Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsdyravl.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2011).

Så er mødet genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren.

Dette beslutningsforslag indebærer, at regeringen senest i den kommende folketingssamling, dog ikke denne, pålægges at fremsætte et lovforslag, der udfaser pelsdyravlen i Danmark over en 3-årig periode og derefter forbyder pelsdyravl i Danmark. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at pelsdyrs adfærdsmæssige behov ikke kan opfyldes under burforhold.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har jo tidligere stillet mig et samrådsspørgsmål, AR, om afvikling af de danske minkfarme, og jeg svarede på spørgsmålet under et samråd den 6. april i år. En del af min tale i dag vil jo derfor af naturlige grunde være en gentagelse af den besvarelse, som jeg gav under samrådet.

Til brug for besvarelsen under samrådet indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet oplyste i sin udtalelse, at den gennemførte forskning på området viser, at dyrevelfærden i den danske minkproduktion kan være god, hvis dyrene indhuses og passes i overensstemmelse med den gældende pelsdyrbekendtgørelse. Fakultetet har gentaget det i en rapport om minks velfærd fra april i år.

Samrådet den 6. april og udtalelsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet angik som sagt produktionen af mink. I Danmark består langt den overvejende del af pelsdyrproduktionen i produktion af minkpels. Som bekendt vedtog Folketinget i 2009 en lov, som forbyder hold af ræve, og produktionen af rævepelse er således under afvikling. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der skulle knytte sig nogle særlige vanskeligheder til hold af de øvrige pelsdyr, der oprettes i Danmark i dag.

Hold af pelsdyr med henblik på pelsproduktion er i dag reguleret ved pelsdyrbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen bygger bl.a. på en udtalelse fra 2003 fra Det Dyreetiske Råd og på et oplæg udarbejdet i fællesskab af Dyrenes Beskyttelse og Dansk Pelsdyravlerforening, og bekendtgørelsen gennemfører samtidig i dansk ret Europarådets rekommandation fra 1999 om pelsdyr.

Bekendtgørelsen fastsætter et højt beskyttelsesniveau for pelsdyr og skærper på visse punkter kravene i forhold til Europarådets rekommandation. Det er således en skærpelse af rekommandationen, når vi i Danmark stiller krav om, at f.eks. mink skal have adgang til enten en hylde eller et rør ud over en permanent adgang til halm. Derudover gælder dyreværnslovens regler og krav til forsvarlig behandling af dyr selvfølgelig også ved hold af pelsdyr.

Hertil kommer, at der på det seneste jo er iværksat en række yderligere initiativer med henblik på at øge velfærden på de danske pelsdyrfarme. Fødevarestyrelsen har således indført regler om obligatorisk sundhedsrådgivning for pelsdyrfarme. De regler er trådt i kraft den 1. april 2011. Herudover vil der blive indført regler om obligatorisk uddannelse og løbende efteruddannelse af den ansvarlige pelsdyravler samt uddannelse af personalet på pelsdyrfarmene.

Der kan naturligvis forekomme overtrædelser af de gældende regler. Det er uacceptabelt, og der skal slås ned på det. Det bør imidlertid ikke føre til et totalt forbud mod hold af pelsdyr med henblik på pelsproduktion. Jeg hæftede mig ved, at Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i sin udtalelse, hvilket jeg nævnte før, har oplyst, at dyrevelfærden i den danske minkproduktion kan være god, hvis dyrene indhuses og passes i overensstemmelse med de gældende regler på området. Jeg hæftede mig også ved, at Fødevareministeriet, som jo har ansvaret for og kontrollen med overholdelsen af reglerne om hold af pelsdyr, i forlængelse af de forskellige tv-indslag, der har været om pelsdyrproduktionen i Danmark, har taget en række initiativer. Fødevareministeren har redegjort for de initiativer på et samråd i Fødevareudvalget den 16. april i år.

I øvrigt vil jeg minde om, at Danmark har verdens største minkproduktion. Ifølge branchens oplysninger sidder danske minkavlere på ca. 60 pct. af verdensmarkedet for minkpels, og den danske minkproduktion har en værdi på op til 7 mia. kr. årligt. En afvikling af erhvervet vil med andre ord have store samfundsøkonomiske konsekvenser og naturligvis også konsekvenser for de enkelte erhvervsdrivende og deres medarbejdere.

Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at reglerne på området i almindelighed sikrer pelsdyr en god velfærd, og at der ikke er grundlag for at indføre et generelt forbud mod hold af pelsdyr med henblik på pelsproduktion. Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Foreløbig har to medlemmer bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Når ministeren siger, at Aarhus Universitet har svaret, at der på forsvarlig vis kan drives minkavl i Danmark, er det så rigtigt forstået, at man mener, at det er dokumenteret, fordi der er nogle forsøgsfarme, som man mener er drevet forsvarligt, eller er det, fordi man mener, at man kan finde konkrete eksempler ude i den virkelige virkelighed på, at det drives forsvarligt? Og kan justitsministeren ikke bekræfte, at den forskning i minks forhold, der gennemføres her i Danmark, i al væsentlighed finansieres af branchen selv?

Det andet spørgsmål, jeg godt vil stille, er, om man, når det handler om de økonomiske konsekvenser af at fjerne minkavl i Danmark, udelukkende baserer sig på de informationer, man får fra branchen selv. Der har været nogle meget fantasifulde tal fremme om beskæftigelsen. De er blevet gendrevet. Men spørgsmålet er, om man stadig væk fra Justitsministeriet side holder sig til de informationer, man får fra branchen selv, eller om man har forsøgt at skabe selvstændig viden på området.

Ministeren.

Med hensyn til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet så går deres udtalelse på, at det er sådan, at dyrevelfærden kan være god, hvis de indhuses, og hvis de passes i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen. Så jeg må forstå det sådan, at reglerne om pelsdyrproduktion i Danmark, som findes i det regelsæt, fører til, at minkene kan trives på passende og god vis. Derfor er problemet, at der er nogle, der ikke overholder de regler. Det er naturligvis problematisk, og det skal der sættes ind over for. Men netop på det grundlag kan man jo ikke sige, at pelsdyrproduktion skal forbydes. Man kan derimod drage den konsekvens, at vi skal sørge for, at reglerne bliver overholdt.

Med hensyn til de tal, jeg nævnte, er tallet på de 7 mia. kr., som jeg erindrer det, et tal, der alene er baseret på erhvervets egne oplysninger, men jeg har ingen grund til at tro, at erhvervet skulle fortælle os noget, der ikke er rigtigt.

Hr. Per Clausen.

Nej, man har sådan set kun erfaringer for, at de oplysninger, der kommer om beskæftigelse osv., indimellem er noget fantasifulde. Det skal jeg vende tilbage til senere i debatten. Men kan ministeren ikke bekræfte, at Det Dyreetiske Råd jo f.eks. meget klart har sagt, at om man som forsker i mink når frem til, at det kan drives forsvarligt eller ikke kan drives forsvarligt, i al væsentlighed hænger sammen med, hvilken holdning man har til minkavl, når man starter med at tolke de resultater, der foreligger. Og der kunne det jo godt spille en rolle, at den forskning, vi har i Danmark, er finansieret af Dansk Pelsdyravlerforening. Det kan jo godt betyde noget for, hvordan man tilrettelægger forskningen, hvem der betaler, for der er jo ikke meget forskning i mink i Danmark, hvis Dansk Pelsdyravlerforening ikke betaler for det.

Ministeren.

Jeg vil mene, at det er en voldsom mistænkeliggørelse af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, hvis man ville mene, at deres udtalelser er under indflydelse af midler, som de får fra Dansk Pelsdyravlerforening. Det kunne jeg simpelt hen ikke forestille mig skulle være tilfældet.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Ministeren hidsede sig voldsomt op under det tidligere lovforslag, helt urimeligt, helt usagligt, på grund af, at der var en diskussion om, hvordan kontrolindsatsen skal være. Her vil jeg gerne høre ministeren, for vi er jo enige om, at vi skal have minkproduktion, men at der også skal være en kontrol: Regeringen indførte 100 pct. kontrol for minkfarmene og havde ingen problemer med, at det var skatteborgerne, der betalte hele regningen. Jeg tror, det var 8 mio. kr. ekstra, der skulle bruges bare alene i 2010 og et beløb, der måske er lidt mindre her i 2011. Hvordan kan det være, at der er den forskel, når vi taler om dyretransporter, for når vi taler om mink, er der ingen problemer i bare at bruge skatteborgernes penge til at kontrollere et bestemt erhverv her? Hvad er forskellen?

Ministeren.

Der er heller ikke nogen forskel. Det er altid noget, man skal overveje meget nøje, hvis man skal bruge flere af skatteborgernes penge. Og det skal man da også i den her sammenhæng.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hvad er overvejelserne så her med hensyn til at bruge skatteborgernes penge på mink, når man ikke skal bruge dem på at kontrollere dyretransporter, der kører ud af landet, hvor der måske endda kan være spørgsmål om, hvorvidt dyrene er transportegnede? Hvori består forskellen? Hvorfor den ophidselse, hvis det er sådan, at man skal indføre en ordentlig kontrol? Jeg forstår simpelt hen ikke, at der er den forskel.

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, hvad det er for en ophidselse, som hr. Bjarne Laustsen sigter til. Forskellen er der ikke. Der er ingen forskel, for det er sådan, at man altid skal være opmærksom på, hvordan man bruger skatteborgernes penge. Og så er der sammenhænge, hvor man konkret vurderer, som det har været tilfældet her, at der var behov for mere kontrol, og det har man så besluttet sig til i den sag, som vi diskuterede et par timer i formiddags, og som vi da godt kan fortsætte diskussionen om nu under et helt andet forslag.

Her drejer det sig om, at der er et forlig, som rækker frem til 2012. Om man så til den tid må beslutte sig til at bruge flere penge, fordi det ikke var nok, hvad man besluttede sig til 2008, må vi jo se til den tid, men det ville være forkert efter min opfattelse midt i en periode, hvor det forlig blev implementeret, altså veterinærforliget, så at begynde at bruge flere penge.

Det er jo en væsentlig del af årsagen til, at jeg siger, at der her og nu ikke er brug for flere penge der, og at jeg ikke mener, vi har flere penge til det, men jeg sagde klart og tydeligt, at det da sagtens kan komme på tale, at vi på et senere tidspunkt skal lave flere regler og mere kontrol. Der må vi se, hvilke erfaringer vi gør os med implementeringen af veterinærforliget.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Ministeren gjorde meget ud af i sin forelæggelsestale at sige, at alting sådan populært sagt er i orden, at der ingen problemer er i minkproduktionen. En af de ting, ministeren sagde, var, at med de seneste tiltag var der også lavet uddannelse for dem, der skulle passe minkene. Jeg vil godt have ministeren til at fortælle, hvor omfattende den uddannelse er. Hvad er det for en uddannelse, man som minkpasser skal igennem, før man findes værdig til det?

Det andet, jeg godt vil spørge ministeren om, er, om ikke der også efter ministerens opfattelse er behov for, at man får lavet væsentligt flere dyrevelfærdsmæssige tiltag, f.eks. mere plads til dyrene og for den sags skyld, at dyrene kan blive indhuset enkeltvis, efter at de er blevet kønsmodne, fordi det jo er i den tid, de slås meget.

Ministeren.

Hele forudsætningen for spørgsmålet her er altså forkert, for jeg har ikke sagt, at alt er i den skønneste orden, overhovedet ikke. Jeg har sagt, at det her beslutningsforslag drejer sig om, hvorvidt man skal forbyde pelsdyrproduktion, vil jeg lige gøre opmærksom på. Og det siger jeg at jeg ikke synes man skal.

Det synspunkt baserer jeg bl.a. på, at Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet siger, at man godt kan have mink på den måde, vi nu har det på i Danmark, altså med det regelsæt vi har i Danmark, men det forudsætter naturligvis, at de bliver overholdt.

Det er der nogle der ikke gør, og det er uacceptabelt, og det skal der skrides ind over for. Det er vel ikke at sige, at alt er i orden. Det er at sige, at hvis man følger reglerne, siger fakultetet, at så er det sådan set i orden. Men det er jo ikke i orden, at der er nogle, der ikke følger reglerne. Derfor skal der slås ned på det. Det er også derfor, der skal være kontrol, som jeg lige har forklaret hr. Bjarne Laustsen.

Med hensyn til detaljerne i uddannelsen vil jeg sige, at det må man spørge om i udvalget, det vil jeg ikke stå og redegøre for her.

Hr. Kristen Touborg.

Når ministeren selv nævner, at regeringen lige har indført en ordning med, at man skal være uddannet som minkpasser, så forekommer det vel rimeligt, at ministeren også ved en lille smule om det, ministeren står og læser op under sin tale.

Men jeg vil gerne uddybe det ved at spørge: Hvor mange tror ministeren der er blevet uddannet? Altså, nu spurgte jeg om, hvor stor uddannelsen er. Det kunne jeg jo godt fortælle ministeren. Den er meget, meget lille. Men så vil jeg godt vide, hvad regeringen har gjort for, at der så skulle blive uddannet nogen. Hvor mange er uddannet?

