Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 226:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for grøn varmeforsyning inden 2035.

Af Anne Grete Holmsgaard (SF), Ole Hækkerup (S), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 15.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak for forslaget fra SF, S, De Radikale og Enhedslisten. Regeringen er grundlæggende positiv over for forslaget om at udarbejde en overordnet strategi for denne omstilling, altså en omstilling til grøn varmeforsyning.

I sidste uge drøftede vi forslaget om sammenhængende varmeplaner – det var B 228 – og ved den lejlighed redegjorde jeg for regeringens initiativer i forbindelse med energiplanlægning.

Regeringen offentliggjorde sammen med KL den 7. maj en rapport om bl.a. den kommunale energiplanlægning. I rapporten anbefales, at en styrkelse af strategisk energiplanlægning i kommunerne med fordel kan indgå i overvejelserne senere på året om en ny energiaftale. Der er også behov for at se på forslag til forbedring af kommunernes adgang til data, de overordnede retningslinjer for den kommunale energiplanlægning og en mere praktisk vejledning for kommunerne. Regeringen er positiv over for disse anbefalinger fra arbejdsgruppen.

Arbejdet bør desuden tage udgangspunkt i den rapport fra Klimakommissionen, der kommer til efteråret, og i regeringens udspil til, hvordan vi bedst muligt omstiller energisystemerne til at blive uafhængige af fossile brændsler.

Hvorfor er det nu nødvendigt at vente på Klimakommissionen? Det er det naturligvis, fordi der her er tale om et emne, der skal analyseres grundigt igennem, for at vi kan få et ordentligt grundlag for den store omstilling til det fossiluafhængige samfund, da der jo her er tale om en omstilling, der aldrig er prøvet før.

Det er jo derfor, at Klimakommissionen er nedsat og skal komme med et bud på, hvordan denne omstilling kan foregå. Regeringen vil så på baggrund af kommissionens rapport komme med et konkret oplæg til, hvordan og hvornår det kan ske. Regeringen er jo så allerede klar her sidst på året til at sætte kursen mod det fossiluafhængige samfund.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Der er lige en enkelt kort bemærkning. Fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Nu kommer det ikke helt bag på mig, at ministeren siger, at regeringen ikke kan støtte det, og at man venter på Klimakommissionen. Men jeg vil gerne spørge: Kan ministeren støtte princippet om, at der bliver udarbejdet en varmestrategi?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald støtte princippet i det arbejde, vi nu har indledt sammen med kommunerne, som netop går ud på at kigge på muligheden for at lave obligatorisk energiplanlægning. Det synes jeg er et rigtig godt udgangspunkt for den debat, så vi får nogle indspil til det netop også som del af en energiaftale. Det vil jeg meget gerne se på. Vi er så godt nok ikke færdige med det nu, men vi diskuterer så yderligere igennem med kommunerne, hvordan det kan foregå i praksis.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg har forstået det arbejde, der foregår mellem regeringen og kommunerne på det her område, som et spørgsmål om, at kommunerne ligesom skal lave energiplanlægning over et antal år, f.eks. 4-års-perioder. Men det, jeg spørger om, er sådan set noget andet. Det er, om ministeren kan støtte princippet om, at man fra statsligt hold, altså fra Folketingets side, laver en overordnet varmestrategi, sådan at kommunerne har en ramme, inden for hvilken de kan lave den konkrete varmeplanlægning.

Ministeren.

Jamen det indgår jo sådan set på mange måder i det arbejde, vi allerede har indledt med kommunerne, for det, som kommunerne jo præcis har efterspurgt i den her gruppe, er nogle nationale målsætninger, bl.a. mål inden for afvikling af naturgas, affaldsforbrændingskapacitet og biogas. Så det kigger vi jo præcis på i den gruppe, og så må vi selvfølgelig se, hvad det arbejde fører til, og det kan så blive til et indspil i forbindelse med energidiskussionerne.

Tak til ministeren. Så er det venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Da Venstres sædvanlige ordfører på sagen, hr. Jens Kirk, ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at læse hans tale op:

Jeg skal fatte mig i korthed med hensyn til dette beslutningsforslag fra SF, S, De Radikale og Enhedslisten. I Venstre er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for en overordnet strategi for omstilling af varmeforsyningen til mere vedvarende energi samt en reduktion af energibehovet til opvarmning. Det er en stor opgave, vi står over for i de kommende år, og det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt med en langsigtet strategi.

