Beretning af almen art

Samling: 2014-15 (1. samling)

Beretning af almen art 2014-15 (1. samling) nr. 9

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015
Beretningen afsluttede Udvalget for Forretningsordenens behandling af Blekingegade-kommissionens beretning, jf. forretningsordenens kapitel XVIII.

Udvalget fandt ikke ved behandlingen af sagen anledning til at foretage nogen undersøgelsesskridt til supplering af de oplysninger og vurderinger, der var fremkommet i undersøgelseskommissionens beretning.

Udvalget konstaterede, at undersøgelseskommissionens beretning ikke behandlede forhold, der kunne give anledning til, at der blev søgt gjort et ansvar gældende over for nogen tidligere ministre.

Udvalget fandt det i lyset heraf ikke påkrævet eller hensigtsmæssigt som led i sin behandling af sagen at give personer, der var justitsministre i den periode, som undersøgelsen vedrører, lejlighed til at kommentere kommissionsberetningen, jf. forretningsordenens § 56, eller i øvrigt anvende de principper for høring, der fremgår af forretningsordenens kapitel XVIII.

Udvalget fandt herefter ikke anledning til at foretage sig yderligere.
Emne: Folketinget
Dokumentdato: 10-03-2015
Modtaget: 14-03-2019
Omdelt: 10-03-2015

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015

Beretning nr. 9 (pdf-version)
Html-version