Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved genansøgning om dansk indfødsret.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslag nr. 162. Med forslaget er det intentionen, at der skal indføres et gebyr for genansøgning i naturalisationssagerne. Det foreslås samtidig, at det gebyr skal svare til førstegangsansøgningsgebyret. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at der er et behov for at indføre et gebyr ved genansøgninger, men jeg synes dog, at man bør overveje, om ikke den første genansøgning bør være gebyrfri, og at genansøgningsgebyret skal være mindre end ansøgningsgebyret.

Regeringen er altså enig med De Konservative i, at der skal indføres et genansøgningsgebyr. Vi er dog ikke helt enige om, hvordan ordningen skal udformes. Derfor tænker jeg også, det er bedst, at vi i aftalekredsen bag indfødsretsaftalen først bliver enige om udformningen af sådan et nyt genansøgningsgebyr, hvorefter vi vil kunne behandle et eventuelt lovforslag her i salen. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Som vi var enige om før, hr. minister, så er politik jo kompromisets kunst, og den her gang er jeg utrolig glad for, at det ser ud til, at vi rent faktisk kan møde hinanden i en form for kompromis. Selvfølgelig havde vi håbet på, at ministeren ville bakke op om beslutningsforslaget, som det ligger her, men jeg er rigtig glad for, at ministeren kan se, at der er en vis skævhed, når der ikke er noget gebyr, idet man anden, tredje eller fjerde gang søger, altså at det indirekte bliver udnyttet af folk, som helt klart på forhånd, ikke mindst på baggrund af domme for alvorlig kriminalitet, ved, at de ikke får det danske statsborgerskab. Så jeg vil hilse vores kommende møde velkommen, som jeg forstår ministeren vil indkalde til, altså en snak om, hvordan vi kan lave den her justering. Er det sådan, det skal forstås?

Værsgo, ministeren.

Ja, det er sådan, det skal forstås. Jeg forestiller mig, at næste gang vi mødes i aftalekredsen, tager vi den første diskussion omkring det her. Vi skal huske på, at de fleste, der søger om statsborgerskab, lever op til betingelserne, de betaler deres gebyrer, og jeg synes, at de lige nu venter for lang tid. Og de skal ikke vente for lang tid, fordi der er folk, der søger femte, sjette eller syvende gang, selv om de folk har fået afslag og ikke har reageret i forhold til årsagerne til, at de har fået afslag i første omgang. For så forsinker man jo bare processen, synes jeg, og det går ud over alle dem, som lever op til betingelserne, som betaler deres gebyrer, og som har sørget for at leve op til betingelserne, inden de indgav deres ansøgning.

Værsgo, Marcus Knuth.

Jamen så vil jeg bare som en kommentar sige tak til ministeren for at være imødekommende, og vi ser frem til mødet, hvor vi forhåbentlig også kan diskutere nogle af de andre justeringer, f.eks. forslaget fra før, som Venstre i hvert fald også lagde op til gerne at ville tage en snak om.

Selv tak. Jeg ser frem til en diskussion af indførelsen af et gebyr for genansøgninger.

Så siger vi tak til udlændinge- og integrationsministeren. Den næste taler er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Med det her beslutningsforslag foreslår Det Konservative Folkeparti, at der tages initiativ til en lovændring, der sikrer, at der ved hver genansøgning om dansk indfødsret efter afslag pålægges gebyr, der svarer til førstegangsansøgningsgebyret.

I Socialdemokratiet mener vi, det er fornuftigt, at der skal betales et gebyr, når personer med udenlandsk oprindelse søger om dansk statsborgerskab. Dette gebyr er blevet hævet ad et par omgange i løbet af de seneste år. I forbindelse med indfødsretsaftalen fra 2018 blev det aftalt mellem parterne at hæve gebyret fra 1.200 kr. til 3.800 kr., bl.a. som konsekvens af at de nye grundlovsceremonier medførte nogle ekstra udgifter. Derudover blev gebyret ligeledes hævet en smule sidste år, da vi indgik en ny indfødsretsaftale. Her blev gebyret hævet fra 3.800 kr. til 4.000 kr. med det formål at finansiere udgifter forbundet med de øgede administrationer, der følger af flere af elementerne i den seneste indfødsretsaftale.