Vi er imidlertid ikke enige om timingen med hensyn til dette beslutningsforslag. I Venstre ønsker vi således at afvente Klimakommissionens rapport til efteråret, inden der tages stilling til en endelig strategi. Det sker på baggrund af, at vi i Venstre ønsker en sammenhængende plan for, hvordan vi bedst muligt gør det danske samfund uafhængige af fossile brændsler. Det er som sagt en stor, krævende opgave, og derfor kræver det også, at vi træffer afgørelsen på den bedst mulige baggrund, dvs. grundige analyser, der sikrer, at en langsigtet strategi ikke bygger på hovsaløsninger.

Det er klart, at varmeforsyningen spiller en vigtig rolle på energiområdet, og det er dermed også afgørende at få varmeforsyningen tænkt ind i helheden. Derfor ønsker vi i Venstre ikke på nuværende tidspunkt at lægge os fast på en strategi. Vi vil i stedet afvente, hvad Klimakommissionen har at sige, for hvis vi ikke gør det, risikerer vi at låse os fast på en strategi, der kan vise sig uhensigtsmæssig, når vi ser på den overordnede plan. På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Så skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti meddele, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Kim Mortensen.

Vi har under den foregående debat og tidligere under flere andre debatter her i Folketingssalen konstateret, at vi skal slippe af med de fossile brændsler – kul, olie og gas – og erstatte dem med vedvarende energi. Det er der mange gode grunde til at gøre. Vi har været inde på hensynet til klimaet, hensynet til kommende generationer, og vi har også her i et par omgange været inde på, at ressourcerne i Nordsøen ikke varer evigt. Og i parentes bemærket skal jeg så til den radikale ordfører sige, at selv om vi ved behandlingen af et tidligere forslag har været inde på det begavede i at bruge og hente de ressourcer op, vi har i Nordsøen, behøver man jo nødvendigvis ikke at brænde dem af i opvarmningen. Men man kan sige, at der jo også ligger store erhvervsmuligheder for Danmark i at omstille vores energiforsyning til en grøn udvikling, og oppositionen har fremlagt en samlet plan, hvori der er nogle klare mål, herunder at el- og varmeforsyningen skal være fri af fossile brændsler i 2035.

Det forslag, vi står med her, går ud på, at der udarbejdes en samlet varmestrategi, sådan at vi omstiller til vedvarende energi inden 2035. En samlet strategi vil betyde, at der kommer klare sigtelinjer for kommuner og erhvervsliv for, hvor vi skal hen, og det vil angive retningen for en række andre spørgsmål i energipolitikken: Hvordan bruger vi vind til varmeforsyningen? Hvad skal der ske med naturgassen? Hvordan med biogas, geotermi, sol osv.? Dette beslutningsforslag går altså alene ud på, at der udarbejdes en samlet strategi.

Vi har ofte hørt regeringen sige, at regeringens mål også er at komme ud af brugen af fossile brændsler, men det når Danmark ikke uden en samlet plan for at gøre varmeforsyningen grøn. Regeringen foretrækker at vente, har vi hørt både i dag og tidligere, til efter Klimakommissionen har afsluttet deres arbejde. Men hvis Folketinget vedtager det her beslutningsforslag, altså at gå i gang med at udarbejde en strategi, så vil strategien jo alligevel først kunne afsluttes, efter Klimakommissionen er færdig. Der er derfor ikke nogen grund til at vente, når klimaproblemerne vokser og vi samtidig nærmer os tidspunktet for at importere energi, så vi kan ikke se, der er noget valg.

Vi i Socialdemokratiet mener, at vi skal komme i gang hellere i dag end i morgen.

Tak til ordføreren. Derefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Jeg fortsætter med at læse ordføreren, hr. Per Dalgaards, tale op. Men der er jo nok en årsag til, at man afventer, vil jeg sige, en Klimakommission – det er så lidt min egen tale – og nok ikke skal forhaste sig for meget på området. Nu har jeg jo været ordfører på området for længe siden, så... Nå.

Med dette beslutningsforslag mener vi, at man er en postgang for tidligt på den. Alle de strategier, som omtales her, er en del af indholdet i de forhandlinger, som påbegyndes sidst på året, om et nyt energiforlig, bl.a. på basis af den rapport, som man afventer fra Klimakommissionen, og som er ved at blive udarbejdet.

