Det næste punkt på dagsordenen er:

39) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af en nigeriansk pirat.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.05.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, Fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, vil gerne begrunde forslaget. Velkommen til.

Tak for det. Den her sag handler jo om, at Danmark i al vores godhed sender vores fregat Esbern Snare på piratjagt ud for Afrikas kyst. De danske soldater bliver angrebet af pirater, og under denne ildkamp dør fire af piraterne. Og så er der ham der den nu etbenede pirat, som blev såret i ildkamp med danske soldater og måtte få amputeret sit ene ben.

Efterfølgende blev han fragtet til Danmark og fik her smagt på Danmarks lyksaligheder, velfærdssystem og muligheder for et liv, som på ingen måde matcher det liv, han ellers havde udsigt til at leve i sit eget hjemland, Nigeria. Nu er hans planer, at nu vil han søreme gerne blive her. Han har nemlig søgt om asyl, fordi man åbenbart ikke kan klare sig i Nigeria, hvis man er pirat, har angrebet danske soldater og har mistet det ene ben, selv om Velfærdsdanmark hjertens gerne donerer en protese og en returbillet til Nigeria til ham – og så ovenikøbet uden at han bliver retsforfulgt.

Udsigterne til, at han får asyl og kan etablere et liv her i Danmark, er efter sigende gode, og med opholdstilladelsen kan han selvfølgelig også søge om familiesammenføring. Det er grunden til dette beslutningsforslag omhandlende, at vi selvfølgelig ikke skal huse hverken terrorister, landsforrædere eller pirater, og at vi dermed skal gøre Lucky til unlucky og sende ham hjem. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Vi har jo et beslutningsforslag her i dag, der foreslår at pålægge regeringen at udvise den nigerianske pirat, der har deltaget i væbnede kamphandlinger mod danske styrker, straks. Regeringen pålægges endvidere at indlede forhandlinger om opsigelser af de internationale forpligtelser, som den nigerianske pirat blev fragtet til Danmark i medfør af, eller som måtte være til hinder for hans omgående udvisning af Danmark.

Jeg vil først, indledende, slå fast, at jeg og regeringen er enige i, at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke er velkomne i Danmark, og jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik inden for rammen af vores internationale forpligtelser. Regeringen har ingen interesse i, at formodede pirater eller andre formodede kriminelle uden tilknytning til Danmark kommer her til landet, men som vi har set, kan det ikke udelukkes, at der konkret kan forekomme situationer, hvor det ikke kan undgås, at formodede kriminelle kommer til Danmark og vælger at søge asyl.

Selv om jeg ikke kan komme ind på forholdene i den konkrete sag, ved vi alle sammen fra pressen, at den pågældende nigerianer blev bragt til Danmark, da der bl.a. ikke var udsigt til, at han inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kunne løslades i nærområdet, ligesom vi ved, at han nu har søgt om asyl. Det er afgørende for regeringen, at vi overholder Danmarks internationale forpligtelser – det gælder både ude i verden og herhjemme – og en udlænding, der opholder sig i Danmark, har ret til at søge om asyl.

Mens en asylsag verserer, har udlændinge ret til processuelt ophold, det vil sige, at udlændinge har ret til at opholde sig i landet, mens sagen behandles. Det er nu op til de uafhængige udlændingemyndigheder at vurdere, hvorvidt betingelserne for at blive meddelt beskyttelse i Danmark er opfyldt. Ingen skal udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, heller ikke selv om man er pirat eller har været i konfrontation med danske soldater.

Såfremt udlændingemyndighederne vurderer, at betingelserne for at blive meddelt beskyttelse i Danmark ikke er opfyldt, vil arbejdet med at udsende den pågældende selvfølgelig blive prioriteret. Som minister kan eller vil jeg ikke blande mig i myndighedernes uafhængige sagsbehandling. For så vidt angår forslaget om udtrædelse af de internationale forpligtelser, som piraten blev fragtet til Danmark i medfør af, eller som måtte være til hinder for hans omgående udvisning af Danmark, er det vigtigt at slå fast, at regeringen ønsker, at flest mulige kriminelle udlændinge udvises inden for rammerne af konventionerne, ligesom det fremgår af regeringsgrundlaget.

Det, der jo samtidig er regeringens politik, er, at vi skal styrke Danmarks muligheder for at fremme international lov og ret, og at vi skal stå vagt om menneskerettighederne. Konventionerne er det bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, og det har vi som lille land en selvstændig interesse i; vi vil gerne have, at det regelbaserede internationale samfund fungerer, og Danmark arbejder for at styrke det og også for at fastholde vores medlemskab af konventionerne.

Når det er sagt, er regeringen enig i, at der er dele af konventionerne og fortolkningerne af dem, som er uhensigtsmæssige – det er f.eks. i forhold til begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge – og vi er klar til også at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan, for at der ikke opstår situationer, hvor kriminelle udlændinge kommer til Danmark og vælger at søge om asyl. Men jeg ser frem til den videre behandling af forslaget her, og jeg står til rådighed i forhold til spørgsmål, der måtte opstå.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak. Det er, lige som om jeg har hørt det nogle gange her på det seneste, altså næsten den samme tale fra ministeren om, at man på den ene side gerne vil føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, og at kriminelle udlændinge skal sendes hjem, og så kører møllen. Men så fortsætter man med at sige, at man er forpligtet af internationale konventioner og det skal man indordne sig under.

Jeg hørte her til sidst, at ministeren sagde, at man kunne afsøge rammerne inden for de internationale konventioner. Jeg kunne da godt tænke mig at høre lidt om, hvor langt regeringen er med det – jeg tror overhovedet ikke, at regeringen er begyndt. Mener regeringen, at det er et arbejde, der skal påbegyndes?

Ministeren.

Jeg kan kun sige, at jeg også har følelsen af, at det er noget, der gentager sig. Præcis det spørgsmål, som fru Pia Kjærsgaard stillede nu her, er blevet stillet af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer i løbet af de, tror jeg, omkring 20 beslutningsforslag, der har været, om forskellige mere eller mindre farverige sager.

Som et velment råd fra en, der altid som minister kun har lavet aftaler, hvor Dansk Folkeparti har været med, og altid har haft et godt samarbejde med Dansk Folkeparti – altid – vil jeg sige, at tiderne er skiftet. Altså, det her med at komme med den ene eller anden farverige sag som beslutningsforslag nede i Folketingssalen tror jeg ikke er det, der overbeviser folk. Jeg tror, man skal sidde og arbejde på, hvordan man får ændret systemet. Hvordan sørger vi for, at vi rent faktisk udviser folk? Hvordan sørger vi for, at vi rent faktisk bliver bedre til at begrænse asyltilstrømningen, sådan som den her regering og den tidligere regering er lykkedes med?

Spørgeren.

Jamen det er jo regeringens opgave, og det var det, jeg spurgte om. Hvornår vil regeringen påbegynde det arbejde? Og tak for samarbejdet i øvrigt, men vi samarbejder jo egentlig kun om de forslag, som regeringen selv er enig i. Jeg opfatter ikke, at vi samarbejder om nogle forslag, hvor Dansk Folkeparti godt kunne tænke sig at gøre sin indflydelse gældende. Det har jeg ikke oplevet, det må jeg så sige. Og jeg synes, det er lidt pauvert at nævne de forslag. Jeg synes faktisk ikke helt, at man kan være det bekendt som minister at sige, at de forslag, vi fremsætter, bare er ligegyldige, og at der er andre ting, man skal gå op i. Det er op til os, og det er det, jeg meget gerne vil styre, og det gør jeg.

Ministeren.

Jeg har bestemt ikke sagt, at man ikke skal gå op i det. Jeg har bare sagt, at tiden er ændret. Altså, det, som måske var meget virkningsfuldt i 00'erne, hvor Dansk Folkeparti havde meget stor indflydelse på dansk politik, måske ikke har den samme indflydelse længere eller samme virkning, som det havde dengang. Det synes jeg er en helt ærlig ting at sige. Jeg har også lavet aftaler, hvor Dansk Folkeparti har fået store indrømmelser på forskellige områder, som jeg har været minister for. Det har jeg da gjort, vel vidende at alle skulle kunne se sig i det, og det har jeg hundrede procent kunnet stå inde for.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg synes, det er frisk, at regeringen mener, at Dansk Folkeparti ikke skal komme med beslutningsforslag mere, for det er ilde set, når de ikke er så store. Så bliver jeg da ked af det, for vi er jo endnu mindre i Nye Borgerlige, kan man sige, og så er det jo helt skidt, og så ved jeg ikke, om jeg må komme med kommentarer. Men jeg prøver alligevel. Synes regeringen virkelig, det er så synd for sådan en mand, der har angrebet en dansk soldat? Han har mistet et ben, men det hjælper vi ham med, og han får også hjælp til at få et sted at bo, og vi synes, det er så frygtelig synd. Nigeria er jo ikke et land, vi ikke kan udvise til. Er det ikke korrekt?