Som nævnt foreslår Det Konservative Folkeparti at indføre et gebyr ved genansøgning om dansk indfødsret. Vi er enige i, at det ikke bør være muligt at få behandlet ansøgning om dansk statsborgerskab i et væk. Når det er sagt, mener vi, det er i orden, at ansøgere kan få behandlet den første genansøgning uden endnu en gang at skulle betale. Vi er imidlertid ikke hundrede procent afvisende over for forslaget, og som ministeren også har sagt, er vi åbne over for at drøfte forslaget i aftalekredsen.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Dahlin fra Venstre. (Morten Dahlin (V): Jeg skal vist nyse). Jamen så nys væk – det er ikke forbudt efter forretningsordenen. Værsgo.

Tak skal du have, formand. (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Hov, det er til gengæld forbudt at sige »du«). Tak for ordet, formand.

I Venstre støtter vi, at der opkræves et gebyr for at genansøge om dansk statsborgerskab, og det gør vi, fordi det jo ikke er omkostningsfrit at behandle ansøgningerne. Og genansøgninger er ikke noget særsyn i systemet i dag; faktisk havde mere end en tredjedel af de personer, der sidste år fik afslag, tidligere fået afslag. Det belaster selvsagt systemet, det er dyrt at administrere, og det skaber nogle meget lange sagsbehandlingstider, som forslagsstillerne jo også beskriver i bemærkningerne til forslaget. Derfor synes vi i Venstre, at det er helt fair, at folk, der genansøger om statsborgerskab efter at have fået afslag, selv er med til at finansiere ekstraudgifterne.

Det er dog vigtigt for mig at bemærke, at vi i Venstre ikke mener, at et mergebyr skal føre til ekstra indtægter for staten. Det er heller ikke sådan, vi læser forslaget fra Det Konservative Folkeparti. Gebyret bør ikke overstige de faktiske omkostninger, men selvfølgelig afspejle det faktiske omkostningsniveau. Derfor vil det være nødvendigt at undersøge præcis, hvilken størrelse gebyret skal have, hvordan det skal sammensættes, så det afspejler omkostningerne forbundet med ansøgningen.

Vi ser dog positivt på det her forslag, og vi er også glade for, at ministeren har taget det positivt ned. Vi deltager derfor konstruktivt i de drøftelser, der måtte komme, og skulle forslaget komme til afstemning og ikke ende i en beretning, støtter vi også forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til Venstre både for at støtte forslaget og for igen at hjælpe med at bevæge i den retning, som ordføreren gjorde før, som er, at vi sætter os ned og kigger på de småjusteringer, som vi åbenbart er flere partier der synes er nødvendige i forhold til indfødsretsaftalen. Så vi ser frem til den diskussion. Og jeg er glad for, at Venstre deler vores synspunkt.

Værsgo.

Selv tak.

Så siger vi tak til Venstres ordfører, og så byder vi velkommen til den næste ordfører, som er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Når man tilmelder sig indfødsretsprøven, skal man betale et gebyr for prøveafholdelse på 825 kr., og oveni skal der så betales 4.000 kr. for at få lov til at ansøge om indfødsret, og der kan gøres forskellige betragtninger om lovlighed, sagsbehandlingstid samt tilbagevirkende kraft.

Først og fremmest er der lovligheden: Det er muligt at anse et gebyr for ulovligt, hvis det ikke er proportionalt med udgifterne ved behandlingen af ansøgningen eller den ansøgte ydelse. Justitsministeriet har i 2014 oplyst, at omkostningerne ved behandling af en ansøgning om naturalisation beløber sig til ca. 3.900 kr. Det betyder, at et gebyr ved genansøgning kan betragtes som ulovligt opkrævet skat. Grundlovens § 43 bestemmer, at der ikke må opkræves nogen form for skat, uden at det er bestemt ved lov.

Med hensyn til sagsbehandlingstiden lyder det jo godt, når man mener, at et gebyr kan nedbringe sagsbehandlingstiden. Aftalen om en ny cirkulæreskrivelse af 2018 indeholdt også en ny forhøjelse af ansøgningsgebyret fra 1.200 kr. til 3.800 kr., og igen i den seneste aftale sidste år, hvor gebyret er hævet fra 3.800 kr. til 4.000 kr. Og har vi så i den forbindelse fået nedbragt sagsbehandlingstiden, og er der ansat flere årsværk? Sådan kan man spørge. Og foretog ministeren skridt til at ansætte flere medarbejdere, eller foretog ministeren en ansættelse af flere årsværk i 2018, 2019, 2020 eller 2021? Det er også et spørgsmål. Videre vil jeg gerne have belyst, hvordan udlændinge og -integrationsministeren kan forhøje gebyret for ansøgning om statsborgerskab fra 1.200 kr. til 3.800 kr. til nu 4.000 kr. uden at ansætte flere årsværk. Begrundelsen for den massive stigning i gebyrer var i øvrigt angiveligt et arbejde med en dybdeborende gennemgang af tildelte statsborgerskaber i perioden 2014-2018.

