Åbent samråd om lukning af lokalt uddannelsestilbud under HF & VUC Fyn
Udvalg: Undervisningsudvalget
Mødedato: 29-01-2019
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: 1-133
Åbent samråd med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om lukning af lokalt uddannelsestilbud under HF & VUC Fyn.
Samrådet er åbent for alle og afholdes tirsdag den 29. januar 2019 kl. 14.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

I lyset af at HF & VUC Fyn grundet regeringens årlige besparelser på uddannelsesområdet er nødsaget til at nedlægge et lokalt udbudssted på Langeland, har udvalget bedt ministeren om at redegøre for de aktuelle udfordringer, som HF og VUC Fyn står overfor og samtidig oplyse overfor udvalget, hvordan ministeren fremadrettet vil sikre mulighederne for at uddanne sig på HF & VUC i hele landet, særligt i yderområderne.

Samrådsspørgsmål V og W er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S)
Samrådsspørgsmål X er stillet efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV)

Der er desværre ikke flere pladser til samrådet. Det kan derfor følges live nedenfor.