Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 22:

Forslag til folketingsbeslutning om indtægtsregulering af bøder.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.01.2023).

Ønsker ordføreren at begrunde forslaget? Det ønsker ordføreren ikke.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for ordet, og tak også til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Lad mig starte med at sige, at jeg godt kan forstå ønsket om, at bøder skal føles lige hårde, uanset hvem man er. Det må aldrig kunne betale sig at bryde loven. Når det er sagt, mener jeg imidlertid, at det allerede inden for rammerne af det bødesystem, vi har i dag, er muligt at tage hensyn både til den dømtes økonomiske formåen og til den økonomiske fordel, som er opnået eller tilsigtet med lovovertrædelsen.

I Danmark har vi to bødeformer: de såkaldte dagbøder og sumbøder. I sager om overtrædelse af straffeloven fastsættes bøder, der idømmes af retten, som udgangspunkt som dagbøder. Størrelsen af den enkelte dagbod afgøres af retten og fastsættes til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt. Der bør dog ved beløbets fastsættelse tages hensyn til pågældendes livsvilkår, herunder vedkommendes formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen. Antallet af dagbøder bestemmes af lovovertrædelsens beskaffenhed og grovhed. Formålet med dagbødesystemet i straffeloven er netop, at bøden på den ene side skal være følelig som straf og på den anden side ikke bliver større, end at bøden normalt kan betales. Indtægtsbaserede bøder er således allerede kendt fra dagbødesystemet i straffeloven.

Sumbøder anvendes ved alle bøder, der udstedes for overtrædelser af særlovgivning, f.eks. skattelovgivningen. Sumbøder anvendes også ved bødeforelæg udstedt af en administrativ myndighed, f.eks. politiet. Sumbøder bliver fastsat som et absolut pengebeløb. Ifølge straffeloven skal der ved fastlæggelsen af sumbøder tages hensyn til den skyldiges betalingsevne, fortjeneste eller besparelse. Fastsættelse skal dog også ske inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og oplysningerne om gerningspersonen tillader. Det indebærer i praksis, at der for en række mere almindeligt forekommende kriminalitetstyper oftest anvendes mere standardiserede bødetakster, eksempelvis ved butikstyveri eller narkotikakriminalitet.

På visse områder i særlovgivningen er der hjemmel til indtægtsbaserede bøder for grovere overtrædelser. Det er eksempelvis tilfældet for spirituskørsel, narkokørsel og anden kørsel under påvirkning samt kørsel i frakendelsestiden. Derudover tager anklagemyndigheden generelt hensyn til, om den tiltalte er under 18 år eller har en særlig lav indtægt, når der nedlægges påstand om bødens størrelse.

I den erhvervsrettede lovgivning er der allerede på nogle områder indført omsætningsbaserede bødeniveauer baseret på EU-retlige krav. Det indebærer, at overtrædelser eksempelvis som minimum eller maksimum skal kunne straffes med en bestemt promille eller procent af virksomhedens omsætning. Det gælder eksempelvis, hvis en virksomhed overtræder databeskyttelsesretlige regler. Det følger af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om udmåling af bøder, at bødens størrelse kan beregnes på baggrund af dels overtrædelsens karakter, dels virksomhedens omsætning.

Som et andet eksempel kan nævnes konkurrenceretten, hvor bøden for en virksomheds overtrædelse af konkurrenceloven også udmåles ud fra lovovertrædelsens grovhed og varighed og virksomhedens omsætning. Hertil kommer, at der efter straffeloven skal ske konfiskation af det udbytte, som den dømte har haft af det strafbare forhold. Vores nuværende bødesystem giver således allerede i vid udstrækning mulighed for at graduere bødens størrelse ud fra den enkeltes situation og virksomheders opnåede eller tilsigtede fortjeneste.

En ordning, hvor bøder generelt er indkomstregulerede, vil forudsætte, at der i alle sager indhentes oplysninger om den sigtedes indkomstforhold, hvilket ikke sker i dag. Det kan medføre en betydelig forøgelse af bl.a. politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourceforbrug ved behandling af sager, navnlig ved mindre forseelser, der i dag kan afgøres udenretligt og på stedet ved udstedelse af bødeforelæg af politiet.

Rigsadvokaten har oplyst, at en generel indførelse af indtægtsregulerede bøder vil gøre bødeprocessen mere krævende, da der skal indhentes yderligere oplysninger. I forhold til den enkelte sag vil indhentelse af oplysninger og udpegning af en indtægtsbestemt bøde ikke nødvendigvis kræve mange ekstra ressourcer i sig selv. Men på grund af det enorme volumen af bødesager vil selv lidt ekstra arbejde i den enkelte sag samlet set kunne have stor betydning for sagsbehandlingstiderne og medføre væsentlige merudgifter for politiet og anklagemyndigheden. Derudover må det forventes, at sagsbehandlingstiden ved domstolene kan blive forlænget som følge af yderligere bevisførelse om indtægtsforhold.