Men ministeriet har jo forlængst afsluttet sin gennemgang, og gebyret er derefter ikke blevet nedsat, men er som sagt blevet forhøjet. Så det lyder besnærende at indføre et ekstra gebyr ved genansøgninger, men sagsbehandlingstiden bliver ikke af den grund nedbragt. Der er ikke den automatik, desværre.

Med hensyn til tilbagevirkende kraft må det jo så anføres, at selv om man godt ved, at betingelserne ikke er opfyldt, kan man åbenbart alligevel søge. Og det mener man så bliver udnyttet i for stort omfang. Der skal man jo så lige huske, at der er indført betingelser med tilbagevirkende kraft, så det er ikke sådan, at man nødvendigvis ved, når man søger, om man er købt eller solgt, og deraf er det jo så, at man nogle gange søger, selv om det så viser sig, at man ikke opfylder betingelserne.

Der er også tilfælde, hvor ansøgningen ikke opfylder kravene, alene fordi ansøgningen er modtaget for tidligt. Man skal således efter permanent opholdstilladelse tage indfødsretsprøven og beregne sagsbehandlingstiden, men kan altså blive afvist, fordi der ikke er gået 2 år, efter at man opnåede den permanente opholdstilladelse. Og i de tilfælde vil man selvfølgelig søge igen. Det bør man selvfølgelig kunne gøre, altså søge igen, uden et nyt gebyr, for sagsbehandlingstiden må ikke være ansøgerens risiko. Og så vil jeg afslutningsvis hilse fra SF og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak, så er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det her beslutningsforslag beror jo på nogle meget, meget alarmerende tal, bl.a. at der i det sidste kalenderår var 238 ansøgere, der fik afslag på statsborgerskabsgenansøgning, fordi de allerede havde domme – alt andet lige kan man jo så regne det ud, hvis man selv har en dom. Og andre fik afslag, fordi de ikke havde bestået indfødsretsprøven, og det er også noget, man ved på forhånd. Så der er jo sådan en kultur med, at går den, så går den, og så søger man igen og igen, fordi det er gratis. Hvis nu man lavede en model, således at førstegangsansøgningen var lidt billigere, og derefter havde anden-, tredje- og fjerdegangsansøgninger en endnu lavere takst – og at det provenu, som gik ind til staten, dermed var præcis det samme – ville ordførerens parti måske så kunne se sig selv i sådan en model?

Værsgo.

Mange tak for spørgsmålet. Man kan jo se, at Justitsministeriet har anført, at omkostningerne beløber sig til ca. 3.900 kr., og den beregning må jo så også tage højde for den vurdering, at der også på det tidspunkt, hvor Justitsministeriet beregnede det, i 2014, var genansøgninger. Så jeg tror simpelt hen ikke, at regnestykket hænger sammen. Det er i hvert fald mit bud på det. Jeg tror simpelt hen ikke, at det er inden for skiven af, hvad der er muligt. Når det så er sagt, kan man jo så også gøre sig overvejelser om, i hvilke situationer der bliver genansøgt. Der er f.eks. det med tilbagevirkende kraft, som nævnt, og der kan også være alle mulige andre forskellige årsager. Man kan også søge for at få et afslag, fordi man mener, at man har en god grund til at få en dispensation.

Værsgo, spørgeren.

Det er bare for at gøre klart her, at det, vi lægger op til, er, at når man søger anden eller tredje gang, skal man betale fuldt gebyr. Kunne ordføreren så se sig selv i en model, hvor førstegangsgebyret var lavere, men hvor der så til gengæld kom et endnu lavere gebyr på anden-, tredje-, fjerdegangsansøgningen, således at vi ikke har hundredvis af kriminelle eller folk, der ikke har bestået indfødsretsprøven, som bare søger igen og igen, fordi der ikke er noget gebyr anden, tredje, fjerde gang? Kan ordføreren se sig selv i et lavt gebyr for gentagelsesansøgninger?

Værsgo.

Det er der rigtig mange grunde til at vi desværre ikke kan, og en af grundene kan jo så også være det her problem med sagsbehandlingstiden. Altså, der er mange dele af cirkulæret, som hænger sammen på den måde, at sagsbehandlingstiden ender med at blive ansøgerens risiko. Det synes vi er et kæmpe problem, og vi vil rigtig gerne opfordre til i stedet for, at ministeren ansøger flere årsværk. Det skulle være muligt at løse problemet på den måde i stedet for.

