Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forhandling om redegørelse nr. R 6:

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2018.

(Anmeldelse 30.11.2018. Redegørelse givet 30.11.2018).

Jeg noterer med tilfredshed, at ordførerne er kommet på plads på forreste række. Der drømmer vi jo altid om at komme op og sidde. Så det er i orden, og derfor er forhandlingen åbnet.

Jeg giver indledningsvis ordet til fru Mette Reissmann som ordfører for Socialdemokratiet.

Så skal vi lige have ministerens fulde opmærksomhed, for jeg vil netop sige tak til ministeren for redegørelsen. Det er jo godt, at vi årligt har den her lejlighed til at drøfte landets forsknings- og innovationspolitik. Det sætter vi i Socialdemokratiet rigtig, rigtig stor pris på. Det kan jo godt være, at jeg kommer til at gentage nogle af mine pointer fra sidste års debat eller forrige års debat for den sags skyld, dels fordi det er nødvendigt, dels fordi vi har en ny minister på området med os i dag.

Forskning og innovation er fundamentet for vores lands fremtidige vækst og for at skabe arbejdspladser. Det er sådan, vi får svar på de spørgsmål, vi ikke kender nu, hvilket sikrer, at vores virksomheder har den nyeste viden og derfor også står stærkt i den internationale konkurrence. Normalt handler diskussionerne i hverdagen jo om de enkelte, små spørgsmål, de ting, der er nær på os. Vi har sjældent lejlighed til at se på det store billede, når vi også skal trækkes med dagligdagens udfordringer. Men der er brug for at se på det store billede, særlig når vi taler om forsknings- og innovationspolitik. For her er det jo ofte sådan, at de beslutninger, vi tager i dag, først er nogle, der får virkning om mange år, sågar årtier. Forsknings-og innovationspolitik er jo et langt sejt træk. Det er svært at forstå, hvis ikke man nærmest til daglig som de fleste af os har fingrene nede i det, så derfor er det godt, at vi nu får lejlighed til at sprede det ud og debattere det, og det glæder jeg mig til.

Hvordan står det så til med Danmarks forsknings- og innovationspolitik? Ja, hvis man læser redegørelsen, må man jo forstå, at regeringen er af den opfattelse, at det går godt. Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden, står der i redegørelsen. Og hvis man ser på erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling, har det også i en årrække ligget på et stabilt niveau, og de udgør i dag to tredjedele af de samlede investeringer i Danmark, og i de seneste år har de også fået et nøk opad. Det er positivt, at vores virksomheder investerer i forskning og udvikling, og det sikrer også, at de står stærkt i den internationale konkurrence, fordi de har den nyeste viden på området. Det er det, som Danmark nyder godt af. Det er det, vi alle sammen nyder godt af. Og så er det også med til at sikre vækst og arbejdspladser.

Derfor har Socialdemokratiet også foreslået, at virksomhedernes fradrag for investering i forskning og udvikling skal hæves til 130 pct. Det er der brug for, hvis vi skal sikre, at danske virksomheder står stærkere i den internationale konkurrence med den nyeste viden. Derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at regeringen ikke har været ambitiøse nok på området, men først fra 2026 hæver fradraget til 110 pct. Der er brug for mere.

Hvis vi vender blikket fra de private investeringer i forskning og udvikling og mod det offentlige, er billedet knap så positivt. For sagen er, at regeringen har stået for en forskningspolitik, der bestemt ikke kan siges at være særlig ambitiøs. Hvis vi kigger nogle år tilbage, startede regeringen med en milliardnedskæring på forskningen med sin første finanslov. Fra 2016 til 2017 sparede man 1,3 mia. kr., og det har altså hverken givet mere eller bedre forskning. Nu viser det sig så, at regeringen har brugt mindre end 1 pct. af bnp på forskning i 2016 og 2017, idet der åbenbart tidligere har været en forkert justering af vores bnp. Det er nu blevet opjusteret. Men det viser jo også, at man som regering ikke har kunnet leve op til sin målsætning fra det seneste år, jævnfør Barcelonamålsætningen, som vi som land er forpligtet til at leve op til.

Det er ganske bemærkelsesværdigt, og det betyder først og fremmest, at man ikke har afsat de midler, uagtet at man jo har fundet ud af for x tid siden, at der var den her fejl. Men man har bare ikke afsat midlerne, og således bryster man sig nu af at leve op til en ambition, som jo desværre ikke har ladet sig materialisere. Det er ikke godt nok, ej heller vidner det om de store ambitiøse ting, selv om regeringen mener, at det er den helt store ambitiøse klinge, den kører på. Statsministeren nævnte hverken forskning eller innovation i sin nytårstale, ej heller i sin åbningstale. For mig at se ligger regeringens prioritering af forsknings- og innovationsområdet på et lavt niveau. Regeringen har skiftet forskningsminister fire gange på 3 år, og jeg kan love regeringen, at det ikke bliver sidste gang. Senest den 17. juni vil der være endnu et skift – det skal Socialdemokratiet nok sørge for at gøre sit til.

Hvis man skal have excellent forskning i Danmark, kræver det investeringer. Når man ser bredt på forskningsområdet, kan man ikke komme uden om regeringens årlige besparelser på uddannelse, særlig ikke hvis det skal vurderes, om regeringens forskningspolitik er ambitiøs, for tingene hænger sammen. Uddannelse og forskning er to sider af samme mønt. Det har betydning for det samlede forskningsniveau, når regeringen skærer massivt i de videregående uddannelser og sparer milliarder af kroner: mindre undervisning, fyring af undervisere, en forringelse af det, der er fundamentet, som en solid og velfungerende forskningsindsats skal stå på.

Samtidig betyder regeringens besparelser på de videregående uddannelser, at vi nu hører, at det er nødvendigt at dække besparelserne på undervisningsaktiviteterne med forskningsmidler. Man stopper altså et hul og skaber et andet – det er problematisk.

Hvorfor skulle en lovende ung, dansk akademiker finde det attraktivt at begynde at vælge en karriere inden for forskning, hvis midlerne er så små, at projekterne bliver enten uinteressante eller tildeles de ældre forskere? Eller er det kun det sikre, som man vælger? Se, jeg kan bare sige, at det hverken giver fyrtårne eller Nobelpriser. Det understreger meget tydeligt, at det er helt forkert, når regeringen bryster sig af at være ambitiøs, for det hænger ikke sammen med den besparelsespolitik, den fører – tværtimod. Nu viser de kolde konsekvenser sig.

Regeringen har også ønsket at forenkle erhvervsfremmesystemet. Man har centraliseret en væsentlig del af det økosystem, der får SMV’erne til at innovere. Socialdemokratiet støttede ikke aftalen om en forenkling af det danske erhvervsfremmesystem. Med nedlæggelsen af innovationsmiljøerne tog man en vigtig brik ud af muligheden for lokalt at få hjælp og rådgivning. Disse selskaber kommer til at mangle den operative indsats i form af den meget tætte sparring, som innovationsmiljøerne gav iværksætterne, da der ikke er midler til det i Innovationsfonden, og den indsats fra innovationsmiljøernes side, som jo også har været afgørende for mange nystartede selskaber. Desuden har den meget tætte monitorering været afgørende for, at der ikke blev kastet gode penge efter dårlige.

Innovationsfonden har ikke p.t. de kompetencer, som innovationsmiljøerne har kunnet stille til rådighed i relation til at tiltrække private investorer til selskaberne, og som har medført, at hver statslig krone har tiltrukket 6 kr. fra private, og her er det særlig de forskningsbaserede små selskaber og ikke mindst life science-selskaberne, som kommer til at mangle den kompetence.

