Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 13:

Forslag til folketingsbeslutning om sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 05.01.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand. Vi skal i dag behandle beslutningsforslag B 13, som er fremsat på baggrund af et borgerforslag. Med beslutningsforslaget lægges der op til at etablere et sorgberedskab, som kommer på hjemmebesøg, når hjemmeboende børn pludselig mister en mor eller en far. Det foreslås, at beredskabet skal bestå af et tilbud om besøg, der skal foregå inden for et døgn efter dødsfaldet. Derudover foreslås det, at der sker et opfølgende besøg 2 måneder efter dødsfaldet.

For regeringen er det helt afgørende, at vi sørger for, at forældre og børn, der pludselig mister en pårørende, bliver grebet tidligt og får den rigtige hjælp. Vi har alle læst og hørt om de forfærdelige historier, der ligger bag beslutningsforslaget, og jeg tror, at vi alle i dag er helt enige om, at den historie, der også bliver fortalt, tydeligt viser, at indsatsen i dag ikke altid på nogen måde er tilstrækkelig eller god nok. Til gengæld findes der allerede i dag også en række forskellige indsatser på området. Som opfølgning på Folketingets behandling af B 23 i forrige folketingssamling om retten til børn som pårørende har vi nedsat en bredt sammensat tværfaglig arbejdsgruppe, som netop er i gang med at se på hele området. Arbejdsgruppen er nedsat med repræsentanter på tværs af de relevante ministerier og styrelser, Danske Regioner, KL, en lang række civilsamfundsorganisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse, Det Nationale Sorgcenter, Børns Vilkår og Psykiatrifonden. Arbejdsgruppen skal foretage en gennemgang og afdækning af udfordringer og ikke mindst mulige løsninger på tværs af de relevante eksisterende regler og indsatser på området. Herudover skal arbejdsgruppen afdække de økonomiske omkostninger forbundet med nye initiativer, herunder eventuel ny lovgivning på området. Det arbejde er i vid udstrækning også relevant i forhold til beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, og målgruppen for arbejdsgruppen omfatter også børn og unge, der mister en forælder, og som er den målgruppe, vi netop drøfter i dag.

Derudover er der også en række andre initiativer og tilbud på området, som jeg synes er værd at have in mente for Folketinget. På sundhedsområdet har vi f.eks. regler om tilskud til behandling hos en psykolog, der også gælder for alle personer, der er pårørende til dødsfald, og derudover er der med SSA-reserven for 2020-2023 afsat 8 mio. kr. til at videreføre Det Nationale Sorgcenter. Centeret skal medvirke til at opbygge kompetencer og udbrede viden om tidlige indsatser og behandling af mennesker med kompliceret sorg. Det Nationale Sorgcenter har også fokus på at styrke og koordinere forskningen på området og systematisere og formidle viden på sorgområdet til aktører i såvel kommuner som regioner. Derudover er der med finansloven for 2021 afsat midler til Sorglinjen, der er et landsdækkende tilbud under Det Nationale Sorgcenter. Her kan pårørende og efterladte fra 13 år og op tale med frivillige, der selv har oplevet at miste et barn, en partner, en forælder eller søskende. På Social-, Bolig- og Ældreministeriets område er der desuden afsat varige driftsmidler på i alt 6,3 mio. kr. årligt til Børn, Unge & Sorg, som også er en afdeling i Det Nationale Sorgcenter. Afdelingens formål er at skabe lindring for børn og unge, som oplever død eller alvorlig fysisk sygdom i den nærmeste familie. På finansloven for 2022 er der derudover også afsat 5 mio. kr. årligt i 2023-2025 til en styrket indsats for børn som pårørende.

Hvorfor nævner jeg alle de mange forskellige initiativer og det, at der også er nedsat en samlet arbejdsgruppe? Det er bl.a. for at tydeliggøre, at det i Folketinget er besluttet at iværksætte en lang række forskellige indsatser på forskellige niveauer, men der er også taget initiativ til, at vi skal se bredere på det her område med den arbejdsgruppe, som vi også tidligere i Folketinget har været enige om.

Endelig kommer vi også fra regeringens side med en ny psykiatriplan og vil med historisk store investeringer prioritere yderligere 3 mia. kr. om året, så bevilling på psykiatriområdet vil være øget med 4 mia. kr. om 10 år – også et rigtig vigtigt område, når vi snakker om børn som pårørende.

I forhold til det konkrete forslag er jeg også nødt til at gøre opmærksom på, at der ikke er afsat finansiering eller er klarhed over forslagets økonomiske konsekvenser. Det er den kedelige del at skulle tale om en gang imellem med et beslutningsforslag, som indeholder rigtig mange gode intentioner, men det er naturligvis også vigtigt at være opmærksom på, at det er forbundet med betydelige meromkostninger, hvis det er, at vi beslutter at lægge en ny opgave ud til kommuner og regioner, hvilket der muligvis kan være grund til at gøre, hvis det er det, vi opnår enighed om, men som selvfølgelig i sidste ende også skal være finansieret.

Derudover mener vi også fra regeringens side, at vi skal være opmærksomme på, at det pågældende beslutningsforslag, som det er fremsat her, fokuserer på en meget snæver målgruppe. Der vil fagligt også være en række andre målgrupper end forældre til hjemmeboende børn ved pludselige dødsfald, som også har brug for en særlig indsats. Regeringen har desuden noteret sig, at organisationer på området har været ude at advare imod, at vi begynder at lave lovgivning på baggrund af enkeltsager i stedet for at tage fat i de grundlæggende problemer på området. Og der er som nævnt allerede flere initiativer i gang, der skal være med til at løfte området, herunder også nedsættelsen af den tværfaglige arbejdsgruppe, og derfor mener regeringen, at vi bør afvente dette arbejde, hvor intentionerne og målgruppen i beslutningsforslaget også kan indgå.

På den baggrund og samlet set kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger.