Når nu regeringen gerne vil snakke om, hvor hårde de vil være over for udlændinge, kunne det her jo være et rigtig godt bud, for der er ikke ret mange danskere, der synes, at det vil være sådan helt fuldstændig utilgiveligt at udvise ham fra Danmark. Det er en mand, der har angrebet danske soldater og et dansk skib, har mistet et ben i kamp, og ham er vi rare nok til at flyve hertil og reparere. Hvorfor er han her? Er det, fordi man alligevel er lidt blød indvendig i regeringen og synes, det er synd for sådan en nigeriansk pirat, der har angrebet danske soldater?

Ministeren.

Nej, det er det ikke. Det er, fordi vi grundlæggende står på den indretning, at der er uafhængige myndigheder, som tager stilling til de her ting. Det er selvfølgelig Folketinget, der bestemmer, hvilken lovgivning de tager stilling på baggrund af, og den skal være stram, og det er den også nu. Men det er sådan, at der er uafhængige myndigheder, Flygtningenævnet, som tager stilling til, om folk har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark. Og jeg må sige, at hvis først vi åbner for, at jeg skal tage stilling til alle de sager, som bliver afvist eller godkendt, vil det jo ikke kun være hr. Kim Edberg Andersen og fru Pia Kjærsgaard, som kommer, for så vil det også være venstrefløjen, der kommer med en masse forslag af folk, som skulle have opholdstilladelse.

For også at svare på det andet vil jeg sige, at jeg holder meget af at være beskæftiget hernede, jeg er glad for, at jeg har fået så mange beslutningsforslag, også fordi jeg er gået meget ned i antallet af samråd, hvilket jeg er skuffet over. Der har kun været to samråd i Udlændingeudvalget i den her sæson, selv om jeg i hvert fald opfatter det på den måde, at man er utilfreds med en masse flere ting. Men hvis hver eneste person, som bliver behandlet af de danske udlændingemyndigheder, skal underlægges beslutningsforslag i Folketinget, kommer vi sandelig til at få travlt, og det er ikke kun fra højre side af Folketinget.

Spørgeren.

Jeg tror faktisk, at ministeren ikke har så mange samråd, fordi regeringen gerne vil snakke om en hård udlændingepolitik, men ikke så meget gennemføre den, og så bruger vi vores ressourcer anderledes, fordi vi er kommet til en erkendelse af, at det er en problemstilling. Men der er jo en forskel med lige nøjagtig det her. Jeg er helt sikker på, at vi også godt kan leve med, at Enhedslisten eventuelt kommer med en, de gerne vil have lov til at blive her, og så må regeringen jo bare stille sig op til den tid og sige, at det der måske er lige under barren, for det her er langt over barren for, hvornår en minister burde gå ind i en sag. Det er et menneske, der har angrebet danske soldater, mistet et ben, og som naturligvis burde blive udvist den dag i dag af ministerens parti.

Ministeren.

Jeg behøver ikke at lade, som om jeg holder af en person, der har rendt rundt og været pirat og været i kamp med danske soldater, men det er udlændingemyndighederne, der beslutter det. Man kan godt synes, at det ikke gør nogen forskel, selv om jeg også synes, det er en ærgerlig nedvurdering af Folketingets arbejde, hvis man siger, at det slet ikke gør nogen forskel, men jeg vil bare som minister sige, at jeg er ærgerlig over, at der ikke bliver indkaldt mere, for jeg plejede at være nr. 1 på listen over dem, der fik flest samråd, men nu ligger jeg og raller rundt nede i bunden.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak. Fra Konservatives side er vi jo enige i, at vi selvfølgelig skal overholde vores gældende internationale forpligtelser i forhold til konventionerne. Men vi synes også, at den her sag viser, at konventionerne er mangelfulde, for set med vores briller er det en grotesk og absurd sag. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvornår vi ligesom kan regne med, at vi kan få et eftertjek af konventionerne, som der også står beskrevet i regeringsgrundlaget.

Ministeren.

Det er Justitsministeriet, som står for den del af regeringsgrundlaget, og jeg er sikker på, at vi kan få et fyldestgørende svar, også skriftligt, fra dem om, hvordan processen er. Det er deres ansvar ifølge den ressortfordeling, som der er i regeringen. Men jeg er da enig, for jeg synes tit, vi støder på eksempler, som virker tossede. Det er da ikke, fordi jeg ikke godt kan se det. Men vi må også bare erkende, at når man går ind i et samarbejde med andre lande, som måske også for nogles vedkommende har andre udgangspunkter, end vi har i forhold til menneskerettigheder og en række andre sager, så kan man ikke få sin vilje hele tiden. Så må vi prøve at se, hvordan vi så kan påvirke det på en måde, så det bliver lidt mere spiseligt, end det er nu.

Spørgeren.

Tak. Jamen er det ikke rigtigt, at der i regeringsgrundlaget står, at der skal være sådan et eftertjek af konventionerne? Det er i hvert fald sådan, jeg har forstået det, og jeg vil i hvert fald sige til ministeren, at vi meget gerne bidrager til at kigge på det her, fordi der jo er eksempler, hvor der er et eller andet, der mangler.

Ministeren.

Jeg må erkende, at ordføreren fanger mig i det her, for jeg ved ikke præcis, hvad der står på de 63 sider. Der må være noget, der skal læses op på til næste periode. Men jeg er i hvert fald glad for tilbuddet – tak for det.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ministeren for ligesom at prøve at tilrettevise Folketinget for sit arbejde og fortælle, hvordan regeringen gør det godt. Det synes jeg da er prisværdigt at i hvert fald regeringen forsøger på at fortælle os. I forhold til den her sag vil jeg spørge om noget: Er ministeren ikke enig i, at det jo faktisk er regeringen, der har gjort det rigtig skidt? For det er jo faktisk regeringen, der offensivt har taget den her pirat til Danmark ved en ensidig beslutning. Der er tale om en nigeriansk pirat, der lige pludselig står i Danmark og så søger asyl – meget overraskende. Så er det her ikke et eksempel på, at regeringen faktisk har gjort det rigtig, rigtig skidt? For han hænger jo stadig væk i Danmark.

Så vil jeg lige sige noget om det, som ministeren siger åbenbart er justitsministerens ansvar. Både Konservative og Dansk Folkeparti spørger ind til det her. Det er vel hele regeringens ansvar at leve op til regeringsgrundlaget, og i det siger man, som jeg har læst det, at man vil i gang med at undersøge, hvordan konventionerne kan gøres mere tidssvarende. Det tror jeg sådan var overskriften på det. Snakker man ikke sammen i regeringen? Kan vores minister her i dag ikke fortælle, hvornår det arbejde kommer i gang? Vi har jo spurgt justitsministeren, og han kan ikke rigtig svare.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke tilretteviser nogen som helst. Folketinget er jo suverænt. Der er ikke nogen over eller ved siden af Folketinget. Men jeg er da glad for, at hr. Peter Skaarup har haft tid til at møde op til udlændingepolitisk debat. Vi har jo savnet hr. Peter Skaarups tilstedeværelse i nogle af de her 32 beslutningsforslag, som der har været hen over forårssæsonen her. Så det synes jeg da i hvert fald er noget, man kan se lyst på.

I forhold til spørgsmålet om konventioner vil jeg sige, at det er justitsministerens opgave. Hvis man ikke har givet et fyldestgørende eller tilfredsstillende svar, må det jo være Justitsministeriet, der håndterer det. Jeg kan ikke gå ind på andres opgaver. Hvis man spurgte til beskatning af udlændinge, ville det være Skatteministeriets område, og hvis man spurgte til andre sager, som havde noget med udlændinge at gøre, men som lå i et andet ministerium, er det selvfølgelig relevant, at vi ser på, om de svarer.

Spørgeren.

Nu har vi spurgt justitsministeren, og vi har spurgt integrationsministeren. Den næste er vel statsministeren, vi skal spørge for at få at vide, hvornår der sker noget i det her arbejde. Vi får åbenbart ikke noget svar i dag. Men så kunne jeg i hvert fald godt tænke mig at spørge om det andet igen, som ministeren ikke svarede på.

Ministeren siger, at regeringen har gjort det vældig godt. Man har ført en stram udlændingepolitik, man er god til at sikre, at der ikke kommer så mange til Danmark, og at der er mange, der tager ud af Danmark. Men er det her med piraten ikke et eksempel på, at regeringen faktisk offensivt inviterer en pirat til Danmark, som så stadig væk hænger her og måske skal have asyl. Er det ikke et eksempel på, at her har regeringen faktisk gjort det rigtig, rigtig dårligt?

Ministeren.