Koncentrationen af en statslig investeringsaktivitet igennem Vækstfonden, der er placeret i Hellerup, øger Vækstfondens monopol som investor i Danmark, hvilket måske er en forenkling – det anerkender jeg – men det er ikke en fordel for den enkelte iværksætter, og det er heller ikke en fordel for de private investorer. Den diversitet, herunder også den geografiske, mindskes sammen med konkurrencen. Der er langt fra Brande, Skørping og Vojens og i øvrigt også Randers for den sags skyld og så hele vejen til Hellerup, hvis det er, man som nystartet lille virksomhed ønsker den sparring og i øvrigt også den finansiering, som er nødvendig, når vi ser på den tidlige fase. Det er ikke alt, der kan klares ved hjælp af digitale løsninger. Mange gange er mødet ansigt til ansigt faktisk mest hensigtsmæssigt.

Hvis vi kigger fremad, oplister redegørelsen en række fine initiativer, som regeringen har taget, og flere af dem på baggrund af det gode forløb, som vi – os, der er samlet her i salen af mine politiske kollegaer inden for forskning og uddannelse – har haft i forbindelse med forhandlingerne af forskningsreserven. Det var rigtig godt. Tak til ministeren, tak til mine kollegaer for, at det var et rigtig godt forløb.

Men samtidig er mange af de initiativer, der er nævnt i redegørelsen, jo kendetegnet ved at være nedsættelse af ekspertudvalg og igangsættelse af undersøgelser, hvis resultat foreligger om lang tid. Det er ti fugle på taget og én i hånden. Det er der isoleret set ikke noget i vejen med, for det er godt at få analyser, det er godt at få fakta, og det er godt at få vendt alle tingene, når det er sådan, at vi skal træffe beslutninger. Men når så stor en del af regeringens forsknings- og innovationspolitiske initiativer handler om nedsættelse af kommissioner og ekspertudvalg, interne såvel som eksterne, så kan man jo komme i tvivl om, hvad regeringen vil på forsknings- og innovationsområdet. Derfor må man spørge: Hvorfor ikke tage fat her og nu? Vi er klar, I er klar. På den måde kan vi sikre, at vi investerer i den viden, der styrker Danmark. Det ser jeg frem til at høre ministerens svar på.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi løfter de områder, som særlig bidrager til vækst og arbejdspladser, og de styrkepositioner med potentiale, som vi har på trods af vores lille størrelse som land. Det er life science, det er skibsfart, men vi har også boblere, der ligger inden for it, der ligger inden for finance, og som kommer med i scopet her, så hvorfor ikke walk the talk, som man siger på moderne ledelsessprog og ude i den virkelige verden. Drop nu besparelserne, kom nu i gang sammen med os andre, og vis, at Danmark, selv om det er et lille land, har de muskler, der skal til. Lad os komme i gang. Det vil være ægte ambitiøst.

Derfor foreslår vi også, at den tekniske forskning prioriteres højere, så det fremover er 20 pct. af samtlige offentlige midler, der bruges på teknisk forskning. Vi foreslår en grøn forskningsmilliard, og vi synes i øvrigt også, at der er brug for konkrete svar, når vi styrker forsknings- og innovationsindsatsen. Regeringens bud har været nedskæringer på forskning og uddannelse og at underfinansiere 2 år i træk i forhold til sin egen målsætning om at bruge 1 pct. af bnp på offentlig forskning. Forhåbentlig bliver vi igen klogere i dag, hvor vi diskuterer og debatterer forsknings- og innovationsindsatsen, og jeg ser meget frem til debatten. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg var i går til et arrangement hos Dansk Industri, arrangeret af Dansk Industri, Ingeniørforeningen og GTS-Foreningen om Danmark som førende testland. Det var et rigtig godt arrangement.

Det var spændende og interessant at høre om, hvordan man gør i andre lande. Der var repræsentanter fra Sverige, England og Tyskland, som fortalte om, hvordan man gjorde i de lande. Det er jo nogle lande, i hvert fald England og Tyskland, af en betydelig anderledes størrelse end Danmark og også med andre muligheder, og derfor gav det også anledning til en diskussion af, hvad det er, vi har herhjemme. Det, jeg hører ud af det, er, at vi ikke skal kopiere andre lande. Vi skal finde vores egen vej. Det er vi gode til herhjemme i lille Danmark. Det, vi er gode til, er at være agile, det er at være hurtige til at stille om og understøtte en udvikling.

Som et eksempel kan jeg jo ikke lade være med at nævne droner og robotter, og jeg ved godt, at det ofte er dem, jeg bruger, men det er så godt et eksempel, fordi det viser, hvor gode vi er, men det viser også noget om udfordringerne. Det viser for mig tre felter, som med forskellig styrke er vigtige, når vi taler om test i forbindelse med forskning og innovation på de forskellige teknologiske områder.

Det ene er naturligvis det teknologiske fundament, dronen med tilhørende digitalt udstyr og programmer, og det kunne også være den selvkørende bil eller robotten. Så er der de juridiske, lovgivningsmæssige forhold. Hvor må dronen flyve i test? Hvor må den selvkørende bil køre? Hvilke færdselsregler skal der være osv. osv.? Og endelig som det tredje er der den samfundsmæssige del. Hvordan skal det implementeres i samfundet? Skal vi gøre noget for at skabe en forståelse og accept af de nye teknologier og brugen af droner, selvkørende biler m.v.?

Ud af den diskussion kom der i går også en drøftelse af andre områder, hvor der er de samme udfordringer, f.eks. energiområdet, hvor man har behov for testområder, hvor man kan teste f.eks. nye målertyper og finde ud af, hvad effekt det har på adfærden, hvis man laver andre afregningsformer. Det kræver dispensationer fra lovgivningen. Det er en forskning, der i dag ligger i EUDP. Der er også andre udfordringer, der kunne ligge i GUDP, MUDP osv.

Der blev tegnet et billede af, at forståelsen for en forskningsmæssig udvikling på disse områder også kunne kræve justeret lovgivning, og at den forståelse ikke var så stor i de involverede ministerier. Naturligvis, for det er ikke en kerneopgave for dem. Det er det for os, der er samlet her i dag.

Derfor fører det mig til at trække en gammel traver frem. Jeg har nok nævnt det både sidste år og forrige år og året før igen, men derfor bliver det ikke mindre vigtigt. Vi bør sikre en samlet plan og strategi for, hvad vi vil, som omfatter alle områder, også UDP'erne. Hvis vi skal have den maksimale effekt af alle de effekter og ressourcer, vi bruger, skal vi vide, hvor vi vil hen. Så skal vi kombinere de tiltag, vi gør. Hvis vi gerne vil være forrest på droner, nytter det ikke noget, at vi hænger i bremsen og ikke sikrer, at producenterne kan få lov til at flyve med dem. Så tager de til andre lande og flyver med dem. Hvis vi vil være i front med energistyringssystemerne, nytter det jo ikke noget, hvis man ikke kan afprøve mulighederne i stor skala.

Derfor har vi stadig væk brug for at få skabt en samlet strategi for forskning og udvikling i Danmark. Det er rigtig fint med dagens redegørelse og også med den uddannelses- og forskningspolitiske redegørelse, vi fik lige før jul, men hvad er det konkret, vi vil prioritere og dermed også, hvad vi ikke vil prioritere. Det vil gøre fremtidige diskussioner, indsatser og prioriteringer af midler lettere; også en argumentation om flere midler vil blive lettere, hvis vi kunne hæfte det op på en strategi. Vi har talt om det før, og vi kommer sikkert til at tale om det igen.