Der er enkelte korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Det er jo rigtigt, at der er blevet rejst en kritik af, at det her forslag kun adresserer et enkelt element på et område, der i det hele taget er forholdsvis komplekst, men det er der jo selvfølgelig en grund til. Det er jo, fordi flere forskellige grupper oplever, at det, der tilbydes i forhold til sorgberedskab og muligheden for sorgorlov i øvrigt, ikke slår til.

Derfor vil jeg godt bare spørge ministeren om noget. Nu nævner ministeren selv den arbejdsgruppe, der er nedsat, så har ministeren et bud på, hvornår der kan ligge et færdigt resultat fra den arbejdsgruppe? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål går på, at noget af det, der bliver peget på, jo netop er behovet for at få lavet en national sorghandleplan, hvor der vel så også vil skulle findes finansiering til de initiativer, men hvor man netop kunne sikre det brede spektrum i forhold til hjælpen. Er regeringen villig til at igangsætte arbejdet med at få lavet en national sorghandleplan? For det er jo noget, der sagtens kan foregå, sideløbende med at en arbejdsgruppe arbejder.

Ministeren.

I forhold til det konkrete forslag bed jeg i hvert fald mærke i, at flere organisationer, måske i virkeligheden lidt opsigtsvækkende, var ude at advare mod at lovgive på baggrund af enkeltsager. Som en af organisationerne sagde:

Normalt burde det jo være sådan, at vi ikke ville kunne få armene ned, og at vi bare ville omfavne det, fordi der var fokus på vores område. Alligevel appellerede de også til, at vi som Folketing ser på de her ting i en bredere sammenhæng. Der har været advarsler mod det konkrete indhold i forhold til besøg inden for de 24 timer, som nogle organisationer været ude at problematisere.

Det er ikke for at gå ind i en nærmere debat om det – jeg har bare noteret mig, at der også har været nogle faglige indvendinger i forhold til nogle af de ting, der bliver rejst. For der er ikke nogen tvivl om, at vi som regering fuldstændig anerkender intentionerne bag forslaget, og man kan heller ikke andet end at blive berørt, når man sidder og læser det. Til gengæld er det jo vigtigt, at nye initiativer sker med afsæt i ekspertviden på området, og også, at vi sikrer, at der er en sammenhæng med alle de andre øvrige initiativer, som vi har iværksat fra Folketingets side. Det var derfor, jeg også i min tale prøvede at nævne nogle af de ting, der allerede er sat i gang, som jeg synes er vigtigt at vi ser i en sammenhæng, i kombination med at vi nu også har besluttet at nedsætte den her arbejdsgruppe, hvor beslutningsforslagets intentioner og målgruppe også kan indgå, så de på den baggrund kan tage videre stilling. Tak.

Tak. Spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på de to spørgsmål, der dels handlede om tidsperspektivet, dels - og mindst lige så vigtigt - om, hvorvidt regeringen er villig til at støtte en national sorghandleplan. For jeg har jo også bemærket de kritikpunkter, der er blevet rejst, men det er jo i lige så høj grad en kritik af, at vi netop ikke har et samlet tilbud på hele det her område. Mere end det er en kritik af det enkelte forslag her, er det en kritik, der går på, at vi skal undgå at lave enkeltsagslovgivning, og at vi netop skal have et samlet udsyn på det. Og det vil jo netop kunne sikres med en national sorghandleplan.

Så vil ministeren ikke svare på, om regeringen er villig til at igangsætte arbejdet med at få lavet en national sorghandleplan?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg beklage, at jeg ikke fik svaret på spørgsmålet om tidsperspektivet. Jeg har ikke lige på stående fod en nærmere deadline eller ramme for, hvornår det forventes afsluttet. Og hvis vi også her bliver enige om, at arbejdsgruppen får til opgave at se på det i relation til beslutningsforslaget her, så skal de selvfølgelig også have mulighed for at kunne tage højde for det i deres arbejde.

Vi er fra regeringens side optaget af at styrke området. Vi er optaget af, at det sker i sammenhæng med, hvad der er af allerede eksisterende indsatser, og at der også sker en koordination i forhold til de initiativer, vi iværksætter. Det er derfor, vi også nu ønsker at afvente den tværfaglige arbejdsgruppe, som vi tidligere i Folketinget har været enige om at nedsætte.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og også tak fra mig for ministerens besvarelse. Jeg er enig i, at det er et stort og et svært spørgsmål, og store oplevelser kræver også nogle gange store handlinger, og det tror jeg at det her borgerforslag også er et udtryk for. For det viser sig jo, at vi på trods af de mange initiativer, som ministeren også har nævnt i sin besvarelse til forslaget, har rigtig mange ting rundtomkring. Man skal være heldig at bo det rigtige sted, og det synes jeg jo i virkeligheden er tankevækkende.

SF har fremsat forslag mange gange om, at vi skal sikre sorgberedskab i forhold til alle de former for sorg, som børn eller unge kan bliver udsat for. Om det er dødsfald, eller om det er alvorlig sygdom eller andet, giver det mening at gøre det. Så når ministeren henviser til den arbejdsgruppe, der er nedsat, skal jeg bare høre, om det er rigtigt forstået, at det er den hurtigtarbejdende tværfaglige arbejdsgruppe, som en lang række partier inklusive Venstre for et år siden blev enige om at vi skulle have nedsat, sådan at vi en gang for alle kunne få lavet et fælles ensartet arbejde for sorgberedskab i Danmark.

Ministeren.

