Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119:

Forslag til folketingsbeslutning om fremme af udbredelsen af solceller.

Af Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er klima- og energiministeren.

Tak. Solen er jo for længst gået ned, men ikke desto mindre er det sol, der nu er på dagsordenen.

Lad mig starte med at slå fast, at regeringen går ind for at fremme udbredelsen af solceller. Alt solcellestrøm får en gunstig afregning, og de små anlæg har en særlig gunstig ordning. Vi står i en situation, hvor både vores ønske om at gøre os uafhængige af fossile brændsler og klimaforandringerne tilsiger et fokus på at udnytte den vedvarende energi bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi ser åbent på alle teknologier, der kan høste og udnytte den vedvarende energi, og solceller vil absolut blive væsentlige for at frigøre Danmark helt fra afhængigheden af de fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas. Samtidig er udfordringen så massiv, at vi skal tænke os om en ekstra gang, inden der sættes initiativer i gang, som vil få betydning i mange år fremover. Derfor kan regeringen ikke anbefale Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag.

Vi har lige nu en Klimakommission i gang med at analysere, hvornår og hvordan Danmark kan blive fri af afhængigheden af fossile brændsler. Det er kloge folk, som fortjener, at vi lytter til deres resultater, før vi beslutter, hvordan målet skal nås. Desuden må jeg henvise til, at forslaget fra Socialistisk Folkeparti ligger ud over den aftale, der for nylig er indgået mellem forligsparterne.

Med forslaget B 119 ønsker Socialistisk Folkeparti en lovgivning, der giver alle elforbrugere mulighed for at opnå nettoafregning af strøm fra solceller op til forbrugernes årsforbrug af elektricitet. SF foreslår, at grænsen på 6 kW ophæves, at produktionen fra flerfamilieboliger skal kunne trækkes fra i alle ejendommens forbrugsmålere, og at erhverv omfattes.

Som opfølgning på energiaftalen har skatteministeren indgået en aftale med parterne bag energiaftalen, som giver andre små VE-anlæg samme mulighed for nettoafregning som solcellerne. I forlængelse af den aftale er skatteministeren i samarbejde med mine folk ved at forberede et lovforslag, der skal fremme udbredelsen af alle små VE-anlæg.

Energiaftalen indeholder ikke noget om at ophæve grænsen på 6 kW og heller ikke at inkludere flere typer af forbrugere, hvorfor dette ikke vil være en del af lovforslaget. Hvis denne aftale skal ændres, f.eks. som SF foreslår i B 119, kræver det enighed blandt alle forligspartierne. Da SF selv er en er forligspart, kan jeg da også undre mig en anelse over, at SF fremsætter dette beslutningsforslag uden at drøfte det med forligsparterne.

Det er centralt for regeringen, at udbygningen med vedvarende energi sker omkostningseffektivt og på en måde, der understøtter visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor vil vi ikke diskutere særskilte initiativer til at fremme solceller uden at se det i en større sammenhæng. Det er vigtigt at analysere, hvilke indsatsområder vi skal satse på, og hvorledes vi kan fremme VE-elproduktion mest kosteffektivt. Derfor skal diskussionen om solcellerne tages som en del af de energipolitiske forhandlinger, som vi tager hul på inden årets udgang. Tak.

Er der ønske om korte bemærkninger? Så markerer man i tide. Fru Ida Auken.

Fru Lone Dybkjær så, at der blev markeret, så jeg vil lige tillade mig at bruge opbakningen fra min kollega.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er glad for, at vi er enige om, at det her ligger ud over energiaftalen, så der sådan set ikke er noget som helst strukturelt problem i, at vi diskuterer det hernede.

Jeg spurgte Skatteministeriet i efteråret om det samme for netop at høre, om der kunne være lidt interesse i regeringen for det, som bl.a. solcellebranchen siger ville være en af de helt nødvendige måder at løfte det her på, og dem må man jo også lytte til. Der var svaret, at en udvidelse til erhverv vil betyde en betragtelig større risiko for, at antallet af små VE-anlæg eksploderer, hvormed provenutabet vil være omfattende. Med andre ord svarede Skatteministeriet: Puha, tænk, hvis der kommer rigtig mange små solcelleanlæg, så vil staten miste rigtig mange penge på at sælge kul. Er det noget, som klima- og energiministeren er enig med skatteministeren i?

Ministeren.

Man må sige, at det, der sker nu, jo netop er, at vi udvider denne ordning, så den kommer alle små VE-anlæg til gavn. Det er det, vi er i fuldt sving med nu, og der er et lovforslag på trapperne.

