Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en trivselskommission for det gode børne- og ungdomsliv.

Af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV).

(Fremsættelse 17.03.2023).

Jeg ved ikke, om ordføreren ønsker at begrunde i 2 minutter. Nej. Forhandlingen er dermed åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet. I dag behandler vi Radikale Venstres beslutningsforslag, der pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at nedsætte en trivselskommission – en kommission, der skal afdække årsagerne bag den stigende mistrivsel blandt børn og unge og komme med løsningsforslag til, hvordan vi kan forbedre børns og unges trivsel.

Langt de fleste børn og unge i Danmark har det godt – heldigvis. De har venner, de har fritidsinteresser og en god og kærlig familie, de har en tro på, at der i livet vil være flest gode dage. Men vi ser desværre også tegn på stigende mistrivsel hos børn og unge, der ikke kan overskue de krav, de føler sig underlagt; som føler sig faret vild i tilværelsen; og som kan knække helt sammen, hvis de mødes af modstand.

Der er rigtig mange hypoteser på spil i den offentlige debat, når vi prøver på at forstå årsagerne til den stigende mistrivsel: f.eks. skærmforbrug, sociale medier, internationale kriser, klima, præstationspres og meget, meget mere. Men der er faktisk meget lidt solid viden om de konkrete årsagssammenhænge. Vi ved meget lidt om, hvorfor vi ser en stigende mistrivsel blandt børn og unge, ikke bare i Danmark, men også internationalt.

Derfor er et af initiativerne i regeringsgrundlaget også, at vi skal have nedsat en kommission for det gode børne- og ungdomsliv. Vi har i regeringen givet os selv den opgave, at vi vil forsøge at forstå mistrivslen blandt børn og unge bedre med henblik på at kunne imødegå den, og vi arbejder i øjeblikket på rammerne for kommissionen og dens arbejde og dens tidshorisont. Jeg synes derfor, at forslaget egentlig har fat i noget væsentligt, men også foregriber nogle vigtige drøftelser, som vi i den kommende tid skal have. Forslaget lægger bl.a. op til, at kommissionen skal afdække, hvilke løsninger der kræver ændringer i psykiatrien, og hvilke løsninger der kalder på ændringer i de pædagogiske rammer omkring børn og unge. Og på nuværende tidspunkt har vi ikke taget endelig stilling til målgruppen for kommissionens arbejde, som er en vigtig problemstilling.

Nogle børn og unge er i en svær grad af mistrivsel. De har behov for behandling i psykiatrien eller målrettede behandlingsindsatser i hverdagen for at kunne trives. Andre børn og unge oplever en mildere grad af mistrivsel i en periode af deres liv, uden at det kræver behandling. Her skal vi sikre de rette pædagogiske rammer og tidlige indsatser, så det ikke udvikler sig til længerevarende mistrivsel.

Det er endnu for os uafklaret, om kommissionen både skal fokusere på den brede, almene gruppe af børn og unge, hvor f.eks. pædagogiske rammer kan bidrage til trivsel, og gruppen af børn og unge med alvorlig mistrivsel, som kan kræve behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

Vores frygt – risikoen – er, at kommissionens arbejde bliver for mangeartet, hvis vi ikke giver den et nogenlunde præcist sigte. Rammerne for kommissionens arbejde skal nemlig ses i sammenhæng med de øvrige regeringsinitiativer, der også handler om børn og unges trivsel. Det inkluderer bl.a. en forebyggelsesplan for børn og unges sundhed med afsæt i Sundhedsministeriet, en hvidbog med initiativer, der kan beskytte børns færden på internettet, og en ny 10-årig psykiatriplan, hvilket også fremgår af regeringsgrundlaget. Vi har i regeringen altså behov for at drøfte rammerne for en kommende kommission, også i relation til de andre initiativer, der handler om børn og unges trivsel.

Vores børn og de unge i vores samfund kan ikke være tjent med, at vi her træffer forhastede beslutninger, slet ikke når det drejer sig om deres trivsel. Og derfor har vi behov for lidt mere tid, særlig til at få afgrænset målgruppen og dermed opgaveformuleringen for en kommission. Men vi hilser diskussionen velkommen. Tak.

Der er en enkelt spørger, nemlig fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for en god tale, der gjorde mig en lille smule klogere på, hvad regeringen tænker om trivselskommissionen. Jeg går ud fra, at det, regeringen er ved at diskutere med sig selv, er, hvorvidt psykiatrien skal være med eller ej.

Så vil ministeren ikke bekræfte, at en trivselskommission skal kigge på de pædagogiske rammer for børns og unges liv?

Ministeren.

Det er i hvert fald den diskussion, vi har. Man kan jo lidt for firkantet sige det sådan, at der er en meget stor andel af børn og unge, som egentlig trives og har det godt, at der er nogle, der har behov for behandling, og at der så er et mindretal, men dog et voksende mindretal, som i hvert fald i undersøgelser siger, at de mistrives. Og det, som er en af diskussionerne forud for nedsættelsen af en kommission, er jo, hvordan vi får afgrænset gruppen præcist, så den ikke kommer til at handle om det hele på en gang, og der foregår jo i regi af Sundhedsministeriet også diskussioner om en psykiatriplan for dem, der har behov for behandling.

Diskussionen om, hvordan vi afgrænser den resterende del af målgruppen, er ikke på plads. Men uanset hvad, kommer det, som spørgeren her kalder pædagogik, til at indgå, og det kan også være det frivillige foreningsliv og muligheden for at få et fritidsjob, der kan være en del af de diskussioner, der skal indgå i en kommissions arbejde.

Ordføreren.

Jeg vil gerne citere psykolog Tine Møllgaard, som siger:

»Vi er i PPR hver dag vidne til, hvordan børn og unge mistrives. Vi ser, at de vilkår, der er i dagtilbud og skoler, ikke er gode for børns trivsel og udvikling«.

Derfor har jeg lyst til at stille det opfølgende spørgsmål, nemlig om regeringen anerkender det opråb, vi har fået fra de 1.000 psykologer, hvor de netop siger det her med, at det er manglende normeringer med uddannede pædagoger, for lidt tid til nærvær og dårlige rammer, der er skadelige for børn og unges trivsel.

Ministeren.

