Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:

Forslag til folketingsbeslutning om at sætte skub i biogasanvendelsen som led i en grøn revolution.

Af Anne Grete Holmsgaard (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.01.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Med beslutningsforslag nr. B 92, som vi skal behandle her i dag, foreslår SF, at der skal udarbejdes en handlingsplan for velegnede placeringer af biogasanlæg og skabelse af lokal forankring. Formålet er at øge anvendelsen af biogas især i decentrale kraft-varme-værker.

I regeringen er vi enige med SF i sigtet med forslaget. At vi får en øget anvendelse af biogasanlæg, er en gevinst for det danske samfund og også for det danske landbrug. Men vi må også sige, at vi fra regeringens side vil mere på det her område, og at vi derfor heller ikke finder forslaget ambitiøst nok, idet det efter regeringens opfattelse fokuserer for ensidigt på lokalisering af biogasanlæg. Udbygning med biogasanlæg kræver en samlet pakke, hvori vi gennemtænker principper ikke bare for, hvordan anlæg placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til landbrug, infrastruktur, landskab, miljø og natur, men også hvordan det faktisk kommer til at ske i praksis.

I øvrigt har beslutningsforslagets forslag til handlingsplan karakter af at være noget af det, som man i bund og grund vel godt kunne diskutere om vil være et landsplandirektiv, nemlig at forslaget vil tvinge kommunerne til at foretage den pågældende planlægning.

Generelt set mener jeg jo som miljøminister, at det er afgørende, at kommunerne forpligtes til at lave en udbygning af biogasanlæg, og det er også derfor, at der i den kommende landsplanredegørelse, som jeg forventer at kunne offentliggøre i løbet af kort tid, vil blive sendt et meget klart politisk signal om, at der skal tages højde for placering af fælles biogasanlæg i den kommunale planlægning. Jeg mener, det er afgørende at sende det signal, fordi vi kan se, at en lang række kommuner i øjeblikket ikke helt præcis ved, hvordan man skal gribe spørgsmålet om biogasanlæg og deres placering an.

Det er også vigtigt at sige, at kommuner og landmænd i samarbejde må tage ansvar for, at der kan planlægges etablering af biogasanlæg. Jeg vil også i dag gerne sige, at regeringens vision er en større produktion med en mindre miljøbelastning end den, vi kender i dag. Man kan sagtens have en streng og miljørigtig regulering af landbruget og stadig væk have vækst. Det kan lade sig gøre inden for andre industrier, og det kan også lade sig gøre inden for dansk landbrug. Vækst og miljøbeskyttelse er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Tilladelse til en større besætning på færre hektar jord forudsætter, at landmændene dokumenterer, at deres produktion skaber mindre forurening. Det kan ske, ved at man investerer i en mere miljørigtig teknologi i stalde, eller ved at man f.eks. bearbejder sin gylle gennem et biogasanlæg.

Regeringen er meget opmærksom på, at der indføres ny miljørigtig teknologi i staldene, at der bygges flere biogasanlæg - at det er måder at skabe mere teknologiudvikling på. Man må samtidig også anerkende, at det for nogle landmænd vil give en højere driftsomkostning end i dag, men med flere dyr pr. hektar kan der alligevel sagtens blive en god økonomisk forrentning for den enkelte landmand.

Det er også nogle af de tanker, som vi gør os, i forbindelse med det arbejde, som regeringen ser på, nemlig »Grøn vækst«. »Grøn vækst« er fokuseret på, at vi skal tænke på tværs. Det er vigtigt, at vi kombinerer miljøpolitiske interesser, landbrugspolitiske interesser og energipolitiske interesser, og her må man sige, at netop biogas er en meget god løsning.

Så selv om der er gode takter i forslaget, må vi sige, at vi fra regeringens side mener, at der skal tænkes endnu mere visionært i forhold til biogasanlæggenes placering, og derfor kan jeg heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til miljøministeren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og det betyder, at vi går til ordførerrækken, når talerstolen er ledig. Det er så hr. Eyvind Vesselbo.

Som led i regeringens klimastrategi fra februar 2008 blev der indgået en bred energiaftale, der bl.a. sikrer bedre vilkår for produktion af biomasse og biogas. Som bekendt er tilskuddene til biogas hævet fra en elafregningspris på 60 øre til 74,5 øre pr. kilowatt-time, der leveres til elnettet for at nå målet om en tredobling af biogasproduktionen.

Nærværende forslag, som det er forelagt af fru Anne Grete Holmsgaard på vegne af SF, opfordrer miljøministeren til at udarbejde en national handlingsplan for placering af biogasanlæg. I Venstre er vi varme tilhængere af øget anvendelse af biogas. I Venstres udspil, »Danmark som grøn vindernation«, opfordrer vi kommunerne til at finde plads til 50 nye biogasanlæg, da dette svarer til målet om en tredobling af biogasproduktionen.

Men Venstre kan ikke støtte forslaget fra fru Anne Grete Holmsgaard. Det strider nemlig grundlæggende mod principperne om det kommunale selvstyre. Skal dette princip holde, skal der leveres sagsbehandling fra kommunerne. Biogaslevering er jo en vigtig del af arbejdet for en grøn vækst, og kommunerne skal derfor tage opgaven alvorligt. Anlæg og finansiering har vist sig at være problematisk. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med finanskrisen og den manglende EU-ratificering af de nye priser. Når disse ting om forhåbentlig meget kort tid er på plads, kræver det, at kommunerne kan levere sagsbehandlingen.