Mange tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er hr. Kristian Thulesen Dahl, ikke fra Enhedslisten, men fra Dansk Folkeparti.

Hvis man er udlænding og er her i landet og er nået i den situation, at man gerne vil søge om at få dansk statsborgerskab, så har man ikke noget som helst imod at betale et gebyr for det. Man har heller ikke noget imod at betale et forholdsvis stort gebyr. For den gave, det ville være at få det danske statsborgerskab, er så stor, at det vil man gerne betale et gebyr for. Og der er så et gebyr i dag, når man søger der første gang, og så får man så afslag, fordi man ikke lever op til kriterierne eller af anden grund, og så vil man efter nogle år måske gerne søge igen. Og dem, vi gerne vil have bliver danske statsborgere, har ikke noget som helst problem med at betale et gebyr for anden gang; for at søge igen. For det ville være så stor en gave at få dansk statsborgerskab, at det vil de folk blive rigtig glade for. Det ville ikke betyde noget, at man skal betale et gebyr for det, så de kan sagtens betale gebyret for det.

Så er der nogle her i salen, som har en utrolig nidkærhed i forhold til de her udlændinge: De må endelig ikke komme til at betale anden eller tredje eller fjerde gang, de søger, og man har meget, meget vanskeligt ved at se for sig, at de skal det. Og det synes vi jo fra Dansk Folkepartis side er mærkeligt, altså at man kan have den holdning.

For vi tror, at de her mennesker synes, at det er helt naturligt, at man betaler et gebyr, også anden eller tredje eller fjerde gang, man måtte søge, medmindre man selvfølgelig er blandt dem, som egentlig bare søger, vel vidende at de nok ikke får statsborgerskab, men som, hvad forslagsstillerne også skriver et eller andet sted, tænker: Går den, så går den. Men helt ærligt gør det vel heller ikke noget, hvis de lige får anledning til at tænke sig om en ekstra gang, i forhold til om de skal søge igen, eller om de skulle vente og gøre sig lidt mere umage med at leve op til kravene og så først søge, når de måske har en mere troværdig grund til at tro, at de kan få statsborgerskabet. Så derfor synes vi jo, at det er helt fint, at man foreslår det her, og at der også er gebyr på anden og tredje og fjerde gang, man søger.

Så er spørgsmålet, hvad gebyret skal være. Jeg kunne forstå på ministeren, at der allerede er gang i en forhandling her om, hvad gebyret så i givet fald skulle være. Og det er jo fantastisk, at vi her i Folketinget kan facilitere partiernes muligheder for at gå sammen og så finde en landingsbane – det er nærmest sådan, at man er i gang med beløbsstørrelserne. Og hr. Marcus Knuth er allerede ved at sige, at hvis nu førstegangsgebyret er lidt mindre, kunne man så få noget igennem anden og tredje gang? Det er godt, vi får brugt tiden konstruktivt her i Folketingssalen.

Altså, et gebyr skal i sagens natur være afstemt efter, hvad for nogle omkostninger man har. For det, det handler om med et gebyr, er jo i virkeligheden, at man ikke fra en udlændings side, der søger om statsborgerskab, vælter nogle omkostninger over på danske skatteydere, så man selv som udlænding står for den udgift, der er ved den omkostning, man påfører det offentlige ved den ansøgning, man kommer med. Og derfor synes jeg egentlig også, det er lidt mærkeligt, at ministeren her allerede sætter i gang med sådan en forhandling og siger, at det er alt for højt at sige, at det skal være det samme gebyr som ved første gang. Det skal være mindre, siger ministeren. Hvorfor egentlig det? Er der noget belæg for, at omkostningen er mindre, anden gang man søger, eller tredje gang man søger? Eller kunne man ikke forestille sig, at omkostningen nok er nogenlunde den samme? Og så skal beløbet selvfølgelig også være det samme.

Så i bund og grund skal vi nok støtte forslaget om, at der skal ske noget her, hr. Marcus Knuth. Det skal vi nok støtte fra Dansk Folkepartis side, og vi synes, det er fint at facilitere den her diskussion mellem partier om, hvad det så skal lande på. Vi håber, det lander på, at man selvfølgelig betaler omkostningerne, som minimum, så man ikke påfører skatteyderne omkostninger. Det er det, der er det helt afgørende her.