Men jeg har sådan en lille forestilling. Det kunne jo være rigtig dejligt, hvis næste års redegørelse kunne give en status på, hvordan den nye samlede strategi fra sommeren 2019 havde været grundlag for fordelingen af forskningsreserven for 2020. Kunne vi ikke blive enige i dag om den ambition? Så ville vi have fået en god start på 2019. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre til hr. Marcus Knuth, som er ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, hr. formand, og tak til ministeren for den skriftlige redegørelse. Den rummer meget interessant læsning, og vi har hørt det før, politikere har sagt det, forskere har sagt det, og erhvervslivet siger det, og jeg vil jo så gentage det her, nemlig at forskning og viden er helt essentielt for vores samfund. Det er vejen til et bedre og rigere Danmark, for med ny viden skaber vi nye muligheder; mulighed for, at vi bedre kan hjælpe den kræftramte patient, mulighed for at give vores ældre en bedre alderdom, mulighed for at skabe mere effektivitet i vores virksomheder – med andre ord er forskning og innovation et kerneområde, som vi skal prioritere højt. Og det mener jeg at vi gør. Som ministerens redegørelse viser, ligger Danmark blandt de højest rangerede lande i verden, når det kommer til investering i forskning og udvikling. Det kan vi godt være stolte af.

Som ny ordfører på området har jeg med glæde kunnet konstatere, at jeg er kommet til et område med et bredt samarbejde og enighed om det meste. Det kan man ikke ligefrem sige om det område, jeg kom fra, nemlig udlændingeområdet. Her var der lidt mere gang i debatten. Det er ikke, fordi der ikke også er gang i debatten her, men det er godt at se, at vi er så gode til at samarbejde. Et godt eksempel er netop vores aftale om fordelingen af forskningsreserven. Det er en rigtig god aftale, der med bred opbakning er kommet på plads. Her vil jeg gerne give en ros til Enhedslisten. Nu er fru Eva Flyvholm her ikke selv i dag, men hun sørgede jo for på humoristisk vis at byde ministeren velkommen, da han havde sin første tur her i salen. Hun fik på lidt utraditionel vis opfordret ministeren til at invitere alle partier til forhandling om forskningsreserven. Og det viste sig jo at gå op i en højere enhed, og som ministeren sagde dengang: I virker alle sammen meget, meget flinke. Det er måske det, der har kendetegnet den proces, der har været, for vi fik en aftale på plads med alle partier.

Nu skal vi så også huske, at Enhedslisten er et parti med en statsministerkandidat, og hvis der er en ting, jeg har lært i mine sidste 3½ år i politik, er det jo, at alt kan ske. Så hvis vi på den anden side af valget har en statsminister fra Enhedslisten eller en forskningsminister fra Enhedslisten, så håber jeg, at Enhedslisten vil huske Venstres store grandiositet og gæstfrihed under forhandlingerne og også invitere os med i fremtidige forhandlinger.

Derudover synes jeg, at vores forhandlinger var produktive og spændende. Vi fik vendt både de store temaer, men også temaer, der var særlig vigtige for de enkelte partier. Det var lige fra flere kvinder i forskning, de grønne områder og landbruget til Grundtvig Centeret – jeg er særlig glad for, at vi kan bevare Grundtvig Centeret, for selv om vi selvfølgelig skal forske i fremtid og teknologi, skal vi ikke glemme vores fortid, hvor vi kommer fra og hele vores fundament. Så forskningen favner bredt, og den favner også droner, hvilket er vigtigt at huske.

For Venstre og regeringen var et af vores prioritetsområder de nye pionercentre, for her skal dygtige forskere kunne skabe forudsætning på det øverste eliteniveau med en lang tidshorisont og meget frie rammer. Jeg er glad for, at vi også her fik fornuftige rammer på plads, som gerne skulle sikre, at vi kan tiltrække forskere fra hele verden.

I Venstre ønsker vi hvert år at skabe gode rammer for, at der også i fremtidens Danmark findes fremragende forskning. I den forbindelse er jeg glad for, at der i ministerens redegørelse står, at Danmark placerer sig højt blandt OECD-landene, når det kommer til erhvervslivets investeringer i forskning. Jeg mener, det er en vigtig del, at erhvervslivet ikke bare er orienteret, og at det ikke bare er erhvervsrettet, men at erhvervslivet selv er en aktiv aktør i vores forskning. Sluttelig ligger danske forskere højt, når man ser på, hvilken forskning der citeres mest blandt OECD-landene, og det kan vi jo godt være stolte af.

Ved siden af de mange investerede milliarder i forskning er det også vigtigt med de politiske ambitioner og strategier. Vi skal vise, hvilken retning vi skal i. Vores fornemme placering blandt OECD-landene skal ikke blive en sovepude. Vi skal sørge for, at vores penge bliver brugt konkret og målrettet. Regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi »Danmark – klar til fremtiden« viser jo netop den løsning. Den peger på, at vores forskning skal være af højeste kvalitet, og at forskningen skal målrettes mod at gøre mest mulig gavn i samfundet. Dertil kommer den brede vifte af initiativer, som strategien bygger på. Det er i mine øjne en god måde at målrette Danmarks forskning på. Strategien er vigtig, for den svarer på et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan vi følger med tiden og konstant fornyer os, så vi ikke sakker bagud i forhold til den teknologiske udvikling. Danmark skal også gerne ligge i top om 10 eller 20 år.

Venstre kan med disse ord fuldt ud tilslutte sig de konklusioner og analyser, der står i redegørelsen. Den giver nemlig et billede af regeringens villighed til at prioritere forsknings- og innovationsområdet højt, både i form af investeringer og i form af målrettede initiativer. Vi skal fastholde vores stærke position på området og give vores forskere og institutioner de bedste vilkår. Derfor bakker Venstre op om regeringens målrettethed, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at det gør de også.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter til fru Rosa Lund, der er ordfører for Enhedslisten.

Tak. Forskning er jo det, som rykker samfundet fremad, og som rykker Danmark fremad, og derfor er vi i Enhedslisten også utrolig glade for, at den her regering og den nuværende minister har valgt at fortsætte den gode tradition, der har været på det her område, som jo på en eller anden måde har været brudt, men som er blevet taget op igen, nemlig at alle partier bliver inviteret til forskningsforhandlingerne, og at man lander et bredt forlig på det her område. Det er vi meget glade for i Enhedslisten, og det håber vi da kan fortsætte, uanset hvem der skal være statsminister eller forskningsminister efter valget.

Danmark skal være en af frontløberne, når det kommer til forskning. Vi skal fortsat være et land, hvor der er plads til at udvikle nye ideer og skabe nye løsninger. Men det kan vi kun være, hvis vi tør tage chancer, hvis vi tør sætte forskningen fri. Det er jo ikke til at sige på forhånd, hvilken forskning der bliver til de gode løsninger, og hvilke projekter som ender med ikke at give nogen resultater. Derfor er vi nødt til at tage chancer og turde satse, og helt konkret betyder det, at vi skal styrke grundforskningen og den frie forskning.

For at nå frem til de gode ideer skal vi ikke lade os diktere af, hvad erhvervslivet har brug for lige nu og her, altså i dag. I stedet for skal vi sikre, at der er plads til at tænke nyt og tænke anderledes og plads til at udvikle, uden at bestemte virksomheder drejer forskningen i en bestemt retning. For hvis vi gør det, altså hvis vi lader os diktere af det, så forsker vi jo til den verden, vi kender i dag, og det samfund, vi har i dag, i stedet for til det samfund og den verden, vi har i morgen, som vi jo af gode grunde ikke kender endnu. Ligesom jeg også synes, det er en vigtig pointe, som jeg også synes vi skal blive meget bedre til at erkende, at det heller ikke skal være herindefra, vi dikterer præcis, hvad og hvordan der skal forskes. Jeg kender det godt selv: Det kan godt klø lidt i politikerfingrene for ligesom at dreje nogle midler i en bestemt retning i et bestemt projekt, som man selv tror meget på, og som ligger op ad den politik, man selv repræsenterer. Men det er en farlig vej at gå. Jeg tror ikke og vi tror i Enhedslisten ikke på, at det er os, der sidder herinde, der ved bedst, hvad og hvordan der skal forskes. Det ved de bedst i forskningsverdenen, og derfor vil vi fortsat slå på, at der skal flere midler til Den Frie Forskningsfond og Grundforskningsfonden. Det er det, der kan rykke Danmarks forskning fremad i fremtiden.