Jeg kender ikke detaljerne for, hvordan hr. Lucky kom til Danmark. Men det er klart, at alt andet lige vil jeg sige, at hver gang der kommer en person hertil, som er kriminel på den måde, som han nu er, mener jeg da det er et skridt i den forkerte retning.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det er jo sådan lidt en spektakulær måde, vi afslutter sæsonen på udlændinge- og integrationsområdet på. Vi har haft mange debatter, men det her er alligevel et af de mere særlige forslag, vi behandler, fordi det handler om en helt konkret enkeltsag eller enkeltperson, og så er det jo også en noget, må man sige, ekstraordinær sag. Det er helt åbenlyst ikke op til Folketinget at behandle personsager. Sådan er det heldigvis i et retssamfund som det danske. Det er jeg personligt meget glad for at leve i. Det er jo i stedet for op til myndighederne, i det her tilfælde Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, at foretage den konkrete sagsbehandling i de enkelte sager. Det er Folketingets ansvar at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer, og så er det myndighederne, der udfører den lovgivning. Det er jo tredelingen af magten. Det tror jeg er vigtigt at holde fast i.

Når det så er sagt, vil jeg bare komme med en helt principiel og politisk bemærkning: Altså, der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis det står til Socialdemokratiet, er der ingen kriminelle udlændinge, der er velkomne i Danmark. Uanset om de begår kriminalitet i Danmark eller de gør det udenfor Danmarks grænser, er de ikke velkomne her. For man skal ikke komme til Danmark, hvis man ikke kan finde ud af at følge loven. Og det gælder, uanset om man har begået pirateri eller man har begået al mulig anden kriminalitet.

I forhold til forslagets anden del om opsigelse og udtræden af internationale konventioner vil jeg bare sige – og vi har jo efterhånden haft den her diskussion mange gange herinde i løbet af den sidste tid – at det altså ikke er i Danmarks interesse ikke at have et internationalt retssamfund. Det er entydigt i Danmark og danskernes interesse, at vi har en international retsorden, som er reguleret af aftaler mellem stater. Det ville være det vilde vesten, hvis ikke der var internationale aftaler om eksempelvis håndtering af flygtninge og en masse andre af de globale udfordringer, vi jo deler. Og heller ikke, når det kommer til flygtningespørgsmålet, vil det være i danskernes interesse, altså tværtimod.

Når det er sagt, er det jo ikke sådan, at konventionerne er kommet ned fra oven på stentavler. Altså, de er jo lavet af aftaler mellem stater. De er lavet af mennesker. Derfor kan de laves om, og ikke mindst kan fortolkningen og anvendelsen af dem udfordres. Det er også det, som den her regering ønsker, nemlig at udfordre, hvordan konventionerne fortolkes og anvendes. Og det tror jeg er vigtigt, for vi kan jo også se sager, hvor det åbenlyst ikke er i Danmarks interesse – det er jo sådan den enkelte del af det – men hvor jeg i virkeligheden heller ikke synes, at det lever op til, hvad der var intentionen i de konventioner, dengang de blev lavet. Så det spor er bestemt vigtigt.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard.

Jeg mener overhovedet ikke, at vi har haft en forpligtelse til at tage ham til Danmark. Nu er han her af en eller anden mærkelig årsag. Det må da bero på en eller anden fuldstændig vanvittig, tosset invitation, og det må da være regeringen, der er involveret i det. Nu er han her, og så står ordføreren ligesom ministeren og siger, at de der konventioner jo ikke er skrevet i stentavler. Nej, det er de ikke. De er ikke faldet ned fra himlen. Nej, det er de ikke. Og der er måder, man kan fortolke dem på, og mit indtryk er helt klart, og det ved både ordføreren og ministeren sikkert, at der er andre lande, der fortolker de her konventioner anderledes og slet, slet ikke så stramt, som Danmark gør. Og jeg vil sige, at den allerbedste udfordring af de her konventioner ville være at ekspedere ham retur til Nigeria i løbet af nul komma fem og så se, hvordan den udfordring blev fulgt op. Det synes jeg at vi skulle være sammen om.

Ordføreren.

Jamen hvis fru Pia Kjærsgaard har ret i, at han ikke har ret til ophold, heller ikke efter konventionerne, så må vi jo have en tiltro til, at så finder myndighederne frem til det, når de træffer en afgørelse i sagen. Det ændrer jo ikke på, at i et retssamfund er det jo ikke noget, vi står her på Folketingets talerstol og behandler.

Spørgeren.

Jamen hvordan er han kommet hertil? Altså, man har jo været fuldt ud bekendt med, at han har været i åben kamp mod danske soldater – mod danske soldater. I den kamp har han mistet benet, og så er vi så hjertens gode, at vi siger: Kom til Danmark, få en rigtig amputation, bliv hjulpet, bare kom! Og så kan vi ikke sende ham retur igen. Det er jo fuldstændig absurd, grotesk, surrealistisk. Jamen altså, hvordan er han kommet her til Danmark? Hvordan, hvordan, hvordan?

Ordføreren.

Jeg tror ikke rigtig, at det er op til mig at oplyse Folketinget om den her sag. Jeg ved ikke mere om den, end fru Pia Kjærsgaard gør fra medier og anden omtale. Så jeg ville synes, at det ville være helt useriøst, hvis jeg stod her og begyndte at kloge mig på sagsforløbet i den her sag. Jeg kender den ikke.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Jo, der kom en der. Lidt sent. Vi skal have ordføreren tilbage. Man må gerne være hurtigere, det vil hjælpe. Men værsgo til hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg sad og dagdrømte om, at Socialdemokraternes ordfører naturligvis har sat sig ind i sagen, og derfor fik jeg ikke trykket mig ind. Så vidt jeg husker, skete det her i 2021. Der sad Socialdemokraterne sjovt nok på forsvarsministerposten, så vidt jeg husker. Og så vidt jeg husker, blev der også snakket om, at der naturligvis skulle laves en udleveringsaftale, for den eneste grund til, at Lucky kom hertil, var, at man syntes, at det var synd at sætte ham ned til søs igen. Det kunne man ikke, for det fik man ondt i mavsen over, efter han havde fået benet amputeret.

Så bliver jeg så nødt til at spørge om noget, for det har ordføreren selvfølgelig sat sig ind i, om ikke andet så på et fælles gruppemøde. Hvor langt er man kommet med den udleveringsaftale til Nigeria? Hvor langt er vi kommet med at kunne sende Lucky hjem? Nu har I jo siddet på magten et stykke tid, og vi er midt i 2023, så skal vi sige, det er tæt på 2 år, I har haft. Så hvor langt er vi kommet med udleveringsaftalen?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er op til mig at stå her og holde et foredrag om tredeling om magten, men det må jo så blive sådan. Jeg sidder ikke i regeringen, jeg sidder i Folketinget. Hvis man gerne vil oplyses om sager, som er håndteret af myndighederne, kan man som folketingsmedlem spørge regeringen. Så det synes jeg da bare at hr. Kim Edberg Andersen skal gøre. Jeg kan ikke oplyse den her sag yderligere. Vi har de samme oplysninger om det, så det er jo et spørgsmål, der skal rettes et andet sted hen. I forhold til det generelle kan jeg bare sige, at jeg er meget stor tilhænger af, at kriminelle udlændinge udvises af Danmark, og den her regering er jo faktisk lykkedes med, at vi i langt højere grad end tidligere gør det, og det synes jeg er rigtig godt, for de hører ikke hjemme i Danmark.

Spørgeren.

Der blev man lige voldsomt forvirret, når man står som ordfører hernede. For først får jeg at vide, at det skal jeg ikke spørge ordføreren om, det skal jeg spørge regeringen om, men ordføreren siger så, at ordføreren er for, at Folketinget bestemmer, og her er der en folketingsbeslutning om at udvise en pirat. Så nu bliver jeg forvirret. Hvem skal bestemme? Er det regeringen, som lige har været på talerstolen, eller ordførere og Folketinget? Ordføreren siger, at Folketinget er det, han er medlem af, og de tager beslutningen. Så jeg må gå ud fra, at ordføreren mener, det er helt fint, at Lucky stadig væk tramper rundt i Danmark.

Ordføreren.