Jeg tror i hvert fald, en del af løsningen er mere pædagogisk uddannet personale omkring børn og unge. Vi har jo aftalen og loven om minimumsnormeringer, der træder i kraft den 1. januar. Men det siger jo ikke noget om, at det skal være pædagogisk uddannet personale, og derfor mener jeg, at de penge, der er afsat i den finanslovsaftale, som lige er blevet indgået, og som handler om merituddannelse af pædagoger, er vigtige. Det samme er den lærermilliard, der er afsat til folkeskolen, og det samme er en lang række andre initiativer, som alle sammen har til hensigt at understøtte rammerne, herunder de pædagogiske og specialpædagogiske rammer, omkring børn og unge i Danmark.

Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Jeg siger også mange tak til børne- og undervisningsministeren for en rigtig fin tale. Jeg har en bekymring, i forhold til at sådan en kommission for det gode børne- og ungeliv ikke skal blive en syltekrukke. Vi har jo allerede Sundhedsstyrelsen, der i januar sidste år kom med sådan et rigtig fint fagligt oplæg til en 10-årsplan: »Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser«, står der. Og det er jo fyldt med en række anbefalinger, som man kunne tage lige nu og her og indføre. Så jeg vil bare høre regeringen, hvornår vi kan forvente, at man handler på det her faglige oplæg, og kan ministeren garantere, at en kommission ikke bliver en syltekrukke?

Ministeren.

En af årsagerne til, at jeg er lidt optaget af, at et kommissorium bliver hugget meget præcist til, er netop, at vi skal at undgå, at det bliver en syltekrukke, hvor vi i en længere periode af den her folketingssamling ikke vil være i stand til at tage initiativer, fordi det jo er parkeret i en kommission og – som I nok har hørt en minister før mig sige – af respekt for dens arbejde skal vi så ikke tage initiativer. Og hvis jeg bare kigger ned ad listen af initiativer, som allerede er i gang, og som jeg tror kommer til at have betydning for børn og unges trivsel, er der f.eks. en sænkelse af klasseloftet i indskolingen i Danmark. Det tror jeg er et lille bidrag. At flere kan få udsat skolestart, tror jeg også er et lille bidrag. Vi har oprettet en lille enhed i Børne- og Undervisningsministeriet, der har til hensigt både at komme med politiske forslag, der kan drøftes blandt os, men også at understøtte skoler, lærere og pædagoger i at bruge de rigtige pædagogiske metoder til at håndtere børn, der har særlige behov. Aftalen om minimumsnormeringer nævnte jeg før. Lige om lidt kommer der en vurdering af PPR, som vi skal have en politisk diskussion med hinanden om, i forhold til hvad det har af konsekvenser for særlig skolen, men også for den kommunale PPR-indsats.

Spørgeren.

Jeg vil bare gerne takke for, at ministeren anerkender, at det her ikke skal være en syltekrukke. For det er jo hamrende afgørende, at vi ikke i flere år sidder på hænderne, når der rent faktisk er børn og unge i dag, der mistrives og bliver psykisk sårbare, og som har brug for, at vi er der. Så tak for den anerkendelse af, at det i hvert fald ikke skal være en syltekrukke. Det holder vi selvfølgelig regeringen op på.

Ministeren.

Det må I meget gerne. Jeg vil også sige, at en kommission jo kan være flere ting. Det kan være nogle mennesker, man lukker inde i et lokale, så hører man ikke fra dem i 2 år, og så kommer de ud med en diger rapport. Men det kan jo også være et åbent forløb, hvor man rejser rundt og taler med folk og måske holder nogle offentlige høringer, altså hvor man også bruger det til at få gang i en debat om de udfordringer, der er i samfundet, og hvor vi løbende som politikere kan forholde os til den diskussion. Ordføreren kan godt høre, hvor jeg selv er på vej hen. Jeg er lidt bekymret for, at det bliver en kommission, der kommer til at arbejde i lang, lang tid, og så reagerer vi ikke politisk, mens den er nedsat. Så jeg kunne godt tænke mig et åbent forløb, og at vi har politiske forløb kørende parallelt med kommissionen.

Tak til ministeren. Den første ordfører i ordførerrækken hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

I efteråret besøgte jeg Headspace i Slagelse, og her spurgte jeg en af de voksne frivillige, hvad hun syntes var det mest bekymrende i mødet med mange af de unge, der kommer der, og hendes svar var egentlig meget foruroligende. Hun sagde, at det bekymrede hende meget, at flere og flere unge – især helt unge kvinder – efter hvad de fortæller hende, går hjem fra skole hver dag, lægger sig op under dynen, ligger med deres telefon, er alene med deres hjertebanken og deres telefon under dynen, indtil de skal spise aftensmad. Så går de ned og spiser aftensmad, og så går de tilbage op under dynen med deres telefon og deres hjertebanken og kan mærke samtlige stød ude i alle tæer, ude i alle fingerspidser, har en kropsbevidsthed ud over det sædvanlige. Og sådan går dagene en efter en: skærm, dyne, hjertebanken – skærm, dyne, hjertebanken. Det der med at opleve sig selv være et vidneløst gidsel i sin egen krop må være noget af det mest skræmmende og umyndiggørende overhovedet.

Vi lever heldigvis i en tid, hvor langt de fleste børn, unge og yngre voksne har det rigtig godt, men vi lever også i en tid, hvor flere børn, unge og yngre voksne har det sværere. Tallene taler deres tydelige sprog, og derfor er det fantastisk godt, at så stor en del af Folketinget er enige om, at vi har brug for en kommission for det gode børne- og ungdomsliv. For Socialdemokratiet er det afgørende, at det kommissionsarbejde ikke på forhånd konkluderer, hvad den voksende mistrivsel bunder i, for sandheden er, at vi ved meget lidt. Vi ved meget lidt om, hvorfor den her mistrivsel vokser i hele den vestlige verden. Meget er i spil og flyder sammen: skærme, fritidsliv, uddannelse, kultur, eksistentielle spørgsmål, antallet af nære relationer og meget mere. Alt det her skal vi forsøge at gøre noget ved.

For Socialdemokratiet er det her en meget vigtig dagsorden, selvfølgelig fordi trivsel i sig selv er vigtigt og har en værdi i sig selv, men det er også forudsætningen for, at flere bliver i stand til at sætte sig bag rattet i deres eget liv, få venner, måske en kæreste, få et arbejde, gennemføre en uddannelse, bruge sin frihed, sin fritid, glemme sig selv, måske kaste sig ud i at skabe en ny familie, måske flytte tidligere hjemmefra – noget, som danske unge gjorde rigtig meget for årtier tilbage, men nu er vi bombet tilbage til 1986-niveau ifølge de nyeste tal – alt det, der udgør et myndigt liv. Opgaven er nu at få skabt det grundlag, som sikrer, at vi politisk kan handle der, hvor vi faktisk kan gøre noget som politikere.

