Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bygningsreglementet.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 24.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er økonomi- og erhvervsministeren.

Vi skal i dag behandle beslutningsforslag nr. B 18 om at skærpe bygningsreglementets energikrav til nye bygninger med 50 pct. i 2010 svarende til lavenergiklasse 1 og stille krav om passivhusstandard fra 2015.

Regeringen er enig i, at det er meget vigtigt at nedbringe energiforbrug og CO2-udledning i byggeriet, da bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor annoncerede vi i regeringsgrundlaget, at nye bygninger i 2020 skal bruge 75 pct. mindre energi end i dag. Denne målsætning indgår også i den energipolitiske aftale, som regeringen i februar i år indgik med en meget bred kreds af Folketingets partier. Energiaftalen fastlægger, at energiforbruget i nye bygninger skal nedbringes med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020 - i alt mindst 75 pct. senest i 2020.

De planlagte stramninger skal ses i lyset af, at vi allerede i dag har nogle af de skrappeste energikrav i verden til nye bygninger. Et parcelhus på 150 m² må bruge ca. 100 kW/m² om året til opvarmning og ventilation. Det er lavere end i f.eks. Sverige og Tyskland, der ofte fremhæves som foregangslande. Her må et tilsvarende hus bruge henholdsvis 110-130 kW/m² og 122 kW/m².

Som led i energiaftalen skal der fremlægges en samlet strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som skal drøftes med forligspartierne inden den 1. marts 2009. I strategien vil der blive lagt vægt på, at energibesparelserne gennemføres på en måde, der tager højde for andre væsentlige hensyn. Indsatsen skal være omkostningseffektiv og må ikke gå ud over bygningernes indeklima og arkitektoniske kvalitet. Vi skal ikke have fugtproblemer eller vende tilbage til 1970'ernes og 1980'ernes glughulsarkitektur.

Som led i udarbejdelsen af strategien har regeringen igangsat et større udredningsarbejde, som bl.a. skal belyse mulighederne og udfordringerne ved at stramme energikravene til både eksisterende og nye bygninger. Samtidig har vi nedsat et partnerskab med virksomheder, videninstitutioner og organisationer, der skal give input til strategiarbejdet. I regeringen ønsker vi at afvente udrednings- og strategiarbejdet, før vi lægger os fast på, hvor meget og hvor hurtigt der skal strammes.

Det fremgår af bemærkningerne til Enhedslistens beslutningsforslag, at den foreslåede skærpelse af bygningsreglementet i 2010 skal sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked for lavenergibygninger.

I regeringen er vi meget optaget af at styrke dansk energis konkurrenceevne, ikke mindst inden for grøn teknologi og energirigtigt byggeri. Vi er også enige i, at skrappe lovgivningskrav er vigtige for at få branchen til at udvikle nye og bedre teknologier og produkter, og som nævnt har vi allerede i dag nogle af de skrappeste krav i verden. Men vi er mere ambitiøse. Det er også baggrunden for, at regeringen og forligskredsen bag energiaftalen har besluttet, at energiforbruget i nye bygninger skal ned med mindst 75 pct. senest i 2020.

Men vi skal finde den rette balance, så vi ikke strammer så meget eller så hurtigt, at kun spydspidsvirksomhederne kan leve op til de skærpede krav. Den brede del af erhvervet skal også have mulighed for at omstille sig. Hvad der er væsentligt for mig at få fremhævet er, at vi også skal have det udførende led med. Hvis ikke det lille håndværkerfirma kan opføre lavenergibyggeri, får vi i praksis ikke nedbragt energiforbruget, og vi risikerer at få dårligere bygninger og problemer med f.eks. indeklima. Samtidig skal vi være klar over, at det hvert år i gennemsnit kun er ca. 1 pct. af bygningsmassen, som bliver skiftet ud.

Hvis vi virkelig vil reducere energiforbrug og CO2-udledning, er der behov for en samlet indsats for hele byggeriet. Det er netop det, regeringen lægger op til med strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger, der vil indeholde initiativer rettet både mod nye og eksisterende bygninger.

Selv om regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, vil jeg gerne understrege, at vi er stærkt optaget af at få gjort byggeriet grønnere. Vi ser frem til at præsentere en ambitiøs og realistisk strategi, som vil medføre væsentlige reduktioner af bygningers energiforbrug og CO2-udledning.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg forstår, at ministeren har brug for et grundigt analysearbejde, før man kan tage stilling til, hvordan man skal skærpe bygningsreglementet, og at vi skal undgå, som ministeren siger, at det kun er elitevirksomhederne, der kan overleve.

Er ministeren slet ikke opmærksom på, at der er kommet klare tilkendegivelser fra den danske byggebranche og fra de danske energiorganisationer om, at det lige præcis er det forslag, som Enhedslisten her har fremsat, som er det, der skal vedtages? Altså, det er ikke noget nyt og radikalt forslag; det er en nøje forlængelse af, hvad både byggebranchen og energiorganisationerne har sagt i forbindelse med, at Teknologirådet afholdt en konference.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at vi jo er meget enige om, hvad målet skal være til sin tid. Jeg synes bare, at vi skal tilrettelægge hele processen for, hvordan vi så kommer derhen, på den mest hensigtsmæssige måde. Og der er aftalen blandt de partier, der er med i energiaftalen, at vi laver en samlet strategi for, hvordan man når derhen, både for så vidt hvad angår nybygninger, men også hvad angår den allerede eksisterende bygningsmasse.

I forhold til hvordan vi får alle dele af erhvervet med, vil jeg også sige til hr. Per Clausen, at de typer af virksomheder og de brancher, der allerede er længst fremme, naturligvis vil være utålmodige efter, at ikke mindst det offentlige går ind via krav og andet og understøtter, at de så får mere gang i deres forretning. Det kan jo ikke komme bag på nogen, og sådan må det jo være. Det er deres job at gøre opmærksom på det og få sat mest mulig gang i deres del af erhvervslivet.

Men jeg synes altså også, det er væsentligt at få fremhævet, at vi skal have alle med. Og jeg synes reelt, at vi må erkende, at hvis vi farer for hurtigt frem og ikke har alle med på vognen, risikerer det altså at give en lang række andre ulemper, som jeg allerede har været inde på, f.eks. i forhold til et ringere indeklima eller en arkitektur, der ikke er god.

