Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 181:

Forslag til folketingsbeslutning om et loft over ikkevestlig indvandring.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden. Med beslutningsforslaget B 181 foreslår Dansk Folkeparti, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at få vedtaget et loft over den ikkevestlige indvandring. I begrundelsen for forslaget kan man bl.a. læse, at Socialdemokratiets udlændingepolitiske udspil »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark« fra februar 2018 efter forslagsstillernes opfattelse indeholder gode intentioner, og det gælder – må man forstå – også Socialdemokratiets udspil om et loft over den ikkevestlige indvandring, og det er da selvfølgelig klart, at det glæder mig, at vi er enige om det.

Helt generelt vil jeg sige, at det er vigtigt for regeringen at holde styr på tilstrømningen af indvandrere til Danmark. Derfor viderefører vi også den stramme udlændingepolitik, som et flertal i befolkningen bakker op om, og som Folketinget i efterhånden en årrække også har været, jeg vil ikke sige enige om, men som der i hvert fald har været et stort flertal bag, og vi forsøger også løbende at gøre mere for at holde antallet nede.

For tiden har vi de laveste asyltal i mands minde, og samtidig bruger vi flere penge på at hjælpe folk tættere på konflikterne, og alt det er godt. Jeg mener, det er godt for det danske samfund, og det er også godt for verdens flygtninge, som får mere hjælp af Danmark på den måde, og der er også mere på vej.

Vi har i slutningen af marts fremsat et forslag til en ny hjemrejselov, som vi netop har førstebehandlet, regeringen forventer meget snart at fremsætte et lovforslag, der skal give mulighed for at overføre asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og så er vi i forlængelse af de senere års skærpelser af udvisningsreglerne, som vi har støttet, ved at se på, om der er rum for yderligere skærpelser på udvisningsområdet.

Jeg kan i bemærkningerne til det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, også læse mig frem til, at forslagsstillerne åbenbart føler, at der er behov for at give regeringen, og nu citerer jeg – et kærligt skub i den rigtige retning. Min holdning er normal den, at et kærligt skub skal tages imod i den ånd, det er givet, men som de eksempler, jeg netop har fortalt om, viser, så er regeringen sådan set allerede i fuld fart på vej fremad med at gennemføre en udlændingepolitik, der sikrer kontrol med tilstrømningen.

Men hvis jeg nu skal gå et stik dybere, ligger der bag ved den stramme udlændingepolitik et ønske om at styrke sammenhængskraften i Danmark, fordi vores kapacitet til at tage imod nye indvandrere afhænger af, at vores integrationsindsats kan følge med, og det er netop baggrunden for, at der i Socialdemokratiets udlændingeudspil fra før valget indgår et forslag om at indføre et vejledende loft over den ikkevestlige indvandring, og jeg kan garantere, at det også stadig er en prioritet for regeringen at få fastlagt sådan et loft.

Uden at gå nærmere ind i de regeringsinterne processer kan jeg sige så meget, at vi er i den afsluttende fase af regeringens overvejelser om, hvordan det konkret skal udformes, herunder – og det er også vigtigt for os – sammenhængen til de kommende økonomiforhandlinger med Kommunernes Landsforening. Så jeg kan også berolige forslagsstillerne med, at det bestemt er min plan, at regeringens initiativ hverken ligger halve eller hele år ude i fremtiden.

I forhold til beslutningsforslaget lægges der så konkret op til, at Folketinget skal pålægge regeringen at få vedtaget et loft inden udgangen af den her folketingssamling, og i den forbindelse kan jeg sige, at vores vurdering er, at der ikke er behov for lovgivning for at indføre et vejledende indvandringsloft, og derfor kan vi heller ikke støtte et forslag, der pålægger regeringen at udarbejde sådan en lov.

Men som nævnt forventer jeg at fremlægge regeringens model i den nærmeste fremtid, så jeg vil kvittere for intentionen bag det kærlige skub, som er formålet med beslutningsforslaget, men også slå fast, at det i realiteten ikke er nødvendigt. Vi er på vej, og med de ord kan jeg sige, at vi fra regeringens side ikke kan støtte forslaget.

Tak til ministeren for talen. Der er et par korte bemærkninger, og først vil jeg gerne give ordet til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren. Kan ministeren ikke se det fuldstændig okkulte i, at ministeren og Socialdemokratiet går til valg på et løfte om et loft over ikkevestlig indvandring, og at Socialdemokratiet, når det så er sådan, at præcis det samme forslag kommer i Folketingssalen, så siger, at det kan de ikke stemme for? Og i mellemtiden har Socialdemokratiet mig bekendt rent faktisk ikke rigtig gjort noget for at indføre det her. Vi Konservative har jo netop i forhandlingerne om statsborgerskab foreslået et loft over, hvor mange danske pas der kan tildeles ansøgere, der ikke kommer fra EU og Norden, og det har ministeren indtil videre ikke imødekommet.

Men når nu det var sådan, at Socialdemokratiet selv gik til valg på et loft over ikkevestlig indvandring, kan ministeren så i det mindste ikke imødekomme os Konservative i, at vi sætter et loft over, hvor mange danske statsborgerskaber vi tildeler til folk, der ikke kommer fra Norden og EU?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, at forhandlingerne om nye regler for statsborgerskab vil jeg gerne holde i forhandlingslokalet. Vi er dybt optaget af at gennemføre de ting, som vi er gået til valg på. Vi gik til valg på, at man skulle kunne frakende statsborgerskaber for flere, og vi har allerede fremsat det første lovforslag, der handlede om fremmedkrigere, og der er blevet frataget statsborgerskaber fra fremmedkrigere. Vi gik også til valg på, at man skulle indføre et forbud mod antidemokratiske donationer til f.eks. moskéer i Danmark, og det har vi også fået gennemført. Vi er også gået til valg på at fordoble bøderne for folk, der havde illegal arbejdskraft, og det er også gennemført, endda med et enigt Folketing. Jeg vil sige, at vi har gennemført mange af de ting, som vi er gået til valg på.

Der er også noget af det, som vi er gået til valg på, som ikke er gennemført endnu, f.eks. et vejledende loft over ikkevestlig indvandring, og det skal gennemføres, og det vil vi fremlægge, og som jeg også sagde i min tale, kommer det hverken til at tage halve eller hele år. Men det vil ikke kræve lovgivning, og derfor synes jeg ikke, det er barokt, at vi siger nej til det her beslutningsforslag, som jo netop kræver, at regeringen også i den her folketingssamling fremsætter et lovforslag. Det er ikke lige der, vi er.

Tak for det. Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Jeg vil bare ganske kort opfølgende spørge: Hvis ministeren siger, at det ikke tager halve eller hele år, hvorfor så ikke stemme for det her?

Ministeren.

Men for os er der også en sammenhæng til de økonomiforhandlinger, som finansministeren hvert år gennemfører med Kommunernes Landsforening.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Der står i det udspil, som Socialdemokratiet kom med i 2018, at – citat – »Folketinget fastsætter et politisk loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge, der hvert år kan komme til Danmark«.