For at fastholde vores position er det også vigtigt, at vi deler den viden, vi opdager, og den viden, vi skaber i forskningsverdenen, og for at de studerende, fremtidens forskere, kan blive lige så dygtige forskere som dem, vi har i dag, kræver det jo investeringer i vores universitetsuddannelser. Jeg tror ikke kun, det handler om penge, jeg tror også, det handler om den måde, vi har indrettet universitetet på. Jeg tror f.eks., at alle studerende ville have rigtig godt af i løbet af deres studietid at møde en forsker, altså modtage undervisning i den allernyeste forskning. Det kræver, at vi tør stille nogle krav til forskerne, til universiteterne, om, at forskerne altså skal undervise, så vi på den måde kan sikre, at vi bliver ved med at være frontløberne på det her område og bliver ved med at være dem, som producerer den bedste forskning.

For at være på toppen i forskningsverdenen er vi også nødt til at sikre mangfoldigheden blandt fremtidens forskere, og her mener jeg, at vi jo passende kan starte med at sikre flere kvinder i toppen af forskningsverdenen. For ligestilling kommer ikke af sig selv, heller ikke i forskningsverdenen. Det er vi nødt til at handle på, og jeg mener ikke, det er nok bare at følge en udvikling, som det er beskrevet i redegørelsen. Der er nødt til at være handling bag ordene, og derfor vil vi i Enhedslisten fortsat arbejde på, at der bliver lavet særlige programmer målrettet til, at kvindelige forskere får mere plads i forskningsverdenen. Man kunne også vælge den model, de har i Norge, hvor de har en fast uafhængig komité, som rådgiver ministeren om ligestilling i forskning. Det har faktisk givet rigtig gode resultater, og det synes jeg er et rigtig godt eksempel på, at man kan fastholde et armslængdeprincip, samtidig med at man sikrer at sætte handling bag ordene om, at der skal være ligestilling i forskningen.

Så for at være på toppen kræver det, at vi fortsat har frie og gode universiteter. For som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, er forskning og uddannelse to sider af samme sag, for det er fra universiteterne, forskerne kommer. Derfor bør basisbevillingerne på universiteterne også være markant større, så de har frihed til selv at bestemme og bestemme mere, ligesom det er afgørende, at universiteterne har gode forhold. Derfor synes jeg heller ikke, at vi bare kan lægge taxameterdiskussionen helt væk, når vi snakker om forskning, selv om det jo er rigtig dejligt, at vi alle sammen kan være enige om, at forskning er vigtigt, og at vi laver en bred aftale.

Som Venstres ordfører var inde på, er det her jo et af de områder, hvor vi faktisk har nogle grundlæggende enigheder, og det skal vi også holde fast i. Men jeg synes ikke, at vi kan lade taxameterdiskussionen ligge, hvor vi jo tydeligvis har nogle grundlæggende uenigheder, og der mener vi i hvert fald i Enhedslisten, at det er en dårlig forudsætning for fremtidens forskere at spare på deres uddannelse. Det synes jeg jeg bliver nødt til at nævne i den her debat.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg selv tit synes, det kan være sådan, når man diskuterer forskning, at det bliver sådan lidt fluffy, og at det bliver noget med nogle store ord om fremtidens arbejdspladser og fremtidens klima og basisbevillinger og innovation osv., men i virkeligheden er det meget simpelt. Det handler om, at vi herinde fra Christiansborg sætter nogle gode rammer for forskerne og for universiteterne, at vi sikrer mere grundforskning, mere fri forskning og flere forskere, som underviser mere på vores universiteter. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi videre til hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Og også herfra mange tak til ministeren for den fine skriftlige redegørelse om forskning og innovation i Danmark. Jeg vil lige lægge ud med at citere Liberal Alliances egentlige forskningsordfører, hr. Henrik Dahl. Jeg er sikker på, at de tilstedeværende her i salen i dag har hørt det mange gange, men jeg synes faktisk, at det rammer meget præcist, når hr. Henrik Dahl siger, at innovation er at tage en masse ny viden og lave den til penge, og at forskning er at tage en masse penge og lave dem til ny viden.

Så vil jeg derudover også lige sætte lidt flere af mine egne ord på forskning og innovation, for jeg mener faktisk, det er en kæmpestor styrke, at vi i Danmark taler om forskning og innovation under det samme punkt – i en redegørelse i Folketingssalen. Men det er ikke nok, at vi taler om det; vi skal reelt koble alt det gode fra innovation og entreprenørskab endnu bedre sammen med den excellente forskning, som pågår i Danmark.

Initiativer, der er startet op under den nuværende minister, peger jo helt klart i den rigtige retning, men kan vi måske gøre mere? Ja, det mener jeg jo bestemt vi kan. Forskere herhjemme skal måske i højere grad lære en ydmyghed omkring aftagernes behov. De skal evne at formidle den til andre end deres helt nære kollegaer. De skal lære at samarbejde på tværs af domæner. De skal lære at tænke skalering af resultater, uanset om det er resultater fra grundforskning eller test af innovative produkter, der kan anvendes i driften af det offentlige eller i virksomheder som grundlag for værdiskabelse.

Iværksættermiljøerne skal omvendt lære, at data er vigtigere end mavefornemmelser; at der er forskel på data og kvalitet i indsamling, analyse og brug af disse; at der er utrolig stor forskel på det, brugerne siger de vil gøre, og det, de så rent faktisk gør; samt at dokumentation af dette ofte kræver meget stærke forskningsdesigns.

Hvad angår opfinderloven fra 1986 – godt nok med ændringer fra 2011 – er der så måske noget, vi kan kigge på der? Ja, det mener jeg også der er. For er det ikke for svært for forskere ved danske universiteter at gå fra idé til virksomhed? Kan vi motivere flere forskere fra danske universiteter til at gå efter at skabe en af de virksomheder med en milliardomsætning, som ministeren og jo helt sikkert også alle os andre rigtig gerne vil have? Det tror jeg. Og jeg tror, at loven skal ses efter i sømmene. Virksomhederne har brug for universiteterne, og universiteterne har brug for virksomhederne, men vi skal finde en ny balance mellem at motivere forskere til at skabe nyt og at øge mulighederne for at lave virksomheder og fastholde mulighed for tilknytning til og samarbejde med vores store virksomheder inden for f.eks. farmaci, grøn energi og droner og robotter.

Kan vi være innovative og ændre på lovgivningen, så vi kan fastholde universiteternes mulighed for at udvikle og skabe ny viden, som deles og indgår i uddannelser og publikationer, samtidig med at virksomhederne kan fastholde intellektuelle rettigheder og domæneindsigt, hvilket giver vores danske virksomheder en konkurrencefordel på et globalt marked? Og kan en sådan innovativ og ny opfinderlov måske betyde, at vi skal meritere anderledes og dermed værdsætte vores forskere og deres evne til samarbejde mere, end vi gør i dag?

