Vi er i SF som udgangspunkt positive over for forslaget. Det væsentligste i forslaget er, at der bliver åbnet for, at forskningsrådene kan deltage i internationalt forskningssamarbejde, og det finder vi fornuftigt, og vi har ikke nogen indvendinger mod den 20-procents-grænse, der er sat.
Så har vi jo også forud for, at det her forslag blev fremsat, haft en diskussion om, hvad det egentlig var, der var hensigten i § 7 om, at Det Frie Forskningsråd i særlige tilfælde kan støtte politisk prioriterede virkemidler.
Der er det for os afgørende, at der er tale om helt særlige tilfælde. Det har aldrig været hensigten, og vi ønsker ikke at medvirke til det, at man politisk kan placere bestemte prioriteringer hos Det Frie Forskningsråd. Det Frie Forskningsråd skal arbejde på det grundlag, som vi oprindelig lagde fast, da vi vedtog den her lovgivning. Men vi har undervejs været med til at sige ja til, at en bevilling kunne administreres og håndteres af Det Frie Forskningsråd, nemlig den bevilling, vi selv var meget aktive i at få gennemført til yngre, kvindelige forskere.
Hvis det er det, vi taler om, kan vi acceptere det, men vi mener, det må stå helt klart, og det kan ministeren hjælpe os med både her fra talerstolen og i besvarelser under udvalgsarbejdet.
Så er vi godt tilfredse med, at det, der oprindelig lå i udkastet om anonyme bedømmere, er taget ud. Det er ikke, fordi vi ikke vil diskutere det, og jeg er også sikker på, at der vil komme henvendelser til udvalget undervejs i arbejdet med det her lovforslag, men som udgangspunkt må jeg sige, at jeg betragter ikke anonyme bedømmere som en god udvikling.
Forskningsverdenen er kendt for på mange måder at være tæt, og jeg kan godt forstå dem, der har argumenteret for, at det kunne være rart for dem. På den anden side mener jeg også, at vi altså her skal beskytte de folk, der søger om bevillinger, sådan at de også har mulighed for at se, hvem det er, der rent faktisk har bedømt dem.
Der er en række mindre ændringer, som giver en meget begrænset delegationsmulighed; det kan vi acceptere.
Så er der spørgsmålet om, at Højteknologifonden kommer med ind i Koordinationsudvalget. Vi stemte imod Højteknologifonden, da den blev vedtaget her i Folketinget. Det gjorde vi, fordi vi mener, at de bevillinger skulle have været placeret i Det Strategiske Forskningsråd.
Men man må sige, at det selvfølgelig er logisk, at de kommer med i Koordinationsudvalget, hvis det ellers er helt klart, at det her ikke skal bruges som et springbræt til at udhule Det Strategiske Forskningsråds midler. De har jo ikke ret mange midler i forvejen, de har ganske få midler, og vi mener, at det er fuldstændig afgørende, at det her sker i tillid til, at det ikke vil blive brugt til at underminere Det Strategiske Forskningsråd og opruste Højteknologifonden. Hvis det er det, der er den skjulte dagsorden, må vi altså revurdere vores holdning til denne del af forslaget.
I øvrigt vil jeg blot til sidst sige, at med de her relativt beskedne justeringer, der er, er der noget, der er vigtigere for os at få diskuteret. Det er, at vi i det hele taget i forfærdende grad mangler midler både til Det Frie Forskningsråd, til Det Strategiske Forskningsråd og til basisbevillingerne på universiteterne. Man kan jo godt kaste sig ind i internationalt samarbejde, og det er vi sikre på at rådene vil gøre, men hvis det bliver for stadig mere og mere skrantende bevillinger, man skal gøre det, så vil det jo altså komme til at gå ud over det, som i virkeligheden skulle være med til at løfte dansk forskning, som på mange måder er virkelig fremragende, men som lider under, at den ikke får tilført flere midler.