Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund.

Tak, formand. Med dette lovforslag styrker vi kontrollen af den udenlandske arbejdskraft fra tredjelande. Det har desværre vist sig at være nødvendigt. I december sidste år kunne Fagbladet 3F afsløre, hvordan hundredvis af kinesiske kokke arbejdede 80 timer om ugen for ca. 20 kr. i timen. De mange kokke arbejdede ikke alene til en alt for lav løn; mange af dem levede også under kummerlige forhold. Når de ikke arbejdede, sov nogle af dem i små lagerrum i restauranterne. Med andre ord var det moderne slaveri.

Vi skal selvfølgelig sørge for, at danske virksomheder, der opfører sig ordentligt og overholder reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, har gode rammebetingelser for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det gavner Danmark på mange områder, men desværre findes der stadig i Danmark anno 2020 skruppelløse arbejdsgivere, og derfor skal vi have styrket kontrollen.

Lovforslaget, vi skal behandle, indeholder en række gode initiativer. Udlændinge på erhvervsordningerne skal have udbetalt deres løn på en dansk bankkonto. Det er alene løn, der udbetales på en dansk bankkonto, der danner grundlaget ved vurderingen om, hvorvidt en udenlandsk arbejdstager er ansat under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Kost, logi, diæter, fri telefoni og andet vil ikke bliver regnet med som løn.

Der bliver bedre mulighed for at give afslag på ansøgninger om arbejdstilladelser, såfremt der er en formodning om fusk, og der vil blive indført et formodningsafslag på praktikantområdet, så vi garderer os mod, at praktikanter anvendes som egentlig arbejdskraft.

Ægtefæller eller andre medfølgende familiemedlemmer skal fremover have en særskilt arbejdstilladelse, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration får hjemmel til at udføre kontroller på arbejdspladser. Der er en række andre gode kontrolmekanismer, men jeg kan fornemme, at formanden siger, at min tid er gået, og jeg skal bare sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

(På grund af fejl i visning af dagsordenspunkt på tavlerne i Folketingssalen opstår der forvirring om, hvilket dagsordenspunkt der behandles).

Jeg beklager forvirringen. Ordføreren skal holde talen til punkt 18, 1. behandling af lovforslag nr. L 92. Og den har han holdt – fint. Så tror jeg, vi kan sige tak til ordføreren, medmindre der er ønsker om korte bemærkninger. Det er der fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Nu er ordføreren jo ikke arbejdsmarkedsordfører, men jeg håber, at ordføreren alligevel vil prøve at tænke lidt med i forhold til det. Jeg synes faktisk, at Dansk Arbejdsgiverforening har en rigtig god pointe i deres høringssvar, som jeg tror vil kunne gøre det her gode lovforslag endnu bedre. Og det er i forhold til medfølgende ægtefælle. Vi har jo set store problemer med det i forhold til de kinesiske kokke. Det er nogle af de sager, der har været mest fremme og mest diskuteret. Men Dansk Arbejdsgiverforening siger jo, at den kollektive overenskomst sikrer, at medarbejderne får en god løn og dermed ikke kan være i den misbrugssituation, som lovforslaget omtaler.

Det synes jeg er en ret god pointe, så jeg vil høre, om ordføreren i udvalgsarbejdet vil være med til at se på, om vi egentlig skulle sikre den medfølgende ægtefælles rettigheder ved at sige, at det skal være på de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, altså at man får sikret en ordentlig løn, og at man får sikret sine rettigheder i forhold til den del, i stedet for at det ikke må være i samme virksomhed, man har arbejdstilladelsen. For det er jo dér – tænker jeg – vi virkelig kan sikre, at det ikke bliver misbrugt, og at der ikke bliver snydt.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg kan i hvert fald sige, at det afgørende for os er, at vi her får skabt en kat, der kan fange mus. Vi skal finde en model, hvor vi kommer ud over, at der kan være ægtepar, der kommer hertil på eksempelvis mandens tilladelse, fordi man så på den måde kan leve op til en beløbsgrænse, men at det så i praksis er sådan, at det er to mennesker, der arbejder, for at man kan nå op på det niveau, f.eks. som kinesisk kok, eller hvad ved jeg. Og hvis der så er et behov for, at man tydeliggør, at de er her på hver deres grundlag, eller hvad ved jeg, så er vi da åbne over for det.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Men jeg tænker, at umiddelbart er det vel fint nok, at man arbejder i samme virksomhed. Altså, det vigtige er, at det ikke bliver misbrugt til at skabe social dumping. Og der tænker jeg, at vi fint kan blive inspireret af andre love, f.eks. af godsloven, hvor man siger, at der faktisk er krav til, hvad lønningerne skal være.

Jeg ved ikke, om vi skulle tænke ud af boksen og sige, at hvis det ikke bliver overholdt, at medfølgende ægtefælle får den løn og de arbejdsvilkår, vedkommende skal have, så får arbejdsgiveren en bøde – der kunne også være nogle andre måder, man kunne gøre det på – så det stadig kan være fleksibelt. Så jeg vil høre, om ordføreren og ordførerens parti vil være med til at gå ind på de tanker, så vi faktisk får lavet det bedste værn, når nu vi fra start af har fat i loven mod social dumping.

Ordføreren.

Jeg synes da, det er oplagt, at vi taler videre om det i udvalgsarbejdet. Og det er klart, at hvis der eksempelvis er et par, der får ansættelse i Coop, eller hvad ved jeg, i en meget stor virksomhed, burde det jo ikke i sig selv være et problem. Så det skal vi jo finde en eller anden praktisk løsning på. Men lad os tale videre om det i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Fru Samira Nawa.

Tak. Jeg forstår meget godt intentionerne her med lovforslaget om, at man vil social dumping til livs ved at indføre en række kontroltiltag. Men set gennem mine og De Radikales briller bør det også være proportionalt, i forhold til at udenlandsk arbejdskraft jo også bidrager til vækst og velstand i Danmark. Vil ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg gerne. Udenlandsk arbejdskraft er en stor fordel, når udenlandsk arbejdskraft kommer på ordnede vilkår. Derfor er det også vigtigt, at eksempelvis beløbsgrænsen ligger på et højt niveau, så man ikke er i konkurrence med eksempelvis danske ufaglærte og udkonkurrerer danske ufaglærte til fordel for folk, der kommer fra andre dele af verden. Derfor er de folk, der kan leve op til beløbsgrænsen, jo typisk folk, der har nogle særlige kompetencer – det kunne være ingeniøruddannede, eller hvad ved jeg, som der er en mangel på herhjemme – og de spiller en væsentlig rolle på det danske arbejdsmarked, og dem byder vi på alle måder velkommen. Nu brugte jeg eksemplet med de kinesiske kokke, og der har jo været andre eksempler på folk, der forsøger at omgå de forskellige erhvervsordninger, så folk kommer ind på et urimeligt grundlag og underbyder danske lønmodtagere.

Fru Samira Nawa.

Men der er jo også virksomheder, som netop sikrer, at tingene foregår ordentligt. Mener ordføreren ikke, at det er urimeligt at opsætte f.eks. det her krav om en dansk bankkonto til virksomheder, som virkelig gør tingene ordentligt og jo har et ønske om at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft? Og det skal foregå mindst muligt bureaukratisk, for der er jo også virksomheder, som netop agerer globalt, og deres ansatte har en høj mobilitet, fordi deres ansættelser er af kortere varighed, og der vil sådan et krav her om dansk bankkonto være ret bureaukratisk.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det er jo rigtigt, at det desværre er et vilkår, at fordi der er en lille gruppe, der ikke har rent mel i posen, kommer det til at gå ud over alle de virksomheder, der opfører sig ordentligt. Jeg vil da give fru Samira Nawa ret i, at det er ærgerligt, at det skal være sådan, men jeg tror ikke, at vi kommer udenom, at der er et behov for at få strammet op på det her, og derfor er der desværre også nogle af de ting, som vi heller ikke kommer udenom vil være til gene for mange af de virksomheder, der opfører sig ordentligt. Men jeg håber trods alt ikke, at de vil være mere til gene, end at det er noget, de kan overkomme. Det har jeg tillid til.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. I den skriftlige fremsættelse af lovforslaget står der:

»Danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, og det skal derfor være nemt og ubureaukratisk for de danske virksomheder at rekruttere højtkvalificerede og dygtige udenlandske medarbejdere.«

Nye borgerlige er i den grad for en udlændingepolitik, som sikrer, at de udlændinge, som ikke bidrager med værdi til vores samfund, bliver væk eller sendes ud, i det tilfælde at de allerede er her. Men vi er også for en udlændingepolitik, hvor vi sikrer, at de udlændinge, der skaber værdi for vores samfund, enten kortvarigt, eller fordi de bor her gennem længere tid, får nogle vilkår, som er rimelige, og at det for det erhvervsliv, vi har, som i høj grad lever af udlændinge, som bor her kortvarigt eller permanent, også er til at have med at gøre.

Den økonomiske vækst og velstand, som de skaber, er jo en økonomisk vækst og velstand, som kommer os alle sammen til gode, og derfor bliver jeg nødt til at spørge ordføreren: Er det ordførerens overbevisning, at det her lovforslag vitterlig lever op til det, som står i indledningen til fremsættelsen, netop at det skal være nemt og ubureaukratisk for danske virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft hertil, og fremmer det her lovforslag det nemme og ubureaukratiske, eller gør det i virkeligheden det modsatte, nemlig gør det mere bureaukratisk og sværere?

Ordføreren.