At lave publikationer i store tidsskrifter er vigtigt, og vi skal være stolte af, hvor dygtige vores forskere herhjemme er til netop det. Det er en fantastisk start på videndeling, men det er ofte meget svært at anvende resultater, der skrives om, for andre end forskere snævert inden for samme felt. Universiteterne er vores vigtigste videninstitution, men kunne de blive bedre til videndeling? Det tror jeg, og jeg vurderer, at mange forskere kunne lære om formidling fra de gode iværksættere og entreprenører, som vi heldigvis også har mange af i Danmark.

Ministerens område dækker uddannelse, forskning og innovation. Vi skal uddanne vores forskere i innovation og styrke deres kompetencer i interdisciplinært samarbejde med andre forskere og med erhvervslivet. Vi skal lade viden strømme lettere ud fra vores universiteter til vores entreprenører og startups. Vi skal lade universiteterne være forpligtet til at dele resultater, også fra det, som ikke umiddelbart kan skabe artikler eller virksomheder. Og lad os så også huske på, at det, at et universitet tager et patent, jo ikke nødvendigvis også skaber en virksomhed. Et patent bør jo måske nok ikke være et mål i sig selv. Værdiskabelse bør være et mål, og værdiskabelse kan tage mange former.

Så der er nok at tage fat på, ligegyldigt hvem der sidder som minister, også efter næste folketingsvalg. Og i Liberal Alliance bidrager vi meget gerne i et åbent samarbejde, hvor viden deles på tværs, så vi sammen kan skabe det stærke vidensamfund, nogle tror vi har, og som jeg mener vi kan få. Og dermed tager jeg og Liberal Alliance redegørelsen til efterretning.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte et lidt andet sted og sige, at nu har jeg kjole på i dag, men hvis jeg havde haft knapper i skjorten, ville jeg have ladet en knap stå åben hernede forneden. Jeg henviser selvfølgelig til ministerens lille episode her i juleferien op til noget nytårsgallahofbal, hvor der stod en knap åben, og hvor ministeren så henviste til, at det hele ikke skal være så perfekt, og at vi skal gøre op med den her perfekthedskultur. Så havde jeg ikke haft den her kjole på, ville jeg lige have hyldet det ved at lade en knap stå åben her længere nede, fordi jeg her i starten gerne vil tale om perfektion og forskning.

Forskere, der ikke tør at lave fejl, bliver aldrig store forskere. Jeg vil i det hele taget sige, at hvis man ikke tør at lave fejl, så kan man aldrig blive forsker. Det synes jeg også er vigtigt at diskutere i forbindelse med forskning og ikke kun i forbindelse med uddannelse, for hvis vi får unge mennesker i vores uddannelsessystem, som ikke tør lave fejl, så tør de heller ikke at blive forskere, fordi forskere laver rigtig, rigtig mange fejl, indtil de gør den store opfindelse eller det, som virkelig rykker for dem. Så jeg tror også, at perfektion er en vigtig debat og et vigtigt tema i forbindelse med forskning, ikke kun i forbindelse med uddannelse. Det vil jeg lige starte med.

Hvad angår redegørelsen her: Ja, Danmark skal være et internationalt førende land, hvad angår forskning. Det er vi enige i. Det er vigtigt at prioritere det med f.eks. fyrtårnsmiljøer, pionercentre og global tilstedeværelse. Ja, det tror jeg ikke at vi kan være uenige om her i salen. Der er ikke meget at være uenig i. Jeg vil dog lige komme lidt malurt i bægeret, for jeg tænker: Hvordan hænger det sammen med at nedlægge uddannelser på engelsk, som jo er fødekæden til at få internationalt førende forskningsmiljøer? Det gør det ikke efter min overbevisning, for i internationalt førende forskningsmiljøer er der internationalt førende forskere, som er i stand til at forske på engelsk.

Så er der en anden ting, som bliver nævnt i redegørelsen. Det er det her med, at forskning skal gøre mest mulig gavn. Hvad betyder det, og hvad betyder det for de satsninger, der er på forskningsområdet? Det betyder i hvert fald nok, at de klassiske tekniske vidensuddannelser og videnskaber, altså STEM, og forskning i det bliver prioriteret, men det betyder nok også, at virksomhedernes mål og ønsker i høj grad vil være med til at diktere forskningen. Vi mener i Alternativet, at det kan være problematisk, hvis virksomhedernes mål og anvendelsesønsker bliver for dominerende, med hensyn til hvilken forskning vi får i Danmark. Det har en betydning også for den frie forskning.

I Alternativet ønsker vi at bruge flere penge på den frie forskning, på grundforskningen, på den forskning, der kun har det formål at opnå ny viden og ikke har målet at have en bestemt anvendelse. Og som jeg har sagt før i salen, mener jeg, at det er tvingende nødvendigt også at prioritere den humanistiske forskning og også gerne i forbindelse med den tekniske forskning, at de to bliver koblet sammen, for tiden er præget af et stort fokus på etiske dilemmaer og problemstillinger, f.eks. dataetiske problemstillinger, big data-problemstillinger, som jo giver kæmpestore muligheder f.eks. på sundhedsområdet, men som også giver kæmpestore muligheder for at blive misbrugt. Men også i forhold til de mere mellemmenneskelige problemstillinger er der mange etiske dilemmaer i forskning og innovation i øjeblikket: robotter, der overtager den sociale kontakt med f.eks. ældre mennesker, der kun har kontakt med en robotsæl eller en robot, der mader dem, eller hvad det nu kan være.

Tiden er også præget af pseudovidenskab og fake news, og i den forbindelse er det også ekstremt vigtigt, at vi satser markant på rigtig god forskning. Og hvad med det etiske i forhold til den verden, vi gerne vil leve i, og den verden, vi gerne vil efterlade til de kommende generationer? Bæredygtigheden, miljøet, klimaet og vores trivsel skal vi forske mere i, hvis det står til os i Alternativet.

Til sidst vil jeg nævne, at ministeren i rapporten her også taler om, at vi skal have alle talenter med. Der står her i indledningen:

»Og så vil regeringen blandt andet også styrke karrieremulighederne for talentfulde forskere og fordele forskningsmidlerne til universiteterne med større fokus på kvalitet.«

Og der kan jeg ikke lade være med at nævne, at kvinder i forskning er et område, der bør nævnes mere, synes jeg, i den her redegørelse, end det bliver gjort. 42 pct. kvinder i forskning er lavere end i de øvrige nordiske lande, viser en rapport fra sidste år fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Kvinder får også færre bevillinger end mænd til at forske for. Det er da problematisk, for mere end halvdelen af rekrutteringsgrundlaget er faktisk kvinder – 56 pct. får en videregående uddannelse – så vi har et rigtig, rigtig godt rekrutteringsgrundlag til at få flere kvinder i forskningen.

Så jeg håber da, at forskningsministeren vil gøre noget mere ved det, for lige nu mener jeg ikke, at ministeren gør nok, vil jeg være ærlig og sige. Men jeg vil slutte af med at sige, at for Alternativet er det vigtigt, at vi styrker de områder, der skaber et bæredygtigt samfund, både på den grønne og den sociale bundlinje.

Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er en rigtig fin redegørelse om forskning og innovation i Danmark, som ministeren har udgivet. Der var en enkelt ordfører før, der var inde på, at den ligner lidt de andre, og det gør de tit, det har de også gjort under andre regeringer, og derfor kommer min tale nok også til at ligne lidt af det, som vi debatterede sidste år.

Der står bl.a. en del om et tættere samarbejde og en tæt koordinering mellem den statsligt finansierede forskning og de forskningsfinansierende fonde, og jeg ved, at det er noget, ministeren er optaget af. Det er rigtig godt, og det er også helt nødvendigt, at vi får mere synergi mellem alle dem, der heldigvis og i stigende grad investerer i forskning i Danmark, hvis vi skal blive ved med at være et land, der bidrager med banebrydende og rigtig god forskning – excellent siger vi jo i den her verden, men det er bare sådan et lidt dårligt ord – men helt fremragende god forskning, der jo er med til at løse problemer. Det tror jeg er svært at være sådan rigtig imod.

