Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 12.05.2022).

Sammen med dette punkt foretages:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder af fordrevne børn og unge fra Ukraine).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 12.05.2022).

Forhandlingen er hermed åbnet. Først er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. De to lovforslag, som vi behandler sammen, er jo ikke specielt kontroversielle. Jeg forventer sådan set ikke nogen ophedet politisk debat, men det er jo stadig væk vigtigt, og det skal ikke tage – hvad skal man sige – fokus fra, at det, vi diskuterer, i virkeligheden handler om en meget stor opgave, som vi står over for som samfund, og om en meget, meget alvorlig situation for de mennesker, som det handler om. Det handler nemlig om, hvordan vi ude i kommunerne, i vores daginstitutioner og skoler, kan løfte den opgave, det er at skulle tage imod de ukrainske børn, som er flygtet til Danmark, og som har fået ophold efter særloven og dermed har status som flygtninge fra Ukraine.

Det er en vanskelig opgave, fordi vi risikerer, at det er rigtig mange mennesker og børn, vi skal hjælpe og give en sikker havn og et trygt sted at være. Men det er også en vanskelig opgave, for vi ved jo ikke, hvor længe de skal være her. Der er ingen tvivl om, at mange af de ukrainske børn og i øvrigt også deres mødre, som er her, vil have efterladt deres far og mand og brødre i Ukraine og derfor selvfølgelig også har et ekstremt stort ønske om at vende tilbage, så snart der måtte blive fred. Derfor er der den balanceakt, at vi skal tage imod rigtig mange mennesker og give dem den bedst mulige hverdag på utrolig kort tid, men samtidig skal den hverdag, de får, både tage hensyn til, at de – lad os håbe det – ikke skal være her så længe, men at det også kan være, at de skal være her i en længere periode. Det er baggrunden for, at jeg er rigtig glad for, at stort set alle Folketingets partier er gået sammen om at lave en aftale, i øvrigt også i en dialog med kommunerne, som står med opgaven. Det handler om at skabe større fleksibilitet, så de kan lave de bedst mulige løsninger ude lokalt.

I virkeligheden er det her jo sådan en lovgivning, som undtager en del af den lovgivning, som vi har til hverdag, i forhold til den her gruppe af mennesker og de ukrainske børn. Det kan f.eks. være, at der gives mulighed for at undervise på ukrainsk i nogle udvalgte fag i folkeskolen, fordi det kan være svært at vedligeholde sine kompetencer i fysik eller kemi, hvis man skal undervises på et sprog, man af gode grunde ikke kender, fordi man lige er kommet her til landet. Det kan også være, og det er en af mulighederne, at man kan undervise fra et andet sted end Danmark, at man altså får mulighed for at undervise online, hvis der ligger materiale på det ukrainske undervisningsministeriums hjemmeside, eller hvis der er ukrainere et andet sted i verden end der, hvor eleverne sidder, som kan undervise, så kompetencerne på den måde kan vedligeholdes. Det er jo ikke noget, vi normalt tillader i den danske folkeskole. Derfor vil det selvfølgelig kræve en lovændring. Det gives der mulighed for her.

Det er også vigtigt at sige, at det, at man skal vedligeholde sine kompetencer i nogle fag, selvfølgelig ikke betyder, at man ikke skal have dansk som andetsprog, at man ikke skal have dansk og matematik, og at man ikke skal have nogle af de fag, som også vil give et fundament for at kunne deltage i det danske samfund, mens man er her.

Ud over det er det jo svært at vide, hvor mange der kommer og i hvilke kommuner, og derfor er det her også en måde at sige, at hvis man kan samle børnene på tværs af årgange i modtageklasser eller andre forløb, er det en mulighed, og hvis man i op til hinanden tilstødende kommuner kan samle børn på tværs af kommunerne, bliver det også en mulighed. Endelig, og det er også sådan noget, som det er svært at vide om bliver nødvendigt, dispenserer man også fra nogle af de krav, der er til den fysiske bygningsmasse. Der kan simpelt hen være nogle lokaler, som ikke permanent vil være egnede til det, fordi de ikke lever op til de normale krav til undervisningslokaler, men som man kan tage i brug i en kortere periode.

Alt i alt mener jeg, at vi med den her aftale, som vi har lavet meget bredt og i dialog med kommunerne, gør det, at vi på en række områder siger til kommunerne, lidt ligesom vi sagde under corona: Vi godt ved, at det er en rigtig stor opgave; vi ved godt, at det for jer på skolerne derude i kommunerne og i daginstitutionerne er en ekstremt stor opgave, I skal løfte; det håber og tror vi at I kan, og det oplever vi at I gerne vil. Men man kan kun lave den bedste lokale løsning, hvis man har mulighed for at få noget fleksibilitet i forhold til de regler, der normalt gælder. Så det er jeg glad for at man får.

Jeg håber, at vi på den her måde kan bidrage til, at de ukrainske børn både får et godt sted at være, en god skolegang og en god dagligdag, mens de måtte have behov for at være her – og at man på den måde både holder deres tilknytning til hjemlandet og muligheden for at vende tilbage ved lige, men at man selvfølgelig også giver dem nogle basale danskkundskaber og inddrager dem i det frivillige foreningsliv og børne- og ungeliv, der i øvrigt måtte være derude. På den baggrund støtter Socialdemokratiet op om forslagene, og jeg har lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak, og tak for ordførertalen og den aftale, vi har indgået i fællesskab. Vi har jo ikke fået høringssvarene, før vi egentlig fik fremsættelsen og forskellige andre ting, og vi har heller ikke på den måde kunnet tage det med ind, og derfor vil jeg egentlig bare være så frisk at spørge til to elementer, der fremhæves i høringssvarene, og den ene del har vi diskuteret, nemlig det, KL påpeger i deres høringssvar, nemlig – og nu citerer jeg – at hvis antallet af ukrainske flygtninge stiger meget, vil der blive behov for nye løsninger og yderligere fleksibilitet. Og der vil jeg høre den socialdemokratiske ordfører, om det er en opfattelse, som Socialdemokratiet deler. Jeg kan sige, at Venstre deler den opfattelse. Men det er jo ikke noget, der som sådan fremgår direkte af vores aftale, og derfor stiller jeg også spørgsmålet her i salen.

Ordføreren.

