Udvalget har bedt om ministerens holdning til medierne
Berlingskes og TV2's afsløringer af omfattende problemer med
bankernes fejlagtige gældsinddrivelse, som primært har
ramt bankernes svageste kunder.
Endvidere har udvalget bedt ministeren forholde sig til, om
eksempelvis Jyske Banks ageren i sagen om fejlagtig
gældsinddrivelse sammenholdt med skandalen om Danske Banks
fejlagtige gældsinddrivelse, som kom for dagen i 2020, giver
regeringen anledning til at styrke tilsynet med bankerne, samt
hvilke tiltag regeringen vil tage på baggrund af
dækningen i pressen, som har vist, at så mange banker
har rod i deres gældsinddrivelse.