Hr. Per Clausen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om økonomi- og erhvervsministeren kan fortælle, hvem der inden for byggebranchen har sagt til hende, at man ikke er i stand til at løfte den her opgave nu, for den har kun nogle folk, der siger: Vi kan løfte den i morgen; vi kan løfte den sådan, at indeklimaet er i orden, og at arkitekturen er i orden.

Jeg er fuldstændig overrasket over, hvem det er, økonomi- og erhvervsministeren har talt med i byggebranchen, der skulle have et andet synspunkt på den her sag.

Ministeren.

Jeg vil sige, at regeringen jo har et erhvervsklimapanel, hvor vi bl.a. lige nu sidder og drøfter mange af de her problemstillinger. Der tror jeg at opfattelsen er, at alle er enige om visionen - men jeg tror ikke, at der er nogen, der tør lægge hovedet på blokken og så sige, at hver eneste håndværkervirksomhed i Danmark, hver eneste virksomhed, der beskæftiger sig med byggeri, er fuldstændig helt og aldeles fremme i skoene, hvad angår brug af al ny teknologi.

Så jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg generelt tror, man må sige, at der er en meget stor vilje og forståelse - faktisk i alle dele af erhvervslivet - for, at det er i den her retning, vi skal gå. Men vi skal selvfølgelig fastlægge en strategi, der så også medfører, at vi kommer i mål, og at vi får alle med på en måde, der er hensigtsmæssig - også i forhold til mindre virksomheder, som også skal tilpasse sig nye skrappere krav.

Der tror jeg generelt man må sige til hr. Per Clausen - uden at man kan gøre det sådan til en firkantet regel - at det jo typisk vil være sådan, at mindre virksomheder måske en gang imellem har knap så meget overskud og tid til at sætte sig ind i helt nye regler, i forhold til hvordan større virksomheder har ressourcer og kompetencer til det. Og der synes jeg altså, det er væsentligt at få fremhævet, at f.eks. også de helt små håndværkerfirmaer skal være i stand til at løfte opgaven, når vi går ind og stiller lovgivningsmæssige krav.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Vi går over i ordførerrækken, og den første ordfører er fru Marion Pedersen.

I Venstre er vi stærkt optaget af fortsat at føre en ansvarlig og ambitiøs energipolitik. Derfor er vi også meget optaget af at få gjort byggeriet langt grønnere, specielt fordi bygninger i Danmark faktisk står for 40 pct. af det samlede energiforbrug, vi har. Når det så er sagt, er det vigtigt, at vi ikke bliver så forblændede af at ville gøre Danmark grønnere, at ansvarlighed og bæredygtighed kommer i anden række.

Hvis det skal lykkes her og nu og langt ud i fremtiden at være foregangsland på klima- og energiområdet, er det vigtigt, at vi gør en samlet indsats for hele byggeriet, der både er bæredygtig, ansvarlig og ambitiøs. Derfor har vi i regeringsgrundlaget skrevet, at nybygninger i 2020 skal bruge 75 pct. mindre energi end i dag. Det er en ambitiøs og ansvarlig målsætning, som også indgår i den energipolitiske aftale, som regeringen lavede i februar i år - en aftale, som alle partier minus Enhedslisten står bag.

Af aftalen fremgår det således, som ministeren også nævnte det, at energiforbruget i nye bygninger skal være nedbragt med mindst 25 pct. i år 2010 og det samme i henholdsvis 2015 og 2020, altså 75 pct. senest i år 2020. Som en del af aftalen er der et udredningsarbejde i gang, og der skal fremlægges en samlet strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger inden marts 2009, når dette analysearbejde er tilendebragt.

En skærpelse af energiforbruget i bygninger indgår altså allerede i den eksisterende energiaftale fra februar i år, og Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget … (Formanden: Ja tak) … Jeg er ikke færdig … (Formanden: Undskyld, der er tid nok …) Det er også værd at bemærke, at den allerede nævnte målsætning inden for byggesektoren, som er indeholdt i energiaftalen, vidner om en aftale, der på samme tid er både bæredygtig, ansvarlig og ambitiøs.

På den ene side bæredygtig og ansvarlig, fordi den medfører, at vi finder den rette balance, således at vi sikrer, at alle virksomheder i branchen når at tilpasse sig de skærpede krav, og på den måde får vi også i praksis nedbragt energiforbruget. Hvis ikke vi bevarer den bæredygtighed og ansvarlighed i målsætningen, risikerer vi dårligere bygninger med problemer med indeklimaet og også med en langt mindre energireduktion end planlagt.

På den anden side er aftalen ambitiøs, fordi den indeholder en markant reducering af energiforbruget inden for byggeriet, samtidig med at vi med de allerede skærpede lovgivningskrav inden for området kan sikre, at branchen fortsat udvikler nye og bedre teknologier og produkter, der vil fremme Danmarks erhvervslivs konkurrenceevne inden for dette område.

Det fremsatte beslutningsforslag fra Enhedslisten vil efter vores vurdering undergrave den ambitiøse og ansvarlige energiaftale, som vi i Venstre har indgået med alle partier bortset fra Enhedslisten, og derfor kan vi altså ikke stemme for forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er enig med fru Marion Pedersen i, at det er imponerende, at alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten kan indgå en aftale, hvor de krav, man stiller til bygningers energirigtighed, af både byggebranchen og energiorganisationerne karakteriseres som uambitiøs og utilfredsstillende. Det synes jeg er imponerende

Gør det slet ikke noget indtryk på fru Marion Pedersen, at byggebranchen selv siger, at det er af afgørende betydning, at der stilles nogle klare krav, sådan at man bliver i stand til at konkurrere med udenlandske virksomheder i fremtiden? Altså, jeg har været til adskillige konferencer, og der har ikke været en eneste fra byggebranchen, der ikke har sagt, at det er lige præcis det her krav, man skal stille, og derfor er jeg noget desorienteret over, at fru Marion Pedersen er villig til at sælge både miljøet og byggebranchen for at opretholde en eller anden aftale med nogle fodslæbende socialdemokrater - og SF'ere, må der jo være tale om.

Ordføreren.

