Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

Statsrevisorerne 2009-10
EB 2009 2
Offentligt

Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2009

I Folketingsåret 2009-10 afgav Statsrevisorerne 18 beretninger, som vedrørte beretningsåret

2009:

Beretning 1/2009

om Charlottenborg Udstillingsbygning

Beretning 2/2009

om brugen af særlige rådgivere – afsluttet

Beretning 3/2009

om mål- og resultatstyring i staten med fokus på effekt – afsluttet

Beretning 4/2009

om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Beretning 5/2009

om udviklingen af de nationale test

Beretning 6/2009

om Forsvarets indkøb af større materiel

Beretning 7/2009

om styring af aktivitet på sygehusene – afsluttet

Beretning 8/2009

om statens forvaltning af tjeneste og lejeboliger – afsluttet

Beretning 9/2009

om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Beretning 10/2009

om Det Arabiske Initiativ

Beretning 11/2009

om Metroselskabet I/S – afsluttet

Beretning 12/2009

om Danmarks bistand til Tanzania

Beretning 13/2009

om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Beretning 14/2009

om det digitale tinglysningsprojekt

Beretning 15/2009

om statens anvendelse af private konsulenter

Beretning 16/2009

om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 – afsluttet

Beretning 17/2009

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2009 – afsluttet

Beretning 18/2009

om revisionen af statsregnskabet for 2009.

Det fremgår af ovenstående, at 7 ud af 18

beretninger vedrørende beretningsåret 2009

er afsluttet i Endelig betænkning 2009.

Betænkningen afgives for første gang i

elektronisk form på www.ft.dk/statsreviso-

rerne, hvor alle bilag til Endelig betænkning

kan ses.

Sager i Endelig betænkning 2009 som Statsre-

visorerne gør Folketinget opmærksom på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve følgende sager pga. deres kritiske

og/ eller principielle karakter:

Beretning 1/2009 om Charlottenborg

Udstillingsbygning

afdækkede en række

særdeles kritisable forhold vedrørende

direktørens dispositioner og manglende

overholdelse af basale regler for økonomisty-

ring og budgettering. Sagens økonomiske

omfang var relativt begrænset, og Kulturmini-

steriet varetog sine tilsynsopgaver tilfredsstil-

lende og greb på passende vis ind. Imidlertid

gav sagen Statsrevisorerne anledning til en

principiel bemærkning om forholdet mellem

bestyrelsen og direktion i statslige virksomhe-

der. I både små og store institutioner bør der

være en klar og aftalt ansvarsfordeling

mellem bestyrelse og direktion, og en

bestyrelse skal følge op på og sikre sig, at

institutionens daglige ledelse er kompetent

og overholder gældende regler samt følger

praksis for god økonomistyring.

Beretning 6/2009 om Forsvarets indkøb af

materiel

udsprang af, at forsvarets indkøb af

større materiel i en årrække har været præget

af problemer. Statsrevisorerne har bl.a.

kritiseret indkøbspraksis ved anskaffelsen af

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

Tårnfalken, OceanEye-radaren og EH-101

helikopterne. Beretningen viste, at forsvaret

havde iværksat tiltag til forbedring og

professionalisering af indkøb af materiel, og

at Forsvarsministeriet havde styrket tilsynet

med området. Alligevel var forsvarets

Materieltjeneste, 3 år efter en omorganise-

ring, stadig ikke helt på plads og klar til at

gennemføre indkøb under forsvarsforliget

2010-2014 efter de nye principper og

retningslinjer. Statsrevisorerne finder det

positivt, at Forsvarsministeriet vil forbedre

sine oplysninger til de bevilgende myndighe-

der og vil inddrage Finansudvalget, hvis der

sker væsentlige ændringer i anskaffelsernes

tid, pris eller kvalitet.