Dansk Folkeparti er helt enig i udsagnet om, at der skal udarbejdes nogle nationale ambitioner, at der skal tænkes i helheder, og at der ikke mindst også skal være en høj effektivitet samt en god samfundsøkonomi i alle de her tiltag på energiområdet. Det lyder yderst fornuftigt, og det falder i god tråd med Dansk Folkepartis politik.

Forslagsstillerne fastslår, at det er kommunerne, der har ansvaret for den lokale varmeplanlægning. Det er ganske rigtigt. Men alligevel har forslagsstillerne en vis mistanke om, at kommunerne ikke helt kan klare opgaven. De skriver, at en ting er, at den kan se pæn ud, men at noget andet er, at den nemt kan blive ineffektiv og indeholde dårlige løsninger, set i det nationale perspektiv.

Derfor er Dansk Folkeparti enig i, at der skal en nationalplan til, og den kan vi passende udarbejde, når Klimakommissionens forslag ligger på bordet, forslag, som vi alle håber giver nogle modeller til en god energipolitik.

En så kraftig udbygning med vindenergi, som der foreslås, vil kræve en kraftig udbygning af bl.a. vores elnet, hvilket forbrugerne selvfølgelig kommer til at betale, samtidig med at de også skal betale for den øgede energipris, bl.a. fordi oppositionen ikke hurtigt nok kan få lukket vores effektive kraft-varme-værker. Det kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke acceptere sker for nuværende. De er brugbare lang tid fremover og vil fortsat give billig og stabil energi.

Forslaget som fremsat vil medføre endnu større udgifter for den almindelige forbruger. VE-energi er en dyr og fluktuerende, altså, ustabil energikilde, der ikke kan stå alene.

DF kan ikke støtte forslaget, men vil arbejde positivt på at få en række af de nævnte elementer indført, når vi har set Kommissionens rapport til september.

Mange tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Af hensyn til det – kan man godt sige – temmelig fremskredne tidspunkt og muligheden for, at i hvert fald de af mændene, der trænger til en skønhedssøvn, kan få den, skal jeg nøjes med at sige, at vi her fra oppositionens side jo har lagt vores bud frem på, hvordan man kan igangsætte en proces, en vigtig proces, for at lave en strategi for en grøn varmeforsyning, en strategi, som jeg hører at man egentlig også i regeringspartierne og måske endda også en lillebitte smule i Dansk Folkeparti godt er klar over skal laves og også godt er klar over er meget vigtig og nødvendig, men som man alligevel ikke sådan grundlæggende vil tage fat på endnu, fordi man vil afvente Klimakommissionen.

Det er der bestemt ingen grund til at vente på, for som hr. Kim Mortensen var inde på, er sagen jo den, at det bud på proces, som ligger i forslaget her, rent faktisk lægger op til, at man også kan få Klimakommissionens anbefalinger med ind, inden man så at sige endelig slår søm i. Så derfor er det jo selvfølgelig også et spørgsmål om en politisk tilkendegivelse eller politisk vilje til at sige, at det her er nødvendige tiltag og nødvendige målsætninger, som vi skal have stillet op. Det mener vi fra radikal side at det er.

Det baserer sig jo på to hovedindgangsvinkler, som begge er meget, meget vigtige. Den ene er om besparelser, besparelser, som vi så ofte har diskuteret, når vi har haft energipolitiske diskussioner, og de er i virkeligheden noget af det allerallervigtigste, for den energi, man ikke bruger, er nu engang den allerbedste måde at føre energipolitik på.

Det andet er, at man helt grundlæggende på en række felter får sat gang i de nødvendige tiltag for at sikre, at den varmeforsyning, der så er nødvendig, kan basere sig på vedvarende energikilder.

Vi synes, at det er et godt bud på, hvordan sådan en proces kunne se ud, og skal vi være positive i de få ord, der så skal bruges heroppefra på det sene tidspunkt, hørte jeg da også, at man fra regeringens side erklærede sig grundlæggende positiv over for udarbejdelsen af en strategi, og hvis vi i øvrigt mener, at det er nødvendigt at lave den, og vi mener, at den skal laves, og at den også i sit afsæt i forslaget her har et godt indhold, kan vi jo kun opfordre ministeren til, at vi kommer i gang.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Der skal nok være de ministre måske endda embedsmand, som ville synes, at det var dejligt, hvis jeg tog den meget lange søvn, der er nødvendig, for at det skulle hjælpe på skønheden, men jeg er bange for, at jeg ikke vil stille mig til disposition med det.