Det Radikale Venstre foreslår i det her beslutningsforslag, at vi allerede nu nedsætter en kommission, der bl.a. skal have fokus på ændringer i psykiatrien og de pædagogiske rammer. For Socialdemokratiet er det at foregribe en vigtig debat om, hvad kommissionen skal indeholde, og retningen for den, som de tre regeringspartier har forpligtet sig til at konkludere på. Derfor kommer vi til at afvise forslaget. Men sårbarheden og mistrivslen er virkelig, den findes, og derfor kommer Socialdemokratiet til at holde fast i regeringsgrundlaget her. Vi skal have den kommission for det gode børne- og ungdomsliv, og det får vi. For myndiggørelseskrisen i dele af vores børne- og ungdomsgeneration forlanger det af os. Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger nu.

Fru Lotte Rod, sociale, nej, Radikale Venstre. (Frederik Vad (S): Det er et spørgsmål om tid!). De kan også være sociale.

De 1.000 psykologer, som sendte et opråb på vegne af børnene, kom med en række anbefalinger til os i Folketinget, og en af deres vigtigste anbefalinger var, at lærerne får mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning. Det er afgørende, at undervisningen passer til børnene, frem for at børnene skal passe til undervisningen, og god undervisning kræver ordentlig forberedelsestid.

Er Socialdemokratiet enige i det?

Ordføreren.

Det kan være en del af svaret, men vi er nødt til at se meget bredere på det. Vi ved faktisk enormt lidt om, hvad der egentlig er på spil i den her myndiggørelseskrise. Og jeg må bare minde om, at på tværs af uddannelseskulturer i Europa, uanset om man har mange timer eller få timer som f.eks. i Finland, så er mistrivslen eksploderet i hele den vestlige verden. Og derfor tror jeg personligt, der er noget mere eksistentielt på spil, og derfor mener jeg ikke, at det der med at skrue lærernes forberedelsestid tilbage til tiden før diverse skolereformer i kan stå alene.

Spørgeren.

De 1.000 PPR-psykologer skrev direkte: Hvis der ikke skabes bedre rammer og vilkår for pædagoger, lærere og fagpersonale, er der »intet håb for at vende den negative udvikling« .

Ordføreren.

Det kan de har ret i, men jeg synes, at den der psykologisering af det her problem er en del af problemet. Jeg synes, at psykologerne fylder for meget i den her diskussion, det må jeg sige, og jeg tror, vi bliver nødt til at kigge på det her på en lidt mere eksistentiel måde. Ordføreren spurgte selv ind til pædagogik over for ministeren. Det tror jeg har enormt meget at sige. Jeg mener, at den der psykologisering fylder for meget i debatten.

Dermed tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, og tak til Radikale Venstre for at sætte trivsel på dagsordenen. Det er jo sådan, som ministeren også sagde, at hvis man læser regeringsgrundlaget, står der jo, at vi har forpligtet hinanden på, at der skal laves en trivselskommission. Vi er jo godt i gang med arbejdet allerede, og derfor kan man sige, og det er positivt ment, at Radikale Venstre måske er lidt for hurtige på aftrækkeren her. Det er jo sådan, som vi desværre ved, at mistrivslen er stigende. Det er ikke bare her i landet, men faktisk mere eller mindre i alle vestlige lande. Og det er mange forskellige typer af mistrivsel, som jeg i hvert fald møder, når jeg er rundt for både at tale med forældre, med lærere og med de unge mennesker selv. Derfor er der nok heller ikke bare et fingerknips, der kan løse det her, eller for den sags skyld én vej til en løsning.

Noget af det, som jeg godt lige vil tage frem her i min tale, og som den radikale ordfører måske også har set, er, at der blandt regeringspartierne er nogle, der har skrevet nogle fælles kronikker og noget om mængden af skærmforbrug og om, hvordan det påvirker vores børn og hvordan vi får sikret, at de sociale medier, som mange unge også bruger, ikke er med til faktisk at øge risikoen for at komme til at mistrives.

Når jeg møder rigtig mange af de unge, er det jo noget af det sidste, de også selv siger de slipper, inden de falder i søvn, og noget af det første, de starter på, når de vågner, altså at være på de sociale medier. Og helt personligt tror jeg altså, at det kan påvirke i en negativ retning. Skolevægring ser vi desværre også er stigende. Jeg besøgte for nylig specialskolen Drive i Billund, hvor man arbejder med børn, som jo simpelt hen har været væk fra deres skole i ikke kun uger, men i måneder, og hvor de fortæller om, hvordan de arbejder med at få dem tilbage igen i skolehverdagen, og at det kan tage rigtig lang tid. Og alene den mistrivsel, som også de børn befinder sig i, er jo virkelig hjerteskærende, når man får det fortalt og hører, hvad det både gør ved børnene, men så sandelig også ved familierne, for det påvirker jo alle.

Så der er nok at tage fat på, og opgaven er jo nu, som ministeren også sagde, at få rammet ind, hvad det helt nøjagtig er, kommissionen skal kigge på. Hvordan får vi afgrænset det? For der vil jo fortsat være børn og unge, som vil have brug for psykologisk behandling, og som har forskellige typer af mistrivsel, som også kræver, at man måske endda skal på psykiatrisk afdeling osv. for at få hjælp. Så er der selvfølgelig en kæmpe gruppe, som desværre også er stigende, og som vi er nødt til at få kigget på, og der er nogle afgrænsninger, som jeg synes vi også skal gøre noget ud af, så vi ikke risikerer i sidste ende at få nogle anbefalinger, som vi faktisk ikke kan bruge til noget.