Ministeren.

Jamen alle de ting om detaljerne i uddannelsen om, hvor mange der er under uddannelse, og hvor mange der har gennemført uddannelsen og alle sådan nogle ting, kan man spørge om under udvalgsarbejdet.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare spørge til et af ministerens argumenter, som har været lidt fremme under det samråd, der har været om mink. Jeg vil bare høre: Er ministeren stadig væk af den opfattelse, at en af grundene til, at ministeren er imod et forbud mod minkavl i Danmark, skønt vi har vedtaget et forbud mod rævefarme, er, at ministeren kan være bekymret for, at produktionen flytter til udlandet, så de dermed får ringere kår end dem, man kan leve op til her i landet?

Ministeren.

Med hensyn til rævene var det jo sådan, at det blev vurderet, at selv om vi har haft produktion af rævepels i mange år i Danmark, har man simpelt hen aldrig nogen sinde kunnet få de ræve til at trives, og derfor blev der endelig truffet en beslutning om at afvikle den produktion, fordi rævene simpelt hen ikke kunne tilpasses de omgivelser.

Der vurderes det at være anderledes, hvad angår mink. Det er derfor, jeg afviser det her forslag. Jeg baserer i høj grad mit standpunkt på, at vi får at vide, at mink godt kan trives, hvis de regler, vi har, bliver overholdt. Det skal vi så til gengæld sikre at de bliver.

Noget andet er så, at hvis man forbød det, ville der helt sikkert finde produktion af minkpels sted andre steder i verden, og her ville de dyrevelfærdsmæssige foranstaltninger nok ikke være på højde med dem, vi har i Danmark.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg vidste godt, at ministeren ville svare det, for det er jo et svar, ministeren har givet før. Det er jo fint nok, men så må jeg bare sige, at et af de lande, hvorom man siger, at dyrevelfærden i hvert fald ikke er i orden, og at vi er langt foran herhjemme, er et land som Kina.

Der må jeg så gøre opmærksom på, at i pelsdyravlernes eget blad – det er bare for at slå ministerens argumentation fuldstændig i stykker og sige, at den er uden betydning – skriver man, at de nye regler, der blev indført i juni 2005, altså i Kina, minder meget godt om de regler, man finder i Danmark, og at man godt kunne mistænke de kinesiske myndigheder for at have skrevet af fra den danske lovgivning på området.

Så det vil altså ikke få den betydning for produktionen, som ministeren og andre lægger op til, hvis den bliver ført til udlandet.

Ministeren.

Nu kan jeg godt for det første undre mig over, at hr. Christian H. Hansen stiller spørgsmålet, når han så bagefter siger, at han udmærket godt kender mit svar; så var der jo ingen grund til at stille spørgsmålet, kan man sige. Men det var måske bare for at høre sig selv stille spørgsmålet.

For det andet er det jo heller ikke rigtigt, at det er min argumentation. Men hr. Christian H. Hansen kan jo slå op i referatet af Folketingets forhandlinger bagefter og se, hvad det egentlig var, jeg svarede. Jeg sagde nemlig, at det, jeg baserer det på, er, at fakultetet i Aarhus siger, at det godt kan gøres fornuftigt at have mink, sådan som vi har dem i Danmark efter de danske regler.

Det er det, jeg baserer mit standpunkt på, og det sagde jeg klart og tydeligt. Så tilføjede jeg, at der derudover selvfølgelig er den konsekvens, at minkproduktionen så ellers flytter andre steder hen. Men det var ikke mit argument for det standpunkt, jeg har i forhold til det her forslag.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Dyr skal behandles ordentligt, og derfor har vi meget skrappe dyrevelfærdsmæssige regler i Danmark, og vi kan med rette sige, at det er et område, der nyder meget stor bevågenhed. Selv om vi opdrætter dyr med henblik på at slagte dem for at spise dem eller bruge dem til forskellige produkter, skal dyrene naturligvis behandles ordentligt.

I Venstre har vi dog det udgangspunkt, at det er helt legitimt, at vi som mennesker bruger dyrene. Det er bestemt ikke alle, der deler den opfattelse, og det fører mig til Enhedslistens beslutningsforslag om forbud mod pelsdyravl i Danmark. Det kan vi ikke støtte i Venstre. Vi deltager ikke i hetzen mod pelsdyravl i Danmark. Vi vil sikre en ordentlig dyrevelfærd, hvorfor der, som også justitsministeren nævnte i sin tale, er taget en række initiativer. Det drejer sig bl.a. om øget kontrol og nye uddannelseskrav.

I Venstre tager vi udgangspunkt i de faglige eksperters vurdering af, at god dyrevelfærd i pelsdyravl er mulig. Lad mig læse op fra lederen i Dansk Veterinærttidsskrift her fra maj måned:

»Derfor anser Den Danske Dyrlægeforening minkproduktion som fuldt acceptabelt på linje med øvrige animalske produktionsområder. Men vel at mærke under betingelse af, at der stilles samme krav til minkavl som til øvrige husdyrproduktioner. Det er en af grundene til, at DDD har medvirket til, at der nu er indført obligatorisk sundhedsrådgivning i minkbesætningerne. […] Ud fra en veterinærfaglig tilgang er der ikke grundlag for at bortdømme dansk minkproduktion.«

Også forskningsmæssigt er der dækning for, at pelsdyravl og god dyrevelfærd er forenelig. Seniorforsker Steen Henrik Møller fra Institut for Husdyrbiologi og Sundhed på Aarhus Universitet skriver: Af Fødevareministeriet er vi blevet bedt om at samle både dansk og international forskning i en rapport, og den viser, at dyrevelfærden er i orden, hvis danske minkavlere følger de gældende regler. Dele af forskningen har allerede været publiceret i anerkendte internationale forskningstidsskrifter, så der er garanti for resultaterne, og ingen anden forskning viser noget modsat.

I Fødevarestyrelsens ekspertrapport fra 2010 hedder det om sygdoms- og sundhedsproblemerne i minkfarmene:

»Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark.«

Det er ikke, fordi dyrevelfærd kan gøres op i penge, men når der nu er et fagligt belæg for at sige, at pelsdyravl er dyrevelfærdsmæssig forsvarligt, er det altså heller ikke uvæsentligt at fremhæve, at erhvervet er en meget stor eksportør og skaber tusindvis af arbejdspladser i Danmark, vel at mærke også arbejdspladser i de dele af Danmark, hvor erhvervssituationen nødvendigvis ikke er lige så gunstig, som den er tæt på, hvor vi står lige nu.

Jeg er naturligvis fuldt ud bekendt med, at der har været vist billeder af syge og skadede dyr i medierne. Det er bestemt ikke pæne billeder, vi er blevet præsenteret for. Men jeg må sige, at jeg stoler mere på myndighedernes kontroller end på billeder, som er skaffet på et tvivlsomt grundlag af personer og grupper, som har det erklærede mål at forbyde al menneskelig anvendelse af dyr, for når det gælder de personer, er et forbud mod pelsdyrproduktion jo kun et første skridt på vejen til et tvungent veganersamfund, hvor det er slut med mælk, kød og fisk, heller ikke lædersko og badmintonbolde skal være tilladt. De mest ekstreme af dem mener vel, at vi alle skal leve af nedfalden frugt. Sådan et samfund ønsker vi ikke i Venstre. Individet må vælge frit, og man kan jo vælge at leve på den måde, men det må altså ikke blive et lovkrav.

I Venstre mener vi, at vi har en pelsdyrproduktion i Danmark, som vi kan være stolte af, og som er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Det vil vi ikke være med til at afskaffe, og derfor kan vi er gode grunde ikke støtte Enhedslistens forslag.

Jeg har foreløbig noteret tre medlemmer for korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg tror, at jeg kan love hr. Torsten Schack Pedersen, at det ikke er min intention at indføre et veganersamfund i Danmark. Det siger jeg med risiko for, at det jo kan koste lidt popularitet i enkelte dele af det danske samfund, men det må man jo tage med.

Men jeg vil spørge hr. Torsten Schack Pedersen om noget andet. Han refererede til, at dyrlægerne her i landet mener, at dyrevelfærden er god. Den er lige så god hos mink, som den er ved andre husdyrproduktioner i Danmark. Når jeg læser det samme tidsskrift, som hr. Torsten Schack Pedersen læste op fra, ser jeg, at der tit er meget hård kritik af tilstandene for øvrige dyr. Mener hr. Torsten Schack Pedersen ikke, at det er et selvstændigt problem, at mink i kraft af deres natur faktisk er ganske uegnet til at leve i flok, leve tæt på andre dyr af samme slags, helt i modsætning til en række af de andre husdyr, at vi har i dag? Vi har et grundlæggende problem med dyrevelfærden i forhold til mink, som vi sådan set ikke har i forhold til andre dyr, hvor det er konkrete problemer, som vi kan løse, som vi står over for.

Ordføreren.

Jeg kunne ikke drømme om at beskylde hr. Per Clausen for at indføre et tvunget veganersamfund. Det er blot nogle af de personer, der i debatten har udtrykt ønske som det, hr. Per Clausen fremlægger her, som har det som erklæret mål. Det fremgår også tydeligt af min ordførertale, at det ikke var møntet på hr. Per Clausen, men på nogle af de grupper, vi ser i debatten her.

Nu må jeg komme med en beklagelse, for jeg kan faktisk se, at jeg har haft lidt problemer med min printer, så derfor var der en del af citatet fra Dansk Veterinærtidsskrift, jeg ikke havde taget med, for man vil jo nødig beskyldes for citatfusk. Men jeg kan i hvert fald læse en sætning op, men det er det foregående, jeg ikke har fået printet rigtigt ud. Den hedder: ... idet det generelle niveau for dyrevelfærden i de danske minkbesætninger er ganske tilfredsstillende. Citat slut. Det er jo altså en vurdering specifikt på dyrevelfærden i minkbesætningerne, og det synes jeg alligevel signalerer, når Den Danske Dyrlægeforening kan komme med det udsagn, at jeg gerne vil lægge det til grund for, at det stoler jeg på.

Hr. Per Clausen.

Tak for det.

Jeg har også fået henvendelser fra minkdyrlægerne, som jo er overbevist om, at det, der foregår, er godt nok. De havde så heller ikke opdaget alle de problemer, der var, før der kom de famøse billeder i tv, både dem, der var i X Factor tilbage i 2009, og dem, der var i Danmarks Radio i starten af i år. Man kan sige, at det er en gentagen historie med de her billeder, det er jo ikke én gang, det er sket.

Jeg vil godt gentage mit spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen: Er han ikke enig med mig i, at det godt kan være lidt problematisk, når Det Dyreetiske Råd siger, at de resultater, man når frem til som forsker af de samme input, er forskellige, afhængigt af hvilken opfattelse man har af minkavl, og når man ved, at dem, som hr. Torsten Schack Pedersen læner sig op ad, jo økonomisk er fuldstændig afhængige af, at der findes minkavl i Danmark – det gælder forskningen, og det gælder de dyrlæger, som arbejder med mink?

Ordføreren.

Hvad angår det forskningsmæssige – det tror jeg også der er en artikel om i et magasin i dag, hvor hr. Per Clausen og jeg udtaler os temmelig forskelligt – vækker det jo minder om debatter, som hr. Per Clausen og jeg har haft tidligere her i Folketingssalen, da jeg havde fornøjelsen af at være forskningsordfører for Venstre. Der tror jeg også, hr. Per Clausen vil bekræfte, at de krav, vi stiller til forskning, er de samme, hvad enten der er 100 pct. offentlig finansiering, eller der er 1 pct. offentlig medfinansiering.

Så jeg synes, det er lidt en grov beskyldning at sige, at fordi der er private penge i forskning, ligger de interesser, de pågældende forskere skal leve op til, og de forskningsmæssige krav om kvalitet under for det. Ellers må man jo indbringe dem for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, og det har jeg endnu til gode at se at der er nogen der har gjort med hensyn til de her forskningsresultater. Tværtimod er der ikke nogen, der har kunnet fremkomme med andre forskningsmæssige resultater.

Hr. Bjarne Laustsen, kort bemærkning.

Mit spørgsmål til Venstres ordfører går i retning af, hvor travlt Venstre har haft med at indføre det her uddannelseskrav, og hvem det er, det skal gælde. For jeg kan da oplyse, at det ikke er ret længe siden, man stemte et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet om uddannelseskrav ned.

Så hvor travlt har man haft, og hvor mange er der kommet igennem i forbindelse med de uddannelseskrav, regeringen måtte have, i forhold til at man påpeger, at det er vigtigt, at dem, der passer mink, også har noget uddannelse?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Bjarne Laustsen kender tidsplanen og tidsforløbet ganske udmærket. Hvis ikke jeg husker helt galt, var det i 2010, at reglerne blev vedtaget. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken med hensyn til antallet af personer, der har været igennem kursusforløbet, men reglerne er jo sat i kraft, så vi er i fuld gang med at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt minkavlerne er helt up to date med reglerne og måden at omgås dyrene og pleje og behandle dem på, som sikrer, at dyrevelfærden er i top.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, at Venstre og regeringen har skyndt sig langsomt i den her sag. Jeg mener, det var i efteråret 2009, at den daværende fødevareminister gik ud og sagde, at der nu skulle være 100 pct. kontrol, og at der nu skulle være uddannelseskrav. Men det skulle ganske vist kun være til driftslederne, og det er dem, der har ansvaret, javel, men det er jo ikke nødvendigvis dem, der passer minkene.

