Baggrunden for, at jeg har indkaldt ministeren i spørgetiden, er jo, at der ikke er sket noget siden den 25. april, da vi lavede den aftale. Og så er det jo rigtigt nok, at vi i forgårs fik en indkaldelse til en drøftelse omkring det her.
Jeg må bare sige, at ministeren jo den 1. maj ændrede bekendtgørelsen, så anbragte børn kunne have samvær med forældrene. Det var under hårdt pres. Dansk Folkeparti havde skrevet over til ministeren rigtig mange gange. Der valgte man så ikke samtidig at lempe besøgsrestriktionerne på botilbuddene, hvilket kan undre os, fordi der står i aftalen, at arbejdet med den nye bekendtgørelse vil blive iværksat straks efter aftalens indgåelse – og så går der alligevel flere uger, inden det kommer til at ske. I går kunne man læse på DR's nyheder: »Frede er udviklingshæmmet og har fødselsdag. Familien må han se langt efter«. Familien har ikke haft mulighed for at komme på besøg.
Så er der jo selvfølgelig også det helt essentielle i det her, når man snakker om botilbud, nemlig at vi snakker om menneskers egen bolig. Der må jeg også bare sige, at selv om man bor på et botilbud, er man jo ikke frihedsberøvet, og der har vi manglet en positivliste over, hvad det er, man kan. Kan man komme ud? Kan man besøge sin familie? Og der er åbenbart vild forvirring omkring, hvad der er muligt.
Der ved jeg jo, at ministeren i sin tid skrev ud, at beboeren godt kunne komme ud på besøg, og at man også skulle være åben for at tage beboeren tilbage på botilbuddet. Men samtidig er det bare noget andet, vi hører med de meldinger, vi får. Der er behov for at lempe på det her område, så man også kan få besøg på botilbuddene.
Nu er vi i Dansk Folkeparti så bekymrede – det sagde jeg også til ministeren selv på det her møde, der blev holdt for et par timer siden – i forhold til netop det, at vi har 98 kommuner, for udgangspunktet må jo være, at det må gælde alle, at de har ret til besøg på udendørsarealer, selvfølgelig efter sundhedsfaglige retningslinjer