Jeg synes, at det er lidt spændende, at det her forslag er udtryk for hastværk. Jeg er glad for, at vi så i oppositionen brugte rigtig lang tid på at bearbejde vores klimapolitiske vision, for tænk, hvis vi havde gjort den færdig hurtigere, så havde det jo virkelig været hastværk.

Jeg forstår sådan set godt regeringen og Dansk Folkepartis synspunkt, for jeg kan huske de første 2-3 år, hvor jeg sad i Folketinget og var energipolitisk ordfører, hvor jeg jo var uden for alle de sjove og spændende forhandlinger, talte man uafbrudt om dette energiforlig, der ville komme i næste uge, og der gik det jo op for mig, at når man snakker energipolitik, er tidshorisonten en helt anden end selv i almindelig politik.

Det, jeg så godt kunne tænke mig at få et svar på – og jeg forlanger ikke at få det i dag, jeg vil spørge om det en anden god gang – er: Hvis man nu skal leve op til den klimapolitiske målsætning, Danmark har bundet sig til internationalt, hvor vi skal reducere vores CO 2 -udslip, har jeg forstået, med mellem 80 og 95 pct., og vi er jo førende blandt de rige lande, så vi kommer vel tættere på de 95 pct., hvordan har man så forestillet sig, at det skulle ske, hvis vi ikke i 2035 er i stand til at klare os med vedvarende energi inden for varmeforsyningen? Hvordan havde man tænkt sig det? Det er lidt, fordi jeg jo synes, at det er vældig flot, at man siger, at nu må man vente på Klimakommissionen, inden vi gør noget som helst og sætter noget som helst i værk, og man skal så også vente på de kommende energiforligsforhandlinger, som jeg håber på vil gå hurtigere, end de gjorde sidst, men hvis det politiske styrkeforhold ændrer sig vil det vel også kunne lade sig gøre.

Så vil jeg afslutningsvis sige et par ting mere, som jeg synes er rigtig godt ved det her forslag. Der er nemlig det rigtig gode ved det her forslag, at det anerkender, at man ikke fra statens side, fra Folketingets side opstiller nogle rammer, træffer nogle politiske beslutninger, erkender, at energipolitik, fordi det handler om meget, meget langsigtede investeringer, handler om politiske beslutninger, og man ikke bare kan overlade det til, at kommunerne gætter sig til, hvad et politisk flertal i Folketinget måtte udstikke af retningslinjer. Man kan heller ikke forlange, at de, som skal agere på markedet i forhold til de her ting, skal gætte sig til, hvad Folketinget måtte finde på, men at vi faktisk besluttede os til at udstikke nogle retningslinjer, som gør, at man på et marked kan handle inden for nogle rammer, som man godt ved er skitseret. Altså den erkendelse af, at vi har at gøre med et område, som er præget af langsigtede investeringer, og derfor bliver man nødt til at træffe politiske beslutninger, synes jeg er rigtig godt i beslutningsforslaget.

Det er jo selvfølgelig også godt, at vi har den kloge erkendelse, at i 2035 skal vi altså være uafhængige af fossile brændstoffer og være gået over til vedvarende energi, når det handler om opvarmning.

Men vi får sikkert god anledning til at diskutere den her sag igen, når Klimakommissionens rapport kommer. Jeg er da overbevist om, at Klimakommissionen, der består af kloge mennesker, næppe kan nå frem til et resultat, der er mindre ambitiøst end vores. Skulle det være mere ambitiøst, må vi jo se, om vi kan leve op til det.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Anne Grete Holmsgaard.

Mens jeg sad dernede og lyttede til ministeren og ordførerne, fik jeg sådan en trang til at tage en optælling af, hvor mange gange vendingen »vi afventer Klimakommissionens rapport« er blevet sagt over de seneste 2 dage eller det sidste døgn, hvor vi har diskuteret det. Jeg tror altså, det vil bone ud med et helt umanerlig højt antal af den type vendinger. Hvis jeg selv sad i Klimakommissionen, ville jeg måske nok blive en anelse betænkelig, for buen spændes, og forventningerne er overmåde store, fordi alt, hvad vi diskuterer på klima- og energiområdet, faktisk fra regeringens side bliver henvist til at afvente, til Klimakommissionen kommer med sine anbefalinger. Men jeg vil da godt sige tak til ministeren for en positiv holdning til intentionerne i det her.