Det må derudover forventes, at der kan ske en stigning i antallet af bødestraffesager ved domstolene som følge af, at gerningspersoner med høj indkomst vil kunne imødese en væsentlig højere bødestraf end normalt. Et indtægtsreguleret bødesystem vil således kunne være meget administrativt byrdefuldt og omkostningstungt for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Hvis man vil lave en generel indtægtsregulering af bøder, bør det ske på baggrund af en grundig analyse, og et sådant analysearbejde bør efter min opfattelse i givet fald foretages af Straffelovrådet. Jeg ser imidlertid ikke behov for at iværksætte et sådant arbejde på nuværende tidspunkt, da det nuværende system allerede giver mulighed for at tage hensyn til den dømtes økonomiske formåen og den økonomiske fordel ved forbrydelsen. Desuden står Straffelovrådet foran et stort kommissorium om sanktionsformer i dansk ret, der bl.a. er en del af regeringens videre arbejde med strafreformen. Det er forventningen, at rådet bl.a. skal se på, om vi har de rigtige sanktionsmuligheder til rådighed, og om vi kan bruge de eksisterende sanktioner bedre.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Indtægtsregulering af bøder er dog noget, som Justitsministeriet løbende vil have fokus på, og jeg vil ikke afvise, at det kan være relevant at se på skærpelser. I den forbindelse vil de gode tanker i beslutningsforslaget indgå. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er en lille smule skuffet. For sidst jeg havde forslaget oppe – og jeg skal heller ikke lægge skjul på, at det her jo er en gentagelse – var det justitsministerens chef, statsministeren, som var justitsminister på daværende tidspunkt, og hun var en hel del mere positiv over for forslaget. Faktisk sagde hun, at det ville hun gerne kigge nærmere på. Det kunne bare ikke blive på det tidspunkt, for da havde Straffelovrådet en masse ting at gøre. Så det blev sådan udskudt til lidt senere, og så kom der som bekendt et valg.

Kan ministeren fortælle, hvad der er sket i mellemtiden, siden man tilsyneladende er blevet noget mere forbeholden og lunken over for det her forslag, som den daværende justitsminister ellers syntes var et godt forslag for 5-6 år siden?

Ministeren.

Det må vel næsten være lidt mere end 5-6 år siden, så vidt jeg lige kan regne ud, for det må jo have været i 2014, at beslutningsforslaget var oppe. Så det er næsten 10 år siden. Sådan kan man også udlægge det.

Jeg tror helt grundlæggende, med forbehold for at jeg ikke har været inde at læse referatet af den debat, der var dengang, at de argumenter, jeg fremfører i dag, jo kredser meget om den i øvrigt meget alvorlige situation, som jeg ved at ordføreren også selv er meget optaget af, nemlig at vi har meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene, og at vi i forvejen har udfordringer hos en række af vores afgørende myndigheder i hele straffesagskæden, som er bebyrdet med enormt administrativt tunge opgaver.

Selv om grundidéen – det er jo også det, jeg siger – sådan set er noget, jeg grundlæggende godt kan lide, så har vi allerede de muligheder i dag, og hvis man vil gøre det, som ordføreren lægger op til i beslutningsforslaget, så ville det være administrativt og økonomisk meget omkostningstungt sammenholdt med det, man gør i dag.

Spørgeren.

Jeg tror sådan set også, der var mange udfordringer, dengang forslaget først var oppe at vende, og det kan jo ikke sådan blive ved med at være et figenblad for ikke at kigge på det her. Jeg kan bare konstatere, at justitsministeren og Socialdemokratiet åbenbart har ændret holdning til det her. Det er sådan set fair nok.

Så derfor vil jeg prøve med et andet spørgsmål: Mener ministeren, at bøder skal være præventive? For at være det må de jo nødvendigvis også være forskelligt indrettet. Eller er bøder for ministeren bare noget, man bruger til at indkassere penge til statskassen? For det er jo sådan set alternativet, når man bare fastsætter et almindeligt beløb. Tak.

Tak for det. Ministeren.

Jeg synes generelt ikke, at bøder skal være en indtægtskilde. Allerhelst vil vi gerne undgå at udskrive bøder. Vi ønsker jo, at folk skal overholde de fælles regler, vi har, uanset om det er særlovgivning eller straffelovgivning. Derfor må det optimale mål jo være, at vi en eller anden dag ikke udskriver nogen bøder, fordi alle opfører sig, som de skal. Så god er verden trods alt ikke. Og når nu det er, som det er, så synes jeg, at bøder skal virke præventivt, men de er jo også et meget effektivt straffemiddel, som gør, at man i sin videre færd forhåbentlig husker på, at det kan være dyrt enten at parkere bilen det forkerte sted eller for den sags skyld at køre for stærkt på motorvejen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det den næste ordfører, som er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at vi skal have et bødesystem, som i højere grad afhænger af folks indtjening. Jeg synes sådan set, at intentionen er rigtig god. Det kan bestemt være fornuftigt at tage højde for en borgers økonomiske formåen, når man skal vurdere, hvilket niveau en bøde skal ligge på. Derfor er det også noget, som man allerede gør i dag. Som vi lige har hørt justitsministeren redegøre for, er det allerede inden for de nuværende rammer i vid udstrækning muligt at tage hensyn både til den dømtes økonomiske formåen og til de økonomiske fordele ved lovovertrædelsen.

Men det, som forslagsstillerne lægger op til her, er, at man i endnu højere grad gør vores bødesystem indtægtsafhængigt. Det er jo en meget stor opgave, som uundgåeligt vil komme til at medføre betydelige administrative omkostninger for de i forvejen pressede myndigheder i vores straffesagskæde. Så selv om intentionen er god, synes vi ikke, at der skal sættes gang i et så omfattende og omkostningstungt arbejde, særlig taget i betragtning at det nuværende system allerede i vid udstrækning giver mulighed for at tage de nødvendige hensyn. På den baggrund støtter vi ikke forslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan forstå på justitsministeren, at det i hvert fald er hans opfattelse, at bøder skal virke præventivt, og jeg går ud fra, at det derfor også er Socialdemokratiets retsordførers opfattelse, at de skal være det.