Jeg har egentlig tillid til, at virksomheder, der har rent mel i posen, relativt let vil kunne leve op til de her krav, og det gælder også virksomheder, der har et behov for specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Der er jo i et eller andet omfang to vægtskåle, vi skal have til at balancere her, hvor vi på den ene side har det forhold, at der desværre er nogle skruppelløse arbejdsgivere, der har misbrugt vores erhvervsordninger til at underminere arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked ved at få folk ind fra tredjelande, som så arbejder på urimelige vilkår og dermed også er med til at udkonkurrere danske lønmodtagere, og på den anden side har vi et hensyn, der går ud på, at erhvervslivet skal kunne tiltrække specialiseret arbejdskraft.

Det er klart, at den balance skal man finde, og det er også klart, at det her lovforslag ikke er til gavn for erhvervslivet. Man kommer nok ikke rigtig uden om, at det er det ikke, hvis man skulle gøre det op isoleret betragtet i forhold til det, men jeg mener til gengæld heller ikke, og det er lidt i forlængelse af mit svar til fru Samira Nawa, at det er uoverkommelige ændringer og kontrolmekanismer, der nu lægges op her, hvis man rent faktisk har rent mel i posen.

Fru Pernille Vermund.

Erhvervslivet er jo ikke bare sådan nogle lukkede enheder, det er jo os alle sammen. Det er os alle sammen, i form af at vi enten er medarbejdere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller også er vi lige p.t. nogle, der lever af det offentlige og dermed nyder godt af den økonomiske vækst, som det private erhvervsliv skaber. Så hvis ikke det er til gavn for erhvervslivet, er det jo ikke til gavn for Danmark. Hvem er det så til gavn for?

Ordføreren.

Jeg tror stadig væk, man kan sige, at det indirekte kommer til at være til gavn for erhvervslivet, for hvis vi også her i Folketingssalen og blandt lønmodtagerne i Danmark skal have en opbakning til, at vi skal have erhvervsordninger, som giver adgang til, at folk fra den tredje verden eller fra tredjelande uden for EU, som ellers ikke har fri bevægelighed hertil, kan komme hertil relativt enkelt, så er vi også nødt til at sikre, at måden, det foregår på, er kontrolleret og ordentlig, sådan at vi ikke får sager som dem, jeg beskrev med de kinesiske kokke. Det er med til at bevare en legitimitet omkring vores erhvervsordninger, og det har erhvervslivet brug for, for der er ingen tvivl om, at erhvervsordningerne er vigtige. Vi har som en lille åben økonomi i en stor, globaliseret verden stor gavn af at kunne tiltrække medarbejdere fra hele verden, også uden for EU.

Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på det, som Pernille Vermund siger her, for der er jo dele af det her, som ikke er erhvervsvenligt. Jeg går selvfølgelig ud fra, at vi alle sammen har læst høringssvarene, også når det kommer til Danske Rederier, og når det kommer til Dansk Arbejdsgiverforening. Man kan bare tage det eksempel, at man skal have en dansk bankkonto inden 3 måneder . Hvis man taler om en virksomhed som Saxo Bank, der har mange it-programmører, der måske kommer ind og er her i 4 måneder og så rejser tilbage til landet, de kommer fra, vil det jo alt andet lige gøre det mere besværligt for dem. Så vil Socialdemokratiet være med til at opbløde nogle af de ting, som gør det besværligt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, i forhold til de dele, som jeg i hvert fald ikke synes er positive, i det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg kommer nok til at vende lidt tilbage til nogle af de svar, jeg har givet tidligere også til fru Samira Nawa og fru Pernille Vermund, for det er jo rigtigt, at der er nogle af de her ting, som ikke er en direkte fordel for at sige det ligeud. Det er ekstra kontrolmekanismer. Der ligger en række kontrolmekanismer i det her lovforslag, som jo får en påvirkning på dansk erhvervsliv. Det kommer vi ikke rigtig uden om. Men jeg mener bare, at vi har et hensyn, hvor vi på den ene side skal sørge for, at vi har nogle gode erhvervsordninger, som er tilgængelige og til at bruge – og det mener jeg ikke at det her lovforslag gør op med – og på den anden side skal vi holde styr på det danske arbejdsmarked og sikre, at der ikke kommer folk ind fra den tredje verden og underbyder danske lønmodtagere. Det er også et meget væsentligt hensyn her.

Det, at vi ikke vil acceptere moderne slaveri i Danmark, som jeg f.eks. mener vi så i forbindelse med de vilkår, de kinesiske kokke, som 3F leverede eksempler på, blev behandlet på og levede under i Danmark, gør jo så, at der er et behov for nogle opstramninger her.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen de kinesiske kokke og nogle af de andre forfærdelige eksempler, der har været i medierne, kan vi jo alle sammen være enige om. Men ordføreren brugte et udtryk før, nemlig at man ikke ville ramme dem, der har rent mel i posen. Men når man sætter nogle så svære grænser for alle virksomheder såsom det med de 3 måneder for en dansk bankkonto, rammer man jo også dem, der har rent mel i posen. Der er jo bl.a., jeg tror, det er 400 certificerede virksomheder, som netop har adgang til udenlandsk arbejdskraft. Dem kunne man f.eks. undtage , for der ved man jo – i gåseøjne – på forhånd, at fordi de er certificerede, har de rent mel i posen. Kunne det måske være en vej frem?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at der er en skillelinje. Efter et antal måneder skal man have en dansk bankkonto, og det er jo netop for at imødekomme noget af det, som hr. Marcus Knuth peger på, altså at der også skal være en vis mulighed for fleksibilitet og agilitet i udvekslingen af medarbejdere og folk fra datterselskaber i andre dele af verden osv. Men et sted skal skæringslinjen jo ligge, og jeg mener ikke, at de kontrolmekanismer, vi lægger op til her, er urimelige. Det må jeg nok gentage.

Så er der ikke flere, der har indtegnet sig til hr. Rasmus Stoklund. Og jeg undskylder mange gange, at jeg både tog taletiden og forstyrrede ordførerens tale. Men det var åbenbart oppe på tavlen, at det var galt, i forhold til hvilket lovforslag der var sat op. Det var forvirring, det var ikke ond hensigt.

Den næste i ordførerrækken er hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. Danske virksomheder skal have en nem og ubureaukratisk adgang til den arbejdskraft, de har brug for, også på tværs af landegrænser. Og omvendt: Søger man og får et arbejde her og gør os alle sammen rigere ved at være en del af vores arbejdende fællesskab, jamen så skal man heller ikke igennem en masse forhindringer for at komme i arbejde. For udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst for samfundet. Det bidrager med viden og skattekroner til vores fælles velfærd.

Ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft skal selvfølgelig ske under ordnede forhold, så dansk og udenlandsk arbejdskraft konkurrerer på lige vilkår. Vi har desværre set eksempler på, at de nuværende regler omgås og udnyttes, bl.a. ved kinesiske ægtepar, der arbejder for én løn på beløbsordningen. Det er uacceptabelt, og jeg er helt enig med regeringen i, at vi er nødt til at få lukket det hul.

Derfor kan Venstre godt støtte den del, der handler om, at SIRI skal kunne give et afslag på opholdstilladelse, hvis der er en formodning om, at virksomheder forsøger at snyde, forsøger at omgå reglerne. Forslaget skærper regler for alle erhvervsordninger, så det nu bliver et krav, at hele lønnen skal udbetales i likvide midler på en dansk bankkonto for at indgå i vurdering af lønniveauet.

Det kan Venstre ikke støtte, da det vil medføre meget besvær for udlændinge og virksomhederne. Det skal være nemt og smidigt at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark, ikke mere vanskeligt. Hertil kommer, at det også er meget vanskeligt, nærmest umuligt, at oprette en dansk bankkonto som udlænding. Det er et benspænd, vi kommer til at fortryde.

Kravet om en dansk bankkonto er uproportionalt, og det gør det sværere og mere bureaukratisk for alle dem, der ikke snyder. Hvad med alle dem, der arbejder til søs, på skibe, boreplatforme m.v.? De påmønstrer og afmønstrer måske i et andet land og kommer aldrig til at betræde dansk jord. De vil aldrig have mulighed for at gå ned i en dansk bank og oprette en konto. Vi skal ikke lægge snubletråde for udlændinge og virksomheder, så dygtige udenlandske arbejdstagere vælger et andet arbejdsland end Danmark.

Herunder kommer kravet om likvide midler, der svækker virksomhedernes mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på linje med dansk arbejdskraft. Venstre er af den opfattelse, at løn i form af bolig, transport og logi sagtens kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når SIRI skal tage stilling til, om en ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Som jeg sagde i indledningen, så synes vi i Venstre, at der ligger nogle gode intentioner bag forslaget, som vi behandler i dag. Men vi skal passe på ikke at få indført en masse reguleringer og bureaukrati, som kommer til at gå ud over virksomhederne og udlændinge, som ikke har til hensigt at snyde. Vi har brug for udenlandske medarbejdere, for de skaber stor værdi for Danmark, og de er et væsentligt fundament for, at virksomhederne kan udvikle sig og konkurrere med andre. Med de ord skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Fru Victoria Velasquez har et spørgsmål til ordføreren.

Tak for det. Jeg havde ellers håbet, at ordføreren ville sige, at det var en fejl, at man under Venstres ledelse faktisk ikke havde fået ryddet op i det her, da vi tog fat omkring, at halvdelen af lønnen kan udgøre kost og logi, og at man kun fik rettet op på det ved beløbsgrænsen.

Nogle af de problemer, vi ser, hvor der er tale om slavelignende forhold, nogle af de problemer, vi ser, hvor folk står i en grotesk situation, er jo netop, fordi det her er så svært. Og derfor forstår jeg det bare ikke. Du har jo sagtens mulighed for at kunne leje en bolig, også af din arbejdsgiver for den sags skyld. Selv om du får en rigtig løn, altså at du faktisk får løn på din konto, forhindrer det jo ikke, at du kan leje en bolig af din arbejdsgiver. Du skal bare have en huslejekontrakt og overføre pengene, ligesom vi giver mulighed for i forhold til andre borgere her i landet. Så hvorfor sætte sådan en falsk modsætning op? Altså, man kan jo sagtens få mulighed for at kunne leje en bolig. Jeg kan godt være bange for, at vi i stedet for kommer til at se, at det bliver en måde at udnytte på i forhold til at kunne betale lavere lønninger.