Det er jo så også sådan, må vi sige, som jeg har givet udtryk for her, at solceller er en vigtig knap at dreje på. Der er det bare sådan, at jeg er sådan indrettet, at når man nu har nedsat en Klimakommissionen, er det altså bedst at vente på, hvad den kommer frem til, så vi ser på det her i et samlet hele.

Fru Ida Auken.

Skal jeg forstå det sådan, at vi intet hører fra regeringen før september, når Klimakommissionen kommer med deres forslag? Altså, at alle nye forslag til at rykke Danmark i front på grøn teknologi er nu parkeret til september måned, og så skal de bagefter vurderes, så vi må vente helt frem til næste år. Det er ikke noget godt oplæg til valgkamp, kan jeg i hvert fald oplyse ministeren om.

Men jeg fik altså ikke svar på mit spørgsmål. Skatteministerens begrundelse for ikke at ville gøre det her er, at hvis det blev en ordning, som erhverv og flerfamilieboliger, som ikke i dag har mulighed for at benytte sig af den, begyndte at gøre det, ville skattefar miste for mange penge i indtægter fra at sælge kul. Det var sådan set skatteministerens begrundelse for at sige nej til det her forslag. Er klima- og energiministeren enig i skatteministerens begrundelse?

Ministeren.

Jeg fastholder, at hvis man skal udvide en sådan ordning, som der her bliver foreslået, er det jo meget vigtigt, man får regnet det godt og grundigt igennem. Det er sådan nu, at vi udvider ordningen på en sådan måde, at den kommer til gavn for alle VE-anlæg.

Så vil jeg også lige sige med hensyn til, om vi bare sidder på hænderne, og at der ikke kommer til at ske nogen initiativer, indtil vi får Klimakommissionens rapport, at det bestemt ikke er tilfældet. Der kan man jo også bare henvise til, at vi lige her i sidste uge har forlænget afgiftsfritagelsen for elbiler. Der er jo også blevet sat yderligere fokus på sådan noget som f.eks. Green Labs, det vil sige, hvordan vi forbedrer samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Så vi sidder ikke og venter.

Der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Tak. Jeg er reserveordfører i dag på det her område, og det er selvfølgelig ikke min spidskompetence.

Nu sidder Klimakommissionen der, og jeg kan sådan set godt forstå betragtningerne om, at man ikke skal lave alt for mange bits and bytes, før de er færdige med deres arbejde, men det, jeg godt vil spørge ministeren om, er, om det er sådan, når der kommer forslag som det her, at ministeren kan sige, at de sådan set godt lige kan tage det med i deres arbejde?

Ministeren.

Det er en uafhængig kommission, der arbejder nu, så derfor er det ikke sådan, at jeg, når jeg ser nogle spændende forslag, sender dem til Klimakommissionen. Jeg er fuldt tryg ved den klimakommission, der er blevet nedsat af min forgænger, og jeg er ret sikker på, at de, når de hører nogle gode forslag, tager dem med i deres overvejelser.

Fru Lone Dybkjær.

Det var sådan set også bare det, jeg ville have bekræftet. Det betyder jo også, at man kan arbejde videre med tingene og så regne med, at det ikke nødvendigvis ender i et vakuum.

Ministeren.

Jo, det ligger jo sådan set også i det, jeg indledningsvis sagde i min tale om, at det her bliver et af de emner, vi skal kigge på, i forbindelse med en ny energiaftale. Så på den måde vil der jo være flere forskellige fora, hvor emnet vil blive diskuteret.

Tak til klima- og energiministeren. Så går vi til ordførerne, og den første er hr. Lars Christian Lilleholt.

SF har med forslaget her i dag en række forskellige forslag til at udbrede solceller mere i det danske energisystem. Venstre er meget enig i, at vi skal udbrede solceller i Danmark. Fremadrettet bliver det ikke alene vind og biomasse, det bliver også solceller, solvarme, solenergi og en lang række andre forskellige vedvarende energikilder, der skal sikre, at Danmark bliver fri af fossile brændsler.

Der er også taget en række initiativer for at fremme brugen af solceller. Nettoafregningen er en af de metoder, der er taget i anvendelse, i øvrigt i meget bred enighed i Folketinget og i en aftale, som også omfatter SF.

Når jeg alligevel i dag vil afvise forslaget, er det jo, fordi der var bred enighed blandt forligspartierne, da vi indgik energiaftalen tilbage i 2008, om, at vi med udgangen af 2010 skulle se på, hvilke initiativer der yderligere skal til for at fremme solceller i Danmark. Og jeg synes også, at SF burde afvente de forhandlinger og møder.

