Ungdomsparlamentet

Alle 8., 9. og 10. klasser i Danmark, Grønland og på Færøerne er inviteret til at deltage i Ungdomsparlamentet.

Større

Ungdomsparlamentet er et særligt tilrettelagt og engagerende undervisningsforløb på 6 lektioner i samfundsfag. I første omgang foregår det i klasserne, hvor eleverne arbejder med selvvalgte problemstillinger inden for klima, sundhed, flygtninge, lovovertrædelser eller uddannelse. De skal finde på idéer og udarbejde deres egne forslag til love, der kan løse samfundsproblemerne.

De færdige lovforslag sender eleverne til Folketinget, som udvælger 60 forslag og 179 elever til at deltage i Ungdomsparlamentsdagen. På Ungdomsparlamentsdagen skal de 179 elever arbejde med deres egne lovforslag på stort set samme måde, som var de rigtige folketingsmedlemmer. Eleverne deltager i udvalgsarbejde, der ledes af folketingsmedlemmer og udvalgssekretærer. De kan stille spørgsmål til ministre fra regeringen i spørgetiden. Og så skal de argumentere for og stemme om deres egne lovforslag i Folketingssalen.

Næste Ungdomsparlamentsdag er den 27. januar 2025. Sidste frist for indsendelse af lovforslag er den 15. november 2024.

Ungdomsparlamentsdagen sendes live på Folketingets tv-kanal og ft.dk, så resten af klassen og øvrige deltagende skoler har mulighed for at følge med.

Undervisningsforløbet

Undervisningsforløbet består af 6 lektioner.

I lektion 1 og 2 skal eleverne udvælge et emne, de vil arbejde med, skrive deres idéer ned, vælge, hvad de vil stille forslag om, og formulere en konkret problemstilling. Som hjemmearbejde skal eleverne finde kilder til belysning af emnet.

I lektion 3 og 4 skal eleverne skrive udkast til deres forslag og forberede en fremlæggelse for klassen.

I lektion 5 og 6 skal eleverne fremlægge forslaget og forbedre det ud fra den kritik, de får af de andre elever. Til sidst sendes elevernes forslag ind til Folketinget. Din klasse må gerne sende flere lovforslag.

Undervisningsmaterialer og lærervejledninger findes på Ungdomsparlamentets hjemmeside, som åbner i august 2024.

Udvælgelseskriterier

I udvælgelsen af forslag til Ungdomsparlamentsdagen lægger vi særlig vægt på, at eleverne har undersøgt deres emne grundigt, og at de kommer med saglige argumenter for deres forslag. Samtidig vælger vi ud fra et ønske om, at hele landet skal være repræsenteret, og at alle 5 temaer (sundhed, flygtninge, klima, uddannelse og lovovertrædelser) skal være dækket.

Blandt de indsendte forslag udvælges:

  • 58 forslag fra Danmark
  • 1 forslag fra Grønland
  • 1 forslag fra Færøerne

I alt udvælges 179 elever og 60 forslag. Der deltager 3 elever pr. forslag, dog kun 2 pr. forslag fra Grønland og Færøerne.

Du får direkte besked, hvis din klasse bliver udvalgt til at deltage i Ungdomsparlamentsdagen.

Hvad får eleverne ud af at deltage?

Ungdomsparlamentet er et læringsforløb, hvor dine elever kan give et bud på, hvordan de vil løse samfundets udfordringer. Under forløbet arbejder dine elever bl.a. med:

  • argumentation
  • kildekritik
  • kommunikation i skrift og tale
  • konstruktiv feedback

Folketinget har udarbejdet et færdigt sæt undervisningsmateriale, der dækker de 6 lektioner i samfundsfag, og som knytter an til fagets kompetencemål.

Hvad koster det at deltage?

Det er gratis at deltage i Ungdomsparlamentet. For de klasser, der bliver udvalgt til at deltage i Ungdomsparlamentsdagen, dækker Folketinget udgifter til billigste transport og eventuel overnatning for 1 lærer og 3 elever, hvis I kommer langvejs fra.

Hvor og hvornår foregår Ungdomsparlamentet?

Ungdomsparlamentsdagen finder sted i begyndelsen af ulige år og foregår på Christiansborg. Den bliver afholdt næste gang den 27. januar 2025. Undervisningsforløbet til Ungdomsparlamentet finder sted i efteråret 2024. Fristen for at indsende lovforslag er den 15. november 2024.

Hvor lang tid varer Ungdomsparlaments-dagen?

Ungdomsparlamentsdagen begynder kl. 8.00 og slutter kl. 17.00. Vi anbefaler, at I ankommer cirka en halv time før start, da der kan være kø ved adgangskontrollen. Dørene åbner kl. 7.30.

Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Større
Ungdomsparlamentsdagen 2023. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson.