Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om bygningsmæssigt selveje for universiteterne.

Af Mette Bock (LA) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Beslutningsforslaget sigter mod at give universiteterne mulighed for at overtage egne bygninger imod betaling af en andel af ejendomsvurderingen. Denne mulighed har universiteterne allerede. Af universitetslovens § 30 fremgår det, at uddannelsesministeren kan overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet. I universitetsloven er der tilmed beskrevet en proces og nogle rammevilkår for en eventuel overdragelse, som regeringen ikke ser grund til at ændre. Dette indbefatter bl.a., at en eventuel overdragelse skal være udgiftsneutral for staten, og at vilkårene kan tilpasses det enkelte universitets behov.

Som uddannelsesminister har jeg fokus på forskning og uddannelse – ikke ejendomsforvaltning. Men hvis bestyrelsen for et universitet vurderer, at bygningsselveje kan give universitetet bedre rammevilkår, så kan bestyrelsen altså anmode om bygningsselveje ifølge universitetsloven. Men det er en forudsætning, at overdragelsen skal være udgiftsneutral for staten. Jeg håber, at forslagsstillerne er enige i, at tiderne ikke er til at forære aktiver væk.

I dag ejer to universiteter deres bygninger. Det drejer sig om Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København. De seks øvrige universiteter er omfattet af statens ejendomsforvaltning, SEA-ordningen. Det betyder, at de lejer bygninger af staten. Billedet er dog alligevel ikke helt enkelt, hvis universiteter både lejer og ejer deres bygninger. Det er mit indtryk, at det her blandede billede af universiteternes ejendomsforhold også afspejler de enkelte universiteters forskellige eksistensbetingelser der, hvor de er.

Jeg kan samtidig fortælle, at universiteternes mulighed for at anmode om overdragelse af bygninger kun er sket i ét tilfælde, hvor det pågældende universitet dog indtil videre ikke er gået videre i dialogen med ministeriet om at udfolde en model for overdragelsen. Der er nemlig både fordele og ulemper ved at leje og eje bygningerne.

SEA-ordningen blev indført i 2001, for at brugerne af statens lokaler fik rigtige incitamenter til at økonomisere og for at muliggøre en professionel ejendomsforvaltning på tværs af universiteterne. Med SEA-ordningen kan universiteterne bl.a. med relativt kort varsel opsige lejemålet for bygninger, som de ikke benytter, og i stedet bruge besparelsen på noget andet, f.eks. at ansætte forskere eller give mere undervisning. SEA-ordningen betyder også, at universiteterne ikke skal koncentrere sig om ejendomsforvaltningen, men kan fokusere på deres hovedformål, nemlig forskning og uddannelse. Der ingen tvivl om, at bygningsselveje indebærer tunge administrative opgaver og en øget økonomisk risiko for det enkelte universitet.

For nylig har Danske Universiteter orienteret mig om, at universiteterne ønsker mere fleksibilitet i bygningsforvaltningen. Dette indbefatter både forbedringer af SEA- ordningen og selveje, med andre ord ikke blot én bygningsmodel, men flere. Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som har ansvaret for SEA-ordningen, og den forvaltes af Bygningsstyrelsen. Danske Universiteter har endvidere orienteret mig om, at de har en dialog med Bygningsstyrelsen om muligheder for modernisering af SEA-ordningen.

Jeg synes, det er vigtigt, at den dialog fortsætter, og samtidig er jeg som uddannelsesminister naturligvis også optaget af, at universiteterne har gode rammevilkår i forhold til bygningsforvaltning. Derfor har jeg bedt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om at mødes med universiteterne for at drøfte og afklare deres tanker og ideer på dette område.

Universiteternes bygningsforvaltning er kompleks og hænger sammen med det samlede bevillingssystem for universiteterne. Derfor kan der altså ikke – som dette beslutningsforslag lægger op til – træffes hurtige beslutninger om én forvaltningsmodel og vilkår for overdragelse. Regeringen er optaget af at styrke universiteternes selvstyre, og derfor skal det enkelte universitet også på dette område selv vurdere, hvilken ejendomsmodel der passer bedst. Universitetsloven giver mulighed for både selveje og leje og endda kombinationer heraf.