Man kan jo diskutere, hvad omkostningerne så er. Er det alene nogle medarbejdere ovre i et ministerium, eller er det i virkeligheden også de omkostninger, man påfører det danske samfund? Men det kan vi så tage en diskussion om, så man får det stadfæstet. Vi støtter forslaget om, at man selvfølgelig skal betale omkostningerne, ikke bare første gang, men også anden, tredje og fjerde gang, man måtte søge om dansk statsborgerskab, så man ikke påfører skatteyderne omkostninger.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg bare lige knytte en kort bemærkning til hr. Kristian Thulesen Dahls tale. Nu har jeg arbejdet med indfødsretsområdet i 2 år, og jeg bliver ved med at finde huller og skævheder. Det er helt utroligt. Da vi lukkede den aftale for et år siden, havde jeg en eller anden måske naiv forestilling om, at man da betaler fuldt gebyr hver gang. Det troede jeg, men sådan er det ikke. Den anden, tredje og fjerde gang betaler man intet gebyr.

Årsagen til, at jeg fandt ud af det, var et spørgsmål fra Dansk Folkeparti, nemlig fra hr. Peter Skaarup, der netop spurgte ministeren om, hvor mange der egentlig får afslag og hvorfor. Det er jo hvert år i hundredvis af kriminelle, der søger, og hundredvis af mennesker, der ikke har bestået indfødsretsprøven, som tydeligt ved, at de ikke lever op til det. Så jeg vil egentlig bare sige tak til Dansk Folkeparti, for hele den her debat og hele det her forslag udspringer af et spørgsmål fra Dansk Folkeparti. Så tak for det.

Selv tak, og kan vi på den måde bidrage til, at man får løst nogle af de udfordringer, vi står med, gør vi det meget gerne, uanset om vi så som sidste år ikke ender med at være med i den samlede aftale. Men vi kan prøve at påvirke tingene på anden vis. Tak for det, hr. Marcus Knuth.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Nu er det så fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Der er blevet sagt rigtig meget fra den her talerstol, og jeg skal ikke sige så meget andet, end at det her er ganske almindelig sund fornuft. Når man søger om at få dansk statsborgerskab, må det selvfølgelig koste både første gang, anden gang, tredje gang osv. Så det er ganske almindelig sund fornuft, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Når jeg kommer efter fru Mette Thiesen, skal jeg altid lige justere højden på talerstolen, og så skal jeg sige til fru Mette Thiesen, at jeg tror, det var Churchill, der sagde, at en god tale er en kort tale. Så det var en god tale, ordføreren holdt. Jeg vil gøre min tale lidt længere, ikke mindst fordi jeg er forslagsstiller til forslaget her, og sige tak for en god debat.

Det er som sagt en debat, der udspringer af et svar på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti, og jeg var vitterlig ved at falde ned af stolen, da jeg hørte, at der hvert år er hundredvis af ansøgere, som søger igen og igen, selv om de har omfattende domme for kriminalitet, og der er hundredvis af mennesker, der ikke har bestået indfødsretsprøven, vel vidende at de ikke lever op til kriterierne, som søger igen og igen. Det er jo en form for misbrug, fordi det bare er gratis, for går den, så går den, og det kan jo være, at man kommer igennem systemet og får det danske statsborgerskab, selv om man har begået kriminalitet, og selv om man ikke lever op til reglerne.

Når man laver et beslutningsforslag, håber man selvfølgelig altid, at det bliver vedtaget en til en. Virkeligheden er, at sådan er det sjældent. Men jeg vil gerne sige tak til især Dansk Folkeparti og til Nye Borgerlige og til Venstre for at bakke op om forslaget, hvis det kommer til afstemning. Men politik er jo kompromisets kunst, så jeg er glad for, at ministeren er imødekommende og siger, at vi kan tage en snak om det og se, om vi kan finde hinanden, og viser forståelse for det med, at der intet gebyr er for genansøgninger. Det resulterer jo så i, at der er i hundredvis af mennesker, der misbruger det ved at søge igen og igen, og som – ud over dem, der måske ved en fejl får et dansk statsborgerskab – også er en belastning af vores embedsværk. Så tak for den erkendelse til ministeren.

Vi er rigtig glade for, at ministeren vil tage en snak om det her og vil prøve at finde en ny model, som måske ikke præcis er den model, som vi lægger op til her, men i hvert fald er en model, der er bedre end den, vi har i dag. Så tak til ministeren, og tak til alle for en god debat.

Mange tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.