Det er så godt, at vi har de her sessioner, for så kan vi jo opklare, hvad det er, ordføreren mener. Og ordføreren er en kæmpestor tilhænger af at leve i et retssamfund, hvor magten er adskilt i tre. Det vil sige, at vi herinde laver lovgivningen, og så er det myndighederne, der udfører lovgivningen, og det vil sige, at det er myndighederne, som behandler enkeltsager – ikke Folketinget. Det er sådan, det fungerer i et retssamfund.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg ved ikke helt, hvordan man skal tage det, som Socialdemokratiets ordfører siger. Jeg synes jo, at det er rigtigt, hvad ordføreren siger med hensyn til magtens tredeling. Det er helt rigtigt. Det er regeringen, der tackler myndighederne, og regeringen, der tackler sådan nogle sager. Men samtidig er det jo sådan, at Socialdemokratiet sad ved magten på det tidspunkt. Altså, i starten af 2022 var det jo Socialdemokratiet, der sad ved magten og sad på justitsministerposten. Og justitsministeren er jo øverste chef for anklagemyndigheden, og det er anklagemyndigheden, der skal tage stilling til, om man f.eks. skal afstå fra at rejse tiltale osv. osv. i forhold til de her pirater.

Så ja, det er rigtigt nok, at ordføreren er folketingsmedlem og af den grund måske ikke har den kasket på, hvor man kan tage stilling til det her. Det er rigtigt nok. Men samtidig repræsenterer ordføreren jo et regeringsparti, som sad i regering på det tidspunkt, og som vel må have truffet den her afgørelse om, om man skulle retsforfølge eller ej.

Ordføreren.

Jeg er jo ikke ansat i Justitsministeriet. Altså, jeg kan ikke svare på det spørgsmål. Det bliver jo en lille smule absurd, at vi overhovedet skal have sådan en diskussion om en enkeltsag. Det er jo en myndighedsafgørelse, om der bliver meddelt ophold eller der ikke gør. Det er en myndighedsafgørelse, der er truffet. Jeg fulgte dengang sagen i medierne ligesom alle andre, og der er jo ingen tvivl om, at det er en helt ekstraordinær sag med nogle svære dilemmaer. Og det er jo så det, vi har myndigheder til at håndtere. Men hvad ville vi være for et samfund, hvis vi stod herinde og behandlede enkeltsager på den måde? Det ville jo svække retsstillingen for alle borgere i det her land.

Spørgeren.

Så lad mig spørge på en anden måde. Er det ikke korrekt, at justitsministeren er chef for anklagemyndigheden, som i sådan nogle sager er den mand eller den kvinde, der skal træffe en afgørelse om, om man skal frasige sig tiltalemulighed eller ej? Er det ikke rigtigt forstået, at Socialdemokratiet sad i regering på det tidspunkt? Jeg synes bare lige, at vi skal have det på plads, for der er jo ingen grund til, at vi taler i øst og vest. Vi kan lige så godt lægge tingene sammen og sige det, som det er. Det er den regering, hvor det kun var Socialdemokratiet, der sad med regeringsmagten, som har truffet den her afgørelse.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens bekræfte, at Socialdemokratiet sad i regering i 2021. Jeg kan også bekræfte, at justitsministeren er chef for anklagemyndigheden. Og så er det jo så heldigt, at hr. Peter Skaarup er medlem af Folketinget. Så han har fri adgang til at stille spørgsmål. Jeg tror endda, at hr. Peter Skaarup er formand for Retsudvalget. Han har jo fri adgang til at stille spørgsmål til justitsministeren om det sagsforløb, som man gerne vil vide mere om. Men jeg er ikke den rette at spørge.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget her bliver der foreslået to ting. Forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti ønsker at pålægge regeringen at udvise den nigerianske pirat, der har deltaget i væbnede kamphandlinger. Herudover ønsker forslagsstillerne, at regeringen tager skridt for at opsige Danmarks internationale forpligtelser, som piraten blev fragtet til landet i medfør af, eller som måtte forhindre udvisningen af ham.

Jeg kan starte med konklusionen: Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg kan også sige, at vi deler forslagsstillernes ønske om, at vi ikke skal have kriminelle udlændinge i Danmark. Hvis man kommer til Danmark og begår alvorlig kriminalitet, skal man finde et andet sted at være. Det er Venstres helt grundlæggende synspunkt.

Når vi diskuterer den konkrete nigerianer, er der jo lige nu en myndighedsvurdering i gang af hans ansøgning om at blive i Danmark. Det er op til de relevante uafhængige myndigheder at afgøre den sag. Det er sådan, vi gør i Danmark. Det er den danske måde at gøre tingene på. Naturligvis på baggrund af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, tager uafhængige myndigheder stilling til de enkelte og individuelle sager. Det er ikke noget, vi gør fra Folketingets side. Det ville være en lille smule udansk, hvis vi lige pludselig gjorde det til en politisk beslutning.

Så er der den del af beslutningsforslaget, der omhandler de internationale forpligtelser. Jeg vil gerne slå fast, at jeg mener, at det grundlæggende er i Danmarks interesse, at vi har et internationalt regelbaseret samfund. Det er det, fordi vi er et lille land, og hvis ikke der er et internationalt regelbaseret samfund, er det de stærkes ret. Og uanset hvor godt vi kan lide os selv i Danmark, er vi ikke altid de stærke. Derfor er det en god idé, at Danmark er en fast del af det regelbaserede internationale samfund.

Men jeg vil også gerne sige, at der er situationer – det er der – hvor Danmarks internationale forpligtelser fremstår uhensigtsmæssige. Det handler eksempelvis om udvisning af kriminelle udlændinge. Det kunne også handle om frakendelse af statsborgerskab til kriminelle udlændinge. Så den frustration forstår jeg godt. Ikke nok med, at jeg forstår den, deler jeg den faktisk også.

Derfor står der også i regeringsgrundlaget, at vi skal udfordre konventionerne, vi skal gå til kanten af konventionerne og vi skal deltage i det internationale arbejde, der måtte være, eller starte et internationalt arbejde for at se på, om vi ikke kan ændre nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er ved Danmarks internationale forpligtelser. Faktisk går vi så langt i regeringsgrundlaget, at vi skriver, at der skal udnævnes en ambassadør, der kan stå for det her arbejde. Men det er ikke i Danmarks interesse bare at sige farvel til vores internationale forpligtelser.

Det var det fra mig. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig sige, at ministeren jo bare kunne gå op og holde talen for stort set samtlige ordførere. For det er jo nogenlunde det samme, man siger, altså at vi ikke skal have kriminelle i Danmark. Nej, det skal vi så sandelig ikke, men så er der jo lige alt det der med, at der er de her konventioner, som vi er nødt til at rette os efter. Der bliver jeg også bare nødt til at spørge ordføreren fra Venstre: Hvor langt er man villig til at gå?

Hvornår skal vi have revideret de konventioner, opsige nogle af dem, træde ud af nogle af dem, måske udfordre dem, hvad jeg også ved at andre lande gør? For der er jo nogle, der ikke er så meget dukse i klassen, som Danmark er, om det så gælder EU, konventioner, eller hvad det gør.

Jeg synes, at vi er nødt til at se på det med en etbenet pirat, der har været i krig direkte mod danske soldater, og at man tager ham til Danmark og beholder ham, er jo absurd. Præcis den her sag ville være ualmindelig velegnet til at udfordre konventionerne.

Ordføreren.

Vi skal udfordre konventionerne. For selv om det helt entydigt er i Danmarks interesse, at der er et internationalt regelbaseret samfund, og at Danmark er en del af det, så er det for mig åbenlyst, at der også er nogle steder, hvor det er meget uhensigtsmæssigt med den fortolkning, der i dag er af de internationale konventioner, og derfor skal vi udfordre det, og derfor skal vi deltage i det internationale arbejde, der måtte være, og hvis det internationale arbejde ikke er specielt organiseret, kan det være, at Danmark kan hjælpe med at organisere det.

Det er det, der står i regeringsgrundlaget, det var det, Venstre gik til valg på, og det er også det, Venstre mener nu, altså at vi har en klar national interesse i at være en del af det internationale regelbaserede samfund, men at vi har en lige så klar national interesse i at udfordre konventionerne der, hvor de ikke er hensigtsmæssige for Danmark.

Spørgeren.

Jamen ville det lige i den her konkrete sag ikke være en fuldstændig fantastisk nem sag, vil jeg næsten sige, måske netop den nemmeste af de nemme sager, at udfordre konventionerne og sende ham retur? Han skulle have gået planken ud, skulle han, han skulle aldrig nogen sinde have været til Danmark, aldrig nogen sinde. Men man skulle have sendt ham ud til Nigeria, og han er endda blevet tilbudt benprotese, hjælp til rejser, og jeg ved ikke hvad. Men han har bare fundet ud af, at velfærdsstaten Danmark egentlig er rarere at være i end at være i Nigeria, specielt når man mangler det ene ben og man har en benprotese og vi sørger så godt for ham.

Hr. Morten Dahlin.

Men jeg har ingen sympati – ingen sympati – over for pirater, der angriber danske soldater eller danske interesser. Det er nogle slemme, slemme mennesker, som jeg ønsker hen, hvor peberet gror. Men jeg har til gengæld meget stor respekt for det danske retssamfund, hvor det er uafhængige myndigheder, der på baggrund af den lovgivning, vi laver herinde i Folketinget, tager stilling til enkeltsagerne, og hvor vi ikke gør det her fra Folketingets talerstol.