Af den grund bakker Venstre ikke op om Radikale Venstres beslutningsforslag. Men som ordføreren også kan høre, er noget af det, som i hvert fald ligger både mig og Venstre på sinde, at vi får skubbet gang i det her arbejde hurtigst muligt. Og jeg tør godt at vove pelsen og sige, at jeg holder af, hvis det er en kommission, som på en eller anden måde er mere åben i den måde, de arbejder på, så vi også kan tage nogle skridt henad vejen og ikke bare skal vente i et halvt eller et helt år, indtil der kommer nogle anbefalinger.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Lige før fik jeg et svar fra den socialdemokratiske ordfører, som egentlig ikke gav så meget mening, for hele måden, vi undgår psykologiseringen på, er jo, at der er lærere og pædagoger, som har tid nok, så børnene får hjælp, før de har det så skidt, at de skal udredes og så først får hjælp, ikke? Og derfor er det interessant med de her anbefalinger, som de 1.000 psykologer kom med, fordi det jo ikke handlede om psykologi, men netop handlede om rammerne og vilkårene for at være barn og ung. Og ud over det med forberedelsestiden var et af deres forslag, som jeg gerne vil spørge Venstres ordfører til, at der skal være tilstrækkelige ressourcer i sfo'er og klubber til at skabe gode og pædagogisk funderede fritidstilbud med tid og nærvær.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der må jeg jo være ærlig og sige, hvad er »tilstrækkelige«? Hvad er tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer? Hvor mange penge er lig med »tilstrækkelige«? Og det er jo nogle af de spørgsmål, som jeg håber vi kan få nogle diskussioner om. Altså, hvad er det, der er god kvalitet? Hvad er det, der kan sikre, at der ikke er børn, der mistrives? Jeg har set eksempler, hvor jeg tænker: Hold dog op, det er da fantastisk, at børn egentlig er kommet godt igennem det her, og måske endda er blevet stærkere af den måde, det er foregået på. Jeg har også set steder, hvor man virkelig har pumpet mange penge i det for at sikre, at der ikke var nogen børn, der skulle komme til at mistrives, men hvor der alligevel er børn, der mistrives. Og man jo ikke sige, at det udelukkende er børn, der kommer fra svage sociale vilkår, der mistrives. Der er jo lige så mange unge mennesker i dag, som kommer fra velstående familier, og som også mistrives.

Fru Lotte Rod.

Der er jo bare helt grundlæggende meget mindre voksenkontakt for børn, der vokser op i dag, end bare da jeg selv gik i børnehave, skole, sfo og klub. Er Venstre enig i, at det her kræver en økonomisk prioritering, og at det kræver, at vi i Folketinget tager ansvaret på os i forhold til strukturelt at sikre, at der er lærere og pædagoger nok, sådan så de har tid til børnene, før børnene får det skidt og dermed skal udredes?

Ordføreren.

Alene opgaven med at få lærere og pædagoger nok er jo en opgave i sig selv. Hvis vi går til de områder, hvor jeg er valgt, og som fru Lotte Rod jo godt kender til, så er der steder, hvor det er sådan, at når man slår stillinger op i børnehaven eller for den sags skyld i skolen, så er der kun ganske få ansøgere, hvis der i det hele taget kommer nogen ansøgninger. Og man kan også være nødt til at gå på kompromis og sige, at okay, så kan vi være tvunget til at ansætte nogle, som ikke er faglærte. Og voksenkontakten kunne vi tage en stor snak om, for der tror jeg, at der er nogle fingre, som også peger indad i forhold til os forældre og det at huske at have kontakt med vores børn.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak, formand. Børn og unge mistrives som aldrig før. Der er flere, der skolevægrer, flere, der selvskader, flere med angst, stress, depression. Og det er et politisk svigt, at vi ikke har gjort mere for at forebygge den udvikling. Det var den primære årsag til, at jeg personligt valgte at pausere en ganske travl psykologvirksomhed for at gå ind i politik, og i den proces skrev jeg en bog om, hvordan vi kan skabe et mere trivselsfremmende samfund, ud fra de erfaringer, jeg havde gjort som psykolog i de 8 år, jeg havde haft min egen praksis.

I bogen trækker jeg på den erfaring, og jeg har som psykolog bevidnet de ting, som hr. Frederik Vad også fortalte om fra Headspace i sin ordførertale – om unge kvinder, der bruger hele dagen under dynen med deres skærm og mærker deres hjertebanken. Det gjorde man altså ikke for 15 år siden, for der fandtes de her smartphones ikke. Så det er selvfølgelig en af årsagerne, og det bliver jo selvforstærkende, når man ikke kommer udenfor og ikke er sammen med andre og ikke får sovet ordentligt – så får man mere og mere angst. Det viser al forskning; sover du ikke nok, får du angst – i sig selv. I den bog fremhæver jeg også vigtigheden af gode forhold i daginstitutioner og grundskolen. Jeg kritiserer endda blå fløj for ikke at have prioriteret det område nok. Så jeg er sådan set enig med forslagsstillerne om, at vi skal sikre fokus på pædagogik og forebyggelse og ikke tro, at trivselskrisen blot løses med behandling. Vi skal sætte ind langt tidligere.

Det oplever jeg også at regeringen er enig i. Det er derfor, at unges trivsel fylder så meget, som det gør, i regeringsgrundlaget, og det er derfor, at provenuet fra vores udspil om en universitetsreform skal gå til børn, unge og uddannelse. Det er derfor, at aftalen om minimumsnormeringer består, og det er også derfor, at regeringen ønsker at nedsætte en kommission for det gode børneliv. Det er blot for at nævne nogle få eksempler. Den kommission, vi ønsker at nedsætte, skal gøre os klogere på netop årsagerne til den stigende mistrivsel og forhåbentlig give os nogle kvalificerede løsningsforslag. Det præcise kommissorium er ikke formuleret endnu, og det beslutningsforslag, vi her behandler, foregriber jo egentlig arbejdet med at formulere i hvert fald en del af det.

I Moderaterne ønsker vi, at rammerne for kommissionsarbejdet skal gennemtænkes grundigt, før kommissionen nedsættes. Vi støtter derfor ikke beslutningsforslaget, selv om meget af indholdet givetvis vil gå igen i det kommissorium, der er på vej. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for talen og for at gøre mig lidt klogere på, hvad Moderaterne tænker om det, og også for de vigtige ord om daginstitutioner. Så får jeg lyst til at følge op med spørgsmålet: Vil det sige, at vi kan forvente, at når vi nu skal til at lave den første rigtige finanslov, kommer Moderaterne faktisk med et forslag til at styrke vores daginstitutioner ved at få flere pædagoger?

Ordføreren.

Men nu kommer der jo allerede fra januar 2024 over 1 mia. kr. mere til flere voksne i daginstitutionerne. Så det er jo et område, der trods alt har haft en del politisk bevågenhed, men jeg må tilstå, at en del af det pres jo er kommet fra rød fløj og ikke fra blå fløj i høj nok grad. Men jeg vil da anerkende, at der trods alt er sket ret meget lige præcis på det område, og jeg vil også sige, at jeg tror, at vi skal tænke endnu længere tilbage end bare det – at det ikke kun er et spørgsmål om rammerne, vi tilbyder, men at det også er et spørgsmål om, hvad der sker uden for de rammer. Det var jo det, bl.a. hr. Frederik Vad var inde på.