Jeg synes, at det, vi oplever her i dag fra SF, er på kanten af et forligsbrud. Det er på kanten af, hvad der er rimeligt, når man er forligsparter og indgår en energiaftale. Jeg synes, det ville have været rimeligt, om SF havde afventet forhandlingerne og fremsat forslaget i den sammenhæng. Var regeringen og Venstre kommet med en lang række forskellige nye tiltag i forhold til energiaftalen, er jeg sikker på, at SF ville have rejst det røde flag og sagt forligsbrud. På den baggrund må Venstre afvise SF’s forslag.

Der en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om det ikke er rigtigt, at man for et par måneder siden sendte et lovforslag i høring, som netop handlede om omlægning af nettomålingsordningen for solcelleanlæg, uden at drøfte det med forligsparterne. Man var faktisk i gang med at lægge om til månedsafregning, hvilket ville have enormt stor betydning for solcelleanlæg, og der var ramaskrig i hele landet. Der kunne vi om noget tale om forligsbrud fra regeringens side. Er det ikke rigtig, at man for ganske nylig har fremlagt et forslag til omlægning af nettomålingsordningen for solcelleanlæg uden at drøfte det med forligsparterne?

Ordføreren.

Det er ikke et lovforslag, men en bekendtgørelse, og inden den bliver ført ud i livet, vil der også blive forhandlinger med forligsparterne. Det er ikke et forslag, der er fremsat i Folketinget.

Fru Ida Auken.

Det kunne jo være smart, hvis den debat, som man ved kommer i offentligheden, kan foregribes, så folk ikke bliver utrygge.

Der var her tale om, at regeringen simpelt hen var i færd med at smadre den meget velfungerende ordning med det forslag, de havde lavet. Der bredte sig en utryghed alle steder rundt i landet. Jeg har sjældent fået så mange mails fra folk, der havde solcelleanlæg eller overvejede at få det, fordi regeringen lavede et klumset udkast til bekendtgørelse uden at drøfte det med forligsparterne. Det var jo ikke særlig heldigt. Det kunne man have undgået, hvis man havde inddraget forligsparterne på et tidligt tidspunkt i stedet for at vente til sidste øjeblik, hvor det var gået galt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er fremgået ganske tydeligt af den offentlige debat, at regeringen har ændret sit forslag om ændringer i forhold til solceller og solenergi, hvor det er oplagt, at man har en årsafregning frem for en månedsafregning.

Så er der en kort bemærkning, og det er fra fru Lone Dybkjær.

Det er lidt mere, fordi ordføreren er forarget over forslaget. Jeg synes da, det er fair nok, at man fremsætter et forslag, og så skriver man, at det kræver tilslutning fra alle forligspartierne at ændre ordningens indhold og udvide ordningen osv. SF har jo klart erkendt, at det kræver, at forligspartierne er enige. Så er alt vel på det rene? Så kan man diskutere forslaget, og så kan man sige, at man ikke er enig i det, og så er den ikke længere.

Ordføreren.

Der er indgået en energipolitisk aftale tilbage i 2008, og så ville det også være rimeligt, at man, inden man fremsatte sådan et forslag i Folketinget, havde taget en debat med sine samarbejdspartnere og forligspartnere.

Fru Lone Dybkjær.

Så længe man siger, at det er klart, at det her kræver, at forligsparterne er enige, kan jeg ikke se, at det er så voldsomt, at man prøver at komme med et forslag. Så kan forligspartnerne jo afvise det. Jeg skal ikke gå ind i alt det her om bekendtgørelser eller ikke, men bekendtgørelser kan jo være lige så vigtige som lovgivning.

Ordføreren.

I Venstre finder vi, at det er mest seriøst, at man tager en diskussion med sine forligspartnere, inden man kommer med selvstændige forslag i Folketingssalen. Jeg er helt overbevist om, at hvis regeringen på en lang række områder inden for energiaftalen begyndte at fremsætte forslag her i Folketingssalen, ville SF gå direkte imod og sige, at det var et forligsbrud.

Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Så er det hr. Per Husted som ordfører.

Socialdemokraterne ser meget positivt på det her forslag. Solceller er en af de mange vedvarende energikilder, vi skal have meget stærkere frem i Danmark. Tiden er den rigtige til investeringer i nyt og til at tænke nyt. En af de veje, vi skal bruge til at komme ud af den økonomiske krise, er netop vedvarende energi. Det er her, der skal investeres for at stille Danmark stærkere, og samtidig har vi arbejdskraften, der bare drømmer om at komme i gang. Så solceller er virkelig en af de ting, vi skal satse på.

Samtidig betyder en satsning på vedvarende energi, at vi kan bruge mindre kul, vi kan bruge mindre olie og gas, altså netop de energikilder, der ødelægger klimaet. Med en sådan politik kan Danmark gå foran i verden med et godt eksempel og påtage sig et ansvar for en endnu større reduktion af CO 2 .

Men det starter med os selv og vores egen politik til at fremme vedvarende energi. Derfor er det også vigtigt, at vi holder fast i en årsafregning, hvor strømmen fra solceller kun lagres i nettet og så afregnes årligt i modsætning til månedligt. På samme måde er det vigtigt at rydde op for andre barrierer for at udbrede solceller og vedvarende energi.

I Danmark udleder vi alt for meget CO 2 pr. indbygger, og hvis verden kun bestod af os danskere, så ville jorden gå under. Vejen frem mod et mindre energiforbrug er vedvarende energi. Derfor ser vi også frem til en meget positiv behandling af forslaget i udvalget. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Per Dalgaard som ordfører.

Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag til udbredelse af solceller falder godt i tråd med Dansk Folkepartis politik på området for vedvarende energi, nemlig at flere systemer til at forsyne Danmark med energi bør diskuteres og fremmes. Som det er alle bekendt, har Dansk Folkeparti tidligere udtalt, at vi i energikredsen bør se på, om vi fortsat har den rigtige model for støtte til denne mangfoldige industri, altså den vedvarende energiindustri.

Dansk Folkeparti er meget indstillet på at støtte nye, lovende industrier på dette område, men på et tidspunkt må en statsstøtte jo høre op. Derfor håber vi meget på, at forligspartierne fordomsfrit vil drøfte nye støttemodeller og revurdere fordelingen af de nuværende midler, så f.eks. forskningen i solceller kan fremmes. Her er vi ved sagens kerne. Effekterne af de nuværende solceller er relativt ringe. Den ligger omkring 10-20 pct., og det er ikke meget. Med de nye celler, som er baseret på plast, som Risø forsker i, ser jeg store muligheder. Udbredningen af disse vil klart kræve, at de begrænsninger, vi ser i dag, med hensyn til hvor mange kilowatt, som de leverandører, der lægger el ud på nettet, må yde, for at forbrugerne kan få penge tilbage, må jo nok ændres.

Men det er altså efter vores mening forligsstof, og en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det nuværende forslag, er bl.a., at der i forslaget står, at PSO-afgifterne skal hæves, og det er i hvert fald noget, vi under ingen omstændigheder vil være med til.

Jeg forstår, at der lægges op til, at der i forligskredsen skal gennemføres en diskussion i løbet af året, hvor vi netop drøfter vedvarende energi, hvor vi drøfter tilskudsordninger, hvor vi drøfter mulighederne for at fremme vedvarende energi generelt set. Det er noget, Dansk Folkeparti ser meget frem til og glæder sig til. Jeg håber som sagt, at vi der fordomsfrit vil drøfte nogle af de tilskudsordninger, vi har i dag til forskellige vedvarende energifabrikanter, sådan at vi måske kan få nogle af de midler, vi i dag har tildelt visse gruppe, overført til f.eks. solcelleforskningen. Det vil vi drøfte meget fordomsfri. Tak.

Tak til hr. Per Dalgaard. Så er det hr. Jørgen S. Lundsgaard som ordfører.

SF har fremsat et beslutningsforslag til fremme af udbredelsen af solceller. Det er vi Konservative helt med på. SF vil ophæve loftet på 6 kW pr. husstand for nettoafregning af el og i stedet indføre, at der kan opnås nettoafregning op til ejendommens årsforbrug. Men hvorfor ikke lade naboen investere og også få glæde af CO 2 -fri el? SF vil også udvide muligheden for nettoafregning for solceller til at gælde alle elforbrugere og ikke som nu kun boliger og anden ikkeerhvervsmæssig bebyggelse. Det lyder også fornuftigt, men hvorfor kun solceller?

Skatteministeren har som opfølgning på energiaftalen fra 2008 indgået en aftale mellem parterne bag energiaftalen om at give alle små vedvarende energianlæg under 6 kW samme mulighed for nettoafregning som solcellerne. Fint initiativ, men glemte vi ikke i skyndingen det internationalt enestående initiativ, som Energiministeriet støtter i dansk mikrokraftvarme, hvor vindmøllestrøm lagres som brint og bruges til elproduktion, når det er vindstille? Denne teknologi er en af de få muligheder, der er for at gøre en udvidelse af vindmøllerne i Danmark rentabel. Og var husstandsvindmøllerne nu ikke lige under 6 kW? Næh, de var maks. 25 kW.

