Temamøde om piger og kvinder med ADHD
Dato: 21-11-2023
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.30
Sted: 1-133
Ligestillingsudvalget inviterer til et temamøde om pigers og kvinders særlige udfordringer med ADHD/ADD. Temamødet foregår tirsdag den 21. november 2023 kl. 14.00-15.30 i lokale 1-133 på Christiansborg. Temamødet er kun åbent for folketingsmedlemmer, men øvrige interesserede kan følge tv-transmissionen via Folketingets hjemmeside.

Mange piger med ADHD eller ADD bliver overset eller diagnosticeret langt senere i livet end drenge. For nogle kvinder opdages diagnosen slet ikke. Det sker bl.a., fordi ADHD/ADD kan se anderledes ud hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. Konsekvensen er, at alt for mange piger og kvinder mistrives og ikke får hjælp til at leve med deres ADHD/ADD.

Ligestillingsudvalget ønsker med temamødet at sætte fokus på problemstillingen og at blive klogere på, hvad der kan gøres for at rette op på denne skjulte årsag til mistrivsel.

Temamødet er ikke åbent for eksterne tilhørere, men det tv-optages og vil blive vist på Folketingets hjemmeside. Mødet vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".

Se programmet her.

Se tv-transmissionen af temamødet her.
Kontakt

Katinka Villemoes
Udvalgssekretær
Tlf. +45 3337 3633

Send e-mail