Ordføreren.

Jeg tror, det hedder en stråmand, når man bliver tillagt et argument, man ikke rigtig har. Og nu talte vi jo netop om det med at sætte sådan en falsk opstilling op. Altså, vi taler ikke i Venstre om, at nogen skal være her på slavelignende forhold. Vi taler bare om, at bolig og kost sagtens kan være en del af lønnen. Det er det også herhjemme, hvis man er kostskolelærer og andet. Det betyder ikke, at man ikke ved siden af det skal have en løn, man kan leve af, og det skal være sådan, at det ikke på nogen måde er en kunstig høj kostpris eller en kunstig høj pris for bolig. Så lad os få de rette proportioner ind i den her debat og lade være med at skyde hinanden sådanne argumenter i skoene, som der ikke rigtig er nogen af os der står for.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg beklager, at ordføreren synes, det er en stråmand. Men man har jo ikke gjort noget ved det fra partiets side. Fra ordførerens partis side har man jo ikke håndteret det her problem. Man har ikke gjort noget for at ændre det. Vi ved, at det er et faktum. Det har været i pressen, flere af os har kendskab til flere sager, hvor det her har været et problem. Og man har ikke reageret på det. Det er derfor, at jeg tænker: Er man ikke nervøs for det her problem? Men ellers: Hvis ordføreren så vil være helt konkret i forhold til, at hvis det ikke er det her, vi skal gøre, hvad vil ordførerens parti så foreslå at vi gør for at løse det her problem?

Værsgo.

Jamen jeg gentager gerne den del af min tale, hvor jeg siger, at alle de dele af forslaget, som understøtter SIRI's muligheder for at komme udnyttelsen af arbejdskraft i Danmark til livs, bakker vi op om. Jeg har bare pointeret nogle områder, hvor vi ikke er enige. Vi er enige i problemstillingen. Jeg kan sende dig min tale bagefter, så vi er helt på det rene med, hvad det er, jeg fik sagt heroppefra.

Så siger vi tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere, der har indtegnet sig, og vi skal videre i ordførerrækken. Hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I Dansk Folkeparti synes vi, at det her lovforslag er rimeligt. Vi har jo haft en del diskussioner om bl.a. kinesiske kokke, og selvfølgelig skal man ikke kunne komme som kok fra Kina, arbejde på en dansk restaurant og have sin ægtefælle med, som så arbejder gratis, altså for de samme penge; det er klart. Selvfølgelig skal man have lov at have sin ægtefælle med, og selvfølgelig skal ens ægtefælle også kunne tage arbejde et andet sted, i en forretning eller på en restaurant, der ikke er i samme kæde som der, hvor man selv arbejder. Men hvis man skal arbejde samme sted, skal ægtefællen selvfølgelig også have opholdstilladelse, og man skal have sin separate løn; det er da klart. Vi går jo ind for ligeberettigelse her i Danmark, og det vil sige, at en kvinde selvfølgelig ikke skal arbejde for sin mands penge. Hun skal have sin egen løn. Det er vel noget, der giver sig selv. Sådan er det i hvert fald i mit univers. Man skal ikke bare sådan sige, at det er ens løn det hele, og at kvinden ikke skal have noget løn – at hun kan få nogle almisser af manden. Det har noget med ligestilling at gøre i den sag her. Selvfølgelig skal man som sagt kunne få ægtefællen med, men der skal også være ordnede forhold, og man skal ikke arbejde to for den samme løn. Det er der ingen tvivl om.

Når man så kigger på det her med bankkonto, er det jo indrettet sådan i dagens Danmark, at alle skal have en bankkonto, alle skal have en nemkonto. Det gælder også de udlændinge, der arbejder her. Selvfølgelig skal de have en konto i Danmark, som pengene kan gå ind på; det er da klart. Der skal være kontrol med, hvad man får i løn, og hvad man betaler skat af. Så selvfølgelig skal man have en dansk bankkonto, som pengene går ind på. Det er så også sådan i forhold til det her med lønniveau, at det skal bygge på reelle lønniveauer og ikke være sådan, at det er alle mulige andre ydelser, der går ind som en del af lønnen, og at udlændingen så står tilbage med en lille løn, fordi arbejdsgiveren måske tager en meget høj husleje. Lønmodtageren kan få lønnen, og så kan man selv finde en lejlighed eller en bolig. Det kan godt være, at arbejdsgiveren så siger: Jeg har en bolig, du kan leje. Men så betaler man det ud af den løn, man får, på samme måde, som alle danskere gør, altså man betaler husleje ud af den løn, man får. Selvfølgelig gør man det. Og det er ret og rimeligt, at pengene skal gå ind på en dansk bankkonto, i hvert fald i Dansk Folkepartis optik.

Det er også ret og rimeligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan afvise udlændinge, der kommer, hvis ikke de har rent mel i posen, hvis de skønner, at det er misbrug i den forbindelse. Det synes vi også er ret og rimeligt. Det er også ret og rimeligt, at en arbejdsgiver skal kunne fremvise en vagtplan. Altså, når man er på en dansk arbejdsplads, får man løn efter de timer, man har, og det dokumenterer man. Jeg har i mange år været ude på en arbejdsplads, og der stemplede man ind, så arbejdsgiveren kunne se, nøjagtig hvor mange timer man havde været på arbejde. Det fik man løn efter, og selvfølgelig skal man også kunne gøre det som udlænding – at man får løn for de timer, man arbejder. Det må være ret og rimeligt, og det skal ikke være noget med, at man snyder på vægten med, hvor mange timer man har arbejdet. Man skal have løn for de timer, man arbejder. Det er det, det danske samfund er bygget op på. Det skal ikke være sådan, at vi skal ind på amerikanske tilstande, hvor vi har de her working poor, selv om de har et projekt derovre, så det nu godt nok ser ud til, at de får dobbelt op på løn. Men det er ikke den ordning, vi har i Danmark. Her skal man have ordentlige forhold og ordentlige lønforhold. Det synes vi i Dansk Folkeparti er ret og rimeligt, og det bliver der rettet op på med det her lovforslag, som Dansk Folkeparti kan støtte. Det er et stort skridt i den rigtige retning for at undgå social dumping på mange områder.

Så har der været rejst nogle spørgsmål om, hvordan og hvorledes de forskellige ting er, det kan være med oprettelse af bankkonto og alt det der, og der må jeg altså sige lidt til det område med bankkontoen, for det punkt, hvor der står det med 90 dage, 3 måneders varighed, inden 3 måneder og efter 90 dage, synes jeg helt ærligt, minister, godt kunne være blevet skrevet mere forståeligt, så udlændinge også ville kunne forstå det. Det er lidt tricky, at det skal blandes sammen med indrejsetidspunkt, altså om man har været her, inden man har fået opholdstilladelse, og om det så er inden 90 dage, efter 90 dage, 3 måneder eller hvornår. Det punkt synes jeg lige ministeren måske skal få sine embedsmænd til at gå igennem, for det virker meget uforståeligt, og jeg tror, der er mange udlændinge, der kommer ind, og som, hvis de kigger i det her, kan få lidt svært ved det i forbindelse med oprettelse af en bankkonto. Men det er bare en opfordring: Prøv lige at kigge på, om ikke det kunne skrives lidt mere forståeligt. Ellers støtter vi forslaget.

Fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Ordføreren og jeg har allerede talt sammen om det, men jeg vil bare lige høre, om ordføreren stadig gerne ville være med til at sikre, at løn og arbejdsvilkårene kommer til at være i orden og kommer til at være repræsentative for, hvad vi kan se gennemsnittet er i forhold til Danmark, så det netop ikke kommer til at blive brugt til social dumping for den person, der får arbejdstilladelsen, og at vi også ser på den medfølgende ægtefælles indkomst og måske faktisk ser, om det er der, hegnet skal laves, sådan at vi sikrer, at ægtefællen, kvinde eller mand, eller hvad det er, får den løn, som det er, vedkommende skal have, hvis det altså skal flugte med de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, som vi har her i landet. Vil ordføreren fortælle, om Dansk Folkeparti er åben for at se på en løsning der?

Ordføreren.

Jeg tror, det er et punkt, der skal ses lidt mere på, for når man ser på de kinesiske kokke - det er især blandt dem, der mange gange er en medfølgende ægtefælle - så er de kommet ind på beløbsordningen. Der står, at man altid kan få medfølgende ægtefælle med, der ikke behøver at have arbejdstilladelse, men kan tage arbejde et andet sted. Der står ikke noget om, om det så også er på beløbsordningen, eller hvilke forhold de hører under.

Det tror jeg måske vi skal have afklaret i udvalgsarbejdet, og jeg vil opfordre ministeren til at komme med lidt mere detaljerede oplysninger om, hvad det egentlig går ud, og hvilke forhold medfølgende ægtefæller skal arbejde under, for de er jo ikke kommet ind under beløbsgrænsen. Hvad er det så for økonomiske og lønmæssige forhold, de skal arbejde under? Det vil vi bede ministeren om at komme med et svar på i løbet af udvalgsbehandlingen her.

Fru Victoria Velasquez.

Lige præcis! Jeg synes, det er nogle rigtig gode pointer. Vi har jo også set, at nogle af de her virksomheder er enormt kreative til at snyde. Altså, vil de så bare oprette et andet cvr-nr. og lave en arbejdstilladelse der, men så alligevel bytte eller rykke rundt eller på anden vis snyde med ordningen? Så det kunne være rigtig godt, hvis vi helt grundlæggende kunne sikre et ordentligt værn mod social dumping. Så jeg er rigtig glad for, at ordføreren vil være med til at se på løn- og ansættelsesvilkårene og arbejdsvilkårene for den medfølgende ægtefælle. Tak.