Derfor vil jeg spørge: Når der i dag, i 2011, ikke er uddannet en eneste inden for det område, som man lagde så meget vægt på i 2009, mener man så reelt noget med det, man siger?

Ordføreren.

Det er heldigvis sådan, at når vi vedtager lovgivning herinde, er det, fordi vi mener det. Derfor har vi stillet det uddannelseskrav, og derfor er vi med til at sikre, at avlerne og deres medarbejdere har den nyeste faglige viden, således at de i deres daglige arbejde kan sikre, at når der opdrættes mink i Danmark, sker det under de bedst tænkelige dyrevelfærdsmæssige forhold. Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt, for der er jo ingen, der kan være tjent med, at der kan rejses diskussion om, hvorvidt en produktionsform foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Det er der ingen af os der har interesse i, og derfor har vi, ganske som hr. Bjarne Laustsen siger det, taget en række initiativer for at sikre, at dyrevelfærden er i orden.

Vi kan jo se, og det fremgik også af min ordførertale, at der er forskere og eksperter, der siger, at den dyrevelfærdsmæssige kvalitet måske endda er endnu bedre end i andre dele af fødevareproduktionen. Jeg synes da, det er værd at hæfte sig ved, at de mange initiativer, der løbende er blevet taget, også har båret frugt ude i virkeligheden, og at vi kan se, at dem, der har indsigten, siger, at dyrevelfærden her måske endda er bedre end i andre dele af fødevareerhvervet.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at ordføreren, hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, og jeg selv har meget, meget vidt forskellige holdninger til det her område, og jeg vil også undlade at komme ind på de nedladende bemærkninger, der kom, om veganere i Danmark; de afspejler vel egentlig regeringens normale holdning til visse befolkningsgrupper generelt. Men jeg vil gerne spørge noget mere ind til det her, for ordføreren kom med en masse citater.

Jeg har også et enkelt citat med her og kan sige, at min printer var o.k., så alt er kommet med her. Det er af Dyrenes Beskyttelse, der udtaler følgende:

Det er alarmerende, at Dansk Pelsdyravlerforening i oktober 2010 kan konkludere, at dyrevelfærden er i orden på farmene, fordi der kun er problemer med tekniske og administrative forhold. Dette til trods for at manglende overholdelse af kravene om halm samt hylde eller rør er blandt de forhold, der hyppigst har ført til indskærpelser eller påbud. Skaderne har den yderste konsekvens af den meget ringe dyrevelfærd, minkene har.

Hvad siger ordføreren til sådan en udlægning?

Ordføreren.

Jeg kunne sagtens gentage min ordførertale, hvori jeg refererer til det, som forskere og dyrlæger samstemmende siger, nemlig at det er muligt at drive en dyrevelfærdsmæssig fuldt forsvarlig produktion i Danmark, og at det også er det indtryk, som der efterlades og man får, når man færdes ude i virkeligheden.

Hr. Christian H. Hansen.

Skal jeg forstå det svar sådan, at det, som Dyrenes Beskyttelse generelt kommer med af konklusioner i en lang udtalelse, og måske har ordføreren læst, hvad der er kommet af synspunkter, simpelt hen bare er taget ud af den blå luft, fordi man tror mere på dem, som sidder lukket inde på nogle kontorer, end på dem, som er ude og nogle gange ser de faktiske forhold? Eller er det også, bare fordi alle medlemmerne af Dyrenes Beskyttelse er en flok håbløse veganere, der bare vil spise nedfaldne æbler?

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er skønt at være liberal, for jeg anfægter ikke folks ret til at leve, som de har lyst til, jeg vil bare ikke pådutte andre at gøre det. Det sådan set det, der er den helt store forskel. Folk må leve og spise, som de har lyst til. Det skal jeg som liberal ikke blande mig i, men jeg frabeder mig, at der er andre, der skal påføre mig de samme standarder. Og det var såmænd bare det, jeg tog fat i, for man må bare konstatere, at der er nogle, der har den tilgang til det. Og som liberal må jeg bare sige, at det ligger mig så inderlig fjernt at skulle bestemme, hvordan folk skal tilrette deres aftensmad, og hvad der må være på tallerkenen.

Jeg anerkender fuldt ud, at Dyrenes Beskyttelse har et standpunkt og gør sig deres overvejelser, det står dem frit for at gøre, og jeg tror, at det er med det her, som det er med så mange andre områder, at vi møder forskellige budskaber. Jeg vil bare gerne referere til de personer, der forsker i det, til dyrlægerne, der kommer derude, og det er det, jeg har gjort, og det er også det, jeg selv oplever.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren lægger meget vægt på, at Venstre sætter dyrevelfærd højt. Jeg vil godt spørge ordføreren, om Venstre vil overveje at lave et væsentligt tiltag inden for minkproduktionen, nemlig der, hvor minkene bliver kønsmodne, og hvor de i den periode, hvor de så går sammen to og to eller op til fire i samme bur, påfører hinanden mange bidskader. Vil Venstre overveje at indføre en regel, der handler om, at når vi når hen, hvor minkene bliver kønsmodne, skal de have hver deres bur for at undgå den situation, hvor de bider hinanden så voldsomt?

Ordføreren.

Jeg tror, det er helt generelt for det her område, at når der laves nye regler, nye bekendtgørelser, ja, så bunder det i, at der er blevet tilvejebragt nye oplysninger, og at der er nogle, der har fundet frem til, at tingene kan gøres bedre eller anderledes. Det, jeg forholder mig til, er, at meldingerne fra forskere og eksperter siger, at det med de nuværende regler er muligt at lave en dyrevelfærdsmæssig fuldt forsvarlig minkproduktion i Danmark. Det er jo en udtalelse, der er møntet på de gældende regler, og det er det, jeg forholder mig til. Derfor kan jeg ikke umiddelbart give det tilsagn, men vi lytter jo altid, og hvis der kommer anbefalinger og alt muligt andet, må vi jo tage stilling til det, når det foreligger.

Hr. Kristen Touborg.

Nu ved jeg ikke, hvad det var, ordføreren citerede fra, men fuldt forsvarligt siger ordføreren nu. Det, der blev citeret fra dyrlægernes blad, tror jeg var acceptabel dyrevelfærd. Det er vel ikke helt det samme. Men jeg vil godt præcisere mit spørgsmål, for der er vel ingen, der er i tvivl om, at det er på det tidspunkt, hvor dyrene bliver kønsmodne, at der virkelig er problemer. Derfor kunne det være et sted, hvor man kunne gå ind og sige, at hvis man sætter ind her, ville der måske være mulighed for, at man kunne få et spring op i en forbedret dyrevelfærd.

Derfor vil jeg godt endnu en gang bede Venstre om at overveje, om ikke det var noget, man skulle gå ind og tage fat på jo før jo bedre.

Ordføreren.

Som jeg sagde i mit første svar, er det jo helt naturligt, at vi politisk forholder os til de anbefalinger, som forskellige komiteer og rådgivende organer kommer med, og jeg beklager, hvis det skulle være smuttet for mig, men jeg har ikke set det som en helt specifik konkret anbefaling endnu. Men vi drøfter jo gerne, hvad der bliver præsenteret af forskellige initiativer.

Jeg konstaterer bare, uanset om ordvalget så skal være fuldt forsvarlig eller acceptabel, at meldingerne fra forskere, eksperter, altså er, at det er muligt at have en pelsdyrproduktion, en minkavl i Danmark, som drives på en ordentlig dyrevelfærdsmæssig måde med de regler, vi har i dag. Herudover vil jeg så også nævne, at der jo er taget en række initiativer, som vi endnu ikke har set den fulde virkning af. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi, når vi sætter nye ting i gang, ser effekten af dem, inden vi griber til yderligere instrumenter.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Det her er jo et hus, der emmer af landbrug. Man kan stå og kigge op på statuen af landmanden med leen, og oppe i loftet har vi en landmand med et neg, og vi har to skønne malerier herovre foran os med både sortbroget og rødbroget kvæg – jeg holder selvsagt mest af det røde – og Guldborgsund er der i baggrunden. Det handler jo lidt om det, vi taler om her, og det er lidt for at give et malerisk billede af, at vi ikke bare har vores dyr til at gå løse rundt i dag. Det har vi nogle steder, men vi har simpelt hen så mange, at vi ikke kan have dem ude i naturen, og derfor fandt man for mange, mange år siden ud af, at det måske var fornuftigt at indhuse dem på forskellig vis.

Det er jo sådan set det, det handler om her. Det handler om, om det er o.k. at putte de dyr, der engang i sin tid fandtes ude i naturen, ind i stalde, ind i systemer og begynde at avle og tjene penge på dem. Det mener vi i Socialdemokratiet det er, hvis det er sådan, at dyrevelfærden og de miljømæssige ting, der er omkring en sådan produktion, er i orden.

For vi noterer os jo, at det er en branche, der er i vækst. De tjener gode penge osv., men det er lige fedt, hvis dyrevelfærden er dårlig, og derfor tæller argumentet om, hvor mange penge man kan tjene i en given branche, ikke for os. Det vigtigste for os er, at de dyr, vi vælger at indhuse, skal have nogle ordentlige forhold. Vi tolererer ikke, at vi ser mink, der er tilskadekomne, som ikke bliver behandlet, eller som i yderste konsekvens bliver aflivet. Det er simpelt hen dårlig dyrevelfærd, og derfor vil vi gerne snakke med alle dem, der vil være med til at forbedre forholdene for mink, ja, for husdyr i det hele taget. Men dem, der stiller sig op og siger, at vi bare skal afvikle f.eks. minkproduktionen, har vi det selvsagt noget sværere med. For det er jo helt umuligt at komme i en dialog om, at vi kan forbedre forholdene, hvis det er, man bare ønsker, at det skal væk. Den dagsorden er ikke vores.

Når det så er sagt, er det jo ikke uproblematisk at have en stor minkproduktion. Det kræver selvsagt ordentlige forhold. Det kræver også, at branchen er sig ansvaret bevidst. Det er jo en forholdsvis ny branche. Den er 50-60 år gammel, og vi er vel oppe på 17 millioner mink i dag. Nogle har givet det billede, at når kontrollørerne skal ud at kigge på dem, ja, så er der et halvt sekund til at kigge en mink ind i øjnene. Det er selvsagt ikke ret meget, og derfor er det også vigtigt, at der både er egenkontrol og sundhedsrådgivningsaftaler, således at vi har faglige folk til at kigge på dem. Men man skal jo ikke fratage pelsavlerne ansvaret for deres egen produktion. Det er vigtigt, at de er sig det ansvar bevidst, således at vi kan bruge de ting, når vores kontrollører kommer ud.

Men det, der har været indtil nu, har jo været en 5-procents-kontrol, sådan at man kom på besøg hvert 20. år. Tallene var stærkt misvisende, for det viste sig, at vi har en miljøkontrol, som kommunen foretager, hvor man kigger på, om hegnet omkring minkfarmene er i orden, og derfor var de fleste af de besøg, der fandt sted, anmeldte. Der synes vi at der i hvert fald som minimum skal være besøg hvert tredje år fremover, og at de skal være uanmeldte.

Jeg besøgte en minkfarm i mandags, hvor der lå 7.000 tæver med 50.000 hvalpe, og det ser jo bare nuttet ud. Problemerne opstår, når hvalpene kommer i puberteten og de begynder at slås. Det er også derfor, vi har den diskussion om, hvor tæt mink skal være sammen, og derfor vil vi også kigge på den nyeste viden, der kan tilføres inden for området, med hensyn til om det er fornuftigt stadig væk at have bure, hvor der sidder fire mink i, eller om ikke vi i hvert fald skulle gå ned på minkbure, hvor der kun sidder to i. Det synes jeg er nogle fornuftige ting at diskutere.

Så har vi jo fra Socialdemokratiets side også adskillige gange fremført, at det er vigtigt, at dem, der passer minkene, ikke bare fodrer minkene, men virkelig passer dem. Derfor er det også vigtigt at få indført et uddannelseskrav. Vi har uddannelseskrav inden for en lang, lang række andre forskellige områder, og det, at man uddanner sig, er jo godt. Det giver viden, det giver kompetencer til et erhverv, så det synes vi rigtig godt om.

Det, vi synes er skidt, er, at regeringen siger ja til, at vi har et stort ansvar, når vi har en stor minkproduktion, men ikke gider at se mere på de billeder, der var i Operation X og nu senest i Danmarks Radio, uanset hvordan de er frembragt. Det var ikke billeder fra X Factor, som hr. Per Clausen kom til at sige. Det er i øvrigt ikke i overensstemmelse med god dyrevelfærd at optage noget i september og oktober måned og så fremlægge det et halvt år efter. Det er dårlig dyrevelfærd. Derfor må det være sådan, at hvis man ser noget, der er uacceptabelt, så må man henvende sig til myndighederne og sige, at det, der foregår, ikke er i orden.