Ja, og det spørgsmål forstår jeg udmærket, og der er jo først og fremmest også en anerkendelse af alle dem, der har skullet lave høringssvar på ekstremt kort tid. Det har jo været vigtigt for os at kunne vedtage det her, og det er også derfor, vi gør det i en hasteprocedure, og det har den konsekvens, at de sikkerhedsventiler, de muligheder for at få høringssvar, som vi normalt bruger til at kvalificere vores lovgivningsarbejde, har været mindre, og der er i virkeligheden to ting at sige til det.

For det første synes jeg, det stiller et ekstra krav til os om at være lydhøre over for de indvendinger, der måtte komme, men jeg tror for det andet, at vi skal gøre det, som vi også gjorde under coronaen, hvor vi også hele tiden havde brug for at rykke hurtigt, nemlig at man har en rimelig fast dialog med parterne på området og i øvrigt med de politiske partier, sådan at vi hele tiden kan vurdere, om der er brug for nye tiltag; hvor strammer det til, og hvor løber man ind i praktiske problemer, som vi ikke havde forudset? Og det er dermed også et tilsagn til Venstre og fru Ellen Trane Nørby om, at kommer der en udvikling, som gør det vanskeligt at rumme det inden for det her, så mener jeg også, at vi skal snakke med kommunerne om, hvad vi skal gøre i stedet for for at imødekomme det.

Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak for det. Jeg er som sagt helt enig. For der er forskel på, om vi taler 40.000 flygtninge, hvoraf halvdelen er børn, eller vi taler 100.000 eller vi taler flere, og den hastebehandling, vi har nu, er jo også nødt til at blive set i det lys.

Et andet punkt, der fremhæves i flere af høringssvarene, er jo den diskussion, som vi også har haft, nemlig hvordan vi undgår, at det kun er folkeskolen og det kun er de kommunale institutioner, der skal løfte et ansvar, og der er en række høringssvar, der peger på, at vi sådan set har overset, at vi på børnehaveområdet har et supplement, ligesom vi har taget højde for friskolerne. Og der vil jeg egentlig tilsvarende høre, om det er et høringssvar, som den socialdemokratiske ordfører har læst, og om det er noget, vi skulle kigge på i lovbehandlingen.

Ordføreren.

Nu var det ikke det, jeg brugte mest krudt på i min ordførertale, men der er jo også en række – hvad kan man kalde det – liberaliseringer eller fleksibiliteter eller opblødninger i forhold til børneområdet, og en af dem er jo i forhold til de private pasningsordninger, hvor man giver en mulighed for at have pasningsordninger, hvor der f.eks. bliver passet på ukrainsk, noget, som vi jo normalt ikke ville acceptere.

Så man kan sige, at ja, vi har brug for at få alle gode kræfter i spil, og det vil også være nogle af de ting, som vi måske normalt ikke skruer op for eller åbner yderligere for, men som i den her situation er nødvendige for at få kabalen til at gå op.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. De her to lovforslag er jo udmøntningen af en politisk aftale, som jeg faktisk tror at alle partier står bag, og jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre noget. For da jeg sad og læste udkastet til det her lovforslag, da vi fik det ud, studsede jeg lidt over, at man i det, der hedder L 202, pludselig havde indført afghanske børn, altså dem fra den aftale om tolkene, som vi jo er nogle partier der står uden for.

Jeg kunne godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, om man mener, det er en okay måde at arbejde på, at man sådan ligesom fedter noget ind, som ikke var en del af den oprindelige aftale, altså fedter det ind i lovforslaget.

Ordføreren.

Når jeg sagde, at det var næsten alle partier, så er det, fordi det er min opfattelse, at Frie Grønne ikke er med i den her aftale. Men jeg er enig med fru Mette Thiesen i, at den her aftale er lavet meget, meget bredt. Jeg kan dog ikke genkende billedet af, at der er fedtet noget ind, og det ved jeg ikke hvorfor fru Mette Thiesen rejser. Ja, jeg er faktisk usikker på, hvad det er, der bliver hentydet til, altså om det er, at der skulle være en uregelmæssighed i forhold til det her.

Mette Thiesen.

Så kan jeg opklare det for ordføreren. For vi lavede en aftale, som skulle imødekomme de ukrainske børn. Det, der så kommer til at stå i lovforslaget, er, at man også putter dele ind fra en aftale om de afghanske tolke, så det altså også handler om de afghanske børn i den anden aftale. Og jeg har bedt om at få lovforslaget opdelt, og det ser også ud til, at det bliver det, så vi kan stemme for den del, som er en del af den aftale, vi indgik, og imod den anden del. Men jeg vil egentlig bare gerne høre ordføreren, om ordføreren reelt set mener, at det er i orden, at man på den måde fedter noget ind ad bagvejen.

Ordføreren.

Igen kan jeg ikke genkende billedet af, at man har fedtet noget ind ad bagvejen. Men jeg er til gengæld enig med fru Mette Thiesen i, at det jo er normal praksis, at vi i Folketinget stort set altid imødekommer muligheden for at splitte et forslag op og derfor også giver muligheden for, at man kan tilkendegive, at man støtter nogle dele af det og ikke andre dele. Og det er jo klart, at fru Mette Thiesen og Nye Borgerlige ikke er med i aftaler, som Nye Borgerlige ikke har skrevet under på. Det siger sig selv.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Jeg kan fuldstændig genkende den udlægning, som fru Mette Thiesen lægger frem i dag. Jeg blev noget overrasket, da fru Mette Thiesen kom og spurgte mig: Sig mig, Alex, har vi sagt ja til, at de afghanske børn også skal være med i denne aftale? Så sagde jeg: Nej, det har vi da ikke. Så måtte jeg jo tjekke, og det var fuldstændig rigtigt, hvad fru Mette Thiesen havde set, nemlig at det pludselig var blevet sneget ind. Det var ikke en del af aftalen, og pludselig var det i lovforslaget.

Synes ordføreren, at det er en ordentlig måde at arbejde på? Er det sådan, man normalt gør, altså at man i lovforslag pludselig finder noget, som ikke var en del af en aftale?

Ordføreren.

Jeg tror i virkeligheden, jeg har svaret på det. Jeg synes, det vigtige er, at man kan være med i det, som man er med i, og stemme imod, hvis der er noget, som man har lyst til at stemme imod. Så jeg vil da opfordre til, at man giver mulighed for at lave den opsplitning, hvis der er noget, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke mener skal være med.

Alex Ahrendtsen.

Men så vil jeg spørge på en anden måde: Var de afghanske børn en del af den aftale, vi alle sammen indgik om Ukraine?

Ordføreren.