Så jeg tror, at en del af årsagen ligger, før børnene overhovedet kommer ind i de rammer, men jeg er enig i, at der skal være gode rammer. Men jeg er også uenig i, at det kun handler om ressourcer, for det handler nok også om kvalitet.

Spørgeren.

Tak for at gennemgå nogle af de forbedringer, der er sket på børneområdet. Jeg kender dem udmærket godt; jeg har forhandlet dem alle sammen og synes jo stadig væk, at det går alt for langsomt med at tage de virkelig store skridt, som helt strukturelt ændrer vilkårene, sådan at børn og unge kan få lov til at lege og have voksne nok, der har tid til at se dem og lave god pædagogik og god undervisning, og derfor er mit spørgsmål igen: Er det Moderaternes politik, altså vil man prioritere penge til det at få flere pædagoger i vores daginstitutioner?

Ordføreren.

Det bliver jo så lidt repetitivt, for jeg mener, at det er at fjerne kompleksiteten fuldstændig kun at tale om ressourcer og kun at tale om penge. I Moderaterne mener vi jo, som vi talte om tidligere, at vi skal frisætte daginstitutionerne i højere grad, og den måde, vi tænker det på, vil helt klart frigøre tid til, at kvaliteten kan løftes i daginstitutionerne, fordi de så bruger mindre tid på bureaukrati og mere tid på det, der skaber værdi for børnene.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Den næste ordfører på talerstolen er fru Astrid Carøe fra SF. Velkommen.

Tak for det, og tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her forslag om en trivselskommission. Jeg tror måske, jeg kan starte med at sige, at vi i SF selvfølgelig støtter forslaget, og at vi synes, det er rigtig vigtigt at få nedsat den her kommission. Der er slet ikke nogen tvivl om, at der er behov for en mere gennemgribende undersøgelse af, hvad det er, der gør, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand i Danmark i dag har et dårligt mentalt helbred. Det er virkelig alvorligt, og derfor synes jeg, det er en helt rigtig vej at gå at få nedsat den her kommission.

Jeg er også helt enig i, som det også er blevet nævnt flere gange her, at en stor del af det godt kan være på grund af skærmene, de sociale medier, det pres, man oplever, men jeg synes også, det er sindssygt vigtigt, at vi ikke lader trivselskrisen blive en individuel krise for den enkelte. Vi har altså også et ansvar for, hvordan vi indretter vores uddannelsessystem, vores daginstitutioner, hvor vi jo bare har kunnet se, at de unge i højere og højere grad er blevet presset igennem og presset igennem, og i øvrigt har vi jo lavet reform på reform, og nu vil man så lave endnu en reform, der forringer de unges uddannelsesmuligheder, og det tror jeg altså også betyder noget. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at vi har fokus på skærmene, men vi skal også bare passe på, at vi ikke individualiserer problemet og siger, at de unge selv er skyld i det, fordi de er meget på de sociale medier. Nå, det var sådan en lille sidebemærkning.

Så vi synes, det er en rigtig god idé med en kommission og at få undersøgt nærmere, hvad det er, der gør, at der er den her stigende mistrivsel, og jeg undrer mig i den debat, der lige har været også over, hvorfor det er sådan, at regeringen skal bruge over et år, fra man lavede regeringsgrundlaget, til at nedsætte en kommission. Det er jo ikke, fordi vi forventer, at kommissionens arbejde er færdigt inden 2023, men man kan ligesom ikke garantere, at den er nedsat inden. Altså, en kommission skal typisk også arbejde i nogle år, før man kommer med nogle anbefalinger, og jeg er glad for at høre, at man måske forventer, at den lidt hurtigere eller løbende kommer med anbefalinger. Men det bliver da svært at nå det før meget tæt på valget, hvis man skal bruge så lang tid på bare at nedsætte den.

Jeg tror også bare, jeg vil understrege, at jeg, selv om jeg synes, det er en god idé med en kommission, så ikke håber, at det bliver en sovepude. For jeg tror virkelig, der er nogle ting, vi kan sætte ind med allerede nu, og vi har lige diskuteret en karakterskala. Men ministeren nævner også antallet af elever i klasserne og hele fremdriftsreformen, og om man kunne fjerne nogle flere elementer af den, og om vi kunne lave nogle flere fleksible uddannelsesveje osv., og jeg er bare så bange for, at det, når man nedsætter en kommission, bliver sådan noget med, at nej, man kan ikke lave noget, før kommissionen er færdig med sit arbejde. Det ville jeg være meget, meget ked af.

Så vi bakker altså op om det her forslag, og så tror jeg også bare, jeg her til sidst lige vil sige, at noget af det fra sidste periode, som SF jo er virkelig, virkelig stolte af, er, at vi har fået kæmpet det her med gratis psykologhjælp for de unge igennem, og vi arbejder også stadig på at få flere ydernumre, sådan at vi får nedsat ventetiderne. Men det er jo lidt en symptombehandling. Altså, jeg ville da ønske, at vi havde et samfund, hvor der ikke var behov for at give gratis psykologhjælp til de unge, og det er jo også der, vi meget gerne skal hen. Så SF's løsning er heller ikke at få alle de unge til at gå til psykolog. Det er selvfølgelig vigtigt, at tilbuddet er der til dem, der har brug for det, men forhåbentlig er der langt færre, der har brug for det i fremtiden, og forhåbentlig får vi knækket koden for, hvordan vi får øget trivslen i Danmark. Vi bakker op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet, og især tak til Radikale Venstre for beslutningsforslaget og for, at De Radikale sætter det her meget vigtige emne på dagsordenen, for det er nemlig rigtig, rigtig vigtigt med børn og unges mentale trivsel. Den seneste nationale sundhedsprofil tegner jo et dystert billede. Alt for mange unge har et dårligt mentalt helbred, mange føler sig stressede, angste og depressive, nogle rammes også af særlig svære psykiske problemer, særlig unge piger og kvinder har det til tider svært, og det kan vi bare ikke sidde overhørig.

Der er brug for, at de børn og unge, der har behov for professionel hjælp, får det og får det i rette tid, og så er der selvfølgelig også brug for, at vi skaber de trygge rammer og forudsætninger, som sikrer, at børn og unge kommer igennem børne- og ungdomslivet uden mistrivsel eller psykisk lidelse som en følgesvend i voksenlivet.

Problemerne er velbelyste, og i nogle tilfælde kan vi også begynde at pege på årsager. F.eks. præsenterede forskere fra Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning en bog i efteråret 2022, der pegede på hovedårsager til, at flere unge mistrives og mange unge føler sig pressede.