Nu må jeg sige til hr. Per Clausen, at vi naturligvis er glade for, at alle andre partier end Enhedslisten er med i aftalen. Og så må jeg også sige, at jeg også har hørt de protester, der har været fra nogle af organisationerne, men vi bygger jo op til den strategi, der skal lægges, og som bliver meget præcis, når vi når så langt, men vi skal altså have udredningsarbejdet tilendebragt, inden vi laver den strategi færdig.

Hr. Per Clausen.

Indimellem synes jeg, det kan være rimeligt at sige, at vi ikke har viden nok til at træffe beslutninger, men vi har jo masser af viden om det her; der er lavet masser af rapporter fra Teknologirådet, fra Dansk Byggeri osv., som understøtter det synspunkt, at vi har brug for at skærpe de krav, der stilles i bygningsreglementet.

Så det er for mig fuldstændig ubegribeligt, hvorfor man ikke nu kan sige, at et af de krav, der skal stilles til et fremtidigt bygningsreglement, er, at det sikrer, at Danmark også fremover er i spidsen på det her område - af to grunde: for det første, fordi det er vigtigt, at vi går i spidsen for at reducere CO2-udledningen og have en offensiv klimapolitik også i Danmark, og for det andet for at sikre byggebranchens konkurrenceevne i fremtiden og sikre beskæftigelsen i Danmark.

Det er fuldstændig ubegribeligt for mig, hvad det er, der får regeringen og Venstre til at afvise det her forslag.

Ordføreren.

Tak. Jamen det er, fordi vi vil have en samlet strategi. Vi har sagt, at der skal reduceres med 75 pct. til år 2020. Det synes jeg er meget ambitiøst, og jeg håber virkelig, at vi kan overholde det på alle punkter. Men der skal være en samlet strategi, og det skal være en strategi, som kommer alle virksomheder, der har med det her område at gøre, til gode.

Tak til fru Marion Pedersen. Den næste ordfører er hr. Thomas Jensen.

Socialdemokraterne vil arbejde målrettet på, at Danmark kommer tilbage i den førerposition, som vi var i under hr. Svend Auken i 1990'erne. Derfor har Socialdemokraterne sat sig to ambitiøse mål for Danmarks klimaindsats. For det første skal Danmark - som det første land i verden - være CO2-neutralt om 20 år, og for det andet skal Danmarks energisystem om 40 år være baseret 100 pct. på vedvarende energi og dermed være uafhængigt af fossile brændsler som kul, gas og olie. Det er mål, der er realistiske, hvis vi har viljen og modet til igen at blive et reelt foregangsland på energiområdet.

For hvordan er det gået under VK-regeringen? Efter 6-7 års totalt fejlslagen klima- og energipolitik i Danmark har regeringen desværre sat vores tidligere forspring på energiområdet over styr, og det har medført, at Danmarks korrigerede CO2-udslip - efter 13 års fald - i 2007 er steget for tredje år i træk, og det vil sige, at CO2-udslippet er steget med 2 mio. t siden 2004. Og Danmarks korrigerede energiforbrug er steget 5 år i træk. Det står derfor lysende klart, at der skal nye tiltag til for at vende VK-regeringens tvivlsomme indsats. Derfor tog Socialdemokraterne ansvar, da vi i februar gik med i energiforliget for at trække målsætningerne og midlerne i Danmarks energi- og klimapolitik fra bunden af første division til noget, der begynder at ligne en oprykning til superligaen.

Da vi indgik forliget, tror jeg, at partierne bordet rundt mente, at vi var sådan ambitiøse og realistiske i vores målsætning om at reducere energiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, yderligere 25 pct. i 2015 og endelig yderligere 25 pct. i 2020, så vi i 2020 nåede op på en samlet reduktion på 75 pct. Men siden februar har vi jo bl.a. set Teknologirådets supergode rapport »Klimarigtig byggeri - vi kan, hvis vi vil!«, og når man læser den, står det jo klart, at teknologien er til stede, og at det ser ud til, at vi kan gå hurtigere frem, end vi har besluttet i energiforliget i februar.

Derfor er Socialdemokraterne enige i intentionen i beslutningsforslaget om at skærpe bygningsreglementet, for bygningsreglementet er et af de værktøjer, som vi meget gerne ser brugt sammen med en række andre værktøjer for at opnå energibesparelser. Men vi skal være helt sikre på, at alle de forskellige boligtyper kan følge med kravene, så det ikke bare er teknisk, de kan følge med, men også rent økonomisk. F.eks. er der i den almene boligsektor, hvor regeringen desværre har indført et byggestop, ikke inden for de nuværende finansieringsforhold mulighed for at leve op til de stramninger i byggereglementet her og nu. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra Socialdemokraterne til regeringen om at fremlægge en finansieringsreform for den almene sektor, så vi kan få sat gang i byggeriet inden for nogle energirammer, som gør de nye almene boliger fremtidssikrede på energiområdet.

Der skal ikke være tvivl om, at Socialdemokraterne er parate til at se på totaløkonomiske løsninger for den almene sektor, så det kan svare sig at binde an med et nybyggeri til en højere energistandard.

Som en del af energiforligskredsen vil Socialdemokraterne være offensive og følge op med spørgsmål, der kan kaste lys på, om det er praktisk gennemførligt med en skærpelse af bygningsreglementet i 2010. Og med den økonomiske situation med stigende ledighed inden for byggefagene vil jeg understrege, at det er bydende nødvendigt, at vi sætter gang i hjulene og dermed beskæftigelsen. Her kan vi ud over at samle op på det offentlige vedligeholdelsesefterslæb sætte gang i energirigtigt byggeri i almindelighed og i den almene sektor i særdeleshed.

Socialdemokraterne kan ikke støtte forslaget i den konkrete formulering, men vi vil drøfte tiltag omkring bygningsreglementet i forligskredsen. Det er et af de værktøjer, som kan være med til at sikre Danmark en stærk indsats for at bygge mere og mere energirigtigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg forstod på hr. Thomas Jensen, at Socialdemokraterne er enige med Enhedslisten i, at der ingen som helst tekniske argumenter er for ikke at lave den her ændring af bygningsreglementet, som Enhedslisten foreslår. Jeg forstod så på hr. Thomas Jensen, at der var et særligt problem omkring finansieringen af de almene boliger. Og det er jo helt rigtigt: Der er jo store dele af landet, hvor der - allerede med det nuværende bygningsreglement - slet ikke bygges almene boliger i dag.