Regeringen finder det derfor også væsentligt, at der nu er igangsat en proces og en dialog, som skal have lov til at føres til ende, og herved får vi et bedre grundlag for at kunne vurdere mulighederne for god og solid ejendomsforvaltning for universiteterne til glæde for både forskning og uddannelse, og regeringen kan derfor ikke anbefale forslaget.

Tak til ministeren. Så er det hr. Esben Lunde Larsen som ordfører for Venstre.

Liberal Alliance fremsætter i dag beslutningsforslag nr. B 64 om universiteternes selveje. Venstre er optaget af at sikre de bedst tænkelige rammer for universiteterne og deres økonomi, og derfor bakker vi også op om, at regeringen undersøger og fremlægger mulige modeller for selveje.

I forbindelse med universitetslovens vedtagelse og omstændigheder om Danmarks Tekniske Universitets selveje er der grundlag for og erfaringer med drøftelser omkring det universitære selveje. Bygninger spiller en væsentlig rolle, når det gælder universiteternes økonomi, og hvordan universiteternes midler anvendes mest effektivt. Det handler om at tilvejebringe solide faciliteter, der er tidssvarende for studerende, forskere og ansatte. Det kan være faciliteter i form af laboratorier, undervisningslokaler og kontorer, som kan indgå i en helhedsplanlægning fra universiteternes side.

I lyset af dette giver det ikke mening, at universiteterne har den uden sammenligning dyreste og mest rigide model for bygningsforvaltning i den danske universitetsverden og uddannelsesverden. Derfor opfordrer Venstre regeringen til at revidere SEA-ordningen, dvs. den ordning, som statens ejendomsadministration arbejder efter.

Venstre kan bakke op om beslutningsforslagets overordnede intentioner, men vi ønsker, at regeringen fremlægger forskellige muligheder for økonomiske modeller, og indtil de foreligger, vil vi afvente en endelig model for selveje.

Tak til Venstre. Så er det fru Kirsten Brosbøl som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne er i udgangspunktet positivt indstillet over for at lade universiteterne overtage deres bygninger, hvis de er interesseret i det. Vi var allerede positivt indstillet, da vi i 2003 var med til at ændre universitetsloven, hvor det fortsat fremgår, at universiteterne kan anmode ministeren om at overdrage universiteterne de bygninger, som de lejer af staten, vel at mærke på vilkår, der skal godkendes af de bevilgende myndigheder. Det siger sig selv, at der er nogle finanspolitiske overvejelser ved en overdragelse af så stor en bygningsmasse. Det fremgår også af universitetsloven, at det skal være udgiftsneutralt for staten, sådan som ministeren også understregede.

Så hvorfor fremsætter Liberal Alliance egentlig det her forslag? Ja, det er måske, fordi der, trods det, der står i universitetsloven, ikke har været nogen universiteter, der i den periode har overtaget deres bygninger, og det handler jo nok om – som ministeren sagde, har der jo kun været én henvendelse, og der er ikke blevet vendt tilbage i forhold til den dialog, der så har været – om man kan komme frem til en model, som rent faktisk vil være attraktiv eller mere attraktiv for universiteterne end den model, der er i dag igennem SEA-ordningen. Det tror jeg man må sige er det springende punkt: Hvilke vilkår skal sådan en bygningsoverdragelse finde sted under?

Det punkt synes jeg jo også at beslutningsforslaget sådan behændigt undgår at berøre. Hvad er det præcis for nogle vilkår, som Liberal Alliance forestiller sig at det her skal ske under? Skal universiteterne have bygningerne til en særlig fordelagtig pris, altså under markedsprisen? Hvordan skal det så i givet fald finansieres? For udgangspunktet er jo, som det blev sagt, at det skal være udgiftsneutralt. Men hvis Liberal Alliance er af en anden opfattelse, synes jeg også, at det kunne være interessant at høre, hvordan man så vil finansiere det her.