Men vi synes selvsagt, at alle, der har mink, ikke bare driftslederne, men også alle dem, der er ansat i branchen, skal være med til at have et uddannelsesansvar, og derfor er det synd og skam, at den uddannelse ikke er gennemført endnu.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu kunne jeg høre, at hr. Bjarne Laustsen, ordføreren fra Socialdemokratiet, kom med sådan en bemærkning om, at vi har for mange dyr til, at de alle sammen kan være ude i naturen, og at vi derfor har sat nogle af dem i bur. Hvis man så kigger på meningsmålingerne, kan man også se, at der bliver flere og flere socialdemokrater, og de får mig bekendt lov til at være ude i naturen. Så kunne jeg jo tænke, at velfærden for dem skal være i orden, og så skal velfærden for minkene vel også være i orden i fremtiden.

Men jeg hører ikke noget konkret fra Socialdemokratiet i dag, som giver et svar på, hvad Socialdemokratiet efter et valg vil indføre af krav til minkavlere, som gør, at det bliver bedre. Der var lidt om kontrollen, men er man villig til at indføre større bure, udendørsarealer, adgang til vand osv., altså nogle af de ting, som bl.a. Dyrenes Beskyttelse peger på skal indfries? Er det det, man vil gennemføre efter et valg? Jeg tror, at der er mange i befolkningen, der synes, at minkene skal have bedre forhold – det er nemlig ikke kun veganere, der synes det; det er der rigtig mange danskere der gør.

Så kan vi få en garanti for, at det er nogle af de ting, som Socialdemokratiet straks vil indføre efter et valg?

Ordføreren.

Nu har jeg jo lagt mærke til, at hr. Christian H. Hansen her for kort tid siden har indtaget nye standpunkter, og at han synes rigtig godt om Socialdemokratiet. Jeg går så også ud fra, at han synes godt om vores politik, da han støtter vores ledelse. Så det er jo kun fint.

De ting, vi har sagt at vi vil ændre, er jo dem, der lå i vores beslutningsforslag. Det er jo øget egenkontrol, det er uddannelseskrav. Og så siger jeg, at vi også gerne vil drøfte forholdene, med hensyn til hvor mange mink der skal være i et bur, fordi det selvsagt øger risikoen for bidskader, jo flere der er lukket sammen i det samme bur. Hvis den nyeste viden derfor kan dokumentere, at vi kan minimere skaderne, så er vi parate til at kigge på det.

Hr. Christian H. Hansen.

Så det brede ønske, der er i befolkningen, om burstørrelsen, hvis vi skal have minkavl i Danmark i fremtiden, altså om, at burene skal være større, at der skal være adgang til vand og nogle af de her ting, som en række dyreværnsorganisationer peger på, kan Socialdemokratiet ikke gå ind for. Det er jo rart for de vælgere, som skal stemme til det næste valg, og som mener, at det er en vigtig ting, at de nu ved, at der kan de ikke stole på Socialdemokratiet. Tak for svaret.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at minkene jo har adgang til vand, men det er ikke sikkert, at det er det samme vand, vi taler om. Hvis det, man foreslår, er svømmebad, fast bund og forskellige andre ting, så ser jeg det ikke som realistisk, at man kan have minkproduktion på den måde, som bl.a. bliver beskrevet af hr. Christian H. Hansen.

Så derfor har vi kigget på nogle andre ting, der kan optimere dyrevelfærden for minkene, og det er en reel forbedring af dyrevelfærden. Nogle af de andre krav kan man godt stille, f.eks. at de skal bo på et slot, men så kunne man måske lige så godt trække det kort og sige, at det er, fordi man slet ikke vil have den produktion af husdyr, f.eks. mink. Det synes jeg er mere reelt at sige end at stille urealistiske krav.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Et forslag om forbud mod pelsdyravl kan Dansk Folkeparti ikke støtte. Der er også blevet talt om meget andet her, vedrørende om vi skal have pelsdyravl i Danmark.

Dansk Folkeparti mener bestemt, at vi kan håndtere at have minkavl i Danmark, og selv om nogle mener, at vi godt kan lukke pelsdyravlen ned i Danmark, fordi de i Kina har de samme gode foranstaltninger, som vi har i Danmark, så er vi nu ikke overbevist om, at man kan det. Det er jo ikke sådan, at vi siger: Ude af øje, ude af sind. Vi vil gerne holde fast i minkavlen i Danmark, fordi vi her har mulighed for at gøre noget ved tingene, for at holde øje med, om der er en god dyrevelfærd for mink i produktion.

Så er der blevet snakket meget om de her uddannelseskrav, og jeg bliver lidt forvirret, for som jeg husker det, var der tale om det lovforslag, der hed L 26 fremsat af fødevareministeren, og jeg husker også, at der ikke var nogen, der stemte imod det forslag. Det var sådan, at det lovforslag skulle implementeres den 1. januar 2011, så det vil sige, at der i 4 måneder har været det uddannelseskrav til alle ansatte i minkbranchen.

Der er 1.500-1.600 farme, og der er op til flere ansatte på hver farm. Forventer man, at man kan få så mange tusinde mennesker gennem et uddannelsessystem på 4 måneder? Det forventer vi faktisk ikke at man skal kunne gøre. Vi forventer faktisk, at det kursusforløb, folk skal igennem, har en høj kvalitet; vi forventer faktisk, at de her folk kommer igennem, og der er også lagt en evaluering ind i 2013, hvor vi jo skal kigge på, om alle, der har med mink at gøre, har fået det pågældende kursus.

På den måde undgår vi at komme ud for det, som nogle af os havde en fornemmelse af foregik, nemlig at der kom billig østeuropæisk arbejdskraft, som startede med at plukke lidt jordbær, og når de så var færdige med det, kunne de jo passende passe nogle mink bagefter, uden at have nogen forudsætning for at have med mink at gøre. Der var vi jo også i Folketinget enige om, at når man har med dyr at gøre, skal man også have et vist kendskab til at håndtere de dyr på en faglig forsvarlig måde. Derfor er vi glade for, at der ikke var nogen, der stemte imod, at alle, som har med mink at gøre, skal have et vist kendskab til denne dyreart.

Hvad angår, om man skulle gå hen og indføre et forbud mod pelsdyravl, så skal man jo også huske på, at hvis man siger ja til det, siger man også farvel til en masse arbejdspladser i Danmark, og man siger også farvel til en meget, meget stor indtægt, som minkavlerne bidrager med. På den seneste auktion, der blev afholdt hos Kopenhagen Fur, omsatte man for over 2 mia. kr. på en enkelt auktion. Det fortæller lidt om, at der er rigtig meget i det her. Det er faktisk sådan, at når man kigger på mink, kan man konstatere, at det er den tredjestørste animalske eksportartikel, som vi har i Danmark. Så det er ikke fuldstændig ligegyldigt, om vi har minkavl eller ej i Danmark.

Dermed ikke sagt, at det kun drejer sig om, hvad det her kan bidrage med økonomisk. Det er ikke det, vi siger – vi siger bare, at man altid skal huske, at når man træffer en beslutning, så har det også nogle konsekvenser.

Vi vil gerne være med til at sikre en høj dyrevelfærd, også i minkproduktionen. Som flere ordførere har omtalt, har vi jo set en udsendelse og nogle billeder – så kan man jo diskutere, hvilken validitet de billeder har, men vi så i hvert fald nogle dyr, som ikke havde det særlig godt, og de billeder ønsker vi ikke at se mere. Derfor har der også været bred enighed om at indføre en 100-procents-kontrol, og den kører også. Så vi er faktisk meget fortrøstningsfulde, med hensyn til at minkbranchen fremadrettet får en god dyrevelfærd.

Man må jo også sige, at branchen som helhed er gået meget konstruktivt ind i at være med til at højne kvaliteten i dyrevelfærden ude hos den enkelte minkavler. Det er jo sådan nu, at hvis minkavlere ikke har rene rapporter, får de ikke den højeste pris, når de kommer på auktionen med deres minkskind. Så det er ikke til glæde for nogen, hverken for minkavlerne, for dyrene eller for andre, at der ikke er en god dyrevelfærd ude hos den enkelte minkavler.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Der er foreløbig tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Vi diskuterer det her med uddannelseskravet. Det, der er problemet i den her sag, er, at regeringen i 2009 meldte bastant ud, at nu skulle der ske noget på området, og så kommer man først med et lovforslag langt, langt senere. Det er det, der er problemet i det, altså den lange, lange overvejelsesperiode.

Da vi havde forhandlingerne om L 26, er jeg helt sikker på, at vi fra Socialdemokratiets side også stillede et ændringsforslag om, at det skulle gælde alle, der var ansat på minkfarmene. Og der husker jeg det sådan, at det kunne Dansk Folkeparti ikke støtte, næ, det skulle kun gælde nogle enkelte. Derfor var der selvfølgelig en forbedring i L 26, og vi har sikkert stemt ja af den årsag, altså fordi der var en forbedring i det. Men det, der er underligt for os, er, at det ikke er alle de østeuropæere, som hr. René Christensen taler om, der skal have en uddannelse. Det undrer os.

Ordføreren.

Alle, der har med mink at gøre, også østeuropæere, der har plukket jordbær, skal have et kursus af 1 dags varighed for at kunne arbejde med mink. Det er sådan, det forslag er, som der ikke er nogen her i Folketingssalen, der stemmer nej til. Det er det kursus, der skal tages, og det skal være fuldt implementeret, og det bliver evalueret i 2013.

Hr. Bjarne Laustsen.

Er det tilfredsstillende, når man gav en melding om, at de skulle uddannes, og det i 2009 kun gjaldt driftsledere, at der til dato ikke er uddannet nogen inden for området? Er det tilfredsstillende, at der er gået så lang tid? Og i mellemtiden har der jo været den ene og den anden fjernsynsudsendelse om, at tingene ikke har været i orden. Så kan man altid diskutere lødigheden af dem. Men jeg er fuldstændig enig i, at af hensyn til branchen selv er det fornuftigt at få implementeret de minimumsregler, for at dem, der passer mink, har bare et minimum af uddannelse bag sig. Det håber jeg at ordførerne er enig i.

Ordføreren.

Det er Dansk Folkeparti og jeg meget enige i. Nu var det jo sådan, at det lovforslag, der lå, netop gik på, at det var driftslederne, der skulle have uddannelse, og vi kæmpede jo netop for – også sammen med Socialdemokratiet – at det her skulle gælde for en noget større gruppe end kun driftslederne, netop også den arbejdskraft, som kommer og går på de her farme. At arbejde på en minkfarm er jo ikke det samme som at passe svin eller andet, hvor man har 3-4 ansatte, som er der kontinuerligt, nej, det kører i bølger op og ned – pludselig har man 15 ansatte, men til daglig har man måske kun 2 ansatte. Og derfor er det vigtigt, at de ansatte, som kommer ind i en kort periode på en minkfarm, har den fornødne grundviden til at kunne deltage i det arbejde, der er med dyrene på det pågældende tidspunkt. Og det er det, som vi jo i fællesskab har arbejdet for skulle udbredes også til dem, som kommer i kortere tid på minkfarmene.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg forstod jo på hr. René Christensen, at Dansk Folkeparti ikke kunne stemme for det her beslutningsforslag. Det er måske ikke så overraskende. Men det, der alligevel overraskede mig en lille smule, var, at man kunne få det indtryk på hr. René Christensen, at han mente, at tilstandene, som de var nu, var tilfredsstillende, og at der ikke var brug for yderligere initiativer for at sikre bedre dyrevelfærd. Jeg skal bare være sikker på, at vi har hr. René Christensens ord for, at som han vurderer tilstandene nu, er de så gode, som de skal være, og at der ikke er brug for nye initiativer og tiltag.

Ordføreren.

Der er sket rigtig meget i den her branche med hensyn til mink, og det, der sker nu, som er det sidste skud på stammen, er jo netop de her kursusforløb, som alle, der har med mink at gøre, skal have. Nu skal man jo passe på ikke at komme med udokumenterede påstande, men jeg vil dog alligevel prøve at sige, og det er for egen regning, at jeg tror, og Dansk Folkeparti tror, at kursusforløbet vil hæve kvaliteten væsentligt. Vi så jo desværre i nogle af de første udsendelser, at der var nogle minkavlere, som måske havde fået kørt lidt for meget i firehjulstrækkeren og ladet nogle andre overtage pasningen af deres mink.

Vi så billeder, hvor der lå døde mink oven på burene, vi så billeder af mink, som ikke var blevet passet ordentligt, og det kunne godt være, at det var, fordi der manglede lidt management. Det kunne godt være, at det var, fordi der ikke var så meget fokus på den enkelte minkfarm. Der må man sige at der er kommet meget fokus på mink. Der er kommet meget fokus på det politisk. Der er også kommet meget fokus på det fra organisationerne og også fra minkavlerne selv.

Hr. Per Clausen.