Yderligere fremgår det af forslaget, at den øgede anvendelse af biogas særlig skal benyttes i decentrale kraft-varme-værker. Det er vi ligeledes imod. Vi tror på, at der i fremtiden vil være mange fordele ved at kunne lede biogassen direkte gennem naturgasnettet. Derfor kan det være risikabelt kun at placere biogasanlæg i forhold til nuværende decentrale kraft-varme-værkers placering.

I dag udgør brugen af naturgas en fjerdedel at Danmarks energiforbrug. Vi har et veludviklet naturgasnet, der sørger for distribution af gas rundt i hele Danmark. Naturgas er en begrænset ressource, og de nyeste tal viser da også, at vi inden for en periode på 10 år vil komme til at mangle gas på nettet. Ved at koble biogassen direkte på nettet får vi både udnyttet det allerede eksisterende net, samtidig med at kommunerne stilles mere frit i forhold til placering af anlægget. Med denne løsning sikrer vi altså optimale betingelser for både producenter, der ikke er afhængige af anlæggenes placering, og for beboere i lokalområderne, da der vil kunne tages hensyn til eventuelle lugtgener.

Så når vi i Venstre ikke kan støtte fru Anne Grete Holmsgaards forslag, nemlig en centraliseret national handlingsplan til fordel for en mindre effektiv udnyttelse af energien på de decentrale kraft-varme-værker, er det altså ikke, fordi vi er imod en øget anvendelse af biogas, men fordi forslaget ikke indeholder de fornødne perspektiver, der bl.a. skal medvirke til at sikre Danmarks vedvarende energiforsyning i fremtiden. Forskellen på Venstres strategi for den fremtidige biogasproduktion og det, som fru Anne Grete Holmsgaard foreslår, er bl.a. ønsket om at få mest mulig vedvarende energi til den mest omkostningseffektive pris. På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Tak, og der er ønske om en kort bemærkning fra fru Anne Grete Holmsgaard.

Hr. Vesselbo har to argumenter imod det her, som ellers er den rene og skære sunde fornuft. Det ene er, at det strider mod det lokale selvstyre i kommunerne. Kan hr. Vesselbo ikke lige forklare mig, hvordan det kan stride mod det lokale selvstyre at bede miljøministeren om at tage et initiativ over for kommunerne om at samle kommunerne, landbruget, biogasforeningerne og Danmarks Naturfredningsforening for at få identificeret de velegnede pladser til biogas? Hvordan strider det mod det lokale selvstyre?

Ordføreren.

Det fremgår jo ganske klart af det her forslag, at det, det drejer sig om, er, at vi fra centralt hold skal styre, hvor biogasanlæggene skal placeres, og det vil vi simpelt hen ikke være med til. Derfor strider det mod det kommunale selvstyre.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Så må hr. Vesselbo altså læse forslaget en gang til. Det handler om, at miljøministeren involverer sig aktivt og tager et initiativ for sammen med kommunerne at finde placeringen. Hvad er det, der er centralistisk i det? Ikke en pind. Og hvordan vil Venstre så i øvrigt finde placering til de 50 biogasanlæg, som ifølge energiordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt meget gerne skal findes inden for de næste 5 år - ja, de skal være opført inden for de næste 5 år? Hvad er det, man vil gøre i Venstre, ud over at stå her og tale og tale tingene ned i stedet for at tale dem op?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at jeg taler biogasanvendelsen ned. Tværtimod taler vi den netop op med forslaget om, at det også skal komme ind på nettet. Men når man i det her forslag lægger op til, at miljøministeren skal lave en samlet plan for placeringen af biogasanlæg i Danmark, er det jo, som jeg kan læse det, et forsøg på at presse og bestemme, hvor biogasanlæggene skal være i Danmark, og det strider altså imod det kommunale selvstyre.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Tak til SF for at rejse den her væsentlige debat. Jeg synes, at det på mange måder er et godt og rigtigt forslag, SF har fremsat, og Socialdemokratiet kan langt hen ad vejen støtte det. Socialdemokratiet har sammen med SF selv været med til at presse på i energiforhandlingerne for at få afregningsprisen hævet, så der også på den økonomiske side vil kunne etableres og startes nye biogasanlæg i Danmark. Det, der så mangler, og som SF peger på i beslutningsforslaget her, er selvfølgelig, at der bliver lavet en national handlingsplan for biogas og identificeret velegnede placeringer.

Biogas benyttes i øjeblikket udelukkende i lokale, decentrale kraft-varme-værker med kombineret el- og varmeproduktion. Det er formentlig også den mest optimale udnyttelse, ikke mindst med den begrænsede produktion på kun 5 pct. af husdyrgødningen, der er i øjeblikket. Men som SF peger på, og som Socialdemokratiet har sagt flere gange, er potentialet langt større. Der skal derfor ske en bedre planlægning, og der skal være bedre og bredere afsætningsmuligheder for naturgas.