Der er jo heller ikke rigtig nogen af os, der er imod, at vi får en ny Nobelpris til Danmark eller nedsætter pionercentre. Det er vi blevet enige om i et meget bredt forlig. Jeg tror bare, at vi er nødt til også at sige: Bare vi ikke forledes til at tro, at vi som politikere ligesom kan være dem, der tænker os til den eller uddeler os til den. Som flere også har været inde på, skal forskningen være fri af politisk indblanding, når den udføres. Vi skal sætte mål for, hvad det er for en retning, vi gerne vil i, hvad det er for nogle overordnede udfordringer, vi vil prioritere at bruge forskningsmidler, offentlige forskningsmidler, til at løse, og så skal vi selvfølgelig sikre de rammer, der gør, at vi kan have høje ambitioner og gerne højere end nu.

Så er jeg lidt spændt på også i år, hvad det er for en ny model for fordeling af basisforskningsmidlerne, som regeringen lægger op til. Det får vi måske snart mere at vide om. Den skal fremme forskningskvalitet, det står i redegørelsen, og det gjorde der også sidste år, og det kan ingen rigtig være imod. Så det bliver spændende, når ekspertudvalget snart udkommer, for det er jo faktisk rigtig, rigtig vigtigt. Det er jo nøglen til, at de offentlige forskningsmidler og universiteterne har muligheden for at spille den her lidt frie rolle, og de er presset på det her område. Så det er jeg glad for og også for de mange ekspertudvalg, der er nedsat. Det er Venstre heldigvis ikke længere imod, synes det som om, i hvert fald er denne her minister ikke imod eksperter. Det er godt, for det er jo sådan set hele grundlaget for forskningens natur, at vi netop bevilger midler til forskning i Danmark til dem, der er de allerdygtigste. Det er og skal også være forskning af højeste kvalitet, der får tildelt midlerne.

Når man så taler om nye indikatorer for kvalitet, lyder det jo forjættende, men vi skal bare huske at spørge, om det er nogle nye i stedet for dem, der allerede er, eller om det er nogen, vi lægger oveni. Hvordan er det, at forskerne skal rapportere tilbage på de her indikatorer? Hvor meget tid skal der bruges på det i forhold til forskningen? Så lyder det pludselig knap så forjættende, synes jeg. Men jeg ved, at det er en svær balance at ramme, og jeg regner med, at ministeren vil inddrage ordførerne, når det skal føres ud i livet.

Bedre karrieremuligheder for talentfulde forskere er også rigtig godt. Det stod der også sidste år, men i år er der tilføjet, at ministeriet vil følge udviklingen i kønsbalancen. Det tror jeg da at vi i forligskredsen også kan tage lidt af æren for er kommet med, os, der har diskuteret uddelingen af forskningsmidlerne, og det er et skridt i den rigtige retning for at sikre talent.

Men i Holland er de gået langt, langt videre for at sikre, at kønsblindheden ikke fortsat regerer i forskningsverdenen. De mener det med talent virkelig alvorligt. De har sat kriterier og krav til ligestilling ind i alle forskningsprogrammer og alle uddelingsprogrammer – krav til, at man tager de her berømte kønsbriller af, hvor man ikke ser det, fordi man ikke ved, hvad det er for nogle usynlige barrierer, man stiller op. Dem burde vi kigge mere til. Det gør vi i alle mulige andre sammenhænge, så jeg håber, at ministeren vil se på det ret imponerende arbejde, de er i gang med her.

Så vil jeg også tillade mig at komme ind på, at regeringen og DF's massive besparelser på forskning i de første regeringsår jo stadig betyder, at der er huller i forskningens fødekæde, og hvis ikke den er på plads, får det langsigtede konsekvenser, fordi det tager, som vi alle sammen ved, rigtig, rigtig lang tid at bygge forskningsmiljøer op. Det tager kun én elendig finanslov at bryde det ned igen, og dem har der været et par stykker af. Det er blevet bedre i de senere år, og jeg håber meget, at den udvikling vil fortsætte. Der må gerne sættes langt mere fart på den. På innovationsområdet er jeg rigtig glad for den ambition, som fortsætter i den her redegørelse, altså en tættere koordinering mellem Danmarks Innovationsfond, som jeg synes gør det rigtig, rigtig godt under nogle temmelig svære betingelser med udflytning i øjeblikket, og de forskellige udviklings- og demonstrationsprogrammer, som administreres i de forskellige ministerier. Det er vigtigt, at det også tænkes sammen.

Så næsten til sidst her: For en årrække siden, faktisk en hel del år siden, blev vi i Folketinget enige om – ikke i lov, men i tale og sprog – at målsætningen om at bruge 1 pct. af bnp på offentlig forskning skal være et gulv og ikke et loft. Der var så år, hvor det ramte langt under, fordi regeringen gennemførte massive besparelser, men alligevel synes det stadig at være blevet et loft, fordi det jo viser sig, at regeringen heller ikke nu når op på den ene procent, som er det mål, vi har sat sammen – faktisk det løfte, vi har afgivet i Europa. Det er, fordi bnp er opjusteret, og det er jo virkelig glædeligt, men det er også, fordi regeringen prioriterer sit udspil til lige præcis at ramme 1 pct. af bnp. Jeg vil bare sige, at selv under den hårdeste økonomiske krise prioriterede vi forskningen højere i den forrige regering og lå over 1 pct., og det er ærgerligt, at regeringen har sparet så massivt. Det er kortsigtet, uambitiøst og tilbageskuende, men det er også ærgerligt, at man ikke kan sætte af på det gulv, altså at man ikke kan komme op over 1 pct., som det bør være, når vi investerer i forskning.

I hører det omkring jer, bare i denne her uge har der været massiv efterspørgsel på flere forskningsinvesteringer fra erhvervslivet og selvfølgelig fra forskningsverdenen, men med en langt bredere appel. Jeg håber, at I har læst det ret fantastiske indlæg fra Mette Fjord Sørensen og Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet og Dansk Industri, om, hvorfor vi har brug for meget mere massive investeringer. Så vi skal ikke have flere lofter. Vi skal ikke have et loft over forskningen. Vi har allerede det tilbageskuende uddannelsesloft – det vil vi af med. Vi skal sætte af på det her gulv, og vi vil gerne i Radikale Venstre love at være med, hver gang der prioriteres flere midler til forskning og uddannelse. Vi skal op med ambitionerne, for det er forudsætningen for at levere de nye løsninger på vores problemer, som vi har været gode til gennem årene.

Det er nye job, som vi skal leve af i Danmark – bedre liv, renere klode, bedre miljø, sjovere læring, bedre liv. Det er forskning, der redder verden. Jeg elsker at være i den her forligskreds, for det er jo den begejstring, vi deler. Jeg elsker forskning, og jeg elsker, at vi bor i et land, hvor vi har bidraget med så mange løsninger på ikke bare de udfordringer og problemer, vi selv har, men i hele verden, hvor vi er gået forrest med dem og samtidig selvfølgelig har tjent penge på det, så vi kunne udvikle nye job, bedre job, så det ikke er os, der har alt for mange af de job, som bare er de allerallertungeste i verden. Det har vi, fordi vi har forskning i verdensklasse, der er med til at sikre det. Det skal vi ikke holde op med; det skal vi prioritere endnu, endnu højere. Så vi indgår meget gerne, minister, i forhandlingerne om de manglende millioner for at nå løftet om 1 pct. af bnp. 436 mio. kr. har jeg gjort det op til i 2017 at vi mangler for overhovedet at nå målet om 1 pct.