Som jeg har læst det, er det sådan, at man ikke kan arbejde, hvis det er i en sammenhængende virksomhed, og det vil sige, at en virksomhed ikke bare kan oprette et andet cvr.-nr., hvis der er sammenhæng mellem de to virksomheder, men det må ministeren så lige beskrive lidt mere detaljeret.

Jeg vil høre, om ministeren vil kigge på det med, hvad det er for nogle lønforhold og økonomiske forhold, medfølgende ægtefælle, der ikke er kommet ind under beløbsgrænsen, men har lov at komme med, fordi ægtefællen er kommet til Danmark, lever under, og hvilke krav der stilles til dem, og om det er de normale lønforhold på det danske arbejdsmarked, der bliver stillet som krav, eller hvordan det er.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre den næste i ordførerrækken.

Tak. For at danske virksomheder skal kunne klare sig i en globaliseret verden med hård konkurrence, er det væsentligt, at virksomhederne har adgang til udenlandsk arbejdskraft. Og i debatten om udenlandsk arbejdskraft lyder det nogle gange, som om der kunne være tale om et nulsumsspil. Det er ikke tilfældet. Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er et plussumsspil. Ledigheden faldt f.eks. fra 6,1 pct. til 3,7 pct. i en periode, hvor antallet af udenlandsk arbejdskraft kom tæt på en fordobling.

Det skal være nemt for virksomhederne, nemt og så ubureaukratisk som muligt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Samtidig skal det sikres, at der er ordentlige vilkår for arbejdstagerne. Den balance skal rammes rigtigt, og det gør den jo så ikke helt, når ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Rasmus Stoklund, i sin ordførertale siger: Det er ikke til gavn for erhvervslivet. Citat slut

I Radikale Venstre støtter vi egentlig den del af lovforslaget, der vedrører kontrolelementerne, altså den del, der vedrører SIRI's mulighed for at komme udnyttelse af arbejdskraft til livs. Men tiltagene omkring lønudbetaling til en dansk bankkonto og krav om særskilt arbejdstilladelse til ægtefællen virker ret indgribende og savner også proportionalitet.

Derfor vil vi i Radikale Venstre gerne anmode om en opdeling af lovforslaget, så vi kan stemme for de dele af lovforslaget, som vi jo egentlig støtter. Og det var vist egentlig det herfra.

Ja, men der er et par kommentarer, og den første er fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Nogle gange er det jo smigrende at blive citeret, andre gange er det ikke, og jeg synes måske, at måden, jeg blev citeret på her, var lidt underlødig, for jeg synes, at sammenhængen manglede en lille smule. Grunden til, at jeg sagde, som jeg gjorde, var jo, at hvis det eneste hensyn, det her lovforslag skulle varetage, var vægtskålen, der handlede om erhvervslivet interesser, så er det klart, at det isoleret set ikke er til gavn der. Men der er netop to vægtskåle. Der er på den ene side erhvervslivets interesser, vigtigheden af, at man kan få kvalificeret arbejdskraft til Danmark fra tredjelande, og så på den anden side det, at vi ikke får folk fra tredjelande ind at underbyde dansk arbejdskraft. De hensyn skal balancere. Her synes vi, at der i lyset af nogle af de eksempler, vi har set med bl.a. de kinesiske kokke, er behov for at få strammet op på kontrollen.

Fru Samira Nawa.

Jamen så skal jeg beklage, hvis spørgeren ikke synes, at det ramte helt rigtigt eller blev taget ud af kontekst. Det var sådan, jeg hørte det. Men spørgeren siger det jo rigtigt. Det skal ramme en balance, og der er vi så uenige om, hvor den balance går, for vi mener vitterlig, at det er ude af balance med det her bankkontokrav, især når der er tale om, at nogle virksomheder har brug for en høj mobilitet, en høj grad af udskiftning af deres arbejdstagere, og de så inden for en tidsperiode skal opfylde det danske bankkontokrav.

Hr. Rasmus Stoklund. Vil hr. Rasmus Stoklund have ordet?

Nu gav formanden mig det, og så tænkte jeg, at så kan jeg godt lige sige, at der trods alt er 3 måneder, hvor man ikke behøver at have en bankkonto. Der synes jeg, også lidt i forlængelse af, hvad hr. Bent Bøgsted var inde på, at det ikke er uvæsentligt, at når man kommer ud over det, er der jo et behov for, at der kan være en vis kontrol med skatteindbetalinger osv., og hvor pengene ellers bliver kanaliseret hen. Tak.

Tak. Ordføreren.

Tak. 3 måneder kan synes som lang tid, men det kan også være kort tid, hvis det er tung administration, der skal til, og man egentlig bare gerne vil have en arbejdskraft, der kommer ind og arbejder igen osv., og det er jo også noget af det, som virksomhederne selv påpeger. Det er derfor, vi i Radikale Venstre ligesom siger, at den her del af lovforslaget ikke er noget, vi kan støtte. Men den del, hvor man netop tager hånd om problemerne, som vi har set det med f.eks. kinesiske kokke, vil vi gerne bakke op om.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Noget af det, som jeg synes er rigtig berigende ved at samarbejde med ordføreren, er, at vi ser mennesker, uanset hvor i verden de er fra, som ligeværdige; vi ser dem som kollegaer og ikke som modstandere. Derfor tænker jeg også, at det for ordføreren helt grundlæggende er uretfærdigt, når det er, at nogle mennesker bliver udnyttet og udbyttet på den måde, som vi har set utallige eksempler på.

Derfor vil jeg gerne høre ordføreren om, hvilke andre forslag Radikale Venstre så tænker kunne komme på banen, hvis ikke det skal være de her ting. Altså, det handler jo netop om, at vi har set, at der bliver snydt med lønnen – man får ikke den løn, man skal have, og de her dele, 3 måneder – hvis man bare kommer og skal arbejde i kort tid. Det er jo ikke dem, det drejer sig om; det drejer sig om dem, der skal være her i længere tid.

Jeg synes faktisk, at den balance, ordføreren efterspørger, bliver ramt her i lovforslaget. Men hvad tænker ordføreren så man kan gøre i stedet for?

Ordføreren.

Radikale Venstre forkaster jo ikke det her lovforslag fuldstændigt; vi synes bare, at balancen er tippet – i modsætning til spørgeren, må jeg så forstå. Derfor påpeger vi jo netop de dele, som vi godt kan stemme for. Dem er vi sådan set varme tilhængere af og vil rigtig gerne bakke op om, og vi har jo også i fællesskab siddet under finanslovsforhandlingerne og netop snakket om, hvordan man kan komme social dumping til livs. Så det her er jo et tema, som vi samarbejder om.

I lige præcis det her lovforslag mener vi balancen er tippet, og at man ikke har taget hensynet til erhvervslivet med også – et erhvervsliv, hvor der jo er virksomheder, som virkelig gør deres ypperste for at opfylde alle mulige krav. Der er tale om udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark og bidrager til vækst og velstand.

Fru Velasquez ønsker ikke ordet for en yderligere kommentar? Så slipper fru Samira Nawa for videre tiltale. Og så er det i stedet hr. Karsten Hønge fra SF, der går videre i ordførerrækken. Værsgo.

Kender I begreberne: Det dobbelte polske bogholderi eller kineserfinten? Det gør jeg. Det er nemlig den her lidt for kreative og lidt for snedige trafik, hvor der øjensynlig betales en ordentlig løn til den ansatte, men hvor pengene på forunderlig vis fordamper som dug for solen, inden de når frem til lønmodtageren. Penge, der forsvinder til oppustede huslejer, men hvor værelset er trist i en kælder, i en nedlagt industribygning eller er en udrangeret campingvogn eller et utæt loftværelse – eller som forsvinder fra den udenlandske bankkonto, som lønmodtageren ikke har fuld råderet over. Der er i den grad brug for meget mere og effektiv kontrol, og at myndighederne dropper enhver naiv tanke om de iskolde vilkår på bunden af arbejdsmarkedet.

Social dumping kommer i mange former og – ja, undskyld udtrykket – mutationer, for de forandrer sig konstant. Vi skal være over det med hakkejernet, hver eneste gang den sociale dumping stikker sit grimme ansigt frem.

Flere hundrede kinesiske kokke skulle øjensynlig arbejde i Danmark til månedslønninger på over 35.000 kr. – en anelse underligt, når en take away-boks koster 40 kr., og ret nr. 15 koster en halvtredser hos Grillcorner. Og uanset om det skal spises dér eller tages med hjem, er det helt uspiseligt, når det tilberedes gennem to ansatte for en ansats pris, når arbejdsugerne er på over 70 timer, og når boligforholdene er uhumske. En del af de her såkaldte kokke, som jo for øvrigt for det meste er ufaglærte køkkenarbejdere, er i forvejen fanget i et gældsfængsel. De har nemlig ofte hjemme i Kina betalt dyrt for at få rejsen og arbejdspapirerne klaret, og så ender de som ofre for grådige arbejdsgivere og kyniske mellemhandlere. Mon dog Grillcorner betaler 35.000 kr. om måneden for en 37 timers arbejdsuge?

Altså, jeg siger bare: I perioder tror jeg både på nisser og på påskeharer, men den her historie kommer jeg aldrig til at tro på. Stop udsalget på det danske arbejdsmarked – Danmarks fordør skal ikke åbnes for billige udenlandske lønmodtagere.