Det står her, og jeg går ud fra, at ministeren kan genkende sin formand. Vi har så fremsat et beslutningsforslag, hvor det hedder, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at få vedtaget et loft over, hvor mange ikkevestlige udlændinge Danmark kan tage imod. Det er en til en det, der står i Socialdemokratiets udspil. Der står her ikke noget om, at det skal være i lovsform. Altså, for min skyld kan ministeren fuldstændig selv vælge, i hvilken form han vil få vedtaget loftet, bare det bliver vedtaget, både fordi det er en udmærket idé, men også fordi han har lovet det til sine vælgere.

Så jeg vil gerne give ministeren lejlighed til at finde på en lidt bedre forklaring på, hvorfor han ikke kan stemme for det her forslag, som en til en er en gentagelse af det, han gik til valg på i 2018 som socialdemokrat.

Værsgo til ministeren.

Nu var det måske en lidt selektiv oplæsning af vores udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk«, for i det udspil fremgår det også ret tydeligt, at det er knyttet til, at vi får flyttet asylsagsbehandlingen uden for Europas grænser, før man kan fastsætte et egentligt loft. Indtil da vil det være et vejledende loft.

Så der er ligesom to tempi i det her, og i første omgang handler det om at få etableret et vejledende loft, og der er en dialog med Kommunernes Landsforening en del af processen, og det er jeg også nødt til at have en eller anden form for respekt for, både hvis jeg skal være ærlig over for det, som vi er gået til valg på, men også hvis det skal fungere i virkeligheden.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt.

Jo, men har vi så fået det som en rettesnor? Jeg har ikke bemærket, at der er kommet nogen rettesnor. Men det er jo det, der står i Socialdemokratiets udspil her med fru Mette Frederiksen på forsiden. Det er rigtigt, at man gerne vil have et modtagecenter uden for Europa, og så står der – citat: »Indtil det er på plads, vil loftet fungere som en rettesnor«. Hvor er snoren?

Ministeren.

Den er der ikke endnu, men den kommer, og det kommer hverken til at tage halve eller hele år. Men som jeg sagde i min tale, er vi i afslutningen af nogle regeringsinterne processer, og jeg kan løfte så meget af sløret og sige, at det også forudsætter en dialog med Kommunernes Landsforening, og derfor er vi endnu ikke der, hvor der er en rettesnor. Men der kommer en rettesnor.

Tak for det. Den næste, der skal have en kort bemærkning, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Ja, nu bliver det godt nok noget sniksnak. Altså, man har siddet ved magten i knap 2 år, og så vil man stå her fra talerstolen og sige til Folketinget: Ja, vi er i gang, og vi er i gang. Nej, hvis man er gået til valg på det, og hvis det var vigtigt, så havde man jo sat det forrest som noget, man gerne vil indføre. Der er jo ikke en lang lovproces med hensyn til det her; det er bare at fremsætte et beslutningsforslag. Og så tror jeg faktisk, at der ville være et flertal i Folketingssalen for, at man kunne få stemt det ret hurtigt igennem. Men det er jo ikke kommet fra regeringen, og nu siger man så det her med, at der lige skal et udrejsecenter til i udlandet, før man vil gå den her vej.

Så må jeg bare spørge ministeren: Hvis det nu ikke lykkes at få lavet sådan et udrejsecenter, betyder det så, at man fuldstændig fraviger det her, og at der så aldrig nogen sinde skal være et loft over det?

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at det fremgår rimelig tydeligt af »Retfærdig og realistisk« – det program, som vi gik til valg på – at et egentligt loft først kan etableres, hvis der også etableres et modtagecenter. Derfor er vi nødt til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, altså først et modtagecenter og så et egentligt loft. Men indtil da vil loftet, som hr. Morten Messerschmidt også læste op, fungere som en rettesnor. Og er det vigtigt? Ja, vi synes, det er vigtigt. Men vi kan ikke sætte alting i gang på samme tid.

Da der f.eks. udbrød usikkerhed omkring nogle af lejrene i Syrien, hvor der også var fremmedkrigere, var der lige pludselig noget andet, der rykkede absolut op øverst på agendaen, og det var derfor, vi fik hastebehandlet et lovforslag om fratagelse af statsborgerskab hos fremmedkrigere, og det blev i den grad rykket frem.

Alting til sin tid, men vi skal nok nå det, og det her er absolut noget af det, som jeg glæder mig til at præsentere, og som ikke kommer til at tage lang tid. Men vi er altså ikke helt i mål endnu, bl.a. fordi det også forudsætter en dialog med Kommunernes Landsforening.

Lars Boje Mathiesen.

Ja, en dialog med kommunerne er vel, at regeringen og Folketinget siger, at loftet i Danmark bliver på maks. så og så mange, og så må kommunerne jo indrette sig efter det. Altså, det er vel den omvendte verden, at det er kommunerne derude, der skal bestemme og sige, at næh, de vil det gerne sådan, og at vi herinde i Folketinget så indretter lovgivningen og sætter loftet efter, hvad kommunerne vil.

Så kunne ministeren ikke komme lidt nærmere ind på, hvem det er, der bestemmer det her loft? Er det regeringen og Folketinget, eller er det kommunerne, der skal bestemme, hvad loftet skal være?

Værsgo til ministeren.

Den konkrete udformning af loftet og også hvad der har ligget til grund for fastsættelsen af det, skal jeg nok fortælle om, når vi er klar til at præsentere det, men det er vi ikke endnu.

Vi er for det første gået til valg på, at det er ikkevestlige indvandrere, men noget af det, jeg i stigende grad er begyndt at interessere mig for, er, at det er en kategori, der omfatter mange forskellige typer af indvandrere, hvoraf halvdelen af dem faktisk kommer fra lande, hvor vi historisk set ikke har så store integrationsudfordringer. Så måske skal målgruppen snævres lidt ind til at være det, jeg kalder MENAPT-lande, altså sådan fra Mellemøsten og i det område, og der er en masse af de detaljer, jeg godt kunne tænke mig at få på plads, så den sidder i skabet, lige når jeg siger det, og jeg ikke sådan lige sløser med det her fra talerstolen.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger – og så skal vi lige have sprittet af.

Så skal vi sige velkommen til ministerens partifælle. Værsgo til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at vedtage et loft over den ikkevestlige indvandring til Danmark inden udgangen af denne folketingssamling.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal være en stram kontrol med tilstrømningen fra Stormellemøsten. Ukontrolleret tilstrømning fra denne del af verden har gennem tiden skabt store problemer, problemer som vi kæmper med den dag i dag: Parallelsamfund, arbejdsløshed, kriminalitet, asocial adfærd; værdier, som står i diametral modsætning til vores værdier. Det er problemer, som vi vil kæmpe med i mange år frem, og de vil kun blive større, hvis vi ikke handler.

Derfor præsenterede vi et omfattende udlændingeudspil i 2018, som forslagsstillerne også refererer venligt til i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Her foreslår vi at indføre et loft over den ikkevestlige indvandring til Danmark, ligesom vi foreslår at rykke asylsagsbehandlingen uden for Europa.