Jeg synes jo så, at det her forslag faktisk er af en karakter, som gør, at regeringen egentlig godt kunne sige ja til det, for hvad handler det om? Det handler om at udarbejde en strategi for, hvordan vi sikrer, at vores varmeforsyning er uafhængig af fossile brændsler i 2035, altså om 25 år. Man kunne jo gå ind i at diskutere årstallet, hvis man var lidt bekymret for det med 2035, men det står faktisk tydeligt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at strategiforslaget sendes i bred høring og til debat, inden det efter forhandlinger med Folketingets partier gøres til en forpligtende handlingsplan.

Det vil jo sådan set betyde, at den nuværende regering sidder for bordenden, når det her strategiarbejde laves, og hvis der skulle ske det, vi håber, nemlig at den mister magten ved førstkommende folketingsvalg, kan den sige: Men der står jo her, at den først gøres forpligtende efter forhandling med Folketingets partier. Så man har ligesom fat i både den ene og den anden ende ved at sige ja her. Så jeg synes egentlig, regeringen skulle give det en ekstra tanke, om det ikke var nu, man skulle hoppe på og sige: Ja, vi snupper søreme det her forslag, for så kommer vi til at sidde for bordenden ved det her strategiarbejde, og vi er sikre på, at vi bliver inviteret til forhandlinger, skulle vi gå hen og miste magten ved folketingsvalget. Det synes jeg da ikke var så tosset.

Det er jo også klart, at der er et problem for kommunerne – nu kan jeg se, at Venstres strateg sørger for, at der ikke sker gale ting på det her sene tidspunkt, bliv endelig siddende, hr. Jensen – for det er rent faktisk sådan, at for kommunerne er det hverdag at skulle tage stilling til, hvad de egentlig gør med varmeforsyningen. Skal de udvide fjernvarmedækningen? Skal de have noget mere affaldsforbrændingskapacitet? Skal de gå lidt hårdere til den med at sikre energibesparelser i deres område? Skal de satse på geotermi? Skal de satse på biogas?

Der er rigtig mange gode takter ude i mange kommuner, men kommunerne mangler en samlet ramme. De mangler et svar herindefra på, hvad det er, vi går efter i de næste årtier, hvad det er, vi vil med affaldsmængden, hvor meget vi vil have genbrugt, og hvad vi vil med den resterende mængde. De mangler simpelt hen nogle signaler fra Folketinget og fra regeringen, som kan udgøre den ramme, der kan gøre det lettere for dem at lave den samfundsøkonomisk optimale varmeforsyning inden for deres område, og det er det, det her er udtryk for. Man laver jo ikke en strategi fra den ene dag til den anden, det tager tid.

Så jeg synes faktisk, det er noget af et tab, hvis vi skal gå på sommerferie om et eller andet antal uger, uden at vi ligesom har et ja til en strategi, så det arbejde kunne komme i gang nu.

Det er fint for os, at det også tager anbefalingerne fra Klimakommissionen med ind, men det tager jo faktisk tid at lave det her, og hvis vi først skal vente på Klimakommissionen, der kommer den 28. september med sine anbefalinger, og på regeringen, som jo selv har sagt, at den vil komme med sin politik, sin holdning til, hvad der skal ske, inden det næste folketingsvalg, kan det blive så sent som i efteråret 2011, faktisk halvandet år endnu, inden vi rigtig kommer i gang. Det synes vi er urimelig lang tid i forhold til kommunerne, både de kommuner, der er fremme i skoene og gerne vil omstille til ren grøn energi, og de kommuner, som måske ikke er nået så langt, og som måske oven i købet mangler at få oprustet på det her område, at få kvalificeret sig til at lave en god og fremsynet varmeforsyning for deres lokalområde.

Så jeg vil opfordre regeringen til at give det her en ekstra tanke og sige: Var det ikke en god idé at hoppe på vognen nu, sådan at vi kan nå at beslutte det her som et princip om, at vi laver en langsigtet varmeplanlægning, inden forårsdelen af den her samling slutter?

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.