Arbejdsgruppen er nedsat, før jeg tiltrådte som minister. Som jeg har fået det oplyst af ministeriet, har arbejdsgruppens arbejde været sat på hold, på pause, i forbindelse med covid-19 og andre aktiviteter, der har gjort, at man ikke er kommet så langt, som man har ønsket. Det skal jo ikke forhindre os i – hvis vi ønsker det – med beslutningsforslagets intentioner her at bringe det ind i en større sammenhæng i forhold til at sige, at når nu det er en tværfaglig arbejdsgruppe, vi har været enige om at nedsætte med henblik på at se på det her område, at det så også tænkes med ind i det her. Og det kunne måske være noget af det, som vi kunne være enige om i forbindelse med en betænkning over beslutningsforslaget, såfremt der er ønske om det og opbakning til det blandt partierne i Folketinget.

Værsgo for et opfølgende spørgsmål.

Men eftersom jeg kender det her beslutningsforslag fra SF rigtig godt og dermed også kender beretningen, som vi har lavet i fællesskab, så er jeg rimelig overbevist om, at det her borgerforslag sagtens kan rummes i den beretning, som vi også aftalte i marts sidste år. Og det er egentlig blot en appel om, at ministeren også tilkendegiver, at det skal være et hurtigtarbejdende udvalg, og at det ikke behøver være svært. Altså, vi har sundhedsplejersker i alle kommuner, så nogen er der derude, som ville kunne række ud til de her børn i de her svære situationer, hvis det var sådan, at vi blev enige om, at det skal man.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne være med til, at vi her i Folketinget også tilkendegiver i forhold til den tværfaglige arbejdsgruppe, som er nedsat, at vi synes, at intentionerne bag beslutningsforslaget her også skal afspejles i deres arbejde. Og jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at hvis man kigger på deres kommissorium, er der sådan set ikke noget til hinder for, at det også kan rummes i forhold til beslutningsforslaget her. Men det kræver også igen, at vi er enige om det som partier her i Folketinget, med henblik på at de så også kan komme videre med deres arbejde efter at have været forsinket.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er allerførst fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Som socialdemokrat er det vigtigt for mig, at vi her i Danmark har et stærkt sikkerhedsnet, som griber folk, når der er brug for det. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, når vi taler om børn, der mister en forælder. Her skal vi som samfund selvfølgelig være klar med støtte. Hver dag mister fem børn i Danmark en forælder, og i dag behandler vi et borgerforslag, som er stillet af en mor til et af de her børn, nemlig Anna-Sofie, som på tragisk vis oplevede at miste sin mand til akut hjertestop. Og midt i sin egen sorg skulle Anna-Sofie så også forholde sig til, hvordan hun skulle hjælpe sin 3-årige datter videre i hendes sorg. Det havde hun naturligvis brug for hjælp til, men den hjælp oplevede hun desværre at hun ikke fik, og derfor har hun, da hun fik overskud til det, senere stillet det her borgerforslag med henblik på at få etableret et sorgberedskab, som i fremtiden vil kunne gribe børn og forældre i akut sorg. Borgerforslaget har fået 50.000 underskrifter, og derfor behandler vi nu forslaget her i Folketinget.

Jeg har selv arbejdet som børnesygeplejerske i rigtig mange år, og her har jeg også været helt tæt på familier, der ligesom Anna-Sofies familie har mistet noget af det dyrebareste, de har: et barn, en søskende, en forælder. Det er altid lige hjerteskærende, man vænner sig aldrig nogen sinde til det. Og der skal selvfølgelig være hjælp at få, når man oplever så stor en sorg som familie. Man ved, at ubearbejdet sorg kan medføre alvorlige senfølger, og derfor er det også meget beklageligt, at Anna-Sofies familie ikke fik den hjælp, de havde brug for. Heldigvis findes der, som ministeren også har nævnt, allerede mange gode tilbud til sorgramte familier her i Danmark, f.eks. Sorglinjen, som er et telefonrådgivningstilbud, eller Det Nationale Sorgcenter, som har en række gruppetilbud. Der er også mange gode tilbud ude i vores kommuner og organisationer, f.eks. Kræftens Bekæmpelse.

Men Anna-Sofies historie vidner også om, at der alligevel er nogle huller i den hjælp, vi kan tilbyde. Enten handler det om, at vi er for dårlige til at fortælle borgerne om, hvad der findes af tilbud, eller også mangler der måske nogle tilbud, og det vil vi i Socialdemokratiet gerne dykke ned i og undersøge nærmere. Derfor lægger vi også op til i dag, at der arbejdes videre med emnet, så vi får kortlagt, hvad der måtte være af mangler, og får tænkt indsatsen sammen med de mange andre gode tilbud, vi allerede har. Som ministeren lige har fortalt, blev der sidste år nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til at se på hjælpen til børn som pårørende, og det er selvfølgelig helt naturligt, at de også arbejder med lige præcis det her emne.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke tiltræde borgerforslaget, men i stedet vil vi rigtig gerne arbejde videre med emnet, og det fremgår også af et forslag til en betænkningstekst, vi har sendt rundt. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, som jeg tror er ordførerens første hernede i Folketingssalen. Den kan jeg kun komplimentere ordføreren for – det gik ganske fremragende.

Ordføreren peger selv på den problemstilling, der er, med, at på trods af de tilbud, som ordføreren nævner der er på området, er der nogen, der falder igennem det sikkerhedsnet, som ordføreren selv nævner. Og det peger jo også på, at der er en problemstilling her, altså at det ikke er rimeligt, at det afhænger af, hvilken kommune man bor i, eller hvilken rådgivning man får, men at vi netop skal sikre, at der er et ensartet tilbud til alle, der bliver udsat for så skrækkelig en hændelse som det at miste et meget nært familiemedlem – de konsekvenser, det kan have for børn.

Så mit spørgsmål til ordføreren er: Er Socialdemokraterne enige i, at vi skal have lavet en national sorghandleplan, og at vi også skal være villige til at finde den tilstrækkelige finansiering, så vi kan få et ensartet tilbud i alle kommuner, og at det netop kan dække alle aspekter i forhold til det, man kan opleve i forbindelse med sorg, når man mister et nært familiemedlem?

Ordføreren.

