Udvalget har i samrådsspørgsmålene bedt
ministeren kommentere BDO's seneste beregninger, der viser, at
samlet set er udgifterne til normalundervisningen pr. elev i
folkeskolen faldet med 8,1 pct. siden 2002.
Desuden har udvalget i samrådsspørgsmålene bedt
ministeren redegøre for opfyldelsen af regeringens
målsætninger for folkeskolen, når folkeskolens
økonomi betyder dårligere efteruddannelsesmuligheder
for lærerne, mange aflyste timer og et stort antal skoler,
der ikke overholder minimumstimetallet, samt dårligere
betingelser for at give særlig støtte til elever
m.v.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Pernille
Vigsø Bagge (SF).