Energiaftalen, som forligspartierne har indgået, indeholder desværre ikke noget om at ophæve grænsen på 6 kW eller inkludere flere typer af forbrugere og teknologier. Og SF er et forligsparti, så hvis denne aftale skal ændres, kræver det enighed blandt alle forligspartierne. Og hvorfor har man ikke taget det op med forligspartierne? Heldigvis er det besluttet, at energiaftalen af 21. februar 2008 inden udgangen af 2010 skal diskuteres for perioden efter 2011, og vi afventer Klimakommissionens bud på, hvordan og hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Det er korrekt, at regeringen og Folketinget har en opgave i at gøre det lettere for folk at bidrage til klimaindsatsen og forøge forsyningssikkerheden. Det er samtidig vigtigt, at dansk forskning, udvikling og industri går foran og viser løsningerne. Det har vi været gode til; vi har faktisk et forspring. Men det er lige så vigtigt, at vi sørger for den nødvendige lovgivning, som faciliterer implementeringen af de nye teknologier, så vi kan demonstrere og sælge dem. Vi skal erstatte salg af olie og gas med salg af energiteknologi, og så kan vi jo måske endda tilbyde en 30-procents-CO 2 -reduktion i stedet for de 20.

Derfor mener jeg, at SF’s forslag er alt for uambitiøst, og at regeringen i samarbejde med oppositionen skal fremkomme med et forslag, der i langt højere grad tilgodeser alle kommercielt tilgængelige teknologier, industriens vedvarende energiteknologi og dens eksportpotentiale og ikke mindst den danske forbruger. De politiske forhandlinger om supplerende tiltag bør derfor ikke startes, før regeringens oplæg til energiaftalen er fremlagt. Vi foreslår derfor, at de politiske forhandlinger om supplerende tiltag afventer regeringens oplæg til en stor energiaftale, som vi forventer sidst på året.

På den baggrund kan De Konservative ikke tilslutte sig SF’s forslag.

Der er ønske om en kort bemærkning. Det er fru Ida Auken.

Det var meget svært at få svar fra Venstre, selv om det var en venstreskatteminister, der skrev det her notat, da jeg faktisk tog det op med Venstre. Jeg har nemlig taget det her op med skatteministeren, som er den relevante minister. Da fik jeg svaret, at hvis der var mange, der ville sætte de små vedvarende energianlæg op, ville staten miste en masse penge på at sælge kul. Og jeg kan stadig væk ikke få svar på, om det egentlig var skatteministeren, der havde et særstandpunkt, eller om der også var andre, der mener sådan? Er det også De konservatives holdning, at det er et problem, at skattefar ikke kradser nok ind, hvis folk gerne vil gøre noget selv og sætter solceller op på deres hus? Det svarer jo egentlig bare til at lave en energibesparelse, og det gør det også i f.eks. bygningsreglementet.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er et sødt udtryk for skatteministeren at kalde ham skattefar. Men det er nok ikke det, det her handler om.

Desværre er det således, at vi nu i 15 år har haft f.eks. afgiftsfritagelse for elbiler, og hvor mange er der af dem? Det er faktisk ikke blevet et stort skattemæssigt problem. Det samme med solceller. De solceller, vi har, ligger oppe i Bredstrup, og det er ikke særlig mange. De er i det tilfælde her fuldstændig betydningsløse. Det, det her går ud på, er jo i virkeligheden at skubbe det i gang. Og som situationen ser ud i dag, hvad enten der er tale om husstandsvindmøller, solceller eller biogasdrevne anlæg, har det ikke nogen stor skattemæssig betydning. Jeg tror ikke, at vi får problemer i den nære fremtid med at få de afgiftsfritagelser, som vi ønsker os, for vi skal altså ud og demonstrere dansk teknologi i danske demonstrationsanlæg.

Jeg vil lige sige, at fru Ida Auken omtalte skatteministeren som skatteministeren, og at skattefar var et begreb for skattevæsenet, for ellers havde jeg grebet ind. Jeg opfattede det på den måde, og det er væsentligt. Fru Ida Auken.

Det var ganske rigtigt opfattet af formanden, så der var ikke noget brud på forretningsordenen her.

Jeg vil bare takke De Konservatives ordfører for så klart at sige, at man er uenig med skatteministeren i det notat, som han helt officielt har oversendt til mig den 23. oktober, og det skal jeg huske at tage med hjem.

