Åbent samråd om kvaliteten i daginstitutioner
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 08-06-2023
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 10.15
Lokale: 2-133
Åbent samråd med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om kvaliteten i daginstitutioner. Samrådet afholdes torsdag den 8. juni 2023 kl. 10.15 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om bl.a. at redegøre for sin holdning til, at kun 1 ud af 10 stuer i daginstitutioner har god kvalitet.

Ministeren er endvidere blevet bedt om at oplyse, om han anerkender, at det ikke kan løses med et brev til kommunerne, men kræver, at regeringen tager politisk ansvar for at investere massivt i voksenkontakt og uddannelse af pædagoger?

Der henvises til den netop offentliggjorte nationale undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje "Kvalitet i dagtilbud" udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet

Samrådsspørgsmål N er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV), Nanna Høyrup (ALT), Mai Villadsen (EL) og Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Karina Sand Thomsen
3337
Send e-mail