Tak. Socialdemokratiet vil i første omgang rigtig gerne have svar fra den her ekspertgruppe, så vi kan blive klogere på, om det her handler om, at der har været mangelfulde oplysninger fra de professionelle, som familien har været i kontakt med – om det måske, forhåbentlig, var et enkeltstående tilfælde, eller om det er et mere bredt problem. Og herefter vil vi tage stilling til, hvad det næste skridt skal være, alt efter resultatet.

Spørgeren.

Men når jeg er en lille smule utålmodig, er det jo, fordi det her er en velkendt problemstilling, og jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal afvente svaret fra en arbejdsgruppe, før vi ligesom tager beslutning om, at det, arbejdsgruppen kommer med, skal munde ud i en national sorghandleplan, hvor vi også forpligtiger os til at finde den tilstrækkelige finansiering.

Jeg skal bare høre ordføreren, om hun ikke er enig i, at det bliver nødvendigt med en national sorghandleplan, hvis vi skal sikre, at der ikke er den ulighed, i forhold til hvordan vi hjælper de familier, der havner i en krise.

Ordføreren.

Jeg synes, det er svært at svare på endnu, om det bliver nødvendigt. Jeg har brug for at se resultaterne fra den her ekspertgruppe. Og de resultater er ikke kommet endnu, selv om arbejdet gik i gang for noget tid siden, som ministeren også redegjorde for. Så jeg har svært ved at svare på, hvad løsningen skal være, før jeg hører rådene fra ekspertgruppen.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører. Det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. At miste en far eller en mor er en tragedie for et barn, der kan få negative konsekvenser. Det bringer barnet i en meget sårbar situation, der kan være svær for familien og især for barnet selv at håndtere. Forløbet bag forslaget her understreger, at det er et område, vi skal have kigget på. For regeringen er det vigtigt at sikre, at der bliver grebet tidligt ind med den rette hjælp. Derfor er vi også glade for, at der allerede er igangsat en række initiativer på området, som der også er afsat midler til. Dem skal vi sikre bliver tænkt sammen, og vi skal sikre, at de fungerer, som de skal. Derfor er vi også glade for, at der på baggrund af Folketingets behandling af B 23 sidste år allerede er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til initiativer, herunder ny lovgivning på området, der kan være med til at styrke den indsats, man kan gøre for de her børn.

Vi skal også have afdækket de økonomiske konsekvenser af de forskellige anbefalinger. Anbefalingerne forventes som sagt også at være relevante i forhold til børn og unge, der pludseligt og tragisk mister en forælder, hvilket dette beslutningsforslag jo omhandler. Derfor mener vi, at det er rigtigt, at vi afventer anbefalingerne, og at vi selvfølgelig også læser de her anbefalinger med det her forslag i mente.

Det er også vigtigt, at vi får klarhed over finansieringen og eventuelt, hvordan vi skal frembringe den her finansiering. Det er også vigtigt for regeringen, at vi får kigget lidt bredere på den gruppe af børn, der bliver udsat for situationer, som har de her livsomstyrtende konsekvenser, så vi ikke glemmer nogen på vejen. Selv om vi selvfølgelig gerne vil gøre det så hurtigt som muligt, er det vigtigt, at vi også tager os den tid, det tager, og at vi får et tilstrækkelig stærkt fagligt grundlag for, at vi får gjort det på den rigtige måde og får indsatserne tænkt sammen.

Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte det konkrete forslag, men vi ser meget, meget frem til at arbejde videre med området, og på baggrund af den her arbejdsgruppes anbefalinger håber vi, at vi kan få et konstruktivt samarbejde med alle Folketingets partier om, hvordan vi netop sikrer, at der er den rigtige hjælp, når man kommer ud for de forfærdelige situationer.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Mange tak, hr. formand. Pludseligt at miste en tæt pårørende kan sætte sig uudslettelige spor i ens psyke. Det ved jeg, fordi min egen mor mistede sin mor som bare 4-årig. Det har påvirket hendes måde at være i verden på helt frem til i dag. Jeg ved det også fra alle de mennesker, jeg har talt med i min praksis som psykolog, hvis liv var gået i opløsning efter tabet af deres nærmeste. Det er et af livets mest forbandede vilkår, at vi skal miste dem, vi elsker. Jo tidligere i livet det sker, jo mere ødelæggende kan det være.

Børn, der mister en mor eller en far, skal derfor ikke stå alene. De har brug for nogen at dele sorgen med for at komme videre. Nogle børn har stærke relationer og netværk og kan derfor få hjælp til at bearbejde sorgen dér, andre får hjælp i regi af en frivillig forening eller sygesikringens psykologordning. Endelig er der desværre nogle, som vi taber på gulvet, på trods af at der i dag findes en række gode tiltag og faglige anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, som på forskellig vis sætter fokus på børn og unge som pårørende.

Desværre er initiativerne spredte, og anbefalingerne bliver ofte ikke efterlevet. F.eks. viser en undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger sjældent bliver efterfulgt i praksis. Faktisk svarer tre ud af fire hospitalsledere, at de ikke kender til anbefalingerne. Resultatet er desværre, at tusindvis af børn og unge på trods af gode intentioner ikke får den hjælp, som de har brug for, og det er ikke godt nok.

Derfor deler jeg fuldt ud forslagets intention om, at børn og unge, der mister en forælder, bliver grebet tidligt og får den rette hjælp. Jeg er helt enig i, at der er behov for stærkere og mere forpligtende indsatser på området, som kan sikre, at pårørende bliver lyttet til og støttet, når de mister en forælder. Ligeledes tror jeg, at alle, der er til stede i salen i dag, er enige om, at forslagsstillerens forløb, der ligger til grund for forslaget her, har været kritisabelt og langtfra tilstrækkeligt, hvilket ligeledes understreger, at indsatsen i dag ikke altid er god nok. Af samme årsag blev der sidste år nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe i forbindelse med Folketingets behandling af B 23 bestående af en række interessenter, herunder bl.a. Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, som skal komme med anbefalinger til initiativer med henblik på ny lovgivning, der kan reducere risikofaktorer hos børn og unge som pårørende.