Samtidig kan man spørge, om det skal være sådan en »one size fits all« – altså er det den samme model, der skal gælde for alle universiteter? Hvis man vil have et lovforslag om det, skal det så være beskrevet der, hvad det er for en model? For så synes jeg, at det er problematisk, hvis man vil trække den samme model ned over hovedet på alle universiteterne, som jo er forskellige.

Jeg har også forstået, at der – som ministeren også var inde på – er en dialog i gang med Bygningsstyrelsen, og at ministeren har taget initiativ til, at der bliver startet en dialog om universiteternes ønsker i forhold til deres bygningsmasse og administrationen heraf, og det vil altså også sige, at man jo dér vil have mulighed for at diskutere eventuelle ønsker om selveje. Jeg synes, at det er rigtig fint, at der er sådan en dialog i gang, og jeg vil bare bakke op om, at ministeren fortsætter den dialog.

Men altså, lovhjemmelen til, at universiteterne kan overtage deres bygninger, findes allerede. Derfor er beslutningsforslaget her jo i bedste fald overflødigt, i værste fald en bjørnetjeneste i forhold til den proces, der allerede er i gang, hvor man altså diskuterer forskellige muligheder for de forskellige universiteter, i forhold til hvordan de ønsker at administrere deres bygninger.

Så Socialdemokraterne kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Det her forslag handler om at give universiteterne mulighed for at overtage egne bygninger mod betaling af en andel af ejendomsvurderingen. Som begrundelse for forslaget henvises til en række uhensigtsmæssigheder i den nuværende struktur, hvor de fleste universiteter lejer bygninger af Bygningsstyrelsen. Dansk Folkeparti er fuldt ud enig i hensigten med forslaget, som jeg da også tidligere har drøftet med ministeren her i salen. Ministeren har tidligere, som han også gør i dag, givet udtryk for, at der ikke er nogen hindringer for, at universiteterne kan få bygningsmæssigt selveje; de kan bare henvende sig. Det er ikke helt samme indtryk, man får, når man taler med universiteterne.

Men hvorom alting er, vil jeg foreslå, at vi tager det her forslag som anledning til at arbejde med at finde en model for overtagelsen, så det i hvert fald ikke er misforståelser og dårlig kommunikation, der skal forhindre selvejet. Det fremgår ikke af forslaget, hvilken betaling forslagsstilleren forestiller sig der skal erlægges. Det må vi også have klarhed over, før vi kan tage stilling. Dansk Folkeparti vil derfor gå til udvalgsarbejdet med den hensigt at få afdækket fup og fakta i den her sag og se på, hvilke realistiske modeller der kan findes for at arbejde videre med selveje.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Sofie Carsten Nielsen som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg tror, det meste er sagt allerede. Universitetsloven giver allerede i dag universiteterne mulighed for at overtage deres egne bygninger, og der er også allerede i universitetsloven beskrevet en proces og rammevilkår for eventuel bygningsoverdragelse. Og som ministeren gjorde rede for, har der kun været én konkret henvendelse om overtagelse af bygningerne, og det pågældende universitet gik ikke videre med denne anmodning.

Det fremgår også af bemærkningerne til universitetslovens § 30, at overdragelse af statens bygninger til universiteterne som udgangspunkt skal være udgiftsneutral for staten. Og det støtter vi af mange gode grunde i Det Radikale Venstre. Vi mener ikke, at det giver særlig god mening, at staten skal sælge sin ejendom med helt særlige rabatter til universiteterne, hvis det er det, der er intentionen. Men det kan vi jo så få uddybet. Staten skal passe på sine penge, og derfor er Det Radikale Venstre imod beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Jeg ser ingen ordfører fra SF, så jeg vil give ordet til fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg tror, det meste allerede er sagt. Der er jo allerede en mulighed for, at universiteterne kan overtage bygningerne, hvis de ønsker det, så det vil jeg ikke gentage. Men derudover vil jeg sige, at vi i Enhedslisten har et principielt problem med øget selveje og selvejeprocesser. Vi ser det som et led i en privatiseringsproces, som vi bl.a. har set føre til, at der fra Folketingets side bliver henvist til universiteternes selveje, selvbestemmelse og egne bestyrelser, når det kniber med kvalitet og økonomi, og at der fra universiteternes side bliver henvist til Folketinget, når der er mangel på penge. Og det skaber altså en situation, hvor ansvaret falder ned imellem to stole.

Det er ikke noget, vi ønsker at udvide. Tværtimod mener vi, at vi skal tage ansvar for universiteterne, herunder også for deres økonomi. Og det er ikke en løsning at lade universiteterne belåne bygninger eller give dem bygninger for på kort sigt at redde økonomien derude. Det er noget, vi må tage ansvar for herinde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Det er ikke sådan, når det går så hurtigt herinde. Beslutningsforslaget har det sigte at give universiteterne mulighed for at overtage deres egne bygninger imod betaling af en andel af ejendomsvurderingen. Universiteterne har allerede den mulighed med hjemmel i universitetsloven, hvorfor vi i SF ikke kan støtte beslutningsforslaget. Universitetsloven beskriver både proces og rammevilkår for en eventuel overdragelse, hvorfor vi fra SF's side ikke ser nogen grund til at ændre den på nuværende tidspunkt.

Status er i dag, at to universiteter ejer deres egne bygninger, nemlig DTU og CBS, og de øvrige seks er omfattet af statens ejendomsforvaltning, hvilket betyder, at de lejer bygninger af staten. Billedet er dog alligevel ikke helt enkelt, da flere universiteter både lejer og ejer deres bygninger. Særordningen blev indført tilbage i 2001, for at brugerne af statens lokaler ikke alene kunne få nogle incitamenter til at bruge pengene rigtigt, men også kunne få en mulighed for at professionalisere deres ejendomsforvaltning på tværs af universiteterne.

Fra SF's og dermed også fra regeringens side vil vi gerne styrke selvstyret, og derfor skal de enkelte universiteter også på dette område selv vurdere, hvilken ejendomsmodel der passer bedst. Og universitetsloven giver allerede mulighed for både selveje og leje. Med de ord kan jeg sige, at vi fra SF's side ikke støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at rette en stor tak til Liberal Alliance for at rejse den her debat, for den er både god og vigtig. I Konservative er vi overbevist om, at selveje er med til at skabe et større personligt ansvar. Vi gav gymnasierne selveje, og det har været sundt, for selveje giver en række nye muligheder, når ansvaret for budgetter og beslutninger samles et sted – og ikke et hvilket som helst sted, men netop ude på den enkelte uddannelsesinstitution. Og det vil jo netop kunne betyde, at man kan sammentænke investeringer med drift. Her kender ledelsen og medarbejderne de daglige udfordringer og behov, og det er også dem, der kan se mulighederne. Så selveje styrker ledelsen, fordi ansvaret entydigt samles. Selveje giver også nye frihedsgrader og muligheder for at prioritere. Så rent principielt er Konservative naturligvis glade for selveje.

Nu er et par af de videregående uddannelsesinstitutioner jo rent faktisk allerede selvejende, også hvad bygningsmasse angår, så dem vil man allerede kunne skele til. For Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København ejer bygningerne, og oftest bliver det forklaret med, at det er af historiske årsager. Og så skulle man jo tro, at Liberal Alliance i deres beslutningsforslag ville lægge vægt på det principielle eller det ideologiske i selveje, men man kan sige, at det er paradoksalt, at argumentationen i høj grad går mod det praktiske. LA lægger nemlig vægt på, at det er for bureaukratisk i dag, og at der er langvarige og ressourceforbrugende byggeprocesser. Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvor besværlige de processer rent faktisk er. Men lad det komme an på en prøve.

Derfor tror jeg, det er vigtigt at få lavet et analysearbejde, som understreger de faktiske forhold og muligheder, og det gælder ikke mindst den økonomiske side. Og det er nok her, at vi Konservative har det største forbehold, for hvad har det af økonomiske konsekvenser, når der i teksten blot står, at universiteterne får mulighed for at overtage egne bygninger imod betaling af en andel af ejendomsvurderingen? Hvad ligger der helt præcist i ordet en andel? Det bliver vi nødt til at få afklaret, men herfra ønsker Konservative i første omgang at sige tak til LA for at rejse debatten om dette vigtige emne.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Bock fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er ikke så tit, at uddannelsesministeren skuffer mig, men jeg må sige, at den argumentation, der er lagt frem i dag, mildest talt er skuffende. Hvis uddannelsesministeren havde siddet i opposition i dag, er jeg ikke helt sikker på, at uddannelsesministeren havde haft den samme holdning. Uddannelsesministeren – såvel som de øvrige ordførere for venstrefløjen – ved udmærket, at grunden til, at flere universiteter ikke har gennemført de muligheder omkring selveje, der ligger i loven i dag, er, at det stort set er en umulighed. Derfor synes jeg, at vi skulle lægge den slags til side, og når vi kommer til udvalgsbehandlingen prøve at se, hvordan vi finder fornuftige løsninger på den her problemstilling, som er ude på universiteterne, ude i virkelighedens verden, og ikke kun er et praktisk problem, men faktisk også er et økonomisk problem. Jeg har stadig væk forhåbninger om, at også regeringspartierne vil være med til at drøfte det.

Siden universiteterne i 2003 blev selvejende institutioner, har spørgsmålet om selveje være på dagsordenen adskillige gange. Umiddelbart skulle man jo synes, at der er en klar logik i, at hvis man har et selveje, jamen så ejer man også sine bygninger. Den logik har man jo helt konsekvent fulgt på gymnasieområdet, og man har fulgt den på professionshøjskolerne. Men universiteterne har altså fortsat et hængeparti på trods af tidligere tilsagn om, at den her problemstilling skulle løses, så det bliver lettere for de universiteter, der ønsker det, at overtage bygningerne.

I dag er det jo sådan – som det flere gange er blevet nævnt – at nogle universiteter ejer det meste af bygningsmassen. Det gælder f.eks. DTU og CBS, mens andre ejes og administreres via statens ejendomsadministration, den såkaldte SEA-ordning.

Man kan spørge, hvad problemet så er med det, for i sidste ende er det jo statens penge, der forvaltes. Jamen problemet ude i virkelighedens verden, hvor man ved, hvad det handler om, er, at den nuværende ordning både er ufleksibel, bureaukratisk og dyr. Det har vi ikke råd til, sådan som den økonomiske situation er i øjeblikket. Med andre ord er der rigtig gode grunde til at ændre på det forhold, ikke mindst i betragtning af, at det økonomiske problem – som universiteterne står over for med udløbet af globaliseringsmidlerne – ikke ser ud til at blive løst, heller ikke med regeringens fremlagte 2020-plan. Så hvis vi fremover – med universiteternes anstrengte økonomi – skal kunne leve op til målsætningen om, at 25 pct. af alle skal have en lang videregående uddannelse, så skal der også være fleksibilitet omkring de ca. 20 pct. af universiteternes økonomi, som omhandler bygningerne.

SEA-ordningen betyder i realiteten i dag, at bygningerne administreres i to parallelle systemer, og det siger sig selv, at det både er dyrt og forsinkende, både i forhold til opførelse af nye bygninger og renovering af de eksisterende. Det kan tage 3-4 år at komme igennem med opførelse af nye bygninger. Ordningen betyder desuden, at ansvaret for anlæg og ansvaret for driften er adskilt, og enhver, der har haft det mindste med bygningsadministration at gøre, vil vide, at det bare er dyrt. Huslejen er heller ikke udsat for konkurrence, og det betyder, at det bliver dyrere. Flere universiteter kan fremlægge eksempler på, at når de har bedt om priser på leje af bygninger ude i byen, er de cirka det halve af, hvad det koster at leje, når SEA administrerer ordningen.