Disse tiltag skal bremse tilstrømningen til Danmark, så vi kan tage hånd om integrationsproblemerne herhjemme. Embedsværket er i gang med at udarbejde en model for vores forslag om et loft over den ikkevestlige indvandring, og da der allerede er sat et arbejde i gang med at udarbejde en sådan model, så støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Tak til hr. Rasmus Stoklund for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kan hr. Rasmus Stoklund ikke godt forstå, at det for folk uden for den her sal virker paradoksalt, at når man fremsætter et forslag med den eksakte formulering, som hr. Rasmus Stoklunds parti gik til valg på, i det her program, så agter hr. Rasmus Stoklund at stemme nej? Nu blev integrationsministeren reddet af, at jeg kun kunne stille to spørgsmål. For det var en virkelig dårlig forklaring, ministeren kom med. Han sagde, at vi ville gøre det i en lovform. Det passer jo ikke. Forslaget siger ikke noget om, hvordan man implementerer Socialdemokratiets løfte om et loft over ikkevestlig indvandring.

Så derfor synes jeg jo, at hr. Stoklund skal have chancen for at komme med en bedre forklaring end den, ministeren ikke kom med.

Værsgo.

Tak, og først vil jeg referere fra bemærkningerne i forslaget, hvor man jo skriver, at det kræver mere end vinduesstaffage og paroler at sætte en ny kurs, det kræver handling, en villighed til at gå den vej, man prædiker.

Det er nemlig fuldstændig rigtigt, og det er så også den handling, vi har arbejdet målrettet på, siden vi overtog regeringsmagten. Etableringen af et modtagecenter er den vigtigste forudsætning for, at det her loft kan blive en succes. Modtagecenteret er der forhandlinger om med en række lande, og forhåbentlig kommer vi i mål med det. Og den dag, vi er i mål med det, har vi også bedre muligheder for at indføre det her loft, som der i forvejen arbejdes på, og som der er et sideløbende spor på, som ministeren også redegjorde fint for.

Derfor synes jeg jo egentlig, at det mest pudsige og underlige er, at når man taler så varmt om vores forslag i bemærkningerne til beslutningsforslaget, så vil man ikke også støtte helhjertet op om den lovgivning, der er nødvendig for at modtagecenteret kan komme på plads. Altså, hvorfor bakker Dansk Folkeparti så ikke op om det? Det var ikke et spørgsmål – for det må jeg ikke.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det vil jeg gerne besvare, fordi det ved hr. Rasmus Stoklund udmærket godt, fordi det forslag, man har fremsat, er jo ikke det forslag, man har lovet danskerne. Og jeg kan love hr. Rasmus Stoklund og ministeren, hvis han hører efter, for, at hvis der er en ting, vi i Dansk Folkeparti er optaget er, er det at holde Socialdemokratiet op på det hamskifte, man har forsøgt at foregøgle vælgerne man har gennemført, men som i virkeligheden ikke passer.

Det der med, at man har lovet i sit udspil fra 2018 at gennemføre det her, under forudsætning af at der kommer et udrejsecenter i et tredje land, er jo rigtigt, men det er jo ikke hele sandheden, for man skriver jo, at det skal gælde allerede nu, bare som en rettesnor. Ministeren var ikke i stand til at redegøre for, hvor den snor er henne – det kan være, at han har fået viklet sig så voldsomt ind i den, at han ikke kan huske det længere – men så synes jeg måske ordføreren kunne gøre det.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes da, ministeren svarede, at der er et arbejde i gang nu med at udarbejde en model, og at der er et samarbejde med bl.a. også KL om, hvordan den så endelig skal udformes, men at det jo i øvrigt hænger sammen med vores plan og mål om at etablere et modtagecenter i et tredje land. Og der vil jeg da svare ja til det, hr. Morten Messerschmidt indledte med at sige, for det passer skam. Det er fuldstændig det mål, vi arbejder efter, som også er fremlagt i »Retfærdig og Realistisk« i forhold til at etablere et modtagecenter.

Tak for det. Den næste, jeg vil give en kort bemærkning, er hr. Marcus Knuth fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu siger ministeren, at årsagen til, at Socialdemokratiet stemmer imod det her, er, at det vil blive indført inden for det næste halve til hele år, hvorimod der i beslutningsforslaget her står inden udgangen af indeværende folketingssamling. Så hvis nu vi laver et ændringsforslag, og det tror jeg godt man kan lave til beslutningsforslag, hvor vi ændrer ordlyden fra inden udgangen af indeværende folketingssamling til den ordlyd, ministeren brugte, som er inden for et halvt eller et helt år, vil Socialdemokratiet så støtte det?

Hr. Rasmus Stoklund.

Næh, det kan jeg ikke forestille mig. Altså, jeg tror godt jeg forstår, hvad det her drejer sig om. Man har siddet og bladret i vores unægtelig spændende udlændingeudspil med mange gode idéer, og så har man tænkt, hvordan man kan være med til at få æren for nogen af de idéer, og man fremsætter en lang række beslutningsforslag, der så handler om de her forskellige idéer. Det forstår jeg godt, men det behøver man så slet ikke, for man kan jo bare bakke om dem løbende, når der fremsættes lovgivning.

F.eks. har vi jo for nylig haft lidt debat om det her lovforslag, der skal gøre dansk jura og dansk lovgivning klar til at kunne håndtere et modtagecenter, altså om de ændringer i udlændingeloven, der skal til for det. Og det er jo så et godt sted, hvor man kan starte med at bakke op, hvis man reelt bakker op om de foreslag, der er i »Retfærdig og Realistisk«.

Marcus Knuth.

Det er jo helt paradoksalt, for det er jo ikke bare en enkelt ordlyd i Socialdemokratiets udspil, som Dansk Folkeparti har taget. Nu kommer der jo tre beslutningsforslag i træk, som vi bakker op om, og som indeholder hovedemner i Socialdemokratiets valgprogram, som overhovedet ikke er blevet indfriet. Havde hr. Rasmus Stoklund, da han blev udlændingeordfører, forventet, at han skulle stå og forklare igen og igen, hvorfor Socialdemokratiet stemmer imod det valgprogram, Socialdemokratiet gik til valg på?

Ordføreren.

Det sidste havde jeg ikke tid til at gøre mig store tanker om. Jeg havde slet ikke regner med, at jeg skulle arbejde med udlændingepolitik, så jeg fik travlt nok med at prøve at sætte mig ind i det. Men jeg ville bedre kunne forstå kritikken, hvis det var sådan, at vi ikke i arbejdede med at prøve at realisere de her ambitioner. Hvis det ikke var, fordi vi var i gang, ville jeg godt kunne forstå det, og så ville jeg også godt kunne forstå, at man så skrev en masse af vores gode idéer af og prøvede at fremsætte dem som beslutningsforslag.

Men nu er vi jo i gang, og da det er nogle lidt komplicerede forslag, og da det ligesom Rom ikke er noget, man bare sådan lige bygger på en dag, så må man jo væbne sig med lidt tålmodighed.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Det, det handler om, er jo, at danskerne desværre har oplevet en lang historik, i forhold til at politikerne herinde i Folketinget siger et om udlændingepolitikken, men gør noget andet – eller slet ikke gør noget. Det er jo det, man taler ind i, og det er den bekymring, der er, om vi nu er ude i det samme, hvor partierne inden valget siger, at de vil gøre noget, men efter valget sker det bare ikke. Det bliver en syltekrukke, og så trækker man det, og så kan man gå til valg på det næste gang igen. Så det er jo den bekymring, der er.