I stedet for at konkurrere om at ramme bunden, skal vi have fair og lige vilkår. Vi skal holde hånden under det ordnede og regulerede arbejdsmarked, så lønarbejderne ikke ender i en konkurrence om hurtigst muligt at kunne spænde livremmen mest muligt ind, og vi skal holde hånden under de seriøse danske firmaer, som jo kun kan vinde, hvis forholdene er fair. Og det kan lade sig gøre, hvis et politisk flertal beskytter vilkårene på arbejdspladserne, herunder mulighederne for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og hvis fagbevægelsen er stærk nok til at kunne indgå overenskomster og kontrollere, at de overholdes. Hver dag udfører fagbevægelsen et stort samfundsnyttigt arbejde for anstændige vilkår på arbejdspladserne. Folketinget kan med det her lovforslag støtte arbejdet for at sikre ordnede forhold og fair konkurrence.

Så siger vi tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen, der har spørgsmål til eller indsigelser mod hr. Karsten Hønges ordførertale, så vi går videre til fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Flere ordførere har gennemgået indholdet af lovforslaget, så det vil jeg ikke gøre. Jeg vil i stedet for glæde mig over, at der bliver taget fat i flere års forsømmelser. Det er jo ret vildt, at mens vi står her, er der stadig flere af disse huller. Jeg håber selvfølgelig, at det snart kommer til at blive fortid, og egentlig ville jeg jo ønske, at vi slet ikke havde brug for at skulle bruge så meget krudt på kontrol, og at det ikke var nødvendigt, men desværre er det her lovforslag meget tiltrængt.

Jeg synes, der er tre ting, vi mangler, og som vi i Enhedslisten vil arbejde for at få, og jeg hører også gode idéer og bud og svar fra flere af de andre partier, så jeg håber, at det er noget, vi kan arbejde videre med.

Den ene del er i forhold til løndefinitionen. Jeg tænker, det er vigtigt, at vi er skarpe på, hvordan løndefinitionen er – og ikke kun for den person, som får arbejdstilladelsen, men også for den medfølgende ægtefælle. Altså, nogle af de erfaringer, vi har, også med den lovgivning, vi har lavet på det seneste, er jo netop, at det er nogle af de bedste værn, vi faktisk har imod social dumping, fordi vi netop får hegnet ind, hvad det er, man skal have i betaling. Det var de to ting. Og den tredje ting er, at selv om kontrol her er nødvendigt og godt, savner jeg, at vi også tager nogle initiativer i forhold til organisering og en løbende indsats. Jeg synes, det er rigtig, rigtig stærkt, at ministeren har gjort tiltag til at få lavet oplysningsmateriale, eller rettighedsmateriale kunne man næsten få lyst til at kalde det, til dem, der får arbejdstilladelsen, så man faktisk bliver klædt på helt fra start, før ens fødder rammer den danske muld, så man ligesom får at vide, hvad ens rettigheder er.

Men jeg synes, det er vigtigt, at vi også har et opfølgende arbejde, og det kunne fint være i samarbejde med de faglige organisationer, som løfter et kæmpe arbejde i hverdagen, og flere andre. Og det gælder i forhold til at vide, hvad ens rettigheder er i forhold til både husleje og løn og ansættelsesvilkår osv. For selv om vi vedtager det her, er jeg lidt bekymret for, at vi desværre ikke helt undgår at se, at der er nogle arbejdsgivere, der vil udnytte andre mennesker i form af social dumping.

Vi støtter lovforslaget og synes, det er tiltrængt. Tak for det gode arbejde.

Tak siger vi til Victoria Velasquez. Så er det hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg tror, at vi i forhold til det her lovforslag har det lidt ligesom bl.a. Venstre, der har udtrykt, at der er nogle dele i det, som de er positive over for. Vi synes, det er fint med den del, hvor SIRI kan gå ind og udøve bedre kontrol i forhold til folk, der bl.a. er her på tvivlsomme eller falske arbejdsgrundlag. Vi vil også gerne sikre, at der er ordentlige arbejdsvilkår. Det synes vi jo er rigtig, rigtig fint, men som det er blevet påpeget allerede af flere fra den her talerstol i dag, blander man forskellige ting sammen.

Når hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet siger: Jamen det her skal jo ikke gå ind at ramme virksomheder, som har rent mel i posen – jamen så er det faktisk det, det her forslag gør, bl.a. i forhold til delen med et kontokrav – det skaber mere bureaukrati. Og hvis man kigger på, hvad det præcis er, man vil have ud af det, vil man se, at Skattestyrelsen tidligere i et svar til Skatteudvalget har sagt, at når man kigger på bankkontokravet, er det ikke noget, der styrker skattegrundlaget og heller ikke i væsentligt omfang styrker skattekontrollen. Så den del forstår vi simpelt hen ikke hvorfor er nødvendig.

Vi vil gerne kigge på også at dele det her lovforslag. Det håber vi ministeren og et flertal vil bakke op om.

Hvis det ikke er muligt, vil vi se på, om vi kan få lidt fornuft ind i det her i forhold til måske at rykke grænsen fra 90 dage til 180, 360 dage eller indtænke det, som jeg tror jeg nævnte, da ordføreren fra Socialdemokratiet var på talerstolen, nemlig at der allerede er en ordning for certificerede virksomheder, jeg tror, det er omkring 400, som ofte har udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark på kortere kontrakter, og måske man kunne tage dem. Jeg ser ikke nogen årsag til at være så firkantet og sige, at nu laver vi regler, som decideret rammer virksomheder, som har rent mel i posen, for at bruge hr. Rasmus Stoklunds udtryk.

Så vi vil gerne vente til behandlingen af det her lovforslag i udvalget, før vi stiller os endelig klar til, om vi stemmer ja eller nej, og vi vil i hvert fald som første skridt foreslå en opdeling. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har meldt sig. Den første er fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg har et konkret spørgsmål til ordføreren. Vi har jo set problemer med, at modtageren ikke selv har mulighed for at styre sin egen lønkonto. Vi har set problemer med, at man ikke får udbetalt det, som står på et eller andet papir man efterfølgende skulle få udbetalt i løn. Det er jo nogle af de problemer, vi prøver at løse med det her. Det synes ordføreren er bureaukratisk. Hvad vil ordføreren så gøre i stedet for for at løse det her problem?

Hr. Knuth.

Som jeg sagde i min ordførertale, er Skattestyrelsen jo selv gået ind og har sagt, at det her ikke vil øge skattekontrollen. Det synes jeg egentlig er meget, meget klart. Så for mig er det ikke der, problemstillingen ligger. Problemstillingen ligger i de mange eksempler, som vi bl.a. også har haft i medierne. Det er jo nu engang sådan, at skat bliver fratrukket ens løn, inden man modtager den, så om man modtager den på den ene konto eller den anden tror jeg ikke vil gøre nogen forskel. Jeg synes, at vi skal kigge nærmere på noget, for der er jo gode dele i det her lovforslag i forhold til SIRI og øget kontrol, og det er der, vi skal sætte ind. Det er jo det, vi gerne vil støtte op om, og det er derfor, at vi også gerne vil dele det her lovforslag.

Fru Velasquez.

Tak for det. Det er også noget, som vi har stået op for i lang tid, så jeg er glad for, at ordføreren vil bakke op om den del. Det ændrer jo bare ikke ved den manglende mulighed for at kunne følge op på det, når der ikke er en dansk bankkonto. Tænker ordføreren, at det er mindre vigtigt, eller hvad tænker ordføreren der skal gøres? Er det øget skattekontrol, ordføreren så mener er løsningen, eller hvad er svaret fra ordføreren?

Hr. Knuth.

Nu vil jeg nødig gentage mig selv, men som sagt er der dele i de her, bl.a. i forhold til SIRI, som jeg tror vil løse en del af de problemstillinger, som er derude. Men at gå ud og lave en fuldstændig de facto, firkantet regel , der siger, at i 90 dage skal man have en dansk bankkonto, vil ramme mange virksomheder så skævt, uden at det reelt vil løse den problemstilling, som jeg tror ordføreren også selv gerne vil løse.

Hr. Karsten Hønge.

Nu nævner hr. Marcus Knuth også i sin tale her den udfordring, der skulle ligge i at oprette en bankkonto, og har også rejst det flere gange under debatten. Jeg er sådan lidt paralyseret over, hvad det er, problemet er. Kan ordføreren prøve at sandsynliggøre over for mig, hvad problemet er i at oprette en bankkonto? Altså, vi taler om professionelle firmaer – at oprette en bankkonto; hvori består problemet?

Værsgo.

Der var et rigtig godt eksempel for 1 år eller 2 år siden. Jeg mener faktisk også, at ministeren selv var inde over det i forhold til Saxo Bank, som er et godt eksempel på en dansk virksomhed, der har mange udlændinge, der kommer og arbejder på kontrakter a nogle få måneder. Og bureaukratiet i forhold til at få en dansk bankkonto, et midlertidigt cpr-nummer og hele det her gjorde, at mange gange var de rejst igen, inden de her ting rent faktisk var på plads. Og det er jo bare unødvendigt bureaukrati. Længere er den sådan set ikke. Og det tror jeg hverken SF eller noget andet parti her i Folketinget har et ønske om, altså om unødvendigt bureaukrati, og det er det, vi ikke synes vi skal have mere af.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen det er jeg jo fuldstændig enig med hr. Marcus Knuth i. Men det er bare endnu ikke lykkedes overhovedet antydningsvis for hr. Marcus Knuth at sandsynliggøre over for mig, at der er særlig meget bureaukrati forbundet med det. Hvis der virkelig er en stor bureaukratisk byrde, så lad os da kigge på det. Helt ærligt, det handler om at oprette en bankkonto. Og at det ovenikøbet skulle være et problem for en bank at oprette en bankkonto, overgår simpelt hen mine evner for at forstå det. Vil hr. Marcus Knuth prøve én gang til bare for mig? Hvordan kan det være et problem for en bank at oprette en bankkonto til sine ansatte? Altså, jeg kan jo selv gå ned i en bank og i løbet af no time oprette sådan en bankkonto. Og vi taler alligevel om nogle måneder, og vi taler om 10.000 firmaer hvert år, der faktisk er i stand til at gøre det. Hvor er vi henne her? Er det virkelig den udfordring, De Konservative ser for erhvervslivet, altså at oprette en bankkonto?