Der vil jeg bare spørge hr. Thomas Jensen, om det ikke vil være sådan, at Socialdemokraterne vil bruge deres placering i energiforligskredsen til at kræve, at der dels bliver gennemført den nødvendige stramning af bygningsreglementet, dels selvfølgelig bliver gennemført de ændringer af lovgivningen i forhold til det almene boligbyggeri, som gør, at det almene boligbyggeri også kan være med.

Ordføreren.

Som Socialdemokratiets boligordfører kan jeg sige, at vi vil være meget offensive med hensyn til at få skabt en finansieringsreform, så vi kan få sat gang i det almennyttige byggeri, sådan at de almennyttige boliger også kan leve op til at være energieffektive.

Med hensyn til om det er teknisk muligt: Ja, det ved vi jo at det er, men det skal også være praktisk gennemførligt. Det skal være sådan, at der er håndværkere, der er uddannet til at kunne varetage de her energirenoveringer og energibyggerier, og det skal også være sådan, at alle de forskellige arkitekter og andre er fuldstændig opdateret med hensyn til, hvad det vil sige at leve op til de her energieffektiviseringskrav allerede fra 2010.

Derfor er der nogle praktisk gennemførlige ting, som det også har været nævnt af ministeren, som vi først skal have styr på, og når vi så ved, at det er praktisk gennemførligt, så kan vi gå i sving og måske skærpe bygningsreglementet.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes, det er spændende, at ministeren og den socialdemokratiske ordfører er bekendt med en masse tekniske og praktiske vanskeligheder, for når man snakker med byggefagforeningerne, når man snakker med byggeriets organisationer, så kender de ikke noget til de her praktiske og tekniske vanskeligheder. Det, de kender noget til, er, at hvis man ikke i dag sørger for, at dansk byggeri kommer op på beatet på det her område, så taber man konkurrencekraft i forhold til udenlandske byggefirmaer, og så ender det med, at vi, når vi skærper kravene yderligere i 2015, bliver nødt til at importere arbejdskraft og firmaer fra udlandet.

Så jeg vil gerne høre hr. Thomas Jensen, om han er løbet ind i sådan nogle konkrete kritikpunkter fra byggebranchen og fra byggeriets fagforeninger, som han kan basere sine påstande, om at der skulle være nogle praktiske problemer, på.

Ordføreren.

Nu er hr. Per Clausen jo ikke den eneste, der taler med folk fra byggefagene. Når jeg taler med dem, så har de også nogle betænkeligheder ved, om de virksomheder og håndværkere, der skal ud og gennemføre de her tiltag, også har det rette uddannelsesniveau og den rette oplysning. Men byggefagene er parate til selvfølgelig inden for en årrække at komme up to date, og det er også det, Socialdemokraterne lytter til, sådan at vi kan sørge for, at når vi eventuelt strammer bygningsreglementet, så kan virksomhederne også leve op til de krav.

Tak til hr. Thomas Jensen. Næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Forslaget fra Enhedslisten omhandler jo et emne, som alle taler om, som alle partier er interesserede i, og som alle partier sådan set har beskæftiget sig med i en rum tid. Det, der bare adskiller de øvrige partier fra Enhedslisten, er spørgsmålet om, hvor og hvordan man drøfter disse forhold. For alle vi andre har her i årets løb brugt en hel del tid på et energiforlig, som lægger en god og visionær linje frem til 2011. I energiforliget er der en klar forståelse af, at vi selvfølgelig også i fællesskab skal finde ud af, hvordan bygningsreglementet skal se ud i fremtiden.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at der er behov for en øget og løbende opdatering af de regler, som i dag gælder ved nybyggeri, lige så vel som jeg i øvrigt tror, at man nu i forbindelse med finanskrisen nok må forvente en tilbagegang i netop nybyggeri, og derfor er der nok også behov for en øget fokusering på renoveringer og på, hvordan man i den forbindelse skal sørge for at få fremmet den bedste teknologi, som man har.

Som jeg og mit parti ser det overordnede problem med bygningsreglementet, er det den manglende fleksibilitet, der gør sig gældende, hvor alle bygninger, uagtet hvilken karakter og anvendelse de måtte have, skal følge de samme regler. Det er helt klart, at der jo er forskel på en folkeskole og et ældrecenter over til et alment boligbyggeri, eller hvad ved jeg, og derfor bør man nok i højere grad, når vi nu reviderer bygningsreglementet, tænke ind, at der kan stilles mere uens krav, alt efter hvilken anvendelse den pågældende bolig er tilsigtet.

Også i forhold til den energifaktoransættelse, man bruger ved de enkelte boliger, er der grund til at se på, om man skal lave en differentiering. Det er sådan, at en bygning med al den energi, den tilføres, i dag er benævnt ved faktor 1. Man kunne sagtens forestille sig - det er vi i hvert fald åbne over for at se på - at man skulle ændre det, sådan at fjernvarme og en effektiv energiform har en bedre faktorudnyttelse end f.eks. privat oliefyr, eller hvad ved jeg, altså, sådan at man tænker ind, at de energiformer, som har en høj effektivitet, har en god og fornuftig både samfundsøkonomi og private økonomi, også fremmes i bygningsreglementet.

Så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at lave ændringer, og nogle af de ting, som Enhedslisten peger på, er også helt fornuftige. Det eneste, der bare er en lille smule besynderligt, er, at Enhedslisten jo ikke har ønsket at sidde i det forum, hvor vi altså traditionelt har diskuteret de her ting, nemlig i forligskredsen, at man altså hellere vil stå uden for og så komme med sine forslag her Folketingssalen. Det er selvfølgelig også nemmere at være bagklog, når man ikke har været til stede dér, hvor man virkelig kunne udbrede sin viden og sin klogskab, nemlig i forligskredsen.