Desværre er arbejdet blevet forsinket og derfor endnu ikke fremlagt, hvilket er beklageligt, for det er vigtigt, at vi har et dækkende vidensgrundlag, som vi kan træffe kvalificerede beslutninger ud fra. Derfor ønsker vi at afvente resultaterne af arbejdsgruppen, og først når det arbejde foreligger, kan vi træffe beslutning om, hvilken lovgivning der er behov for, og hvordan den eventuelt skal finansieres.

Moderaterne kan på den baggrund ikke støtte forslaget. Men det er vigtigt at understrege, at vi er optaget af at løse problemet med mennesker, der som forslagsstilleren oplever at stå alene oven på et tragisk dødsfald, og jeg vil derfor afslutningsvis gerne takke Anna-Sofie for hendes indsats for, at vi som samfund får sat yderligere fokus på dette problem, og bare afslutningsvis sige tusind tak for det og tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. I SF finder vi det helt afgørende, at vores børn tilbydes den rette hjælp, når de er i krise. Det har vi selv stillet forslag om ved flere lejligheder – senest for et år siden. Det gælder naturligvis også, når noget så tragisk som en forælders dødsfald sker, som det er sket for Anna-Sofies børn. I gennemsnit mister fem børn faktisk hver dag en af deres forældre – fem børn i dag, fem børn i morgen. Et dødsfald i så nær en relation kan have alvorlige og langsigtede konsekvenser, hvis børnene ikke får den rette hjælp, og derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at den rette hjælp er tilgængelig.

SF støtter derfor også op om forslaget om, at vi sikrer et sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, der pludselig mister mor eller far. De i øvrigt gode tilbud, vi jo har mange steder, er spredt og ikke systematisk sammenhængende, men det giver mening at bygge oven på og ved siden af alt det, som vi gør i forvejen. Der er behov for, at vi forpligter os til ikke at overse de børn, der pludselig mister en forælder. Vi skal have sat hjælpen ind i en systematik, der gør, at det er nemt at gå til, og som i højere grad også sikrer, at ingen børn bliver overset. Et sorgberedskab er en vigtig del af forebyggelse af alvorlig mistrivsel. Når børn mister en forælder, får de sværere forudsætninger sammenlignet med andre børn, og det kan have utrolig alvorlige og langsigtede konsekvenser, hvis børnene ikke mødes med den rette hjælp. Vi bliver derfor nødt til at overveje, hvad vi sparer på sorgberedskabet, når vi taler om, hvad det koster.

I SF synes vi, det er et rigtig godt og vigtigt borgerforslag, men vi er for så vidt også interesseret i at gå længere end det. I 2021 fremsatte vi et beslutningsforslag, der forpligtede os på at reducere risikofaktorerne hos børn, hvis pårørende i hjemmet rammes af dødsfald eller kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed eller psykisk lidelse. Det gjorde vi, fordi vi ved, at det ikke kun er dødsfald, der kan have langsigtede konsekvenser for børnene. Forslaget blev desværre ikke stemt igennem, men et stort flertal blev enige om en beretning, en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe skulle nedsættes, og det er så godt nok ganske vist et år siden. Det er en skam, for vi kunne have hjulpet mange børn, der har brug for vores hjælp. I SF er vi fortsat meget interesseret i at sikre hjælp til alle børnene, og jeg håber, mine kolleger også vil genoverveje kraftigt at bakke op om det forslag, vi allerede dengang fremsatte. Jeg lytter mig til, at ministeren siger, at der er nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, og jeg tror, der blev henvist til den beretning, som jeg omtaler her, og som et stort bredt flertal var enige om i marts sidste år, og jeg håber, at det udvalg snart kan barsle med forslag til, hvordan vi løser den her opgave enkelt og på en måde, hvor ingen familier synes de kommer til at stå alene.

Som sagt er borgerforslaget rigtig godt, det er ikke tilstrækkeligt, men det er et skridt på vejen, og SF kommer til at stemme for det. Og jeg skulle hilse fra den radikale ordfører, som også støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Det her forslag vil indføre et sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som kommer på hjemmebesøg, når hjemmeboende børn pludselig mister en mor eller en far. Baggrunden for borgerforslaget er et tragisk forløb, hvor en kvinde mistede sin mand, og hvor der angiveligt ikke var nogen hjælp at hente, da hun kom ud fra sygehuset.

I Danmarksdemokraterne er vi fuldstændig enige i, at der selvfølgelig skal være hjælp i de situationer. Det, der så ligger i det, er, om vi skal handle og lovgive på baggrund af et enkelt forslag og prøve at målrette os det, eller om vi skal sige, at det her er et symptom på noget, der ikke er godt nok. Vi har et arbejde i gang, og ministeren nævnte også, at vi står foran en større plan på psykiatriområdet.

Vi hører om et beslutningsforslag og en beretning, der jo desværre er et år gammel, og hvor der i beretningen stod, at der skulle komme en afrapportering sidste sommer, og at der skulle være lavet et lovforslag ultimo 2022. Der er helt givet forskellige grunde til, at det ikke er gået så hurtigt, som man drømte om. Det oplever vi jo desværre ofte. Vi oplevede det ofte med den tidligere regering; nu håber jeg, at den nuværende regering er mere til at lægge pres på, og jeg håber, at ministeren har sørget for, at der nu bliver sat gang i det her udvalg.

Det, der jo er centralt, er, at vi ikke bare skal løse enkelte små hjørner af problemet; vi skal egentlig kigge på det lidt bredere. Derfor er det jo heller ikke uden grund, at Det Nationale Sorgcenter anbefaler, at der udarbejdes en national handlingsplan, og at vi egentlig ser på det her i forhold til alle de områder, hvor der er et behov, at vi får det kortlagt, og at vi får styr på økonomien i det, så vi kan få det tilbage her til en beslutning.