Den danske naturgasproduktion i Nordsøen falder i øjeblikket med 10 pct. om året. Det betyder, at Danmark i den nærmeste fremtid ikke længere vil være selvforsynende med naturgas fra Nordsøen, og det vil derfor øge afhængigheden af eksempelvis naturgas fra Rusland. Ønsker vi derimod at være mindre afhængige af fossile brændstoffer udefra og således fortrænge benzin, diesel, kul og naturgas, er biogassen et centralt redskab. Derfor er der et enkelt punkt i SF's beslutningsforslag, jeg ikke er enig i, nemlig SF's afvisning af at anvende biogas i naturgasnettet. Jeg synes, at SF i udvalgsarbejdet og i de møder, vi i øjeblikket har i forligskredsen, skal give denne teknologi en chance her i Danmark, som de gør det i Sverige. Derfor synes jeg, at SF i beslutningsforslaget skulle lave en mere åben afslutning end helt at afvise opgraderingen af biogas til naturgasnettet, et tema, som i øjeblikket også drøftes i forligskredsen.

Jeg håber, at det kan lykkes i de forhandlinger og i udvalgsarbejdet at lave en bred aftale om udbygning af biogas, herunder at få lavet den nødvendige nationale planlægning. Men for mig at se vil en sådan aftale også indebære, at afgifts- og tilskudsbetingelserne bliver identiske, uanset om man anvender biogassen i kraft-varme-værkerne, eller man opgraderer det til naturgasnettet og anvender det på anden vis.

Tak til hr. Kim Mortensen ... Er der ønske om en kort bemærkning? Undskyld, hr. Kim Mortensen. En kort bemærkning fra fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Kim Mortensen er så positiv. Men han ønsker, at der også skal være mulighed for, at man kan sende biogassen direkte ind på naturgasnettet. Det er vi ikke nødvendigvis afvisende over for, men er hr. Kim Mortensen ikke enig med mig i, at det er en væsentlig dyrere måde at udnytte biogassen på end ved at sende den direkte ind i de decentrale kraft-varme-værker, som der jo ligger 400 af rundtomkring i landet og derfor stort set også altid i nærheden af, hvor der er store husdyrproduktioner?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at de beregninger, vi har fået, også fra Energistyrelsen, viser, at energiudnyttelsen er bedre end den decentrale kraft-varme i de tilfælde, hvor der bliver produceret både el og varme i kraft-varme-værkerne. I de decentrale kraft-varme-værker er der jo også perioder om sommeren, hvor der er spild i forhold til biogasanvendelsen. Derfor tror jeg, at en kombination vil give en bredere og bedre mulighed for at finde placeringer til biogasanlæggene, og det vil være nemmere at rejse finansiering til nogle af de her biogasanlæg, hvis den mulighed også er til stede.

Men som sagt er det, jeg efterlyser i SF's forslag her, at der bliver en åbning, så vi kan få en ordentlig drøftelse og få undersøgt de her muligheder ordentligt, for jeg tror, det er et uudnyttet område - også i Danmark.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Det kan godt være, at vi på et tidspunkt også skal have det direkte ind på naturgasnettet, men det, der er vores pointe, er, at når det i dag er så meget dyrere, bør vi selvfølgelig satse på at få det direkte ind i den decentrale kraft-varme. Jeg går ud fra, at hr. Kim Mortensen er enig med mig i, at vi skal gøre det sådan, at vi får mest biogas ud af det, uden at skulle give nogle meget store tilskud til at kunne få det, om man så må sige, uden om den decentrale kraft-varme.

Ordføreren.

Jamen jeg er selvfølgelig enig i, at vi skal have den bedst mulige energiudnyttelse ud af det, men man må også sige, at der er steder i Danmark, f.eks. i Sønderjylland, hvorfra Det Energipolitiske Udvalg haft besøg, hvor det ikke kan finde anvendelse. Vi har også fået materiale fra det midtjyske, der viser, at hvis der skal være den tilstrækkelige økonomi i det, vil produktionen også blive så stor, at det ikke kan finde anvendelse i de tyndt befolkede områder, hvis man udelukkende anvender det i kraft-varme-værkerne.

Derfor tror jeg, at det er en god strategi, at vi prøver at undersøge, om det ikke kunne være rigtigt at lave nogle forsøg og lukke op for, at også tilskuds- og afgiftsbetingelserne bliver identiske. For mig at se vil 1 m³ fortrængt naturgas jo være 1 m³ fortrængt naturgas, uanset om fortrængningen foregår i den decentrale kraft-varme-forsyning eller foregår i naturgasnettet.

Tak til hr. Kim Mortensen. Så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører.

Der er altid grund til at spærre øjnene særligt op, når et forslag fra SF - oven i købet i overskriften - taler om, at man skal sætte skub i en revolution. Det er altid så inspirerende at researche de forslag, som SF fremsætter, og jeg skulle heller ikke lede ret længe, før jeg kunne finde lignende formuleringer i SF's valgprogram, hvor de taler om en revolution, som ligefrem skal afskaffe kapitalismen, og man fornemmer, hvordan man sådan skal omordne, omorganisere hele samfundet. Og det må være en del af den revolution, som vi her bliver præsenteret for, og det er jo spændende.

Det andet, jeg tænkte på, da jeg havde læst det her forslag fra SF, var et gammelt citat fra den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan - som jeg med formandens tilladelse vil fremføre, dog på originalsproget - der handler om, hvordan man fra socialistisk hånd håndterer privat virksomhed:

If it moves, tax it. If it still moves, regulate it. But if it stops moving, subsidize it.