Der var jo meget fokus på mink og på minkproduktion tilbage i 2009; jeg har genlæst nogle af de debatter, der var dengang, samrådsspørgsmål osv. Der var rigtig, rigtig meget fokus på det, og der var meget overbevisning om, at nu ville det hele blive meget bedre. Så kom de nye billeder, og det var ikke blevet meget bedre.

Så jeg vil bare spørge hr. René Christensen, om han mener – bare som et enkelt eksempel – at det er en forsvarlig kontrol at have, når vi ved, at der er ca. ½ sekund til at kontrollere hver enkelt mink. Altså, er hr. René Christensen overbevist om, at vi i dag har en kontrol, der fanger alle de problemer, der er?

Ordføreren.

Ja, nu har vi jo kørt med en 100-procents-kontrol. Det er jo meget svært at køre med en kontrol, der er højere end 100 pct., og det er sådan set det, der er blevet lagt op til. Nu har man været ude hos alle minkavlere og kørt en 100-procents-kontrol, og det må vi sige i hvert fald er et ret højt niveau. Det er jo svært at komme meget højere end 100 pct.

Så må man i forhold til det, som branchen har gjort, og det er nok det, som flytter sig mest, sige, at mennesker også flytter sig i forhold til midlerne eller pengene. Der må vi sige, at det, som man har gjort, med, at man siger, at hvis minkavlerne ikke har en god dyrevelfærd, når de får anmærkningerne af de her kontroller, så får de ikke den gode pris på auktionen, selvfølgelig gør, at de har en stor interesse i, at der ikke sker fejl ude i deres produktion.

Så skal man også sige, at der, når de har en produktion, der nærmer sig 20 millioner dyr, selvfølgelig også vil være udfordringer i sådan en branche. Det vil, hvis man en dag går derude og tilser alle 20 millioner dyr, nok være svært ikke at opleve, at der er et af dyrene, der har været udsat for et eller andet, at der har været en kamp i buret eller andet.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Mit spørgsmål skal gå sådan lidt på det, som tidligere har været fremme i debatten, og det var det her med, at hvis man var modstander af, at mink var i bur, så var man veganer, og så spiste man kun æbler. Jeg vil så sige, at jeg også spiser andet end æbler. Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren i forbindelse med produktionen af mink: Er den nødvendigt for, at vi som mennesker kan overleve? Dør vi af sult, hvis ikke der bliver produceret mink i Danmark, eller er det korrekt, at produktion af mink kun handler om, at der er nogle, der kan få et eller andet pænt at gå i?

Ordføreren.

Nej, mennesket har jo kunnet overleve i jordhuler, så vi kan jo gå tilbage til det, hvis det er det, man ønsker. Det ønsker vi ikke fra Dansk Folkepartis side. Vi må bare sige, at der er et marked for at handle mink, og hvis vi forbyder minkproduktion i Danmark, så flytter produktionen et andet sted hen, hvor vi ingen kontrol har over, om der er god eller dårlig dyrevelfærd.

Vi er et af verdens største producerende lande inden for minkproduktion, og derfor er det da utrolig vigtigt for os, at vi har den her diskussion om dyrevelfærd for mink. Men hvis vi forbyder minkproduktion i Danmark, har vi jo heller ingen indflydelse på, hvordan forholdene er for mink. Der betyder det altså mere for Dansk Folkeparti, at vi kan sige, at den produktion med dårlig dyrevelfærd har vi ikke i Danmark. Hvis den samme produktion så foregår i et andet land under dårlige forhold, har vi det også rigtig skidt med det, for vi tænker faktisk på dyrene, vi tænker ikke kun på, hvordan det ser ud lige der, hvor vi kigger, altså inden for Danmarks grænser.

Hr. Christian H. Hansen.

Det er da glædeligt, at Dansk Folkeparti begynder at kigge ud over landets grænser. Det er måske derfor, at der for nylig er blevet sat en bom ned for landets grænser.

Når det nu er sådan, at der er en masse her, der udtaler, at mink er territoriale dyr; at de i naturen lever i territorier på flere kvadratkilometer, oftest langs vandområder; at mink patruljerer langs de her territoriegrænser og forsvarer territoriet mod andre mink; at mink er rovdyr og meget aktive; og at de jager på land og i vand, de kan sågar klatre i træer; at mink har adskillige huller fordelt ud over deres territorier, som de så er i, og har huler osv; når det nu er en beskrivelse af, hvad der er det naturlige for mink, stemmer det så for ordføreren godt overens med, at man sætter dem ind i et lille bur?

Ordføreren.

Man kan jo aldrig, når man har et dyr i fangenskab, lave det som i naturen. Vi vil heller ikke forbyde folk at have en hund indendørs, vi vil heller ikke forbyde folk at have en huskat. Det synes vi faktisk at folk har lov til, selv om katte og hunde jo også er dyr, der godt kan leve ude i naturen. Det er ikke normalt dyrets natur at færdes inde i et hus, men der har vi ikke noget at sige.

Vi vil bare sige, at nu er det sådan, at vi har produktionsdyr i Danmark. Det anerkender vi. Vi anerkender også, at det er produktionsdyr, og fordi det er produktionsdyr, skal man også have en høj dyrevelfærd. Det er det, vi arbejder på hver eneste dag at skaffe. Det sidste skud på stammen er netop inden for minkavl, hvor det er sådan, at alle, der nu har med mink at gøre, også har et uddannelsesniveau, der gør dem klar til at håndtere det at passe og avle mink.

Tak til ordføreren. Hr. Kristen Touborg som SF's ordfører.

Forslaget fra Enhedslisten, som det her foreligger med et ophør i løbet af 3 år, forekommer ikke SF at være så realistisk. Der er for os at se ingen tvivl om, at det ville være ekspropriationslignende forhold, og at der dermed jo vil være tale om erstatning. Det ønsker SF ikke.

Men når ministeren såvel som Venstres ordfører giver udtryk for sådan, at alt er i orden, alt er godt, så må jeg sige, at det mener SF altså absolut ikke at det er. Det er også både af ministeren og af Venstres ordfører og for den sags skyld måske tydeligst af Dansk Folkepartis ordfører ført frem, at når der er 100 pct. kontrol, kan det vel ikke blive bedre. Det kan sådan set godt blive bedre. Hvis en kontrol betyder, at der er ½ sekund pr. dyr, som det er tilfældet på nogle minkfarme, så kan man vel sætte spørgsmålstegn ved, hvor god den kontrol er. Jeg tror, at det vil være ret svært for kontrolløren at nå at se, hvor mange af dyrene der har fået bidsår, hvor mange der har skader. Så det, at der kommer en person ud og kigger på dyrene i så kort tid, kan man altså på ingen måde sige er en sikkerhed for optimal dyrevelfærd. Det er for mig helt indlysende.

Til debatten om uddannelsen vil jeg sige, at man vel nærmest kan betegne det som noget varm luft. Der er så mange dispensationer, så mange muligheder for at blive fri for den uddannelse, så det er der jo ikke meget hold i.

Vi synes, at man skal forbedre forholdene for minkene jo før jo bedre. Vi mener, at vi kan gøre det, ved at vi giver minkene langt bedre plads. Det kan vi gøre, ved at vi sørger for, at der bliver fast bund i mindst halvdelen af buret. Det kan vi gøre, ved at man giver minkene adgang til bedre beskæftigelsesredskaber, legeredskaber. Det kan vi gøre, ved at minkene får adgang til svømmevand. Jeg vil godt sige, at jeg har oplevet mink i naturen og set, hvordan minkene der agerer i forhold til at være i vand. Det er meget tydeligt, at det er et af deres gode elementer. Så jeg tror ikke rigtig på den påstand, at minkene ikke skulle have lyst til at have svømmevand som en del af deres velfærd. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det vil de meget gerne have mulighed for. Det kan man se ved at betragte minkene, når de er ude i naturen.

Det måske allervæsentligste og noget af det, som vi også har debatteret her i dag, er, at minkene, når de er kommet i puberteten, når de er blevet kønsmodne, får mulighed for at gå alene og altså ikke skal gå sammen to, tre eller fire, for det er altså der, de helt store bidskader opstår. Det vil jeg meget anbefale at vi kigger på jo før jo bedre, sådan at vi kan forbedre – virkelig forbedre – dyrevelfærden inden for minkavlen i Danmark. Det er på høje tid efter vores opfattelse.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne stille SF's ordfører et spørgsmål. Jeg er glad for, at der for første gang i dag, tror jeg, kommer en ordfører op, som udtaler, at han vil forbedre forholdene for dyrene. Men så vil jeg egentlig gerne spørge: Hvor meget plads mener SF at der i fremtiden skal være for dyrene i de her bure? Og kan vi i dag få en garanti for, at SF fremsætter det her forslag? Og hvornår gør SF det?

Ordføreren.

Vi har kigget en del til vores sydlige nabo og set, hvad de har gjort for at gøre dyrevelfærden bedre for mink. I Tyskland har man lavet en handlingsplan, der går over 10 år, og hvor de elementer, som jeg har nævnt her i min ordførertale, indgår og så skal implementeres. Det gør man over en periode på 10 år, således at man kan se, at man får lavet nogle forbedringer her og nu, og efterhånden bliver det bedre, og så bliver de gennemført alle sammen. Så vidt jeg ved, er man i Tyskland så langt, at om 2 år er det fuldt implementeret.

Så det er helt klart det, vi vil arbejde på, også i fremtiden.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak. Jeg manglede lige sådan at få svaret på, hvornår forslaget så kommer, men det er der mulighed for at svare på nu.

Det vil sige, at Hr. Kristen Touborg ikke deler den opfattelse, der har været blandt andre, nemlig at hvis man forbedrer forholdene, så er det det samme som at lukke erhvervet. Det vil sige, at hr. Kristen Touborg har erfaring med, at hvis man forbedrer alle de her ting, som hr. Kristen Touborg ridsede op, så vil man stadig væk kunne bevare erhvervet. Så det der med, som nogle i dag har sagt, at det vil lukke erhvervet, er bare sådan noget, de siger som en smutvej for at komme udenom handling.

Ordføreren.

SF er helt uenig i, at det skulle betyde, at erhvervet bliver lukket ned, hvis man gennemfører nogle dyrevelfærdsmæssige forbedringer. Sådan som jeg er orienteret, er det vel ikke så dårligt at være minkfarmer lige nu, så det ville nok ikke være noget stort problem, hvis man skulle til at give sine dyr noget bedre velfærd.

Til det andet spørgsmål vil jeg sige: Jeg vil selvfølgelig sørge for, såfremt jeg bliver genvalgt, at vi fremsætter et forslag om det her, og at vi tager en forhandling om det her, så vi kan få en handlingsplan for, hvordan tingene kan komme til at udvikle sig inden for minkproduktionen.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Grunden til, at jeg vil stille et par spørgsmål, er, at jeg noterede mig, at ordføreren i sin ordførertale i forbindelse med det beslutningsforslag, der ligger på bordet i dag, med sine egne ord ikke mente, at det var et så realistisk beslutningsforslag.

Vil det sige, at SF blankt afviser det her beslutningsforslag? Jeg synes, det er meget vigtigt for vælgerne at vide, hvor de har SF i den her sag, for det er jo en branche, som har omkring 16.000 job i Danmark. Hvis det skulle ske, at SF fik indflydelse i en kommende regering, der blev afhængig af netop Enhedslistens mandater i Folketinget, måske endda flere, er det da lidt af et kispus, hvis det kom derud, hvor man ville være nødt til at skulle stemme sådan nogle forslag som det her igennem, som ville udskrive 16.000 fyresedler.

Ordføreren.

Altså, hvor mange fyresedler det ville kunne indebære, ved jeg ikke. Skal vi ikke lade det ligge i den sammenhæng? Men jeg vil meget gerne gøre opmærksom på, hvad det var, jeg sagde i min ordførertale. Jeg mener ikke, at det forslag, der er fremsat, er realistisk, og det indebærer naturligvis, at SF ikke mener, at det er realistisk.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Selvfølgelig kan man altid diskutere, hvor mange job der er i en branche, alt efter om man tillægger alle de tilknyttede erhverv eller ej. Jeg kan bare nævne min egen hjemkommune – jeg bor i Hedensted Kommune – hvor vi jo har Hedensted Gruppen, som producerer produkter til alle de her pelsdyravlere og deres produktionserhverv. Vi har også Sole Minkfoder, som er en virksomhed, som producerer foderet til alle de her minkbrug.

Der vil jeg da gerne sige: Det er jo rigtig, rigtig mange tusinde job, som vi taler om, og det er også rigtig, rigtig mange penge, der ikke ville blive tilført Danmark i udenlandsk kapital, hvis vi skulle gå glip af vores eksportordrer på danske mink til udlandet. Derfor synes jeg måske, at ordføreren skulle afvise det her beslutningsforslag med et klokkeklart nej.

Ordføreren.

Som spørgeren fremfører, kan det være lidt vanskeligt at opgøre, hvor en beskæftigelse hører til, altså om det er i den ene eller den anden branche eller i den ene eller den anden afdeling. Jeg er helt enig med spørgeren i, at snakker vi om produktion af minkfoder, er der ingen tvivl om, at dem, der er beskæftiget med det, må tilskrives minkproduktionen. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og så mener jeg sådan set, at jeg har givet et klart svar herfra, både i min ordførertale og i mit seneste svar.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som konservativ ordfører.