Altså, man kan jo ikke lave en aftale, som I siger I ikke vil skrive under på. I kan jo ikke være forpligtet af andet end det, I har sagt. Derfor er det jo sådan set relativt udramatisk, synes jeg, at man opdeler det, hvis det er det, I mener imødekommer jeres mulighed for at stemme for den del, I har støttet, og imod en anden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak, formand. Tak for ordet. Der er krig i Europa. Krigsforbryderen Putin har angrebet Ukraine og sendt millioner af ukrainere på flugt. Vi oplever flygtningestrømme, som ikke er set større siden anden verdenskrig. Børn, unge, voksne og ældre er blevet revet væk fra deres trygge hverdag i Ukraine. Børnene og de unge er hevet væk fra deres børnehave og deres skole, deres trygge barndom. En del af dem er kommet til Danmark, mange flere er kommet til nabolandene omkring Ukraine, og flere kan være på vej. Dem skal vi hjælpe, for når der er krig i vores nærområde, er det Venstres klare holdning, at vi skal hjælpe, og at vi skal hjælpe både de flygtninge, der er i de øvrige lande, dem, som er i Ukraine stadig væk, men også dem, der kommer her til Danmark.

Men vi må også sige, at den ekstraordinære flygtningestrøm stiller store krav til landets kommuner, for det er dem, der allerede har taget imod og kommer til at tage imod de fordrevne ukrainere, de børn, unge og deres forældre, og de skal hurtigst muligt have en hverdag, der er så normal som overhovedet muligt. De skal ikke pakkes ind i et system, og de skal ikke mødes af bureaukrati, som vi desværre har set det, men hvor vi heldigvis efterhånden er ved at have hevet nogle af skrankerne ned. De skal møde en så normal hverdag som muligt, og derfor skal vi også med de her lovforslag hjælpe de ukrainske flygtningebørn ved at hjælpe kommunerne ved at give dem mere fleksible rammer til at løse opgaven, sådan at modtagelsen i dagtilbuddene og på grundskolerne som udgangspunkt kan foregå i de lokale rammer, der er til rådighed. Til gengæld, og det har vi også rejst i forhandlingerne, synes vi, at det er meget problematisk, at der stadig væk ikke er afklaret en økonomi omkring de opgaver, der nu bliver lagt ud til kommunerne. Vi har noteret os, at den socialdemokratiske regering vil afklare det i økonomiaftaleforhandlingerne, men vi synes, at det er en uskik, at vi grundlæggende vedtager lovgivning og udskriver en regning uden egentlig også at gøre det klart, at den kommer til at blive betalt. For hvis der ikke følger penge med ud til kommunerne, er det de andre velfærdsområder, der kommer til at betale. Det er der også en række af høringssvarene, som påpeger.

Når vi er en del af den her aftale, og når vi støtter de to lovforslag, som vi sambehandler her i dag, gør vi det med ét klart mål for øje, nemlig at sikre en tryg modtagelse af de ukrainske børn og unge, så de kan komme til at indgå i det danske samfund, i et dansk ungefællesskab, i hvor kort eller hvor lang tid det nu måtte være, men også uden at de skal give afkald på deres eget sprog, kultur og identitet. Derfor er det her særlovgivning, som også hastebehandles, og derfor taler vi også om særtilbud.

Den ukrainske regering og den ukrainske præsident Zelenskyj har både anmodet om og opfordret til, at de lande, der nu har taget imod ukrainske flygtninge, også sikrer, at der kan være en let tilbagevending til Ukraine. Det er Venstre enig i, og derfor synes vi også, det er vigtigt, at vi med lovforslaget sikrer, at de ukrainske flygtningebørn kan modtage undervisning på ukrainsk eller på engelsk, at de også kan følge den ukrainske undervisningsplan, og at vi også kan bruge nogle af de ukrainske lærere, pædagoger og andre, som er flygtet med til Danmark; at vi kan bruge deres ressourcer til at skabe gode og trygge undervisningstilbud. Vi ser også gerne, som det også fremgår af lovforslaget, at der er mulighed for at koble op online til nogle af de lærere, der stadig væk har en vis form for hverdag i Ukraine. For det er vigtigt, at vi forholder os til, at den her situation forhåbentlig ikke er en langvarig situation, men en kortvarig.

Når vi taler om de gode kræfter, er det jo ikke kun de dygtige pædagoger og lærere, som er flygtet hertil. Vi har heldigvis også rigtig mange lærere og pædagoger i Danmark, som gerne vil gøre en ekstra indsats, og det ser vi også reflekteret i de engagerede høringssvar, der ligger, til lovforslaget. Men vi ved også, at der er mange studerende på pædagogområdet og på lærerområdet eller pensionerede lærere og pædagoger, som gerne vil være med til at hjælpe med den store opgave, og der har det været vigtigt for os i Venstre, at de ikke økonomisk straffes for at gå ind at tage en tørn med at gøre en indsats.

Vi håber selvfølgelig alle sammen, at der snart er fred i Ukraine, og at vi derfor kun taler om en akut og kortere periode, og jeg ved i hvert fald, at mange af de flygtninge, jeg har talt med, alle sammen ønsker at vende tilbage så hurtigt som muligt, for Ukraine er deres hjem, og de ønsker deres hverdag, som krigsforbryderen Putin med sin ulovlige krig har revet fra dem, tilbage. Derfor håber vi, at det bliver kortvarigt, men – for vi er nødt til at sige, at der er et men, for så god er verden desværre ikke altid – bliver situationen langvarig, er vi nødt til at tage bestik af det, og så er vi også nødt til at reflektere over, hvad vi yderligere har behov for af lovgivning, men vi er også nødt til at kigge på, om det, der er en midlertidig lovgivning, så skal ændres, sådan at vi også tager de forbehold, der skal tages, hvis det bliver en mere permanent situation.

Derfor er vi også glade for, at vi politisk har aftalt, at vi skal mødes og ikke genforhandle, men gendiskutere, om grundlaget er et andet, allerede når de starter i skolerne igen efter sommerferien og ikke mindst ved årets afslutning. For os at se er det vigtigt, at vi har for øje, at der er forskel på, om noget er et akut, midlertidigt tilbud, eller om noget er et langsigtet tilbud, som egentlig i højere grad er med henblik på, at man også skal integreres, og at man skal lære det danske sprog som udgangspunkt.