Mener ordføreren, at en bøde på 2.000 kr. betyder det samme for en person, som er HK-ansat og måske har 20.000 kr. i løn om måneden, som det gør for en, som måske har 40.000, 50.000, 60.000 kr. om måneden? Altså, er der ikke en risiko for, at bøden ikke virker lige så præventivt for den, som tjener rigtig, rigtig meget, som det gør for den, som har en meget lav indtægt, og hvor det vil sluge stort set hele rådighedsbeløbet? Giver det ikke en skævhed og ikke helt den samme præventive virkning?

Ordføreren.

Jeg anerkender sådan set, at det kan ramme folk forskelligt, afhængigt af hvad for en størrelse bøde som man får, og det er jo også derfor, at der allerede i lovgivningen i dag er forskellige muligheder for at lave indtægtsregulerede bøder, altså i forhold til hvor meget folk f.eks. får i indkomst.

Jeg tror også bare, jeg vil sige til ordføreren – og det var justitsministeren jo også lidt inde på før, og jeg ved også godt, at ordføreren er opmærksom på det – at det jo, hvis man skal ned i at kigge på hver enkelt persons indkomst og indtægt, så bliver et enormt stort stykke teknisk arbejde og en byrde, som vi skal lægge på en administration og på nogle domstole, som i forvejen er overbebyrdede og har rigeligt at se til. Så jeg synes ikke, det er en rigtig vej at gå, selv om jeg har sympati for ordføreren og for forslaget.

Spørgeren.

Jeg forstår sådan set godt argumentet om det administrativt tunge. Vi kan bare konstatere, at der er nogle andre lande, nemlig Finland og Sverige, som allerede gør det her, og hvor jeg ikke tror, det er så omkostningstungt. Og det skurrer lidt i mine ører, at ordføreren siger, at det her kan vi allerede.

Men har ordføreren en fornemmelse af, hvor stort omfanget af anvendelsen af dagbøder er? For mit indtryk er nemlig, at det ikke bliver brugt så meget, og derfor kunne det jo godt give mening at lave lige præcis den analyse, der viser, hvordan vi kan stramme op på det her, så bøderne bliver præventive.

Tak. Ordføreren.

Mit indtryk er, at domstolene bruger dagbøder i det omfang, som domstolene vurderer at det skal bruges, og det er jo op til dommerne at vurdere, om man skal bruge det, og hvordan man skal gøre det.

I forhold til de konkrete eksempler med Sverige og et land mere – jeg tror, det var Finland, som ordføreren sagde også gjorde det – så er det ikke nogle erfaringer, som jeg kender indgående. Men jeg vil også bare sige, at jeg generelt tror, at vi, når det kommer til vores skattesystem, så skal passe på med nødvendigvis at sammenligne det med, hvad andre lande gør, også selv om det er andre nordiske lande.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget vil forslagsstillerne pålægge regeringen at nedsætte et udvalg, der skal se på, hvordan man kan indføre et bødesystem, der i højere grad bygger på indtægtsregulering. Det er, som det også fremgår af den debat, der hidtil har været afviklet, et beslutningsforslag, som SF tidligere har fremsat.

Jeg tillod mig så at læse Venstres daværende ordfører, hr. Karsten Lauritzens, tale fra dengang, og vi mener det samme i Venstre, som vi gjorde i 2015, nemlig at vi egentlig synes, at vi har et ganske fornuftigt system i dag. For på udvalgte områder er der både muligheder og praksis for at differentiere i bødetaksten. Jeg tror, at et af de mest velkendte eksempler fra pressen og i offentligheden er, hvis man bliver dømt for spirituskørsel. Jeg husker i hvert fald som tidligere erhvervsordfører bestemmelsen om overtrædelse af GDPR-reglerne, hvor bøden kan stå i forhold til virksomhedernes omsætning. Dagbøder er også, som det også er fremgået af debatten indtil videre, et meget oplagt eksempel at nævne.

I Venstre ser vi en række udfordringer ved at indføre indtægtsregulerede bøder i yderligere omfang. Jeg kan nævne to eksempler, og der var lidt af det ene i det sidste spørgsmål, der blev stillet til den socialdemokratiske ordfører, nemlig om man skal gøre bødesystemet til en beskatning. Der må vi sige, at vi har et progressivt skattesystem, og hvis man indfører et indtægtsreguleret bødesystem, er det spørgsmålet, om man blander de to elementer sammen. Det tror jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt.

Jeg køber heller ikke helt præmissen om, at hvis man får en bøde på 1.000 kr. eller 2.000 kr., så gør det ikke ondt, hvis man har en høj indkomst, fordi man så ikke mærker det så hårdt. Jeg tror, de fleste danskere synes, det er ganske ærgerligt at få en fartbøde, måtte man køre for stærkt på vejene, uanset om ens indkomst er høj eller lav.

Så er der et lidt mere praktisk forhold, som jo også er fremgået af debatten, nemlig at det kan være et forslag, som vil gøre tingene mere bureaukratiske og bøvlede, hvis man skal til at indhente oplysninger om den sigtedes indtægtsforhold i alle bødesager. Et øget ressourceforbrug og forlængede sagsbehandlingstider er altså ikke, hvad vi har brug for i et i forvejen presset retssystem. Bare det at skulle lægge snittet for, hvor og hvornår man skulle lave den her indtægtsregulering, kunne jeg godt forestille mig kunne kræve betydelige ressourcer og en lang række politiske diskussioner.