Vi er under nu, og derfor er det loftet, der allerede er højere oppe over os. Det kunne vi få meget god forskning for, det er jo faktisk en hel række pionercentre. Pengene er der, opjusteringen er sket. Jeg er klar – når som helst, hvor som helst – til at forhandle om flere penge til forskning.

Tak til den radikale ordfører. Så ser jeg ikke SF's ordfører i salen, og derfor er turen kommet til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo til ministeren.

Tak for ordet, og tak for de mange gode indlæg og spørgsmål. Der har jo ikke været så meget debat endnu; lad os se, om jeg kan ændre på det. En ting, som jeg er blevet klar over i politik, er, at der er ret mange statsministerkandidater i det her land. Jeg har ikke hørt, at der er så mange, der har meldt sig som uddannelses- og forskningsministerkandidat endnu, men det har debatten jo ændret lidt på i dag. Der er i hvert fald nogle stykker, og jeg vil også gerne melde mig som en del af det kandidatfelt og gøre det helt officielt, at jeg gerne fortsætter som minister for uddannelse og forskning også efter valget, for så tror jeg, at vi kan få den kontinuitet, som bliver efterspurgt her.

Jeg er jo glad for at se, at vi her i salen alle sammen virkelig har en passion for det her område, og der har været mange gode spørgsmål og forslag. Jeg er ikke sikker på, at jeg får adresseret dem alle, men ellers må I spørge.

Forskningen er, som flere også været inde på, fundamentet for, at vi får skabt en god fremtid. Det er den, der danner fundamentet for, at vi får skabt løsninger på de udfordringer, som ikke kun Danmark, men verden står over for. Det er udfordringer inden for sygdomme, inden for klima, inden for bæredygtig produktion, og jeg kan blive ved. Vi skal finde løsninger på de her udfordringer, både for vores skyld, men absolut også for vores børn og børnebørns skyld, så de også kan få et langt og godt liv på den her klode. Forskning og innovation er også nøglen til at gribe alle de muligheder, som ny teknologi giver os. Tænk bare på det, vi kan gøre inden for kunstig intelligens, hvis vi forstår det ordentligt.

Så forskning og innovation er grundlaget for vækst i vores virksomheder. Og det er vi jo helt enige om. Den enighed blev også helt tydelig, da vi sad og forhandlede om forskningsreserven – alle partierne var med på det. Så vores diskussion går jo ikke på, om vi skal bruge lidt mindre på det. Den går på, om vi skal bruge mere på det. Og det er jo et meget godt udgangspunkt, for så er vi nok ikke så langt fra hinanden alligevel. Jeg mener på trods af det, der er blevet sagt af nogle ordførere her fra talerstolen, at vi er ambitiøse.

Dansk forskning er i verdensklasse. Da jeg stod udenfor og var en ganske almindelig borger i det her land, en ganske almindelig erhvervsleder i det her land, var det ikke helt klart for mig, hvor seje vi faktisk er på det her område, og hvor meget vi faktisk investerer i forskning. Vi ligger højt i alle internationale sammenligninger. Når man måler den videnskabelige gennemslagskraft på antallet af citationer, ligger vi helt i toppen. Og vi prioriterer forskningen højt. Vi har videreført målet om, at det minimum – minimum – skal være 1 pct. af bnp, som vi bruger på forskning. Så det er ikke et loft, vi har. Men når vi så laver prioriteringerne, er det de seneste år blevet den ene procent. Det gør jo, at vi med den ene procent, som vi så bruger, ligger helt i toppen, når vi sammenligner os med andre OECD-lande; når vi kigger på den forskning, der bliver udført i det offentlige, ligger vi helt i toppen. Det kan vi godt være stolte af.

Så er det jo glædeligt, at det, når man går nogle år tilbage og kigger, viser sig, at bnp faktisk var højere i nogle år, end vi faktisk vidste på det tidspunkt, hvor vi så sad og lavede budgettet og fremlagde finanslovsforslaget. Og sådan er det, vi går efter den ene procent på budgetteringstidspunktet, så det, at vi nu med den opdatering, der kom i november sidste år, kan se, at vi faktisk lå lidt lavere end den ene procent, gør jo ikke, at vi ikke har et meget, meget højt ambitionsniveau på det her tidspunkt. Det er sådan, vi strikker det sammen.

Vi har en klar strategi for forskning og innovation. Der er to mål: Dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet, og forskningen skal gøre mest mulig gavn ude i samfundet. Med strategien har vi lanceret en række nye initiativer, der kan løfte både forskning og innovation. Og et af de helt vigtige initiativer er på grundforskningen – den forskning, der er rettet mod at skabe helt fundamentale nybrud, der kan være til gavn for rigtig mange mennesker, og den forskning, som vi ikke helt ved hvor kan anvendes og bruges, men hvor vi tror på, at den viden, vi får gennem den forskning, virkelig kan hjælpe.

Vores ambition har været at skabe nogle nye pionercentre. Det skal give udvalgte helt ekstraordinært dygtige forskere mulighed for at etablere nogle eliteforskningsmiljøer, der har en lang tidshorisont, meget, meget stor frihed og en meget ambitiøs økonomisk ramme. De skal konkurrere med de bedste internationale forskningsmiljøer og derfor tiltrække internationale topforskere. De skal selvfølgelig også være med til at løfte opgaven med at skabe et grundlag for fremtidens topforskere og være med til at uddanne. Og det lykkedes faktisk i forhandlingerne om forskningsreserven for 2019 at blive enige om det. Og med opbakning fra alle jer har vi afsat 180 mio. kr. til det formål. Vi har samtidig en dialog med de private fonde om at gå sammen med dem om at løse den her meget, meget vigtige opgave.

Vi ser også på, og det medgiver jeg, at vi har gjort i nogle år, hvordan vi klogest fordeler de her basisforskningsmidler til universiteterne. De udgør 9 mia. kr. om året og dermed 40 pct. af vores samlede offentlige forskningsbudget. Lige nu fordeler vi dem efter uddannelsestilskud, hjemtaget ekstern finansiering, uddannelse af ph.d.er og publicering. Det mål har den udfordring, at det hovedsagelig belønner kvantitet, f.eks. hvor mange artikler der publiceres, frem for kvaliteten af den forskning, der gennemføres. Det er derfor, at vi gerne vil kigge på det og se, om vi kan finde en ny model for det. Nu er det meget, meget snart, at den her internationale ekspertgruppe kommer med deres forslag. De skal ikke komme med anbefalinger, men de skal belyse, hvordan man gør det i andre lande, så vi kan bruge det som grundlag for at tage en diskussion om, om vi kan gøre det smartere her i Danmark. Så jeg ser frem til meget, meget snart, inden for de næste par måneder, at modtage ekspertgruppens forslag, og så lover jeg, at jeg vil drøfte det med jer, for det er et vigtigt område, og det betyder rigtig meget for universiteterne.

Jeg tror på, at vi faktisk kan lykkes med at bringe Danmark helt i front på ny teknologi, men det kræver så også, hvis vi skal turde gå den vej, at vi skal investere nok i at forme ny teknologi efter danske værdier, og det kræver, at vi har nogle meget, meget stærke forskningsmiljøer på det her område, og det er udfordrende at være med helt fremme, for de andre lande investerer meget, meget massivt i ny teknologi.