Jeg synes, at der er en række høringssvar, både fra DLO, fra FRISKOLERNE og andre, som peger på, at der også er en stor vilje til og et ønske om at bidrage yderligere end det, vi har lagt op til, og det håber jeg på at vi i lovbehandlingen kan sikre at der også er plads til, for jeg tror, det er vigtigt, at det ikke kun er folkeskolerne og ikke kun er de kommunale børnehaver, som løfter en del af den her opgave, men at alle, der kan og vil, også får muligheden for at bidrage aktivt.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi står sammen i Folketinget om at bakke op om den modtagelse af de ukrainske flygtninge, som i de her hastelovforslag handler om dagtilbuddene og grundskolerne, at vi kan sikre en god og en tryg start for de ukrainske børn og unge – mange af dem er jo allerede startet ude i børnehaverne og på skolerne – og at vi bakker op om vores kommuner, som knokler for at skabe løsninger derude, men at den opbakning også udmønter sig i økonomiaftalen, når den regning, som helt sikkert følger med, skal betales.

Med de ord kan jeg sige, at Venstre bakker op om lovforslagene.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg er sådan set meget enig i det, som ordføreren står og siger, og det er rigtig dejligt, at vi har kunnet lande en rigtig bred aftale for at tage rigtig godt imod de her børn, der kommer fra krigen i Ukraine, og det har været meget bredt forankret, og det er rigtig positivt. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre Venstres ordførers holdning til, at man sådan i sidste øjeblik, efter at der indgået en politisk aftale, propper noget ind i lovforslaget, som ikke er en del af den her aftale, men af en helt anden aftale.

Ordføreren.

Jamen jeg deler ordførerens opfattelse af, at det er dårlig stil, hvis vi sådan skal bruge et bramfrit udtryk. Det ændrer ikke på, at Venstre i modsætning til Nye Borgerlige er en del af den aftale, der handler om de børn, som er kommet til Danmark fra Afghanistan, fordi deres forældre er blevet evakueret, fordi de har været tolke eller på anden måde har hjulpet det danske samfund. Men ja, jeg studsede også over det, og jeg synes, at det er en uskik, når lovforslag lige pludselig kommer til at handle om alt mulig andet end det, vi egentlig har aftalt politisk. Derfor er det her lovforslag jo heller ikke længere kun en Ukrainesærlov, men også en særlov på et andet område. Og derfor støtter jeg også ordførerens ønske om at få delt lovforslaget op, sådan at man kan stemme om det hver for sig. Men som sagt støtter Venstre så også den del af lovforslaget.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak for svaret. Det ved jeg godt, for Venstre er jo også en del af den aftale. Det var egentlig bare mere for også at høre det, for jeg studsede nemlig også over det, og fordi jeg tænker som udgangspunkt, at når man indgår en politisk aftale, har man læst sig så meget ned i papirerne, at man ved, hvad der kommer med i det lovforslag. Og når man så pludselig læser nogle nye ting i det lovforslag, der bliver sendt ud, som er en del af en helt anden aftale, som man ikke er en del af, undrer det mig bare. Men der kan jeg så høre, at Venstres ordfører også deler den undren. Så tak for det.

Ordføreren.

Ja, det gør jeg, og jeg synes godt, at man kan tillade sig at være kritisk, som Nye Borgerliges ordfører er. For det er jo også et lovforslag, hvor vi dispenserer for fristerne. Vi dispenserer for fristerne i forhold til høringssvar. Vi dispenserer for fristerne, i forhold til hvor lang tid vi skal have til at behandle det her i Folketingssalen. Vi skal allerede anden- og tredjebehandle det om 2 dage. Kl. 16.00 i dag har vi frist for spørgsmål. Og set i lyset af det er der jo ingen tvivl om, at det, vi oprindelig talte om, var de ukrainske flygtninge og ikke de børn, som er kommet hertil som en del af afghaneraftalen. Men som sagt støtter Venstre begge dele, men vi støtter også opdelingen af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Jan Bjergskov Larsen, SF.

Tak for ordet, hr. formand. Vi står i en helt særlig situation, og en helt særlig situation kræver også særlige løsninger, og det er det, som de her to lovforslag adresserer. Med lovforslaget giver vi kommunerne frihed til at tage imod de ukrainske flygtningebørn på den bedst mulige måde, og for SF har det været vigtigt at skabe gode rammer i skoler og daginstitutioner for de ukrainske flygtningebørn, som står i en rigtig svær situation. Med mange nye flygtninge i kommunerne er det også nødvendigt med mere fleksibilitet, men det er dog stadig væk vigtigt, at der leves op til pædagogiske formål og mål for en god skolegang. Det har været vigtigt for SF. Vi bakker op om lovforslaget, og vi er også rigtig glade for, at vi med aftalen kan holde fast i klasseloftet for modtageklasserne og i de minimumsnormeringer, der har været vigtige. Selv om situationen er ganske særlig, må og skal det ikke være en glidebane ud i en forringelse for vores daginstitutioner og skoler.

Der skal også lyde en stor påmindelse til kommunerne om, at med frihed følger der et stort ansvar.Kommunerne bør levere den bedste løsning og ikke nødvendigvis den billigste løsning. Her må det være op til os som politikere at sørge for, at der følger den økonomi med, så kommunerne ikke er i tvivl om, at de kan levere den rette service. Her har regeringen en rigtig stor opgave i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger med KL i forhold til at sikre de økonomiske rammer, sådan at det her lykkes.

For SF har det aldrig været intentionen, at aftalen bare af sig selv skulle løbe over flere år. Vi vil følge udviklingen nøje og bruge muligheden for at ændre aftalen, hvis det eventuelt udvikler sig i en længerevarende retning, hvis der ikke kommer så mange flygtningebørn, som vi havde troet, eller hvis det viser sig, at det hele går hurtigere i stå. Vi vil gerne så hurtigt som muligt have normale forhold igen.

Vi mener grundlæggende, at børn ikke skal have forringede tilbud i flere år. De har brug for en tryghed og omsorg, især de børn, som har masser af ar på sjælen, og det ved vi at mange af disse ukrainske børn har fået. Rekrutteringen inden for området af pædagoger, lærere og andre er fortsat en udfordring, som ikke løses med denne aftale, men det er en vigtig forudsætning for, at man kan lykkes med det her i kommunerne, og det har vi tænkt os fra SF's side løbende at følge nøje fremover.

Vi støtter de to lovforslag. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har drevet millioner af mennesker på flugt, og for Danmark har det betydet, at vi har modtaget i tusindvis af fordrevne børn og unge, og mange flere kan desværre være på vej. Forhåbentlig varer det ikke længe, før de fordrevne kan vende tilbage til Ukraine, men desværre er det jo sådan, at vi ikke ved det. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi sikrer de ukrainske børn og unge, der er flygtet til Danmark, gode dagtilbud og uddannelsesmuligheder, mens de opholder sig i Danmark, og det er det, der er formålet med de to lovforslag, vi behandler her.