Når jeg kigger på det, kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt til det der loft, som man så vil indføre med det her center i udlandet. Skal det forstås på den måde, at man vil tillade x antal mennesker fra det center at komme ind i Danmark, og resten skal så blive i centeret, eller kan de slet ikke få opholdstilladelse, eller hvad tænker Socialdemokratiet om det?

Ordføreren.

To ting. Først kan jeg berolige hr. Lars Boje Mathiesen med, at vi skam arbejder målrettet på at realisere de forslag, der er i det her udspil fra før valget. Så der behøver han slet ikke være bekymret. Så til den anden del omkring et modtagecenter. Idéen med modtagecenteret er jo kort sagt, at man kommer til Kastrup Lufthavn, søger asyl i Danmark, bliver screenet, bliver sat på et nyt fly og fløjet hen til modtagecenteret. Og så bor man dér, mens man ikke kan være i sit hjemland.

Men idéen er ikke, at der er nogle af dem, der sidder i det her modtagecenter, der så skal rejse tilbage til Danmark med et tredje fly. Så nej, det er ikke meningen.

Lars Boje Mathiesen.

Når vi undrer os over det, er det jo, fordi at selv om Socialdemokratiet gik til valg på at videreføre den politik, som den tidligere regering havde ført på udlændingeområdet, selv om den ikke var særlig stram, så er det, der reelt set er sket de sidste 2 år, at der er kommet en række lempelser, f.eks. hvor man har givet flere penge til børnefamilier fra ikkevestlige lande. Så det er jo derfor, vi har den her bekymring. Vi kan se, at der begynder at være en track record, hvor man ikke leverer på de her ting.

Nu er det jo et simpelt forslag om, at, okay, der skal være en rettesnor, indtil man kan det. Det kunne man vedtage ganske hurtigt. Man kunne fremsætte et beslutningsforslag om det, og så ville det sandsynligvis blive vedtaget. Det er derfor, vi er utilfredse med, at der ikke sker noget.

Ordføreren. Værsgo.

Det var ikke helt klart for mig, hvad spørgsmålet var. Men det her med, at der er sket en lang række lempelser, mener jeg er faktuelt forkert. Der er reglerne for familiesammenføring, reglerne for opholdstilladelse, reglerne for statsborgerskab – de sidste er ovenikøbet ved at blive strammet op nu. Der er sket forskellige opstramninger andre steder. Vi har gjort det muligt administrativt at fratage statsborgerskab fra fremmedkrigere. Der har været en lang række markante opstramninger. Det er jo pudsigt, for på den ene side hører man hele tiden en masse kritik om, at vi har horn i panden og ikke respekterer retsstaten, og jeg ved ikke hvad, og på den anden side fremstilles det, som om vi lemper udlændingepolitikken.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Mens hr. Rasmus Stoklund gør det, skal vi sige velkommen til hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre deler vi forslagsstillernes undren over, at regeringen siger et og gør noget andet. Jeg har personligt mange gange læst »Retfærdig og Realistisk«, og heri er der jo mange ting, der ikke er blevet realiseret endnu. Der er meget deri, som virker retfærdigt, men det er ikke blevet udført, fordi det måske ikke var så realistisk alligevel.

En af de ting var ønsket om et loft over, hvor mange ikkevestlige udlændinge der måtte komme til Danmark hvert år. Det er et loft, der skal fastsættes fra år til år i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi og efter indspil fra kommunerne om, hvor mange de hver især kan integrere, hvis indsatsen skal følge med. Det lyder jo både retfærdigt og, synes jeg, egentlig også ret realistisk at tænke i de baner.

Hvis det er så realistisk, hvorfor har regeringen så ikke indført det endnu? Jeg er med på, at det i første omgang skal være som en vejledende instans og først senere et fast loft, men det ville være rart at få at vide, hvad regeringen egentlig tænker om, hvilket antal det er, man ude i kommunerne kan integrere. Jeg tror, man vil blive overrasket over, at det mange steder vil være lavere, end vi forestiller os.

Man har nu to gange forhandlet kommunernes økonomi, uden at man har indført et loft. Regeringen har ikke fremsat forslag herom i Folketingssalen, og regeringen har ikke handlet på det. Det er jo ved at være sådan lidt kendetegnende for nogle af de mange gode tanker, der står i »Retfærdig og Realistisk«.

Vi har nu også i 2 år ventet på at se, om regeringens modtagecenter uden for EU bliver til noget. Det lader også vente på sig. Og nu forstår jeg så, at det hele bliver viklet ind i sådan en kabale, hvor der er noget, der først skal løsnes op, før man i det hele taget kan få noget af det gennemført. Og så går det jo på en eller anden kafkask vis magisk op med, at der så ikke kan ske noget overhovedet. Man kunne med en vis ret påstå, at regeringen her nok holder lidt vel mange forslag op for vælgerne uden egentlig at have et ønske om at reagere på dem. Måske har regeringen svært ved at få sin politik igennem, fordi den er udpeget af Radikale og Enhedslisten. Jeg ved ikke, hvad der er baggrunden for det.

I Venstre har vi det sådan, at hvorvidt vi støtter et sådant loft, kommer an på, hvordan modellen bliver skruet sammen, og hvorvidt modellen er forenelig med danske forhold og dansk lovgivning osv. Men vi mener dog, at regeringen bør fremlægge sin egen politik, hvis den mener sin egen politik. Og i det omfang støtter vi selvfølgelig intentionerne i det her forslag.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Nu havde jeg trykket mig ind, inden ordføreren nåede de sidste to linjer i sin sætning. Det, jeg ville have spurgt ind til, var, om Venstre ville støtte et beslutningsforslag om at indføre sådan et loft. Og så sagde ordføreren ganske sigende, at det kommer an på, hvordan det så bliver indrettet. Det er forståeligt nok.

Men kunne ordføreren afsløre nogle tanker om, hvordan Venstre ville ønske, at sådan et system skulle indføres og indrettes, for at man ville kunne stemme for det?

Hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Nej, jeg kommer ikke til at udfolde fra talerstolen her, hvordan vi ser det praktisk udført, for der er jo nogle problemer med at lave de regler, og forudsætter nogle juridiske indsigter, som jeg ikke har. Så det vil jeg nødig gøre herfra.

Men altså, hvis der er en model, som regeringen vil fremlægge, så kommer vi da til at se meget positivt på den. Vi vil da gerne have, at der er en form for hånd i hanke med, hvor mange mennesker der bliver budt ud til kommunerne, og at det følger med, hvor mange man kan integrere derude. Vi synes, det virker meget, meget logisk, at de to ting følges ad.

Så er der en anden bemærkning. Værsgo.

Tak. Når jeg spørger, er det jo, fordi vi i Nye Borgerlige ville ønske, at Venstre havde opfundet sådan en model i 2015, hvor man bare lod dørene stå åbne og folk indvandrede og nu har været her i mange år. Og hvis man nu havde haft et loft dengang, ville vi jo have haft langt færre problemer, end vi står med. Vi ville have et lavere antal voldtægter, et lavere antal tilfælde af vold, og der ville være en lang række andre områder, og det ville have gjort Danmark til et bedre land. Derfor undrer jeg mig over det.

