er ikke, hvad der står i menneskerettighedskonventionen. Det er tværtimod det, som aktivistiske dommere gerne ville have der skulle stå. Menneskerettighedsdomstolen har fastlagt, at der lægges vægt på gerningsmandens tilhørsforhold til Danmark, gerningsmandens tilknytning til sit hjemland og forbrydelsens grovhed. For den unge kvinde betød det, at hun blev tæsket, ydmyget og voldtaget af en somalier på den københavnske Vestegn. Det var ikke sket, hvis gerningsmanden var blevet udvist konsekvent og efter første dom. Politikerne sidder med ansvaret, fordi man i årtier har ført en forfejlet udlændingepolitik, fordi der ikke er grebet fat om nældens rod, og fordi udlændingepolitikken ikke er løst fra bunden. Når den somaliske voldtægtsmand igen kommer ud af fængslet, kan han atter tage ophold tæt på, hvor den unge kvinde, som han voldtog, bor. Resultatet bliver, at det er offeret, der risikerer at ende med at måtte flytte væk.

Menneskerettighedsdomstolen lægger stor vægt på retten til et privat- og familieliv, men åbenbart ikke, når det gælder danske ofre for udlændinges kriminalitet og hærgen. For hensynet til den udenlandske gerningsmand trumfer hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed. Love bliver ikke rimelige eller retfærdige af at blive kaldt en menneskeret. Lad mig give et eksempel mere. I en dom fra Vestre Landsret undgik en 42-årig palæstinenser udvisning, selv om han blev idømt 6 års fængsel for gennem længere tid at have begået grove seksualforbrydelser. Hvorfor blev han ikke udvist? Det blev han ikke, fordi det ville stride imod hensynet til hans syv mindreårige børn, som han alene havde forældreretten over. Der er bare ét problem, et stort problem. Palæstinenseren var dømt for at have voldtaget sine egne to døtre, den ene, fra hun var 6 år, til hun var ca. 12 år. Enhver burde kunne sige sig selv, at det er sindssygt at forhindre udvisningen af en pædofil, incestdømt udlænding ved at vise hensyn til hans mindreårige børn, altså hans ret til et privat- og familieliv.

For os i Nye Borgerlige er hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed vigtigere end hensynet til kriminelle udlændinge og forældede konventioner. Men når vi står her i dag, er det jo ikke, fordi vi beder Folketinget om at opsige nogen konventioner. Vi, der støtter forslaget, beder Folketinget om at støtte, at Danmark ikke skal følge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i udvisningsspørgsmål. Alt, hvad det kræver, er, at vi beslutter, at det af lovens bemærkninger skal fremgå, at domstolene ikke skal lægge den til grund i udvisningsspørgsmål. Konsekvensen vil alene være politisk, og den konsekvens kan og må politikerne tage. Alternativet er langt, langt værre. Vi kan ikke acceptere og vi skal ikke acceptere kriminelle udlændinges hærgen i Danmark. Det skal stoppes. Kriminelle udlændinge skal fanges, de skal dømmes, og så skal de udvises. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, og jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom – ja, det burde være sund fornuft. Mit hjerte bløder, når jeg hver eneste uge kan læse om nye uhyrlige sager, hvor kriminelle udlændinge, der i flere tilfælde har voldtaget, overfaldet og ydmyget sagesløse borgere, alligevel ikke udvises af Danmark.

Nogle få overskrifter fra den seneste tid lyder f.eks.: Skulle bare hente pizza, men blev skubbet ind i en gyde, tæsket og stukket med kniv. En anden lyder: Tiltalt for brutale voldtægter af to kvinder ved kollegie. Og en sidste lyder: 60 dages betinget fængsel til fire personer for et overfald begået mod en 21-årig på Vanløse Station, der blev slået bevidstløs, sparket i ansigtet og flækkede flere tænder.

En anden udlænding, Mohamed Jama Muse, fik dansk indfødsret – statsborgerskab – på et lovforslag fremsat af daværende integrationsminister fru Inger Støjberg i december 2015. I tirsdags blev han idømt 10 års fængsel for at have sendt sine børn på koranskole i Somalia, hvor de blev mishandlet, hans 12-årige datter blev omskåret og siden solgt som sexslave af sin far på et somalisk slavemarked og forsøgt bortgiftet til en 75-årig somalisk mand, og det er endda en af de udlændinge, som Folketinget har vurderet som værdige til at modtage et dansk statsborgerskab. Og der er tifold så mange, der ikke er danske statsborgere, og som dette på trods ikke udvises, når de gang på gang begår personfarlig grov kriminalitet. Bandemedlemmet Asad Ali Osman blev jo dømt for at påkøre en mand med vilje ved Lidl. Han har undervejs i sit kriminelle liv her i Danmark fået to advarsler om udvisning og tre betingede udvisningsdomme.

Nogle ordførere vil formentlig undervejs i denne debat have påstået, at der allerede er lovgivning til stede, der udviser kriminelle udlændinge. Men sådanne påstande er alene et røgslør med det formål at foregøgle over for de danske borgere og vores retssystem, at der vil ske udvisning ved grov og i mange tilfælde gentagen personfarlig kriminalitet, når der i realiteten intet sker. Vi har ikke brug for advarsler om udvisning og betingede udvisninger, vi har brug for konsekvente udvisninger af udlændinge hertillands, der er kommet her som gæster, men som udviser alt andet end taknemlighed over for det forhold. Inviterede jeg gæster ind i mit hjem, der siden ødelagde mine ting, blev voldelige eller angreb min kæreste eller min familie, så ville jeg da hurtigt og konsekvent bede dem om at gå.

Vi ønsker at gøre det klart, at danske borgeres ret til at være i sikkerhed i deres eget land ikke skal krænkes af urimelige privilegier, som vi hovedløst giver til kriminelle udlændinge. Samtidig ønsker vi at understrege, at dette forslag ikke forudsætter, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men derimod blot, at dansk lovgivning skal rangere højest, når hensynet til danskernes sikkerhed og ofrenes tarv kræver det. Udvisningsreglerne i Danmark fører til, at kriminelle udlændinge forbliver i Danmark, og det er helt uacceptabelt. Når kriminelle udlændinge får lov at blive, skabes der en evigt voksende kreds af ofre, som kunne have været undgået, hvis vi som politikere tog ansvar for situationen og handlede.

Jeg beder alle partier og ordførere om at tage stilling til dette forslag med den største alvor og ansvarlighed. Det handler om vores landsmænds og -kvinders tryghed og sikkerhed. Hverken danskerne, de unødvendige ofre eller de lovlydige udlændinge, der vil Danmark, kan være tjent med, at kriminelle udlændinge ikke udvises konsekvent og efter første dom. Jeg håber på partiernes opbakning, og jeg siger tak for debatten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Vi støtter selvfølgelig forslaget. Men der var et enkelt punkt i ordførerens tale, som jeg bed mærke i. Ordføreren refererede til en sag om en Mohamed, som havde fået statsborgerskab i Danmark i 2015. Er det korrekt?

Ja, der var en Mohamed, som har fået statsborgerskab på et lovforslag fremsat af den daværende integrationsminister.

Fru Pernille Vermund.

Kan det passe, at Dansk Folkeparti stemte for tildelingen af statsborgerskab til udlændinge i 2015?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at tro det, men jeg har ikke kigget på stemmelisterne inden den her debat. Det må jeg ærligt indrømme.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.