Derfor må jeg sige i dag, at vi ikke støtter vedtagelsen af det her beslutningsforslag med baggrund i et borgerforslag. Men vi vil meget, meget gerne være med til at lave en beretning, der lægger pres på, så man hurtigere end den beretning, der er fra marts sidste år, rent faktisk kommer videre og får gjort noget ved det her, og at vi får nogle konkrete forslag ind, som også hænger sammen med den psykiatrihandlingsplan, vi overordnet set skal have lavet, så vi kan vedtage dem her i Folketinget. Jeg håber jo også, at vi meget snart kommer til at forhandle hos ministeren; det kan være, vi kan få svar på det senere i dag.

Så dermed vil jeg egentlig bare sige tak for ordet, og at vi bakker op om en beretning.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken, og næste taler er fru Louise Brown.

Tak for det. Jeg har glædet mig til at stå her i dag til min debut på denne landets fineste talerstol. Det er en stor ære – ikke mindst fordi vi i dag drøfter et borgerforslag, og borgerforslag er jo netop borgernes måde at komme helt herind i salen på, og det koncept er jeg stor fortaler for. Så tak for forslaget, og tak til de mange borgere, der har skrevet under, så vi i dag kan stå her, om end lidt forsinket, og debattere forslaget.

Det her borgerforslag er enormt sympatisk og vedkommende. Desværre er der familier, der oplever, at den ene forælder pludselig dør, enten på grund af sygdom eller ulykke. Og uanset hvad årsagen er, er det altid en tragedie for familien. Det er desværre ikke noget, vi kan lovgive os ud af; det er ikke noget, vi selv kan styre. Døden er et vilkår, men jeg er sikker på, at de fleste af os ønsker, at den kommer så sent som muligt.

Jeg har hørt forældre, der har mistet et barn, udtale, at det er noget af det mest forfærdelige, man kan opleve. Det er ikke en naturlig rækkefølge. Det skal være forældrene, der går bort først. Ja, det skal det, men det er jo heller ikke meningen, at forældre skal gå bort, mens deres børn er små. Jeg synes ikke, man skal måle sorg, for det er jo ikke til at vide, hvordan det føles inden i andre mennesker, men jeg er sikker på, at det at miste en forælder alt, alt for tidligt også er ekstremt smertefuldt. Det er også forkert. Og når man er meget lille, forstår man måske ikke, hvad det er, der sker. Urimeligheden i det kan være svær at forstå og at leve med. Derfor er det også vigtigt, at der er nogen, der taler med børnene om det og med den efterladte forælder og de andre pårørende.

Jeg kender selv flere familier, hvor den ene forælder er gået bort – i én familie på grund af en bilulykke, i en anden på grund af en hjerneblødning, og i en tredje og en fjerde var det opslidende cancerforløb. Min egen mand mistede sin mor, da han var meget lille. Men Viola og Hasse havde lige fundet hinanden; de var glade og lykkelige, og sammen fik de lille Louis. Desværre fik de ikke lov til at opleve kærligheden sammen særlig længe. Hasse fik cancer. De kæmpede længe, og ad flere omgange så det faktisk også lysere ud, men til sidst kunne Hasses krop ikke mere. Louis var 5 år, da hans far døde. Det er ikke engang et år siden, og de kæmper stadig med sorgen.

Jeg har stor sympati for det her borgerforslag, og selvfølgelig skal der være nogen, der kan hjælpe, hvis en familie har brug for hjælp, og det er der altså heldigvis også allerede. Jeg har gennem flere år arbejdet i et frivilligcenter. Frivilligcentrene er til for at støtte alle de frivillige foreninger, der rundtom i landet hver eneste dag arbejder for at gøre livet nemmere for bl.a. udsatte borgere. Og man er udsat, når man er i sorg. Ens hverdag er blevet revet væk under en, og alt det, man troede var normalt og leverpostej, er pludselig væk. Man er i krise.

Gennem mit arbejde her er jeg stødt på en masse forskellige foreninger og tilbud, hvor man netop tager sig af mennesker i sorg – familier i sorg, børn i sorg. Jeg kan bl.a. nævne folkekirkens sorggrupper, Skyggebørn, Søskendekram, Kræftens Bekæmpelses sorggrupper, Det Nationale Sorgcenters Sorglinjen, og så er der Selvhjælp Danmark, som over hele landet også tilbyder sorggrupper til børn og voksne. Og det her er bare et udsnit. For det er det, Danmark kan, Foreningsdanmark, og det skal vi værne om. Og som jeg har hørt så mange gange før, og som jeg selv har citeret et utal af gange: De frivillige kan noget, som de professionelle ikke kan.

Når jeg har talt med udsatte borgere om deres frivillige tilbud, er det netop det, de sætter pris på – at det netop ikke er mennesker, der får løn for at hjælpe dem, som hjælper, men mennesker, der gør det, fordi de har lyst til det. Og hermed siger jeg ikke, at alle de meget dygtige og kompetente medarbejdere, vi har derude i det offentlige, ikke har lyst til at udføre deres arbejde, for selvfølgelig har de det – det er jeg helt overbevist om – men det gør altså en forskel, om du får løn eller ej. Det betyder noget for modtageren.

Det er klart, at i visse tilfælde skal der professionel hjælp til. En frivillig kan ikke fjerne en nyre, bare fordi han har lyst til det – det kan han måske godt, men det er nok ikke med helt det samme udfald, som hvis det var en kirurg, der gjorde det. Så jeg underkender slet ikke det, de fagprofessionelle kan og gør. Og nogle gange er der brug for dem, og i de tilfælde er jeg også sikker på at der er nogle, der hjælper, nogle, der holder hånden under de mest sårbare familier og sørger for at tilbyde dem den rette hjælp eller guide dem i retning af, hvor hjælpen findes. For ingen skal stå alene, hvis de har brug for hjælp.