Så fra Venstres side er budskabet det samme, som da forslaget blev behandlet i 2015, nemlig at vi anerkender, at der er de her muligheder i vores bødesystem i dag. Det synes vi er fornuftigt. Men vi har ikke ambitioner om at udvide det yderligere, så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i, at det ikke skal være en beskatning. Men det kommer til at virke lidt sådan, når vi bare er ligeglade med den præventive virkning, som jo helt ærligt må siges at være forskellig afhængigt af ens indkomst. En bøde vil for en med en lav indtægt jo betyde, at det har en meget, meget stor præventiv virkning, eller i hvert fald er tilskyndelsen til at gøre det samme igen nok noget mindre end for en, som tjener virkelig mange penge. Jeg synes jo, det bliver en beskatning, hvis det så bare er et ens beløb, hvor den ene kan trække lidt på skulderen og ja, tage det lidt som en afgift. Så er ordføreren enig med mig i, at man ikke bare skal kunne budgettere med en bøde, men at den faktisk skal virke præventivt?

Ordføreren.

Jeg synes, det ville være krænkende for min retsopfattelse, hvis man bare går og budgetterer med nogle bøder og mener, at det ikke har nogen konsekvens. Jeg mener, at vi har bøder, som har et præventivt element, og som betyder, at man får en straf, når man ikke overholder de fælles spilleregler. Og så er der nogle steder, hvor vi har tradition for at sige, at her er der så et indtægtselement, og det synes vi er fornuftigt med den udbredelse, vi har i øjeblikket. Man kunne også tage et andet eksempel, hvor man kan sige, at vi har den samme straf for den samme forbrydelse: Hvis man kører for stærkt og man får tre klip i kortet, er der jo også stor forskel på, hvordan det rammer en. Hvis man kører en søndagstur i ny og næ, har det ikke den store betydning, men er man dybt afhængig af sin bil i hverdagen, er der jo også en forskel, og jeg tror egentlig, at uanset hvad behovet er, er der jo ikke nogen, der er stolte af at få klip i kørekortet og have de omkostninger, der er forbundet med at erhverve sit kørekort igen.

Spørgeren har ikke trykket sig ind, men jeg går ud fra, at der kommer et spørgsmål mere. Ja, værsgo.

Ja, jeg vil gerne spørge igen. Jeg er glad for, at ordføreren siger, at man ikke skal budgettere med en bøde. Men er ordføreren ikke enig i, at risikoen er nærliggende, hvis det er, at man har en meget høj indtægt, mens tilskyndelsen til at overholde lovgivningen i hvert fald vil være højere, hvis man har en meget lav indtægt, fordi det jo betyder noget mere i budgettet? Jeg kan jo se, at ordføreren selv i forbindelse med ulovligt slik, tror jeg, har været ude at argumentere for, at man netop ikke skal kunne budgettere med en bøde, og at den derfor skal være høj. Men når den er højere for en part end for en anden, er der jo en risiko for, at det ikke helt virker præventivt – er der ikke det?

Ordføreren.

Altså, jeg tror simpelt hen ikke, at risikoen for at få en bøde på 1.000 kr. for at gå over for rødt gør, at der så er nogen, der tænker: Årh, jeg tjener så mange penge, pyt med det. Der vil jeg sige, at jeg tror, det har en effekt at få en bøde, og jeg tror i øvrigt også, at det har en effekt at blive taget af en politibetjent og få en omgang skældud og et bødeforelæg i hånden, så jeg køber det ikke helt. Altså, i forhold til bøder for eksempelvis ulovligt slik og ulovlig sodavand har vi jo et princip om, at jo flere gange man bliver taget, jo større bliver bøden, netop for at skærpe det, så folk, der ikke forstår det, bliver straffet hårdere, men det er så, uanset hvad omsætningen er.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det næste ordfører på talerstolen. Det er Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

I Moderaterne ser vi altid positivt på lovforslag, der er med til at udvikle vores straffe helt generelt. Dog kan vi i Moderaterne ikke støtte SF's forslag om indtægtsregulering af bøder. Lad mig forklare kort hvorfor.

I Danmark er vi alle lige for loven. Det er et sundt princip. Det betyder, at vi straffer lovovertrædere lige meget med respekt for den gældende lovgivning. Men forslaget her bryder med ligheden og straffer dermed hårdere, ikke på baggrund af lovovertrædelsen, men på baggrund af indtægten. Det synes vi ikke er retfærdigt.

I dag findes der allerede bestemmelser, der gør, at personer med lav indkomst kan søge nedsættelse af bødetaksten. Det betyder de facto, at folk med højere indkomst ikke er omfattet af de samme bestemmelser og derfor automatisk vil blive straffet hårdere. Trods det noble forslag må jeg sige, at vi i Moderaterne ikke støtter det her forslag. Desuden mener jeg, at vi på retsområdet har flere presserende sager, som jeg håber vi sammen med SF kan løse. Tak for ordet.

Selv tak. Spørgeren er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg hæftede mig ved det, der blev sagt om lighed for loven. Jeg synes netop, det er lighed for loven, hvis man rammes lige forskelligt, og det gør man jo ikke. Hvis man har en lav indtægt, rammes man hårdere af en bøde, end hvis man har en meget høj indtægt, og så har det jo ikke helt den samme betydning – men lad det ligge.

Mener ordføreren så også, at de regler, vi har for spritkørsel i dag, hvor man jo afleverer en månedsløn og dermed noget forskelligt, når man kører spritkørsel, så ikke er lighed for loven, og er det noget, som Moderaterne vil afskaffe?