Og det er præcis sådan, jeg ser SF betragter den private verden, altså, vi har lige gennemført et stort energiforlig med højere tilskud til biogasindustrien generelt, men man har ikke rigtig fået det ønskede resultat, og derfor er det ikke nok bare at støtte, så må man også regulere, og man må gøre endnu mere. Hvis reguleringen ikke virker, er det eviggyldige svar fra SF altid: mere regulering. Og derfor skal man selvfølgelig have et landsplandirektiv, som fra centralt hold helt ned i detaljen fastsætter, hvordan biogasindustrien skal organiseres. Det er vi ikke med på i Dansk Folkeparti. Vi har sådan set tillid til, at med de nye markedssubsidier, der er gennemført i energiforliget, vil det her kunne ordnes relativt fredsommeligt og i hvert fald uden en så gennemgribende organisering, som SF her foreslår.

Så hverken denne revolution eller andre af de revolutionære processer, som SF måtte ønske at sætte i gang her i samfundet, kan vinde opbakning fra Dansk Folkepartis side.

Tak. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører. Lige et øjeblik. Er der spørgsmål? Så skal man markere, og man skal være sikker på, at formanden har set det. Altså, der er mange bevægelser rundtom i salen, som man kunne tolke som markeringer. Man er nødt til at markere tydeligt og se, at formanden har set det. Jeg har ikke set det. Det kan være formandens fejl, jeg vil ikke afvise det - men jeg sagde ikke, at det var det. Men der er en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at formanden ikke afviser, at det kan være hans fejl.

Jeg vil bare i al stilfærdighed gøre hr. Morten Messerschmidt opmærksom på, at begrebet grøn revolution sådan set stammer fra Venstres formand, statsministeren, men det kan være, at det ikke helt harmonerer med hr. Morten Messerschmidts form for humor.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at ethvert ord og enhver vending jo skal ses i en kontekst, og jeg er meget mere tryg ved, at statsministeren bruger ordet revolution, end at folk med det ideologiske ophav, som fru Anne Grete Holmsgaard har, gør det.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Ja, det er jeg da helt sikker på, for når statsministeren bruger det ord, er man ret sikker på, at der ikke kommer en pind ud af det, og det understøtter hr. Morten Messerschmidt jo så glimrende.

Ordføreren.

Jeg tror, historien taler for sig selv om, hvad der tidligere er sket, når socialister har talt om revolution.

Så siger vi tak til hr. Morten Messerschmidt, og så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Tak for det. Det er næsten svært at fortsætte debatten her, den får næsten et ideologisk præg.

Men grundlæggende vil jeg sige, at vi fra konservativ side egentlig også er positive over for de intentioner, der ligger bag det her forslag. Hvad angår timingen i forhold til regeringens udspil »Grøn Vækst«, kan man sige, at det måske er ærgerligt, at det kommer lige nu. Vi har jo hørt ministeren i sin tale bekræfte, at det er nogle ting, der bliver kigget på i hele »Grøn Vækst«-processen. Jeg er egentlig også enig med ministeren i den pointe, der ligger i, at det måske er for fokuseret på placeringen af anlæggene, for jeg mener faktisk, at der er væsentlig flere barrierer i forhold til etableringen af biogasanlæg, som også bør indgå i den her diskussion.

Måbjergværket i Holstebro-området er jo et godt eksempel. Her har man mere eller mindre været 8 år undervejs, før det endelig ser ud til, at det kan lade sig gøre. Der har jo vist sig den ene forhindring efter den andet. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om placering, men om utrolig mange forskellige barrierer, som man samlet set skal have ryddet af vejen, for at man kan leve op til de målsætninger, som det jo lyder til at vi alle sammen har med hensyn til at fremme anvendelsen af biogas i Danmark.

Netop anvendelsen af biogas sammen med biomasse er jo helt, helt central for at nå de klimamålsætninger, vi har. Der har altid været meget fokus på vind, men netop de ressourcer, vi taler om her, er jo det, der har gjort, at vi i de senere år har kunnet hæve andelen af vedvarende energi med omkring 1 pct. årligt, og det, der gør, at vi også i de kommende år kan fortsætte den udvikling. Derfor er det helt centralt, at der kommer fart på også den her teknologi, og der er jeg da glad for, at et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med energiforhandlingerne har sikret et økonomisk grundlag ved at hæve afregningsprisen på det.

Det er helt klart nogle helt centrale problemstillinger, der bliver rejst i det beslutningsforslag, men det er for snævert. Der er flere barrierer, der skal kigges på, og derfor kan vi fra konservativ side ikke støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Grete Holmsgaard.

Det er meget svært for mig at forstå logikken i hr. Per Ørum Jørgensens modvilje mod det her. Han siger: Der er flere barrierer, så derfor vil vi ikke være med til at fjerne den her store barriere, der handler om at få fundet pladser til biogasanlæggene.

Hvad er det, der gør, at hr. Per Ørum Jørgensen ikke synes, det er vigtigt at få fjernet det, jeg mener - og de fleste mener - er den største barriere, nemlig at man ikke kan finde pladserne?

Ordføreren.

Hvis man bruger Måbjergværket som udgangspunkt og som eksempel, så ville det jo ikke være et spørgsmål om, hvor placeringen skulle være. Så ville der være en lang række andre barrierer, der skal ryddes af vejen. Derfor mener jeg, at det er for snævert udelukkende at kigge på selve spørgsmålet om placeringen. For jeg medgiver da, at det helt klart er en kæmpe udfordring, og at man har set kommuner overveje at placere det her på almindeligt industriareal og ikke, hvor ressourcerne er.