Hvis vi tager et område som kunstig intelligens, er der et regulært kapløb i gang. Kina investerer enorme summer i det her område, og det gør de i høj grad, fordi de gerne vil overvåge hele deres befolkning 24-7. Så det er ikke den teknologi, vi vil have til Danmark. Vi skal forme den efter danske værdier: åbenhed, tillid, transparens og medbestemmelse. Så vi får en eller anden software made in Denmark, som bygger på det ry, vi har rundtomkring i hele verden, som er, at det, der kommer fra Danmark, kan man stole på, at det, der kommer fra Danmark, bygger på en fornuftig samfundsmodel, som mange andre lande også gerne vil have. Igen viste vi også sammenhold på det her område, hvor vi så afsatte 215 mio. kr. til forskning og nye teknologiske muligheder gennem Innovationsfonden og 80. mio. kr. til forskning i bl.a. kunstig intelligens og big data gennem Danmarks Frie Forskningsfond. Det tror jeg er med til at give et reelt boost til talentmassen på det her område.

Vi laver forskning i verdensklasse, men vi er ikke gode nok til at omsætte den til innovation. Vi skal være meget bedre til at få den ud og bygge kommercielle produkter på baggrund af den her viden. Så derfor skal vi have skabt endnu flere erhvervssucceser, der udspringer af vores universiteter – erhvervssucceser som Universal Robots, som I alle sammen kender. Min ambition er, at vi om 10 år har ti nye virksomheder, der er nået op på 1 mia. kr. i omsætning. De virksomheder skal udspringe af universiteterne, så vi har flere virksomheder og flere startups derude, der tør gå ud i mørket, tør gå ud der, hvor det ikke bare er et kommercielt spørgsmål om, om nogen vil købe det, men hvor det også er et teknologisk spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre. Det ambitionsniveau skal danske iværksættere have, og det skal vi hjælpe dem med ved at gøre det endnu nemmere at flytte viden fra universiteterne og ud i virkeligheden.

Derfor er jeg også glad for, at vi har nedsat endnu en ekspertgruppe i forhold til det videnbaserede iværksætteri, hvor de samlet set kigger på, hvad det er, vi kan gøre bedre. Vi har også gjort det mere simpelt ved sammen med Dansk Folkeparti at lave en aftale om en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Her besluttede vi at skabe en ny indsats for videnbaseret iværksætteri, som vi forankrede i en kombination af Innovationsfonden, som fik flest, og Vækstfonden, og de har lanceret flere nye initiativer.

Måden, som vi så har finansieret de her nye initiativer, som de står for, på, er at have nedlagt innovationsmiljøerne, og det, at vi har kunnet gøre det, ser jeg lidt som en luksus, for det danske iværksættermiljø har flyttet sig rigtig meget siden 1998, hvor vi lavede innovationsmiljøerne. Så hvor der dengang måske var en håndfuld – måske lidt flere – af det, vi kalder business angels i Danmark, er der nu mange tusinde, afhængigt af hvilken opgørelse man kigger på, og de er altså rigtig dygtige til at løfte den opgave, som fru Mette Reissmann talte om, som er viden, hjælp og investering ud til iværksættere. Vi har så valgt at sige: Skal vi ikke se, om vi kan bruge de penge på en anden måde, på en mere simpel måde, til gavn for iværksættere, der kommer ude fra universiteterne? Det internationale ekspertpanel, som vi har nedsat, der skal kigge på hele værdikæden, hele fødekæden, universiteternes rolle, GTS'ernes rolle, Innovationsfonden, Vækstfonden – det hele – skal så komme med deres anbefaling her i løbet af 2019.

Som et delelement af det vil vi også kigge på, hvordan vi så laver den her teknologioverførsel fra universiteterne, og jeg vil meget, meget gerne følge op på det, som ordføreren fra Liberal Alliance gjorde opmærksom på, med at gøre det endnu mere frit at få den her viden ud af universiteterne, så vi også får kigget på det på det tidspunkt.

Nu har jeg nogle gange her nævnt, at vi har nedsat nogle ekspertgrupper, danske og internationale, som arbejder sammen med universiteterne om at se på, om vi kan gøre det bedre. Det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg som iværksætter kan være tilfreds med det, for en iværksætters mantra er jo lidt just do it, men det kan jeg, for som iværksætter havde jeg ansvaret for måske mine egne penge, måske 20 eller 50 ansatte, måske nogle investorers penge og måske 1.000 kunder, men når vi er her, har vi ansvaret for hele Danmark, for skatteborgernes penge, for noget, som vi jo er enige om er meget, meget vigtigt for Danmark, men måske også er meget skrøbeligt. Derfor skal vi altså tænke os om, når vi gerne vil lave noget nyt, og derfor har jeg det fint med, at vi har nedsat de her og har sagt, at nu spørger vi nogle eksperter.

F. eks. er ham, der er formand for den internationale ekspertgruppe, der skal se på hele fødekæden, Tony Raven fra Cambridge Enterprise, som sidder på et af de fineste universiteter i England og virkelig har fået det her med overførsel af teknologi ude i virksomhederne til at fungere. Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på. Men bare rolig, vi skal nok få det omsat til handling. Det lover jeg.

I sommer var jeg i Grønland for at besøge EastGRIP, sciencestationen, hvor det er et danskledet forskerhold, men besat internationalt, der borer iskerner op fra indlandsisen. Det giver os fantastisk viden om klimaet mange, mange tusinde år tilbage, og når vi har den viden, kan vi måske blive bedre til at fremskrive, hvad der kommer til at ske med klimaet fremover.

Der er ikke en dag i ministeriet, hvor jeg ikke er forundret over, hvad dansk forskning kan, hvor højt niveauet er, og hvor dedikerede danske forskere er. Så vi har meget at byde på som forskningsnation, og vi kan noget særligt. Det særlige skal vi tage med ud internationalt, brede det ud og så også være parate til at indgå i internationale samarbejder. Vi skal tro på, at det kan lykkes, selv om vi er et lille land, og vi skal bruge de muligheder, vi har, for eksempel gennem Horizon, hvor de beløb, der gives til forskning og innovation, er nogle helt andre end dem, vi sidder og diskuterer her. Siden 2014 har Danmark og danske forskere deltaget i over 1.500 EU-projekter, som bidrager til netop at sørge for, at dansk forskning er i verdensklasse ved at samarbejde internationalt. Vi skal blive ved med at engagere os i det europæiske og internationale forsknings- og innovationsamarbejde. Dér kan vi rykke noget. Det er også derfor, vi har lavet indtil videre syv innovationscentre rundtomkring i verden, og her senere i januar skal jeg til Boston og åbne det ottende.

Her til sidst vil jeg bare lige komme med et par kommentarer til det, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl nævnte om en samlet strategi, og det, som fru Rosa Lund også nævnte om den frie forskning. Jeg har det sådan lidt, at noget, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog en diskussion om, var, hvordan vi finder den rigtige balance imellem det, vi gerne vil som politikere – for vi har nogle ambitioner om, at vi gerne vil bruge forskning til noget af det, vi alle sammen tror forskning kan for Danmark, f.eks. på klimaområdet – og det, som vi gerne vil have, nemlig at forskningen er helt fri. Det er altså en diskussion værd, og vi havde den lidt, da vi sad i forhandlingslokalet, og jeg tror ikke, vi hele tiden var helt enige om det, men vi skal også som politikere kunne turde sige, at vi gerne vil have, at der forskes inden for det her brede område, og samtidig kunne have et princip om, at forskningen er fri, så det er forskerne selv, der bestemmer, hvad de vil forske i, men så vi har det politiske mod til at sige, at inden for det her område vil vi gerne have forsket.

Jeg ser frem til at fortsætte det fantastiske samarbejde med jer og at drøfte de her vigtige emner både her i dag, men også fremover. Tak for ordet.

Tak for det. Og ministeren må have svaret fyldestgørende, for der er ingen korte bemærkninger. Tak til ministeren. Der er virkelig konsensus her. Nej, der er en kort bemærkning, så ministeren må gerne komme herop igen. Der er et spørgsmål. Nej? Okay, det er fint. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.