Så vil jeg sige, at det jo er Dansk Solcelleforening, det er store producenter som Gaia Solar og DONG, som har anbefalet lige præcis det, som SF foreslår i dag. Vi har altså erhvervslivet fuldstændig med os, som siger, at det er det her, der skal til for at få et gennembrud i Danmark. Så kan man så spørge om, hvordan det flugter med, at De Konservative ikke rigtig vil støtte det her og ikke tror, at det kan føre til, at der faktisk kommer en del flere anlæg op.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at vi selvfølgelig vil støtte det, men jeg synes bare, det er alt for uambitiøst, det er for lidt. Jeg er da glad for, at SF for en gangs skyld er erhvervsvenlig, endda over for en enkelt solcelleproducent i Danmark, og har hængt hele forslaget op på en rapport fra Gaia Solar.

Tak til hr. Jørgen Lundsgaard. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Da mit partis rigtige ordfører på det her område ikke kan være til stede, har jeg påtaget mig opgaven at fortælle om partiets holdning.

Jeg vil starte med at sige, at det jo er forligsstof, som det allerede er understreget, og selvfølgelig står vi ved det forlig. Men vi synes godt, at vi kan tilkendegive nogle holdninger til forslaget, selv om vi anerkender, at der skal være enighed om det.

Det Radikale Venstre er grundlæggende positive over for forslaget. Vi har svært ved at gennemskue, om der er andre økonomiske konsekvenser end dem, der er påpeget af SF. Det kan man jo eventuelt arbejde videre med i udvalget, hvis man synes, at man vil det.

Vi synes, det er en vigtig opgave at få udbredt solceller. Personligt har jeg, som har arbejdet med det her område – helt fra det hele startede, havde jeg nær sagt – og i hvert fald med diskussionen omkring energiplanlægning i Danmark, hele tiden syntes, at der var satset for lidt på solceller. Det er bare en personlig opfattelse, jeg har. Det er ærgerligt, at der ikke tidligere er blevet satset på det område, fordi det tror jeg havde været til gavn for os. Men det er ikke gået sådan, og sådan er det. Af en eller anden grund har vindkraft været meget mere interessant end sol, og det er der sikkert udmærkede industripolitiske grunde til.

Så synes jeg også, at vi skal kigge på, om kommunerne giver de nødvendige tilladelser til, at man bruger solceller. Der var jo den her sag fra Lyngby forleden, hvor det faktisk var sådan, at nogle, der ønskede solceller på tagene, faktisk ikke fik tilladelse til det. Jeg har også hørt fra andre steder – ellers ville jeg ikke have taget det op her – at kommunerne er meget tøvende over for solcelletage. De siger, det er generende for naboerne, og hvad ved jeg, fordi der er noget genskin fra de solcelletage. Det synes jeg er vigtigt at vi lige får taget op – det kan være i den her samling eller på anden vis – for det er da ærgerligt, hvis der er den type argumenter i kommunerne, som direkte modarbejder, at vi får solceller udbredt.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det er jo en rigtig opmuntrende debat, som SF har foranlediget ved at fremsætte det her beslutningsforslag, fordi det jo altid er dejligt at høre energiforligspartierne kaste sig ud i en konkurrence om, hvem der nu har de største visioner og vil komme med de mest vidtrækkende forslag.

Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, at Venstres ordfører ikke gjorde noget ud af det, han lovede, nemlig at Venstre havde en lang række meget fremragende forslag, som man ville komme med, men beskedenhed og hensynet til forligspartiernes selvtillid betød åbenbart, at det skulle vi skånes for her. Så det må de, der deltager i forhandlingerne, afvente.

Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om på baggrund af de bemærkninger, der er faldet her, at vi ikke kan forvente, at det, der måtte komme ud af årets forhandlinger, bliver mindre end det, SF har foreslået. Det må jo blive mere og bedre, og det synes jeg faktisk er rigtig godt og fremragende. Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi har spildt ca. 10 år, hvor der ikke for alvor er sket noget på det her område. Man kan sige, at sidste gang der blev lavet et ryk i forhold til både solenergi, solceller og for den sags skyld også det brint, som den konservative ordfører nævnte, var, da Enhedslisten var med til at indgå aftaler for efterhånden ca. 10 år siden. Det var små aftaler. I dag vil man sikkert sige, at de var alt for lidt ambitiøse, men det var dog bedre end ingenting.