Det er et meget stort antal fordrevne ukrainske børn, der er kommet hertil, siden krigen startede den 24. februar, og det skaber sammen med den store usikkerhed, der er, om, hvad der vil ske i de kommende måneder, et behov for, at vi giver kommunerne fleksible rammer for at tilrettelægge indsatsen, og det er i det lys, Enhedslisten er enig i, at der er behov for at kunne fravige en række bestemmelser i den eksisterende lovgivning. Men vi skal samtidig understrege, at vi ønsker, at fravigelser, der stiller eleverne ringere end den almindelige lovgivning, skal være så kortvarige som overhovedet muligt. Det gælder ikke mindst det store klassespænd i modtageklasser, der med forslaget her vil kunne spænde over hele syv klassetrin, og det gælder i særdeleshed etableringen af særlige grundskoler, som vi anser for at være principielt problematiske.

Jeg vil også nævne, at vi sådan set beklager, at vi med forslaget åbner for, at undervisningssproget i skolen ikke er dansk. Det kan blive et problem for børnenes muligheder for videreuddannelse, hvis de skal opholde sig i Danmark i en længere periode, men vi har vurderet ligesom resten af aftalepartierne, at det er nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen i den akutte situation, vi står i, men jeg skal bare understrege behovet for, at særbestemmelsen her bliver så kort som muligt.

Jeg vil også sige, at der er andre dele af den foreslåede lovgivning, som vi egentlig betragter som et klart fremskridt i forhold til den eksisterende lovgivning. Det gælder fravigelsen af sprogprøverne i børnehaveklassen – sprogprøverne, som vi generelt har været meget lidt begejstret for. Vi så sådan set gerne, at de bestemmelser blev overført til den almindelige lovgivning, men vi erkender, at det nok ikke er i forbindelse med denne lov, at vi kan gennemføre det.

Hvad økonomien angår, som også flere ordførere har været inde på, er vi noget bekymrede for den foreslåede model med at kompensere kommunerne under et. Vi er bange for, at det kan komme til at betyde, at der er kommuner, der kommer til at slække på kvaliteten af tilbuddene alene af økonomiske årsager, og vi mener derfor, at det faktisk havde været en klart bedre løsning at kompensere kommunerne hver for sig for deres konkrete merudgifter til indsatsen over for de ukrainske børn. Det har vi ikke kunnet opnå enighed om, og derfor skal jeg bare her tilsige vores fulde støtte til KL, når/hvis de forhåbentlig presser på over for regeringen for at sikre, at der er en rimelig økonomi til rådighed for at løse opgaven så tilfredsstillende som muligt ude i de enkelte kommuner.

Alt i alt er vi, som det er fremgået, af den opfattelse, at der faktisk er ganske mange problemer forbundet med den her lovgivning, men det er jo ikke unaturligt, når der er tale om hastelovgivning og særlovgivning, at vi er i den situation. Der var meget, vi faktisk godt kunne have tænkt os så anderledes ud, men vi erkender altså, at vi er i en helt ekstrem, ekstraordinær situation. Det gælder antallet af flygtede børn og unge, hvor vi jo kan håbe, at det trods alt bliver på et langt mindre antal end det, der var den oprindelige bekymring, men på den anden side så jeg her til morgen, at det seneste tal over fordrevne fra Ukraine nu er oppe på 6,2 millioner mennesker, og derfor er det jo stadig væk voldsomt usikkert, hvor mange der kommer her til landet.

Til sidst vil jeg sige noget om solnedgangsklausulen. Vi havde gerne set en solnedgangsklausul, som løb hurtigere ud, og det har vi forsøgt at overbevise undervisningsministeren og de andre partier om ville være klogt. Det kunne ikke lykkes for os, men til gengæld synes jeg, at vi har haft en god dialog, der har vist, at der er enighed om, at når vi laver lovgivning af den her karakter, er det vigtigt, at den ikke bare står mejslet i sten for de næste 2 år eller måske endda helt frem til 2025, hvis tiden viser, at vi kan gøre det klogere og anderledes. Så derfor – det er i lighed med, hvad andre ordførere har sagt – vil vi sige, at vi er meget tilfredse med, at vi allerede lige på den anden side af sommerferien, i august, skal ind og drøfte udviklingen med ministeren og aftalepartierne, og at vi, når vi runder dette kalenderår af, igen skal ind at gøre status, sådan at vi dér kan være i dialog med hinanden om, om der er brug for at justere lovgivningen.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at Enhedslisten kan støtte de to lovforslag.

En kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Altså, for sørensen da. For vi havde jo i drøftelserne omkring en solnedgangsklausul et ønske fra i hvert fald en række af de borgerlige partier om, at det var en fremrykket solnedgangsklausul. Så jeg undrer mig bare over Enhedslistens formulering, for Enhedslisten kunne jo have været med til at levere det flertal, der gjorde, at vi fik en tidligere solnedgangsklausul. Så det vil jeg egentlig bare gerne høre ordførerens syn på.

Ordføreren.

Altså, vi har tilkendegivet, at vi ønskede en kortere solnedgangsklausul. Det har vi ikke gjort nogen hemmelighed ud af under drøftelserne. Nu har vi jo aftalt det, vi har aftalt.

Fru Mai Mercado.

Arh, så let slipper Enhedslisten ikke, for hvis det er Enhedslistens politik, vil Enhedslisten så være med at stemme for et ændringsforslag? For nuvel, vi har en aftale, men hvis der er et flertal i Folketinget, som ønsker en tidligere solnedgangsklausul, så skal vi da gerne stå parat og medvirke til, at der bliver skrevet et ændringsforslag. Så det vil jeg da bare høre om Enhedslisten vil støtte.

Ordføreren.

Altså, jeg undrer mig lidt over, at vi så ikke har kommunikeret grundigere under forhandlingerne Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten imellem. Vi har det sådan, når vi forhandler og laver aftaler, at vi synes, at det egentlig er god skik at stå ved dem. Så hvis der er noget, som alle aftalepartier og regeringen kan drøfte i fællesskab, og som skal justeres, så er vi altid indstillet på det. Nu har vi jo ikke meget tid med den hastelovgivning, der er. Men de aftaler, vi indgår, overholder vi også.

Fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Jeg undrede mig også over Enhedslistens ordførers formuleringer. For vi stillede fra Venstres side sammen med Konservative og andre hele vejen igennem forslag om, at vi skulle have et 1-årigt lovforslag. Det, vi accepterede i sidste ende – vi forhandlede jo en del gange hen over påsken og den efterfølgende uge – var, at så måtte vi have en genforhandling ved skolestart og ved nytår, og at ministeren også gav tilsagn om, at hvis der ikke var behov for, at det løb i 2 år, så ville det ikke løbe i 2 år.

Men jeg synes måske ikke helt, at det, som Enhedslistens ordfører siger nu, egentlig reflekterer i hvert fald den opfattelse, vi havde, i forhold til hvem det var, der kæmpede for en kortere solnedgangsklausul i de forhandlingsforløb, vi har haft.

Men ja, vi står ved en aftale. Jeg synes bare, at ret skal være ret, også når vi diskuterer, hvordan en aftale ser ud.

Ordføreren.

Altså, kæmpe jo altid et stort ord, så jeg ved ikke, om jeg kan definere det sådan, at Enhedslisten har kæmpet – man kan jo også slå sin egen indsats større op, end den måske har været. Men vi har givet udtryk for, at vi gerne så en kortere solnedgangsklausul. Det har vi simpelt hen ikke lagt skjul på. Omvendt kan man sige, at nu har vi aftalt det, vi har aftalt, og Enhedslisten er glade for, at der så er et tilsagn om, at vi i fællesskab skal drøfte det grundigt, dels til august, dels ved årets udgang.

Fru Ellen Trane Nørby.

Det var mere, fordi Enhedslistens ordfører jo i sin tale sagde, at det havde været Enhedslistens ønske, og at der ikke var andre partier, der havde bakket det op. Og det billede må jeg bare sige at jeg overhovedet ikke kan genkende. Til gengæld kunne jeg også have stået og sagt, at det var vi nogle partier, der kæmpede for, og vi så i hvert fald ikke Enhedslisten bakke op. Så jeg synes ligesom, at nu har vi lavet en aftale, men ja, vi havde gerne set, at der var en kortere solnedgangsklausul end den, der er. Men vi står selvfølgelig bag aftalen, og vi har så fået de her genforhandlinger ind, fordi vi ikke kunne få en fremrykket solnedgangsklausul.

Ordføreren, værsgo.

Det kunne forekomme for folk, der hører denne debat, at vi har haft et noget klodset forhandlingsforløb. For en ordens skyld: Jeg har ikke sagt heroppefra, at der ikke var andre partier, der bakkede forslaget op. Det har jeg ikke sagt. Jeg har derimod sagt, at vi gerne havde set et tidligere udløb af solnedgangsklausulen, og det er altid ærgerligt, hvis man bagefter konstaterer, at der var detaljer, vi kunne have gjort anderledes, men som sagt står vi ved den aftale, der er lavet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Den 24. februar er jo en dag, vi aldrig nogen sinde glemmer, for det var jo dagen, hvor Putin invaderede Ukraine, og med krigen i Ukraine er rigtig mange ukrainere flygtet ud af deres land. Danmark skal naturligvis modtage de ukrainere, der kommer hertil, og den 21. april indgik vi så en politisk aftale, som vi nu står og hastebehandler to lovforslag på. Og det siger jo egentlig ret meget, at da vi lavede aftalen den 21. april, var der rigtig mange ubekendte, og det er der faktisk stadig væk. Men det er klart, at vi tager opgaven på os.

Vi skal jo sikre, at der er skole og pasningsmuligheder, men det er også en stor udfordring, og det er en kompleks udfordring. For da vi indgik aftalen den 21. april, havde vi slet ikke noget begreb om, hvilken størrelsesorden det handlede om, altså hvor mange ukrainere der kommer hertil, og jeg vil vove den påstand, at vi stadig væk ikke har det fulde billede af, hvor mange der reelt kommer til landet.

Det er også svært at forudsige fremtiden. Vi havde under drøftelserne meget diskussion om det korte sigt, altså hvor mange kommer nu og her, og hvad nu hvis krigen er ovre om et par måneder? Men jeg tror også, man må sige, at det korte sigt er ved at være passeret, så vi nu kommer ind i en ny fase, hvor vi kigger ind i det mellemlange sigt, og hvor vi i hvert fald må konstatere, at der er nogle børn og nogle unge, som skal være her i et stykke tid. Og så er det helt store spørgsmål jo, om vi kommer helt ud på det lange sigt, altså om de ukrainske flygtningebørn, som kommer hertil, skal være her i årevis.

Derfor er det også vigtigt, at vi i aftalen har sat flere drøftelser med hinanden ind, sådan så vi hele tiden kan tage bestik af de aktuelle udfordringer og den aktuelle situation. Vi er tilfredse med, at lovforslaget både giver kommunerne en række undtagelser fra de eksisterende regler, såsom eksempelvis at undervise i dansk, og at vi også giver kommunerne nogle yderligere beføjelser, såsom eksempelvis at kunne lave skoletilbud kun for ukrainske børn, igen set i lyset af, at vi potentielt kigger ind i en målestok, hvor der kommer rigtig mange hertil, og hvor det bliver ganske svært at indpasse de enkelte børn ude i klasserne.

Så vi tager opgaven på os. Vi har undervejs i de her drøftelser mange gange stillet spørgsmålet: Hvad koster det? Vil regningen blive betalt? Vil den blive samlet fuldt og helt op? Og reelt ved vi for nuværende ikke, hvad det koster. Vi har valgt en formulering i den politiske aftale, hvor der står, at vi simpelt hen tager til efterretning, at den regning vil regeringen samle op med kommunerne. Men det er bare for at sige, at det er ganske usædvanligt at støtte og give opbakning til et lovforslag, man reelt ikke ved hvad koster.

Så skal jeg bare sluttelig nævne, at vi i Det Konservative Folkeparti gerne havde set en tidligere solnedgangsklausul end det, det er endt med på de to lovforslag. Det sagde vi adskillige gange i forhandlingerne, og det var der også andre partier, der sagde. Ellers skal jeg bare med disse ord sige, at Det Konservative Folkeparti støtter op om begge lovforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Jeg skal blot sige tak for, at også De Konservative har arbejdet for en tidligere solnedgangsklausul. Enhedslisten har i breve af 12. april, 15. april og 19. april skrevet til undervisningsministeren, at vi ønskede en kortere solnedgangsklausul. Hvorvidt det er en kamp, vi har kæmpet, kan man altid drøfte, men i hvert fald tak, fordi De Konservative ligesom Enhedslisten har støttet en tidligere solnedgangsklausul. Det er måske en skam, at vi ikke har fået det med i aftalen.