Ordføreren.

Tak. Nej, lige nøjagtig på det punkt synes jeg og Moderaterne faktisk, at lovgivningen er meget fin. Og skærpelse af bødetakster på spritkørsel er ikke noget, vi på noget tidspunkt kommer til at snakke om.

Spørgeren.

Men så forstår jeg simpelt hen ikke argumentationen. Hvordan kan indtægtsregulering af bøder så ikke være lighed for loven? Ved spritkørsel betaler man jo også noget forskelligt, alt efter hvad man tjener. Hvis man tjener lidt, afleverer man ikke så meget, og hvis man tjener meget, afleverer man mere. Hvordan kan det så være lighed for loven? Jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen fra ordføreren.

Ordføreren.

Tak. Hvis vi sidder og siger, at lighed for loven er, at bøder er indtægtsreguleret, som er det, SF søger at få her, så er det ikke det samme som en spritdom. En spritdom er noget, du går ud og påvirker af dig selv. Det er din indtægt i ikke. Du kan selvfølgelig tage et andet job og få en højere løn. Men folk, der har lavere indtægt, kan selvfølgelig søge nedsættelse. Det kan man ikke, hvis man tjener mange penge.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg. Værsgo.

Tak for det. Vi er her i dag for at drøfte et forslag, der har stor betydning for vores retssystem. Forslaget drejer sig om at indføre en indtægtsregulering af bøder, hvilket vil sige, at bøderne skal afspejle den enkeltes indkomst. Dette forslag vil skabe en ulige behandling af vores borgere i vores samfund. Hvis man straffer to personer for den samme lovovertrædelse og den ene person tjener mere end den anden, vil den rigere person blive straffet hårdere, selv om lovovertrædelsen er den samme. Det vil sige, at bøderne ikke længere afspejler den faktiske lovovertrædelse, men den enkeltes indkomst. Straffen skal afspejle lovovertrædelsen, ikke indkomsten. Straffen for en lovovertrædelse bør være baseret på alvorligheden af lovovertrædelsen og ikke på en persons indkomst. Ved at differentiere bøderne efter indkomst fjerner vi fokus fra selve handlingen og dens konsekvenser.

Vi mener også, at dette forslag vil øge bureaukratiet og omkostningerne for både staten og borgerne. Det vil kræve, at myndighederne skal indsamle oplysninger om den enkeltes indkomst og administrere bødeudmålingen i overensstemmelse hermed. Det vil ikke blot kræve mere tid og flere ressourcer, men også krænke borgernes privatliv. Indtægtsregulering af bøder er ikke den rette tilgang til at opretholde et retfærdigt og ensartet straffesystem.

I stedet bør vi fortsætte med at arbejde for en retfærdig og ensartet anvendelse af loven for alle borgere uanset deres indkomst eller sociale status. Dette forslag underminerer princippet om, at loven skal være ens for alle. Uanset ens indkomst eller sociale status skal alle borgere og virksomheder have lige rettigheder og pligter i forhold til lovgivningen. Hvis vi begynder at differentiere bøder efter indkomst, vil det underminere denne grundlæggende værdi i vores retssystem. Forslaget er også et udtryk for, at man straffer succes. Indtægtsregulerede bøder straffer folk eller virksomheder for at have succes eller tjene mere. Det er bestemt ikke et incitament til at yde mere.

Af disse grunde mener vi, at indtægtsregulering af bøder er en dårlig idé. Vi skal i stedet arbejde for at sikre, at loven anvendes retfærdigt og ens for alle borgere i vores samfund. På den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte lovforslaget.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ordføreren siger, at det her forslag om indtægtsregulerede bøder gør op med, at vi har et retfærdigt og ensartet straffesystem. Betyder det så, at Danmarksdemokraterne aktivt arbejder for at afskaffe den lovgivning, vi har om spritkørsel, spritsejlads og narkokørsel, hvor man jo afleverer en månedsløn gange promillen? Der er det sådan, at hvis man ikke tjener så meget, afleverer man ikke så meget, og hvis man tjener mere, afleverer man mere, og det er jo, kan man sige, også en lidt uensartet udmåling af straffen. Så arbejder Danmarksdemokraterne for at afskaffe de regler?

Ordføreren.

Nej, det gør vi ikke. Jeg ved godt, at den findes i forvejen, og jeg tænker, at det er fint, at vi har den på det område. Jeg mener bare ikke, at den skal indføres på andre områder – også fordi det vil medføre yderligere bureaukrati og administration, når det skal håndteres.

Spørgeren.

Det er jo så fair nok, at man ikke er helt konsistent i argumentationen. Men kan ordføreren ikke godt se, at der er en sandsynlighed for, at en bøde vil virke meget mere præventivt i forhold til den, som ikke tjener så meget, mens den, som tjener rigtig meget, måske ikke ligefrem trækker på skulderen – det siger jeg ikke – men i hvert fald kan se det som en mulighed, at det kan man tillade sig, fordi det ikke gør et særlig stort indhug i ens rådighedsbeløb? Og dermed får straffen jo en lidt forskellig og uensartet virkning på de borgere, der rammes.

Ordføreren.