Danmark har heldigvis en stor mængde tilbud til familier i sorg, både frivillige og professionelle. Så lad os sammen gøre, hvad vi kan, for at gøre hinanden opmærksomme på dem, så vi alle kan få den hjælp, vi måske har brug for, hvis ulykken skulle ramme. Jeg forstår fuldt ud, at det kan være svært selv at række ud til nogle af de her frivillige organisationer, når man er i dyb sorg, og derfor kan der også være behov for en mere struktureret indsats. Jeg synes dog ikke, der er behov for at opfinde et nyt statsligt system med statsansatte sorgkonsulenter, men der kunne godt være en idé i, at staten gennem de mange dygtige frivillige organisationer kan tilbyde en mere struktureret indsats til de familier, der rammes af sorg, og som ikke selv har overskud til at søge den hjælp, de har brug for. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så selv tak for ordet og for talen – den første af slagsen for ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at stille det her forslag, som jo er stillet på baggrund af en meget tragisk begivenhed. Som andre har været inde på, er der rent faktisk hver evig eneste dag fem børn, der mister en forælder, og det er selvfølgelig ganske voldsomt og traumatiserende for et barn at miste en nær pårørende eller en forælder. Derfor skal der selvfølgelig også være et tilbud, et professionelt tilbud, som kan tage hånd om de traumer og de lidelser, der bliver, sådan at børnene kan få bearbejdet hændelsen.

Men vi er jo rent faktisk i gang, for som andre også har været inde på, behandlede vi jo i 2022 et forslag, B 23, som kort fortalt går ud på, at kommuner og regioner forpligter sig til at udvikle og sikre en national praksis, der har til formål at reducere risikofaktorer hos børn, hvis forældre, søskende eller en anden voksen, som et barn har bopæl hos, rammes af dødsfald, kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed eller psykiske lidelser. Det udmøntede sig så i den her beretning, hvor stort set samtlige Folketingets partier var enige om, at regeringen skal nedsætte en hurtigtarbejdende tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og relevante organisationer, bl.a. Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Bedre Psykiatri, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, som skal komme med anbefalinger til initiativer, herunder eventuelt ny lovgivning, der kan reducere risikofaktorerne hos børn, som er pårørende til f.eks. forældre, der lider af kritisk sygdom, en psykisk lidelse eller alvorligt misbrug.

Det er ganske skammeligt, at det arbejde ikke er afsluttet endnu, for det var rent faktisk meningen, at arbejdsgruppen skulle barsle med det medio 2022, med henblik på at vi kunne implementere ny lovgivning i løbet af 2022. Vi skal simpelt hen have et beredskab, som bygger på nationale standarder, og som kan give et ensartet tilbud i hele Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Først og fremmest tusind tak til forslagsstillerne for at stille det her borgerforslag. Jeg synes, det er imponerende, og at det i hvert fald aftvinger respekt, at man, når man selv har været i en situation, som har været umådelig tragisk, så også har overskuddet til at rejse en problemstilling og prøver på netop at bruge det som anledning til at sikre at undgå, at andre kommer i tilsvarende situationer. Derfor stor tak og stor respekt til stillerne af borgerforslaget.

Det er rigtigt, som andre ordførere tidligere har været inde på, at vi jo også havde debatten om B 23 tilbage i 2022, og der var Enhedslisten også med i den fælles beretningstekst, der blev lavet, netop ud fra, at det var nødvendigt at få en mere samlet tilgang til det her spørgsmål. Det er også stadig væk vores udgangspunkt i forhold til det. Jeg synes, det er nødvendigt med en mere samlet tilgang, netop fordi det her ikke kun handler om børn, der mister forældre, det kan også være børn, der mister søskende. I det hele taget handler det mere om den forebyggende indsats, altså det, at vi både sikrer, at der er et sorgberedskab, og sikrer, at de børn, der måtte være i de familier, der bliver ramt af sådan en tragedie, også kommer videre, og så vi kan være med til at forebygge tilstødende lidelser med baggrund i det – altså senere traumer og andet.

Men jeg må også sige, at jeg har en vis utålmodighed, for da vi vedtog beretningen om, at der skulle laves en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med det her, var det med en klar forventning om, at der ville komme et udkomme fra den arbejdsgruppe forholdsvis hurtigt, fordi der var en bred enighed om, det her var en dagsorden, der skulle løftes. Men nu står vi så her i dag og skal behandle et borgerforslag, som måske ikke adresserer hele problemstillingen, men som adresserer et meget centralt og relevant spørgsmål i forhold til spørgsmålet om sorgberedskab, og derfor synes jeg også det er utilfredsstillende, at der endnu ikke ligger noget fra arbejdsgruppen, og derfor bliver Enhedslistens tilgang også, at vi kommer til at bakke op om det her borgerforslag, netop ud fra den tilgang, at det, man foreslår, er noget, vi synes er en rigtig god idé, og at det er nogle helt rimelige krav og nogle helt rimelige betingelser, man laver i forhold til et sorgberedskab. Derfor kommer vi til at bakke op om forslaget. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, det er nødvendigt, at vi også får set på den mere helhedsorienterede tilgang, at vi får en hurtig afrapportering fra arbejdsgruppen, og at vi også allerede nu får igangsat arbejdet med en national sorghandleplan, for uanset hvad arbejdsgruppen måtte komme frem til, er det jo afgørende, at vi får en ensartet tilgang til hele spørgsmålet om sorgberedskab, så der ikke er en forskel, efter hvilken kommune man bor i, hvilken rådgivning man får, hvilken specifik situation man er blevet sat i, men at vi netop har et fintmasket sikkerhedsnet, der sikrer, der bliver givet et tilbud, uanset hvor man bor, uanset hvilken situation man er havnet i.

