Tak. Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi heldigvis står et helt andet sted nu, end vi gjorde i 2015. Europa er helt klart bedre forberedt, de ydre grænser er bedre beskyttet, og vi er slet ikke i nærheden af det store antal flygtninge og migranter, som vi så krydse grænserne i 2015. Når vi så kigger på Danmark, står vi også bedre forberedt her nationalt. Der er siden dengang løbende blevet tilføjet nye værktøjer til vores politiske værktøjskasse, så Danmark nu står i en bedre position med hensyn til at håndtere en massiv tilstrømning. Udlændingeloven giver f.eks. mulighed for, at politiet i ganske særlige tilfælde kan meddele forbud mod bus-, tog- og færgedrift over de danske landegrænser – det kunne vi godt have brugt dengang. Det kan ske, hvis tilstrømningen af udlændinge bliver så voldsom, at politiet eller udlændingemyndighederne ikke kan håndtere situationen. Loven giver også mulighed for at indføre såkaldt transportøransvar ved de indre grænser, hvis det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol – det kunne vi også godt have brugt dengang. Det vil indebære, at selskaber straffes, hvis de medtager passagerer til Danmark over den indre Schengengrænse og de passagerer ikke er i besiddelse af den fornødne legitimation og visum. Ligeledes har vi mulighed for at skrue op for grænsekontrollen, hvor vi jo har hele infrastrukturen til grænsekontrollen etableret – det havde vi heller ikke dengang. Og så er den mest vidtgående handlemulighed at aktivere den nødbremse, som der har været en del offentlig debat omkring. Det vil betyde, at asylansøgere afvises ved grænsen, så de ikke kan søge asyl i Danmark; det er en meget vidtgående mulighed, som indebærer, at Danmark ikke overholder sine forpligtelser efter Dublinreglerne. Nødbremsen kan derfor også kun bruges, hvis der er tale om en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet reelt er brudt sammen, og det er der ikke tale om på nuværende tidspunkt.
Alt i alt har vi flere forskellige redskaber, der kan bringes i anvendelse, hvis situationen ændrer sig, og som det ser ud nu, er der ikke rigtig noget, der tyder på, at vi kommer til at stå i en lignende situation som i 2015. Jeg har lige fået nye asyltal i dag, og det ligner ikke, at der er en stigning – men det er måske også lidt for tidligt at konkludere efter den udvikling, der har været i Grækenland. Vi holder selvfølgelig skarpt øje med situationen, og vi er altid villige til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at vi ikke ender i et 2015-scenarie.