Nu snakker spørgeren meget om borgere, men som jeg har læst det, er det også meningen, at det skal omfatte virksomheder. Og jeg er bare bange for, at hvis det bliver indført, vil man begynde at spekulere i, når man laver årsregnskaber, om man kan rette op og ned på sit overskud, hvis man ved, at man har en eller anden verserende byggesag, som kunne udmønte sig i nogle bøder. Så jeg tror desværre ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Og så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. En skat er en bøde på at gøre noget godt, og en bøde er en skat på at gøre noget forkert eller skidt. Med en indtægtsregulering af bøder skal myndighederne jo også lave tilsyn med borgerens indtægt og formue selv i mindre sager. Det lyder til at være bureaukratisk og administrativt tungt og vil medføre, at borgeren kan blive gjort til en malkeko for staten i en retslig situation. Bøder har altså en sammenhæng med gerninger, og derfor er det nødvendigt, at vi vedligeholder det princip. Det vil også ramme usædvanlig skævt ved tilfældigheder. Den lille selvstændige med en lav indtægt, som måske har mange års underskud i sin forretning, vil i den situation jo ikke blive straffet særlig hårdt, men hvis der så en dag kommer succes og man får solgt forretningen, vil man det ene år, hvor man får solgt forretningen, have en meget høj indtægt og dermed blive straffet ekstremt hårdt i det ene år, på trods af at den indtægt reelt set skulle fordeles over mange års hårdt arbejde. Det vil betyde, at man dermed kan stå i en situation, hvor man straffes uretfærdigt hårdt af en bøde. Derfor er LA selvfølgelig imod et sådant forslag.

Tak til ordføreren. Der er lige kommet et enkelt ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil bare høre, hvor i forslaget der står noget om, at der ikke skal tages højde for, hvad man har tjent i andre år. Der står ikke noget om, hvordan vi skruer økonomien i det her forslag sammen. Til gengæld foreslår vi at nedsætte et udvalg, som skal kigge på, hvordan vi kan gøre det her hensigtsmæssigt. Så kunne det ikke være meget godt at få lidt mere viden og gøre sig klogere på det her system, som man åbenbart har i to lande, som vi sammenligner os med, nemlig Sverige og Finland?

Ordføreren.

Som jeg sagde, har det også noget at gøre med, at en gerning og en bødestraf i mange tilfælde hører sammen. Det er der jo en årsag til, og det er, at vi ikke skal have en situation, hvor vi bare gør borgeren til en malkeko via bøder. Det tror jeg er et vigtigt princip at holde fast i, altså at nogle gerninger vil medføre en fast bøde uanset personens indtægt.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set enig i, og det kan godt være, at vi skal bevare den del, fordi det bliver for administrativt tungt. Men det skal vel ikke forhindre os i at blive klogere på, hvor vi ellers kan indføre princippet og skabe en lidt mere præventiv tilgang til, hvordan vi uddeler bøder i dag. Altså, jeg kan ikke se, hvordan det skulle være i modstrid med, at vi bliver klogere på det. Lige nu ved vi ikke, hvordan vi kan indrette systemet. Det foreslår SF at vi bliver klogere på, og så kan vi jo altid til den tid tage en debat om, hvorvidt det så er en god vej at gå eller ej.

Ordføreren.

Spørgsmålet er jo, om vi skal bruge vores ressourcer på at gå den vej. Det ser jeg ikke den store grund til, for jeg har allerede taget stilling til det, og jeg synes, det er en dårlig idé at begynde at gå den vej. Så kan man selvfølgelig sige, at man måske kan lave en undersøgelse, men det behøver jo ikke nødvendigvis være Folketinget, der skal lave den undersøgelse.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Lise Bertelsen fra Konservative.

Tak for ordet, og jeg står her jo på vegne af vores ordfører, fru Mai Mercado. I Det Konservative Folkeparti går vi ind for lov og orden. Vi går ind for, at ulovlige handlinger skal have en konsekvens. I det danske samfund straffer vi ulovlige handlinger, og det er enten med bødestraf eller fængselsstraf.

B 22 om indtægtsregulering af bøder har til formål at igangsætte et udvalgsarbejde, som skal undersøge, hvordan bødesystemet i højere grad kan følge indtægten. Det gælder både for borgere og virksomheder. I Det Konservative Folkeparti er vi tilhængere af, at der er klarhed over, hvad konsekvensen for lovovertrædelsen er, altså at det, hvis du begår den her type kriminalitet, så koster dig det her beløb i bøde. Så er der transparens og tydelighed for alle i, hvad en lovovertrædelse koster, det er klart og tydeligt, hvad straffen er. Det mener vi grundlæggende er et godt princip. For en bøde er en straf. En bøde er ikke en skat, og derfor er bøder som oftest også ensartede for alle.

Tilbage i 2014 fremsatte SF beslutningsforslaget første gang, og her fremhævede den tidligere justitsminister Mette Frederiksen, at der i dag i lovgivningen faktisk er mulighed for at tage hensyn til økonomisk formåen, og at der derved er mulighed for at graduere bødestørrelsen i dag. Dermed kommer Konservative ikke til at bakke op om beslutningsforslaget fra SF om indtægtsregulering af bøder. Tak for ordet.

Selv tak, og der er ikke nogen spørgsmål. Tak til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten. (En anden ordfører er også på vej mod talerstolen). Det er godt med kødannelser. Værsgo.

Tak. Jeg er med på, at Enhedslisten gik tilbage ved folketingsvalget, men vi er trods alt stadig større end Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det er et rigtig godt beslutningsforslag, der ligger her fra SF, og når jeg sådan har lyttet til debatten, tænker jeg også, at det er et ret stille og roligt og tilforladeligt beslutningsforslag, som jo egentlig bare foreslår, at man nedsætter et udvalg for at kigge på, om ikke det kunne give mening at graduere bøder efter indkomst. Man gør det allerede i forhold til spritkørsel, og derfor kan jeg ikke se, hvad der ligesom skulle være det store problem ved også at gøre det ved andre bøder.