I den forbindelse nævnede de tre tendenser: acceleration, præstation og psykologisering. Det omhandler bl.a. kravene til, at unge skal præstere og det i et højere tempo end tidligere, og unges tilbøjelighed til at se lidt mere indad, end det muligvis har været tilfældet tidligere. Forskerne pegede også på, at de tre ting hver især faktisk kan være positive, men når det er en cocktail af dem, kan de være giftige, og det er jo faktisk ret interessant her.

For vi kommer ikke uden om, at der uundgåeligt følger rigtig mange følelser, beslutninger og ansvar med i et børne- og ungdomsliv. Det er der ikke noget nyt i, ligesom det ikke er nyt, at der følger forventninger til ungdommen med, og at unge stiller krav, også til sig selv. Det er der jo som sådan i sig selv ikke et problem i, hvilket forskerne også peger på, og det skal vi huske på, så vi heller ikke sygeliggør sådan en hel generation af unge; livet vil uundgåeligt byde på udfordringer, som børn og unge skal lære at tackle.

Hvordan vi så bedst klæder børn og unge på til at tackle de udfordringer, og hvordan det gode børne- og ungdomsliv så skal se ud, er jeg ret sikker på vi alle sammen har nogle forskellige idéer til. Det er rigtig fint, men vi kan alle sammen blive enige om, at vi ser nogle tendenser i forhold til unges trivsel, som vi skal tage alvorligt.

I den forbindelse mener regeringen så at der er behov for en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes. Kommissionen skal også se på indflydelse fra sociale medier og andre større samfundstendenser. Det lyder jo på overfladen ret fornuftigt og ret sympatisk, men en kommission er også et initiativ, der kræver rigtig mange ressourcer, og det er ressourcer, som kunne være gået til at skabe resultater nu og her.

I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at vi kan stå på sidelinjen og se på, at de unge, der i forvejen har det svært, kun får det endnu sværere, mens vi afventer en kommissions anbefalinger, som sandsynligvis ikke udvisker de forskellige opfattelser af det gode børne- og ungeliv, jeg nævnte før, og som der derfor ikke vil være enighed om at implementere. Vi frygter i Danmarksdemokraterne, at endnu en kommission ud over de 11 andre kommissioner, råd og udvalg, regeringsgrundlaget indeholder, blot bliver en syltekrukke, hvor svære spørgsmål kan sparkes til hjørne.

Så bliver jeg glad for at høre fra ministeren, at ministeren i hvert fald vil gøre alt, hvad han kan, for, at det ikke bliver en syltekrukke, for det kan vi faktisk ikke være bekendt at det bliver. Så, ærlig talt, i Danmarksdemokraterne så vi faktisk hellere, at vi satte os til bordet allerede nu og forsøgte at finde nogle fælles fodslag, hvor det er muligt, og jeg håber, at det også er det, vi kan gøre, sideløbende med at der så etableres en kommission.

Vi har en 10-årsplan for psykiatrien, som kan udbygges med det her flotte faglige oplæg, som er skrevet af Sundhedsstyrelsen. Der er rigtig mange gode forslag i den, så det vil vi i Danmarksdemokraterne i hvert fald også gerne anbefale at vi tager hul på hurtigst muligt. De unge, som bliver spottet med tegn på mistrivsel, skal vi hurtigst muligt gribe fat i og sørge for får professionel hjælp og har et sted at gå hen, hvor de også kan få den rette hjælp i rette tid, for vi ved, det virker.

Derfor vil vi i Danmarksdemokraterne også gerne være med på en fælles beretning, hvor vi forpligtiger regeringen på netop en såkaldt kommission, som der også ligger både i regeringens regeringsgrundlag, men også i det forslag, som der er fremsat af Radikale Venstre. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige stor tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her meget vigtige beslutningsforslag om at pålægge regeringen at nedsætte en trivselskommission inden udgangen af 2023. Det er vigtigt, at vi griber ind over for den stigende mistrivsel så hurtigt som muligt, og der skal sættes handling bag ordene nu. Det er vigtigt, at vi får undersøgt tingene ordentligt, især når vi snakker om noget så komplekst som unges mistrivsel. Kommissioner kan godt nogle gange gå hen at blive en sovepude, desværre, så jeg vil lige nævne en række ting, som jeg synes kunne være vigtige at tage fat på nu.

Grundforløbet i gymnasiet mener vi i Liberal Alliance skal fjernes. Det koster alt for mange elever for meget på det sociale område. Adgangskravet til gymnasierne bør sættes op. Det er ikke sjovt at gå på en uddannelse, hvor man ikke kan følge med fagligt, og hvor man skal kæmpe hver dag. At alle skulle have krav på at gå i gymnasiet, er simpelt hen misforstået socialpolitik. Generelt ser vi også gerne, at der skal være en bedre overgang fra f.eks. en kommunal børnehave til en privatskole, fordi vi ved, at for mange skift kan føre til ensomhed blandt børn. Der skal være bedre vejledning i folkeskolen. Man skal gerne ramme plet, første gang man skal vælge en uddannelse, så man ikke skal have det nederlag ved at droppe ud af en uddannelse.

Det er bare et udpluk af ting, som jeg synes er vigtige og vi bør tage fat på nu. Jeg ved, at alle os, der sidder herinde, vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at forbedre unges trivsel. Det er skønt at mærke, og vi har også mange forskellige svar, og jeg håber, at kommissionen kan give os flere fælles svar. Jeg mener også, at vi politikere skal passe på med at få det til at lyde, som om vi kan løse hele udfordringen.

Jeg tror, at perfekthedskulturen er det, der spiller den største rolle for den faldende trivsel blandt unge, og som ungt menneske har jeg selv haft den tæt inde på kroppen, og jeg ser også, hvordan den påvirker mine venner. Perfekthedskulturen er desværre svær at lovgive sig ud af, da den handler om, at man skal være et godt menneske, være kreativ, genopfinde sig selv, have en flot instagramprofil, spise det rigtige, have de rigtige venner og meget mere. Og den må ikke forveksles med præstationskulturen, hvor det er sundt at skulle præstere og få stillet krav.