Derfor vil jeg sige, at intentionerne i forslaget og de tanker, der ligger bag, kan være ganske fornuftige. Vi vil implementere en del af dem, men vi kan desværre ikke gøre det med et parti, som har valgt at stå uden for den kreds, hvori det her foregår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu tror jeg, at hr. Morten Messerschmidt har ret i, at det er nemmere at være klog end at være medlem af Dansk Folkeparti. Men jeg forstår ikke helt hr. Morten Messerschmidts bemærkning om, at Enhedslisten skulle have ønsket at være uden for forligspartiernes kreds. Jeg har gentagne gange sagt, at vi meget gerne vil indgå i forhandlinger om et forlig på energiområdet, og gentagne gange har politikere stået her i Folketingssalen og sagt, at det syntes de da var en god idé, men jeg må sige, at de så bag de lukkede døre har været enige om, at det var en dårlig idé. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er da irriterende, at der er et parti, som insisterer på at komme med ideer, der er bedre end dem, man kan udtænke i energiforligskredsen.

Jeg vil gerne spørge hr. Morten Messerschmidt, om hans bemærkning om fleksibilitet skal forstås på den måde, at han synes, at vi skal have et bygningsreglement, der giver mulighed for, at vi kan spilde energi, altså at vi skal bygge mindre energirigtigt, end vi er i stand til. Er det det, hr. Morten Messerschmidts synspunkter om fleksibilitet dækker over?

Ordføreren.

Med hensyn til energiforliget så mindes jeg forleden aften, da vi stemte om ændringsforslagene til finansloven, og et af de ændringsforslag, som alle vi andre partier stemte ned, var en meget spændende bevilling, som Enhedslisten havde foreslået - var det på 5 eller 10 mia. kr.? - til en fond, der skulle fremme forskning i vedvarende energi, altså noget, der jo givetvis er spændende og visionært, i hvert fald i Andeby, men ikke i den virkelige verden. Pengene skulle selvfølgelig tages fra oliemilliarderne i Nordsøen - penge, som man vistnok efterhånden har fået brugt seks-syv gange i det her finansår. Alene det ændringsforslag viser jo den fuldstændige omtågethed, som præger det parti, som hr. Per Clausen nu engang tilhører. Men jeg må sige, at vi andre altså ikke ønsker at sætte noget så afgørende som vores energiforsyningspolitik ind i en tåge af demagogi og ideologi, næ, vi fører den faktisk ud fra nogle rationelle synspunkter.

Derfor vil jeg bare sige helt afslutningsvis, at når jeg siger, man skal differentiere, handler det om, at man skal fremme de teknologier, som kan føre til den bedst mulige anvendelse af energien, ikke om, at man skal spilde energi.

Hr. Per Clausen.

Det var rart at få at vide, at forklaringen på, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at forhandle energipolitik med Enhedslisten, er, at Enhedslisten har det fuldstændig outrerede og vanvittige synspunkt, at vi vil bruge oliemilliarderne til at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Jeg tror, man skal lade den stå om, at det så er begrundelsen for, at Dansk Folkeparti ikke ønsker os med i forhandlingerne. Det bliver spændende at høre, om de øvrige forligspartier er enige i, at det er et sådan outreret og vanvittigt synspunkt.

Så skal jeg bare gentage mit spørgsmål til hr. Morten Messerschmidt: Når hr. Morten Messerschmidt ikke kan støtte det her forslag, men i stedet for taler om fleksibilitet, er det så, fordi det dækker over, at hr. Morten Messerschmidt grundlæggende mener, at det vil være en rigtig god idé, at vi har et bygningsreglement, der gør det muligt at bruge mere energi, end der er brug for?

Ordføreren.

Må jeg ikke lige i forhold til det med oliemilliarderne sige, at det jo er lidt interessant, at hr. Per Clausen vil bruge penge, som kommer fra at udvinde fossil energi, til at nedbringe eller helt fjerne behovet for at udvinde fossil energi. Hvordan kan man udvinde fossil energi for at skulle sælge det med henblik på så at droppe den indtægtskilde? Der er altså lige nogle ting, som man så skal have vendt med Kreml eller i hvert fald nogle gamle lærebøger.

På spørgsmålet må jeg bare svare: Jeg synes, at det er ret åbenbart, at hvis man ser på en række offentlige institutioner, viser det sig, at der jo er forskellige behov for energiforsyning. Jeg nævnte en folkeskole, for en folkeskole har jo i lange perioder ikke ret mange mennesker i sig, og det kunne man godt prøve at tænke ind og se på, om man så kan stille nogle mere skærpede krav til det byggeri, end man kan til f.eks. ældreboliger, hvor der måske er et andet behov for energitilførsel. Det kunne også handle om, hvilken energiform man skal bruge i de forskellige institutioner, for der kan der såvel som ved privatbyggeri være store forskelle. Der er nogle byggerier, som måske egner sig bedre til solvarme eller andre energiformer, hvor andre bygninger måske er mindre egnede, og det er bare den fleksibilitet, som jeg og Dansk Folkeparti synes skal fremmes.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg er her for fru Anne Grete Holmsgaard.

Det her forslag sigter på at gøre lavenergiklasse 1 til standardkrav for 2010 for at nedbringe CO2-udslippet, forureningen og for at skabe et bedre indeklima i nybyggeri. SF er enig i, at det vil være en særdeles god idé at gøre lavenergiklasse 1 til standard for nybyggeri i 2010 og dermed fremrykke den nuværende plan om, at kravet for 2015 som minimum skal være lavenergiklasse 1.

Det er i hvert fald et af de mål, vi har sat os i SF, og det vil vi naturligvis arbejde for, i forbindelse med at energiaftalen fra februar i år skal udfyldes og gøres konkret for såvel nybyggeri som renovering af eksisterende byggeri. Sagt med andre ord er vi enige i, at det er et godt mål, som vi arbejder for i regi af energiaftalen, som Enhedslisten har valgt at stå uden for.

Energiaftalen har så at sige overtaget den plan, som blev fremlagt i 2005, hvor målet var at gøre lavenergiklasse 2 til standard i 2010 og lavenergiklasse 1 til standard i 2015. Siden er der imidlertid sket en hel del i byggebranchen. Flere bygherrer og entreprenører har således i praksis vist, at de allerede i dag kan bygge nyt, som svarer til lavenergiklasse 1, og uden at det betyder noget specielt i forhold til en merpris i anlægsfasen. Den merpris, der er tale om, skal i øvrigt vejes op mod den væsentlig lavere energiregning, som beboerne kommer til at betale både på kort sigt og på længere sigt, hvor energipriserne må forventes at blive væsentlig højere på grund af stigende brændstofpriser.