Selvfølgelig har bødens størrelse en betydning, alt efter hvor mange penge man tjener. Det er klart, at det, hvis man ikke tjener særlig mange penge og man får en bøde på det, der svarer til mere end en månedsløn, så gør rigtig ondt, mens det, hvis man ligger i den højere ende, altså får i den højere ende i lønningsposen, så gør mindre ondt, hvis man får den samme bødestørrelse. Det tror jeg da gør en forskel.

Det, som vi i Enhedslisten er optaget af, er selvfølgelig, at vi sikrer, at folk ikke bryder loven, og det er derfor, at de får en straf i form af en bøde. Men det tror jeg ikke kommer til at virke præventivt på dem, hvor bødens størrelse ikke gør en forskel for deres månedsindkomst. Det synes jeg egentlig bare er sund fornuft og logisk at det ikke gør. Jeg synes jo også, at det, når vi kigger til vores nabolande, hvor man gør det, ser ud til at fungere, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor vi ikke skulle kunne gøre det i Danmark. Derfor støtter Enhedslisten det her beslutningsforslag.

Det er noget af det, som jeg tror vil gøre en rigtig stor forskel, og det vil ikke mindst også være noget af det, som kan gøre, at der kommer mere lighed i vores retsvæsen, hvad jeg i den grad mener er nødvendigt. Vi ser jo, at med den måde, vi har opbygget vores straffesystem på, går det hårdest ud over de mennesker, som har færrest penge. Det kan det her forslag gøre op med, og jeg synes sådan set, det er et ret tilforladeligt forslag. Så jeg forstår heller ikke, må jeg indrømme, helt modstanden imod det. Vi bakker op om forslaget i Enhedslisten.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg kom til at tænke på, da ordføreren stod og talte om bøder, at vi også har et problem med bødehåneri. Det er jo ikke rigtigt, at man bare betaler sin bøde, når man får en. Der er jo en gruppe i det her samfund, som både håner det, at de får en bøde, men også efterfølgende ikke betaler den, og hvor der er problemer med at inddrive den, fordi de ikke har nogen betalingsevne, så skattevæsenet ikke umiddelbart kan inddrive den. Og en gruppe af de her mennesker er jo nogle af de hårdeste kriminelle i vores samfund. Hvad vil Enhedslisten gøre ved det?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at når man får en bøde, så skal man betale den. Og det er klart, at så må vi jo gøre, hvad vi kan for at inddrive de bøder. Jeg tænker da, at noget af det, man kan gøre, jo er – og nu må jeg nok lige indrømme, at jeg ikke kan bødesystemet og takster på den måde i hovedet – at kigge på, hvorfor bøderne ikke bliver betalt. F.eks. kan vi jo se inden for f.eks. stofbrugere, at når de ikke betaler deres bøder – og der er jeg ikke enig i, at det er nogle af de hårdeste kriminelle i vores samfund – så er det jo typisk, fordi de faktisk ikke kan. Og der synes jeg da, at det er nogle andre ting, der må være løsningen, end hvis man kigger på hårdkogte bandekriminelle – hvis det er dem, hr. Peter Kofod tænker på – der ikke betaler deres bøder. Men der tror jeg simpelt hen, jeg må være svar skyldig. Jeg har brug for tallene foran mig, tror jeg, for ligesom at kunne sige noget om det. Jeg tror, der er forskellige løsninger på forskellige grupper, som ikke betaler deres bøder.

Spørgeren.

Det er også helt fair. Jeg kunne bare ikke undgå at benytte den her mulighed til at spørge Enhedslistens ordfører. Så lad mig spørge om noget andet, for hvis vi nu tager udgangspunkt i de der hårde grupper af kriminelle, eksempelvis bandemedlemmer, som ikke vil, og som ikke respekterer vores samfund og lov og orden, vil Enhedslisten så være med til, hvis de misligholder gælden, f.eks. hvis de får bøder, flere bøder, at vi simpelt hen bare putter dem i fængsel, indtil de har betalingsevne?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg har tvivl om, om det ville virke. Man kan jo i hvert fald se, når man kigger på de sidste 20 års bandepolitik, kan vi kalde det, eller retspolitik i forhold til at stoppe bandekrig, så har det ikke virket. Der har man jo strammet straffene virkelig, virkelig meget, men det har jo ikke stoppet bandekrigen, i hvert fald ikke på Nørrebro i København, hvor jeg bor. Så jeg er i tvivl om, om det vil virke, men jeg er ikke afvisende, hr. Peter Kofod.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag om at indføre et bødesystem, der bygger på indtægtsregulering. Jeg synes egentlig, det er en god anledning til, at Folketinget tager en bredere diskussion om vores bødesystem: Hvad vi vil med bøder, hvad vi gør med folk, der ikke vil betale dem, hvad vi gør med folk, der ikke kan betale dem, om størrelsen passer osv. Så i virkeligheden vil jeg sige, at jeg jo synes, at det her forslag er for smalt. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde den her meget bredere diskussion. Da jeg sad og forberedte mig på det her, kom jeg til at tænke på den diskussion, vi havde for nogle år siden om bødehåneri, og på, hvor meget det fyldte, at der var folk i det her samfund, der, når de fik en bøde, rev den over foran øjnene på politibetjentene, og at det ikke betød noget, for de kunne bare sige, at de ikke havde betalingsevne.