Derfor må den sag køre sin gang ved de uafhængige myndigheder, som vi nu engang og i øvrigt med bred politisk opbakning – jeg tror faktisk, det er med opbakning fra alle politiske partier – har besluttet er måden, vi gør det på i Danmark.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kan forstå, at inden det her skete, var Venstre meget kritiske. Under sagen var Venstre endnu mere kritiske og ret hurtige til at fortælle regeringen, at de havde sovet i timen og ikke havde sørget for at få en udleveringsaftale – og fred være med det.

Men kan Venstres ordfører så fortælle mig: Når vi nu vælger at få en pirat hjem, som på daværende tidspunkt, da vi holdt op med at retsforfølge hans tre kammerater, lå på et hospital i Ghana og faktisk var færdigopereret, hvorfor var det så, at Venstre ikke allerede der – når nu Venstre mener, at vi skal have dem hertil, fordi vi skal retsforfølge dem i Danmark, og så efterfølgende ikke kan sende dem ud – havde nogen tanker om, at det var nemmere ikke også at retsforfølge ham, når han nu var repareret færdig i Ghana? Havde man slet ikke nogen tanker om det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne rette noget af det, som spørgeren siger. Nej, jeg vil nok ikke rette ham, for det kan godt være, at det er Nye Borgerliges opfattelse. Ordføreren taler om at tage ham her hjem. Det var det ord, ordføreren brugte. Altså, jeg opfatter ikke Danmark som ham hers hjem, så det må stå for Nye Borgerliges regning.

Hvad den tidligere regering gjorde, havde Venstre ikke specielt meget indflydelse på. Det har vi heldigvis nu, og det synes jeg er rigtig godt. Det gælder også, når det handler om sporet med hensyn til at udfordre internationale konventioner. Men jeg kommer ikke til at stå her på Folketingets talerstol og med et fingerknips afskrive tredelingen af magten og sige, at nu skal det ikke længere være uafhængige myndigheder, der behandler de enkelte sager; det skal vi gøre fra Folketingets talerstol. Det er jo en udansk måde at gøre det på.

Vi har et system i Danmark, hvor vi laver lovene herinde i Folketinget, og så er der nogle myndigheder, der står for sagsbehandlingen bagefter. Det er den danske måde at gøre det på, og at foreslå andet, altså fuldstændig at fjerne det system, så vi skal stå her og tage stilling til enkeltsager, er altså udansk; det er nu altså det første udtryk, der falder mig ind.

Spørgeren.

Jeg indrømmer, at denne ordfører sagde noget forkert. Jeg kan så sige, at den anden ordfører efterfølgende gjorde det samme, for han sagde, at han ikke havde ret meget indflydelse på regeringen før valget, og det kan jeg så bare sige at man tilsyneladende heller ikke har efter valget.

Til det der med, at vi følger myndighederne, vil jeg sige, at hvis Venstre nu havde gjort efter valget, som de gjorde før valget, og var kommet med lige nøjagtig den der påstand om, at vi ikke lovgiver om enkeltsager her, så havde vi jo nok fået den rigsretssag, som vi havde bedt om. Venstre bliver bare nødt til at lade være med at stå og gemme sig bag noget deroppe, fordi de er kommet ind på lædersæderne. Venstre mener, at Lucky skal være i Danmark, og det tager vi selvfølgelig til efterretning som Folketing.

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgerens tirade, der inddrager alle mulige andre sager, skyldes, at man er blevet sat til vægs i den her debat, og måske, at spørgeren har indset, at det, man foreslår, er enormt udansk, fordi man foreslår, at det ikke længere er uafhængige myndigheder, der skal foretage sagsbehandlingen, men at det lige pludselig skal ske i det politisk valgte parlament i Danmark, Folketinget. Det vil være en fuldstændig uset udvikling, som vil være fuldstændig udansk, og som i virkeligheden vil være ganske udemokratisk, og derfor drager man alt muligt andet ind i debatten. Helt ærligt, jeg ser det mest som en tilståelsessag, hvor spørgeren godt ved, at den her debat er kørt helt af sporet for spørgeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Dahlin, Venstre. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det, og tak for ordet. Man kan rolig sige, at ham Lucky har skudt papegøjen på den ene eller på den anden måde. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, handler om den nigerianske statsborger Lucky, som sidste år blev fragtet til Danmark. Det er på mange måder en skrækkelig sag, for han er efterfølgende blevet kendt skyldig i at have bragt danske soldaters liv i fare – det tager jeg dybt seriøst. Men nu er han asylansøger i Danmark, og det vil sige, at han er beskyttet af vores internationale konventioner. Det kommer vi ikke udenom, og det har vi også drøftet i dag.

I Moderaterne er vi jo store fortalere for internationale konventioner. Det har vi også drøftet et par gange, og det synes jeg også jeg har nævnt et par gange her fra talerstolen. Men vi er heller ikke blinde for, at når der er sådan nogle enkeltsager, som virker uhensigtsmæssige, så kan man jo godt tænke, at der er et eller andet fuldstændig galt her. Men vi kommer ikke udenom, at vores internationale forpligtelser er vigtige at overholde.

Vi har også i dag snakket om, at der i regeringsgrundlaget jo også er nævnt, at man vil gå til det yderste i vores internationale forpligtelser, hvis det bliver nødvendigt. Men når alt kommer til alt, er sagen jo skrækkelig på mange måder – det er den. Lucky har selvfølgelig ikke på nogen som helst måde noget at gøre i Danmark, og nu er det sådan set op til myndighederne at træffe en beslutning.

Jeg vil sige, at som tidligere asylansøger kan man jo godt blive en smule pikeret, når der kommer sådan en gut som ham, som på en eller anden måde kommer lidt uden om køen og muligvis får opholdstilladelse. Det vil jeg sige i hvert fald er en personlig ting, jeg har i forhold til det her. Men vi vil ikke være med til at bryde vores internationale konventioner, hverken den her gang eller i forhold til andre beslutningsforslag, der kommer i fremtiden; det vil vi ikke være med til. Så derfor kan Moderaterne ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det er jo dejligt at høre, at ordføreren aldrig nogen sinde ville være med til at være imod internationale konventioner. Uanset hvor tåbelige og dumme de måtte være, må internationale konventioner stå over Folketinget, og det er jo dejligt. Så kan man undre sig over, hvorfor man mente, at man skulle ind at være lovgiver herinde. Men i forhold til det med den her pirat, som vi vælger at tage hertil, og i forhold til det med, at han skulle have ophold, mener ordføreren så, at han skal have asyl, hvis han ikke kan sendes tilbage? Er det der, jeg hører Moderaterne gå hen? Eller skal han bare have tålt ophold, og skal vi så bare betale alle hans regninger fra nu af og til evig tid, fordi vi ikke har lyst til at sende ham hjem, fordi han har ét ben? Det er jo teknisk set den eneste problemstilling, han har nu. Han har ét ben, og det synes man åbenbart ikke at man må have i Nigeria. For det var jo bare at sende ham hjem på hans ene ben. Er ordføreren uenig i det?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig i det med, om han skal have asyl. Altså, hvis spørgeren spørger mig personligt, så siger jeg nej. Men det er jo ikke op til mig at vurdere; det er op til myndighederne at vurdere.

Spørgeren.

Jeg kan næsten sige med sikkerhed, at han ikke får asyl, fordi pirateri er alment farligt. Så han kan nok ikke få asyl. Så når nu den her etbenede pirat ikke bliver smidt hjem af Folketinget og han så bagefter får en eller anden form for humanitært asyl her, altså tålt ophold, at det så o.k. med ordføreren, at vi til den tid konkluderer, at regeringen, inklusive ordførerens parti, synes, at det er o.k., at mennesker, der angriber danske soldater, kommer hertil, såfremt de bliver skadet i kamp mod danske soldater, og at vi derefter som danske skatteborgere bare skal betale regningen, fordi vi ikke må bryde internationale konventioner?

Ordføreren.

Næh, det synes jeg sådan set ikke. Og det synes jeg også at jeg var klar omkring i talen i forhold til at fortælle om vores konventioner og det, der også står i regeringsgrundlaget, i forhold til om der er noget, man kan gøre, og at man, som Venstres ordfører også sagde, vil få en ambassadør vedrørende konventionerne. Men igen vil jeg sige, at det jo ikke er op til mig at vurdere den enkeltsag med ham Lucky. Det er op til myndighederne.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Hvis man slår op på side 1 i bogen om magtens tredeling, står der, at det er lovgivernes job at lovgive. I SF synes vi i forvejen, det er lidt af en uskik, at Folketinget skal sagsbehandle i Indfødsretsudvalget. Og nu vil Dansk Folkeparti så gerne have os til at gribe ind i afgørelser, som vi har vedtaget rammelovgivning for og har institutioner til at afgøre. Nuvel, det er en rimelig speget sag, og at man tager sig til hovedet over den, synes jeg sådan set ikke er uforståeligt, men vi har jo netop lovgivning og institutionelle rammer for at sikre, at det er konsistent og det ikke bliver afgjort af vilkårlighed og folkevalgtes luner.