Tak. Der har de seneste par år været endog meget stor fokus på produktionen af pelsdyr, især af mink, i Danmark. Det har vist sig, at den kritik, der har været af erhvervet, til en vis grad har været begrundet. Der er gennemført et stort stykke arbejde med at få rettet op på kritisable forhold i branchen. Det har regeringen gjort, det har branchen gjort, og uanset hvad dyreaktivister og andre gør af forsøg på at sætte branchen i et dårligt ry, er jeg af den opfattelse, at det kan være svært at finde noget sted i verden, hvor mink har det bedre.

Alene af den grund ville det være dyreværnsmæssigt tåbeligt at sende produktionen af dyrene til andre lande. Efterspørgslen er der. Danske minkavlere tjener ganske mange penge til landet, og det er helt klart, at hvis efterspørgslen er der, flytter produktionen, hvis vi forbyder folk at have mink i Danmark.

Som sagt er jeg af den opfattelse, at der faktisk er ganske godt styr på dyrevelfærden. Jeg mener også, at det er i branchens egen interesse, at der er godt styr på dyrevelfærden. Der bliver spurgt, om dyrene ikke vil bide hinanden. Jeg tror ikke, der er nogen, der er interesseret i at levere et gennemhullet og gennemgnavet minkskind til auktionen, for så er minkskindet ikke noget værd. Jeg tror, branchen er helt klar over, at hvis der er mink, der slås, mink, der bider, er der store produktionstab, så det tror jeg faktisk at man gør alt muligt for at undgå.

Så kan jeg nævne, at danske dyrlæger har meldt ud, at de er helt trygge ved produktionen og den måde, den foregår på i Danmark. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er enig i, at rammerne for pelsdyravl o.k. Hvis der er problemer med produktionen, og hvis der er sygdomme i besætningerne, finder man dem. Det er klart, at det kan være et problem, men det tror jeg såmænd også man tager sig af.

Så kan der være problemer, hvis der er dårligt management. Det har vi også sat fokus på i regeringen. De, der ejer minkfarmene, er i gang med nogle kurser. Det skal vi have ført videre i 2011. Også på det punkt er der rimelig godt styr på tingene. Så jeg håber, at det fremgår med ret stor tydelighed, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Det fremgik tydeligt, og det kommer vel heller ikke bag på nogen, at ordføreren brugte ordet dyreaktivist, og når man bruger ordet dyreaktivist, er det, fordi man har den holdning, at aktivister er sådan nogle, der laver natlige indbrud og kaster med brosten og gør alt sådan noget, som man forbinder med ordet.

Når Dyrenes Beskyttelse så har den holdning, at forholdene skal forbedres langt mere for minkene i Danmark – jeg tror, at ordføreren måske selv har fået papirerne fra Dyrenes Beskyttelse, hvor de beskriver, hvad deres holdning er til det – vil det så sige, at det i dag hermed er konstateret fra konservativ side, at alle, der er medlem af Dyrenes Beskyttelse, er de rene dyreaktivister?

Ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at de mennesker, som via natlige indbrud tog billeder på minkfarme af dyr, som angiveligt skulle have været udsat for mishandling fra andre dyr, i stedet for at gemme sådan nogle billeder i måneder og lade sådan nogle ting fortsætte faktisk skulle have anmeldt forholdene på stedet.

Jeg er vidende om, at dem, som jeg stadig vil tillade mig at kalde dyreaktivister, indimellem lukker i titusindvis af mink ud til at lide en ynkelig sultedød ude i naturen. Jeg kan ikke tage afstand nok fra den slags metoder, og hvis det er sådan nogle holdninger, man ligesom bakker op om, tillader jeg mig at bruge ordet dyreaktivister. Jeg kan ikke tage afstand nok fra den måde at gøre opmærksom på sin utilfredshed på, hvor man skader både dyr og erhverv, så ja.

Hr. Christian H. Hansen.

Nu bliver jeg måske lidt bekymret, for ordføreren sluttede af med at sige ja. Men man kan så læse i referatet af forhandlingerne, hvad det egentlig var, jeg spurgte ordføreren om, og der var svaret så ja.

Så vil jeg gerne have, at ordføreren forholder sig til, at Dyrenes Beskyttelse og andre dyreværnsorganisationer, som måske ikke går ind for et forslag om, at minkavlen helt skal lukkes, faktisk peger på, at hvis dyrene skal have nogle ordentlige forhold, er der masser af ting, der skal forbedres. Det er burstørrelser, det er fast grund, det er adgang til svømmevand osv. Mener ordføreren også, det er helt hen i vejret at komme med sådan nogle synspunkter?

Ordføreren.

Jeg minder om, at jeg i min ordførertale sagde, at Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er tilfreds med forholdene på de danske minkfarme og faktisk synes, at minkene tilbydes nogle værdige forhold. De har, så langt det nu kan tilbydes dyr, der går i bur, normale forhold. De har halm, de her materialer, som forhindrer, at de bliver stressede, legeredskaber osv. Så gennemgående er der rigtig godt styr på tingene i minkbranchen.

I øvrigt er jeg vidende om, at branchen er meget, meget opmærksom på, at tingene foregår på en ordentlig og en god måde ude i produktionserhvervet.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Forslaget går ud på at udfase pelsavlen over en 3-årig periode og derefter have forbud mod pelsdyravl her i landet. Siden de tidligste tider har vi klædt os i skind på de her breddegrader for at holde varmen. I dag er det ikke alene for at holde varmen, i dag er der kommet design og industriel produktion af pels indover. Jeg har bemærket, at man i beslutningsforslaget mener, at jagt på dyr for at bruge pelsene stadig væk er o.k., så det er altså ikke det at gå i pels, der skal forbydes, men den industrielle fremstilling af pelstøjet.

Vi har en dyreværnslov, som skulle betyde, at dyr behandles ordentligt. Vi ved også fra fjernsyn og kontrolmyndigheder, at der er brodne kar i pelsdyrbranchen, virksomheder, der ikke overholder loven, og som behandler deres dyr helt forfærdeligt. Det mener vi i Radikale Venstre – ligesom alle andre, jeg har snakket med – naturligvis er helt uacceptabelt. Men det, at der er nogle virksomheder, der overtræder loven, skal ikke betyde, at vi skal ud og lovgive om det. Det er ikke godt at lovgive ud fra enkeltsager. Vi skal lovgive, så der bliver hensigtsmæssige rammer for aktiviteterne. Derfor skal vi selvfølgelig politianmelde dem, der ikke overholder loven, og vi skal have systemer, der afslører dem. Vi skal have branchen til at arbejde med i forebyggelsen af de her forfærdelige dyremishandlinger, vi har set, og det er også mit indtryk, at brancheorganisationer arbejder meget aktivt med for at få styr på ulovlighederne.

Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag. Vi vil sætte kræfterne ind på oplysningskampagner og rammer, der passer til udfordringen, som vi mener er, at dyrene skal have ordentlige forhold.

Tak til ordføreren. Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Jeg havde lige fået at vide af min sidekammerat dernede, at mikrofonen for korte bemærkninger nu var slukket for mit vedkommende, og derfor kom det lidt bag på mig, at jeg skulle herop så hurtigt, men sådan er det jo.

Men vi i partiet Fokus kan støtte det her forslag, som Enhedslisten kommer med. Det kan vi ud fra en meget god grund, nemlig at vi ikke synes, at det er i orden, at dyr bliver behandlet på den måde, som vi ser minkene bliver. Der er jo ingen grund til at stå og holde en lang tale om alle de skræmmende ting, som vi har set om, hvordan tingene ikke har været i orden i branchen. Der er ingen grund til at stå og ridse op, hvor mange samråd vi har haft i Folketinget, fordi forholdene ikke har været i orden. Der er så nogle, der står her og siger, at branchen tager det meget alvorligt, og at den virkelig gør noget, men der er ingen tegn på, at der sker det store. For ellers ville det ikke være nødvendigt at have debatten her i Folketingssalen. Det ville ikke være nødvendigt at kalde ministeren i samråd gang på gang.

Vi mener i partiet Fokus, at det at drive minkavl herhjemme ikke skal være tilladt, og vi mener det ud fra samme begrundelser, som et flertal i Folketinget havde, da man udfasede rævefarmene. Man kan også se, at i en lang række lande, der støder op til Danmark, er de også i gang med en udfasning.

Så vil jeg også gerne sige, at hvis det er sådan, at det her forslag falder – og medmindre der sker et eller andet, som meningsmålingerne slet ikke har forudset, i den næste valgkamp, så tror jeg ikke, at det her bliver vedtaget – så vil vi selvfølgelig i partiet Fokus være klar til at støtte op om de partier, som vil arbejde for, at forholdene i det mindste bliver forbedret, det vil sige, at der kommer større bure, faste bunde osv. osv. Og det må gerne ske efter nogle af de køreplaner, man har kørt efter i Tyskland, hvilket en tidligere ordfører også var inde på.

Jeg vil også gerne komme med konkrete tal til en del af den debat, der har været her i dag. Jeg tror, det var SF, der blev spurgt om, hvad man ville gøre ved de 16.000 mennesker, der så ville få en fyreseddel. Ud fra de oplysninger, vi har fået igennem udvalget osv., kan vi i hvert fald allerede i dag sikre, at de 10.000 ikke bliver fyret. For det drejer sig kun om 6.300 personer, som er ansat i relation til minkfarme. Så at nogle i Folketingssalen begynder at skrive flere ansatte på, end hvad der er nødvendigt, synes vi at man skal tage ud af debatten. Lad os nu forholde os sagligt og fagligt til de tal, der ligger her på området.

Det at have minkproduktion drejer sig jo ikke om, at det er noget, vi producerer, fordi vi er nødt til det, fordi vi skal overleve, fordi det er noget, vi skal putte i vores mund, og hvis vi ikke producerer de her mink, vil vi alle sammen dø. Det er ikke en del af vores fødekæde, og det er også en af grundene til, at vi i Fokus synes, at vi sagtens kan udfase minkproduktionen i Danmark.

Det er jo også klart, at det ikke sådan lige skal ske fra den ene dag til den anden, og det tror jeg heller ikke er Enhedslistens intentioner med forslaget. Der tror jeg at vi er mere klarsynede, med hensyn til at det skal have en udfasningsperiode. Selvfølgelig skal det det. Det tror jeg også sagtens at Enhedslisten kunne være med til. Jeg håber da på, at nogle af de saglige argumenter, der er kommet fra partiet Fokus, og som lige om lidt kommer fra Enhedslisten, gør, at vi i udvalgsarbejdet alligevel kan samle et flertal, om ikke andet så om en beretning, som kræver, at forholdene skal blive langt bedre, end de er i dag – noget a la det, som SF lagde op til.

Jeg synes da, at vi i udvalgsarbejdet konstruktivt skal arbejde hen imod en beretning, når vi nu ikke kan få flertal for det her – en beretning, som gør, at der skabes et flertal for, at forholdene for mink bliver forbedret. Så har de partier, som går ud og påberåber sig, at de går meget ind for dyrevelfærd – jeg tænker på Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og andre – også en mulighed for at vise, at der er handling bag deres ord, når de nu ikke kan være med til at stemme for selve forslaget.

Så er tiden også gået her. Tak.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Så det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er rigtig mange fødevareordførere, som har brugt en del tid på at tale med Pelsdyravlerforeningens bestyrelsesmedlemmer, lobbyister, og vel også har været inviteret på besøg på danske minkfarme på det tidspunkt af året, kan man sige, hvor muligheden for at se de dårlige forhold for dyrene er mindst mulig. For et meget vigtigt argument i debatten i dag har jo været, at den ene ordfører efter den anden har erklæret sin store tillid til denne branche. Der må man jo sige, at det er dejligt med den tillid, der har bredt sig i Folketinget, for det kan måske være lidt svært at sige, hvad man kan basere den tillid på, når man tænker på, at vi havde en kæmpe skandale tilbage i 2009, en meget omfattende politisk debat og meget snak om, hvad der skulle gøres. Der skete ikke så meget, men man snakkede meget om det, og så havde man bare en ny skandale her i starten af i år.

Lidt i modsætning til det, der har været sagt i debatten, også i offentligheden, er det faktisk sådan, at de problemer, som de mennesker, der tog de her billeder, har fundet, er de samme problemer, som myndighederne – i et lidt mindre omfang, må man så sige – også har fundet efterfølgende. Så tilliden er altså baseret på, at en branche, som indtil nu ikke har leveret det, man ønskede de skulle levere, vil gøre det i fremtiden. Det er selvfølgelig et positivt livssyn, som jeg under normale omstændigheder kun ville sige var glædeligt, men som måske også kan føre til nogle lidt naive misforståelser.

Så kan man også se, at de tal, der kastes ind i debatten af ministeren og af ordførerne og andre, som ønsker at deltage i den her debat, jo sådan set alle sammen stammer fra pelsdyrbranchen. Jeg vil bare advare imod at tage de tal efter forgodtbefindende; det kan føre til, at man kommer i en rigtig, rigtig pinlig situation.