Lavenergiklasse 1 er ikke længere noget, man skal til udlandet for at se på og lære af. Det er så småt begyndt at være en realitet herhjemme. Den udvikling bør vi speede op, og det kan bedst ske, ved at det hurtigst muligt meldes ud, at lavenergiklasse 1 bliver standard for nybyggeri fra 2010. Det vil give et klart signal til byggeriets mange parter, det vil sætte gang i innovationen, og det vil være et vigtigt skulderklap til dem, som er gået foran.

Det er desuden indlysende, at det vil bidrage ganske væsentligt til at få energiforbruget ned i fremtidens byggeri. Der er jo ingen gode grunde til at bygge dårligere end det, de bedste på markedet kan præstere. Den innovation og udvikling, som skrappere krav til nybyggeriet fører til, vil desuden smitte af på renoveringer og ombygninger, og det er i sig selv en kæmpefordel, for her er virkelig meget at hente, også for ejere og lejere, som ikke kun får en lavere energiregning, men også et bedre indeklima uden træk og med mere dagslys.

Enhedslisten foreslår så desuden, at der stilles krav om, at passivhuse gøres til standard for 2015. Det er for os noget uklart, hvad Enhedslisten mener med det, da der faktisk ikke findes en standard for passivhuse, som umiddelbart kan overføres til danske energiklasser. Vi fik sidste år under behandlingen af lovforslaget om bypolitik tilsagn om, at der kommer en dansk standard for passivhuse, men jeg har ikke set den endnu.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen til fru Karina Lorentzen.

Nu er jeg godt klar over, at fru Karina Lorentzen ikke er ansvarlig for alle detaljer i den tale, der er holdt. Jeg vil bare sige til fru Karina Lorentzen, at når hun taler med ordføreren på det her område, skal hun anbefale ordføreren ikke at udsprede forkerte oplysninger.

Det er ikke sådan, at Enhedslisten har afvist at være med i forhandlingerne om en energiaftale. Det er sådan, at Enhedslisten er blevet udelukket fra det. Det er selvfølgelig kedeligt, og man kan se på den lange række gode forslag, som Enhedslisten kommer med, at det er en dårlig idé, at vi er blevet udelukket. Man skal bare holde sig til det, der er kendsgerningen, og det er sådan set det eneste, jeg vil sige nu.

Ordføreren.

Jamen det må vi tage til efterretning, og det skal jeg meddele vores ordfører.

Tak til fru Karina Lorentzen. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Da den konservative ordfører desværre ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg på partiets vegne fremføre følgende:

Regeringen har sammen med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten vedtaget en ambitiøs energiaftale, der indeholder en lang række initiativer, der vil medvirke til at styrke energirigtigt byggeri i Danmark. Det er aftalt, at der årligt skal ske konkrete energibesparelser på 1,5 pct. i perioden fra 2010 til 2020. Det svarer faktisk til det årlige energiforbrug i 110.000 boliger.

Dette ambitiøse mål skal bl.a. nås i kraft af en evaluering af den samlede energibesparelsesindsats, herunder af energimærkningsordningen. Denne evaluering drøftes i forligskredsen inden den 1. februar 2009. Det aftales i den forbindelse, hvilke konkrete virkemidler der skal tages i anvendelse.

Der gennemføres endvidere en vurdering af barrierer, både når det gælder eksisterende bygninger, og når det gælder nybyggeri, herunder i den almene boligsektor. Der afsættes årligt 20 mio. kr. i årene 2008-2011 og 5-10 mio. kr. årligt derefter til kampagner om energibesparelser i bygninger. Heraf afsættes op til 10 mio. kr. årligt til etablering af et videncenter om energibesparelser i bygninger.

I Danmark har vi gennem de sidste 25 år gennemført meget store effektivitetsforbedringer, og det har medvirket til, at Danmark i dag er det mest energieffektive land i EU. Det er Det Konservative Folkepartis ambition, at vi fastholder denne position, og dermed afviser vi Enhedslistens forslag.

Tak til hr. Tom Behnke. Der ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

Den radikale gruppe har med interesse læst Enhedslistens beslutningsforslag. Når vi synes, det er en god og rigtig diskussion at have i Folketinget, hænger det jo sammen med, at hele området i forbindelse med bygninger og CO2 er et område, som ikke er kvotebelagt. Vi har et kvotesystem, og når det kommer til at fungere, har vi fra radikal side faktisk en meget stor tiltro til, at den markedsmekanisme effektivt vil sørge for, at prisdannelsen på at forurene vil gøre, at man bliver stadig mere effektiv i sit energiforbrug og derfor forurener stadig mindre. Det er en god ting.

Men bygningerne og vores boliger er uden for det kvotebelagte område, og det betyder, at der skal gøres en meget mere direkte politisk indsats, fordi vi ikke på samme måde, som når det gælder kvoter, har markedet til at hjælpe os. Derfor er det klart, at den måde, vi bor på, og den måde, hvorpå vi får energien hen til, hvor vi bor, er af central interesse.

Vi glæder os meget til forårets debatter i energiforligskredsen om det nye bygningsreglement, og en af de ting, som vi vil bringe til bordet, og som ikke kun handler om nybyggeri, er spørgsmålet om det eksisterende byggeri. Man kan have en frygt for, at omfanget af byggeriet bliver langt mindre, end det har været i de senere år, på grund af den økonomiske lavkonjunktur og på grund af de meget dårlige vækstudsigter, der er for de kommende år. Og det gør, at man med rimelighed også kan vende blikket mod den eksisterende bygningsmasse. Det er trods alt de huse, der er flest af.

Jeg skal komme tilbage til det om et øjeblik, men det fratager os naturligvis ikke vores forpligtelse til at sørge for, at de huse, der bliver bygget, er af den bedste standard. Mit bud vil være, at vi kommer til at ligge meget tæt på det, som Enhedslisten foreslår. Jeg har dog på samme måde som SF en reservation over for passivhuse, da jeg heller ikke selv har set standarden for det endnu.