Jeg har tillid til, at retsvæsenet og Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet overholder de love, som Folketinget laver, og jeg ser det ikke som vores opgave som politikere at gå ind og fortolke lovtekster i enkeltsager. Jeg tror egentlig, jeg synes, at regeringen har sagt så mange fine ting allerede fra den her talerstol, at jeg ikke vil kede Folketinget med mere, så tak for ordet. SF støtter ikke.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Carl Valentin, SF. Den næste ordfører hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Sagen om den her nigerianske pirat, som vi behandler i dag i forbindelse med B 117, er jo på mange måder en rigtig ærgerlig sag og også ærgerligt for den tidligere regering, der tog imod den pågældende pirat, som nu er i Danmark, for det var en fejl, at man gjorde det, og at man ikke i øvrigt havde styr på, hvad der skulle ske, hvis det var sådan, at fregatten, vi sendte derned, tog nogle fanger. Og det gjorde man jo i forbindelse med en bestemt aktion. Så det er selvfølgelig beklageligt, og det er i høj grad er årsagen til, at vi står her i dag og diskuterer det her forslag, nemlig at man tog den pågældende til Danmark på det tidspunkt.

Helt overordnet er det Danmarksdemokraternes opfattelse, at vi ikke skal give asyl til en pirat, der aktivt har kæmpet mod Danmark. Når man angriber danske soldater, har man jo på ingen måde ret til at kunne få ophold i Danmark, så det er i vores øjne meget, meget enkelt: Han skal ikke være her, han skulle aldrig have været her.

Så vil jeg også gerne påpege, at man desuden med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om han som pirat har noget som helst beskyttelsesbehov, hvis det var det, der skulle være påstanden. Hans begrundelse for at skulle få asyl er vel et amputeret ben – og at han har nogle udfordringer på baggrund af det – men det er jo ikke ensbetydende med, at han er politisk forfulgt, fordi han nu har fået amputeret et ben. Ja, det indskrænker måske muligheden for at arbejde i visse brancher, det kan man jo ikke udelukke, men det betyder jo ikke, at man pr. definition har brug for beskyttelse, hvis man har fået amputeret et ben. På den baggrund deler vi forslagets intention om at udvise den her pirat, for han har jo ikke noget at gøre i Danmark. Han skal ikke under nogen omstændigheder blive i Danmark.

I Danmarksdemokraterne vil vi meget gerne være med til at indlede forhandlinger og undersøge de internationale forpligtelser med henblik på at ændre dem. For hvis de internationale konventioner beskytter en pirat, der har angrebet danske soldater som i det her tilfælde, så er der jo noget grundlæggende galt. Det burde være noget, som alle kan være enige om: at der her er en udfordring. Og jeg synes egentlig også, at integrationsministeren fik det sagt meget fint under den tidligere debat, vi havde for lidt siden, nemlig at der var ting dér, der virkede tossede, og derfor bør man følge op på det, der står i regeringsgrundlaget.

Og hvad er det så, der står i regeringsgrundlaget? Det er jo, at man jævnfør det vil undersøge, om og hvordan man skal kunne ændre i indholdet af konventionerne. Derfor synes vi jo også, at det er grundlæggende fornuftigt, hvis man når frem til noget brugbart i sådan en undersøgelse. At man så fra regeringens side ikke har nedsat det, der skal til for at undersøge de her ting, kan jo så undre en, når det nu trods alt er et godt stykke tid siden, at det her regeringsgrundlag blev trykt. Så vi vil endnu en gang opfordre regeringen til at komme i gang med at undersøge, hvordan konventionerne kan gøres mere tidssvarende, som man selv har lagt op til i regeringsgrundlaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg bliver oprigtigt sådan lidt forvirret, for jeg kan ikke rigtig se, hvor Danmarksdemokraterne ligger i den her sag. Mener Danmarksdemokraterne, at det er en nigeriansk pirat, der kommer til at blive udvist, eller mener de, at vi bliver nødt til at følge konventionerne og så kun udvise ham, såfremt der er mulighed for det, og at de konventioner, der måske lader ham blive her, er tåbelige? Det vil jeg godt lige have afklaret, for Lucky siger jo selv, at grunden til, at han ikke vil tilbage, er, at det liv, han vil få i Nigeria med et ben, vil være alt for hårdt. Det er det, han er citeret for at have sagt, og mener Danmarksdemokraterne, at det skal være grund nok til at kunne blive i Danmark, såfremt en konvention gør det muligt for ham at blive? Det er det, jeg er oprigtigt i tvivl om. Jeg var lidt i tvivl om, hvor Danmarksdemokraterne står lige der.

Ordføreren.

Så er det jo godt, at jeg kan svare hr. Kim Edberg Andersen.

Han burde jo aldrig være kommet til Danmark. Man burde have lavet en aftale med Nigeria eller Ghana, som nok er det mest relevante, om, at der var styr på det, som man i øvrigt har gjort tidligere – ikke i forhold til Ghana, men andre dele af området – når man har sendt danske krigsskibe til området. Så det burde man have gjort.

Så mener vi, at konventionerne ikke er tidssvarende på nogle punkter, og vi synes, det er godt, at regeringen har med i regeringsgrundlaget, at man skal undersøge det nærmere. Skal han have asyl? Nej, selvfølgelig skal han ikke det. Han er ikke berettiget til asyl.

Spørgeren.

Det bliver stadig væk en lille smule vagt for mig. Jeg tror, at jeg hører det, som om han ikke skulle være kommet hertil; det skulle han ikke. Nu er han her, og så er han beskyttet af nogle konventioner, og det skal vi respektere. Det er jo også fair nok at have den holdning. Det er det, der bliver sagt. Er det ikke rigtigt forstået? Altså, vi er enige om, at konventionerne skal ændres; det kan vi ikke være uenige om, og det her er jo så bare endnu en grund til det. Men fordi vi har de konventioner, vi har, så mener Danmarksdemokraterne, at vi må afvente at se, om vi kan få ham tilbage til Ghana med konventionerne, og kan vi ikke det, skal Lucky så blive her, indtil vi får ændret det.

Ordføreren.

Han skal udvises. Han er ikke berettiget til asyl, fordi det, han mener sig berettiget til asyl på baggrund af, eksisterer ikke.

Den næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg skal sådan set bare høre, om Danmarksdemokraterne stemmer for det her forslag, eller om de stemmer imod.

Ordføreren.

Vi stemmer for det.

Spørgeren.

Vil det sige, at man er parat til at udfordre konventionerne i den her sag? For det, alle ordførerne siger, er, at man ikke kan gøre det på grund af konventionerne. Hr. Peter Skaarup talte faktisk også ret varmt for konventionerne. Men vil man udfordre konventionerne på baggrund af det her fuldstændig urimelige eksempel på en, der er i Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes slet ikke, jeg har talt varmt for konventionerne. Tværtimod nævnte jeg, at integrationsministeren under et tidligere forslag i dag sagde, at det set med hans øjne nogle gange havde nogle tossede konsekvenser, når man så på, hvad for en indflydelse konventionerne nogle gange havde på det, vi måtte gøre i Danmark. Det er vel også derfor, at man i regeringsgrundlaget har lagt frem, at man gerne vil kigge på, hvordan man kan gøre dem mere tidssvarende.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Forslaget her har til formål, at piraten Lucky, som den nigeriansk formodede pi rat kaldes, skal udvises af Danmark, efter at danske styrker bragte ham såret til landet. Herudover pålægges regeringen at søge at opsige eventuelle internationale forpligtelser, der er bestemmende for, om pirater og krigsforbrydere fragtes til Danmark.

Pirater skal ikke have en chance for at udleve deres ugerninger – det er klart. Ligeledes er det klart, at vi skal beskytte Danmark og danske interesser mod pirater, terrorister og andre fjender af ret og rimelighed i denne verden. Vi vil dog i Liberal Alliance ikke være med til at træde ud af sølovene og af Genèvekonventionens krav til behandling af skibbrudne, da vi som søfartsnation selv står til at nyde godt af f.eks. det, at skibbrudne reddes og behandles humant, også i tilfælde af kamphandlinger. Og jeg kan jo lige citere:

Hvor der på en af de højt kontraherede parters territorium opstår en væbnet konflikt, der ikke er af international karakter, er enhver af de stridende parter forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmelser til anvendelse: 1) personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår og tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed, skal under alle forhold behandles humant. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstige forhold som følge af race, farve, religion eller overbevisning, køn, fødsel, formueomstændigheder eller noget som helst andet lignende forhold. 2) Sårede, syge og skibbrudne skal opsamles og plejes.