Derfor mener jeg faktisk et godt stykke hen ad vejen, at det her er en relevant problemstilling. Jeg mener bare, at det skal ses under et med alle de barrierer, der nu engang er, for at sikre, at vi får fart på det her, og at vi får en effektiv udnyttelse af den biogas, vi har.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Det er et rigtig dårligt svar at henvise til Måbjergværket, for det står der. Det her handler om de værker, der ikke står der, og dem, der ikke er bygget endnu.

Så er det sådan, at hr. Per Ørum Jørgensen vil være venlig at sige, hvad de en, to eller tre andre barrierer er, som han gerne vil have ned - og hvis han får dem ned, vil han så stemme for det her forslag?

Ordføreren.

Jeg synes, der er mange barrierer, hvilket jeg har været inde på. Vi har hele diskussionen om miljøgodkendelser. Der er Måbjergværket, hvor man f.eks. lige pludselig skulle til at have en miljøgodkendelse pr. landmand, der deltager i det projekt. Det synes jeg da i hvert fald er en barriere, som vi kan lære meget af. Vi har haft salamandere, der har hoppet rundt, og som har forsinket processen. Vi har haft rigtig mange forskellige ting, hvilket har gjort, at man har et rigtig godt projekt, som har været 8 år undervejs, og som ikke er etableret endnu.

Derfor mener jeg, det er fornuftigt samtidig at kigge på de barrierer, der nu engang er, belært af de erfaringer, man bl.a. har fra Måbjergværket, for at sikre, at der kommer fart på det her.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Der er, som det allerede har været nævnt fra flere ordføreres side, fortsat et meget, meget stort potentiale i biogas primært baseret på gylle fra landbruget. Det er et potentiale, der altså slet ikke er udnyttet, og som vil kunne bidrage til, at vi i Danmark fremadrettet vil kunne producere energi på en klimavenlig måde og få en endnu større andel af vores energi, der produceres netop med sådan et afsæt.

Så vi er naturligvis optaget af, at man benytter alle muligheder for at komme så langt som muligt i den retning. I den sammenhæng synes vi at beslutningsforslaget er godt. Vi synes, det er positivt. Og man må nok sige, at en af grundene til, at der måske ikke tages så pænt imod det fra regeringspartiernes og Dansk Folkepartis side, måske mere har at gøre med, hvem der har fremsat forslaget, end noget som helst andet. For vi har svært ved at se, at der er noget galt med forslaget. Det handler om at samle alle de aktører, der er på området, få dem til at tale fornuftigt sammen og lave en samlet tilgang til det her område, så man får tingene gjort så rationelt og så positivt som overhovedet muligt.

Vi vil altså ikke bedømme forslaget på, hvem der fremsætter det, men på, om forslaget er godt og interessant. Jeg har hermed sagt, at det synes vi det er, og vi synes, der er god grund til, at man går videre ad den her vej.

Jeg kan være enig med forslagsstilleren i, at det er underligt, at hun fra den konservative ordfører hører, at den eneste grund til, at man ikke derfra kan støtte det, er, at der er flere barrierer. Jamen så er det jo kun et spørgsmål om at få de barrierer på bordet og få dem fjernet også. Det er da ikke et argument for at lade den her stå.

I øvrigt er det sådan, at en af de barrierer, hr. Per Ørum Jørgensen nævnte, allerede er fjernet, inden den stort set blev defineret, og sådan kan det jo være med mange ting.

Tak til hr. Johs. Poulsen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Flere gange i dag er det lykkedes mig sådan at føle mig hensat til min ungdom, og det skyldes ikke, at jeg er ved at blive senil - det håber jeg ikke - men jeg synes, det er helt fantastisk, hvordan ord som socialisme og revolution virkelig spiller en central rolle i Folketingssalen i de debatter, vi har. Det er jo lige til at blive glad og begejstret over.

Men jeg må jo sige, at når jeg så kigger på de forslag, vi debatterer, og den sammenhæng, de indgår i, så falder jeg nu en lille smule til ro igen. For man må jo nok sige, at selv om jeg ikke vil tale så ringe om fru Anne Grete Holmsgaard, at jeg vil sige, at hendes revolutioner tåler sammenligning med statsministerens, så er det nu alligevel i den forsigtige kategori. Socialisme er det næppe, og hvis man skulle kalde det en grøn revolution, må man vel sige, at der har været større grønne revolutioner gennemført af ganske borgerlige mennesker end det, der ligger i det her forslag. Det er også en af de ting, som de, der hele tiden forbinder socialisme og revolutioner med hinanden, glemmer, nemlig at de fleste revolutioner i verden ikke har haft noget som helst med socialisme at gøre. Så det syntes jeg skulle siges.

Ellers må vi jo konstatere, at biogas er sådan en ting, som alle elsker. Landbrugsraadet elsker det, regeringspartierne elsker det, Dansk Folkeparti elsker det, Socialdemokratiet, SF og De Radikale synes også, at det er helt fantastisk. Den grønne tænketank Concito, der ellers ikke elsker noget som helst andet end måske sig selv, jubler over det. Og regeringen vil basere en stor del af sin grønne vækstplan på det. Det er altså biogas, vi snakker om. Det bliver betegnet som en vedvarende energikilde, og så bliver det betegnet som CO2-neutralt.

