B 1 Betænkning og indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene om folketingsvalget den 5. juni 2019.

Af: Udvalget til Prøvelse af Valgene (UPV)
Udvalg: Udvalget til Prøvelse af Valgene
Samling: 2018-19 (2. samling)
Status: Eneste behandling/Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat (i betænkning) 20-06-2019
Behandlet/vedtaget 21-06-2019
Ministerområde:
Folketinget
Resumé:
Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene til Folketinget i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de i valgbøgerne tilførte bemærkninger. De 33 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 149 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB, LA, IA, SIU og SP), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. På grund af en teknisk fejl fik Stén Knuth (V) ikke afgivet sin stemme.