Da Israel, som af en eller anden grund bekymrer sig meget om dyrevelfærd, ville forbyde importen af mink, skete der det, at den danske udenrigsminister henvendte sig og gjorde opmærksom på, at det jo ville koste 20.000 danske arbejdspladser, tror jeg det var. 14 dage senere blev hun nødt til at skrive til Israel og EU, at det var hun en ked af at hun var kommet til at sige, for tallet var 11.000. Og når man så senere var inde at få aktindsigt hos Fødevareministeriet, for at se, hvad tallet var, så var det 6.300.

Det er bare for at sige, at man indimellem gør klogt i at undersøge de tal, man bliver udstyret med. Og bare for at der ikke skal være nogen tvivl om det – det siger jeg af bitter erfaring – så kender jeg godt det der med, at man godt vil bruge de tal, man synes lyder mest overbevisende, og det er så dem, der er størst eller mindst, afhængigt af hvilken situation man er i.

Ellers er det jo sådan, at det her forslag er fremsatt, fordi vi for det første sådan set synes, at vi kan konstatere, at det ikke har vist sig muligt at drive kommerciel pelsdyravl på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde; for det andet, fordi det jo netop ikke handler om, at der er tale om enkeltsager, men om, at der gør sig nogle helt særlige forhold gældende, når vi snakker om pelsdyr. Der gør sig det helt særlige forhold gældende, at i modsætning til en lang, lang række af de øvrige dyr, som vi anvender i fødevareproduktion osv., er der tale om dyr, hvis natur er i fuldstændig modsætning til at leve sammen med andre dyr.

Dem, der beskæftiger sig med det, taler om solitære dyr, og det er noget med solo og den slags, og det betyder, at man sådan set helst vil være så langt væk fra sine artsfæller som muligt, undtagen i to vigtige perioder både i en minks og i et menneskes liv, nemlig i den periode, hvor man sørger for, at slægten kan videreføres, og i den situation, hvor der sker en fødsel. Ellers har disse dyr ikke noget som helst ønske om at omgås hinanden, og det strider grundlæggende mod deres natur. Dyrene lever med rigtig stor afstand til hinanden, når de er ude i naturen.

Det er altså den modsætning, man skal løse. Det Dyreetiske Råd beskrev det i 2003 på den måde, at man tilsyneladende var i stand til at løse opgaven i zoologiske haver, men ikke i forbindelse med en kommerciel produktion. Det kan hænge sammen med, at hvis man beskriver, hvordan man skulle indrette forholdene for mink, sådan at de dyrevelfærdsmæssige problemer og udfordringer var løst, så ville det ganske logiske svar fra branchen og andre være, at så kan det ikke drives som kommerciel virksomhed. Jeg tror, at det var hr. Bjarne Laustsen, der sagde, at hvis man gjorde alt det der med, at de skulle have lov til at svømme rundt og sådan noget, så kunne ingen tjene penge på det.

Vi har jo prøvet den øvelse tidligere i forbindelse med ræve, hvor vi også lavede sådan en lille omvej, hvor vi lavede nogle meget, meget gode dyrevelfærdsmæssige forhold. Det virkede ikke. Dyrevelfærden var det så som så med, og i hvert fald var det umuligt at drive ræveproduktionen kommercielt. Så det er måske den modsætning, vi står med her: Det kan godt være, at det kan lade sig gøre, men det står i modsætning til at drive produktionen på kommercielle vilkår.

Det, som skuffer mig i virkeligheden i dag, er såmænd ikke så meget det der med, at man ikke tilslutter sig Enhedslistens forslag, men det er alligevel lidt, synes jeg, forbløffende, at vi kan komme i en situation i dag, hvor Dansk Folkeparti i forhold til en diskussion, der handler om dyrevelfærd, ikke har et eneste forslag til nye tiltag, der skulle føre til bedre dyrevelfærd. Det synes jeg alligevel er en anelse overraskende og en anelse nyt fra Dansk Folkepartis side, vil jeg sige.

Jeg ved godt, at det kan være lidt svært at agere, når det er i forhold til kommercielle producenter og deres økonomiske interesser, men her er der altså intet bud, og det på trods af at den kontrol, der er med området, jo tydeligt viser, at der er problemer, både i forhold til mink, som lider direkte skade, og ikke mindst i forhold til, at man ikke overholder de regler, der gælder, med hensyn til at der skal være, om man så må sige, adfærdsregulerende legetøj til stede, altså ting, som dyrene kan beskæftige sig med, så de glemmer de forhold, de lever under under normale omstændigheder. Men alligevel er der altså intet bud på det.

Det samme kan vel siges om Socialdemokraterne, der jo har en sag, som de forfølger med stor ihærdighed, og som jeg i øvrigt støtter Socialdemokraterne i, nemlig kravet om, at folk skal have uddannelse.

Men det er ligesom det, der er tilbage. Ellers må man vel konstatere, at her, nogle få måneder efter at alle var vældig ophidsede og optaget af de problemer, der var med dyrevelfærden inden for minkavl, er der sådan set ikke nogen grund til at gennemføre nogen forbedring overhovedet. Det skal jeg sige til hr. Kristen Touborg, som jo dækkede over SF's totale afvisning af ethvert forslag om at udfase minkproduktionen i Danmark ved at henvise til, at det var, fordi Enhedslisten foreslog, at det skulle gå for hurtigt. Jeg tror nok, at det i løbet af de korte bemærkninger, der kom, blev helt klart, at det afviser SF, altså at udfase minkproduktionen.

Der var dog forslag, vil jeg gerne sige, til forbedringer af dyrevelfærden, og det skal vi selvfølgelig vende tilbage til. For der skal jo ikke være nogen tvivl om, at Enhedslistens grundsynspunkt er, at vi jo indimellem prøver med det, vi synes der ville være det principielt rigtige standpunkt, men at vi selvfølgelig altid er indstillet på at gå andre veje og se, hvor langt det så er muligt at komme. Der synes vi, at der er nogle ting, som det burde være ret oplagt at tage fat på.

Det første er velfærdskontrollen i minkbesætninger, som efter vores opfattelse er mangelfuld. Man siger så fra Dansk Folkepartis side, at der er 100 pct. kontrol, og at det så ikke kan blive bedre. Jo, det kunne jo blive bedre, hvis man havde tid til at undersøge dyrene eller se på dyrene, mærke på dyrene. Der er jo den ikke så gode historie med en af de meget kendte pelsdyravlere her i Danmark, som jeg selv har haft fornøjelsen af at besøge her for nylig, at han fik meget ros af den kontrol, der havde været. Men et eller andet havde kontrollen tilsyneladende overset, kan vi konstatere ud fra det, der kom frem efterfølgende. Så der er nok problemer med, om kontrollen er grundig og effektiv nok, og det er i hvert fald en af de ting, som Enhedslisten vil forfølge.

Det andet er, at vi selvfølgelig vil forfølge det spørgsmål, om de forsøg, man gør nu for at afhjælpe de forhold, man holder dyrene under – ved rør osv. – er tilstrækkelige. Jeg ved, at der er en meget ivrig debat blandt minkavlere om, hvorvidt man overhovedet kan stille nogle krav til rørenes størrelse og dimensionering osv. Det er vældig spændende, når man tænker på, at der har været forsket for mange millioner kroner i det her i årevis, at man stadig væk er helt uafklaret om, hvorvidt der kan siges noget som helst fornuftigt om det. Det synes jeg selvfølgelig er en lille smule overraskende. Det foregår der en livlig debat om.

Jeg tror faktisk, at hvis man også fremadrettet interesserede sig for de kompenserende foranstaltninger og måske indimellem også lavede forskning, som ikke var baseret på, at det vigtigste var, at det kunne forenes med kommerciel minkavl, men at det handlede om at forske i, hvordan dyrene fik de bedste udfoldelsesmuligheder, så kunne man nå frem til nogle rigtig spændende resultater, med henblik på, hvordan man skulle udforme bure osv.

Igen vil jeg bare sige, at det selvfølgelig er nogle ting, vi vil forfølge målrettet og systematisk fremover, som vi har gjort på en række andre dyrevelfærdsområder. Som dem, der har fulgt med, ved, kan det ikke siges, at Enhedslisten har opnået store resultater, når vi snakker om dyrevelfærd, men vi har opnået resultater, og det satser vi også på at gøre fremover. Men indimellem synes vi også, at der er grund til ligesom at hejse flaget og sige, at der altså er ting, produktionsformer, som vi ikke mener skal være i Danmark, og det er, som det fremgår af det beslutningsforslag, vi har fremsat i dag, altså også minkavl.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby.

Ordføreren var jo fra starten af sit indlæg inde på, at det kunne risikere at blive pinligt med den her debat, vi haft i forbindelse med det her beslutningsforslag. Og der vil jeg da gerne give ordføreren ret, men jeg synes nok, at det er med omvendt fortegn, for dem, det bliver pinligt for, er ikke os, der siger, at vi ikke kan støtte det, jeg synes mere, at det bliver pinligt for forslagsstillerne selv. For det er et utrolig godt eksempel på, hvor skidt det kan gå, når man virkelig prøver på at pudse sin profil af som et politisk parti, som ønsker, at de private virksomheder sådan set skal ud af landet.

Her er der tale om langt mere end de 6.000 job, som det er blevet sagt fra flere ordføreres side. Hvor kommer tallene fra? Jamen det nytter jo ikke, at man kun tager nettotallene, man er nødt til at tage bruttotallene. Hvad giver det her til tilknyttede erhverv? Hvad giver det til vores transportsektor, at vi har den her store produktion af skind i Danmark? Hvad giver det til leverandørerne til vores virksomheder – elektrikerne, der kommer og skal hjælpe med at renovere og servicere og vedligeholde bygninger? Hvad giver det til anlægsbranchen, til murermestre og andre, som hjælper med at etablere? Hvad giver det til butiksansatte, som også er ansat på baggrund af det erhverv? Hvad med alle dem, der har sæsonarbejde, og som er deltidsansatte?

Det er altså 16.000 job, vi taler om. Så kan det godt være, at ordføreren ikke selv er klar over, hvad det egentlig er, han har stillet sig i spidsen for, men det er ren og gemen voldtægt af et dansk erhverv, og jeg synes ikke, at det er rimeligt, at vi skal opdage det her i Folketinget på den her måde.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at hr. Hans Kristian Skibby må have nogle tal, som han mener er pålidelige. Derfor vil vi selvfølgelig i udvalgsarbejdet arbejde videre med at få belyst, hvordan de beskæftigelsesmæssige konsekvenser er. Det er klart; det skal nok blive fuldstændig klarlagt, inden arbejdet med vores beslutningsforslag er færdigt.

Så er jeg selvfølgelig helt med på, at Dansk Folkeparti har meget at lære mig, når det handler om at være populist og stille populistiske forslag, så den belæring vil jeg gerne tage imod.

Jeg skal bare sige til sidst her til hr. Hans Kristian Skibby, at Enhedslisten ikke lægger skjul på, at når vi gennemfører et forbud mod minkproduktion, betyder det da, at der er en branche i Danmark, som forsvinder. Det er fuldstændig rigtigt. Og det stiller os over for den udfordring at skabe nye arbejdspladser andre steder, en udfordring, vi så rigeligt har i forvejen, det er jeg helt med på.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er jo det, der er sagens kerne. Vi har i forvejen rigelige udfordringer i Danmark med at opretholde liberale erhverv og bevare de produktionserhverv, som vi har. Det er under massivt pres fra internationale vilkår og globalisering osv. Derfor skal vi vel ikke som politikere begynde at fremsætte et beslutningsforslag om at tvangslukke virksomheder i Danmark, noget, som gør, at omkring 16.000 mennesker vil miste deres job.

Jeg synes jo, at det er det, der er hele grundelementet i det her. Vi har påtaget os diskussionen om og også ansvaret for at sikre en bedre dyrevelfærd, også når det gælder minkavl osv. Men når man går ind på den her måde og siger, at fordi man gerne vil dyrene det bedre, vælger man, at dyrene overhovedet ikke skal have lov til at leve, og det skal virksomhedsejerne i øvrigt heller ikke, og medarbejderne kan få en fyreseddel, er det det, jeg vil kalde rendyrket populisme. Det er det, der bliver vilkårene, hvis det her beslutningsforslag blev skinbarlig virkelighed. Det håber jeg da at ordføreren er klar over.

Det er ikke længe siden, at jeg i min egen lokale avis læste, at hr. Per Clausen var på besøg i Hedensted Kommune for at se, hvordan det her erhverv faktisk agerer og er med til at give en nettogevinst til det danske samfund, det er med til at generere op til 7 mia. kr., bl.a. ved stor udenrigshandel, som giver udenlandsk valuta til Danmark. Det håber jeg ordføreren er klar over.

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at hvad angår det at indtage populære standpunkter, har hr. Hans Kristian Skibby også i denne sag ramt mere præcist, end jeg har, særlig i Hedensted, tror jeg, det tror jeg ikke man behøver at være i tvivl om.