Men når man ser på den eksisterende boligmasse, er det klart, at vi på en eller anden måde må forholde os til, hvordan folk på en rimelig måde kan sørge for, at deres huse lever op til kravene om et fornuftigt energiforbrug. Der var en deputation i Boligudvalget og Det Energipolitiske Udvalg i den seneste uge, som havde mange og, synes jeg, meget inspirerende forslag med fra udlandet. De foreslog f.eks., at man indførte en grøn ejerafgift på huse, og at man lavede energismileyer, for at man kunne se, om et hus var i stand til at leve op til de krav, som vi her taler om, sådan at det kunne blive en integreret del af en købers overvejelse: Hvordan vil driftsudgiften egentlig være ved at bo i det her hus, og hvordan vil jeg ved at købe det her hus kunne bidrage til et mindre CO2-udslip?

Derfor bliver den diskussion, som Enhedslisten har rejst her, også en helt central diskussion gennem hele foråret, både for så vidt angår nybyggeri, og for så vidt angår de huse, som er bygget i forvejen. På hvilken måde kan vi rimeligt sørge for, at der sker den ombygning, sådan at vores boliger også bidrager til et mindre CO2-udslip? Det bliver en central opgave, fordi det ikke er kvotebelagt; det bliver en politisk opgave, og Det Radikale Venstre ser frem til at deltage i arbejdet med den.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Margrethe Vestager.

Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

De fleste har sikkert bemærket, at vi her i Folketinget har startet et kapløb om, hvem der kan være grønnest. Vor tids store lemmingeeffekt ruller ud over det ganske land, og det er jo egentlig som et moment i det billede, dette forslag er fremsat. Desværre er det ikke helt så enkelt. Energiformen er selvfølgelig afgørende for, om der kan spares CO2, og man sparer jo ikke CO2 ved at spare på CO2-neutral fjernvarme, solvarme osv. Dansk Folkeparti har også været inde på det.

Vi tror meget på, at det, som f.eks. Dansk Fjernvarme peger på, nemlig et differentieret bygningsreglement, kommer vi ikke uden om, hvis vi skal have mest muligt for pengene. Vi synes, det er vigtigt, hver gang vi snakker energi og kommer med mange velmente forslag heroppefra, at vi samtidig husker, at medaljen også har en bagside, ikke mindst i tider, hvor vi ved, at byggeriet ligger voldsomt underdrejet.

Vi bryder os generelt ikke om standarder, og et bygningsreglement er jo i virkeligheden en meget snærende standard, der bliver lagt ned over et erhverv. Vi tror meget på, at markedsmekanismen vil indfinde sig, for har man fornuftige forslag om muligheder for at implementere nye teknologier, hvorfor skulle markedet så ikke samtidig automatisk indfinde sig? Det er bestemt ikke altid, standarder er lyksalige. Selvfølgelig skal vi have rammer, men at skærpe standarderne på nuværende tidspunkt bryder vi os ikke om.

Af disse årsager kan vi ikke tilslutte os forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen, og så er det hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Der er vel to ting, som har været virkelig interessante i den her debat, og den første er, at vi igen fik sangen om det ambitiøse energiforlig. Vi har også i denne uge fået et konkret eksempel på regeringens ambitiøse klimapolitik i form af det transportudspil, der er kommet, og som er karakteriseret ved én ting, nemlig at man ikke har nogen målsætning for, hvilken reduktion der skal være af CO2-udslippet på transportområdet.

Den anden grund til, at jeg måske synes, debatten i dag har været interessant, er lysten til at snakke om noget andet. Jeg vil bare sige, at alle de ting, som forskellige ordførere hellere har villet snakke om - den etablerede boligmasse osv. - er jo sager, som vi har haft mulighed for at diskutere i Folketinget tidligere i år, og man må sige, at her valgte flertallet af ordførerne også at tale om noget andet som argument for heller ikke at støtte de forslag.

Realiteten er jo, at vi godt ved, at Danmark er gået fra at være det fremmeste land på det område, som handler om energirigtigt byggeri, til at slæbe bagefter. Det fremgår af den rapport, Teknologirådet lavede her i efteråret, hvor man havde inddraget nøglepersoner fra bygge- og boligsektoren. De sagde, at vi kan klimarigtigt byggeri, hvis vi vil, og så beskrev man det meget store potentiale, der er. Det interessante er, at efter en række saglige og seriøse overvejelser konkluderede rapporten, at man skulle skærpe bygningsreglementet i overensstemmelse med det, som Enhedslisten foreslår her.

I virkeligheden kan man sige, at vi jo er i en lidt absurd situation. Alle de, der hævder at have forstand på det her, hvad enten det er byggefolk eller energifolk, er fuldstændig enige med Enhedslisten, mens resten af Folketinget stadig er i færd med at undersøge sagen nøjere. Det må vel være, fordi man ikke tror på sagkundskab, man ikke selv har på lønningslisten, og det kan jeg sådan set ikke helt forstå.

Når jeg synes, det er problematisk, er det jo af den grund, at hvis man ikke skærper bygningsreglementet, har det jo konsekvenser mange, mange år ud i fremtiden. De boliger, de bygninger, som bygges i dag, er jo bygninger, der kommer til at stå i rigtig mange år, og derfor er det fuldstændig fatalt, at man ikke strammer op her.

Hr. Morten Messerschmidt synes, det er lidt underligt, at man fører den slags debatter i Folketingssalen. Det er da selvfølgelig også ærgerligt, at vi skal føre politiske debatter i Folketingssalen, det var da givetvis nemmere og mere bekvemt for forligspartierne, hvis man kunne nøjes med at tale sammen bag lukkede døre, for så blev man ikke nødt til at blive konfronteret med den kendsgerning, at man er fodslæbende på området her. Men den metode, Enhedslisten bruger, er nu at føre åbne debatter.