Så spørger jeg, om Venstre ikke har gjort sig nogle tanker, og så siger man, at det vil man ikke rigtig komme ind på nu. Men det haster jo. For alt for længe har danskerne jo måttet leve med en alt for stor forfejlet ikkevestlig indvandring i Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Men nu har vi ikke regeringsmagten, og det er ikke vores opgave at fremlægge Socialdemokratiets lovprogram for Folketinget. Men vi vil gerne opfordre til, at man gør det i regeringen, for vi synes, at der er gode tanker i det her, og derfor vil vi gerne se de modeller. Det synes jeg er den rette måde at gøre det på, altså at vi lader Socialdemokratiet om at fremlægge sin egen politik. Så vil vi gerne være med til at være fødselshjælper, så den kan blive gennemført, når nu de ikke selv kan finde ud af det. Og Dansk Folkeparti må fremsætte det som forslag, og så hjælper vi gerne til videre i den proces.

Den næste er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Jeg forstår fuldstændig hr. Fugledes bekymringer, men vi ved jo, hvad det er for en model, i hvert fald delvis, som regeringen agter at fremlægge. For vi har jo lovforslaget vedrørende udsendelse til tredjeland. Og det, der jo er interessant, er, at man kobler det her løfte om et loft på maks. 1.000 ikkevestlige indvandrere, eller i hvert fald et loft, op på, at man skal have det her udrejsecenter.

I det lovforslag, som regeringen har sendt i høring, er der jo en undtagelse, som er endnu bredere end de motorveje, som flygtningene vandrede op ad i 2015, nemlig § 29, stk. 2. Hvis det viser sig, at regeringen med den her model får sit udrejsecenter, og at der så vil være flere end loftet, som vil falde ind under § 29, stk. 2, altså undtagelsesbestemmelsen, vil Venstre så alligevel være med på at håndhæve et loft?

Ordføreren.

I bund og grund synes jeg, det er vigtigt, at vi laver nogle kriterier for, hvordan man kan få asyl i Danmark, der gør, at vi den vej igennem holder antallet lavt. For jeg er ikke sikker på, at et loft kan holde til et juridisk eftersyn. Derfor tror jeg, at man lover noget, som man ikke kan overholde i praksis. Men hvis man kan finde en vej til, at man kan lave et loft, der i praksis virker, så vil jeg selvfølgelig tage imod sådan et forslag og se nøje på det. Men der er mange problemer med det.

Vi kiggede jo selv i sin tid på det. De har kigget på det i Tyskland. Mange har leget med tanken om at lave et loft for så at finde ud af, at det er nemt at skrive i et politisk program, men meget sværere at gøre til realisme – for at bruge det ord.

Hr. Morten Messerschmidt.

Skal del forstås sådan, at hr. Fuglede kan forestille sig, at fru Mette Frederiksen som Socialdemokratiets formand har fremsat et forslag, som hun hverken agter eller kan gennemføre som regering?

Der er jo noget politik – nu er jeg ikke ude efter nogen, når jeg siger det her – der er meget nemt sådan at sælge, fordi det lyder nemt: Vi gør bare sådan, vi kan bare gøre det her, vi siger bare stop, vi smider dem bare alle sammen ud, et eller andet. Der er mange sådan nemme løsninger på det udlændingepolitiske område.

Når man så sidder og arbejder med det i praksis som seriøst parti, finder man ud af, at der er ting, der er nemme at sige, og at der er nogle ting, der er meget sværere at gennemføre. Der er bestemt ting i Socialdemokratiets udspil fra 2018, som var nemmere at sige end at gøre. Det er nok også derfor, at vi ikke har set nogen resultater af det endnu.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vil hr. Mads Fuglede lige spritte af? (Mads Fuglede (V): Det vil Mads Fuglede meget gerne). Det er godt.

Jeg ser ikke umiddelbart nogen repræsentant for SF, så vi skal sige velkommen til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. I beslutningsforslaget her foreslås et loft for ikkevestlige udlændinge, som Danmark kan tage imod. Først og fremmest tror jeg, at alle er enige om, at antallet af mennesker, der kommer til Danmark, har en betydning. Men at gennemføre beslutningsforslaget her vil være diskriminerende, dels fordi man afgrænser det så præcist til ikkevestlige udlændinge, dels fordi det også vil stride imod sund fornuft. For hvorfor sætte et loft over, hvor mange eksempelvis indere og andre tredjelandsstatsborgere kan komme til Danmark og blive dygtige læger og ingeniører?

Desuden ville det også være uhensigtsmæssigt at fastsætte et meget rigidt og eksakt loft, fordi der kan være perioder, hvor der er en særlig efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft. Der kan også være en særlig periode med humanitære kriser i et område, som et loft ikke vil kunne tage højde for.

Så på den baggrund vil det formentlig være diskriminerende, det ville være dumt, og det ville ikke tage højde for en aktuel situation. Og på den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er blot for at høre uddybende: Hvis ordføreren mener, at det forslag, som Socialdemokratiet har fremsat, er diskriminerende og dumt, vil ordføreren så sætte de samme ord på partiets formand, der jo har sit ansigt på forsiden af forslaget?

Ordføreren.

Jeg har ikke set noget forslag her i Folketingssalen vedrørende det her loft, så det politiske udspil kan jeg ikke forholde mig til, al den stund det ikke er fremsat her, men det vil jeg selvfølgelig gøre, hvis det på et tidspunkt måtte gøre sig gældende.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det, jeg spurgte om, er: Hvis ordføreren betragter det socialdemokratiske forslag som diskriminerende og dumt, og når det socialdemokratiske forslag er fremført i den her publikation, der hedder »Retfærdig og realistisk«, og som har statsministeren, fru Mette Frederiksen, på forsiden, er det, som hr. Kristian Hegaard siger, så, at statsministeren også er diskriminerende og dum?

Ordføreren.

Jeg synes, det må være det mest rigtige, at vi her i Folketingssalen tager stilling til politiske spørgsmål og ikke gør det andet med, at man sådan skal sige, at nogle er dumme eller sådan noget. Det bryder jeg mig ikke om. Det synes jeg ikke hører den politiske debat til. Jeg kan bedst lide, at vi diskuterer det politiske indhold. Jeg synes, det er det, vi er valgt til. Det andet, at frembringe sådan noget, synes jeg ikke hører hjemme her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Kristian Hegaard. Og så vil jeg lige bede fru Rosa Lund om at spritte af, inden hun får ordet.

Værsgo til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak for det. Selv om det for mange måske synes at være det samme, er der jo forskel på, om man kommer hertil som flygtning, fordi man er forfulgt eller ens hjemland er i krig, eller om man kommer hertil på anden vis, fordi man f.eks. gifter sig med en dansker, eller fordi man kommer via et arbejdsvisum. Hvorvidt vi i Danmark skal tage imod flygtninge, synes jeg der er meget forskellige holdninger til i den her sal, og vi har jo også ret ofte – vil jeg sige – lejlighed til at diskutere det, så den diskussion vil jeg sådan set ikke gå ind i nu, for flygtninge og indvandrere er to forskellige ting. Det diskuterer vi i øvrigt også ret tit.