Hr. Marcus Knuth.

Der var en meget interessant artikel i Børsen, hvori jeg i hvert fald er sikker på ministeren indgik, og hvor Saxo Bank indgik som et meget, meget godt eksempel – jeg er sikker på, at ordføreren selv kan finde det på kort tid ved at google lidt, som man siger – som netop skitserer, at det her er en problemstilling. Når man kommer hertil som it-programmør fra USA f.eks., er det at få et cpr-nr., det at få en dansk bankkonto meget, meget svært, og idet skattekontrollen jo ligger på arbejdsgiveren, og idet Skattestyrelsen selv siger, at det her ikke er noget, der vil øge skattekontrollen, ser jeg det ikke som andet end unødvendigt bureaukrati.

Så er det hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Jeg deler hr. Karsten Hønges undren, og jeg synes også, at ordføreren lidt får det til at lyde, som om det er et spørgsmål om, at der kommer nogen og skal lave lidt konsulentarbejde i 14 dage, og så skal de have en bankkonto. Det er jo ikke det, det drejer sig om. Man kan opholde sig i Danmark et kvartal uden at have en bankkonto med de her regler. Derefter siger man så, at så skal der oprettes en bankkonto. At det skulle være så uoverkommelig en opgave for virksomheder, der rekrutterer højt specialiseret arbejdskraft uden for Europa, har jeg svært ved at forstå.

Hr. Marcus Knuth.

Men vi må jo læne os op ad de myndigheder, der er, for ellers famler vi i blinde her, og når Skattestyrelsen selv siger, at det her bankkontokrav i væsentligt omfang – nu citerer jeg direkte – ikke styrker skattekontrollen, hvad skal det så til for ud over at være en unødvendig byrde for alle de virksomheder, der, som ordføreren selv påpegede, har rent mel i posen, og som vi ikke ønsker at bebyrde? For det er jo netop det, man gør her.

Hr. Rasmus Stoklund.

Hvis det kun var hr. Marcus Knuth, der færdedes i trafikken, ville vi heller ikke behøve at have hastighedsbegrænsninger, for så ville jeg have fuldstændig tillid til, at han ville køre meget forsvarligt hele tiden. Men nu er det jo ikke kun hr. Marcus Knuth, der færdes ude i trafikken, og derfor er det lidt på samme måde her, nemlig at vi er nødt til at have noget, hvor vi hegner vilkårene ind for de her erhvervsordninger. En ting er skatteelementet, en anden ting er, at hvis vi skal være sikre på, at det er de reelle lønninger, der bliver udbetalt, altså at man ikke arbejder i Danmark og så får udbetalt 10.000 kr. et sted i den tredje verden for fuldtidsarbejde i Danmark, er det jo en god sikkerhed, at man kan se, at lønnen kommer ind på en dansk konto, når man har været her i 3 måneder.

Hr. Marcus Knuth.

Først og fremmest tak for tiltroen til mine færdigheder i trafikken, og som konservativ er jeg ekstra glad for den tillid. Men når nu virkeligheden er sådan – og jeg er ked af at gentage mig selv – at Skattestyrelsen selv siger, at det her bankkontokrav i væsentligt omfang ikke styrker skattekontrollen, hvad skal det så til for? Hvad er det for nogle eksempler ude i den virkelige verden, som vil blive gjort bedre af det her? Og når man så oveni lægger alt det bureaukrati for dem, som har rent mel i posen, som ordføreren jo ikke vil ramme, så rammer det her bare skævt. Og vi har jo en første, anden og tredje behandling af en årsag, så jeg håber, at vi kan få det her enten delt op eller pillet ud.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Det er bare, som om der ikke helt er forståelse for, at det her danske bankkontokrav altså sætter et benspænd ind. Så jeg vil egentlig bare bede ordføreren bekræfte, at det altså skaber problemer i forhold til at få udbetalt løn, hvis ikke man har det sundhedskort, som bankerne jo gerne vil se for at oprette en dansk bankkonto. Og det sundhedskort kommer med forsinkelse, fordi der er administration – muligvis flere måneders administration – forbundet med det. Det vil jeg bare høre om ordføreren vil bekræfte.

Hr. Marcus Knuth.

Det kan jeg nemlig med glæde, og det er jo nogle af de mange små bureaukratiske problemstillinger, der er, når man kommer hertil som udlænding for at bidrage, og vi vil jo gerne have, at udlændinge kommer hertil og bidrager. Så tak for det, og jeg er glad for, at vi ikke er det eneste parti, der ønsker at dele det her lovforslag.

Så kan vi sige tak til hr. Marcus Knuth og byde velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Nye Borgerlige deler sådan set den overordnede hensigt i det her lovforslag, nemlig at det både skal være enkelt og ubureaukratisk for danske virksomheder at få arbejdskraft til Danmark, og at vi skal gøre op med fusk og snyd, men vi synes ligesom flere andre ordførere, der har været på talerstolen i dag, at vi lander på den forkerte side af den linje, som gerne skulle være den rette balance mellem de to.

For os er det fuldstændig afgørende, når vi taler udlændingepolitik, at vi sikrer, at de udlændinge, som ikke skaber værdi for vores samfund, enten bliver ude eller, hvis de først er her, sendes ud hurtigst muligt. Omvendt er det også vigtigt for os, at de udlændinge, som skaber værdi for vores samfund, har gode muligheder for at være her, og at virksomheder, ægtefæller osv. har gode muligheder for at få udlændinge hertil, hvis det ellers er gode udlændinge, som skaber værdi for vores samfund, og her taler vi jo i høj grad om udlændinge, som skaber værdi for vores samfund.

Så er der nogle, som bliver groft udnyttet, og det skal vi gøre op med; det er vi helt enige i. Derfor bakker vi også op om den del, som handler om kontrol, men ligesom andre ordførere – jeg tror faktisk, at det her er et af de få tidspunkter, hvor Nye Borgerlige er enige med Radikale Venstre i udlændingepolitik; det er en historisk dag – mener vi også, at der kan være tale om unødvendigt bureaukrati for erhvervslivet, som jo ikke bare er, som jeg sagde tidligere, en lukket enhed, men de er jo os alle sammen. Det er enten arbejdsgivere, som vi er, eller lønmodtagere, som vi er, eller også er det dem, der bidrager til den vækst og velstand, der gør det muligt for de offentligt ansatte, folkepensionister, syge osv. at modtage en ydelse fra det offentlige. Erhvervslivet er ikke en fjende. Erhvervslivet er jo forudsætningen for vækst og velstand i Danmark, og derfor skal vi ikke skabe unødvendige forhindringer for, at erhvervslivet kan gøre det, og det mener vi det her lovforslag gør.

Hvis man kan få opbakning til og få flertal for at dele lovforslaget op, vil vi gerne stemme for den første del. Hvis man ikke kan det, er vi på hold med Konservative og siger, at hvis den del, som gør det unødvendigt bureaukratisk, kan pilles ud i udvalgsarbejdet, så vi er også med der. Kan ingen af delene lade sig gøre, kommer vi til at stemme imod forslaget, som det ligger her. Det er indstillingen fra Nye Borgerlige. Vi kommer til at tage endelig stilling til lovforslaget, afhængigt af hvordan udvalgets behandling falder ud.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Det er bare for sådan ligesom at prøve at forstå Nye Borgerlige en lille smule med hensyn til det her med, at der bliver skabt værdi. Så tænker jeg bare, at desto billigere en arbejdskraft de leverer – dem, som bliver rekrutteret fra tredjelande til Danmark – altså desto billigere de arbejder, desto mere kan virksomheder og erhvervslivet tjene på dem. Og derfor har man vel som et overklasseparti en interesse i, at de ikke får en alt for god løn; at der faktisk er mulighed for, at virksomheden og erhvervslivet kan tjene lidt bedre penge. Men det kan også være, at jeg tager fejl, altså at det ikke er der, Nye Borgerlige står.

Derfor vil jeg bare spørge, om Nye Borgerlige bakker op om, at vi skal have præciseret og skærpet den del, der handler om løndefinitionen? Så det håber jeg ordføreren kan gøre mig klogere på. Tak.

Fru Pernille Vermund.

Nu ved jeg ikke, hvordan man tænker som et overklasseparti. Det må være et parti som Enhedslisten, der primært har akademikere og byboere i deres bagland. Men i Nye Borgerlige tænker vi ikke bare værdi i kroner og øre. Der er værdi også menneskelig værdi; det er også et fællesskab, og det er også et arbejdsfællesskab.

Så for os er det helt afgørende, at vi kommer det her fusk til livs, at vi har rimelige, ordentlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark. Vi bakker hundrede procent op om den danske model, fordi den netop har været med til at sikre, at man har gode arbejdsvilkår i Danmark, og det er værdi for os. Så vi er ikke interesserede i, at man som udlænding skal kunne komme hertil og leve et liv, hvor man bliver groft udnyttet. Og vi er heller ikke interesserede i, at man skal kunne snyde eller fuske med de regler, der er i vores samfund.

Fru Victoria Velasquez.

Det er alligevel betryggende at høre. Grunden til, at jeg bliver i tvivl, er jo, at I tidligere har stemt imod nogle af de forslag, der har været, som netop skulle sikre anstændige løn- og ansættelsesvilkår.