Igen vil jeg bare gerne sige stor tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her meget vigtige beslutningsforslag, og fra Liberal Alliances side stemmer vi selvfølgelig for forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Og næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Og tak til Radikale Venstre for forslaget her om at nedsætte en trivselskommission for det gode børne- og ungdomsliv. Fra konservativ side var vi selv ude før valget sidste år at foreslå, at der skulle nedsættes en børne- og ungekommission, som skulle kigge på årsagerne til børn og unges mistrivsel og komme med forslag til løsninger. Det var også noget, vi havde med i vores finanslovsudspil. Og indholdet i beslutningsforslaget her minder på mange måder om det forslag, vi selv havde, så derfor støtter vi selvfølgelig op om det her forslag – hvis der vel at mærke er styr på finansieringen. Der kan jeg jo så se, at Radikale Venstre henviser til, at det skal være inden for rammen af Børne- og Undervisningsministeriet. Men det er i hvert fald vigtigt.

Jeg synes, at vi alt for længe har talt om børn og unges mistrivsel, og derfor er det også vigtigt, at der snart kommer handling bag ordene. Og ud over at kigge på de pædagogiske rammer, som er med i forslaget her, mener jeg også, det er vigtigt, at vi får kigget på den eksponering, som børn og unge udsættes for på de sociale medier. Og det kan jeg høre at andre ordførere også har nævnt her i salen i aften. Så det synes jeg er rigtig fint.

Til slut skal jeg hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Og også tusind tak til Radikale Venstre og specifikt fru Lotte Rod for at rejse en rigtig vigtig dagsorden herinde. Men jeg vil faktisk også – og nu siger jeg noget, jeg sjældent gør, i hvert fald i disse tider – rose regeringen, for jeg synes, det er så vigtigt, at man har taget den her kommission med i regeringsgrundlaget. Jeg tror virkelig, vi har behov for at blive klogere. Vi kender måske nogle af løsningerne på den her udfordring, men hvorfor mistrivslen efterhånden er så stor, har vi behov for bedre svar på.

Jeg hører til en af dem, som har kaldt mange kommissioner for syltekrukker og også sagt, at der ofte var for mange, men lige på det her område tror jeg det er så virkelig afgørende, at vi ikke lader os begrænse af gammelt nid og nag eller ideologiske positioner, men forholder os åbent og nysgerrigt og undersøgende til, hvorfor den her krise er så voldsom og så eskalerende.

Derfor håber jeg også, at regeringen har tænkt sig at inddrage os som partier i udformningen af grundlaget for, hvad kommissionen skal arbejde med. Og jeg stiller mig meget undrende over for, hvorfor vi ikke kan have de drøftelser inden udgangen af 2023, som det her forslag lægger op til. For det her er en krise, som det haster med at løse. Derfor er jeg også ærgerlig over, at regeringen ikke bakker op om det her forslag, som netop sætter det på dagsordenen. Vi har virkelig behov for at gøre mere, og det hører jeg heldigvis alle i Folketingssalen være enige om. Men det haster også at få kigget ned i det her problem.

Jeg vil så også gerne kvittere for, at Radikale Venstre og fru Lotte Rod har taget nogle konkrete forslag med fra nogle af de aktører, som allerede har råbt op for længe siden, bl.a. de 1.000 psykologer, som jo faktisk kommer med nogle bud på, hvordan vi kan styrke et børne- og ungeliv, sikre mere voksenkontakt, sikre mindre klasser og på den måde formentlig sikre bedre trivsel. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, og jeg håber, at man i kommissionen vil bruge kræfter på også at lytte til dem, der har med de unge, der mistrives, at gøre, men også de unge, der er i skoler og institutioner i al almindelighed. For jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi også starter dér for at sikre forebyggelsen.

Jeg tror også, det kan være rigtig godt, at vi ser på internationale erfaringer, for det her er jo ikke et problem, der ene og alene hører til i Danmark, det er også noget, vi ser på globalt plan, og derfor kunne det være vældig interessant også at høre, hvad man har fundet ud af rundtomkring.

Med de ord vil jeg sige, at det er et rigtig, rigtig godt forslag, og det er vigtigt at få det på dagsordenen. Og vi indgår i hvert fald meget, meget gerne – og forhåbentlig snart – i en dialog om, hvad man bør undersøge i sådan en kommission. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Nå, jeg er den sidste. Jeg tager konklusionen først, så dem, der skal hjem, kan nå at rende, inden jeg snakker tiden ud. Mit valg er faktisk nok at stemme gult til den her. Men det er ikke, fordi jeg ikke er enig i forslaget, for det er jeg faktisk. Jeg er enig i præmissen for forslaget, men jeg synes, det har for snævert et sigte. Derfor er det selvfølgelig også glædeligt at høre ministeren sige, at de lidt har det samme, men har et lidt bredere sigte. Og jeg tror faktisk ikke, der sidder ret mange, hverken i udvalget eller i Folketinget, som er uenige i, at vi alle sammen har set det her. Vi har set børn og unge, som mistrives.

Jeg sidder i Region Nordjylland. Vi kan se, at de går i stykker. Vi døjer især med pigerne oppe ved os. De går i stykker. Vi har ikke psykologer nok til at dække det nu. Så hvis ikke vi får stoppet det, inden vi får endnu flere, der er ved at gå i stykker, så er virkeligheden bare, at vi i hvert fald ikke når at uddanne psykologer nok til at redde dem, når de er gået i stykker. Og det er et problem. Det er et kæmpemæssigt samfundsproblem. Jeg tror også, vi alle sammen griber lidt efter halmstrå herinde, for jeg tror ikke rigtig, nogen af os ved, om vi kan løse det her. Vi har i hvert fald ikke alle løsningerne selv. Og virkeligheden er nok, at det – uanset hvor gerne vi ville – heller ikke er noget, vi kommer til at kunne lovgive os ud af herindefra.

Perfekthedskulturen snakkede ordføreren fra Liberal Alliance om. Jeg er fuldstændig enig. I valgkampen var jeg ude på et gymnasie, der havde sportsdag, og pigerne kom løbende med fuld makeup, fuldstændig som om de skulle i byen. Det er vildt at se for en som mig, som er opvokset i en tid, hvor det var o.k. at være grim. Nogle af jer synes, jeg har taget det med mig videre i livet. Men virkeligheden var bare, at os, der bliver 50 lige om lidt, godt kunne leve med at være grimme en gang imellem. Vi havde et break fra at skulle være på hele tiden. Jeg tror, det er et problem, vi har overset. Og jeg tror ikke, det kun handler om lovgivning.