Hvis vi så forholder os til indvandringsspørgsmålet og spørgsmålet om, hvorvidt man skal kunne stifte familie med sin kæreste i det land, man er født i, eller om man skal kunne komme til Danmark og hjælpe os på de områder, hvor vi mangler arbejdskraft, har forslagsstillerne jo igennem de sidste mange år og med stor støtte fra skiftende regeringer fået gjort det tæt på umuligt for personer uden europæisk pas at komme til Danmark.

At vi i Enhedslisten er store modstandere af den fremmedfjendske politik, der har været den røde tråd i kampen om vælgerne de sidste par årtier, er nok ikke nogen overraskelse. Vi mener, det skal være nemmere at komme til Danmark, når man ønsker at være en del af samfundet. Vi mener, at man skal have ret til at gifte sig med den, man elsker, uden at skulle flytte fra Danmark. Vi mener, at børn med dansk statsborgerskab ikke skal risikere, at deres ene forælder pludselig bliver sendt ud af landet. Men det, der især er vigtigt, når vi nu har lavet det system, vi har, der gør, at det næsten er umuligt at komme ind i landet, er, at lovgivningen gælder ligeligt for alle, også når man søger om at komme ind i Danmark.

Man er ikke en byrde for samfundet, når man kommer hertil for at bo med sin ægtefælle. Man er ikke en byrde for samfundet, når man kommer hertil for at arbejde. Man er ikke mere forelsket i en person fra USA, end man er i en person fra Sydamerika eller et andet land i verden. Og det at gå ind at differentiere mellem, hvem der skal have lov til at komme til landet, udelukkende på baggrund af hvor vedkommende er født, er ikke bare fuldstændig ligegyldigt, det er også udtryk for et modbydeligt menneskesyn. Det er et udtryk for, at kun nogle mennesker er gode nok til at komme til Danmark for at arbejde, at kun nogle mennesker er gode nok at blive forelsket i. Hvordan i alverden skal vi som politikere afgøre, om vores medborgere må blive forelsket i en kineser eller en canadier? Det skal vi på ingen måde.

Vi har strammet reglerne så meget, at det er fuldstændig umuligt at sætte et loft over ikkevestlig indvandring. Tak for ordet.

Tak til fru Rosa Lund for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for det. Det kommer ikke som nogen overraskelse, selvfølgelig, at Enhedslisten ikke kan støtte en stramning i udlændingepolitikken. Det er jo helt rimeligt. Et parti, der går ind for at omdanne Danmark til et indvandrerland, skal selvfølgelig ikke arbejde for det modsatte.

Nej, det, jeg kunne tænke mig at vide, er, om Enhedslisten, måske i forbindelse med den aftale, der blev indgået mellem de røde partier og regeringen efter folketingsvalget, har fået nogen løfter om, er blevet lovet, at man ikke vil realisere dele af det her program. Det tror jeg der er mange der spekulerer over. For ét er jo, hvad man lover i en valgkamp, noget andet, at man jo så skal gå fra at være Socialdemokratiet og til at blive regering, og så kan det jo godt være, at der er indgået nogle hemmelige aftaler, som vi bare ikke har hørt om. Det synes jeg egentlig også at fru Rosa Lund da skal have lov til at tage æren for, hvis det er sådan, at man lige har fået vredet armen om på regeringen – og det kan være, det er det, der er årsagen til, at det er så lidt af det her program, der er blevet til lov. Så vil fru Rosa Lund kaste lys over det?

Jeg ville virkelig ønske, at vi havde lavet nogle aftaler med regeringen om alt det, de ikke måtte gøre, for vi har da en lang liste over ting, som vi ikke synes regeringen skal gøre. Men det, vi nu engang har lavet aftaler med regeringen om, er de ting, vi synes der skal gøres. Derfor kan jeg svare, at vi i hvert fald ikke i Enhedslisten har været med i nogen aftaler eller studehandler om ting, regeringen ikke måtte gøre. Vi har lavet nogle aftaler om, hvad regeringen skal gøre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Hvad kan fru Rosa Lund så med sit – jo i hvert fald i forhold til mig – langt mere indgående kendskab til regeringens medlemmer tænke kan være årsagen til, at man så konsekvent er ligeglad med de løfter, man har givet til vælgerne? Altså, det er jo ikke bare et enkeltstående forslag, jeg tror, det er 15 eller 16 forslag, jeg har fremsat, som en til en er taget fra det her, som Socialdemokratiet lovede. Så med fru Rosa Lunds kendskab til regeringen, hvad kan årsagen så være til, at man ikke har leveret?

Ordføreren.

Jamen jeg kunne jo håbe, at det er, fordi Socialdemokratiet er kommet på bedre tanker, altså at de simpelt hen er blevet klogere, og at de hellere vil have en anden udlændingepolitik end den, de gik til valg på. Det ville jeg da synes var dejligt. Jeg tror nu ikke, det er det, der gør sig gældende. Jeg tror, det, der gør sig gældende, er, at de har opdaget, at nogle af deres forslag er rigtig, rigtig svære at få til at lade sig gøre i virkeligheden, f.eks. det at lave et modtagecenter i et tredjeland.

Tak for det. Og så er den næste, jeg gerne vil give ordet til, hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det var bare, fordi Enhedslisten, når Enhedslisten taler om det her loft, nævner en masse, som ikke kan komme hertil – med ægteskab og alt muligt andet. Kunne Enhedslisten så ikke bekræfte, også i forhold til Socialdemokratiets forslag, at dem, som de mener skal være omfattet af det her loft, er folk, som har fået opholdstilladelse af humanitære grunde og ikke alt det andet, som man har talt om? Det er bare lige for, at vi kan blive enige om, hvad det er, vi taler om, og hvilke mennesker det er, vi taler om.

Ordføreren.

Jo, det er da fuldstændig korrekt, at det er det, de foreslår. Men hvis man sætter et loft på den måde, vil det jo på en eller anden måde komme til at gælde alle. Uanset hvad, har vi det jo sådan i Enhedslisten, at mennesker, der har beskyttelsesbehov, sådan set har krav på at komme til Danmark. Derfor synes vi, man hverken kan sætte et tal på eller lave et loft. De to ting hænger jo på en eller anden måde sammen, ikke? Hvis man laver et loft, er man også nødt til at sætte et tal på.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er godt klar over, at Enhedslisten mener, at vi skulle tage imod en million, hvis det var det, der var nødvendigt derude. Altså, når man siger, at der ikke skal være et loft, så stopper det jo aldrig nogen sinde. Det var det, som ordføreren sagde. Det er ikke mig, der siger det. Man mener, at alle, som har behov for beskyttelse, skal kunne komme hertil. Det er jo ikke mine ord, men ordførerens.

Det var bare, fordi vi nu har hørt det der med, at man siger, at det vil ramme andre. Nej, et loft rammer jo dem, der er defineret via loven, og ikke andre. Sådan må det nu engang være.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg opdagede simpelt hen midt i min ordførertale, at det er den forkerte ordførertale, jeg har taget med op på talerstolen, og derfor var jeg nødt til lige at lave det lidt om undervejs. Det beklager jeg altså simpelt hen. Men der ligger seks mapper nede på bordet.

