Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT) Alm. del

Samling: 2006-07

Samrådsspørgsmål P

Ministeren bedes over for Videnskabsudvalget gennemgå Morgenavisen Jyllands-Postens rapport, der bl.a. er blevet refereret for at omhandle anklager om massivt drikkeri og bordelbesøg i forbindelse med Galathea -ekspeditionen. Udvalget vil tillige gerne have rapporten oversendt. Ministeren bedes i denne forbindelse svare på følgende spørgsmål: - Hvordan forklarer og forsvarer ministeren, at Galathea-ekspeditionen, der skulle være et dansk flagskib for forskning og forskningsformidling er blevet sat i forbindelse med bl.a. druk og prostitution - og at dette i følge Jyllands - Posten har fået bl.a. den amerikanske ambassade i Danmark til at kalde ekspeditionen for "The Party Boat"? - Får den verserende Galathea-sag ministeren til at overveje, om der burde være lagt en klogere og mere målrettet kommunikationsstrategi for Galathea - ekspeditionen? - Har der ifølge ministeren været for lidt forskning og for meget ”Party Boat” i mediernes beskrivelse af Galatha-ekspeditionen? - Set i lyset af den massive omtale af ikkeforskningsrelaterede spørgsmål i forbindelse med Galathea - ekspeditionen, fastholder ministeren da stadig, at ekspeditionen har været en formidlingsmæssig succes, som påstået tidligere i Jyllands -Posten? - Forestiller ministeren sig, at den seneste omtale af Galathea - ekspiditionen, vil være medvirkende årsag til at motivere landets ungdom til at engagere sig mere i naturvidenskab, hvilket som bekendt var et af målene med ekspeditionen? - Finder ministeren det rimeligt, at naturvidenskabeligt interesserede skolebørn, der har deltaget i Galathea - ekspeditionen i håbet om at lære mere om naturvidenskab, også er blevet introduceret til både hård druk og prostitution? - Hvis ministeren kunne starte forfra, hvilke ting ville ministeren så ændre ved Galathea - ekspeditionen.
Dato: 18-05-2007
Status: Besvaret
Dokumentdato: 18-05-2007
Modtaget: 18-05-2007
Omdelt: 21-05-2007

Samrådsspm. om Galathea, til videnskabsministeren

Galathea (pdf-version)
Html-version