Ordføreren.

Tak for den anerkendelse. Og det er jo fuldstændig rigtigt, at vi har sagt det højt på de møder, vi har haft. Vi har ikke så meget skrevet det, men vi har sagt det højt. Og det kunne da betyde, at en læring kunne være, at vi skal til at koordinere lidt mere på tværs af alle Folketingets partier.

Med den advarsel siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kan på vegne af Dansk Folkeparti ikke tage skarpt nok afstand fra Putin og hans håndgangne mænd og det forbryderiske regime og det, de gør i Ukraine. Det er simpelt hen forfærdeligt, og vi tager totalt afstand fra det. Og vi skal støtte Ukraine og ukrainerne alt det, vi kan. Det her er en lille del af den støtte, som det danske samfund og det danske Folketing og regeringen sætter i værk, og det er en vigtig ting, fordi det giver kommunerne fleksibilitet i modtagelsen af ukrainerne, som kan opretholde en nogenlunde tålelig tilværelse. For det, vi ser hos disse tapre ukrainske mænd og kvinder og børn, er, at de vil hjem igen, og de vil hjem så hurtigt som muligt. Vi ser også, at de ukrainske mænd i stort tal bliver i Ukraine og kæmper. De mænd, der følger med børnene og kvinderne, er fra de familier, hvor der er tre børn eller flere; resten bliver. Vi ved også, at der er omkring 30.000 kvinder i uniform i Ukraine, der kæmper.

Jeg synes, at det på mange måder har været noget af en åbenbaring for mange, hvad der sker. Tidligere var det jo sådan, at unge mænd fra Mellemøsten og muhamedanske lande forlod deres kvinder og børn og drog i sikkerhed i Europa, og så håbede de på, at de i løbet af 3 eller 5 år kunne hive dem herop. Her er det omvendt. Her er det mændene, der bliver, og de sårbare grupper, kvinderne og børnene og de ældre, drager i sikkerhed. Det er sådan, det skal være. Derfor er det en stor glæde for Dansk Folkeparti, at vi kan sige ja til dette lovforslag. Vi er med i aftalen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for, at ukrainerne føler sig velkomne, og at de også senere hen får den støtte, som de har behov for. For de kæmper også vores krig, og derfor skal vi hjælpe dem.

Der er en lille ting, som fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige har gjort opmærksom på, og jeg er meget taknemlig for, at hun var opmærksom på det, nemlig at det, efter at aftalen var indgået, blev skrevet ind i lovforslaget, at afghanske tolkes børn også var en del af den aftale. Det havde vi ikke skrevet ind i aftalen; vi havde aldrig nikket ja til det. Det er så senere hen kommet ind; det er vi kede af. Ministeriet har gjort opmærksom på det – jeg var ikke opmærksom på det, men fru Mette Thiesen var det, og det vil jeg gerne sige tak for. Vi støtter derfor også Nye Borgerliges henvendelse om at dele L 202 op i to lovforslag, så vi kan sige ja til den del, der omhandler ukrainerne – den vil vi gerne støtte – og så sige nej til den del, der handler om de afghanske børn, som er en helt anden ting, og som ikke var en del af den aftale, som lovforslagene L 201 og L 202 omhandler.

Der er jo en solnedgangsklausul, og jeg vil ikke indgå i den diskussion, som Enhedslisten og de borgerlige partier fører. For os er det afgørende, at ukrainerne får den hjælp, de skal have i Danmark, så de hurtigst muligt kan komme hjem igen. Og vi beder alle sammen for, at Ukraine vinder den krig, og at Putins forbryderiske regime snart falder, og at ukrainerne får frihed og fred til at vælge den vej, de ønsker.

Med disse bemærkninger støtter Dansk Folkeparti op om L 201 og L 202. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Der er sagt rigtig meget godt og rigtig vigtigt fra den her talerstol om det frygtelige, frygtelige, der sker i Ukraine, som vi kan følge med i i tv hver dag. Den her voldsomme aggression fra Ruslands side mod et frit land tror jeg gør et rigtig, rigtig stort indtryk på os alle sammen. Derfor er det også rigtig vigtigt for Nye Borgerlige, at vi kan hjælpe de ukrainere, der kommer til Danmark. Som tidligere nævnt får de kvinder, børn og ældre, som kommer hertil, midlertidig beskyttelse, fordi deres land er under angreb fra en tyran.

De her to lovforslag handler netop om, hvordan vi tager imod særlig børnene, som jo er en ret stor del af dem, der er kommet til landet. Det bakker vi varmt op om. Vi har dog også bedt om, at man, i forhold til at man lige har puttet nogle afghanere fra den her aftale om de afghanske tolke ind i lovforslaget, får skilt den del ud igen, og vi vil bare opfordre til, at man ikke fremadrettet lige putter noget ind i et lovforslag, som er en udløber af en aftale. Jeg synes, det er ret dårlig stil. Men det bliver delt op, så vi har mulighed for at stemme for den del, som vi kan støtte, nemlig den del, hvor vi hovedsagelig hjælper de ukrainske børn, og stemme imod den del, som omhandler aftalen om de afghanske tolke.

Men jeg vil egentlig bare takke de andre partier for et godt samarbejde om at sikre de bedst mulige vilkår for de her børn, som kommer fra krig og ufred, og som vi skal prøve at favne på den bedst mulige måde, så de midlertidigt – og heldigvis er der jo også flere, der er begyndt at rejse tilbage – kan være i et land, hvor de kan få den hjælp og støtte, som de har behov for. Det er også, så de kan få styr på tingene – forhåbentlig i højere grad, end man ellers har, når man er flygtet – og kan komme hjem igen på et tidspunkt og forhåbentlig få en normal hverdag igen.

Så vi støtter L 201, og vi støtter, når det bliver delt op, den del af L 202, som omhandler de ukrainske børn.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet. Derfor er det nu børne- og undervisningsministeren.

Tak til Folketingets partier, der næsten alle sammen støtter de her to lovforslag. Tusind tak for samarbejdet omkring det. Jeg synes, at vi har fået taget nogle ting ned fra coronatiden i forhold til samarbejdsformer, også med interessenterne, og de fungerer rigtig godt, og dem vil vi forsøge at bringe videre, også samarbejdet i forhold til situationen omkring Ukraine. Det her drejer sig om forslag til både ny hovedlov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, og forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og folkeskoleloven og andre lovgivninger i forhold til særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børne og unge fra Ukraine. Som det er blevet sagt flere gange heroppe, udmønter det en aftale af den 21. april 2022, og det handler faktisk primært om at få skabt en massiv fleksibilitet, så man kan håndtere situationen ude i kommunerne.