I Beretning 13/2009 om SKATs fusion af

inddrivelsesområdet

kritiserede Statsreviso-

rerne skarpt, at SKAT ikke havde formået at

reducere de samlede restancer efter fusio-

nen. Restancerne udgjorde 66,9 mia. kr. ved

udgangen af 2009. Selv om en del af stignin-

gen i restancerne kunne henføres til den

økonomiske lavkonjunktur, var der i beretnin-

gen væsentlige indikationer på, at SKATs

arbejde med at inddrive restancerne ikke

havde haft den nødvendige kvalitet og det

nødvendige omfang. Den skarpe kritik

skyldtes også, at Statsrevisorerne siden

fusionen af de statslige og kommunale

inddrivelsesmyndigheder ved flere lejligheder

har udtrykt bekymring for væksten i borgeres

og virksomheders gæld til det offentlige - fx i

Beretning 3/2008 om SKATs indsatsstra-

tegi.

Det er utilfredsstillende, at SKAT 4�½ år

efter fusionen stadig ikke har opfyldt flere af

målene med fusionen. Skatteministeren har

taget en række fremadrettede initiativer til en

mere effektiv restanceinddrivelse, men

Statsrevisorerne vil fortsat meget nøje følge

udviklingen i SKATs inddrivelse af restancer.

Beretning 14/2009 om det digitale tinglys-

ningsprojekt

blev udarbejdet på Statsreviso-

rerne anmodning, fordi systemets ibrugtag-

ning blev udsat flere gange. Den digitale

tingbog blev sat i drift den 8. september 2009

efter 1�½ års forsinkelse. Forsinkelsen skyldtes

især, at leverandøren ikke kunne levere

systemet til tiden, og at der var behov for

yderligere tests. Efter idriftsættelsen opstod

indkøringsproblemer, som bl.a. resulterede i

ophobning af sager og lange sagsbehand-

lingstider, hvilket fik alvorlige konsekvenser

for borgere og virksomheder, når de skulle

købe, sælge eller belåne fast ejendom.

Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at den

organisatoriske forberedelse af tinglysnings-

projektet var utilstrækkelig, og at projektsty-

ringen og økonomistyringen ikke var tilfreds-

stillende. Tinglysningsprojektet bar præg af,

at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen

havde undervurderet projektets risici og

kompleksitet. Statsrevisorerne konstaterede

dog også i august 2010, at Domstolsstyrelsen

havde gennemført en række forbedringer, så

den digitale tingbog i al væsentlighed

fungerede efter hensigten. Da justitsministe-

ren og Domstolsstyrelsen ikke fuldt ud

anerkendte Statsrevisorernes og Rigsrevisio-

nens kritik, konstaterede Statsrevisorerne

igen i december 2010, at forberedelsen af og

indkøringen af det digitale tinglysningsprojekt

ikke havde været tilfredsstillende.

I januar 2010 afgav Statsrevisorerne

Beret-

ning 5/2009 om udviklingen af de nationale

test.

Beretningen viste, at også dette

it-projekt var blevet forsinket, at leverandøren

ikke havde kunnet levere til tiden, og at

Undervisningsministeriet i en række tilfælde

havde undervurderet projektets omfang,

kompleksitet og risici.

De 2 beretninger vedrører udvikling og

ibrugtagning af omfattende og komplicerede

it-systemer. Statsrevisorerne henleder derfor

opmærksomheden på, at både Finansministe-

riet og Rigsrevisionen igennem flere år har

udarbejdet omfattende vejledninger og

checklister til brug for den offentlige forvalt-

ning, når der skal anskaffes eller udvikles

større it-systemer. Statsrevisorerne anbefaler

generelt, at statslige virksomheder gør brug

af disse vejledninger og inddrager andre

virksomheders gode og dårlige erfaringer, når

der planlægges, anskaffes og udvikles

it-systemer.

Statsrevisorerne finder det positivt, at en

række statslige virksomheder i 2009 har gjort

en indsats for at rette op på det fald i

regnskabskvaliteten, som Statsrevisorerne

konstaterede ved regnskabsaflæggelsen i

2008, jf.