Dengang skruede vi på strafskruen, men hvor er vi egentlig med det? Måske er det et godt tidspunkt at få kigget det efter i sømmene. Måske er det også godt, at vi kigger efter sådan mere generelt, om størrelsen på bødestraffene passer til den kriminalitet, der begås mere bredt. Måske ville det også være rigtig godt, at vi har en diskussion om, hvad vi stiller op med den gruppe danskere, som ikke har nogen betalingsevne, og hvor der ikke er noget for skattevæsenet at inddrive. For dels holder det en gruppe mennesker i en økonomisk skruetvinge, dels betyder det jo også, at der vil være en eller anden form for straffrihed for at have begået noget, der ikke flugter med reglerne. Det er sådan set også et problem. Så jeg siger jo ikke, at det her er et dårligt forslag, for det er det ikke. Det er en god debat at tage.

Men der er jo også den principielle del i forslaget om, om der for at have begået den samme forbrydelse skal tildeles forskellige straffe, altså en højere bøde eller en lavere bøde. Den principielle diskussion er der sådan set også. Så i virkeligheden vil jeg jo foreslå SF's ordfører, at vi tager en høring om det her i stedet for et beslutningsforslag, måske, for jeg mener egentlig, at der er ret meget retspolitik i det her område. Det giver os i hvert fald nogle muligheder som Folketing, så det ville være min opfordring til ordføreren. Tak.

Selv tak. Der er ingen spørgsmål. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for debatten. Jeg var jo nok godt klar over, at det her var et forslag, som kunne dele vandene en lille smule. Jeg har noteret mig, at der var positiv opbakning fra i hvert fald Enhedslisten og også delvis fra Dansk Folkeparti, og jeg er sådan set helt med på, at vi kan holde en høring om det her og diskutere det i en bredere forstand. Det vil vi gerne melde os til. Og så skal jeg hilse og sige fra De Radikale, at de sådan set også bakker op. De kunne desværre ikke være her i salen i dag.

I forhold til nogle af dem, som ikke bakker forslaget op, noterede jeg mig trods alt, at justitsministeren sagde, at bøder skal være præventive. Derfor synes jeg så heller ikke, at det er logisk at afvise at nedsætte et udvalg, som kigger på, hvordan vi så kan få flere bøder, der virker præventivt. Det er klart, at det præventive element forsvinder en lille smule, hvis det er, at beløbet ikke betyder ret meget, altså hvis man tjener relativt godt, mens der nok vil være en meget, meget stor tilskyndelse til at overholde lovgivningen, hvis man tjener noget mindre.

Jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt, at vi den her gang lander et andet sted, end vi gjorde sidste gang i debatten, hvor jeg noterede mig, at statsministeren, der jo dengang var justitsminister, faktisk erklærede sig enig i, at det her skulle man kigge på. Så føler jeg desværre, at vi er kommet lidt længere væk den her gang.

Det bliver nævnt af Danmarksdemokraterne, at vi skal have et retfærdigt og ensartet straffesystem, og det er jeg sådan set enig i. Problemet er bare, at som bøderne i hvert fald for det meste er indrettet nu, betyder ensartetheden, at man i virkeligheden straffer uensartet, fordi det betyder noget forskelligt for dem, der rammes. Og det synes jeg i virkeligheden er det bedste argument for, at man skulle kigge nærmere på det her forslag.

Jeg er enig med Venstre i – og det sagde jeg også i mit spørgsmål – at bøder ikke skal være en beskatning. Det skal ikke være en pengemaskine. Bøder bør faktisk være præventive. Og hvis de skal være præventive, er de også nødt til at ramme forskelligt, og det synes jeg er endnu et argument for det her forslag i dag. Jeg er ret overbevist om, at en bødes størrelse betyder noget. Og det er jo bare åbenlyst, at en bøde på 2.000 kr. er meget mere for den, der tjener mindst, end for den, der tjener meget mere.

Så vil jeg også gerne afvise, at det her skulle være sådan en særlig version af, at man skal gå efter de mennesker, som tjener godt i vores samfund. Det, jeg dybest set er optaget af, er, at vi selvfølgelig alle sammen overholder loven og ikke bare tager det som en afgift, og det er der bare en risiko for at man gør, hvis man tjener godt. Jeg tror heller ikke, at det er det, der er baggrunden for, at man har indført det i Finland og i Sverige i noget mere udstrakt grad. Jeg synes jo, det er mere lighed for loven, når bøden faktisk er tilpasset økonomien, akkurat som når man vælger at tage en månedsløn ved spritkørsel. Her mister alle så at sige det samme – en månedsløn – men betaler altså forskelligt. Som sagt er det her jo ikke et princip, vi er helt ubekendt med i dansk lovgivning, for vi har det netop, når det handler om spritkørsel, hvor man afleverer en månedsløn gange promillen.

Jeg forstår godt bekymringen om det administrative, der kan blive en udfordring ved forslaget, hvis man indfører det på alle niveauer. Det er jo også derfor, jeg synes, vi faktisk har en behersket udgave, hvor vi foreslår at nedsætte et udvalg, som rent faktisk kigger på, hvor det her kan give mening at indføre i videre udstrækning i dag.

Jeg tror, at status på dagens behandling er, at den viden fravælger vi på nuværende tidspunkt at få, men jeg går meget gerne videre med forslaget fra Dansk Folkeparti om at lave en høring. Det synes jeg faktisk er et rigtig godt forslag. Tak for debatten.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.