Derfor vil jeg gerne bede ordføreren – for jeg syntes egentlig ikke, at der var et svar på det, jeg spurgte om – om helt præcist at svare på: Bakker I op om, at vi får præciseret og skærpet delen i forhold til lønindkomst, løn- og ansættelsesvilkår, eller vil I igen stemme imod det?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har sagt ret klart, at vi bakker op om den del, der handler om kontrol. Og det er jo også det, der ligger i det her: at selv om reglerne er, som de er, så bliver der stadig fusket. Det vidner jo om, at der er behov for, at vi kontrollerer bedre og mere effektivt.

Men når vi indimellem stemmer imod de forslag, der kommer her i Folketingssalen, om at blande sig i arbejdsmarkedet, så er det, fordi vi har stor respekt for den danske model. Vi har stor respekt for, at vi som politikere ikke skal blande os i lønvilkår, som normalt forhandles – i hvert fald i Danmark – mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Nu ved jeg ikke, hvad det er for lovforslag, fru Victoria Velasquez henviser til, men det er formentlig derfor, altså fordi vi har en kæmpe respekt for den danske model. Jeg er selv ud af en familie, hvor min far var fagforeningsmand. Så når politikere blander sig i arbejdsvilkår, stejler vi.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det er åbenbart bekendelsernes tid. Fru Pernille Vermund er fra en fagforeningsfamilie, og fru Victoria Velasquez et akademikerparti, eller hvad det var, det var. For en god ordens skyld vil jeg sige, at jeg kommer fra et radikalt hjem. Min far var radikal. Det var dengang, Larsen-Ledet var der, men det er jo fortid i Radikale. Det husmandsparti eksisterer ikke længere.

Jeg vil bare høre, hvad det reelt er for nogle punkter i det her forslag – bare for at forstå det helt – som Nye Borgerlige er imod. Jeg har på fornemmelsen, at det f.eks. er noget med bankkontoen, men kunne fru Pernille Vermund ikke lige ridse op, hvilke punkter i det her lovforslag fru Pernille Vermund helt nøjagtig mener det er galt med – bare for min forståelse?

Jo, det vil jeg rigtig gerne. Det er til dels spørgsmålet omkring bankkontoen, men jeg synes også, der er nogle spørgsmål, der rejser sig, omkring det her med medfølgende ægtefælle, som vi gerne vil have spurgt lidt ind til i udvalgsarbejdet. Noget af det, der bliver problematiseret i høringssvarene, er jo, at når man har store virksomheder i de dele af Danmark, hvor der ikke er ret mange virksomheder, i de små byer, kan det være svært at have en udlænding, som kommer til landet, og en medfølgende ægtefælle, som så ikke må arbejde i samme virksomhed. Der vil vi gerne være sikre på, at de store virksomheder, vi har i Danmark, som jo har ansættelse på overenskomstmæssige vilkår, ikke bliver ramt af det her. Og der kan man måske sige, at Marcus Knuth kunne have en del af løsningen på det: Kunne vi sikre, at dem, som enten er certificeret, eller som vi ved lever op til de vilkår, vi stiller, bliver undtaget fra det her?

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er helt fint. Jeg havde forstået, at det nok havde noget med bankkontoen at gøre. Det er jo så et diskussionsspørgsmål, hvornår man skal kunne få en bankkonto, og hvor hurtigt man skal kunne få en bankkonto, og det tempo kunne måske speedes lidt op. Det andet der med medfølgende ægtefælle var også det, jeg rejste spørgsmål til ministeren om, for det står meget uklart, hvad arbejdsforholdene er, hvad lønforholdene er, og hvad det egentlig er, de skal have. For de kommer ikke ind under beløbsordningen, de er bare med, og så kan de tage arbejde i et andet firma. Men hvad er det så for nogle regler, der gælder for dem? Det var jo det, som jeg bad ministeren om at komme med en forklaring på, altså hvad de er omfattet af. Så der er jeg sådan set enig med fru Pernille Vermund i, at der ligesom er et, hvad skal man sige, sort punkt – det står lidt uklart, hvad det er.

Fru Pernille Vermund.

Altså, det, som vi jo gerne skal sikre, er, at man kan komme hertil med en arbejdstilladelse, have sin ægtefælle og måske børn med, og at ægtefællen i den periode, man er her, kan vælge måske at gå hjemme og ikke have noget arbejde, eller, hvis man er i en lille by, at begge parter kan få job i samme virksomhed. Vi vil naturligvis ikke acceptere, at man fusker med tingene, som vi har set i de her situationer med de kinesiske kokke, men at vi finder balancen, hvor vi ikke rammer de forkerte, og hvor den skade, vi påfører de gode virksomheder, ikke kommer til at være større end det udbytte, vi får ved at ramme dem, som vi rent faktisk gerne vil ramme. Det er vores balance.

Vi siger tak til fru Pernille Vermund. Så skal jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for en god debat om lovforslaget. Når virksomheder i Danmark henter arbejdskraft til landet, skal det selvfølgelig foregå på ordentlige løn- og arbejdsvilkår svarende til det, som er normalt her i Danmark, fordi snyd underminerer arbejdsmarkedets fælles spilleregler, og det giver så selv, at det er uacceptabelt, og det er jeg også glad for at kunne høre der er bred opbakning omkring. Det er jo ikke fair over for alle de arbejdsgivere, som godt kan finde ud af at overholde reglerne, og de lønmodtagere, som passer deres arbejde, at der er nogen, der forsøger at snyde.

I slutningen af sidste år blev der bragt sager op i medierne med eksempler på udlændinge og på virksomheder, der snyder og omgår de regler, vi har i udlændingelovgivningen, f.eks. restaurationsbranchen, hvor der var mange, der arbejdede til en meget lav løn, eller ægtefæller, der arbejdede to for ens pris. Vi har siden styrket kontrollen, men eksemplerne tyder desværre på, at nogle vil gå langt for at snyde med reglerne. Derfor har vi brug for flere redskaber til at vurdere ansøgninger og gennemføre efterfølgende kontrol, for selv om der altså er gjort en del fra myndighedernes side inden for de nuværende regler, er der jo med de historier, vi har set, åbenlyst behov for mere.

Derfor foreslår regeringen med det her lovforslag en række indsatser, som skal styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft og de virksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. For det første foreslår vi, at udlændinge, der kommer til Danmark på en af erhvervsordningerne, skal have deres løn udbetalt på en dansk bankkonto, og at det kun er den løn, der udbetales til den konto, der kan regnes med, når det skal vurderes, om en ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil sige, at man ikke kan regne kost, logi, diæter, fri telefoni eller andre ydelser med. Det er et vigtigt element i kontrollen af, at de udenlandske arbejdstagere ikke på papiret bliver ansat til en løn, der ligner den, som danske arbejdstagere får, men i virkeligheden ender med at være langt billigere arbejdskraft, eller at en stor del af lønnen består af ydelser, som det er sværere at vurdere værdien af, og som presser lønniveauet for danske ansatte, der måske ikke normalt bliver betalt med den slags ydelser.

Derudover vil vi gøre det lettere at give afslag på en ansøgning om arbejdstilladelse, hvis der er en formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, eller at formålet er at skaffe udlændingen en opholdstilladelse, vedkommende ellers ikke ville kunne få. I dag kan der gives afslag på en ansøgning, hvis det efter en konkret og individuel vurdering findes, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen, ikke er reelt, eller hvis det konkret kan påvises, at der er tale om proforma. Vi har dog desværre set, at der på visse områder er en risiko for omgåelse af reglerne, hvor papirerne umiddelbart ser ud til at være i orden, men hvor udlændingen alligevel ikke har arbejdet i overensstemmelse med ansøgningen, og derfor foreslår vi, at der ikke længere stilles krav om, at der skal bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen, ikke er reelt, men at det er tilstrækkeligt, at der er en vis formodning om det. Det kunne f.eks. spille ind, hvis virksomheden tidligere har ansat udenlandsk arbejdskraft uden den fornødne tilladelse, eller hvis lønnen, som arbejdstageren har fået tilbudt, er f.eks. mere end 20 pct. over medianlønnen for den konkrete branche, men lige akkurat over beløbsgrænsen i beløbsordningen og det ikke er begrundet i arbejdstagerens særlige kvalifikationer. Så kan der ringe en klokke, og så kan beløbsordningen kun i helt særlige tilfælde bruges til stillinger, som normalt ikke er højtlønnede.

På samme måde vil vi indføre et formodningsafslag på praktikantområdet for at sikre, at ordningen bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke misbruges til social dumping eller til at opnå en lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked. Vi skal også forhindre, at underbetaling af ægtefæller hos samme arbejdsgiver kan være en del af en uformel ansættelsesaftale. Det skal ikke være muligt for en virksomhed at hente ægtepar hertil, som så arbejder to for ens pris, som der også har været nævnt eksempler på i f.eks. restaurationsbranchen, altså at det kun er den ene, der får løn, som arbejder ude i køkkenet, selv om begge faktisk arbejder for virksomheden – den anden måske i opvasken. Det er helt uacceptabelt på et dansk arbejdsmarked.

Derfor lægger vi nu op til, at ægtefæller eller andre medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk arbejdstager skal have en særskilt arbejdstilladelse med krav om, at de arbejder på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, hvis de vil arbejde for samme arbejdsgiver eller for en virksomhed med en tæt sammenhæng til hovedpersonens arbejdsgiver. En tæt sammenhæng kan f.eks. være, hvis der er tale om samme fysiske arbejdssted, eller hvis der er sammenfald i ejerkreds eller direktion for virksomhederne. Overtrædes det mere end én gang, kan hovedpersonens opholdstilladelse inddrages efter den nye regel, og de skal begge rejse ud af landet.

Lovforslaget indeholder også en hjemmel til, at styrelsen kan udføre selvstændige kontroller ude på arbejdspladserne for ved selvsyn at konstatere, om vilkårene for udenlandske arbejdstagere overholder betingelserne i deres arbejdstilladelse. Derudover vil vi give styrelsen hjemmel til at pålægge virksomheder at føre logbog over de ansattes arbejde og til at trække oplysninger om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik, og så vil vi placere kontrolattachéer på danske repræsentationer i udlandet, så kontrollen styrkes allerede i ansøgningsperioden. Vi sætter altså ind med nye konkrete regler, og vi giver styrelsen bedre mulighed for at udføre den nødvendige kontrol.

