Tak. Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet til SF og Radikale, som har været medforslagsstillere på forslaget, og jeg vil gerne sige tak til de partier, som støtter beslutningsforslaget – Alternativet, Liberal Alliance og Konservative – og sige tak for debatten. Den må jo så køre videre et andet sted, når vi er færdige med punktet lige om lidt. Så vil jeg gå over til at sige noget, der er på vegne af Enhedslisten.
Det er jo kun få uger siden, finansministeren proklamerede, at den nuværende regering er verdens grønneste, og hvis man har læst Klimarådets statusrapport for 2023, og hvis man har kigget nøje i finanslovsforslaget, må man sige, at det er helt forkert. Regeringen har bekræftet, at der findes noget, der er 2025-mål og 2030-mål, i regeringsgrundlaget, men hvis man ikke gør noget for at nå målene, så de bliver virkelighed, er det jo ikke noget værd. Det er en dyster status, vi står med. Den danske klimaindsats risikerer lige nu at blive et eksempel på, at det ikke er nok bare at have nogle ambitiøse målsætninger; indsatsen er sådan set vigtig.
Hvad har vi kunnet opleve på det seneste? Kystnære møller er blevet stoppet; nye, konkrete handlinger udebliver. Vi har tidligere hørt, at klima-, energi- og forsyningsministeren ville komme med noget i april. Det var, da regeringen tiltrådte. Vi har stadig april, så det kan jo være, at det er sådan. Vi ser, at når vi behandler lovforslag, så er man ikke interesseret i, at man har det folkelige engagement med i udbygningen af den vedvarende energi, og hvis vi så kommer med en kritik, får vi at vide, at der er nogle mavefornemmelser, og vi får nogle anekdotiske historier om, at man nok skal nå det hele. Jeg synes, vi er derhenne, hvor vi er på vej ind i et alvorligt klimasvigt, og den ånd, der var, da klimaloven blev vedtaget og behandlet, er ikke gældende nu.
Vi har mere end nogen sinde brug for et Klimaråd – et Klimaråd med stabile økonomiske rammer. For 4 år siden opstod der på magisk vis en konsensus om behovet for en klimalov. Den blev hyldet bredt for vores tids grønne landvindinger, også internationalt, som opskriften på grøn succes. Klimarådets rolle, mandat og kapacitet var og er et helt afgørende element for at arbejde seriøst frem mod 2030 og komme videre frem til at blive et klimaneutralt samfund hurtigst muligt.
Med regeringens finanslovsudspil går Klimarådet fra en statslig bevilling på 24,8 mio. kr. årligt til kun at modtage 9,3 mio. kr. i 2024 og endnu mindre i de efterfølgende år, hvis ikke der inden da bliver tilført yderligere midler. Det svarer til en nedskæring på omkring to tredjedele af det nuværende budget. Det vil ifølge Klimarådets formand medføre fyringer og dermed en udhuling af rådets arbejde. Det er ganske enkelt utilstedeligt og så langt fra Klimarådets ånd, som man kan tænke sig. Derfor foreslår vi, at Klimarådet skal have en varig højere bevilling på samlet 25,1 mio. kr., så længe Klimarådet skal opfylde den rolle, som er beskrevet i klimaloven. Hvis man vil opretholde saglighed, viden og faglig autoritet som kernen i vores klimaindsats, er velvilje over for at sikre rådet en varig bevilling en forudsætning.
Vores forslag her i dag er både konkret og vigtigt, og det er dybt principielt. Selvfølgelig skal Klimarådet have tilstrækkelig med midler. Men det her stikker dybere; det er meget principielt. Det er sådan, at vi skal have et uvildigt Klimaråd, som ikke skal rende rundt med hatten i hånden. Rådet skal have ro om deres arbejde og tilstrækkelig med ressourcer. Vi vil ikke acceptere, at Klimarådet bliver gjort til en politisk kastebold, som skal passe på ikke at træde de forkerte over tæerne for at føle sig sikker på næste bevilling. Klimarådet skal kunne agere uafhængigt. Rådet skal sikres de bedste forudsætninger for at være en faglig autoritet, og vi skal alle have tillid til, at det sker. Derfor er det så vigtigt, at vi kommer frem til at have stabile økonomiske rammer, også i 2024, og det kan jo ske ved at vedtage det her beslutningsforslag, som ovenikøbet har en finansiering. Hvis man ser på, at der her er tale om, at vi ønsker en årlig bevilling på 25 mio. kr., er det et meget lille beløb i forhold til de milliarder, der er i den grønne fond.
Jeg synes, vi har haft en god debat her i dag, som jo afspejler vigtigheden af, at Klimarådet har stabile økonomiske rammer. Man kan jo godt håbe, at man kommer frem til at kunne skrive en beretning, som der er flertal for. Jeg er enig i De Konservatives indstilling til sagen her om, at regeringen jo har den mulighed, at man kommer med en klar tilkendegivelse, og at man bakker op om en beretning, som der er flertal for i KEF-udvalget. Det vil vise, at udvalgsarbejdet i Folketinget har betydning. Ellers er det, der har allerstørst betydning, hvordan vi stemmer her i salen. Tak for debatten og ordet indtil nu.