Nu kommer der så noget, som er ambitiøst, og det synes jeg er rigtig godt. Enhedslisten vil afvente med ydmyg tålmodighed, at der kommer nogle udspil fra forligspartierne, og jeg kan love, at hvis de lever op til de meget smukke ord, der er faldet her i dag, så vil der ikke mangle rosende ord. Til gengæld vil jeg sige, at hvis det skulle være sådan, at vi skulle blive skuffede og måske endda, at der ud af de forhandlinger kom noget, der var mindre ambitiøst end det, SF forslår i dag, så vil vi jo lede efter de ansvarlige. Og så må jeg sige, at de bliver svært at finde, men det må kunne lade sig gøre.

Pointen her er jo, at det at få gang i udviklingen af vedvarende energi, også af andre vedvarende energikilder end vind, som der har været fokuseret på, er af afgørende betydning, hvis Danmarks skal opnå at blive uafhængig af fossile brændstoffer. Det er det, alle taler for at vi gerne være – om ikke andet, så fordi vi ikke vil være afhængige af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten, og hvad vi ellers siger.

Men det er også helt indlysende, at hvis der i den nuværende situation med stigende arbejdsløshed skal sikres arbejdspladser i fremtiden, er det også vedvarende energikilder, som skal være i centrum for det fremtidige arbejde, de fremtidige investeringer, og netop derfor er det jo positivt og godt, at der er så stor tilslutning og begejstring omkring de her ting.

Jeg er da også sikker på, at når regeringens Klimakommission kommer med en rapport, vil den også stille krav om en udbygningsplan i forhold til den vedvarende energi, der er mindst lige så ambitiøs som det, der ligger i det her forslag.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at hvis vi skal være uafhængige af de fossile brændstoffer inden 2050, og hvis vi skal have den nødvendige vækst i de vedvarende energikilder, er vi også nødt til at fokusere og satse meget mere på sol og solceller, end vi har gjort indtil nu.

Men for nu at beholde den gode stemning her sidst på aftenen, vil jeg sige, at debatten her i dag har givet mig al mulig grund til optimisme, og jeg vil forsøge at bevare den, også i fremtiden, og følge de udspil, der måtte komme fra forligspartierne, med positiv opmærksomhed. Man skal ikke føle sig forulempet, hvis Enhedslisten i løbet processen også kommer med nogle forslag. Man er meget, meget velkommen til også at tage dem med i det videre arbejde. Vi har ikke noget behov for at beholde hverken solenergien eller den vedvarende energi som noget, vi har sådan en særlig andel i. Det overlader vi gerne til andre med større politisk magt og indflydelse.

Tak til Per Clausen. Så er det fru Ida Auken som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil også gerne takke for debatten i dag. Jeg synes, hr. Per Clausen fra Enhedslisten sagde det så flot, nemlig at hvis der kommer noget ud af energiforhandlingerne, der er mindre end det, vi har foreslået her, må der være nogle, der ikke taler med den samme tunge i Folketingssalen, når der er offentlighed på, som internt i forhandlingerne, hvor vi jo ikke altid kan referere, hvad der sker. Alene af den grund synes vi også, at det er fint for demokratiet at få den her diskussion i Folketingssalen, og som sagt havde ministeren jo ikke noget problem med, at vi skulle diskutere det her. Det ligger som sagt ud over forligsstoffet, og vi har jo tydeligt skrevet, at hvis det skal kunne lade sig gøre at udvide det, skal vi have forligsparterne med. Så der har vi altså vores på det rene.

Jeg vil sige, at det ikke er mere end 2½ måned siden, at vi havde et klimatopmøde, der slog gruelig fejl. Derfor kunne man jo godt sige, at det er på tide, at vi politikere, som ikke kunne løfte den internationale opgave, viser befolkningen, at vi vil handle nu, viser befolkningen, at vi vil lade den enkeltes initiativ, som vi ved er rundtomkring, komme dem til gode og faktisk lade dem selv få lov at gøre en indsats ved at sætte solcelleanlæg op.

Lad mig komme med et eksempel: Ude på Amager ligger Kalvebod Miljøcenter, som i dag har et stort solcelleanlæg. De vil faktisk gerne bygge et dobbelt så stort anlæg. Det kan betale sig for dem, men det kan de ikke gøre i dag, fordi de ikke kan få lov at benytte sig af den her ordning. Der er også en del virksomheder, der gerne ville det samme.

Vi synes sådan set, det er ærgerligt, for Danmark er førende på det, der hedder bygningsintegrerede solceller, altså solceller, der er designet med ind i byggeriet. Hvert eneste år opfører vi 50.000-60.000 nye bygninger i det her land, og mange af dem kunne fint få solceller på. Hvorfor skal de virksomheder, der bygger, ikke have mulighed for at benytte den her ordning, som jo, når man kigger på bygningsreglementet, svarer til en energibesparelse. I bygningsreglementet svarer det at sætte solceller op til en energibesparelse. Hvorfor skal man som virksomhed ikke have lov til at gøre det, når man nu har lov til at renovere sin bygning, selv om det kommer til at koste skattefar penge i provenuindtægter?