Det er jo rigtigt, at vores bygningsreglement sådan set stadig væk er et af de skrappeste. Men på den anden side må vi jo sige, at bygningsreglementet ikke lever op til den teknologi, der findes i dag. Teknologien til at lave lavenergiklasse 1-huse findes, den nødvendige viden eksisterer, og der er ingen grund til at vente til 2015. Den eneste konsekvens af at vente til 2015 vil jo bare være, at den nødvendige opkvalificering, der skal ske af arbejdskraften, vil vente til 2014 i stedet for at blive sat i gang næste år. Det er jo realiteten, og måske befinder vi os næste år rent faktisk i en beskæftigelsesmæssig situation, hvor både det at sætte gang i byggeri og bruge tid på at opkvalificere arbejdskraften, så byggebranchen kan blive konkurrencedygtig fremover, kunne være en ganske fornuftig anvendelse af ressourcerne.

Det er altså sådan, at hvis Danmark ønsker at være forrest i denne konkurrence, have den mest effektive, mest kreative, mest udviklede og mest innovative byggesektor, er vi nødt til at komme i spidsen på det her område. Ellers ender det jo med, at når vi beslutter, at vi for alvor skal skærpe bygningsreglementet, bliver vi nødt til at importere teknologien fra Tyskland og Østrig, og jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvorfor det skulle være en fornuftig model.

Det er måske derfor, at jeg ved de konferencer, der har været om det her, har været i den helt usædvanlige situation, at alle har sagt, at det var det her, der skulle til. Mest overrasket blev jeg måske alligevel, da en typehusfabrikant fra Herning, - jeg har jo fordomme mod mennesker, det har vi jo alle sammen, så derfor har jeg en forventning om, at typehusfabrikanter fra Herning ikke kan være de mest innovative folk i dette land - sagde til mig: I er nødt til at gennemføre det her forslag. Så tænkte jeg, at hvis vi kan alliere os med byggebranchen i Herning, burde der også være flertal i det danske Folketing for det. Men desværre er det ikke sådan.

Kendsgerningen er jo, at det at stramme bygningsreglementet handler om at lægge et pres på branchen i forhold til at opgradere viden og knowhow, og det er jo nødvendigt. Jeg har aldrig før hørt en minister stå her i Folketinget og sige, at vi ikke kan indføre nye regler, før alle i branchen kan opfylde kravene. Det var faktisk det, ministeren sagde: Vi kan ikke indføre nye krav i bygningsreglementet, før alle kan opfylde kravene. Det kan man da ikke mene. Det kan da ikke være sådan, at det teknologisk mest tilbagestående, det klimamæssigt dårligste byggeri i Danmark skal forhindre, at vi stiller krav, der gør, at vi får en byggebranche, der for alvor kommer til at fungere.

Det, der har været vældig interessant i debatten, er jo også, at da jeg deltog i Teknologirådets konference om det her, havde jeg forventet, at der var i det mindste én fra byggebranchen eller én fra en byggefagforening, der havde stillet sig op og havde sagt: Rolig nu, nu må I ikke gå for hurtigt frem. Når vi har konferencer, er vi jo vant til, at der altid er en fra Dansk Industri eller Dansk Erhverv eller en anden arbejdsgiverorganisation, som fortæller os, at nu skal vi af hensyn til konkurrenceevnen ikke gå for hurtigt frem. Men tværtimod sagde de alle sammen: Skærp tempoet, stil stærkere krav, gør noget ved det.

I den sammenhæng synes jeg måske, det er lidt underligt, at et visionært og ambitiøst energiforlig forhindrer, at der sker noget. Når man går til kernen, kan man se, at nogle af argumenterne mod forslaget jo var, at de i energiforligskredsen har besluttet at lave en undersøgelse. Den afventer man, og når den undersøgelse så er færdig, vil man træffe nogle beslutninger. Jeg synes alligevel, det er kedeligt, vi er kommet dertil, at politiske forlig forhindrer, at man træffer de rigtige beslutninger - ikke særlig hurtigt, for de fleste, jeg har snakket med, siger, at denne beslutning skulle være truffet for længst, men den træffes dog i rette tid.

Så har jeg forstået, at Det Radikale Venstre og SF har fundet et lille figenblad, som er opfundet til lejligheden, nemlig at man ikke har en dansk standard for passivhuse. Det er fuldstændig rigtigt. Man har godt nok en standard i Tyskland, som man i dag certificerer danske passivhuse efter, og i stedet for at afvise at indføre passivhuse som krav i 2015 er opgaven måske at sikre, at vi hurtigt får en dansk standard. Det interessante er jo, at de samme partier har indgået aftale om, at vi skal have passivhuse i 2020, så til den tid forventer man åbenbart, at man er i stand til at få en standard. Jeg er sikker på at man også godt kunne have en standard i 2015, hvis det var det, man gik efter, så jeg synes, man skal prøve at overveje, om Det Radikale Venstres og SF's input til diskussionen om byggeri skal være, at fordi vi ikke har en dansk standard for passivhuse, kan vi heller ikke indføre passivhuse i 2015. Det synes jeg ikke lyder som nogen rigtig god idé.

Hvis jeg skal sige noget positivt her til sidst, er det jo, at når det kommer til stykket, er det nok sandsynligt, at bygningsreglementet bliver skærpet, når forligspartierne skal drøfte den saglige rapport og redegørelse, de får. Måske bliver det endda sådan, at det vil blive skærpet på den måde, Enhedslisten foreslår, og så kan man bare undre sig over, om det virkelig stiller den danske byggebranche bedre og gør det nemmere at sikre, at arbejdskraften har de rette kvalifikationer, at der ikke træffes beslutning i dag, men ventes til engang i foråret. Det har jeg måske en smule svært ved at forstå.

Konsekvensen af behandlingen i dag er, at enten træffer man de rigtige beslutninger for sent, eller også træffer man nogle forkerte beslutninger eller ingen beslutninger, hvilket er lige så slemt. Derfor synes jeg, det er en rigtig kedelig dag for klimaet og miljøet i Danmark, og at det er en rigtig kedelig dag for byggebranchen. Det startede med en transportplan, som jo hurtigt viste sig at være en plan, der er blottet for ambitioner om at reducere CO2-udslippet, og i dag ender vi altså med ikke at kunne vedtage et forslag, der kunne føre til markante reduktioner af CO2-udslippet og føre til, at vi fik en byggebranche i Danmark, som var i offensiven og virkelig kunne klare sig godt i konkurrencen fremover.

Tak til hr. Per Clausen.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.