Hvad vil ministeren gøre for, at parterne kommer til at leve op til aftalen fra 2014 mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien inden 2020 og dermed halvere antallet af bæltefikseringer og generelt mindske brugen af alle former for tvang i psykiatrien, når man her ved udgangen af 2020 kan iagttage en stigning i brug af fastholdelse og brug af beroligende medicin?

Spørgeren får jævnligt henvendelser fra borgere og pårørende og ansatte i psykiatrien om et fortsat omfattende brug af bæltefikseringer og især stigning i brug af fastholdelse og beroligende medicin i den behandlende psykiatri. Det samme kan man opleve i medierne, f.eks. i artiklen ”Line Marie blev tvunget til beroligende medicin under indlæggelse: ”Tvang løser ikke noget”” fra den 5. november 2020 på dr.dk. Spørgeren mener for det første, at tallene er foruroligende, når man kan opleve en stigning på brug af akut beroligende medicin imod patienternes ønske, der er steget med alene 247 pct. i Region Sjælland på 10 år, men der har i øvrigt også været betragtelige stigninger i de øvrige regioner. For det andet virker det ikke som om, at aftalen mellem det daværende sundheds- og forebyggelsesminister og regionerne for alvor har sat sig spor. Spørgeren ønsker sig selvsagt ikke tilbage til et regime med øget brug af bæltefikseringer, som der i øvrigt også stadig er væsentligt flere af i Danmark end i f.eks. Norge, Island og England. Men der er brug for nogle ændringer i behandlingsformerne, som man kan håbe vil ske, når man dels har tilført den behandlende psykiatri flere midler med finansloven for 2020, men også i forbindelse med udfoldelsen af den nye 10-årsplan for psykiatrien