Vi mener altså, at vi i Danmark her har en stor mulighed. Priserne på solceller er faktisk faldet 50 pct. de sidste par år, så det begynder lige pludselig at være rentabelt for folk for alvor at gøre noget ved det her.

Der har manglet politisk bevågenhed på solcelleområdet. En af de ting, der virkelig har gjort det svært for solcelleproducenterne i Danmark at få deres solceller solgt, har været, at der ikke har været så mange, der har været opmærksomme på det her. Alene af den grund er det godt at få en politisk debat om solceller i offentligheden.

Man kan sige, at det med bekendtgørelsen ikke var så heldigt. Det gjorde faktisk, at alle de, der overvejede at investere i solceller, gik i panik og blev bange for, om den her ordning var ved at blive ødelagt. Jeg vil selvfølgelig gerne kvittere for, at Venstre og De Konservative, altså regeringen, gik væk fra det forslag, da den fandt ud af, at det var uhensigtsmæssigt. Så det behøver vi egentlig ikke at diskutere mere.

De Konservatives ordfører sagde, at vores forslag var for uambitiøst. Det skal vi huske, når vi sidder i forhandlingerne, for så ved vi i hvert fald, at det, vi har foreslået, er et minimum.

Til Venstre må vi bare sige: Find på en bedre begrundelse for ikke at ville være med. Vi ved jo godt, at man ikke må stemme oppositionens forslag igennem, så Venstre må finde på en bedre undskyldning end den, man kom med i dag.

Jeg vil også sige til De Konservatives ordfører, at det jo ikke kun er Gaia Solar – de har lavet nogle meget grundige beregninger på det her og på, hvordan der følger arbejdspladser og eksport med på området, så vi mente, at det for oplysningens skyld ville give mening at vedlægge Gaia Solars beregninger – men jo altså også et firma som DONG, der står bag det her. Og store dele af Dansk Solcelleforening siger, at det her er den helt rigtige måde at gøre det på.

Lytter man til kravene ude i industrien, som jo er dem, der sidder med det her, ja, så svarer de lige præcis til de forslag, vi har stillet, nemlig at få fjernet loftet på 6 kW, at sørge for, at flerfamilieboliger, udlejningsboliger og boligselskaber også bliver omfattet af ordningen, at sørge for, at offentlige og halvoffentlige institutioner får ophævet loftet på 6 kW, og at erhverv også bliver omfattet.

For det første vil fordelen ved at gøre det, som SF foreslår i dag, være, at vi får en masse grønne arbejdspladser ud af det, og på sigt kan vi også få en eksport, fordi vi er dygtige til de bygningsintegrerede solceller. Og der må jeg lige korrigere De Konservatives ordfører, for jeg tror godt, at folk langt ind i energikredse ved, at hvis der er nogen, der har været førende med hensyn til at skubbe til det grønne erhvervsliv, er det altså SF. Så det tror jeg ikke vi behøver at diskutere i dag.

For det andet vil jeg sige, at vi vil få mindre afhængighed af usikre stater, som producerer olie og gas. Solceller kommer selvfølgelig ikke til at udgøre nogen kæmpe stor andel de første år, men vi kan altså ikke udelukke et ordentligt gennembrud på området af dramatiske dimensioner.

For det tredje vil vi have et mindre kulforbrug, dvs. mindre CO 2 -udledning. Det må vi da have en fælles interesse i.

For det fjerde har solceller den fordel, at de producerer strøm om dagen, hvor strømforbruget er højt, og ikke midt om natten. Det er sådan set enormt vigtigt for at kunne balancere de udfordringer, vi har i elsystemet i dag, at vi har nogle vedvarende energiteknologi, som er fokuseret specifikt på dagen. Det er en stor styrke ved solcellerne.

For det femte har solcellerne den fordel, at de involverer slutbrugerne. Det vil sige, at man, når man har sit solcelleanlæg derhjemme eller på sin virksomhed, lige pludselig bliver klar over, hvad det er for et energiforbrug, man har, for det er det, man opvejer, når måleren løber baglæns. Så det vil have en masse fordele i forhold til også at gøre folk opmærksomme på energibesparelser.

For det sjette synes vi, at det er en rigtig god idé, at den enkelte virksomhed og borger har mulighed for faktisk at gøre noget – også gerne i morgen.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte bemærkninger.

Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Det er sket.