Problemet her er reelt set heller ikke konventionerne; problemet her er, at man sendte Esbern Snare af sted uden en klar mission og mulighed for at sætte skibbrudne af i nærliggende havne eller nationer i missionsområdet. Vi kan altså ikke lade søens love og Genèvekonventionen forfalde, fordi et flertal i det danske Folketing sender en fregat af sted til kamp uden at afsøge løsninger på en række af de afledte effekter af en sådan piratjagt. Liberal Alliance kan altså ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om den her absurde piratsag. Det her beslutningsforslag er udtryk for en meget vigtig pointe i mine øjne. Som forslagsstillerne selv fremfører, vil det her beslutningsforslag kræve, at vi opsiger konventionerne, som vi har forpligtet os til at overholde, og det ønsker vi ikke i Det Konservative Folkeparti. Pointen, som udstilles med forslaget, er jo netop, at sagen her er et klart eksempel på, hvor konventionerne ikke giver mening. Her har vi at gøre med en pirat, der har været i væbnet kamp mod danske soldater, og som har forvoldt fare for de danske soldaters liv og førlighed. Derfor vil jeg også gerne understrege på det kraftigste, at ham skylder vi absolut intet, hvis det står til mig.

Derfor vil jeg gerne her fra talerstolen i dag opfordre regeringen til at komme i gang med at få lavet et eftertjek af konventionerne hurtigst muligt, som det fremgår af regeringsgrundlaget. For os i Det Konservative Folkeparti er det selvfølgelig vigtigt, at tingene går ordentligt til, og at Danmark i sagens natur lever op til de til enhver tid gældende internationale forpligtelser. Derfor må vi tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal ikke opsige konventionerne, men denne sag viser altså det mangelfulde i dem.

I Det Konservative Folkeparti vil vi meget gerne samarbejde om udarbejdelsen af en beretning i den her sag, hvor vi fra vores side i hvert fald giver klart udtryk for, at det her er et eksempel, hvor konventionerne i vores øjne ikke giver mening. Men tingene skal tages i den rigtige rækkefølge.

Så tak til Dansk Folkeparti for at understrege pointen, som jeg her har redegjort for – og lad os så komme i gang med det eftertjek af vores internationale forpligtelser.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Konservative ikke vil stemme for. Men jeg føler alligevel anledning til at sige, at jeg bare sidder og tænker: Der er trods alt måske tøbrud – måske, måske. Det håber jeg inderligt efter mange års kamp. Altså, jeg husker den kamp helt tilbage fra dengang, hvor fru Birthe Rønn Hornbech måtte kalde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen hjem fra Frankrig i en sommerferieperiode for at prøve at tilrettevise mig, der havde sagt, at vi skulle ændre konventionerne. Sådan så det ud dengang. Så jeg opfatter det lidt, som om der i hvert fald er andre ord på vej, og jeg kan kun håbe, at vi kan holde gang i den debat om konventionerne og få dem ændret, for det er kun til ulykke i alt for mange tilfælde, at vi retter os efter de konventioner.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at den her sag i hvert fald viser med al tydelighed, at der er nogle mangelfulde ting i de her konventioner. Jeg håber også, at regeringen vil leve op til regeringsgrundlaget og sørge for, at vi kan være med til at lave det her eftertjek af de her konventioner.

Ønsker fru Pia Kjærsgaard en anden kort bemærkning? Ja.

Jo, men vi har jo gjort det før, og jeg kan så sige, at vi gør det igen: Vi stiller et konkret forslag i Folketingssalen. Og der bliver man så nødt til at leve op til, at det, man siger her i dag, vil man også. Altså, et konkret forslag kommer det til. Det har været det før. Det kommer til det igen. For vi er nødt til at arbejde videre med det her.

Ordføreren.

Jeg ser frem til, når der kommer et konkret forslag, hvad det så går ud på. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Det er ikke helt ufarligt at være politiker, kan vi se. (Rosa Lund har venstre arm i gips).

Nej, det er ikke. Der er jo tidligere politikere, som har fået meget berømmelse ud af at optræde på fjernsyn med gips på, så måske sker det også for mig. Det ved jeg ikke.

Tilbage til beslutningsforslaget her: Danmark er som bekendt en retsstat. Det indebærer efter helt almindelig anerkendt teori og praksis en adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. I Enhedslisten anser vi magtens tredeling for at være en af de grundlæggende forudsætninger for en velfungerende retsstat.

Den her sag handler om en nigeriansk mand, der er pågrebet i internationalt farvand på åbent hav tæt på ækvator af dansk militær, og det er en sag for den dømmende og den udøvende magt. Det var det, da Københavns Byret i slutningen af 2022 kendte ham skyldig i at have bragt danske soldaters liv i fare, men fritog ham for straf. Og det vil det være, når asylmyndighederne, i sidste ende det domstolslignende organ Flygtningenævnet, skal tage stilling til hans asylsag. Hvis Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet vurderer, at han har et beskyttelsesbehov, vil han få asyl i Danmark. Hvis han derimod får afslag på asyl, vil han have pligt til at forlade Danmark. Og hvis han ikke gør det frivilligt, vil det ske ved de udøvende myndigheders foranstaltning, altså Hjemrejsestyrelsen og politiet, og det vil ske i respekt for Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Hele den proces ligger trygt og godt hos henholdsvis den dømmende og den udøvende magt. Der er ingen som helst grund til, at den lovgivende magt blander sig i den her enkeltsag. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Den næste ordfører, jeg ser i salen, må være hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Skal Lucky sendes hjem? Ja. Skal Folketinget blande sig i, om Lucky skal sendes hjem? Det er i hvert fald ikke umuligt, at vi kan – det er helt tydeligt, at man ikke vil. Når man ikke vil sende Lucky hjem, kan man så gemme sig bag enten at sige, at det er konventioner, eller at man ikke ønsker, han skal sendes hjem, og at det er synd for en mand at bo i Nigeria med ét ben.

Undskyldningerne kan hobe sig op fra venstrefløjen til Venstre, men virkeligheden er, at Lucky aldrig skulle have været kommet hertil. Og det er jo uheldigt, at man havde en regering dengang, der syntes, at en behandling i Ghana for et dårligt ben ikke var nok i sig selv. Han kunne have været blevet lukket ud af sygehusstuen sammen med sine tre andre venner, som ikke blev retsforfulgt, for så havde vi været fri for at skulle forsørge ham til evig tid i Danmark. For Lucky har allerede sagt, at han ikke tager hjem igen, og vi ved jo alle sammen, at så vil vi ikke sende folk hjem, altså hvis de ikke selv vil hjem, frivilligt.

Så Lucky kommer til at være i Danmark til evig tid med sin danske benprotese og højst sandsynligt med en masse danske skattekroner i lommen. Det er alt sammen noget, der er betalt på grund af det danske Folketing og deres frygt for at gå imod internationale konventioner – eller endnu værre at være modige som voksne og sige: I det danske Folketing kan man lovgive om alting, helt ned på enkeltpersonsniveau, hvis man vil.

Vi kan sagtens lovgive om, at Kim Edberg Andersen skal smides ud af Nordjylland eller et eller andet. Det kunne vi godt. Det er det, demokratiet er, nemlig. Så kunne jeg selvfølgelig gå til en domstol bagefter og se, om jeg kunne få det prøvet, og hvis der var en dum lov, der så sikrede, at jeg kunne blive i Nordjylland, er jeg sikker på, at der var nogle, der kunne sige: Jamen så skal vi have lavet den lov om. For det er et spørgsmål om vilje. Det er et spørgsmål om, om man mener, at et menneske, der har angrebet danske soldater, skal være i Danmark eller ej.

For vi ved alle sammen nu, at nu går komedien i gang: Lucky søger asyl; Lucky får at vide, at han ikke kan få asyl; Lucky bliver sendt hjem. Så siger Lucky: Det vil jeg ikke. Så får han tålt ophold; så skal han være på Kærshovedgård, men han skal ikke rigtig melde sig, for det forhold møder vi heller ikke, så Lucky kommer til at gå rundt og gøre, lige som det passer Lucky, med danske skattepenge i lommen, for han skal selvfølgelig have noget at købe og leve for, mens han er i Danmark på tålt ophold.

Det er et komediespil. Det er skræmmende, at der ikke er flere partier end to herinde, som er imod, at konventionerne skal blande sig i noget så elementært som, om en fremmed kriminel, der har angrebet vores soldater, skal have lov til at være her. Jeg synes, det er vanvittigt. Men der er da ingen tvivl om, at hvis man skal gemme sig bag en flig af noget, vi kan bruge til noget positivt, er det naturligvis, at der står i regeringsgrundlaget, at det her vil man have set på. Så skal politikere med længere erfaring i Folketinget, end jeg har, jo naturligvis nok fortælle heroppefra, om det er sket før, at man har fundet på en syltekrukke, man kan gemme sig bag.