Jeg er glad for, ministeren siger, det her måske er noget, vi skal bringe ud i en kommission, mens vi samtidig snakker med mennesker og starter en debat. Jeg tror, det handler meget om familie, og jeg tror, det handler meget om opdragelse. Jeg tror, at vi skal have mange flere ind end de 179 herinde, der kan lave en lov, for jeg tror ikke, at loven kommer til at virke. Vi skal ændre folks tankesæt. Jeg tror heller ikke, at vi kan nægte skolerne at bruge skærmtid. Det lyder godt, men virkeligheden er, at skærme er fremtiden. Men vi kan måske lære unge mennesker og lære deres forældre at opdrage deres børn og unge mennesker til at søge den fede viden på deres skærme i stedet for dansevideoer. Søg viden og uddannelse, brug teknologien på en god måde. Så tror jeg ikke, skærmen er problemet. Men naturligvis er det et problem, hvis det sker – som den socialdemokratiske ordfører sagde – at man bruger skærmen, mens man ligger for sig selv og egentlig har det ad helvede til under sin dyne. Det er et problem.

Jeg tror ikke, vi løser det med det her forslag, men jeg kommer heller ikke til at stemme det her forslag ned. For hvis det her var det eneste forslag og uden opbakning fra regeringen, havde jeg stemt for det. For der skal ske noget. Jeg tror ikke, det her er helt bredt nok. Men der skal ganske enkelt bare ske noget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. »Et godt liv starter med et godt børneliv.« Sådan skriver regeringen i sit regeringsgrundlag, og de siger videre:

»Alle børn skal gives en tro på egne evner, livsmod og karakteregenskaber, som sætter dem i stand til at forme deres eget liv såvel som at præge de fællesskaber, de indgår i. Det forudsætter gode rammer for børn og unge – i familien, fritidslivet, lokalsamfundet og i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud.«

Nu er det tid til at sætte handling bag de fine ord, der står i regeringsgrundlaget, og jeg har fremsat det her forslag, fordi vi ikke bare kan blive ved med at vente. Jeg vil gerne have, at regeringen nedsætter den her trivselskommission i år, altså inden udgangen af 2023, og så vil jeg gerne have, at den ud over at have et blik bare på psykiatrien også kigger på betingelserne for børn og unges liv og betydningen af de pædagogiske rammer.

Statsministeren har sagt:

»Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, så er der en ting, der er vigtigere end alt andet: Vores børn skal have en bedre barndom.«

Det var ikke i den her valgkamp, det blev sagt – det var faktisk tilbage i sidste valgkamp. Og så sent som for 2 dage siden kunne man så læse på statsministerens facebookside:

»Jeg hørte om for mange timer på skærmen, lange skoledage og mangel på fællesskaber. Men mobning fyldte mest. Og fraværet af voksne, der siger fra og gør noget ved det.«

Altså: Mangel på fællesskaber og fravær af voksne.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har sagt, at han er – og jeg citerer – »skide bekymret«, da han bliver spurgt til det her med, at hvert syvende barn har været i behandling i psykiatrien, inden de fylder 18 år, og at der er en markant øget mistrivsel blandt børn, som der bliver fortalt om fra PPR. Han siger, at det lægger et massivt pres på PPR og på de unge, og derfor er mistrivsel et af de temaer, Venstre vil sætte fokus på og forsøge at løse.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt:

»Alt for mange unge ender i dyb krise, uden psykiatrien har tilstrækkelig muskelkraft til at kunne tilbyde dem hjælp. ... Men i virkeligheden skal vi arbejde for at skabe et samfund, hvor langt færre overhovedet får behov for psykiatri. De letteste patienter at behandle er nu engang dem, der aldrig bliver syge. Vi bør derfor tænke trivslen ind i langt mere politik, på samme måde som vi klogt har gjort det med den grønne omstilling.«

Det er faktisk ret mange kloge ting, der er blevet sagt, og siden jeg fremsatte det her beslutningsforslag, har vi jo så også haft et samråd, hvor børne- og undervisningsministeren lagde til – og det synes jeg var virkelig rigtigt sagt – at mange flere børn skal mødes af mere pædagogik og af mindre psykiatri. Når vi godt ved alt det her, tænker alt det her og taler om det, skal vi jo også sætte handling bag ordene. Og som jeg derfor også nævnte i mit spørgsmål til ministeren før, så var de 1.000 psykologer i deres opråb jo meget klare, i forhold til at hvis ikke der skabes bedre rammer og vilkår fra pædagoger, lærere og fagpersonale, er der intet håb for at vende den negative udvikling.

Derfor vil jeg gerne lave en lille krølle på det, som ministeren selv fremhævede, nemlig foreningslivet. Jeg elsker vores frivillige foreninger. Jeg var spejder, fra jeg fik mit allerførste dolkeduelighedstegn og helt op til, at jeg var søspejder, og lige nu tilbringer jeg mine lørdage på fodboldbanen med min 5-årige. Der er virkelig meget godt i vores frivillige foreninger, men det må bare ikke blive en undskyldning – regeringen skal tage politisk ansvar for at sikre de økonomiske rammer, der gør, at vi har pædagoger og lærere nok, for det er hele forudsætningen for at lave god pædagogik.

Det er ikke det samme at være en frivillig mor eller far i fodboldklubben og så at have et stærkt klubtilbud, hvor der måske er en pædagog, der har indrettet et musiklokale eller et kreaværksted eller arrangeret rollespil, og hvor man, når man er fordybet og er sammen om noget og er en del af noget større end en selv, jo netop får nogle snakke med den pædagog, hvilket kan være noget af det, der faktisk forandrer ens liv. Derfor synes jeg ikke, at vi må gøre det til et enten-eller, altså at det enten er pædagoger og lærere, eller også er det vores foreningsliv, for det er begge dele, og det kræver, at vi tager politisk ansvar for rent faktisk at investere i vores daginstitutioner og skoler.

Efter i dag står regeringen jo på en eller anden måde sådan en lille smule vingeskudt tilbage. Man har ikke tid til at lave et nyt karaktersystem, og man ved nu heller ikke engang, om man når at nedsætte den trivselskommission, man selv har skrevet om i sit regeringsgrundlag, et år efter man er tiltrådt som regering. Jeg undrer mig i virkeligheden en lille smule over, hvorfor det skal tage så lang tid. Når nu det her var det store tema i valgkampen, er det da en lille smule mærkeligt, at man ikke allerede har lavet trivselskommissionen. Derfor tænker jeg, at vi måske kan rette op på det i fællesskab, og derfor vil jeg, ligesom flere ordførere før mig også har sagt, sige, at i stedet for at det bliver sådan noget med alle os i oppositionen mod regeringen, kunne vi måske lande en tekst i fællesskab, og derfor vil jeg gerne arbejde videre med at lave en beretning, for det vigtigste for børn og unge er jo, at arbejdet kommer i gang.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.