Jeg er klar over, at det her lovforslag selvfølgelig kan give diskussion omkring det ene og det andet element, og det har vi også hørt i dag. Nogle mener, at vi bør gå endnu længere i kampen mod social dumping, mens andre mener, at vi strammer skruen lige vel meget for danske virksomheder, der bare prøver at få deres daglige drift til at køre med den arbejdskraft, de nu engang har brug for.

Vi har en masse virksomheder, der hver dag bidrager til dansk økonomi og til den danske velfærd, ikke mindst i kraft af højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft, som de kan hente i udlandet, når den ikke i tilstrækkelig grad kan findes herhjemme, og jeg vil gerne understrege, at i langt de fleste tilfælde foregår det helt i overensstemmelse med reglerne. Men der er brodne kar imellem, der snyder, og som ikke vil følge de fælles spilleregler, og det er dem, som vi vil forsøge at stramme grebet om med det her lovforslag. Det synes jeg vi skylder arbejdsmarkedet, virksomhederne og lønmodtagerne, der overholder reglerne, og det her lovforslag handler netop om at skabe den rette balance mellem de to hensyn om på samme tid at sikre danske virksomheders mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og beskytte det danske arbejdsmarked mod social dumping.

Det er en øvelse at finde sådan en balance, og jeg synes også allerede, at det her op til førstebehandlingen har vist sig, at der kan være behov for at justere lovforslaget vedrørende kravet om en dansk bankkonto. Jeg er f.eks. blevet gjort opmærksom på, at landbrugspraktikanterne også bør være omfattet af kravet om en dansk bankkonto for at sikre, at praktikantordningen bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke misbruges. Det har jeg lyttet til, og jeg er sådan set enig. Jeg er derfor ved at se på, om et ændringsforslag kan stilles, så landbrugspraktikanter også bliver omfattet af kravet. Til gengæld er jeg også blevet gjort opmærksom på, at det kan udgøre en særlig barriere for f.eks. personer, der er i Danmark på positivlisten i en kortere periode, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Det kan f.eks. handle om nogle af de grupper, som jeg kan høre nogle af ordførerne her nævnte på talerstolen, altså at det i nogle tilfælde kan være et problem i forhold til f.eks. deres familie i hjemlandet, hvis ansættelsen formelt i en periode skal flyttes til Danmark.

Selv om jeg mener, at det er det helt rigtige udgangspunkt, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, skal vi heller ikke gøre det så besværligt, at den højtkvalificerede arbejdskraft, som danske virksomheder har et stort behov for, vælger Danmark fra, når der er tale om et kortere ophold. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om også at se på muligheden for et eventuelt ændringsforslag, som undtager højtkvalificeret og attraktiv arbejdskraft fra kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, hvis de er i Danmark i op til ½ år i stedet for de 3 måneder, der lægges op til i lovforslaget. Det vil i så fald kun gælde for den ordning, der hedder positivlisten, og ikke den nye faglærtepositivliste, men kun den gamle for folk med videregående uddannelser.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og vi er selvfølgelig som altid klar til at svare på spørgsmål.

Tak for det. Der er to, der har indtegnet sig, og den første er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Som jeg forstod det, så er den opblødning, ministeren kom med her, hvor man bevægede sig fra 3 til 6 måneder, i hvert fald som jeg forstod det, noget, som vi synes er positivt. Men det ændrer ikke på vores overordnede bekymring i forhold til det bureaukrati, der er, med kravet om bankkonto, som vi ikke føler er noget, der vil styrke skattekontrollen. Vil ministeren bakke os op i at dele lovforslaget?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at vi jo har haft krav om dansk bankkonto på beløbsordningen og på beløbssporet på fasttrackordningen i efterhånden nogle år, og det fungerer egentlig ganske udmærket. Nu udvider vi det så til alle erhvervsordningerne og med et ændringsforslag også til praktikantordningerne.

Det, jeg ser som en lille udfordring, er det, at der er nogle danske virksomheder, og vi har også været i dialog med nogle af dem, som har ansatte i rigtig mange lande overalt i verden, og som har et ønske om, at de kan komme til Danmark i nogle få måneder, 3-4 måneder måske, og være her og fortsat kunne få udbetalt løn i hjemlandet. Hvis det kan begrænses til folk med særlige kvalifikationer på positivlisten, tror jeg, vi kan gøre de virksomheder glade, uden at vi udhuler det, som er udgangspunktet i lovforslaget.

Til spørgsmålet om, om jeg er indstillet på at dele lovforslaget, som jeg også kan høre der er tanker om fra både Radikale, Venstre og Nye Borgerlige: Ja, selvfølgelig, hvis det kan skabe bredere opbakning til nogle dele af lovforslaget, synes jeg, at det vil være fornuftigt.

Ønsker hr. Marcus Knuth ordet? Nej. Så skal jeg give ordet til fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Og tak for et lovforslag, der på mange måder rammer hovedet på sømmet, og for samarbejdet generelt på det her område – og hurtigt arbejde til trods for orlov og den slags ting. Tak for det. Jeg tror faktisk, formodningsafslaget kan blive et af de mest effektive tiltag og sætte et værn op mod nogle af de mest grove misbrugere.

Jeg vil alligevel spørge ind til to andre dele, som jeg synes er meget vigtige.

Det ene er det her med løndefinitionen, altså om ministeren vil være åben for, at vi sikrer os, at vi ser på det samlede omkostningsniveau for de gældende overenskomster fra de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter for hele landet, altså, at vi faktisk får præciseret den del. Om det kommer til at blive i bemærkningerne eller i loven, er jeg åben over for. Det er den ene del, jeg vil høre om ministeren vil være åben for at kigge på.

Den anden del er i forhold til medfølgende ægtefælle. Kunne man lave noget, som måske var smartere end arbejdstilladelsen? Kunne vi sikre, at der også der er en skarp formulering i forhold til løndefinitionen?

Ministeren.

Tak for de venlige ord, vil jeg starte med at sige. Omkring lønnen vil jeg sige, at det er rigtigt, som jeg også hørte ordføreren nævne tidligere i debatten, at man i godskørselsloven henviser til en specifik overenskomst. Det, som er udfordringen på udlændingeområdet, er, at folk i princippet kan få hvilket som helst job i Danmark, og så er det et trecifret antal overenskomster, som styrelsen så vil skulle vurdere, altså hvad den mest repræsentative overenskomst er til det her specifikke stykke arbejde, som der nu skal skrives en opholdstilladelse til. Det tror jeg bliver unødigt bureaukratisk, særlig fordi jeg egentlig har en opfattelse af, at den eksisterende model fungerer udmærket, nemlig at styrelsen kigger på, om vi har haft lignende sager tidligere, som vi kan læne os op ad, og hvis ikke vi har, kan vi spørge det, der hedder De Regionale Arbejdsmarkedsråd, hvor både fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne er, og så kan vi høre dem, hvad de vil vurdere er det normale lønniveau. Jeg har egentlig en opfattelse af, at det fungerer ganske udmærket.

Så er der det med den medfølgende ægtefælle, som jeg ikke nåede, men det kunne jeg måske så i et opfølgende spørgsmål svare på.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Noget af det, der kan være problemet, er, at vi alene nu ser – det er så konkret på chaufførområdet – at corona har gjort, at der er nogle problemer i forhold til indkomstgrupper og den indkomst, som forskellige fag kommer til at få. Så det er også en eller anden måde at prøve at lave en sikring af det på, hvor man kigger et sted hen, som har et rimeligt løn- og ansættelsesniveau, og så sætter man det derefter. Jeg synes, det er vigtigt, at man lander i en god balance, så det ikke kommer til at blive bureaukratisk, men at vi omvendt får ramt det rigtigt, sådan at det ikke kommer til indirekte at være social dumping. Jeg tror, det kunne være et af de bedste værn, hvis vi var skarpe på løndefinitionen.

Det samme gør sig gældende i forhold til medfølgende ægtefælle, altså at man kan være fleksibel, i forhold til hvor mange timer og alt sådan noget vedkommende arbejder, men at man så er skarp på løndefinitionen. Ministeren behøver ikke at komme med en sort-hvid formulering nu, men bare tilkendegive, om ministeren er åben for at se på det.

Ministeren.

Så skal jeg forsøge at undgå at komme med en sort-hvid formulering, men bare ridse nogle af principperne op for det. Hvis jeg selv skulle arbejde i udlandet, ville det betyde noget for mig, at jeg kunne få min ægtefælle med. Sådan må udlændinge også have det, når de kommer til Danmark. I dag er reglerne så, at hvis den ene part, f.eks. kvinden, har fået et job i Danmark, der lever op til beløbsordningen, kan hun få manden med, og manden får en arbejdstilladelse. Der er egentlig ikke knyttet nogen særlig skrappe regler til hans arbejdstilladelse, og når vi behandler hans opholds- og arbejdstilladelse, er den under kategorien »medfølgende«. Der er ikke nogen specifikke krav til hans arbejde.

Hvis der skal være specifikke krav til hans arbejde, f.eks. om løn- og ansættelsesvilkår, skal de kunne behandles, når han kommer ind. Det er det, der giver udfordringerne med nogle af de ønsker, jeg kan høre der er fra Enhedslistens side. Jeg har forsøgt at svare på noget af det på skrift, men jeg uddyber det meget gerne, også mundtligt, for det er lidt kringlet, og jeg skulle også lige selv omkring det et par gange, før det rigtig gav mening for mig selv.

Tak siger vi til ministeren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig på dette dagsordenspunkt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)