Nu skal vi have en ambassadør for konventioner. Hvilket land skal han bo i? Altså, er det sådan noget, der går på tur, sådan at man efter en lang politisk karriere rigtig kan få ambassadørposten for konventionsindkig og så eventuelt have den i Guatemala eller Brasilien eller et andet eksotisk sted, hvor det er vigtigt, at man har god tid og palmeblade til at kigge på noget så tåbeligt som at være ambassadør for konventioner? Det er alligevel vildt.

Men hey, i skattekassen har man jo fundet en masse milliarder, lige umiddelbart efter vi fik at vide, at der ingen penge var. Så det er jo rart. Der er penge nok til frås. Der er penge nok til, at Lucky kan blive finansieret resten af sit liv. Og der er slet ingen tvivl om, at jeg skal blive herinde lige så længe, som fru Pia Kjærsgaard har været indtil videre, før jeg kan have den mindste forhåbning om, at der bliver ændret det mindste i en konvention.

For det er jo virkeligheden: Man gemmer sig bag konventionerne, for de er dejlige at gemme sig bag, når man skal til bal i EU eller FN, eller hvor end man søger en international stilling, når man skal på politisk rekreation. Jeg synes, det er sørgeligt. Jeg synes, det er skammeligt. Det er ikke Folketinget værdigt. For naturligvis kan et flertal i Folketinget bestemme, om Lucky skal sendes hjem. Naturligvis kan vi det. Men Folketinget vil ikke. Tak for det.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Ja, selvfølgelig skal Folketinget bestemme. Altså, hvad er det, vi er her for? Vi er fuldstændig sat ud af drift, uden myndighed, uden bestemmelsesret på grund af internationale konventioner. Jeg har siddet under den her debat og undret mig lidt, for rundtomkring raser der jo en anden debat om en 6-årig dreng i Syrien, og der er så sandelig indkaldt til samråd, der er udtalelser til pressen, og der er virkelig lagt pres på ministeren, regeringen, myndighederne, administrationen og det hele, fordi han skal hjem, som man siger. Nu er »hjem« for ham jo ikke Danmark. Jeg synes, det er synd for den dreng, og han må godt komme hjem, men hans mor skal ikke komme til Danmark igen, for hendes land er ikke længere Danmark.

Så skal jeg bare lige sige noget, for jeg har også siddet og tænkt, at hvis der er nogen, der overhovedet orker at følge den her debat – det håber jeg der er – så er der nok mange af dem, der sidder derude, der tænker: Hvorfor spørger hun eller han ikke mere ind til det her? Men vi må kun stille to spørgsmål til ordføreren.

Det er helt rigtigt, og nu får ordføreren ordet.

Tak for det. Jamen fru Pia Kjærsgaard ved jo udmærket godt, at dansen om den dreng går i gang, og så får vi alle sammen ondt i mavsen siger: Han skal hjem. Og fordi han ikke er ret gammel, får vi endnu mere ondt i mavsen, og så skal hans mor også med. Jeg kan glæde mig over, at de alligevel har haft lidt forståelse for, at bare fordi man er blevet befrugtet med dansk sæd, skal man ikke have adgang til Danmark. Man har da virkelig fået strammet op i regeringen nu, når man er kommet til den konklusion, at de danske sædbanker ikke skal kunne føre til øget immigration. Men det er nok også bare et spørgsmål om tid, før regeringen også får ondt i mavsen, hvis ikke man gør det, og så får vi alle dem hertil. Men jeg tror desværre, at drengen og hans mor og eventuelt den nærmeste familie kommer hertil. Det i hvert fald det, vi gennem 40 år har set ske, og når der kun er to partier herinde, som har bare lidt i bukserne til at sige fra, må vi nok se i øjnene, at det også er det, vi kommer til at se de næste 40 år.

Spørgeren.

Nu ved jeg godt, at jeg bevæger mig lidt væk fra emnet, men jeg synes bare, at det er paradoksalt, at den ene ordfører efter den anden i dag går op og siger, at det skal vi overhovedet ikke blande os i, hvorefter der så ude omkring er en enorm debat, der går på, at der altså er nogle, der skal have mulighed for at komme til Danmark. Bare for lige at gøre den færdig, for jeg kan godt høre, at det er en afsporing, vil jeg godt lige sige, at der jo er rigtig, rigtig mange børn, der lider, og det, at hans mor ikke kommer med, tror jeg ikke gør den store skade, for hun har aldrig nogen sinde gjort noget godt for den dreng, og jeg ønsker heller ikke, at hans far – hans terroristfar – kommer til Danmark, men det er en anden debat.

Ordføreren.

Inden folk derude, der har et andet standpunkt end fru Pia Kjærsgaard og jeg i forhold til at beskytte danskere, siger noget andet, så er virkeligheden jo, at det ikke er, fordi vi er onde mennesker, der ikke kan lide børn. Det er det jo ikke. Det er jo, fordi der er en grænse for, hvem vi ellers vil have hertil, at vi har den her debat. Det, der kommer til at ske, er jo desværre, at moren og eventuelt også faren også kommer hertil, fordi man jo har ret til familieliv og bum, så har man en anden konvention, man kan gemme sig bagved, som åbenbart hver eneste gang overtrumfer det danske Folketing, selv om jeg næsten er sikker på, at der står noget andet grundloven.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Bare lige for at slå en sløjfe på den historie kan det jo godt være, at statsministeren, fru Mette Frederiksen, giver sig, også i den her sag på udlændingespørgsmålet i forhold til f.eks. Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne og lige tager den med, inden jobbet inden for NATO måske tilbyder sig, for så kan man jo være sådan nogenlunde ligeglade med, hvad der egentlig sker.

Nå, jeg skal holde mig til piraten, og det er jo også rigeligt at holde sig til. Den her sag om den her etbenede pirat sætter jo fuldstændig nye standarder for, hvor meget Danmark er til grin, nu vi har underkastet os forskellige internationale konventioner, og ikke mindst, hvad konsekvenserne er, når vi ikke som land er ordentligt forberedt på de missioner, som vi tager ud til. For en pirat, der angriber danske soldater, bliver nu belønnet med et ophold i Danmark, og får han det, som han ønsker, hvilket absolut ikke er umuligt, ender han og resten af hans familie i Danmark på et livslangt ophold. Forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen sagde, dengang vi skulle sende skibet af sted, at det slet ikke var hensigten, at vi skulle pågribe nogen af disse pirater, men blot sørge for, at handelsskibene kunne sejle igennem farvandet i fred og ro. Det var et totalt naivt udgangspunkt! For det bør sige sig selv, at under disse operationer vil man kunne komme i ildkamp med piraterne, og hvis ikke de dør, kan det være, at vi bagefter hænger på dem, præcis som med ham, der bliver kaldt Lucky.

Der skete jo som bekendt det, at danskerne var tvunget til at fragte ham til Danmark. Piratens første indskydelse var, at bare ville have en protese, og så skulle han tilbage til Nigeria. Men undervejs fik han helt andre idéer, for han fandt nemlig ud af, at livet i Danmark smagte ham bedre, og derfor har så søgt om asyl. Og det ser ud til, at de drømme er mulige at leve ud, for sandsynligheden for, at han opnår asyl, er slet ikke umulig. For den etbenede pirat Lucky må siges at være lucky, for hvem havde troet, at man i en støvet landsby i Nigeria kan vælge en karrierevej som pirat ud for Afrikas kyst og så ende med hele familien i Velfærdsdanmark med alt betalt? Det vender sig nok i mange at forestille sig, at sådan en pirat skal leve sit liv videre i Danmark, men som så ofte før kan vi hoppe, skrige og gøre alle de indvendinger, vi vil, for vi er underlagt forskellige internationale konventioner, som formentlig sikrer ham og hans familie livslangt ophold i Danmark. Præcis derfor opfordrer vi hermed regeringen til at udvise denne pirat, da vi selvfølgelig ikke skal huse sådanne mennesker her i Danmark. Og kan det ikke lade sig gøre på grund af internationale konventioner, skal han i hvert fald være under lås og slå her i landet, mens regeringen arbejder os ud af disse konventioner, som umuliggør, at vi kan have et land, hvor det er vores love, der gælder. Men det med bag lås og slå er vist også umuligt i forhold til internationale konventioner. Men han skal sendes tilbage, han skal ikke være i Danmark overhovedet. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Hvis medlemmerne ønsker at snakke, vil jeg bede dem om lige at trække lidt ud i sidegemakkerne, så det er lettere for medlemmerne herinde at følge med.