Tak for det.
Tak for en god debat, hvor man i hvert fald ikke kan anklage Folketinget for ikke at tage det her alvorligt.
Jeg vil gerne sige, at det at tage det alvorligt for mig betyder, at man vedstår sig de anbefalinger, som man overtager.
Da jeg kom som ny minister, overtog jeg et lovforslag, som lå på mit bord.
Det er et lovforslag, der er forberedt grundigt, og som er resultatet af arbejdet i en arbejdsgruppe, som var nedsat under Justitsministeriet under den tidligere Foghregering under en tidligere konservativ justitsminister.
Det var en arbejdsgruppe bestående af folk fra dyrevelfærdsorganisationer og forskningsinstitutter.
En hel masse repræsentanter har siddet og arbejdet i en arbejdsgruppe, som har haft navnet »Arbejdsgruppen om hold af svin«.
Her har man analyseret og diskuteret, hvordan svinene i Danmark egentlig har det; de svin, som vi producerer, og som vi sælger.
Man konstaterede, at der var nogle dyrevelfærdsmæssige problemstillinger; nogle problemstillinger, som man mente kunne afhjælpes, hvis der eksempelvis blev sørget for, at drægtige søer og gylte fik bedre tid, når de var i løsdrift.
De anbefalinger var der sådan set enighed om, og derfor har det gået sin stille gang, og de er efterhånden blevet udviklet til et lovforslag, som vi altså førstebehandler i dag.
Når jeg har lyttet til debatten, har jeg jo hæftet mig ved de mange kommentarer, der har været.
Det er ikke kun kommentarer til de udtalelser, som jeg selv som fødevareminister er kommet med, om, hvordan jeg ønsker det godt for det danske erhverv, hvordan jeg ønsker at give gode muligheder for dansk landbrug, fordi det er dem, vi skal leve af.
Jeg er stolt af, at vi har en sektor, der tjener penge til os, og jeg mener, at vi skal give dem de bedste muligheder for at tjene penge, også i fremtiden.
De udtalelser står jeg naturligvis fuldstændig ved, men det ændrer ikke ved, at jeg også står ved, at jeg har arvet et lovforslag, som jeg egentlig synes er godt, fordi det giver bedre dyrevelfærd.
Og det er jo ikke sådan, som også hr.
Christian Friis Bach kommenterede, at det her er noget, som Danmark står alene med.
Som den radikale ordfører fik nævnt, er der både i Sverige, Holland, Østrig og England allerede nationale krav om, at gylte og søer skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen.
Der er med andre ord ikke tale om, at der her falder en idé ned fra himlen, som gør, at dansk landbrug bliver sat i en fuldstændig urimelig konkurrencesituation, for de andre lande er sådan set allerede startet.
Når man kigger på en dansk svinestald, er afdelingerne inddelt i forskellige afsnit.
Der er en løbe- og kontrolafdeling – det er den, som det her lovforslag handler om, og det er der, hvor selve insemineringen foregår – så er der drægtighedsstalden, og så er der farestalden.
Se, da man sidst behandlede et lovforslag, som vedrører det her, var det, da man vedtog et lovforslag, som trådte i kraft i 1999.
Dengang endte Venstre med at stemme for, men først efter lange overvejelser og også kun med en bemærkning om, at man ikke ønskede, at grisene skulle have mulighed for at gå løse i helt så lang tid, som det øvrige Folketing mente.
Så kender vi egentlig Venstre igen:
Når der først er et resultat, hvortil man kan sige, at nu er der kommet noget, der er godt, står man op og ser ud, som om man altid har været dem, der har kæmpet for dansk landbrug.
Når vi i dag har et landbrug, som har rigtig gode konkurrencemæssige fordele, fordi vi har god sporbarhed, fordi vi har en rigtig høj fødevaresikkerhed, fordi vi har et brand, som verden gerne vil betale for, rejser man sig op i Venstre og siger:
Se, hvad vi har lavet.
Men sandheden er jo, at man dengang var nølende, og det er man så også i dag.
Sidste gang skete der det, efter den nationale lovgivning var stemt igennem, at 4 år efter vedtog EU regler, som handlede om præcis det samme.
Og jeg vil ikke afvise, som også andre ordførere har været inde på, at det her kommer til at blive et EU-krav, og derfor er der sådan set ikke noget forgjort i, at vi allerede nu sørger for, at vores fremtidige stalde bliver korrekt indrettet.
Jeg er helt sikker på, som det også er blevet nævnt i debatten, at det her kommer til at blive noget, der vil gælde i andre EU-lande.
Jeg synes som sagt, at det er et fornuftigt forslag, og jeg er glad for, at der har været den lange proces, der har været.
Jeg synes, det er godt for dyrevelfærden; jeg synes, det er godt for vores konkurrencemuligheder.
Så vil jeg også gerne give en kommentar til tidsperspektivet, for selv om der er nogle, der ikke synes, at det er lang tid, så træder det her lovforslag først i kraft i 2015.
Vi er lige nu i 2013, og det træder i kraft i 2015.
De ansøgninger, der vil blive indleveret indtil 2015, vil blive indleveret og skal ekspederes efter de vilkår, vi har i dag.
Fra 2015 kommer der så en overgangsperiode på 20 år, altså til 2035, for de eksisterende staldbygninger, og når jeg regner efter, er jeg til den tid 61 år, og det synes jeg ikke er lige om lidt.
Så med de ord vil jeg sige tak for bemærkningerne.
Jeg er sikker på, at det her vil betyde, at dansk landbrug også fremover vil stå i en konkurrencemæssigt god situation.
Afslutningsvis skal jeg så bare nævne, at det her jo ikke står alene.
Vi har, som jeg også nævnte på samrådet i går, masser af tiltag med fokus på dansk landbrugs konkurrencevilkår.
Det her er et element, der har ligget og overvintret et stykke tid.
Det er sådan set et element, jeg er glad for og tilfreds med.
Men det betyder ikke, at vi i regeringen ikke har fokus på hele tiden at hjælpe landbruget, for der er behov for hjælp.
Tak.