Efter min og Enhedslistens opfattelse er det nu en sandhed med ganske mange modifikationer, for biogas kommer jo ikke af ingenting. Biogas kommer af gylle. Gylle kommer af svin. Svin kommer bl.a. af foder. Og vi taler om rigtig mange svin, i øjeblikket 25 millioner, og regeringens og landbrugets ønsker - det sagde ministeren jo også meget klart - er en øget produktion af hensyn til konkurrenceevnen og dermed altså en enorm fodermængde og bestemt også mere gylle.

Så vil jeg godt sige, at når man har den gylle, skal den gylle selvfølgelig bruges så fornuftigt som muligt. Men man skal bare være klar over, hvad der er forudsætningen for, at man har noget affald, eller hvad man vil kalde det, som kan indgå.

Det foder, som vi hælder i vores svin, så de kan lave gylle, for nu ikke at bruge mere latrinære betegnelser, gør, at vi kan få noget energi. Jamen hvor stammer det sojaprotein fra? Det kommer primært fra Sydamerika og Asien, hvor det lægger beslag på store landbrugsområder, som ellers kunne bruges til lokal fødevareproduktion eller henlægges som uberørte naturområder, hvilket jo sådan set også ville have en CO2-positiv effekt. Nu bliver det så brugt til foder til den industrialiserede verdens overforbrug af animalsk produktion.

Foderet bliver transporteret herop. Det bliver sejlet med skib, kørt gennem Europa i lastbil, smidt for svinene, der producerer gylle, vi afgasser det, hvorefter vi hælder det ud i naturen. Og så bliver svinene i øvrigt kørt til Tyskland og slagtet. Tarmene flyves til Kina og retur for at blive renset, hvorefter svin i mundrette stykker transporteres tilbage og havner i en køledisk 2 km fra, hvor de henslæbte deres liv. Her må man nok sige, at der virkelig er tale om energiproduktion, der er vedvarende og CO2-neutral.

Pointen her er, at det isoleret set selvfølgelig er fornuftigt at bruge gylle til at producere biogas, men hvis det bliver sådan, at vi baserer vores klimarigtige energiforsyning på, at vi skal opretholde og forøge en miljømæssigt og i øvrigt også nu økonomisk totalt ubæredygtig svineproduktion, så har vi bragt os i en rigtig dårlig situation.

Derfor kan Enhedslisten hverken deltage i tiljublingen af det her forslag som et revolutionært forslag - eller bare støtte det som et forslag, der peger i den rigtige retning.

Tak. Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Det vil sige, at den næste bliver fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil godt starte med at sige tak til Socialdemokraterne, som støtter forslaget. Den lille diskussion, vi havde, ser jeg ikke som nogen blokering for, at vi er enige om hovedlinjerne i forslaget, og vi er selvfølgelig ikke imod, at man også åbner en dør for, at man kan få biogassen direkte ind på naturgasnettet. Men vi synes, det ser meget dyrt ud i øjeblikket, og derfor stiler vi imod en model, der efter vores mening er billigere og energimæssigt bedre.

Så vil jeg også gerne sige tak til Det Radikale Venstre for den uforbeholdne støtte, og jeg tror såmænd, at Det Radikale Venstres ordfører har ret i, at det, det her forslag støder mest på, er uviljen hos regeringspartierne på grund af afsenderen, nemlig os, for det er jo i virkeligheden svært at være imod det.

Så ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til hr. Per Clausen fra Enhedslisten, for han var på sin vis både for og imod, men jeg kan måske sige tak for den pragmatiske flig, der blev løftet, ved at det, når nu vi har gyllen, nok er bedre, at vi bruger den til biogas, end at den bare står og dunster klimagasser op i atmosfæren.

Så vil jeg godt sige først og fremmest til miljøministeren, men selvfølgelig også til Venstres og De Konservatives ordførere, at det her jo er sådan et eksempel på, hvordan biogassen nærmest bliver kvalt i uforpligtende kærlighed. Især Venstre har jo været ude at tale rigtig varmt for biogassen ved flere lejligheder, men når vi så kommer til det helt konkrete, nemlig hvor snublestenene er henne, så er man ikke rigtig med. Den store snublesten i øjeblikket er, at man ikke kan finde plads til anlæggene.

Det her forslag er sådan set et meget enkelt, praktisk forslag, der går på at sige til miljøministeren: Vær venlig at tage rejsetasken under armen, tag ud til kommunerne, specielt i Jylland, men også på Fyn, hvor der er en hel del svinefarme og kvægbrug, saml biogasforeningerne, landmændene og Danmarks Naturfredningsforening og få så en ordentlig dialog om, hvor anlæggene bedst kan placeres i forhold til husdyrbrugene og i forhold til den decentrale kraft-varme. Det er for så vidt så rørende enkelt, så man egentlig overhovedet ikke burde behøve at lave et beslutningsforslag om det. Det er bare så indlysende, at miljøministeren allerede kunne have gjort det her, og han kan stadig væk gøre det. Det er muligt, at han ikke kan lide, at forslaget kommer fra SF, men gør det dog alligevel, lad nu være med at være så sart og så sippet, når det handler om noget så vigtigt som at få skubbet biogassen.

