Åbent samråd om kommunalt ansattes bedrageri med kommunale midler
Udvalg: Kommunaludvalget
Mødedato: 03-10-2014
Starttidspunkt: 11.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 1-133
Folketingets Kommunaludvalg har kaldt økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i samråd om kommunalt ansattes bedrageri med kommunale midler. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 3. oktober 2014 kl. 11.00 i lokale 1-133.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for omfanget af kommunalt ansattes bedrageri med kommunale midler, set i lyset af de seneste års erfaringer i flere kommuner, senest i Københavns Kommune, hvor en medarbejder er mistænkt for at have overført et stort millionbeløb fra kommunernes kasse til egne konti.

Derudover er ministeren blevet bedt om at uddybe, hvad regeringen agter at gøre for, at kommunernes sikkerhedsprocedurer i forhold til overførsler af kommunale midler er mere sikre i fremtiden.

Samrådsspørgsmål Q er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Tilmelding til samrådet er nødvendig.