Det er det, der er det afgørende for os, og derfor er der for mig at se slet ikke nogen tvivl om, og det er der ikke for Enhedslisten, at det her handler om, at vi skal have et nationalt sorgberedskab, at vi skal sikre, at der også tilvejebringes den tilstrækkelige finansiering, så det bliver et ensartet tilbud, der kan tilbydes i samtlige landets kommuner, og at det netop kan adressere alle de aspekter af den problemstilling her.

Men som sagt kommer vi til at støtte borgerforslaget, fordi vi synes, det er nogle helt rimelige betingelser, der bliver opstillet i det. Det er nogle rimelige krav til hjælp og til et beredskab, der bliver beskrevet, og derfor kommer vi til at bakke op om det, men vi vil samtidig arbejde for, at vi netop får sikret, at arbejdsgruppen får leveret hurtigt, altså at det bliver et hurtigtarbejdende udvalg, og at vi også samtidig vil arbejde for en national sorghandleplan. Men vi kommer til at bakke op om borgerforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg tror, vi alle sammen har haft sorg tæt inde på livet, og jeg tror, vi alle sammen ved, hvor lammende og hvor ødelæggende det kan være, hvordan man kan føle, at man er ude på helt dybt vand, at man er ved at drukne, og at man simpelt hen ikke ved, hvordan man kommer op igen. Når man står som familie i sådan en situation, er det vanvittig nødvendigt, at man får hjælp, hvis man har brug for det. Der er selvfølgelig nogle familier, som har en masse familiemedlemmer osv., de kan trække på i forhold til at komme videre gennem sorgen men vi ved også, at det for mange er rigtig svært at adressere det, når nogen er i sorg. Det kan være rigtig svært at række hånden ud, for kommer man nu til at træde nogen over tæerne, og derfor vil der også være rigtig mange, som har svært ved at håndtere det, når de mister en, der er så tæt på en, at de næsten ikke føler, de kan fortsætte uden den person. Det er jo det, vi adresserer i dag, og det er så vigtig en problemstilling.

Jeg vil bare starte med at sige tusind, tusind tak til dem, som har stillet borgerforslaget, tusind tak til alle de mennesker, der har skrevet under på det, for det her er så vigtigt. Jeg er selv skolelærer, jeg har også oplevet, når børn har været i sorg, og jeg kan også huske fra min egen tid, da jeg gik i folkeskolen, hvordan specifikt en af mine veninder faktisk mistede begge sine forældre, og hvor meget det ødelagde, fordi det var så svært at komme videre. Jeg skal da være fuldstændig ærlig at sige, at jeg dengang også, nu var jeg selvfølgelig heller ikke så gammel, syntes, det var rigtig svært at række ud, for hvad skulle man sige? Der er jo ikke nogen ord, der kan udfylde det tomrum, når nogen mister en, de elsker så ekstremt højt. Derfor synes vi sådan set også i Dansk Folkeparti, at det her er et rigtig, rigtig godt borgerforslag, og vi har også tænkt os at støtte det.

Jeg synes, det var rigtig godt, at der kom et forslag om en beretning, det håber jeg vi er flere der kan mødes om, for jeg tror også, vi alle sammen kan blive enige om, at der skal sættes lidt mere tempo på det her, for det må ikke være sådan, at der er nogen familier derude, der drukner i sorgen, og som ikke får den livline, ikke får den redningskrans, som det kan være, at der er nogen, der træder til og hjælper, når man står i en situation, som man har svært ved håndtere selv. Derfor glæder jeg mig også til, at vi efterbehandler det her forslag.

Der er også en masse ting omkring, hvor meget det vil koste, at vi skal have en ensartet indsats, alle de her forskellige ting. Men det er ekstremt vigtigt, og det er også ekstremt vigtigt, at der bliver handlet på det her nu, for det må ikke være sådan, at der er nogle familier derude, der går under, fordi de ikke kan få den rigtige hjælp, når de står i den kæmpe livskrise, som det er at miste en, som er med til at holde en oven vande.

Så vi støtter borgerforslaget og støtter også, at der bliver lavet en beretning blandt forhåbentlig rigtig mange partier, så vi virkelig kan få sat fart på det her og få landet en rigtig god løsning meget snart. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Christina Olumeko.

Tak, formand. At miste en forælder pludseligt er noget af det mest forfærdelige, et barn kan opleve. Samtidig kan det også være et kæmpe chok for den efterladte forælder, der både skal tage hånd om sin egen sorg, men også barnets eller børnenes sorg. Når børn eller familier mister, kan der være stor forskel på, hvor godt et netværk familien har til at hjælpe dem igennem den måske sværeste tid, de kommer til at opleve i deres liv. Der kan også være forskel på, hvilke indsatser den pågældende kommune, som familien bor i, har at byde på. Alt andet lige vil pludseligt dødsfald i de fleste tilfælde kræve akut hjælp fra professionelle fagpersoner.

Sådan en hjælp får alle familier, der pludselig mister en forælder, desværre ikke i dag. Det kan have store konsekvenser for børn såvel som voksne, at hjælpen ikke rykker ud i tide. Derfor støtter Alternativet forslaget.

I forslaget står der ikke, hvordan sorgberedskabet skal organiseres, og her forestiller vi os et videre arbejde, hvis forslaget stemmes igennem, og at der skal trækkes på ekspertviden og forskning, så indsatsen bliver så effektfuld og fagligt funderet som muligt.

Nogle af mine kollegaer har også peget på, at der ikke er et overblik over forslagets økonomiske konsekvenser. Men her vil jeg bare pointere, at hvis 2 timer med en sorgrådgiver i det første døgn af et sorgforløb kan forhindre varig mental mistrivsel og traumer, så er det den bedst mulige menneskelige såvel som økonomiske investering, vi kan foretage som samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.