Miljøministeren siger så: Jamen det er, fordi vi vil meget mere. Forslaget er ikke ambitiøst nok. Desværre undlod miljøministeren at fortælle, hvad det var, han og regeringen vil mere, hvad det mere ambitiøse, regeringen vil, er. Så det går jeg ud fra at miljøministeren kommer herop og fortæller om et øjeblik, nemlig hvad det mere ambitiøse er. Det vil så også være rart at vide, hvorfor det her enkle, indlysende forslag på nogen som helst måde skulle blokere for, hvis man vil noget mere ambitiøst.

Det er jo sådan, at regeringen i sin energifremskrivning har forudsat, at biogaskapaciteten bliver tredoblet inden 2020. Det er altså om godt og vel 10 år. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der bygges 40 store anlæg. Man kan jo ikke sidde og trille tommelfingre over det og så bare håbe, de kommer. Der er man jo nødt til at foretage sig et eller andet aktivt. Så, hvad er det aktive?

Miljøministeren og Venstres ordfører har talt meget om biogas, og Venstres ordfører er oven i købet i pressen blevet citeret for at sige, at han gerne vil have 50 anlæg inden for 5 år. Så hvordan vil Venstre skaffe de her 50 anlæg inden for 5 år eller de 40 anlæg inden for 10 år, hvis man bare sidder ned og ikke gør noget så indlysende som at gakke ud og tale med kommunerne, skabe positiv stemning omkring biogassen, få identificeret, hvor anlæggene kan ligge, få en konstruktiv dialog både med landbruget, der skal investere i det, og med Danmarks Naturfredningsforening, som også har nogle fuldstændig rimelige interesser i forhold til det her? Hvordan vil man skabe det her, hvis ikke man gør det på den her måde?

Så antyder miljøministeren, at man måske skulle have det ind i en landsplanredegørelse. Jamen det er jo bare at skubbe det endnu længere ud i fremtiden i stedet for at gøre det her, der jo kunne starte i morgen. Jeg hjælper gerne miljøministeren med at planlægge en rute, hvis det er sådan, at det er det, der er snublestenen. Men jeg synes simpelt hen, at det er for fattigt at lave den her form for uforpligtende kærlighedsomfavnelse af biogassen.

Det kan være, at et af problemerne er, at »Grøn Vækst« fra regeringen endnu en gang er skubbet, og at man ligesom selv vil have æren. Jamen er det sådan, at alle gode ting skal kvæles i, at man selv vil have æren? Tåler man ikke, at der er nogle, der siger noget, der er indlysende rigtigt, så man bare kan sige: Det var da en god idé, lad os dog gøre det? Hvad pokker er det, der er problemet med det her?

De Konservative er jo ikke en pind bedre, når det kommer til stykket. Hr. Per Ørum Jørgensen står heroppe og snakker om Måbjergværket, som er et værk, der står der, men kan ikke engang finde ud af at lytte. Det er det første, han ikke kan finde ud af, men det kan måske lykkes, hvis drengeklubben dernede lige et øjeblik vil rette ørerne heropad. Hallo, hallo, dernede. Hr. Per Ørum Jørgensen kan ikke engang finde ud af at forklare, hvad det er for andre barrierer, der skal nedbrydes. Det ville være meget rart, hvis han ville komme herop bagefter og forklare, hvad de andre barrierer, der skal nedbrydes, er, og hvad hans bedre forslag til at nedbryde dem er. Så har man da i det mindste mulighed for at føre en dialog. Jeg ved godt, det er sent på dagen, og interessen for den dialog er tilsyneladende ikke voldsomt stor.

Jeg må sige, at jeg har kæmpet for biogassen i rigtig mange år. I første omgang lykkedes det at få pristilskuddet lidt op, men det var bare ikke nok. I anden omgang er det lykkedes at få pristilskuddet op, men vi har stort set ikke udvidet biogaskapaciteten gennem de seneste mange år, den står næsten på det samme, og det er simpelt hen for fattigt. Det er for fattigt, fordi det er en af de bedste og billigste teknologier til at få nedbragt drivhusgasudslippet med i landbruget, det er et sted, hvor vi har mulighed for virkelig at skabe erhvervsmæssige muligheder. Alle de biogasanlæg, vi har, er danskproducerede anlæg, og de har en mulighed for virkelig at oparbejde et stort eksportpotentiale. Det er en erstatning for naturgas, som vi selv bliver nettoimportører af om under 10 år. Vi skal til at købe naturgas dyrt, det er belastende for vores økonomi. Det her betyder mindre lugtgener på landet, og det betyder, at man får et bedre gødningsprodukt ud af det. Så hvad er der at vente på?

Jeg håber virkelig, at miljøministeren vil komme herop og sige: o.k., o.k., så lad os gøre det her, og i øvrigt under alle omstændigheder forklare mig, hvad det mere ambitiøse går ud på.

Tak. Man kan se, at de tre unge herrer, som er omtalt af fru Anne Grete Holmsgaard, er mere udsat for lattergas end biogas.

Miljøministeren, værsgo.

Tak for det. I forhold til den uforpligtende kærlighed må jeg sige, at selv om jeg jo anerkender fru Anne Grete Holmsgaards indsats i forhold til biogas, tror jeg også, at fru Anne Grete Holmsgaard må anerkende, at Venstre gennem mange år har arbejdet intenst på, at vi skulle have udbygget biogasnettet. Venstre har også været et af de partier, der i energiforhandlingerne har forfægtet det synspunkt, at det var helt nødvendigt, at man skulle give bedre vilkår til biogasanlæggene.