Beretning 18/2009 om revisionen

af statsregnskabet for 2009.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve udviklingen i 3 beretningssager,

som er afgivet i tidligere år.

Ved behandlingen af

Beretning 12/2006 om

tilsynet med luftfarten

i maj 2007 var

Statsrevisorerne enige om, at Transport- og

Statsrevisorerne betænkning EB2009 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

Energiministeriet havde forsømt tilsynet med

Statens luftfartsvæsen (SLV) og Skandinavisk

tilsynskontor (STK).

Under opfølgningen i august 2010 fandt

Statsrevisorerne det fortsat utilfredsstillende

og bekymrende, at SAS og tilsynet stadig ikke

havde styr på SAS-flyenes overholdelse af

gældende luftdygtighedskrav – de såkaldte

AD-noter – hvilket blev meddelt Folketinget i

en statsrevisorbemærkning.

I oktober 2010 redegjorde transportministe-

ren imidlertid for en række nye initiativer, idet

han oplyste, at han overfor sine kolleger i

Norge og Sverige samt formanden for SAS’

bestyrelse havde understreget sagens alvor.

Initiativerne indebærer, at det fremover

konkret vil blive vurderet, om der skal rejses

straffesag i de tilfælde SAS overtræder

luftdygtighedsdirektiverne, SAS vil ændre

organiseringen af det fysiske vedligeholdel-

sesarbejde, de skandinaviske luftfartsmyndig-

heder nedlægger STK ved årsskiftet 2010/11

og SLV er pr. 1. november 2010 blevet

sammenlagt med Trafikstyrelsen, som

herefter vil følge sagen tæt og kvartalvis

indberette til ministeren om den forventede

fremdrift.

Statsrevisorerne følger forsat udviklingen,

indtil SAS’ håndtering af AD-noter er tilfreds-

stillende.

Beretning 8/2007 om A-kassernes rådig-

hedsvurderinger

viste, at a-kassernes

administration af rådighedsreglerne var

uensartet og i nogle tilfælde i strid med

rådighedsreglerne og lovgivningens intentio-

ner. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstil-

lende, at Beskæftigelsesministeriet og

Arbejdsdirektoratet ikke havde ført et

systematisk løbende tilsyn med rådighedsvur-

deringerne. Beskæftigelsesministeriet har

siden gennemført en række regelændringer

og ændret tilsynet for at sikre ensartethed i

a-kassernes vejledning om jobsøgning til

ledige. Statsrevisorerne bemærker principielt,

at ingen ledig borger kan være tjent med at

blive behandlet ukorrekt eller uensartet, blot

fordi man bor forskellige steder i landet eller

er medlem af forskellige a-kasser. Arbejdsdi-

rektoratet må fortsat tilse, at a-kasserne på

kompetent og ensartet vis vejleder de ledige

om krav til jobsøgning.

Statsrevisorerne følger fortsat op på, om

kommunikationen mellem jobcentrene og

a-kasserne forbedres.

Beretning 13/2008 om TV2 Danmark A/S’

økonomi

blev udarbejdet på Finansudvalgets

anmodning og viste, at TV2’s økonomiske pro-

blemer skyldtes dårlig ledelse og utilfredsstil-

lende økonomistyring hos den tidligere

direktion og bestyrelse samt utilstrækkelig

revision. Beretningen gav kulturministeren

anledning til en række tiltag, bl.a. udskiftning

af revisor, styrkelse af tilsynet med TV2 samt

iværksættelse af en granskningsundersø-

gelse og senere en undersøgelse ved en

ekstern revisor.

Statsrevisorerne konstaterer, at der ikke har

været tilstrækkeligt juridisk grundlag for at

rejse en erstatningssag, da det ikke har været

muligt at opgøre et tab for TV2 direkte i

relation til de to forhold og dispositioner, som

var ansvarspådragende for den daværende

konstituerede direktør og for den daværende

bestyrelse i TV2.

Sagen følges fortsat vedrørende Europa-

Kommissionens behandling af omstrukture-

ringsplanen for TV2.