Hvis vi sikrer mere fleksible muligheder for selveje for de universiteter, der ønsker det, så vil det ikke bare medføre større fleksibilitet og mindre bureaukrati, men også at universiteterne får større muligheder for at fundraise, og at de bliver mindre konjunkturfølsomme. Selveje vil desuden indebære, at det enkelte universitet selv kan sammensætte sin bygningsportefølje i form af eje og i form af leje, og muligvis kan vi også arbejde hen imod, at man kan lave OPP-ordninger som en del af den fleksibilitet.

Med universitetsloven har vi nedsat professionelle bestyrelser og ledelser, som i den grad må føle sig sat under administration i den nuværende ordning, hvor SEA reelt har et monopol – en i alle sammenhænge usund situation.

Indtil videre er det altså heller ikke lykkedes Folketinget at skabe vished omkring universiteternes økonomi i de kommende år, og derfor kan vi se, at der som konsekvens af det også ophobes en egenkapital.

Det forslag, vi har fremsat her, skal samlet ses som en styrkelse af universiteternes autonomi, for selv om den frie forskning og forskningsbaseret undervisning selvfølgelig først og fremmest afhænger af det politiske armslængdeprincip, så har de materielle og ledelsesmæssige rammer selvfølgelig også en betydning, og som politikere bør vi alene formulere de overordnede målsætninger og de økonomiske vilkår på universiteterne.

Fra flere ordføreres side er der blevet spurgt om, hvad det vil sige, at det skal være en del af ejendomsvurderingen. Det må vi finde frem til. Det, beslutningsforslaget lægger op til, er jo blot, at vi pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som indfører en ordning, der vil give større fleksibilitet mod en betaling af en andel af ejendomsvurderingen.

På gymnasierne og professionshøjskolerne kan vi se, at den har ligget omkring 50 pct. Jeg mener ikke, at staten skal have underskud på det her, og det må vi så arbejde os frem imod.

Jeg ser meget frem til behandlingen i udvalget og håber, at vi bredt i Folketinget kan nå frem til, at universiteterne endelig kommer i mål ligesom gymnasierne og professionshøjskolerne, og at vi ikke bare holder fast i rigide ordninger, fordi det er besværligt, eller fordi det fjerner en indtægtsmulighed for staten, som staten i dag har, fordi den reelt har monopol på det her område.

Der er en kort bemærkning fra fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Ordføreren gjorde rede for, at vi ikke har råd til at fortsætte med de lejeordninger, som nogle universiteter har. Men kan ordføreren så redegøre for, hvad det så skal koste skatteyderne, hvis staten overdrager bygningerne på de særlige vilkår?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det skal koste skatteyderne noget, men jeg mener, at hvis vi laver en ordning, hvor universiteterne har større mulighed for det selv, ikke bare af driften, men også i forhold til anlæg, at indgå lejemål osv., og hvis vi opnår en sådan fleksibilitet i den ordning – og jeg ved, at adskillige universiteter, det er ikke alle, men det er adskillige, ønsker ejendomsretten til deres egne bygninger – vil vi samlet set ud fra en samfundsøkonomisk vurdering spare penge, som med fordel kan anvendes til forskning og uddannelse. Det er midler, som vi i høj grad får brug for fremover. Men jeg forestiller mig ikke, at skatteyderne skal betale mere. Jeg forestiller mig en effektivisering og afbureaukratisering, som gør, at alle parter får mere ud af en ændret ordning.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Skal jeg forstår det sådan, at ordføreren altså også mener, at bygningstaxametrene skal følge med ned, hvis det bliver billigere, sådan som ordføreren hævder at det bliver; at det altså bliver udgiftsneutralt?

Ordføreren.

Det bliver udgiftsneutralt. Det siger sig selv. Liberal Alliance går ikke ind for, at staten skal have flere udgifter. Det tror jeg at de fleste er klar over.

Tak til ordføreren. Der er vist ikke flere, der har bedt om ordet. Det er der ikke.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.