Lad mig så svare på det spørgsmål, som fru Anne Grete Holmsgaard meget klart prøver at stille, nemlig: Hvorfor kan man ikke bare acceptere den plan, som nu ligger? Til det vil jeg sige, at jeg jo allerede har givet en lang række positive signaler, lang tid før det her forslag overhovedet blev fremsat. Jeg har mødtes med et utal af borgmestre og diskuteret, hvordan og hvorledes kommunerne skal planlægge med hensyn til forskellige energikilder, bl.a. vind, og også biogasanlæg.

Så det er jo ikke, fordi jeg ikke engagerer mig i den her debat. Men at man skal have sådan en helt overnational plan, som helt præcist skal sættes op på den måde, som fru Anne Grete Holmsgaard nævner, er jeg simpelt hen ikke enig i nødvendigvis er den tilgang, man skal have.

Så blev der spurgt, hvad det så er, vi vil mere. Jeg synes jo, at en ny, moderne planlægning tager sigte på, at man både skal planlægge for meget store landbrug og for biogasanlæg, for hvis man skal have en meget effektiv højteknologisk landbrugsproduktion, skal biogasanlæg tænkes sammen med, hvor det så er, fremtidens store landbrugsanlæg kommer til at være. Og det er jo i den forbindelse, jeg mener man skal bruge planlægningsredskabet.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Det synes jeg ærlig talt var et fattigt svar: Det skal indgå i en større planlægning. Hvis der skal 40 store biogasanlæg op inden 2020, altså inden for de næste 10 år, er det med at komme i gang med det.

Hvis man nu bare kunne få fundet de første fem pladser, hvad er det så, der forhindrer, at man sideløbende med det kunne lave en planlægning, der supplerer det? Intet - der er simpelt hen intet, der forhindrer det. Det her er at pakke det ind i stedet for at komme ud over stepperne. Det synes jeg virkelig er bittert, og jeg bliver bekymret, når miljøministeren siger, at han jo også har været ude at tale med kommunerne om vind, for det er jo et eksempel på, at det er gået rigtig langsomt.

Så det helt enkle spørgsmål er: Hvornår har vi efter ministerens ønske de første fem pladser - bare fem - til nye biogasanlæg? Hvor hurtigt har vi dem? Er det i 2009, i 2010, i 2011 eller hvornår?

Miljøministeren.

Jeg kan jo i hvert fald sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at jeg er en minister, der bevæger sig rigtig meget rundt i landet, og i den forbindelse kan jeg jo så også se de mange forskellige anlæg, der faktisk er under overvejelse. Så det er ikke, fordi der ikke er anlæg under overvejelse; der er mange forskellige anlæg, som man arbejder med og får finansieret til også at blive til virkelighed. Så det er ikke, fordi der ikke sker noget.

Så vil jeg sådan set bare sige, at den tur, som jeg nu har taget, hvor vi bl.a. også har diskuteret vindenergi med en lang række borgmestre, jo så også har betydet, at kommunerne nu virkelig har påtaget sig at planlægge for vindenergi. De tal, som Kommunernes Landsforening har sendt til mig, for, hvordan og hvorledes det ser ud i forhold til de kommuneplaner, der nu er under udarbejdelse, siger jo, at man er i gang med at planlægge for 900 MW.

Jeg mener ikke, at man ikke skal lære af de erfaringer, vi har på vindområdet, men jeg mener, at man måske i højere grad skal have tillid til, at kommunerne og landmændene lokalt godt kan gå ad den vej, som jeg jo bestemt også støtter, nemlig at der skal være flere biogasanlæg.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg tror, det vigtigste, man kan lære af processen med at finde pladser til vindmøller, er, at man skal være meget hurtigere ude og man skal være meget mere klar i sine signaler over for kommunerne og sige: Det her ønsker vi; vi ønsker simpelt hen, at der skal findes plads til minimum de her 40 nye anlæg. Hvis man gør det, får man også en positiv proces, og det er jo præcis den positive proces, ministeren bør sætte sig i spidsen for.

Så, er ministeren ikke enig med mig i, at det er noget af det, man kan lære af hele forløbet med at finde pladser til vindmøller, nemlig at man skal være hurtigt ude, at man skal være meget tydelig i sine signaler om, at det her ønsker man, og at man derfor forventer, at kommunerne kommer meget hurtigt i gang med det her?

Miljøministeren.

Jeg er helt enig med fru Anne Grete Holmsgaard i, at det er helt afgørende at have en konstruktiv dialog med landets kommuner om, hvordan og hvorledes man planlægger for en vedvarende energiforsyning, og der er vindenergi jo et oplagt eksempel.

Det var derfor, jeg også sagde, at jeg i den kommende landsplanredegørelse har påtænkt, at vi også ser på biogasanlæg og ser på større landbrug under et, sådan at vi sammentænker det på en helt anden måde, end vi har gjort tidligere, ud fra at vi har en interesse i at få placeret biogasanlæg sammen med nogle af de store landbrug, der måtte blive udviklet i løbet af de kommende 5-10 år. Så giver det nemlig i højere grad rigtig god mening, i forhold til hvad det har gjort tidligere.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.