Men til gengæld må man sige, at Dansk Folkeparti vel har opgivet at markedsføre sig selv som et særlig dyrevelfærdsvenligt parti; det har man vel så opgivet, det er man vel så færdig med. Og det er sådan set også i orden, for det går jo med Dansk Folkeparti, som det gør med de fleste andre partier. På et eller et andet tidspunkt opdager man, at det med at blæse og have mel i munden er en frygtelig farlig proces, som gør, at man kommer til at se ret uskøn ud.

Enhedslisten indtager det standpunkt, at vi af dyrevelfærdsmæssige grunde skal udfase den her produktion, og så har vi selvfølgelig stadig væk det ansvar, at vi ud over at rydde op efter regeringen og et flertal, hvis politikere har været medvirkende til at fjerne 180.000 private arbejdspladser i Danmark, skal vi altså så også løse det her problem. Stillet over for de udfordringer, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stiller os over for, er det en lille udfordring.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg skulle lige kontrollere, om min mikrofon stadig væk virkede, selv om min sidemand sagde, at den var slukket nu. Men det gør den, kan jeg høre.

Mit spørgsmål skal sådan set gå på, om det ikke er korrekt, at de tal, som vi er informeret om, siger, at der er 3.700 ansat i primærsektoren og 2.600 i industrien, og at det i alt giver 6.300. Det er de officielle tal, som ligger, og ikke nogle, der bare er opfundet i en eller anden landsby.

Det næste spørgsmål vedrører så det forslag fra Enhedslisten, som ligger her, og som Fokus også har tænkt sig at støtte: Vil det ikke også være rimeligt, hvis der blev tale om en udfasning af erhvervet, ligesom man har set det i forbindelse med ræveproduktionen, hvor der også er lavet en udfasning, og hvor i øvrigt også Dansk Folkeparti har medvirket til en udfasning? Jeg tror, det var dyrevelfærdsmæssige hensyn, man tog dengang, selv om det er rigtigt, som ordføreren, hr. Per Clausen, siger, at det med dyrevelfærden er man så gået væk fra. Men er der også her tale om en udfasning?

Ordføreren.

Jo, det er klart, at der er tale om en udfasning, og derfor ville der selvfølgelig også, hvis der ellers var tilslutning til grundtanken bag vores forslag, være en debat om, hvordan det skulle udfases. Og det har jeg et meget afslappet forhold til. Hr. Christian H. Hansen vil kunne huske, at da vi diskuterede det i forhold til rævene, var det ikke Enhedslisten, der var de mest besværlige med hensyn til at få fastlagt, hvor mange år det skulle tage. For nogle var det jo meget vigtigt, at det skulle gå så hurtigt, at man var nødt til at komme til at betale erstatninger, mens det for andre var tilsvarende vigtigt, at det skulle tage rigtig, rigtig lang tid – af grunde, jeg ikke kan gennemskue.

Det er rigtigt, som hr. Christian H. Hansen siger, at de tal, vi har, jo er de officielle tal. Men da jeg var inde i Salling i min hjemby Aalborg her den anden dag, kunne jeg se, at de også solgte mink, og så er det klart, at problemet selvfølgelig er: Hvor mange af de ansatte i Salling regnes med i de tal, man når frem til, når man prøver at se på, hvor stor den afledte beskæftigelseseffekt af minkproduktionen er? Det kan man jo gøre på mange måder, og man kan få de tal, som man gerne vil have, tror jeg.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bjarne Laustsen i anden runde.

Jeg har bedt om ordet helt ekstraordinært, fordi der er et par ting, som vi er nødt til at få sat på plads.

Hr. Hans Kristian Skibby har lige afsløret sig selv som måske den største hykler, der er medlem af dette Ting. For da vi havde diskussionen om ræve, havde hverken Dansk Folkeparti eller hr. Hans Kristian Skibby nogen som helst problemer med at fjerne en husdyrrace uden at give kompensation til avlerne.

Nu er det sådan, at jeg sætter utrolig stor pris på fødevareudvalgsformanden, og så er det, at når der bliver sagt noget, tager man det nogle gange bare sådan lige for gode varer. Og det viser sig så en gang imellem, at man lige er nødt til at slå det op for at finde ud af, hvad det er, sagen handler om. Sagen er den, at i forbindelse med 2009-problematikken om uddannelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, og det var den, vi i Socialdemokratiet gerne ville støtte. Jeg skal lige læse op, hvad det var, arbejdsgruppen foreslog:

»På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i maj 2010 udarbejdet en rapport, hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af en grunduddannelse af 4 dages varighed for nye minkavlere, hvor minkavleren opnår et »kørekort«, samt en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert 3. år, hvor »kørekortet« fornyes.«

I debatten under førstebehandlingen sagde hr. Mikkel Dencker på vegne af hr. René Christensen og Dansk Folkeparti:

»Dansk Folkeparti vil gerne gøre opmærksom på, at vi ønsker, at det skal gælde for alle, som har med pelsdyr at gøre, og ikke kun for pelsdyravleren. Ligeledes er dette oplæg efter vores opfattelse et minimum for uddannelse, og vi vil fremadrettet følge udviklingen tæt.«

Det var jo klar tale. Jeg tror, at hvis vi måtte have klappet, havde vi gjort det.

Hvad blev det så til? Her har jeg svarene fra fødevareministeren. Ja, det blev til, at der blev nogle regler for nye minkavlere og eksisterende avlere – alle minkavlere. Men så kom der en hel masse undtagelser, og det blev så kun til af 1 dags varighed osv. Dog skal uddannelseskravet ikke gælde for personer, der kan dokumentere 12 måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse med mink, for familiemedlemmer i lige linje eller for ægtefæller.

Så det ender nok med, at hr. René Christensen får ret: Det er kun nogle ganske få østeuropæere, der skal have det kursus af 1 dags varighed, som der er tale om i det her, og så er der kravet til nye avlere.

Det var bare for at få sat på plads, at det, som arbejdsgruppen indstillede, og som vi var enige om ved førstebehandlingen af L 26, løb Dansk Folkeparti fra. Derfor skal man passe på med ikke at komme til at rette smed for bager, for det har jo ikke hold på sig i virkeligheden. Så også i den her sag kunne det godt være, at der også var plads til forbedringer – sådan sagt i al venskabelighed.

Så har hr. Hans Kristian Skibby et lille spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil da gerne kvittere for ordførerens indlæg, for det er som medlem af Dansk Folkeparti altid en fornøjelse at blive kaldt en hykler af en socialdemokrat, for det er sådan en hædersbetegnelse; det er et tegn på, at vi ikke har ramt sådan helt ved siden af skiven. Og jeg synes egentlig, at ordføreren skulle bruge sin tid, når nu han gerne vil have en anden runde, på at stille sig op og forsvare de her mange tusinde arbejdspladser, som er på spil i det konkrete beslutningsforslag. Det bruger ordføreren ikke så meget tid på at diskutere og forklare, nej, man kommer med historien om et ældre forslag om ræve. Og der var ikke så stor en ræveproduktion i Danmark, men der er faktisk omkring 1.500 minkavlere i Danmark, som med det konkrete beslutningsforslag, som vi debatterer, i den grad vil komme ud at svømme både økonomisk og arbejdsmæssigt, hvis det bliver til virkelighed. Og der synes jeg måske, at Socialdemokraternes ordfører skulle prøve at bruge sin tid på at hjælpe med at forsvare de her mange, mange job frem for at begynde at kalde andre politikere for hyklere.

Hr. Bjarne Laustsen.

Nu kan jeg forstå, at det bare drejer sig om antallet, og der vil jeg sige, at der i hvert fald som minimum findes 13 millioner hangrise, og for ikke så forfærdelig lang tid siden foreslog Dansk Folkeparti, at de skulle bedøves, inden de skulle kastreres. Det var et forslag, der ville påføre landbruget millioner af kroner i ekstraomkostninger, uden at der var dokumentation for, at der var en forbedring af dyrevelfærden for hangrisene. Og så kom man netop med hensyn til rævene og sagde, at det ville man godt stemme for, trods det, at vi har haft andre dyrearter, som er blevet forbudt her i Danmark, men hvor man har sagt, at der skulle være ekspropriation. Det var det, Socialdemokratiet gerne ville, vi sagde bare, at ræveavl er et lovligt erhverv, som et flertal i Folketinget ønsker at udfase. Men vi tilbød kompensation til avlerne og en hurtigere udfasning. Dansk Folkeparti valgte at sige, at de syntes, at det var synd for rævene, men alligevel kunne rævene sidde og lide i op til 15 år og mere. Det er da en underlig form for politik at sige, at det ikke var ret mange ræve, det gik ud over.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg har nu altid syntes, at det, der må være det væsentlige, er, at man tager udgangspunkt i virkelighedens verden, og virkelighedens verden er altså det beslutningsforslag, som vi behandler her. Der er vel en grund til, at vi får de her sager ned i Folketingssalen og skal tage stilling til dem.

Jeg tillod mig at stille et spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen om mink og de 16.000 job, der er på spil, og så får jeg først et svar, der handler om ræve. Så stiller jeg spørgsmålet igen, og så kommer der et svar fra hr. Bjarne Laustsen om grise. Det var mink, jeg spurgte om. Det var ikke grise, og det var ikke ræve, det var mink. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Vil ordføreren ikke prøve at bruge sin sidste svarmulighed, de sidste minutter, han har til rådighed, til at forsvare de her mange tusinde job, der er på spil, og dermed selvfølgelig også sætte en tyk streg under, at det ikke er – det håber jeg ikke – socialdemokratisk politik at begynde at blande det her sammen med alt muligt andet end det, det drejer sig om?

Ordføreren.

Det er synd, og det er misbrug af Folketingets taletid, når ordføreren har valgt i hovedparten af den her debat, hvor vi har diskuteret det her forslag fra Enhedslisten, ikke at være til stede og høre alle bemærkningerne.

Vi har ingen planer om at afvikle minkproduktionen, men jeg kan høre, at Dansk Folkeparti opfører sig mere sådan radikalt, altså, man slingrer fra side til side og finder forskellige forklaringer, alt afhængigt af hvad det er for en dyrerace, vi taler om. Og det synes jeg simpelt hen er underligt, og derfor tillader jeg mig at påpege, at Dansk Folkeparti har foreslået nøjagtig det samme som det, Enhedslisten har foreslået. Der er bare ikke tale om så mange ræve, som det er tilfældet med mink. Og der tillod jeg mig bare at gøre opmærksom på, at det er den form for hykleri, som jeg betragter som noget af det værste. Altså, der ingen linje i Dansk Folkepartis politik på det her område.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg synes lige, jeg vil sige til bemærkningen om, at De Radikale slingrer fra side til side, at i forbindelse med afskaffelsen af efterlønnen viser De Radikale netop i øjeblikket, at det står de i hvert fald hundrede procent fast på. Så kan man jo have en holdning til, om man er enig eller ej, men der er da i hvert fald ikke nogen slinger.

Der er nogle, der er meget bekymrede over det her med arbejdspladserne, og jeg ved godt, at Socialdemokratiet ikke går ind for, at minkfarmene skal afskaffes, ligesom vi gør i Fokus, men man kunne høre på Dansk Folkeparti, at de mener, at bare der bliver udarbejdet nogle uddannelseskrav, så er det godt nok. Det vil sige, at man heller ikke vil forbedre forholdene for dyrene osv. Men lad os nu tænke os den situation, at der bliver et flertal for at afskaffe minkfarmene i Danmark, og at der selvfølgelig bliver en udfasningsperiode, og at vi har fået en ny regering med Socialdemokratiet i spidsen, tror ordføreren så ikke, at de arbejdspladser, der eventuelt ville kunne gå tabt i den her forbindelse, ville en ny regering sagtens kunne skaffe på en anden måde, når der er tale om en udfasning over en lang årrække?

Ordføreren.

Altså, jeg føler ikke noget behov for at blande mig i en debat mellem nuværende og tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti eller forholde mig til, hvilke partier der er blevet stiftet og sådan noget. Det vil jeg holde mig helt ude af.

Jeg vil holde mig til, at i Socialdemokratiet har vi lagt vægt på ægte, reel dyrevelfærd, og så har vi sagt, at hvis man ønsker at udfase det i forhold til en dyreart som f.eks. ræve, vil det være omfattet af ekspropriation, og så må man betale ved kasse et. Det har man valgt ikke at gøre. Man har valgt en langstrakt model på 10 og 15 år, alt afhængigt af om man kun har den ene slags eller har begge slags. Det syntes vi var dårligt, og derfor indtog vi det standpunkt, at så kunne vi ikke stemme for det lovforslag. Og det er det, vi gør opmærksom på. Og så er jeg helt sikker på, at vi vil kunne skabe masser af arbejdspladser i landbruget også fremover, bl.a. landbruget som energileverandør, men det er jo en lidt anden snak. Vi synes godt om landbruget, og vi har ingen planer om at reducere noget, men man kan tværtimod klandre regeringen og Dansk Folkeparti for at have sat landbruget på standby, for der er gået 4 år, inden der er kommet nogle miljøgodkendelser. Men det må de jo stå på mål for der, hvor de har truffet de beslutninger.

Tak til hr. Bjarne Laustsen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.