Men for at svare på det, hr. Lars Boje Mathiesen spørger om, er det jo fuldstændig korrekt, at fordi vi er bundet af flygtningekonventionen, skal vi tage imod alle dem, der kommer og søger asyl. Det mener vi sådan set i Enhedslisten er et godt princip.

Og så skal jeg selvfølgelig beklage over for mine gode kollegaer, at jeg holdt den forkerte tale.

Det klarede ordføreren nu meget godt efter min mening. Tak til ordføreren; der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg vil næsten sige, at det egentlig er ligegyldigt, om det er den rigtige ordførertale, jeg har taget med, eller ej, for vi behandler jo en række beslutningsforslag her, der alle sammen er taget ud af Socialdemokratiets valgprogram »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark«, og de her behandlinger er jo fuldstændig ens, for igen og igen ser vi, at det er noget, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som de overhovedet ikke har indført. Derfor tror jeg faktisk, at mine taler kommer til at minde utrolig meget om hinanden.

Det er jo dybt paradoksalt, at Socialdemokratiet går til valg i 2018 på tema efter tema og i dag sidder og stemmer nej til de selv samme ting, som de gik til valg på. Det er, vil jeg nærmest sige, vælgerbedrag af den værste skuffe. Og ironien ligger jo i, at når jeg så siger til hr. Rasmus Stoklund, at vi kunne lave et ændringsforslag – for ministeren siger, at årsagen til, at man ikke kan stemme for det her, er, at det skal være inden for nærværende folketingsår – så det går efter ministerens ordlyd, er svaret stadig væk nej. Det giver jo ingen mening. Altså, jeg kan ikke se, at det er andet end vælgerbedrag.

Vi Konservative har jo så også foreslået i forhandlingerne om statsborgerskab, at man sætter et loft over, hvor mange danske statsborgerskaber vi hvert år tildeler folk, der ikke kommer fra EU eller Norden. Hvis nu ministeren gik med til det, kunne han da i hvert fald sige, at han havde indfriet en del af sit løfte. Helt ærligt minder det her mig desværre lidt om et ekko fra fortiden fra Helle Thorning-Schmidt, der gik til valg på for – jeg tror, hun sagde en fast udlændingepolitik – hvorefter hun lempede 47 gange ifølge Morten Østergaard.

Vi bakker op om det her rigtig gode forslag fra Dansk Folkeparti. Vi vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for netop at tage Socialdemokratiets valgprogram og splitte det ad og sige: Prøv nu at se alt det, I lovede danskerne uden at overholde det. Det her er jo Socialdemokratiets politik, som vi ønsker at pålægge regeringen at indfri. Man skulle tro, at Socialdemokratiet ville bakke op om sin egen politik; det gør de ikke.

Men vi synes jo, man skal holde, hvad man lover. Sådan er det her i Danmark. Det gør Socialdemokratiet ikke med det her, men vi synes i hvert fald, at Socialdemokratiet burde leve op til deres eget valgforslag, og derfor støtter vi det her forslag.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu nævner ordføreren, at man fra konservativ side vil have et loft over statsborgerskab. Vil Konservative også støtte et loft over ikkevestlig indvandring?

Ordføreren.

Nu handler det her beslutningsforslag jo om, at regeringen skal indfri regeringens politik, og det er det, vi pålægger dem her. Men jeg synes da, at et særdeles fint skridt i den retning netop er at indføre et loft over, hvor mange danske statsborgerskaber vi tildeler. For så længe du ikke har fået dansk statsborgerskab, er du i sagens natur ikke dansk statsborger, og vi kan udvise dig fra landet. Så det vil jeg da i høj grad mene er et skridt i præcis den retning.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at det her forslag ikke decideret handler om loftet, men det handler jo heller ikke om statsborgerskaber. Derfor bringer man selv ting ind, hvor man selv har anbefalet et loft. Så spørger jeg jo til Konservatives holdning, altså om man også støtter og vil anbefale, at vi lavede et loft over, hvor mange flygtninge eller familiesammenførte fra ikkevestlige lande der vil kunne komme til Danmark.

Ordføreren.

Som sagt, når man kigger på Socialdemokraternes forslag, er det jo ikke særlig veldefineret. De taler om et modtagecenter og om generelt at begrænse indvandringen. Det synes jeg også vi gør med rigtig mange tiltag i forhold til asylstramninger. Så jeg synes i høj grad, at vi lever op til, lad os sige den overordnede retning om at begrænse, hvor mange der kommer hertil, og i hvert fald at få et decideret, fuldstændig håndfast loft, i forhold til hvem der kan få det danske statsborgerskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi byde velkommen til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. En af de ting, som kunne gøre mig mest vred, når jeg kiggede ind på Folketingssalen og arbejdet derinde, var, at partier gang på gang, år efter år, over for vælgerne og over for befolkningen gik til valg på en bestemt ting, men at når de fik magten, leverede de ikke på det. Jeg tror, at det klareste eksempel er det, der handler om udvisning af kriminelle udlændinge, hvor skiftende partier, faktisk både i 2011, 2015 og 2019, er gået til valg på, at kriminelle udlændinge skal udvises, hvis de begår kriminalitet – men stadig væk den dag i dag sker det ikke. Og det er ligegyldigt, om det er den tidligere VLAK-regering, eller om det er den nuværende regering; det sker ganske enkelt ikke. Så jeg kan godt forstå, hvis befolkningen derude har en usikkerhed og en utryghed, i forhold til om vi nu kører i samme spor, hvor de personer, vi har sat ved magten, denne gang Socialdemokratiet, har lovet vælgerne en lang række ting, er gået til valg på det her og har sagt, at nu leverer vi, og at der så her knap 2 år senere stadig væk ikke er leveret på det. Der er ikke så meget som fremsat et beslutningsforslag om et loft.

Derfor rykker partierne så for at høre, om det her kommer til at ske, og presser på for, at det kommer til at ske. Det synes vi er fornuftigt i Nye Borgerlige, og jeg vil sige, at i Nye Borgerlige mener vi også, at der skal være et loft, og at det loft skal være på nul. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på podiet er LA's ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Vi har oprindelig været lidt i tvivl om, hvordan man helt nøjagtig skulle læse det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, forslag til folketingsbeslutning om et loft over ikkevestlig indvandring, for arbejdsmigration, som er midlertidig, hvor man har et job, og hvor man overholder beløbsordningen osv., som i nogle fortolkninger jo godt kan kaldes for ikkevestlig indvandring, har vi sådan set ikke nogen forbehold over for, men permanent ophold til grupper, som belaster velfærdsstatens kasser og dukker op i forkerte statistikker med dårlige nøgletal, er vi som så mange andre her i Folketinget skeptiske over for.

Når man så læser lidt ned i forslaget, kan man jo for det første se, som flere ordførere har været inde på, at der er tale om at aktualisere Socialdemokratiets retfærdige og realistiske udlændingepolitik fra 2018, hvor de også først bruger det her lidt diffuse udtryk med den ikkevestlige indvandring. Men når man så læser længere ned i det oprindelige socialdemokratiske forslag, handler det om et modtagecenter uden for Europa, og så står det jo klart, at det her er en diskussion om at håndtere spørgsmålet om asyl, og så får piben en lidt anden lyd, fordi det jo er rigtig, rigtig fornuftigt.

Vi synes, at noget af det fineste, man kan være som politiker, er at være hjælpsom, og det vil vi jo gerne være i alle de sammenhænge, hvor vi overhovedet kan det, og det her med at være hjælpsom er helt tydeligt også den tanke, der besjæler Dansk Folkeparti, for det, man kan se Dansk Folkeparti vil, når man får læst lidt ned i forslaget, er at være hjælpsom over for Socialdemokratiet, og det er en smuk menneskelig impuls med den her hjælpsomhed. Socialdemokratiet har noget, de gerne vil. De kan ikke rigtig få det gjort, men Dansk Folkeparti tilbyder at hjælpe med noget, der åbenbart falder det store regeringsparti svært: at være fødselshjælper for det her forslag.

Hvis det er fint at være hjælpsom, må det være dobbelt fint at være dobbelt hjælpsom, så vi vil gerne hjælpe Dansk Folkeparti, som vil hjælpe Socialdemokratiet. Det er hjælpsomhed i anden potens, og det må man jo stræbe efter, hvor man kan. Så den her hjælpsomhed med at få Socialdemokraterne bragt frem til at virkeliggøre deres politik bakker vi selvfølgelig op om, fordi det er en god menneskelig og politisk impuls. Så vi støtter det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Hjælpsomheden gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så der skal lige sprittes af. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som vi skal sige velkommen til.

Tak, formand. I dag begynder vi en lille odyssé, en rejse udi, hvad der er retfærdigt og realistisk. Se, det var jo, hvad Socialdemokratiet tilbage i 2018 kaldte det, da man igangsatte sit hamskifte fra et parti præget af fordums kulturradikale typer som hr. Svend Auken, fru Birte Weiss og andre, og så i retning af det parti, man var engang, bundet til den konkrete virkelighed, hvor man ikke fik en dårlig smag i munden af at tale om flaget, tale om fædrelandet, tale om sit folks historie osv. – på mange måder en smuk rejse, hvis det havde været en ægte rejse.

For det, vi desværre nu har oplevet, hvor vi nærmer os den her regerings 2-årsfødselsdag, er, at man har meget svært ved at komme ud af havnen. Skibet er der, sejlet er sat i masten, men man mangler simpelt hen viljen til, at kaptajnen sætter kursen, og det er jo det, der er bedrøveligt, ikke så meget for Socialdemokratiet, men jo i vidt omfang for dem, der troede på dem. For hvorfor er det, at man har så svært ved at stemme for et beslutningsforslag, som fra ende til anden er en gentagelse af det, som man lovede vælgerne for 2 år siden, hvis det ikke er, fordi man har besluttet sig for en anden kurs? Hvorfor skulle man stemme nej til sin egen politik, hvis ikke det var, fordi det netop ikke er ens politik, men kun retorik? Jeg tror, at mange, der har set debatten her i dag, dels sidder med en forstemt fornemmelse, dels med en angst, i forhold til hvad der venter. For det er jo ikke det eneste forslag, vi har i dag, som Socialdemokratiet ikke har realiseret som regering, men det er en lang rejse af brudte løfter, vi skal igennem. Jeg tror, vi i dag tager en lille håndfuld, og de næste uger vil vi så tage bid for bid af alt det, man lovede, alt det, man sagde var både retfærdigt og realistisk, men som man ikke har leveret på.

At sætte et loft over ikkevestlig indvandring giver rigtig god mening. For det er helt åbenlyst, at Danmark har problemer med ikkevestlige indvandrere, som vi ikke oplever med folk, der kommer fra den vestlige kulturkreds. Det er helt åbenlyst, at mens folk, der kommer fra Israel, Australien, USA og andre udviklede lande, er gledet ind og altovervejende er blevet et positivt bidrag til det danske samfund både kulturelt og økonomisk, ja, så er den altovervejende lære ikke bare i Danmark, men i øvrigt fra hovedparten af de vestlige lande – for ikke at sige alle vestlige lande – at indvandringen fra ikkevestlige lande har været fatal, at den har ført til utryghed og usikkerhed på gaderne, hvor voldtægtsfrekvensen er enorm fra visse befolkningsgrupper fra de ikkevestlige lande, og hvor viljen til eller evnen til at understøtte og ernære sig selv er langt under det nationale gennemsnit. Vi har fået en helt ny bølge af utryghed i form af terrorisme og radikalisering ind i Danmark, ind i Europa, i kraft af ikkevestlig indvandring, og derfor giver det god mening at sætte et loft.

Så kan man diskutere, hvor loftet skal være, og hr. Lars Boje Mathiesen og jeg kan nok nemt blive enige om, at det skal være omkring nul. Jeg fristes næsten til at spørge, om man ikke kunne få et negativt tal, så vi kunne få nogle flere ud, men det kan vi jo diskutere. Men ikke engang så langt vil Socialdemokratiet gå, ikke engang så langt vil man bevæge sig på rejsen for at efterkomme det, man lovede sine vælgere. Det er jo fuldstændig rimeligt, som vi hørte det både fra den radikale ordfører og fra Enhedslistens ordfører, og som vi måske ville have hørt det fra andre røde ordførere, hvis man synes, det er en dårlig idé, fordi man synes, at den ikkevestlige indvandring har været en berigelse; hvis man synes, at det eksperiment bare har været superfantastisk, og man har brug for mere af det, så er det jo helt redeligt at sige, at det her er et dårligt forslag. Men når man har foregøglet nogen, at man syntes, at det var et godt forslag, og man så ikke gør det, så er det uhæderligt, så er det usmageligt, og så er det vælgerbedrag.

Det bedrag er det vores pligt at afsløre, ikke af hensyn til Socialdemokratiet, men af hensyn til dem, der troede, at man ville få et loft over ikkevestlige indvandrere, fordi det var det, fru Mette Frederiksen som Socialdemokratiets formand havde lovet dem. I dag står vi og er klogere, og jeg tror, at den odyssé, som vi har bevæget os ud på med det her beslutningsforslag, og som altså er et i en lang række af beslutningsforslag, som jeg har skrevet ud fra det, Socialdemokratiet for 3 år siden kaldte »Retfærdig og realistisk«, vil afsløre den uredelighed, som desværre præger partiet. Jeg ved ikke, om man kan klandre ministeren, for jeg tror egentlig, at ministeren gør, hvad ministeren kan, og jeg tror også, at det, ministeren siger i de mange debatter, som vi har her i Folketinget, er det, ministeren tænker.

Nej, den egentlige uredelighed er, at man var så forhippet på at ville have magten i 2018, at man var villig til at sige hvad som helst, men at man i dag af frygt for politisk korrekte venstreorienterede, der holder en i regeringskontorerne, af frygt for internationale konventioner skrevet længe før de folkevandringer, vi lider under i dag, overhovedet blev sat i bevægelse, af frygt for dem, så alligevel ikke tør stå på mål for det. Så var det bare retorik, så handlede det bare om magt, og så kender vi jo igen Socialdemokratiet. For så er vi jo tilbage hos fru Weiss, hos hr. Auken, hos hr. Lykketoft, hos hr. Rasmussen. Så er vi jo der, hvor det handler om partiet før fædrelandet, og det er en skam. Tak, formand.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.