Beretning af almen art

Samling: 2014-15 (1. samling)

Beretning af almen art 2014-15 (1. samling) nr. 7

Beretning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2015
Beretningen blev afgivet som følge af terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.

Med beretningen udbad et flertal sig en skriftlig redegørelse fra regeringen inden 3 uger om følgende tre forhold:

- Eventuelle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger efter terrorangrebet i Paris, herunder eventuelle ændringer i myndighedernes foranstaltninger til sikring af det jødiske samfund.
- Myndighedernes håndtering af sager vedrørende Omar Abdel Hamid El-Hussein inden terrorangrebet, herunder sociale myndigheders og Kriminalforsorgens eventuelle indsats og viden om faktorer, der kan have haft betydning for hans radikalisering, samt mulige barrierer eller svigt i videndelingen om radikaliseringsbekymringen.
- Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats, herunder oplysninger om antallet af indsatte, der gennemgår særlige exitforløb, statistik over omfanget af radikalisering, tilsyn med indsattes religiøse betjening m.v.

Flertallet udbad sig desuden en skriftlig redegørelse fra regeringen til Folketinget inden 6 uger om forløbet omkring angrebet den 14. og 15. februar 2015. Redegørelsen skulle bl.a. omfatte sikkerheden ved arrangementet i Krudttønden, samarbejdet med svensk politi om beskyttelsen af Lars Vilks, den skærpede bevogtning af synagogen og andre højrisikomål, politiets efterforskning m.v.

Et mindretal i udvalget gav i beretningen udtryk for, at de fandt det usagligt at fastsætte en absolut og ufravigelig tidsfrist.

Emne: Folketinget
Dokumentdato: 27-02-2015
Modtaget: 14-03-2019
Omdelt: 27-02-2015

Beretning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2015

Beretning (pdf-version)
Html-version