Det første punkt på dagsordenen er:

1) Eneste behandling af beslutningsforslag nr. B 204:

Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse om valgene til Europa-Parlamentet.

Af Udvalget til Valgs Prøvelse.

(Fremsættelse 17.06.2009 i betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Karen Klint. Værsgo.

Tak for det.

Det kan jo godt ske, at der stadig sidder nogle i salen eller nogle af dem ude i omverdenen, der kigger med, som tror, at vi skal tage stilling til både valghandlingen og folkeafstemningen forrige søndag, men det skal Folketinget ikke. Folketinget skal alene tage stilling til valghandlingen vedrørende valg til Europa-Parlamentet.

I går har vi i Udvalget til Valgs Prøvelse gennemgået de klager, som er indgået, og gennemgået valgresultaterne. Der er modtaget ni klager rettidigt, og to klager er kommet for sent, men vi har gennemgået alle de bemærkninger, der har været fra Indenrigs- og Socialministeriet, og vi har også svaret de pågældende klagere.

Vi er nået frem til følgende, som jeg lige vil læse op fra den betænkning og indstilling, som er blevet omdelt:

De af Indenrigs- og Socialministeriet foretagne beregninger og opgørelser har ikke givet udvalget anledning til særlige bemærkninger.

Der blev ved valget afgivet i alt 2.415.568 stemmer mod 1.921.541 stemmer i 2004 og 2.023.306 stemmer i 1999. Stemmeprocenten var 59,5 mod 47,9 i 2004 og 50,5 i 1999.

Navnene på de kandidater, der har opnået valg, fremgår af bilag 1, som jo er offentligt tilgængeligt sammen med betænkningen. Der har ikke over for udvalget været rejst tvivl om de pågældendes valgbarhed, og navnene på de kandidater, der ikke opnåede valg, fremgår også af et bilag, nemlig bilag 2.

Udvalgets konklusion er som følger:

»I det foregående har udvalget fremdraget en række enkeltspørgsmål og en række fejl og mangler.

Udvalget finder dog anledning til at udtale, at ingen har været af en sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller dets resultat.«

Jeg kan oplyse Folketinget om, at vi især har drøftet to sæt fejl og mangler eller spørgsmål. Det ene har været et begreb, der hedder nummerator, hvor man nogle steder sætter nummer på valgkort og valgliste for lettere at kunne føre kontrol med, om man har hele materialet i orden. Nogle steder har man ved nogle valgborde misforstået en sådan nummeratorordning, så man også har sat nummer på nogle af stemmesedlerne. Det er jo langtfra smart og heller ikke lovmedholdeligt, og derfor er det selvfølgelig blevet stoppet de steder, hvor man har opdaget det. Men det er selvfølgelig helt berettiget, at nogle vælgere klager over det.

Så har der også været lidt forvirring omkring den nye ændring af hjælperordningen, hvorefter personer med funktionstab kan få enten en hjælper og to tilforordnede eller en personligt udpeget hjælper og en tilforordnet med ind i stemmelokalerne. Der har været lidt forvirring i forhold til den gamle ordning med hensyn til, hvem man kan få med ind, og hvem der har ret til at få nogle med ind. Vi har bedt om, at det bliver tydeliggjort i den næste betænkning, da vi står over for et snarligt kommunalvalg, for det er ikke rimeligt, at mennesker, der har funktionstab, skal være forvirrede med hensyn til, hvilke rettigheder de har, og det er ikke noget, man skal stå og drøfte åbent i et valglokale.

Udvalget er herefter enigt om at afgive følgende:

Indstilling

»Folketinget godkender det den 7. juni 2009 afholdte valg af 13 medlemmer til Europa-Parlamentet, de af Indenrigs- og Socialministeriet foretagne beregninger og opgørelser af dette valg og de i bilag 1 nævnte kandidater som valgte.«

Tak til fru Karen J. Klint. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet i forbindelse med udvalgets indstilling, men hr. Frank Aaen har bedt om ordet i relation til folkeafstemningen.

Tak, hr. formand. Som fru Karen J. Klint lige var inde på, behandlede vi, samtidig med at vi behandlede afstemningen til Europa-Parlamentet, folkeafstemningen om tronfølgeloven. Men det fremgår klart af loven, at vi ikke skal godkende en folkeafstemning i Folketinget. De klager, der har været over tronfølgeloven, får et svar, der er lavet en beretning, men beretningen kommer ikke som det, vi diskuterer her, til debat i Folketinget. Det er sådan i loven, at den minister, der har ansvaret for forløbet af folkeafstemningen, selv godkender folkeafstemningens forløb. Jeg tror, at hvis vi så i andre lande, udviklingslande, at ministeren godkendte sit eget arbejde, og at det ikke kom i Folketinget, ville vi nok bruge nogle ret stærke ord og begynde at true med, at det kostede ulandshjælpen.

Men sådan er den danske lovgivning altså, og jeg tror, at det kommer som en overraskelse for de fleste, at det er sådan. Det gør det selvfølgelig, fordi det jo uden tvivl er den mest omdiskuterede valghandling i Danmark i nyere tid. Vi havde en kampagne op til afstemningen, som mange betragtede på den måde, at alle de, der ikke stemte ja til tronfølgeloven, var fortidige kvindeundertrykkere. Det har gjort ret mange ret hidsige, at man også forsynede valgkort med en henvisning til den kampagne, der også gjorde mange relativt ophidsede, på bagsiden.

Jeg har spurgt statsministeren, men ikke fået svar endnu, om, hvorvidt de penge, vi bevilgede, var penge til en oplysningskampagne for at få folk til at stemme, eller om det var penge til en kampagne for at få folk til at stemme noget bestemt, nemlig ja. Jeg glæder mig til at se det svar. Jeg har også spurgt indenrigsministeren, om ikke ministeren kan vente med at godkende folkeafstemningen, indtil vi har haft en debat her i Folketingssalen. Der er jo god tid. Det er jo en lov, der formentlig først bliver relevant om 80 år, og derfor kan man jo vente med at godkende afstemningen, til vi får en ordentlig debat og dermed tager den diskussion, der har været ude i befolkningen, alvorligt, inden der bare kommer en godkendelse af valgets resultat. Jeg synes, at vi skylder befolkningen den debat, og jeg vil slutte af med at sige, at der helt sikkert kommer et forslag fra Enhedslisten om, at folkeafstemninger - det kan være om grundlovsspørgsmål, det kan være om EU-spørgsmål - skal godkendes i Folketinget efter samme procedure, som vi godkender valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet.

Tak til hr. Frank Aaen. Er der flere, der ønsker at ytre sig?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om udvalgets indstilling, og det er altså den enige indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valg til Europa-Parlamentet, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

Udvalgets indstilling er vedtaget enstemmigt med 119 stemmer.

[For stemte: 119 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0].

Underretning om denne vedtagelse vil nu blive givet til formanden for Europa-Parlamentet.