Det er jo sådan, at når vi bliver voksne, får vi en forståelse for, at alting har en ende. Vi har set krige opstå, og vi har set krige slutte igen. Og heldigvis er det sådan, at ingen krige og ingen kampe varer for evigt. Derfor kan man have en tro på, at gode tider vender tilbage igen. Det kan være det, der holder os oppe, når tingene er allersværest. Men for børn virker tid meget mere uoverskueligt. Få måneder eller et år kan føles som en evighed set gennem børnebriller, selvfølgelig især hvis dagene er præget af usikkerhed. Man skal huske på, hvordan tid føles som barn, i forhold til hvordan den føles, når man er voksen. Lige nu er ukrainske børn og unge meget langt hjemmefra, og de ved ikke, hvor lang tid de skal være her. Og så længe de er her i Danmark som vores gæster, skal vi mildne hjemveen, og vi skal mindske usikkerheden for de børn, der kommer hertil. Børn og unge fra Ukraine skal have de bedste muligheder for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til det ukrainske sprog og kultur og identitet. Det er hensigten med aftalen.

Aftalen giver kommunerne meget stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme de særlige udfordringer, som det store antal fordrevne medfører i de enkelte kommuner. Men vi skal også sikre, at børn og unge fra Ukraine får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i livet, uanset om de vender tilbage til Ukraine, hvilket er vores forventning, eller om deres ophold i Danmark bliver af længere varighed. Hver kommune har sine egne udfordringer, hver kommune har sine egne skolebygninger, antal af uddannede pædagoger, antal af lærere osv. osv. Derfor er der ikke en one size fits all-model, når man står med så stor en opgave som den her. Det var også læren af corona. Derfor skaber vi det bedst tænkelige rum for, at de enkelte kommuner kan lave de løsninger, der passer til præcis den situation, de står i. Det gør vi bl.a. ved, at man får mulighed for at fravige reglerne i forhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven, hvad angår personer fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven.

Så vil jeg sige, at vi kommer til at lave vejledningsmateriale sammen med KL og relevante parter, bl.a. Danmarks Lærerforening og BUPL og Skolelederforeningen, i forhold til de pædagogiske og faglige anbefalinger, som støtter kommunernes håndtering.

Så har der været et par enkelte spørgsmål oppe her i salen, som jeg også bare lige vil kommentere på. Altså, først og fremmest er der det der med solnedgangsklausulen. Nu er der jo utrolig mange partier, der alle sammen har været oppe og tilkendegive, at de kæmpede for, at den skulle have været kortere . Derfor kan det ikke komme som en meget stor overraskelse, at det nok er, fordi jeg kæmpede for det modsatte, at det blev sådan i aftalen. Jeg kan bekræfte, at der har været et større antal partier, der har haft et ønske om en kortere solnedgangsklausul. Årsagen til, at det for mig har været vigtigt, at vi ikke laver den solnedgangsklausul for kort, er, at jeg nogle gange under corona oplevede, at vi så skal til at hastelovbehandle igen med alle de uhensigtsmæssigheder, det kan skabe. Til gengæld har vi i aftalen også givet håndslag på – og det er så også meget vigtigt for mig, at det håndslag overholdes – at vi kigger på det her allerede i august igen. Så selv om solnedgangsklausulen blev lang, og det er jo det, der er kompromiset i det, så er det altså lagt ind i aftalen. Det er for mig lige så bindende som en solnedgangsklausul; om det står i lovgivningen eller i en aftale, er for mig en til en, for jeg har sådan set tænkt mig at overholde de aftaler, jeg indgår. Det vil sige, at når vi aftaler, at vi kigger på tingene igen i august, ja, så kigger vi på tingene igen i august. Og konstaterer vi i august måned, at der er behov for ny lovgivning, så laver vi ny lovgivning. Så man kan sige, at det, vi har lagt ind, jo i stedet for er nogle steps derudad, startende ret snart, hvor vi kan tage temperaturen på, om der er brug for ny lovgivning. Så det er også bare, så det er sagt her fra talerstolen, nemlig at det præcis er det, der er hensigten.

Man kan sige, at solnedgangsklausulen jo giver sådan en automatik, i forhold til at ting udløber. Det synes jeg nogle gange er lidt tosset, for hvad nu, hvis man stadig væk har brug for lovgivningen? Så skal vi spilde hinandens tid hernede i Folketingssalen med at forlænge solnedgangsklausuler. Man kunne jo i stedet for bare lave aftaler om, at man går ind og kigger på lovgivningen igen og konstaterer, om man skal lave den om. Det er jo trods alt det, vi laver her i Folketinget. Nå, men det er bare for at sige, at det er helt rigtigt gættet, hvis der er nogle, der har siddet og gættet med derude, nemlig at det var mig, der som minister syntes, at det var enormt vigtigt, at vi fik en lille smule ro på området, sådan at der ikke var den automatik, der ligger i solnedgangsklausulen.

Så vil jeg gerne sige i forhold til det, der er blevet sagt om, at det er dårlig stil, altså den del, der ligger i lovgivningen omkring afghanerloven: Altså, vi har tilkendegivet direkte i det brev, der følger med lovgivningen, at den del var taget med, fordi det ikke var en del af aftalen. Og vi vil selvfølgelig gerne bidrage til – det har vi også allerede skrevet til fru Mette Thiesen – at få lavet en opdeling, så man ikke behøver at stemme for den del, der ikke er med i aftalen.

Der er egentlig sædvane for, at man i Folketinget retter op på fejl i tidligere lovgivninger, som er det, der også er tilfældet her, i førstkommende lovgivning. Men jeg kan godt se pointen i, at vi måske ikke skulle have gjort det i forbindelse med hastelovgivningen. Så skulle der måske have været et selvstændigt møde, hvor man gjorde opmærksom på det, for tingene går meget stærkt. Så det er bare for at sige, at vi egentlig ikke har brudt sædvanen. Vi har tilkendegivet det i et brev. Men når det er sagt, så forstår jeg godt pointen, og derfor skulle vi nok have været lidt tydeligere, måske ovenikøbet have indkaldt til et møde, så man kunne have sagt det mundtligt. Yes.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.